Hvad er et K/S? Obton A/S investering i en bæredygtig fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er et K/S? Obton A/S investering i en bæredygtig fremtid"

Transkript

1 Hvad er et K/S? Obton A/S investering i en bæredygtig fremtid

2 Investér i et solcelleanlæg igennem et K/S fordi: Høje afregningspriser på grøn strøm sikrer attraktivt udbytte Solid og overskudsgivende drift Stor sikkerhed i budgetterne Skattebesparelse er med til at finansiere investeringen gavner klima og miljø Ingen hæftelse for lån i projektet Hurtig tilbagebetalingstid for personlige investorer Investér med Obton A/S fordi: vi er Danmarks største udbyder af investering i solenergi vi har erfaring fra mere end 30 solcelleanlæg vi har en konservativ og forsigtig tilgang til investeringen vi vil ikke konkurrere på eksotiske afkast, til gengæld vil vi gerne måles på sikkerheden i budgetterne.

3 Forord Denne folder er udarbejdet i samarbejde med revionsfirmaet, BDO, og Advokatkontoret, Innova, og beskriver, hvad et kommanditselskab (K/S) er, samt hvilke fordele og ulemper, der kan være forbundet med at investere i denne selskabsform. Derudover belyses det, hvorfor en investering i et kommanditselskab (K/S) er en god mulighed for: Personer med høj og stabil indkomst Personer som driver virksomhed i personligt regi Selskaber med stabil indkomst fra driften kriterier, der skal være opfyldt for, at du som investor kan få det størst mulige udbytte ud af din investering. I folderen beskrives det desuden, hvorfor et K/S er en særlig velegnet investeringsform ved investering i solcelleanlæg. Investering i et K/S, og konstruktion bag, er en relativt simpel affære, men kan ved første øjekast forekomme kompliceret. Derfor er investeringsrådgiverne hos Obton A/S altid klar til at yde rådgivning om muligheder og risici i forbindelse med investering i solenergi. Som investor i et K/S-selskab med op til ti investorer opnår du ret til at modregne et eventuelt skattemæssigt underskud fra K/S-projektet i din øvrige indkomst, hvilket betyder, at din skat reelt er med til at finansiere investeringen. Overvejer du at investere i et solcelleanlæg igennem et K/S, anbefaler vi dig at læse vores analyse Investering i et solcelleanlæg En redegørelse om afkastmuligheder og risici. Redegørelsen kan rekvireres ved henvendelse på I folderen er der eksempler, som illustrerer for hvem en investering i et K/S-projekt kan være interessant. Samtidig gennemgås hvilke God læselyst! Anders Marcus Partner, Adm. direktør Lars Bentsen Partner, Advokat Arne B. Jepsen Partner, Statsautoriseret revisor

4 Som investor i et K/S er det primært vigtigt at fokusere på den underliggende forretning og dernæst skattefordelene. Anders Marcus, Adm. direktør, Obton

5 indhold side 6 Hvem er et K/S relevant for? 7 Hvad er et K/S? 8 Kommanditist og komplementar 10 Skattetransparent 11 Afskrivninger 13 Hæftelse 14 Hvorfor er store, europæiske solcelleanlæg særligt velegnede til K/S? 16 K/S eksempler 18 Hvordan måles afkastet? 20 Fordelagtige skatteforhold forkorter tilbagebetalingstid 21 Udregn din mulighed for fradrag 22 Tre K/S-spørgsmål til professoren 23 Obton A/S hjælper med skat og papirarbejde

6 Hvem er et K/S relevant for? På grund af de skattemæssige forhold forbundet med investering i et K/S, er denne type af investering særlig relevant for følgende personer: Personer med høj indkomst Personer som driver virksomhed i personligt regi Selskaber med stabil indkomst fra driften. Bag tabellen ligger en række antagelser: marginalskat på 52,2% der er ikke taget højde for eventuel fri bil der er ikke taget højde for eventuelle indbetalinger på ratepension eller livrente Fælles for de tre ovennævnte grupper er, at de typisk kan anvende det skattemæssige fradrag, der kan opstå i forbindelse med en K/S-investering i anden skattepligtig indkomst. Tabel over fradragsbehov i DKK Løn AM-bidrag Fradragsbehov Skattebesparelse Note: Ovenstående tabel viser, hvilket fradrag forskellige lønniveauer kan rumme i topskatten. Tjener du eksempelvis DKK per år, kan du med fordel investere i et K/S-projekt med et fradrag på op til DKK , hvilket i det første år af projektets levetid betyder en skattebesparelse på op til DKK Kan din lønindkomst eller indtjening ikke udnytte det fulde fradrag i et givent projekt, kan du vælge at skubbe det overskydende fradrag til efterfølgende skatteår. Dermed kan stort set alle K/S-projekter tilpasses din økonomi. 6

7 Hvad er et K/S? K/S er en forkortelse for et kommanditselskab og en betegnelse for en selskabsform, der ofte anvendes til at investere i driftsaktiver som eksempelvis solcelleanlæg, skibe, ejendomme og vindmøller. I Danmark har selskabsformen været anvendt i en længere årrække. Driftsaktivet finansieres almindeligvis igennem en egenkapital, der indskydes af ejerne, og af fremmedkapital, som typisk er et lån fra en bank eller lignende. Solcelleanlæg finansieres almindeligvis af såkaldte non-recourse lån, hvilket betyder, at banken kun har sikkerhed i selve anlægget og indtjening herfra. Solcelleanlæg er, grundet den stabile drift og fordelagtige afskrivningsregler, et særdeles attraktivt aktiv til en K/S-investering. Ønsker du at vide mere, om din potentielle skattebesparelser vil vi henvise til»fradragsberegneren«, som du finder på vores hjemmeside under menuen»hvad er et K/S?«. K/S-projekter er skattetransperente, hvilket betyder, at beskatningen sker ved investorerne. Eventuelle skattemæssige underskud kan fradrages i anden indkomst, og giver derved ret til fordelagtige skattefradrag. De indbyggede muligheder for skattefradrag gør en investering i et K/S til en attraktiv mulighed for personer med høj indkomst eller en virksomhedsskatteordning. Arne B. Jepsen, Statsautoriseret revisor og Partner i BDO 7

8 Kommanditist og komplementar Et K/S består af minimum to ejere en kommanditist og en komplementar. Kommanditistens hæftelse er begrænset, hvorimod komplementaren hæfter personligt og ubegrænset for selskabet. En investor i et K/S indtræder som kommanditist, mens der typisk oprettes et særskilt anpartsselskab til rollen som komplementar. Da komplementaren har ubegrænset hæftelse overfor K/S et, er det i lovgivningen bestemt, at denne skal have væsentlig indflydelse på beslutninger i K/S et. I praksis ejes komplementaren ofte af kommanditisterne. Det skattemæssige resultat fordeles mellem op til 10 investorer Begrænset hæftelse Investors indskud Investors indskud Ingen hæftelse Kommanditselskab (K/S) Selvstændig juridisk enhed som ejer og driver det aktiv, der er investeret i. Du indskyder din andel af egenkapitalen i selskabet. Din hæftelse er begrænset til din egen andels størrelse. Selskabets skattemæssige over- eller underskud beskattes hos selskabets investorer. Komplementar (ApS) Selskabsenhed som sikrer den lovkrævende ubegrænsede hæftelse fra selvstændig juridisk enhed. Du indskyder din andel af komplementarens samlede egenkapital på typisk DKK Efter at du har indskudt din andel af egenkapitalen, har du ingen yderligere hæftelser over for komplementaren. Ubegrænset hæftelse over for kommanditselskabet, men reelt begrænset til egenkapitalen på typisk DKK Solcellepark

9

10 Skattetransparent Et K/S er skattemæssigt transparent, hvilket betyder, at beskatningen af resultatet fra K/S et sker hos investorerne, idet K/S et ikke er selvstændigt skattepligtigt. Er det skattemæssige resultat fra selskabet negativt, og er der maksimalt ti investorer, giver det investorerne ret til at modregne det skattemæssige underskud i anden skattepligtig indkomst. Eksempel DKK Indtjening fra driften Nettorenter Afskrivninger Skattemæssigt resultat* Skattebesparelse ved topskat ( 52,2%) * Skattemæssigt resultat udregnes som Indtjeningen fra driften fratrukket nettorenter og afskrivninger. Har et K/S, der ejer og driver en solcellepark, eksempelvis haft en indtjening fra driften på DKK , renteudgifter på DKK og afskrivninger på DKK , er der på trods af det positive resultat fra driften tale om et skattemæssigt underskud på DKK Det skattemæssige underskud kan fradrages i anden skattepligtig indkomst, hvilket eksempelvis betyder, at en person som betaler topskat (52,2%), vil opnå en skattebesparelse på DKK , der kan være med til at finansiere investeringen i solcelleanlægget. Det er derfor ofte en fordel at investere omkring skatteårets afslutning, hvor indtægten er kendt, og den indbetalte skat kan tilbagebetales. 10

11 Afskrivninger De fleste K/S-projekter er baseret på et driftsaktiv, som falder i værdi over tid. Eksempelvis har et solcelleanlæg en forventet levetid på år. Denne værdiforringelse er årsagen til, at man i et regnskab foretager afskrivninger på et solcelleanlæg. Mere konkret er en afskrivning en postering i et regnskab, hvormed værdien af et aktiv nedskrives, og afskrivningerne påvirker derfor det skattemæssige resultat i K/S et negativt. Er afskrivningerne på aktivet og renteudgifterne større end resultatet fra driften, vil selskabet få et skattemæssigt underskud, som investorerne i K/S et kan fradrage i anden indkomst. På trods af, at driften fra et solcelleanlæg er stærkt overskudsgivende, vil der på grund af de gunstige afskrivningsmuligheder på solcelleanlæg være et skattemæssigt underskud i de første år af projektets levetid. Det skattemæssige underskud betyder, at du som investor opnår en skattebesparelse som er medvirkende til at finansiere investeringen. Vindmøller Skibe Ejendomme Solcelleanlæg Afskrivninger Saldoafskrivninger 25% per år Saldoafskrivninger op til 25% per år Linære afskrivninger 4% per år over 25år Saldoafskrivninger op til 25% per år Sikkerhed i indtjeningen Statsgaranteret afregning Afhængig af blandt andet fragtrater og brændstofspriser Afhængig af markedsleje og udlejning Statsgaranteret afregning Risiko Konjunkturuafhængig Konjunkturfølsom Konjunkturfølsom Konjunkturuafhængig 11

12

13 Hæftelse Et solcelleanlæg er blandt andet på grund af finansieringsstrukturen et ideelt aktiv til et kommanditselskab. Når der anvendes non recourse lån kan banken ikke rette personlige krav mod investorerne. Lars Bentsen, Advokat og partner, Innova Advokatfirma. For at opnå ret til at modregne de skattemæssige underskud fra en K/S-investering i anden indkomst, stilles der via lovgivningen krav om, at investorerne påtager sig en hæftelse, som minimum svarer til de skattemæssige fradrag i projektet. I de fleste tilfælde betyder det, at investorerne i et K/S har en hæftelse ud over deres indskud. Den samlede hæftelse består derfor af et indskud og en resthæftelse. For en kommanditist er hæftelsen over for K/S et solidarisk og begrænset, hvilket betyder, at den enkelte investor i princippet hæfter for alle selskabets forpligtelser. Dog er hæftelsen for den enkelte investor begrænset til den samlede investering, som den pågældende har foretaget (indskud+resthæftelse). Hæftelsen er desuden subsidiær og indirekte, og dermed kan kreditorerne kun rette krav mod selskabet og ikke direkte mod den enkelte investor. Et krav om indbetalingen af en eventuel resthæftelse kan derfor kun komme fra K/S et. Foruden en egenkapital, som indskydes af investorerne, består finansieringen af et solcelleanlæg typisk af et banklån. Banklånet ydes normalt på non-recourse vilkår, hvilket betyder, at banken kun har sikkerhed i selve anlægget samt transport i indtjening, og at banken derfor ikke kan rette personlige krav mod investorerne i tilfælde af, at K/S et ikke kan svare sine forpligtelser. eksempel Investorernes indskud Resthæftelse Investors samlede investering/hæftelse K/S Obton Solenergi Basento: Indskud DKK for ejerandel på 11,11%. K/S Obton Solenergi Basento: Resthæftelse DKK ved en ejerandel på 11,11%. K/S Obton Solenergi Basento: Samlede hæftelse DKK ved en ejerandel på 11,11%. 13

14 Hvorfor er store, europæiske solcelleanlæg særligt velegnede til K/S? De mange historier omkring kulsejlede K/S-projekter betyder, at selskabsformen i dag har et noget blakket ry. Når man taler om danske K/S-projekter, refereres der ofte til de ti-mandsselskaber, hvor investorer i 80 erne og 90 erne satte en del penge til på skibsanparter eller ejendomseventyr. I sammenhæng med de ærgerlige historier er det dog vigtigt at fremhæve, at de mislykkedes projekter i vid udstrækning skyldtes det usikre og konjunkturafhængige aktiv og ikke selve selskabsformen. Et solcelleanlæg er, sammenlignet med eksempelvis skibe og ejendomme, særdeles velegnet til netop K/S-projekter. Det skyldes først og fremmest, at indtjeningen fra et solcelleanlæg ikke er konjunkturafhængig og ikke påvirkes af de generelle tendenser i økonomien. Når solen skinner, tjenes der penge uanset tilstanden på finansielle markeder og den generelle efterspørgsel i samfundet. i et solcelleprojekt ligger typisk på omkring 80% af den samlede investering, og långiver har udelukkende sikkerhed i selve solcelleanlægget og indtjeningen fra strømproduktionen. Et solcelleanlæg er kendetegnet ved at kunne præstere en sund drift med en positiv likviditet igennem hele projektets løbetid og er ikke baseret på spekulative værdistigninger. Sammenlignes der eksempelvis med K/S-ejendomsprojekter, er der desuden den fordel, at der ikke kræves løbende indbetalinger fra investorerne De gunstige afskrivningsregler for solcelleanlæg betyder, at der må foretages saldoafskrivninger med op til 25%. Tilbagebetalingstiden er for personlige investorer relativt kort. I mange tilfælde vil en investering i et solcelleanlæg igennem et K/S-projekt allerede være tilbagebetalt efter 2-3 år. Foruden det konjunkturuafhængige element er det faktum, at man typisk ikke hæfter over for långiver (non-recourse lån) en væsentlig fordel i forbindelse med investering i solcelleanlæg. Finansieringen 14

15 Fordele ved K/S baseret på solcelleanlæg: Ingen løbende indbetalinger Banken har kun sikkerhed i anlæg og indtjening Konjunkturuafhængigt aktiv Solid indtjening fra driften og positiv likviditet Kort tilbagebetalingstid for indskuddet

16 eksempler Lønmodtager med høj indkomst selvstændig 1 2 Direktør, 40 år, der i seks år har været ansat i samme virksomhed. Økonomisk situation Hun har en fast månedlig løn på DKK samt en årlig bonus på omkring DKK Altså en årsløn på DKK Gennem de senere år har hun indbetalt et højt beløb til en ratepension, men kan fremover højst indbetale DKK om året. Hvordan kan hun fortsat opspare og samtidig opnå en skattebegunstigelse? Selvstædig, 45 år, i virksomhedsskatteordningen med høj, stabil indkomst fra driften. Økonomisk situation Er selvstændig IT-konsulent og anvender virksomhedsskatteordningen, har en god indtjening, som de seneste 5 år har ligget mellem DKK 1,3 og 1,8 mio. og han sparer ikke op i sin virksomhedsskatteordning. Han ønsker en investering som kan erstatte de indbetalinger til ratepension, som han har foretaget, under de regler som giver mulighed for at indbetale 30% af virksomhedens overskud på en ratepension, da de regler er på vej ud. Løsning: Investering i et K/S-projekt. Løsning: Investering i et K/S-projekt. Eksempel Ved investering i en 10% andel i et typisk K/S-projekt, betaler hun et indskud på DKK Hun opnår derved et skattefradrag i de første år af projektets løbetid, der sammen med de løbende udlodninger gør, at hun i løbet af ca. 3 år får sin investerede kapital retur og derefter skaber sig en solid opsparing. Eksempel Ved investering i en 10% andel i et typisk K/S projekt betaler han et indskud på omkring DKK Han opnår derved et skattefradrag, som på linje med indbetaling til ratepension giver fradrag i marginalskatten. I løbet af ca. 3 år vil han have fået sit indskud retur i form af den sparede skat, og har samtidig skabt grundlaget for en solid opsparing. 16

17 Selvstændige med opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen Selskaber med stabil indtjening 3 4 Landmand på 62 år. Økonomisk situation Han anvender virksomhedsskatteordningen og har et opsparet overskud på DKK samt en drift, som lige løber rundt. Han ønsker en investering, som kan bidrage til den løbende indtjening og give afskrivninger og dermed skattefradrag. En investering, som kan reducere det opsparede overskud og medvirke til, at han kan få den betalte a conto skat retur. Virksomhedsejer, 55 år. Økonomisk situation Har en produktionsvirksomhed med en meget stabil drift, hvor det årlige overskud ligger på over DKK 1 mio. Ønsker en investering/opsparing, som ikke er konjunkturfølsom og også gerne må være skattemæssigt fordelagtig. Løsning: Investering i et K/S-projekt. Løsning: Investering i et K/S-projekt. Eksempel Ved investering i en 20% andel i et typisk K/S-projekt betaler han et indskud på DKK 1-1,6 mio. Han opnår derved et skattefradrag i de første år af projektets løbetid, der sammen med de løbende udlodninger gør, at han i løbet af ca. 6-8 år får sin investerede kapital retur og derefter skaber sig en solid op sparing. Eksempel Ved investering i en 20% andel i et typisk K/S projekt betales et indskud på ca. DKK 1-1,6 mio. Der opnås et skattefradrag i de første år af projektets løbetid, der sammen med de løbende ud lod ninger betyder at indskuddet er tilbagebetalt i løbet af 6-8 år, derefter skabes der en solid opsparing. 17

18 Hvordan måles afkastet? Et afkast fra en investering kan gøres op på mange måder. Afkastet fra driften er én mulighed. Den interne rente er en anden. Det gennemsnitlige årlige udbytte et tredje. Ved anvendelse af de tre forestående afkastmål tager man imidlertidig ikke højde for den skattemæssige fordel, der er ved investering i et K/S. I forbindelse med en investering i et K/S er det vigtigt at vurdere den fri likviditet, som investor opnår efter skat. Dermed bliver den akkumulerede likviditet efter skat et mere korrekt mål for investors samlede gevinst ved en investering i et K/S. Ved anvendelse af den frie likviditet tages der højde for de skattemæssige fordele, som investor opnår ved en investering i et K/S. Dette er vigtigt at holde sig for øje, når man sammenligner projekter på tværs af selskabsformer. Den frie likviditet efter skat er et udtryk for den reelle opsparing, en investor opnår igennem sin investering i K/S et. På trods af de åbenlyse skattemæssige fordele ved selve K/S-konstruktionen er det fortsat altafgørende, at man som potentiel investor vurderer og analyserer det underliggende driftsaktiv. Man kan med fordel stille spørgsmål som: Skaber driften overskud? Hvor stabilt og driftssikkert er aktivet? Hvor stor er sikkerheden omkring omkostningerne? 18

19 Ønsker du at vide mere om, hvorfor vi mener, at store, europæiske solcelleanlæg er det mest optimale driftsaktiv til et K/S, er du altid velkommen til at besøge vores hjemmeside

20 Fordelagtige skatteforhold forkorter tilbagebetalingstid Et K/S, der ejer og driver et solcelleanlæg, vil i de første år af selskabets levetid, på trods af et positivt resultat fra driften, få et skattemæssigt underskud på grund af de store afskrivninger. Da et K/S er skattetransparent, betyder det, at det skattemæssige underskud beskattes direkte hos investorerne, som derved opnår en skattebesparelse. En konsekvens af de relativt store skattefradrag ved investering i solenergi er, at investorerne sikres en særdeles stærk likviditet, der betyder, at det oprindelige indskud relativt hurtigt er tilbagebetalt. De skattemæssige fordele ved en investering i et K/S-projekt beskrives bedst ved et eksempel. Nedenstående tabel er baseret på konkrete tal fra et K/S, der har investeret i et italiensk solcelleanlæg. Investors oprindelige indskud i projektet var for en ejerandel på 11,11% på DKK År 1 År 2 År 3 År 4 Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før skat Skattebesparelse Udlodninger Investors akkumulerede likviditet Ovenstående tabel viser, at en investor allerede efter 3 år har akkumuleret en likviditet på DKK , hvilket er mere end indskuddet på DKK Dermed er investeringen i det italiensk solcelleanlæg tilbagebetalt på under 3 år. 20

21 Udregn din mulighed for fradrag En af fordelene ved at investere igennem et K/S er, at man som investor opnår retten til attraktive skattefradrag. Derfor er det relevant for potentielle investorer at undersøge, hvor stort et fradrag man har mulighed for at udnytte. Er du lønmodtager, kan du på Obtons hjemmeside (www.obton. com under menuen»hvad er et K/S?«) udregne, hvilke muligheder du har for skattefradrag. indtaster du din lønindkomst, viser beregner automatisk din potentielle skattebesparelse. Her beskrives kort, hvordan du selv kan udregne dit fradrag, og hvilke elementer du skal være opmærksom på. I nedenstående eksempel er der taget udgangspunkt i en lønmodtager med en årlig indkomst på DKK 1 mio. Eksempel DKK Bruttoløn Arbejdsmarkedsbidrag Marginalskattesats 52,20% Fradragsmulighed Skattebesparelse I følge eksemplet til højre kan en person med en bruttoløn på DKK 1 mio. bære et skattefradrag på DKK , hvilket med en marginalskat på 52,2% topskat svarer til en skattebesparelse på DKK Ved udregning af egne fradragsmuligheder skal man tage højde for eventuelle indbetalinger på ratepensioner og livrenter. På Obtons hjemmeside har du mulighed for at indtaste dine pensionsindbetalinger i vores fradragsberegner. Se mere på Har du spørgsmål til, hvilket fradrag din økonomi kan bære, er du altid velkommen til at kontakte en af Obtons investeringsrådgivere. 21

22 tre K/S-spørgsmål til professoren - Manden der ved mere om K/S end din revisor! Har du et K/S-spørgsmål, som er for kompliceret til revisoren, så har K/S-professoren, Peter Drescher, et svar. Peter Drescher har beskæftiget sig med K/S-investeringer siden anpartsindgrebet d. 2. juni 1989, hvor den væsentligste del af de nugældende regler for K/S-projekter blev vedtaget. Siden da har han været rundt i alle kroge, hvorfor han i dag bærer den uofficielle titel K/S-professoren. I tidens løb er der kommet talrige svar på K/S-spørgsmål fra professorens mund, og et utal af investorer har fået præcise anvisninger og gode råd i forbindelse med investeringer i K/S-projekter. Nedenfor har professoren opstillet tre af de mest stillede K/S-spørgsmål og samtidig angivet sine svar. Hvad er forskellen på et sol-k/s og andre K/S-typer? I et sol-k/s investerer du i et forventet cash flow, der er relativt forudsigeligt grundet den stabile solindstråling og de fastlåste afregningspriser. Dvs. du investerer ikke modsat et ejendoms-k/s i en forventet værdistigning, der kan være svær at forudsige. I et sol-k/s er der desuden positiv drift allerede efter 1. driftsår. Endelig er Obtons sol-k/s er begunstiget af særligt attraktive finan sieringsvilkår, således her banken udelukkende pant i anlægget og dermed ikke investorerne. Hvordan er hæftelsen skruet sammen? Det indskud, du betaler, trækkes fra din andel af den samlede hæftelse, og den resterende del betragtes som resthæftelse. Vær opmærksom på, at det udelukkende er K/S et selv, der kan vælge at kalde en eventuel resthæftelse og ikke banken. Som udgangspunkt er der ikke andre indbetalinger til projektet end selve indskuddet. Hvad nu hvis jeg ikke kan udnytte fradrag? Fradragene i prospekterne er typisk udregnet som bedst tænkelige scenarie, hvor man kan rumme det fulde fradrag. Fradragene er et produkt af driften, renteudgifterne og afskrivningerne, og netop afskrivninger må hver investor individuelt tilpasse efter behov. Med andre ord kan man sagtens skubbe nogle afskrivninger til senere år, hvor det bedre matcher ens behov. Har du selv et spørgsmål til professoren, er du velkommen til at kontakte ham på hvor han vil sørge for hurtigst muligt at svare på dit spørgsmål. Peter Drescher K/S-professoren 22

23 Obton A/S hjælper med SKAT og papirarbejde Investering i et K/S er en simpel affære, men der kan være forhold omkring skat og det efterfølgende papirarbejde, som kan være en udfordring. Obton A/S har opbygget stor erfaring på området og tilbyder alle investorer assistance og rådgivning hele vejen igennem processen både før og efter at selve investeringen er foretaget. Foruden Obton A/S ekspertise kan vores investorer drage fordel af revisionsfirmaet BDOs viden på K/S-området. Obton A/S og BDO har nemlig indgået et samarbejde, der betyder, at BDO foruden årsregnskaber for projektet også udarbejder eksempler på selvangivelser, således at den enkelte investor nemt kan indberette oplysninger omkring sin K/S-investering ti l SKAT. Obton A/S hold af investeringsrådgivere står altid til rådighed og er klar til at svare på alle de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med et K/S-projekt og investering i solenergi generelt. Kontakt Obton A/S på eller 23

24 vielendank.dk Toldkammeret Nordhavnsgade Aarhus C Tlf Fax

Valg af virksomhedsform

Valg af virksomhedsform Copenhagen Business School 2012 Cand.merc.aud.-studiet Juridisk institut Kandidatafhandling Valg af virksomhedsform Under hensyntagen til den erhvervsdrivendes skatteretlige og selskabsretlige stilling.

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Hvad ved du om din pension?

Hvad ved du om din pension? Hvad ved du om din pension? PENSIONSMARKEDSRÅDET Udgiver: Pensionsmarkedsrådet Ansvarshavende redaktør: Professor dr. jur., Linda Nielsen Redaktionel rådgiver: Communiqué as. Redaktionen: Pensionsmarkedsrådet

Læs mere

Nye veje til ejerskifte. et inspirationskatalog til ejerskifte i din virksomhed

Nye veje til ejerskifte. et inspirationskatalog til ejerskifte i din virksomhed Nye veje til ejerskifte et inspirationskatalog til ejerskifte i din virksomhed 1 Nye veje til ejerskifte et inspirationskatalog til ejerskifte i din virksomhed Dette katalog er udviklet som en del af projekt

Læs mere

Hvordan bliver virksomheden solgt?

Hvordan bliver virksomheden solgt? Hvordan bliver virksomheden solgt? Forord Lucas & Partnere har mange års erfaring som virksomhedsmægler med køb og salg af virksomheder. Denne håndbog er et sammendrag af disse praktiske erfaringer. Håndbogen

Læs mere

Du kan risikere at miste fradragsretten for tidligere underskud

Du kan risikere at miste fradragsretten for tidligere underskud FEBRUAR 2015 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI Du kan risikere at miste fradragsretten for tidligere underskud NÅR I ER TO OM AT DRIVE VIRKSOMHEDEN Har du overvejet at drive en virksomhed sammen med andre? Læs

Læs mere

Hvem står på mål for årsregnskabet?

Hvem står på mål for årsregnskabet? Hvem udarbejder regnskaberne? Hvem bruger årsregnskaberne? Hvad er revisors rolle? Hvorfor revidere årsregnskabet?. Hvad er forskellen på et revideret og et ikke-revideret regnskab? Hvad er en blank påtegning?

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP

SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP JANUAR 2014 DET CENTRALE HANDICAPRÅD SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56

Læs mere

Låntyper og forretningsbetingelser Privat

Låntyper og forretningsbetingelser Privat Låntyper og forretningsbetingelser Privat Gælder fra den 10. februar 2015 Side 1 af 31 Velkommen i Realkredit Danmark Vi ønsker at give dig det bedst mulige grundlag for at vælge, hvordan du vil finansiere

Læs mere

Exchange Traded Funds Mere end blot et benchmark

Exchange Traded Funds Mere end blot et benchmark Exchange Traded Funds Mere end blot et benchmark Exchange Traded Funds, bedre kendt som ETF er, har igennem det seneste halve år tiltrukket stadig større opmærksomhed fra private og professionelle investorer.

Læs mere

Analyse af byggeog anlægsbranchen. Oktober 2014

Analyse af byggeog anlægsbranchen. Oktober 2014 Analyse af byggeog anlægsbranchen. Oktober 2014 Indholdsfortegnelse 5 6 12 14 19 27 28 31 33 35 37 39 40 41 42 43 Leder Bygge- og anlægsbranchen generelt Branchens vilkår Økonomi- og risikostyring i bygge-

Læs mere

Venturekapital i Danmark Hvor går jeg hen?

Venturekapital i Danmark Hvor går jeg hen? Venturekapital i Danmark Hvor går jeg hen? Indholdsfortegnelse Forord........................................ 3 1. Venturekapital til iværksættere................... 5 2. Investeringskriterier for ventureinvestorer..........

Læs mere

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Januar 215 1 Det danske pensionssystem internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem bliver fremhævet

Læs mere

Anbefalinger om aktieinvesteringer

Anbefalinger om aktieinvesteringer Anbefalinger om aktieinvesteringer Udarbejdet af: Tom Engsted, professor, Århus Universitet Bjarne Graven Larsen, fondsdirektør, ATP Michael Møller, professor, CBS 8 januar 2011 Denne rapport er udarbejdet

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

Merværdi ved revision. Revision og erklæringer fra revisor skaber værdi

Merværdi ved revision. Revision og erklæringer fra revisor skaber værdi Merværdi ved revision Revision og erklæringer fra revisor skaber værdi revisionspåtegning, der giver høj sikkerhed for deres regnskab. Og under alle omstændigheder vil de fleste virksomheder ikke kunne

Læs mere

Fra lejebolig til andelsbolig. - gode råd ved stiftelse af en andelsboligforening

Fra lejebolig til andelsbolig. - gode råd ved stiftelse af en andelsboligforening Fra lejebolig til andelsbolig - gode råd ved stiftelse af en andelsboligforening Hvad er en privat andelsboligforening? En privat andelsboligforening er en forening, som har til formål at eje og drive

Læs mere

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 1 Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 Udbudsrådet Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 72 26 80 00 Fax: 33 32 61 44

Læs mere

Gratis at tjekke konkurrentens regnskab

Gratis at tjekke konkurrentens regnskab 1. KVARTAL 2015 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI T E M A årsrapporten Gratis at tjekke konkurrentens regnskab drømmer du om at sælge din virksomhed Har du planer om at afhænde din virksomhed, er der en række

Læs mere

Andelsboligforeningers anvendelse af lån med tilknyttede renteswapaftaler

Andelsboligforeningers anvendelse af lån med tilknyttede renteswapaftaler Andelsboligforeningers anvendelse af lån med tilknyttede renteswapaftaler Andelsboligforeningers anvendelse af la n med tilknyttede renteswapaftaler Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter August 2012

Læs mere

Øresundsguide STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Øresundsguide STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB p Øresundsguide 2011 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere Forord Vi har

Læs mere

Vær velforberedt, når du møder din bank eller investor

Vær velforberedt, når du møder din bank eller investor Vær velforberedt, når du møder din bank eller investor Få gode råd til: - Hvordan du dokumenterer og forklarer din forretning i dag - Hvordan du dokumenterer og præsenterer dine planer for i morgen 2 Klar

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE

DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE FORORD Bestyrelser kan gøre en forskel Hvert år ser tusindvis af nye danske virksomheder dagens lys. Det styrker konkurrencen

Læs mere

Sale and lease back. HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester 2010. Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen

Sale and lease back. HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester 2010. Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen Sale and lease back HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester 2010 Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen Vejleder: Per Henrik Lindrup Forord Denne afhandling er udarbejdet af Lotte Vinding Jensen, HD studerende

Læs mere

Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde

Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde Af Statsautoriseret revisor Susanne Nørgaard, PwC og CBS Indledning Det ses jævnlig fremført i dagspressen(1), at de erhvervsdrivende fonde betaler for lidt i

Læs mere

(Hvordan) skaber en virksomhedsovertagelse værdi?

(Hvordan) skaber en virksomhedsovertagelse værdi? (Hvordan) skaber en virksomhedsovertagelse (Hvordan) skaber en virksomhedsovertagelse værdi? af professor, Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet og ph.d.-studerende Karina Skovvang Christensen, Handelshøjskolen

Læs mere

Danish Venture Capital and Private Equity Association. DVCA s vækstkatalog 2013: Investeringer. www.dvca.dk

Danish Venture Capital and Private Equity Association. DVCA s vækstkatalog 2013: Investeringer. www.dvca.dk Danish Venture Capital and Private Equity Association Kapitalfonde DVCA s vækstkatalog 2013: Investeringer i 2009/10 er vejen Årsskrift fra DVCA om ud god selskabsledelse af krisen i kapitalfonde www.dvca.dk

Læs mere