World Press Freedom dag 3. maj WAN-IFRA's nye kampagne sætter fokus på ytringsfrihed og fri presse som forudsætning for samfundsændringer

Transkript

1 NYHEDSBREV UGE Læs også nyhedsbrevet direkte på vores hjemmeside: JOURNALISTIK OG YTRINGSFRIHED World Press Freedom dag 3. maj WAN-IFRA's nye kampagne sætter fokus på ytringsfrihed og fri presse som forudsætning for samfundsændringer WAN-IFRA lancerer en serie iøjnefaldende annoncer til aviser og nyhedswebsites i anledning af World Press Freedom Day, som i år finder sted på tirsdag 3. maj. Årets kampagne "Silence kills democracy, but a free press talks" kæder den frie presse sammen med ytringsfriheden, en af hjørnestenene i et demokratisk system. Tusinder af aviser publicerer materialet på eller omkring dagen for at minde læserne om den centrale rolle, en fri presse spiller med hensyn til at sikre offentlighedens interesser. Det grundlæggende budskab bag årets kampagne er, om Nelson Mandela, Martin Luther King Jr. og Mahatma Ghandi ville have kunnet ændre samfundet uden en uafhængig presse. Annoncerne viser dem med munden tapet til og spørgsmålet: "Hvad hvis deres ord aldrig var blevet hørt?" Annoncerne kan frit downloades og publiceres og fås i høj opløsning klar til tryk - sammen med masser af ekstramateriale såsom ledere, kommentarer og essays af kendte internationale skribenter, fotomateriale stillet til rådighed af AFP og Getty Images, satiretegninger fra den franske tegner Michel Cambon, infografik og materiale til unge læsere. Materialet fås på seks sprog, men må gerne oversættes. Aviser opfordres også til at tage imod "white space"-udfordringen, hvor avisen skal holde et felt blankt på forsiden for at symbolisere, hvad der ville mangle uden en fri presse. Find materialet på: Wikileaks er sure på svensk avis, som har lækket Wikileaks-dokumenter Beskylder Expressen for at spænde ben for Aftonbladet Tirsdag eftermiddag annoncerede Aftonbladet på deres website, at de ville publicere hemmelige Wikileaks-dokumenter om Guantanamo-fængslingen af den svenske statsborger Mehdi Ghezali i papiravisen den næste dag. Det skriver Dagensmedia.se 1

2 Men allerede samme eftermiddag dukkede dokumenterne op på konkurrenten Expressens hjemmeside. Og Aftonbladet blev snydt for et kæmpescoop. Det har fået Wikileaks til at fare i flint. Angiveligt har Wikileaks fjender lækket dokumenterne om Ghezali til Expressen, en avis som Wikileaks anser for at være negativ over for organisationen. Expressen er nemlig også avisen, som afslørede, at Wikileaks leder Julian Assange var under mistanke for voldtægt, hvilket har fået Wikileaks til at anklage avisen for at være en del af en højreorienteret smædekampagne mod Assange. Målet med lækagen skal være et forsøg på at spænde ben for Aftonbladets undersøgelser. "Nasty business: WikiLeaks enemies give Gitmo files to right wing Swedish tabloid Expression (sic) to scupper Aftonbladet's investigation", skriver Wikileaks på Twitter. "Det er vel ret tydeligt, at de aviser, som er blevet mere kritiske over for Wikileaks, som The Guardian og New York Times, ikke længere får noget materiale fra Julian Assange. Men præcis ligesom The Guardian og Times har Expressen også publiceret hemmelige dokumenter alligevel, og det fremgik af vore artikler, at vi har gjort det uden at lave aftaler med Wikileaks eller Julian Assange", siger chefredaktør Thomas Mattsson til dagensmedier.se. UGENS EXTRA LEDER: Jordan har en chance for at gyde olie på vandene i Muhammed-sagen Af Ebbe Dal, adm. dir. for Danske Dagblades Forening En jordansk redaktør ved navn Zakaria Al Sheikh, som efter vore oplysninger fra en lokal kender driver en ugeavis med et oplag på eksemplarer samt en lille tv-station og ikke forsømmer en lejlighed til at promovere sig selv, har stillet sig i spidsen for en bevægelse ved navn "Profeten forener os" og slæbt 20 danske redaktører mv. og ni dagblade i retten i Jordan. Årsagen er den sædvanlige: Deres publicering af Kurt Westergaards Muhammed-tegning. Der er nu ikke nogen af de pågældende redaktører, der er mødt op til det første retsmøde, som fandt sted i mandags. Det kan bl.a. skyldes, at man fra jordansk side tilsyneladende ikke har gjort sig den ulejlighed at kontakte de pågældende. Der er efter alt at dømme heller ikke nogen, der lægger vejen forbi til næste retsmøde, der finder sted på søndag. Ikke mindst i lyset af den tilstundende internationale pressefrihedsdag på tirsdag 3. maj er det tankevækkende, at skueprocesser af denne karakter stadig kan finde sted i et Mellemøsten, der ellers må have andet at tænke på i øjeblikket. Men da Jordan angiveligt har udleveringsaftaler med 80 lande og hvis oplysningen er korrekt derfor kan gøre helvede hedt for alle, der måtte blive dømt i den pågældende sag, kan man ikke tillade sig at trække på smilebåndet. Hvis Jordan er en civiliseret stat, påhviler det derfor myndighederne at sætte foden ned i en sag, hvor en tilfældig lykkeridder forsøger at skabe problemer for andre for at gøre sig lækker over for nogle religiøse kredse i landet. Mon ikke, det vil ske? Der er efterhånden en del, der tyder på, at kritikken af Muhammed-tegningerne er vandret fra forskellige staters fokus til at være en sag for privatpersoner. En fornuftig jordansk afgørelse på denne sag kunne derfor måske få en positiv virkning af videregående betydning. 2

3 MARKED OG ØKONOMI Grønt lys for TV2's brugerbetaling EU-kommissionen siger ok til TV2 redningsplan og statsstøtte til public service Det er ok, at TV2 opkræver brugerbetaling som led i den redningsplan, som blev fremlagt af et flertal i Folketinget i januar. Det mener EU-Kommissionen, som kom med sin afgørelse onsdag 20. april. En bæredygtig redningsplan var betingelsen fra EU for at godkende de statslån for en halv milliard kroner, som TV2 fik sidste år i august. TV2 kan derfor opkræve brugerbetaling fra den 1. januar 2012 som led i stationens redningsplan. "TV2 vil opkræve et beløb på kroner pr. måned. Dertil kommer moms og eventuelt distributøravance", fortæller TV2's direktør, Merete Eldrup, til Ritzau. Også en anden afgørelse fra EU-kommissionen var positiv. Kommissionen finder nemlig, at det var på sin plads, at TV2 i perioden fra 1995 fra 2002 modtog millioner i statsstøtte for at dække omkostningerne ved stationens public serviceopgaver. Dermed slår den fast, at TV2 ikke skal betale en kompensation på 628 millioner kroner, som EU-Domstolen ellers vedtog i "Kommissionen erkender, at public service-tv-selskaber spiller en vigtig rolle for den kulturelle, demokratiske og offentlige debat i medlemsstaterne", siger Joaquin Almunia, der er Kommissionens næstformand med ansvar for konkurrencepolitik ifølge Ritzau. TV2's direktør Merete Eldrup lægger vægt på over for Berlingske, at afgørelsen er med til at gøre TV2 til en almindelig kommerciel virksomhed. "Den har fjernet den usikkerhedsfaktor, der har været i forbindelse med, at vi skulle skaffe penge til nye planer. Det er svært at gå i banken med et potentielt milliardkrav over hovedet, så det betyder rigtig meget for os. Vi vil jo gerne udvikle os kommercielt og indholdsmæssigt i stedet for at bruge tiden på juridiske slagsmål", siger hun. MEDIEVERDENEN Berlingske Lokale Medier køber Ebeltoft Folketidende Berlingske Media styrker sin position med den 5. ugeavis på Djursland Berlingske Media har købt Ebeltoft Folketidende af ejeren Niels Hvitved med overtagelse pr. 2. august. Det betyder bl.a., at lokale annoncører kan få gode tilbud på at samannoncere i de øvrige Berlingske Media ugeaviser i området. Niels Hvitved går på pension, men bliver på avisen i en overgangsperiode for at sikre en optimal overlevering og ikke mindst udbygge det netværk, som er opbygget igennem mange år. Berlingske Media ejer allerede fire andre ugeaviser på Djursland. Når Berlingske Media overtager Ebeltoft Folketidende til august, rykker avisen tilbage til Ebeltoft Folketidendes 3

4 oprindelige lokaler i centrum af Ebeltoft og bliver synlig i bybilledet. Avisen skal i fremtiden spille en endnu mere aktiv rolle i lokalsamfundet og integreres på Berlingske Medias hyperlokale platform, Dinby.dk. "Det er helt naturligt for os at opkøbe Ebeltoft Folketidende. Først og fremmest fordi det giver os mulighed for at konsolidere ugeaviserne på Djursland og udnytte de synergier, det giver med stordriftsfordele og nye platforme, der kommer både annoncører og læsere til gode. Men derudover har Ebeltoft Folketidende en unik position i Ebeltoft med stærke bånd til både de lokale forretningsdrivende og læserne, der gør den interessant for os", fortæller Gorm Wesing Flyvholm, direktør for Berlingske Lokale Medier i en pressemeddelelse. Ebeltoft Folketidende er udkommet siden 1926 og har i dag et ugentlig oplag på , hvoraf 250 eksemplarer sendes til faste betalende abonnenter, der bor udenfor området. Midtjyske Medier skærer ned med 10 Koncentrerer arbejdskraften i fem lokale mediehuse Midtjyske Medier har i denne uge afskediget 10 medarbejdere og staben er dermed gået fra 140 til 130 redaktionelle medarbejdere, ifølge journalisten.dk. Afskedigelserne er en del af en større besparelse, som har ramt alle mediehuse, hvor også ikke-redaktionelt personale har oplevet nedskæringer. Midtjyske Medier har valgt at koncentrere arbejdskraften i fem lokale mediehuse. Der er ikke sat tal på, hvor mange der skal gå ved frivillig aftrædelse, og hvor mange, der bliver sagt op, men Dorthe Carlsen understreger over for journalisten.dk, at hun synes processen og dialogen med tillidsfolk i de forskellige mediehuse har været god. "Jeg synes, vi har gjort meget for ikke at afskedige nogen, der ikke selv på den ene eller den anden måde har givet udtryk for at være interesserede i at forlade virksomheden", fortæller Dorthe Carlsen. Udover de 10 afskedigelser hos Midtjyske Medier, skal Berlingske Lokale Medier afskedige fire journalister, ifølge journalisten.dk. Svendborg Netavis går mod lukning Efter 14 måneder er kassen tom Netavisejer og fynsk journalist Frede Jakobsen har kastet håndklædet i ringen efter 14 måneder med Svendborg Netavis. Af økonomiske årsager forlød det onsdag på hjemmesiden "Som udgiver og redaktør har jeg nu ikke blot tømt lommerne, men også kontoen. Godt og vel. Der er ikke mere tilbage. Indtægterne er små, og skønt udgifterne også er det, ja, så er de altså større end indtægterne", skriver Frede Jakobsen. Frede Jakobsen går i gang med at afvikle netavisen, med mindre der viser sig en anden løsning - fx en mand med en papkasse med legale penge. "Det kan jo også være, at nogen er interesseret i at købe og overtage netavisen for at drive den videre - i så fald: Gi et bud", skriver Frede Jakobsen. 4

5 Avisens trofaste læsere funderer også i kommentarerne på netsiden over, hvordan man kan samle midler nok til at bevare netavisen. Der foreslås idemøde lørdag, frivillige bidrag, støtteforening, støttearrangementer og abonnementsordninger. Få penge for din gamle mobil Berlingske Media lancerer mobilgenbrug med smartdrop.dk Med nyt koncept fra Berlingske Media kan danskerne sælge deres brugte mobiltelefon og sikre, at den bliver genbrugt. Med hjemmesiden smartdrop.dk kan danskerne for første gang nemt og bekvemt - via en frankeringsfri konvolut - komme af med den gamle mobiltelefon og få op til 2000 kroner sat ind på bankkontoen. Telefonen bliver solgt videre til genbrug, og kan dermed blive til gavn i et lokalsamfund et sted i verden. "Mobilgenbrug er en forretningsmodel, der er populær i mange andre lande, og vi forventer, at rigtig mange danskere vil benytte sig af det her tilbud til at slippe af med deres gamle telefon på en nem og indbringende måde", siger Thomas Lindvig, Head of Consumer Sales i Berlingske Media og ansvarlig for Smartdrop. Berlingske Media er først med mobilgenbrug i Danmark. Lanceringen af Smartdrop sker i samarbejde med firmaet Greenwire, som driver en lignende forretning i blandt andet Storbritannien og håndterer flere tusinde stykker elektronik om ugen. Kunder, der bruger Smartdrop, kan også vælge at donere deres fortjeneste fra salget af mobilen til et velgørende formål. Smartdrop samarbejder med Kræftens Bekæmpelse, Folkekirkens Nødhjælp og WWF. Årets Victor går til Afghanistan-dækning Årets Victor går til tre Ekstra Bladet-journalister for deres dækning af Danmarks indsats i Afghanistan Ekstra Bladets journalistiske pris går i år til journalisterne Steen Larsen, Thomas Gösta Svensson og Kristian Kornø, skriver Journalisten.dk. De tre journalister har gennem en længere periode dækket Danmarks krig i Afghanistan og de menneskelige omkostninger, krigen har. De har bl.a. skrevet om manglende opbakning fra den militære ledelse og om dårligt, nedslidt udstyr. Årets Victor er Ekstra Bladets egen pris, opkaldt efter tidligere chefredaktør Victor Andreasen, indstiftet for at hædre den kritiske journalistik. De tre journalister skal deles om prisen på kroner. Prisen vil blive uddelt på mandag. JydskeVestkysten i praktikantfremstød Avisens egen undersøgelse viser, at kun en enkelt af de sidste ti års praktikanter ikke har et arbejde. Et praktikophold på JydskeVestkysten giver et job efter endt uddannelse. Det viser en undersøgelse, avisen har fået foretaget blandt de seneste ti års praktikanter. I denne periode har 56 praktikanter været turen forbi avisen, og kun en enkelt af de 49, der har svaret på avisens forespørgsel, er endnu ikke i job, skriver JydskeVestkysten i en pressemeddelelse ifølge Mediawatch. 5

6 Denne tidligere praktikant, der endnu ikke har fået job, er en af de studerende, der netop er blevet færdig på Journalisthøjskolen i januar i år. "Vi har aldrig selv været i tvivl om, at vi sender dygtige journalister ud i verden, men med vores undersøgelse har vi nu dokumenteret, at man efter at have været i praktik hos JydskeVestkysten er en efterspurgt vare", siger Christian Friis Hansen, praktikantchef og redaktør på avisen. Generelt har de lokale dagblade sværere ved at tiltrække praktikanter end de landsdækkende dagblade, ifølge Jydske Vestkysten, fordi mange studerende er bange for at låse sig karrieremæssigt ved at være i praktik på en lokal avisredaktion. Men ifølge undersøgelsen ender de tidligere praktikanter på alt fra fagblade til Jyllands-Posten og Sjællandske til TV2 Sporten og DR foruden JydskeVestkysten selv. UDVIKLING Unge springer nyhederne over Flere undersøgelser dokumenterer, at unge fravælger traditionelle nyhedsmedier I løbet af påsken kunne Politiken fortælle, med udgangspunkt i tal fra DR's medieforskning, at unge i langt højere grad end ældre fravælger tv-nyhederne. Kun 6 procent af de årige og 13 procent af de årige ser TV-avisen på en almindelig hverdag, mens det er hele 42 procent af dem over 60, der stiller ind på DR 1 s nyheder. Tendensen er den samme for Nyhederne på TV2, der dog har flere seere i alle aldersgrupper. De tal har fået TV-avisen til at bebude en analyse og en turné til gymnasier for bedre at forstå unges behov, og hvilken måde de vil have informationer på. Det oplyser chef for TV-Avisen Naja Nielsen til Politiken. Tallene er dog blevet modificeret lidt af Mediawatch. Bedømmer man i stedet de unges nyhedsloyalitet over én uge, er 41 procent af de årige mindst én gang i kontakt med en TV Avisen på DR1 kl eller 21.00, altså næsten halvdelen, viser tal fra IUM. Men medieforskere er generelt enige om, at der er en entydig tendens til, at unge ikke vælger at konsumere nyheder, uanset hvilke medier de bruger, og hvordan nyhederne bliver serveret Til Politiken siger professor Anker Brink Lund fra Copenhagen Business School, at det er selve nyhedsbegrebet, som er under pres. "De unge føler det typisk ikke som en borgerpligt at følge med i nyhederne. De zapper væk uden det mindste gran af dårlig samvittighed", siger han. I den aktuelle bog "Årgang 2012"undersøger Søren Schultz Hansen ved hjælp af dybdeinterviews med 56 personer bl.a. forskellen mellem de digitale indfødte (unge født i 1994) og ældre generationers brug af nye medier som internet og mobil. Tendensen er også her klar: De ældre bruger internettet til informationssøgning og nyhedslæsning. For de unge er de traditionelle medier som også omfatter aviser, noget der skal tillæres, og som de ikke har erfaring med. Til maj udkommer rapporten 'Unges medie- og kulturbrug'. Også her er hovedkonklusionen, at unge primært bruger medier til at få oplevelser og kommunikere. At søge information kommer 6

7 ind på en klar tredjeplads, skriver Politiken. Kirsten Drotner, professor i medievidenskab og leder af Dream, som udgiver undersøgelsen siger: " dollar-spørgsmålet er så, om de unge bliver trofaste nyhedsforbrugere, når de bliver ældre og får børn, så de ikke kan komme i biffen. Og svaret er, at det ved vi ikke", siger hun til Politiken. Erfaringen siger nemlig, at vanerne for medie- og kulturforbrug følger med op i alderen. Medieforsker Anker Brink Lund er ikke optimistisk: "Det betænkelige er, at ungdomsårgangene ikke i samme omfang som tidligere bliver aktive nyhedsbrugere senere i livet. Så løsningen er næppe at gøre nyhedsformidlingen mere "ung" i tone og emnevalg. Til gengæld kunne der være god mening i at produktudvikle de nyhedsmedier, som unge og kort uddannede faktisk bruger, først og fremmest tekst-tv," siger han til Mediawatch. "Desuden kan vi hente inspiration fra Frankrig, Belgien og vore nordiske nabolande, hvor aviser, radio og tv indgår meget mere systematisk i folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelserne. Ikke kun som særlige timer i mediekundskab, men også integreret i sprogundervisning, historie og samfundsfag". JOB OG KARRIERE Bo Lidegaard er ny chefredaktør på Politiken Historiker, diplomat og embedsmand efterfølger Tøger Seidenfaden Bo Lidegaard, 53, bliver den 13. ansvarshavende chefredaktør for dagbladet Politiken, hvor han følger efter Tøger Seidenfaden, som døde i januar i år. De seneste år har Bo Lidegaard været chef for Statsministeriets klimasekretariat og har før det beklædt ledende stillinger i både Statsministeriet og Udenrigsministeriet. Han har været udsendt til Genève og til Paris, hvor han blandt andet virkede som Danmarks faste repræsentant ved UNESCO. I offentligheden er han mest kendt for sine bøger om Danmarks nyere historie, særligt biografien om Jens Otto Krag. Bo Lidegaard har i ugens løb bebudet, at han vil være en aktiv deltager i samfundsdebatten. Flere medier har stillet spørgsmål ved, hvordan Bo Lidegaard vil forholde sig, når Politikens journalister vil skrive kritisk om regeringens håndtering af klimatopmødet COP15 eller Muhammedkrisen, to sager som han var dybt involveret i som embedsmand. Til DR1's Deadline sagde han selv tirsdag ifølge Journalisten.dk: "Politikens læsere skal have adgang til knivskarp kulegravende journalistik på et hvilket som helst område - inklusiv områder, som den daværende regering har ført, og hvor jeg har været rådgiver for den. Men Politikens journalister får ingen privilegeret adgang til oplysninger, som ligger ud over, hvad enhver journalist kan få adgang til gennem aktindsigt." Bo Lidegaard tiltrådte posten tirsdag, samme dag som han blev præsenteret for Politikens medarbejdere og offentligheden. 7

8 Hans-Christian Kock ny bladsalgsdirektør i Berlingske Media Berlingske Media henter ny chef fra Kristeligt Dagblad Berlingske Medias nye bladsalgsdirektør bliver den 35-årige Hans-Christian Kock, der i dag er salgs- og marketingdirektør på Kristeligt Dagblad og medlem af avisens direktion. Hans-Christian Kock har siden 2005 været en del af Kristeligt Dagblads udvikling og har både haft ansvaret for den traditionelle del af forretningen og etableringen af avisens nye digitale områder. "Med Hans-Christian Kock er jeg sikker på, at vi får en kreativ bladsalgsdirektør, der har mod på at gå nye veje, og som er vant til, for små midler, at få en effektiv bladsalgsforretning til at køre", siger koncernchef Lisbeth Knudsen i en pressemeddelelse. Han får samtidig chefansvaret for Berlingske Medias samlede privatkundesalg. "Her får vi brug for både det helhedssyn på forretningen og den evne til nytænkning, som jeg er sikker på, at Hans-Christian Kock kan levere", siger Lisbeth Knudsen. Berlingskes kommende bladsalgsdirektør begyndte sin karriere i mediebranchen på dagbladet Aktuelt som teamleder i 1997 og kom derfra i 2001 til TDC som supervisor i Call Center Europe A/S. I 2002 skiftede han til Kristeligt Dagblad som annoncechef, og i 2005 blev han udnævnt til salgs- og marketingdirektør. Den endelige dato for Hans-Christian Kocks tiltrædelse er endnu ikke fastlagt. Berlingske Nyhedsmagasin skal have ny redaktør Pia Fuglsang Bach bliver business community redaktør på erhvervsredaktionen Efter tre år som redaktør af Berlingske Nyhedsmagasin går Pia Fuglsang Bach nu videre til nye udfordringer som business community redaktør på Berlingskes Erhvervsredaktion. Her får hun ansvaret for at udvikle forretningsområdet konferencer, netværk m.v. i tæt samspil med en lang række eksterne samarbejdspartnere. Der vil i nær fremtid blive udpeget en ny daglig redaktør af Berlingske Nyhedsmagasin, som udkommer hver onsdag som glittet tillæg til Berlingske og med fire særnumre om året. Erik Møller stopper i Midtjyske i 2011 Dagbladet skal have ny chefredaktør Efter 34 år på posten har chefredaktør Erik Møller meddelt, at han ønsker at blive afløst som chefredaktør i løbet af året. Det skriver Dagbladet på sin netavis. Erik Møller, der fylder 62 år i maj, fortsætter på posten, indtil hans afløser som chefredaktør for Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer og Folkebladet Lemvig er fundet. Erik Møller har netop med succes stået i spidsen for en ny, stor redaktionel satsning i det nordvestjyske. De tre dagblade er blevet endnu mere lokale, og den 18. januar i år fik læserne i Struer Kommune deres egen avis, nemlig Dagbladet Struer, der har egen forside og minimum fire lokale nyhedssider hver dag. 8

9 "Det har været en utroligt spændende periode at stå i spidsen for et mediehus i konstant udvikling. Vi har netop lanceret en ny udgave i Struer og relanceret udgaverne i Holstebro og Lemvig, og læserne har belønnet vores stærkt øgede fokus på det lokale. Vi har øget vores oplag med over fem procent i forhold til for et år siden. Det sker på et tidspunkt, hvor næsten alle andre dagblade går tilbage. Dertil kommer, at vi står stærkt på vore digitale platforme og hele tiden forøger antallet af unikke brugere og sidevisninger", siger chefredaktør Erik Møller til netavisen. ANNONCER Ny søgemaskine til redaktører På Find-freelancer.dk finder du specialiseret arbejdskraft til alle opgaver på redaktionen Står du og mangler en journalist til et særligt stofområde, en fotograf med et særligt speciale, en grafiker, illustrator eller oversætter, så er det nu blevet nemmere at finde frem til den rette på Find-freelancer.dk, der indeholder profiler på godt 1500 forskellige specialister i medie og kommunikationsbranchen. Se mere på: Chefredaktør til Mediehus Holstebro Vi søger en ambitiøs, engageret, energisk og innovativ leder, der brænder for at tegne fremtiden for Mediehuset Holstebro Din opgave bliver at udvikle og sætte retning for alle vores udgivelser i Mediehuset Holstebro. Mediehuset Holstebro skriver og formidler alt det, der har en virkelig betydning i lokalsamfundet. Intet er for stort, og intet er for småt, så længe det gør en forskel for læserne af avisen og brugerne af vores digitale aktiviteter. Det er dig, der skal sikre, at mediehuset fastholder og hele tiden videreudvikler det lokale fokus, sætter kunden i centrum og i det hele taget er et pulserende centrum for lokal nyhedsdeling. Du får ansvaret for udgivelse af 3 dagblade, 5 ugeaviser og 2 lokale websites. Til at løse opgaven har du 32 redaktionelle medarbejdere fordelt på 4 locations. Sammen skal I sikre, at der bliver fremstillet lokaljournalistik med hjertet på alle platforme. Som chefredaktør indgår du desuden i chefredaktionen i Midtjyske Medier. Du er en moderne leder, der kan se mulighederne i at videreudvikle lokaljournalistikken og ved at invitere folk udefra til samarbejder om indhold, projekter og events. Du vil og tør gå forrest og formår at engagere dine medarbejdere i at arbejde på nye, spændende måder, så Mediehuset Holstebro også fremadrettet står som en stærk bastion for nyhedsdeling i lokalsamfundet. Ansøgningsfrist: 6. maj Tiltrædelse: 1. august eller snarest derefter Se hele opslaget og søg her: 9

10 KOLOFON Tilmeld dig Nyhedsbrevet Dansk Presse, som opdaterer dig med nyheder fra medieverdenen i ind- og udland på: Det er også her, du kan framelde dig eller ændre din adresse. Se tidligere nyhedsbreve på: Skriv til redaktionen: Denne udgave er skrevet af freelancer Birgitte Ramsø Thomsen, birgitte.ramsoe@gmail.com Ellers: Journalist og redaktør Louise Zabel, lz@danskedagblade.dk Ansvarshavende redaktør Ebbe Dal Ved annoncering i Nyhedsbrevet Dansk Presse kontaktes: Jan Treu på tlf eller jt@treumedia.dk Danske Dagblades Forening Pressens Hus Skindergade København K 10