Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2017 VUC Lyngby HF Naturvidenskabelig faggruppe niveau C Klaus Petersen (Kemi), Sebastian Knudtzon (Bio) og Kim Perri (geo) 16z Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Tværfagligt forløb: Vand Tværfagligt projekt: Klima Tværfagligt forløb: Sundhed Tværfagligt projekt: Evolution Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold Tværfagligt forløb: Vand Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Geografi: Alverdens Geografi s , og Dokumentar: Forureningens historie (4) - Vandet er giftigt (DR2, 2003) Youtubeklip om Grundvand: På baggrund af undervisningsforløbet skal du opnå en viden om og kunne forklare: Vandets kredsløb Grundvand og dets dannelse Punkt og fladeforurening Side 1 af 11

2 Pesticid og nitrat forurening Istider og jordbund Øvelse: Landskabsanalyse omkring Buresø med hensyn til forureningskilder Biologi: Søen som økosystem Biologi til tiden s , , På baggrund af undervisningsforløbet skal du opnå en viden om og kunne forklare: Eutrofe og oligotrofe søer Det gode og det onde kredsløb Plante og dyrecellers opbygning Fotosyntesen og respiration Artikel: Furesøens vandkvalitet. Økosystem, fotosyntese, respiration Søen som økosystem, forurening af sø og å. Fotosyntesens afhængighed af lysintensitet ISIS KEMI C (I) Systime KEND KEMIEN (KK) Gyldendal (I) Atomer, grundstoffers periode system, skal-opfyldning, hovedgrupper (I) Kemisk formel, afstemning af reaktionsskema (I) Ædelgasreglen og molekyler, opbygning af H 2 O (I) Kemisk binding, elektronegativitet, dipoler og (I) Ioner, ionforbindelser, iongitre, navngivning af ioner (KK) Blandinger, polær/upolær (KK) Elektronegativitet, polær/upolær/ionforbindelse, hydrogenbindinger Inddeling af stof Vands egenskaber (3 små forsøg) Blandbarhed Bestemme nitrat, fosfat og iltindhold i søvand Fællesarrangement: Ekskursion til Bagsværd sø, Bastrupsø og Buresø Omfang Anvendt uddannelsestid: Geografi: 21 lektioner Side 2 af 11

3 Biologi: 21 lektioner 21 lektioner Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Geografi: Udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt Anvende naturvidenskabeligt fagsprog Arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang Biologi: Opnå grundigt kendskab til søen som økosystem og arbejde eksperimentelt med indsamlede data/prøver. Skrive journal over forsøg med vandpest Udføre kemiske eksperimenter med udgangspunkt i kendte metoder. Anvende naturvidenskabeligt fagsprog herunder symbolsprog. Udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Naturfaglig Sø-ekskursion med efterfølgende data- og prøvebearbejdning. Par- og gruppearbejde Skriftlige arbejder Bearbejdning af data i større projektarbejde Feltøvelse Forsøg Projektarbejde Side 3 af 11

4 Titel 2 Indhold Tværfagligt projekt: Klimaforandringer Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Geografi: Alverdens Geografi s. s Artikel: Havstigninger på i værste fald 1,8 meter fra: Uddrag af følgende blog (afsnit måleforhold og Højdekurver) Dokumentar: Klodens Kræfter - Atmosfæren Dokumentar: VidenOm: De 3 ispoler del 2 Årsager til årstidsvatiationen i temperatur Sommersolhverv, vintersolhverv, jævndøgn Forskelle i opvarmning af jord og hav Høj og lavtryk Corioliskraften Det globale vindsystem Forskellige former for nedbør: Konvektionsnedbør, frontnedbør og stigningsregn Absolut og relativ luftfugtighed Sammenhængen mellem temperatur og luftens evne til at indeholde vanddamp Hydroterm figurer Drivhuseffekten Jordens energibalance Kulstofkredsløbet Grønlandspumpen Energiresurser Havstigninger i forbindelse med global opvarmning Øvelse: Havstigninger i forbindelse med global opvarmning Biologi: Bioethanol som energikilde Biologi til tiden side 13-19, PDF fil NF-grundbog s , klimaopgave NF_Biomasse og biologiopgave om mikroorganismer. Mikroorganismer bioteknologi Side 4 af 11

5 gæringsprocessen (fermentering) 1. og 2. generations bioethanol. Forsøg med forgæring (I) Gasser i atmosfæren, forbrænding, ædelgasser, ædelgasreglen (I), (I) Stofmængde, reaktionsskematets koefficienter, ækvivalente mængder, mængdeberegning (I) Gassers molar volumen, idealgasligning (I) Stofmængdekoncentration Brint-raket, reaktionsskematets koefficienter, ækvivalente mængder, mængdeberegning Derudover materiale som kursisterne selv har indhentet fra bøger, tidsskrifter og internettet. Formelsamling Brint-raket Bioethanol Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid inklusiv projekt-periode Geografi: 24 lektioner Biologi: 23 lektioner 27 lektioner Kompetencer, læreplanens mål, progression Geografi: relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden Indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder Arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang Biologi: Opnå grundigt kendskab til dannelsen af ethanol ved anaerob respiration i gær. Opnå kendskab til biobrændsler herunder 1. og 2. generations bioethanol. Udføre eksperimentelt arbejde. Udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed og omgås kemikalier på forsvarlig måde i hverdagen. Side 5 af 11

6 Indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder. Analysere fællesfaglige problemstillinger og opstille enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Par- og gruppearbejde Skriftlige arbejder Screencast og mundtlig fremlæggelse Forsøg Brug af internet Projektarbejde Retur til forside Side 6 af 11

7 Titel 3 Indhold Tværfagligt projekt: Sundhed Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Geografi: Alverdens Geografi s , Befolkningspyramider (konstruere, læse og tolke) Fødselshyppighed, dødelighed og befolkningsvækst Den demografiske transitionsmodel (Blacker) Danmarks befolkningsudvikling de sidste 250 år Sundhed Primære, sekundere og tertiære erhverv Fourastiés udviklingsteser Øvelse: Demografisk Transition og befolkningspyramider med udgangspunkt i hjemmesiden TV-Dokumentar: Videnom: Befolkningstallet falder (sendt 25/9-09) Tedd foredrag af Hans Rosling: Global population growth, box by box Biologi: Motion og Sundhed Biologi til tiden side Proteiner, fedtstoffer og kulhydrater Kroppens energi balance Fordøjelsen Diabetes Kostpyramide Energi i mad Hjertets opbygning, åndedrættet og blodkredsløbet Venepumpen KRAM diagram og livsstilssygdomme Kondition og motion Måling af blodtryk - og efterfølgende journal skrivning. Forsøg med spytamylase - og efterfølgende journalskrivning. Side 7 af 11

8 40-45, 50-51, (I): Carbonhydrider, alkaner, alkener og arener, navngivning, vigtige reaktioner (I) Polaritet, opløsningsmidler, opløselighedsregler, stofmængdekoncentration (I) Opløsning af salte i vand (I) Alkoholer (I) Carboxylsyrer (I) Fedtstoffer (BTT) Opbygning af kulhydrater, fedtstoffer, proteiner Fedt i chips Salt i chips Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Anvendt uddannelsestid inklusiv projekt-periode Geografi: 22 lektioner Biologi: 22 lektioner 30 lektioner Kompetencer, læreplanens mål, progression Alle fag: Problemorienteret og gruppe orienteret projektarbejde med mundtligrapportering samt individuelle forløb med inddragelse af faglige emner til løsning af problemformuleringen Klasseundervisning Par- og gruppearbejde Skriftlige arbejder Screencast og mundtlig fremlæggelse Elevoplæg Projektarbejde Forsøg Databaser og databearbejdning Titel 6 Indhold Tværfagligt projekt: Evolution Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Side 8 af 11

9 Geografi: Alverdens Geografi s Geografi noter: Det geologiske kredsløb Pernille Ladegaard Pedersen, Tomas Westh Nørrekjær & Niels Vinther: Naturgeografi C (2006) s om Geologisk tid Mangelsen, Kristiansen, Andreasen Kornum, Teglgaard Kjær og Bjørka Fosgaard: Naturgeografi - vores verden s om Den geologisk cyklus og bjergarterne. På baggrund af undervisningsforløbet skal du opnå en viden om og kunne forklare: Pladetektonik Vulkaner Det Geologiske kredsløb Jordens historie (overordnet) Metamorfe, magmatiske og sedimentære bjergarter Dokumentar: Klodens kræfter - Vulkaner Øvelse: Magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter Biologi: Genetik og Evolution Biologi til tiden side 85, 89, , og Udvalgte artikler om evolution: 1. Menneskets evolution Læs evt kun til: Homo ergaster ses som den generaliserede afrikanske form 2. Er vi nu helt sikre på, at mennesket nedstammer fra aberne? 3. Én enkelt udvandringsbølge spredte mennesket på kloden 4. Verdens ældste menneske-genom sladrer om sex med neandertalere 5. Den hvide mand er en overraskende ny 'opfindelse' Side 9 af 11

10 år gammelt barneskelet forfader til amerikanske indianere DNA og kromosomers opbygning Det centrale dogme Arvelighedslære og stamtavler Genetiske og Kromosomale sygdomme Gensplejsningsteknikken og industrielt brug af gensplejsning Menneskets udvikling (out of Africa hypotesen) Måling af blodtyper og efterfølgende journal skrivning (I) Kemisk binding, elektronegativitet, dipoler (KK) Blandinger, polær/upolær (KK) Elektronegativitet, polær/upolær/ionforbindelse, hydrogenbindinger 150 (BTT) Opbygning af DNA Udleveret materiale Isolering af DNA fra løg Omfang Anvendt uddannelsestid: Geografi: 12 Lektioner Biologi: 18 Lektioner 12 lektioner Særlige fokuspunkter Geografi: Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser Analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller Udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt Biologi: Opnå viden og menneskets genetik og evolution. Forstå arveligheds lovene og kunne læse stamtavler. Opnå viden om gensplejsning og brugen af denne i industrien. Side 10 af 11

11 Udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt. Analysere fællesfaglige problemstillinger og opstille enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Par- og gruppearbejde Skriftlige arbejder Elevoplæg Projektarbejde Forsøg Side 11 af 11