Virksomhedsfinansiering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsfinansiering"

Transkript

1 Virksomhedsfinansiering Udfordringer og løsninger Aarhus Maskinmesterskole

2 Forfatter: Simon Døssing Andersen Studienummer: V09850 Rapporttitel: Virksomhedsfinansiering Undertitel: Udfordringer og løsninger Projekttype: Bachelorprojekt Fagområde: Management, Innovation og iværksætteri Uddannelsesforløb: 9. semester Uddannelsesinstitution: Aarhus Maskinmesterskole Vejleder: Torben Egelund Rauff Afleveringsdato: 15/ Rapportens omfang: 33,5 sider á 2400 anslag Underskrift: Simon Døssing Andersen 1

3 Abstract This paper takes up the theme of starting a business. There is a very specific reason for that. Growth and development of societies are important; the economy and the overall production and income need to grow and new jobs need to be created. Especially political parties on the right of the political spectrum, sees private companies as the foundation for a healthy economy, as they create growth, progress and jobs; Denmark s prosperity and wealth is created by companies and industrious people. That new businesses are started is thus seen as being crucial for a society s further development (web 1-5). But despite the fact that Denmark is one of the countries, where it is easy to establish a company, there is a lack, according to many, of entrepreneurs. This is problematic if the political parties view on private companies hold true; if they are crucial to a country s growth, development and job creation it is problematic if new companies are not started. Furthermore if this view hold true it becomes interesting to look at the problems and challenges of starting up a company and that is exactly what this paper does. Specifically this paper deals with the challenges of financing one s business in the start-up phase. This specific interest is chosen because Dansk Iværksætterforening in 2012 made a study that showed that almost fifty percent of the entrepreneurs asked, considered financing their project as their biggest challenge. Furthermore, 58% percent said that they considered the banks attitude toward entrepreneurs as bad or very bad. The common experience is that the banks have become extremely careful in giving credit to healthy projects and that is a considerable problem for the Danish entrepreneurs (Dagbladet Børsen 2012) On the basis of the above this paper asks: Which finance possibilities exists for start-up of a company? Which obstacles are there for getting your business financed? How are other countries trying to solve the problem? Which possible solutions will make financing the start-up of a business easier? 2

4 On the basis of the analysis of business formats, finance possibilities and the banks role as well of the comparing of Denmark with Sweden and to some extent Denmark s other neighboring countries, Finland, Norway and Germany following solutions are proposed: Benefits or social security for entrepreneurs, so the entrepreneurs can get money from the state while starting up a business A building society/mortgage provider willing to invest in venture capital, i.e. take greater risks than the bank, so more projects can be funded The establishment of micro-financing funds Reducing the price of establishing a company Making it easier to set-up a bank account This paper concludes that there is no doubt that the situation for entrepreneurs is not optimal and something needs to change if we continuously want to secure a healthy business environment. 3

5 Indholdsfortegnelse 1.0 Læsevejledning Opbygning Referencer Formål Indledning Problemanalyse Problemformulering Problemafgrænsning Metode Dataindsamling Validitet Reliabilitet Metodekritik Spørgeskemaundersøgelse hvorfor og vejen videre Brugt litteratur Sammenligning af lande Opgavens videre forløb Virksomhedsformer Personlige virksomhedsformer Personlig mindre virksomhed PMV Enkeltmandsvirksomhed Interessentskab Selskabsformer Anpartsselskab Iværksætterselskab Finansiering Finansieringsbegrebet

6 5.2 Finansieringsformer Egenkapital Fremmedkapital Realkredit Pengeinstitutter Almindelige udlån Driftskredit Valg af finansieringskilder Bankerne som hindring for iværksætternes fremdrift Finansieringsmuligheder banken og alternative kilder - hvad er problemerne? Sammenligning - Virksomhedsopstart i Sverige og startydelser i nabolandende Egne penge Andre muligheder Startydelser Mulige løsninger Konklusion Litteraturliste

7 1.0 Læsevejledning Projektrapporten er udfærdiget efter den tilgængelige vejledning i rapportskrivning fra Aarhus Maskinmesterskole fremstillet af Henrik Kerstens og Søren Skøtt Andreasen (2012). Det vil sige, at denne opgaves struktur og layout følger deres råd om en klar og logisk disposition. Indledningen informerer om problemet, hvordan det belyses og hvorfor dette er en interessant problemstilling. Hoveddelen er opdelt i relevante, separate afsnit og konklusionen indeholder de vigtigste resultater samt en vurdering heraf. Hvert kapitel er klart markeret ligesom underafsnittene er det. På denne måde gives en struktureret læseoplevelse. 1.1 Opbygning På baggrund af Kerstens og Andreasens (2012) råd er opgaven altså opbygget således: Efter indledningen, som belyser emnet, vil der fremgå et metodeafsnit. Dette afsnit beskriver forfatterens tilgang til søgning og behandling af information benyttet gennem rapporten og de metodiske valg, der blev taget, legitimeres. Undervejs i processen viste det sig, at et af forfatterens originale metodevalg (interviews med iværksættere) ikke kunne føres ud i livet. Tanken med dette metodevalg forklares og der redegøres for, hvorfor metoden blev forkastet samt hvilken metodisk vej, der i stedet blev fulgt for at belyse problemstillingen. Efter metodeafsnittet følger selve opgaven. Hoveddelen er inddelt i separate overskrifter, der alle er relevante for besvarelsen af problemstillingen. I hoveddelen vil læseren blive præsenteret for de forskellige virksomhedsformer, hvilke finansieringsmuligheder der findes, samt hvilke forhindringer, der er for en smidig virksomhedsopstart, når det kommer til finansieringen heraf. Herefter vil der blive perspektiveret til Sveriges og til dels Danmarks andre nabolande og deres praksisser på området. Der sammenlignes med andre lande for at konkretisere Danmarks problemer på området samt eventuelt at finde mulige løsningsforslag. Herefter er et specifikt afsnit dedikeret til at diskutere mulige løsninger på de problemer, opgaven har stiftet bekendtskab med. Konklusionen er opgavens sidste del og opsummerer og konkluderer på opgavens indhold. 6

8 Det anbefales af forfatteren, at rapporten læses igennem kronologisk. Læseren undgår herved at misse oplysninger, som kan være nødvendige for forståelsen igennem rapporten. 1.2 Referencer Der er i rapporten brugt Harvard-modellen som kildereference. Det betyder blandt andet, at bagerst i rapporten findes en litteraturliste med alle kilderne, der er brugt i rapporten. Hvis der efter en kilde ikke optræder et sidenummer, betyder det at kilden er online på en hjemmeside, hvorfor et sidenummer ikke kan oplyses. Litteraturlisten vil derfor indeholde et direkte link til den pågældende side, hvor informationen stammer fra. 1.3 Formål Nedenstående citat fremgår af undervisningsplanen (q-dokument 1092) for Aarhus Maskinmesterskoles modul 31, bachelorprojekt. Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et projekt. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaring, praktiske færdigheder og teoretisk viden kunne identificere og analysere problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som maskinmester. Den studerende skal tilegne sig en særlig indsigt i et emne, område eller problem og skal gennem projektarbejdet lære systematisk problemformulering og problembehandling samt indsamling og analyse af datamateriale, herunder relevante resultater fra forskning og udvikling. Denne opgave har altså flere formål. Den identificerer og analyserer en problemstilling, der er central i forhold til professionen som maskinmester; management, innovation og ikke mindst iværksætteri er områder, som maskinmestre i større og større grad bevæger sig ind på de hører ikke længere blot til på havet og skibenes maskinrum. Problemerne og udfordringer omkring virksomhedsopstart og iværksætteri er yderst relevante for alle, der gerne vil bevæge sig ind på dette område. Gennem måneders arbejde med emnet har 7

9 forfatteren erfaret sig en særlig indsigt i emnet ikke mindst i forhold til hvilke problemer, der er størst. Denne erfaring er blandt andet blevet brugt til at afgrænse opgavens problemfelt til at omhandle finansieringen af nye virksomheder. Indsamling og analyse af datamateriale er her en nødvendighed for at belyse den valgte problemstilling. Ydermere er afleveringen af denne opgave et bevis på, at forfatteren har lært at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et projekt. Dog er formålet med denne opgave ikke blot at tilegne sig de ovenstående beskrevne kompetencer. Formålet er også at bidrage til diskussion. Gennem opgaven vil det blive tydeliggjort, at forholdene for virksomhedsopstartere på mange områder ikke er optimale, og det er derfor nødvendigt at kigge på mulige optimeringsmåder og løsninger, så virksomhedsopstarterne kan blive hjulpet bedst muligt på vej og derved være en økonomisk gevinst for samfundet. 8

10 2.0 Indledning Vækst er et ord, der er svært at komme uden om i disse tider. Hvordan sikrer vi en fortsat vækst og en vedvarende udvikling af det danske samfund? Dette er et spørgsmål, som ligger mange politiske partier dybt på sinde. Økonomien skal vokse, den samlede produktion og indkomst i Danmark skal blive større og nye jobs skal skabes (web 1). Specielt partierne på højrefløjen ser de private virksomheder som fundamentet for en sund økonomi; de skaber vækst, fremgang og ikke mindst arbejdspladser. Samtidig leverer de den værdi, som er nødvendig for at kunne finansiere de offentlige velfærdsydelser. Det kan siges enkelt: ingen virksomheder ingen velfærd (web 2). Dansk Folkeparti bakker Venstre op i denne påstand i deres udtalelse om, at landets velstand skabes af virksomheder og arbejdsomme mennesker i fællesskab. Landet har, ifølge Dansk Folkeparti, brug for iværksættere og samfundet skal indrettes således, at folk ved, at flid og dygtighed kan betale sig (web 3). Liberal Alliance følger trop og fremhæver vigtigheden af at skabe bedre rammevilkår for erhvervslivet, da det er dem, der skal sætte gang i væksten, mens Det Konservative Folkeparti understreger, at den private sektor skal fylde mere i samfundsøkonomien for at øge landets velstand og de vil derfor have vækst i de private virksomheder (web 4, web 5). Danmark bruger hvert år godt en milliard kroner på at hjælpe de danskere, der vil etablere virksomhed, så produktiviteten øges og arbejdspladser skabes. Men trods det faktum, at Danmark er et af de lande, hvor det er lettest at etablere virksomhed, er der ifølge mange for få entreprenante danskere (Berlingske tidende 2014). Både kommuner og staten stiller talrige rådgivningsfunktioner gratis til rådighed og danskerne opretter årligt virksomheder. Dog har 67 % af disse ikke gjort brug af den offentlige rådgivning, som findes hos eksempelvis kommunernes erhvervsservice og de fem Væksthuse. Årsagerne hertil er blandt andet, at iværksætterne ikke har haft behovet, at de frygter bureaukrati eller at de har dårlige erfaringer med de offentlige konsulenter (ibid.). Danmark er som sagt et af de lande, hvor det er nemmest at stifte og drive virksomhed i en undersøgelse fra OECD i 2013 lå Danmark på en femteplads. Men OECD-målingen af den såkaldte iværksætterkultur placerer kun Danmark som nr. 21. Kun 28 % sagde, at de selv ønskede 9

11 at være iværksættere trods det faktum, at hele 74 % af danskerne synes, at iværksættere er gode for samfundet (Jyllands-Posten 2013). Ovenstående kan være problematisk, hvis et velfungerende iværksættermiljø ses som vigtigt for den langsigtede økonomiske vækst og ikke mindst for udviklingen i beskæftigelsen. Når lønmodtagerene fravælger tilværelsen som iværksættere, kan det altså koste mange jobs længere nede ad vejen (Jyllands-Posten 2013). Opstart af nye virksomheder er derfor en vigtig brik i samfundsøkonomien og det bliver derved interessant at kigge på problemer og udfordringer herved. Denne opgave tager udgangspunkt i et specifikt problem ved opstart af virksomheder, nemlig finansieringsaspektet. Den kommende problemanalyse vil berette mere herom. 2.1 Problemanalyse I 2012 lavede Dansk Iværksætterforening under Iværk & Vækst en yderst opsigtsvækkende undersøgelse blandt 268 iværksættere. Her tilkendegav næsten hver anden iværksætter, 45 %, at finansieringen af deres projekt var den største udfordring ved livet som iværksætter. Ydermere tilkendegav mere end halvdelen, 58 %, at de anså bankernes indstilling til iværksættere, der søger finansiering, som værende dårlig eller meget dårlig (Dagbladet Børsen 2012). I samme artikel udtaler Jakob Engel-Schmidt, daværende direktør for Dansk Iværksætterforening at: "Vores oplevelse er desværre, at bankerne er blevet ekstremt forsigtige med at give kreditter til sunde projekter, og at det er et betydeligt problem for danske iværksættere" Det fremgår ydermere af en undersøgelse foretaget af OECD 1, Entrepreneurship at a Glance, at kun 38 pct. af nye danske virksomheders ansøgninger om lån går igennem i bankerne. Dette placerer Danmark på en liste som det tredjesværeste OECD-land at optage lån i for nye virksomheder - og denne dårlige placering ses på trods af, at politikerne har vedtaget og udført implementering af fem bankpakker siden finanskrisens 1 Organisation for Economic Co-operation and Development (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling) 10

12 indtræden. Disse bankpakker har bland andet bestået af pengeportioner øremærket til at forbedre bankernes muligheder for at yde lån til nye virksomheder. De førnævnte undersøgelser viser altså tydeligt omfanget af problemet omhandlende finansiering af virksomhedsopstart og som tidligere beskrevet kan manglende opstart af virksomheder blive et problem for samfundet. Det er derfor af stor vigtighed, at der laves tiltag på området. Ved implementeringen af de fem bankpakker tydeliggøres det, at staten også selv er opmærksom på problematikken og forsøger at lave tiltag, der skal ændre de gældende praksisser. Det er dog både beklageligt og problematisk, at disse bankpakker ikke har haft den ønskede virkning og det er derfor nødvendigt at gå dybere ned i problematikken og kigge nærmere herpå. Der er selvfølgelig mange flere aspekter, man kunne have kigget på vedrørende problematikker omhandlende virksomhedsopstart. På baggrund af de ovenstående undersøgelser, er finansieringsproblematikken blevet udvalgt som emne til denne opgave. Men dette valg er der også en anden simpel grund til uden finansiering, ingen virksomhed, og finansieringen er derfor det mest grundlæggende aspekt, der skal være på plads ved en virksomhedsopstart. Det er derfor dobbelt problematisk, hvis lige netop dette aspekt er den største udfordring for virksomhedsopstarterne. 2.2 Problemformulering Ovenstående gennemgang giver anledning til at undersøge og besvare følgende spørgsmål: Hvilke muligheder findes der for at få finansieret opstarten af sin virksomhed? Hvilke forhindringer står i vejen for en smidig opstartsfase i forbindelse med finansieringen af ens virksomhed? Hvordan forsøger andre lande at løse problemet? Hvilke mulige løsninger findes der for at gøre det nemmere for virksomhedsopstartere at få finansieringsaspektet afklaret? 11

13 2.3 Problemafgrænsning Denne opgave begrænser sig til at kigge på finansieringen af virksomheden under opstart, selvom finansiering generelt omhandler flere aspekter virksomheden skal jo ikke blot opstartes, men også køre rundt. Problemer vedrørende finansieringen af drift, udgifter og indtægter vil dog ikke blive diskuteret i denne opgave. Dette er der flere grunde til; Den videre finansiering af projektet efter startkapitalen må som udgangspunkt være virksomhedsejerens eget problem og ansvar. Staten og bankerne må nødvendigvis kun være ansvarlige for at hjælpe til med opstarten og det er derved kun denne del, der bliver relevant at diskutere. Dette er en relevant diskussion, da det, af førnævnte grunde, er vigtigt at skabe de bedste forudsætninger for samarbejdet mellem bank og virksomhedsopstarter. Disse bedste forudsætninger afhænger naturligvis af hvilken virksomhedsform, der oprettes, og de forskellige former vil derfor også blive gennemgået i opgaven. Denne opgave afgrænser sig altså til kun at tage udgangspunkt i én af de måske mange problemer og udfordringer, der kan være ved at starte en virksomhed op. Baggrunden for dette valg er tydeligt beskrevet gennem den generelle introduktion samt problemanalysen. 12

14 3.0 Metode Følgende afsnit har til formål at indføre læseren i hvilke metodemæssige valg, der er foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten. Afsnittet afdækker ligeledes tankerne og vurderingerne bag hvorfor og hvordan metodevalget kommer til udtryk samt hvilken empiri, der har været relevant for udfærdigelsen af rapporten og arbejdet gennem bachelorprojektet. Ligeledes vil vigtigheden af kildekritik i forbindelse med brugen af empiri beskrives. Til at støtte op omkring og bidrage med viden og metodeforslag har forfatteren gjort brug af Aarhus Maskinmesterskoles undervisning i videnskabsteori og metodelære samt fundet inspiration i Den skinbarlige virkelighed (Andersen I., 2013), Studiehåndbogen (Reinecker og Jørgensen, 2009) og Den gode opgave (Reinecker og Jørgensen, 2014). 3.1 Dataindsamling Til at finde oplysninger om og svar på projektets arbejdsspørgsmål er det nødvendigt at foretage en grundig informationssøgning. I forbindelse med dataindsamling skelnes der populært mellem to typer: Primærdata Sekundærdata Brugen af primærdata giver mulighed for at få svar på en klar og afgrænset problemstilling, hvorimod der for data af sekundær karakter er et behov for at sortere i informationen og udvælge det relevante. Primærdata er i dette projekt foretaget ved brug af spørgeteknikker i form af en spørgeskemaundersøgelse samt løse samtaler med virksomhedsopstartere. Spørgeskemaundersøgelsen har i det valgte format åbne, men standardiserede spørgsmål, og kan derfor betegnes som en kvalitativ undersøgelse (Andersen, 2013: 138). Hvorvidt data er kvalitativ eller kvantitativ bliver opgjort i tal; bliver dataen opgjort i tal er den kvantitativ og opgøres den på anden vis, er den kvalitativ (ibid.). 13

15 Sekundærdata, eller skrivebordsdata, er allerede tilgængeligt data. Dataene opdeles i procesdata, registerdata og forskningsdata. Resterende data benyttet til udfærdigelsen af rapporten, kan betegnes som sekundærdata og er indhentet fra flere forskellige kilder. Nogle af disse kilder er senere kort beskrevet for at give læseren indblik i, hvorfra informationen benyttet i denne opgave stammer fra (ibid.: 144). Kombineres brugen af både primær- og sekundærdata, samt anvendelse af såvel kvalitative og kvantitative datakilder, øges sandsynligheden for, at den information, der findes frem til, giver et tilstrækkeligt korrekt billede af virkeligheden. Dette burde give opgavens fremstilling en større troværdighed. Denne opgave gør brug af alle aspekter af ovenstående og bliver herved helhedsorienteret og dybdegående Validitet Validitet er med andre ord et udtryk for en opgaves gyldighed og relevans. Gyldigheden for opgaven kommer til udtryk mellem den teoretiske baggrund og det empiriske plan, hvorpå informationer er indhentet (ibid.: 84). Relevansen er allerede blevet etableret i indledningen og gyldigheden af resultaternes sikres i trianguleringen mellem brugen af primær, sekundær, kvantitativ og kvantitativ data. Hvorvidt en datakilde har relevans for en opgaves udformning kan ikke måles. Forfatteren må derfor stå til ansvar for sin vurdering og begrundelse for valg af netop den benyttede kilde. I informationssøgningen er der tilgået store mængder af information og data, og netop udvalget af disse må derfor anses for at have relevans for opgaven (ibid.) Reliabilitet I forbindelse med undersøgelse og behandling af data, er reliabilitet en vigtig faktor, dvs. hvorvidt det, der undersøges, rent faktisk også er det, der undersøges. Reliabilitet er med andre ord et udtryk for, om resultaterne på baggrund af undersøgelsen er påvirket af tilfældigheder eller fejlregistrering af det fundne data - et udtryk for pålidelighed (ibid.). Det metodiske arbejde med det valgte data sikrer, at opgaven har reliabilitet samt at de fundne resultater ikke er en tilfældighed. Al data er specifikt og omhyggeligt udvalgt ud fra internettets og bøgernes enorme mængder af information. Gennemgangen af data, der i sidste ende blev frasorteret, sikrer, at resultaterne af det udvalgte materiale ikke blot er en tilfældighed eller fejlregistrering. 14

16 3.2 Metodekritik I forbindelse med den valgte metode til dataindsamling, vil der altid være en risiko for fejlinformation og fejlfortolkning af det indsamlede materiale. Det er derfor vigtigt løbende at forholde sig kritisk til brugen af data, når denne anvendes til at konkludere på et emne. Internettet er et af de største, og i vor tid et af de nemmest, tilgængelige steder til informationssøgning. I brugen af netop denne platform er det ekstra vigtigt at undersøge, hvem der har produceret materialet samt om det er tidssvarende, da dette har direkte indflydelse på kvaliteten og gyldigheden Denne opgave beskæftiger sig med en nutidig problematik og forfatteren har derfor under informationssøgning forsøgt at finde artikler og materiale produceret indenfor en tidshorisont på maksimalt to år. Denne tidshorisont er vurderet til at være et udtryk for, at informationen stadig er gyldig og problemstillingen stadig er relevant. At dette er tilfældet kan også ses af manglende nye tiltag på området - hvis der ikke er foretaget ændringer i praksis eller lovgivningen, er det også højest usandsynligt, at problemet er blevet væsentlig bedre. 3.3 Spørgeskemaundersøgelse hvorfor og vejen videre Ved opgavens start var det tænkt, at der skulle udføres en spørgeskemaundersøgelse. Der er flere grunde til, at dette blev anset som værende en god idé. For det første vil brugen af endnu flere dataindsamlingsmetoder, end allerede benyttet, skabe grundlag for en større kvalitet af data. For det andet ville en sådan mulighed give et unikt indblik i iværksætternes egne holdninger, idéer og meninger omhandlende problemstillingen og dette ville muliggøre en yderligere belysning af problematikken. Hvis man søger løsninger og optimeringsmuligheder, er det derudover også en god idé at gå til folk, der til dagligt står i problematikken, da de ofte har en klar idé om, hvilke ændringer de ønsker og har brug for, for at deres dagligdag bliver nemmere. På baggrund af disse overvejelser blev der lavet et spørgeskema bestående af 15 spørgsmål. Spørgsmålene i det udsendte spørgeskema lød således: 1) Navn: 2) Alder: 15

17 3) Uddannelsesbaggrund: 4) Hvilken virksomhed har du startet og var du alene om det? (virksomhedstype og branche) 5) Hvornår startede du den? 6) Hvorfor valgte du at starte din egen virksomhed? 7) Hvad var dine største udfordringer i opstartsfasen? 8) Hvordan løste du disse udfordringer? 9) Hvor lang tid gik der fra din idé til at du var i gang? 10) Hvilke forskellige muligheder kender du til, for at få finansieret din virksomhed både i forbindelse med opstart og undervejs (drift/udvidelse)? 11) Hvilken finansieringsform synes du er den mest optimale? (muligheden behøver ikke eksistere i dag, kom gerne med forslag) 12) Hvordan fik du dit projekt finansieret? a. Hvis banken finansierede dit projekt hvilke krav skulle du opfylde før at de ville låne dig penge? 13) Har du fået hjælp til at søge finansiering eller klarede du det selv? a. Hvis ja, hvem fik du i givet fald hjælp af? 14) Synes du, der er gode muligheder for at modtage økonomisk hjælp i opstartsfasen? Begrund gerne dit ja eller nej. 15) Hvis du skulle rådgive andre, der ville opstarte egen virksomhed hvad er dine vigtigste råd, tips og tricks i forbindelse med finansiering? Der blev naturligvis også gjort overvejelser om, hvilke personer, der kunne være relevante at tage kontakt til i forbindelse med udfyldelsen af spørgeskemaet, og der blev taget to forskellige veje: 1) Spørgeskemaet blev lagt ud i debatforummet Alt det andet om at starte virksomhed på Amino.dk, selvfølgelig med en indledende hilsen og forklaring af spørgeskemaet. Amino er Danmarks største online debatforum for iværksættere, og det syntes derfor, at være et godt og brugbart forum, at lægge spørgeskemaet ud i til besvarelse. Det var muligt for brugerne både at svare direkte i debattråden samt sende bevarelsen til forfatterens , hvis personen ikke ønskede, at alle andre læste med. 2) En personlig bekendt, der har opstartet adskillelige virksomheder op gennem årerne, og som lovede, at sende spørgeskemaet videre ud til iværksætterne i hans netværk samt at besvare spørgeskemaet selv. Desværre holdte den bekendte ikke, hvad han lovede og der var kun én respondent på Amino.dk til trods for, at der blev oprettet endnu en tråd om spørgeskemaet efter to uger uden respons på den første. Grundet den manglende respons var det beklageligvis ikke muligt at indsamle data til belysningen af problemstillingen ad denne vej. I næste afsnit beskrives den faktisk brugte litteratur samt hvordan der opvejes for de manglende besvarelser af spørgeskemaet. 16

18 3.4 Brugt litteratur Som tidligere nævnt består den sekundære data af blogs, internetsider og avisartikler. Et udvalg af disse blogs og internetsider tåler nærmere forklaring: Amino.dk er Danmarks største online debatforum for iværksættere. Siden blev startet i 2005 af serieiværksætter og medgrundlægger af Jubii, Martin Thorborg. Siden besøges hver måned af unikke brugere. Brugerne er en bred skare af mennesker med forskellig baggrund og indgangsvinkel til iværksætteri. På siden findes der guides, forklaringer og forums med fokus på forskellige problemstillinger i forbindelse med virksomhedsopstart og -drift. Denne side var derfor også en mulighed for at indhente personlige erfaringer fra diverse iværksættere. Så selvom ingen af Aminos brugere, på nær én, svarede på spørgeskemaet, bliver der stadig diskuteret lystigt om diverse problemstillinger. Disse har været med til at give forfatteren en forståelse for og indsigt i opgavens problemstilling. johnhannover.blogspot.dk er en personlig blog af John Hannover. Udover at være en aktiv debattør og flittig bidrager til forskellige indlæg på iværksætterportalen Amino.dk, driver John Hannover bloggen og Facebooksiden "Iværksætter råd" på baggrund af sin interesse i iværksætteri. Han har igennem mange år været tilknyttet Nilörngruppen AB (etikettetrykkeri) som COO, CEO og Senior Advisor, og må derfor anses som en valid og vidende kilde, når det kommer til opstart af virksomheder og iværksætteri. Pointen med at bruge denne blog, er den samme som ved brugen af Amino.dk den giver et unikt indblik i en iværksætters udfordringer samt de tiltag, han mener, burde tages, og viden fra bloggen er derfor med til at belyse opgavens problemstilling. Erhvervsstyrelsen.dk er en styrelse under Erhvervs- og Vækstministeriet. Erhvervsstyrelsen beskæftiger sig med erhvervsudvikling og -regulering, tele og - internetregulering, samt virksomhedsregistrering. Siden indeholder derfor viden om virksomhed og drift, som er relevant for besvarelsen af denne opgave. Virk.dk er en offentlig erhvervs webportal. Siden er virksomhedernes digitale indgang til det offentlige og giver adgang til typer af indberetninger. Portalen drives af erhvervsstyrelsen. Under virk.dk findes også startvaekst.dk - en udvidet informationsside 17

19 omhandlende de fleste aspekter i forbindelse med virksomhedsidé, -opstart, -drift, -vækst og nedgang, og siden er derfor en solid kilde til alt der omhandler virksomhedsopstart. Selvom spørgeskemaet ikke blev besvaret var det altså stadig muligt at indhente personlig viden og erfaringer vedrørende virksomhedsopstart. Den personlige erfaring sammensat med officiel viden om tingenes tiltag giver derved et solidt grundlag for opgavens besvarelse. 3.5 Sammenligning af lande For at skabe et yderlige perspektiv på opgaven sammenlignes Danmarks praksis på området med Sveriges og til dels også Danmarks andre nabolande. Denne sammenligning laves for at konkretisere problemstillingen samt eventuelt at finde mulige løsningsforslag. Der er flere grunde til at lige netop Sverige er blevet udvalgt. Vores nordiske naboer er typisk dem vi sammenligner os med for at få en reel opfattelse af, hvor vi står. Dette er fordi vi på mange områder er ens, og det er derfor et brugbart parameter for, hvor vi står. En sammenligning med f.eks. Grækenland vil ikke have samme effekt, da der er store samfundsmæssige og kulturelle forskelle, og der derfor kan være mange forskellige forklaringer på, hvorfor forholdende er forskellige. At sammenligne Danmark med Sverige vil være en sammenligning af det, der kaldes most similar cases: landende, der er valgt er ens på så mange variabler som muligt og det gælder så om, at forklare forskellene. I den perfekte udgave af most similar cases er det kun det aspekt, der forsøges forklaret, der er forskelligt fra case til case. I virkeligheden er denne situation naturligvis utopi, da der altid vil være mere end en variable, der adskiller tilfældene fra hinanden. Det handler derfor om, at gøre de cases der undersøges så ens som muligt. Smelser argumenterer for, at det er frugtbart at analysere cases, der ligner hinanden, da forskellene herved er nemmere at finde frem til og forklare (Hantrais 1999: 101, Lijphart 1971: , Przeworski & Teune 1970: 35, Smelser 1967: 18-19). Pointen med at sammenligne Danmark med Sverige er ikke at forklare forskellene i praksisser omkring virksomhedsopstart, men nærmere at identificere dem. Disse forskelle er dog netop interessante pga. de mange lighedspunkter, der eksisterer mellem landende. 18

20 3.6 Opgavens videre forløb Med de metodiske overvejelser på plads er det tid til en dybdegående belysning af problemet og analysen heraf. Første skridt heri er en redegørelse for de forskellige virksomhedsformer, da formen på virksomheden har stor betydning for, hvordan den skal finansieres. For at analysere finansieringsaspektet til bunds er denne gennemgang af virksomhedsformer derfor nødvendig. 19

Oversigt over forskellige ejerformer

Oversigt over forskellige ejerformer Oversigt over forskellige ejerformer Juridisk enhed og antal ejere Oprettelse Krav til indskud Enkeltmandsvirksomhed I/S ApS A/S 1 person 2 eller flere 1 selskab, personer som ejes af 1 eller flere anpartshavere

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Velkommen til startmøde

Velkommen til startmøde Velkommen til startmøde - en kort introduktion til opstart af egen virksomhed Betina Møller Konsulent STARTVÆKST Aarhus www.startvaekst-aarhus.dk bem@startvaekst-aarhus.dk Tlf 2022 2801 www.startvaekst-aarhus.dk

Læs mere

Sådan stiftes et iværksætterselskab (IVS)

Sådan stiftes et iværksætterselskab (IVS) Sådan stiftes et iværksætterselskab (IVS) 9. januar 2014 Præsentation af Martin Mønsted Jensen HA-jur Hvad er et iværksætterselskab (IVS)? IVS ikke en ny selskabsform, men derimod et anpartsselskab med

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, F+E+D ISBN: 978-87-92488-14-5 1. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Virksomhedsetablering

Virksomhedsetablering Virksomhedsetablering Copenhagen IT University, 8 September 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til diskussion Forretningsplanen Præsentation og diskussion Erfaringer fra brug af digital

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

- 1 - Materialet vil med fordel kunne indgå i et tværfagligt samarbejde med samfundsfag.

- 1 - Materialet vil med fordel kunne indgå i et tværfagligt samarbejde med samfundsfag. - 1 - Låntyper I bogens del 2 kan du læse om Procent og rente (s. 41-66). Vi vil i materialet her gå lidt videre til mere komplicerede renteberegninger ved forskellige låntyper. Stoffet er et muligt supplement

Læs mere

En virksomhed har følgende aftale med sit pengeinstitut vedr. kassekreditten:

En virksomhed har følgende aftale med sit pengeinstitut vedr. kassekreditten: 15. Finansiering Opgave 15.1 En virksomhed har følgende aftale med sit pengeinstitut vedr. kassekreditten: 1. Kassekredittens maksimum er kr. 1.200.000. 2. Nominel rente af kassekreditten er 12% p.a. +

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Kort kan man sige: ydelse = rente + afdrag

Kort kan man sige: ydelse = rente + afdrag LÅN 1q Begreber i forbindelse med lån En stor del af forbruget i det danske samfund finansieres ved hjælp af lån. Mange af os låner penge når vi skal købe større forbrugsgoder, såsom biler. Lån er imidlertid

Læs mere

Ejerskab og finansiering

Ejerskab og finansiering Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering

Læs mere

Start af iværksætterselskab (IVS) Registreringsvejledning

Start af iværksætterselskab (IVS) Registreringsvejledning Start af iværksætterselskab (IVS) Registreringsvejledning Følg denne vejledning, hvis du ønsker at registrere et iværksætterselskab. Det koster 670 kroner i registreringsgebyr at registrere et IVS. Har

Læs mere

VEJLEDNING OM. Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS)

VEJLEDNING OM. Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS) VEJLEDNING OM Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS) Januar 2014 Denne vejledning er opdateret for så vidt angår angivelse af tegningskurs i stiftelsesdokumentet. 1. Indledning

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

Lånet sikres med pant i fast ejendom, og hvis der tillige stilles krav om kaution/meddebitorer, fremgår dette af lånetilbuddet.

Lånet sikres med pant i fast ejendom, og hvis der tillige stilles krav om kaution/meddebitorer, fremgår dette af lånetilbuddet. Avedøre B/S, afd. Store Hus Vester Voldgade 17 1552 København V Dato 31. maj 2013 Vores ref. Jess Bering Hansen Ejendomsnr. 0393644 16 Beliggenhed Sadelmagerporten 2-4 m.fl. 2650 Hvidovre Standardiseret

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

A. En obligation er et gældsbevis, hvor udstederen forpligter sig til at betale renter og afdrag i en bestemt periode på nærmere aftalte vilkår.

A. En obligation er et gældsbevis, hvor udstederen forpligter sig til at betale renter og afdrag i en bestemt periode på nærmere aftalte vilkår. Opgave 4.1 En obligation er et gældsbevis, hvor udstederen forpligter sig til at betale renter og afdrag i en bestemt periode på nærmere aftalte vilkår. I Danmark kan obligationsudstederne opdeles i følgende

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet.

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet. Tidløn Tidløn er en fast løn pr. tidenhed. Medarbejderen får altid den samme løn, uanset hvor meget han/hun laver. Akkordløn Akkordløn er aflønning i forhold til den ydede præstation. Lønnen stiger i takt

Læs mere

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 54 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf?

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? EU kommissionen har afsat penge til risikovillige lån og egenkapital for ialt 187 mia. DKK til vækst og innovation i erhvervslivet. Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? Egil Rindorf Specialkonsulent

Læs mere

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER OM KommuneKredit er en forening, der har til formål at yde lån til kommuner, regioner, kommunale interessentskaber, samt til selskaber og institutioner med 100 pct. kommunegaranti. KommuneKredits mission

Læs mere

Om at starte som freelance / blive selvforsørgende

Om at starte som freelance / blive selvforsørgende Om at starte som freelance / blive selvforsørgende Om registrering, virksomhedsform, regnskab, moms og forsikring og forretningsplan Mogens Thomsen, Iværksætterkonsulent mt@startvaekst-aarhus.dk www.startvaekst-aarhus.dk

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup Claus Munk kap. 1-3 1 Dagens forelæsning Grundlæggende introduktion til obligationer Betalingsrækker og låneformer Det danske obligationsmarked Pris og kurs Effektive renter 2 Obligationer Grundlæggende

Læs mere

Pålydende udlånsrente. 50 % udnyttelse 8,25 %-13,75 % 8,509 %-14,475 % 10,1 % - 16,4 %

Pålydende udlånsrente. 50 % udnyttelse 8,25 %-13,75 % 8,509 %-14,475 % 10,1 % - 16,4 % Andelskassen J.A.K. Rentesatser - Udlån Alle rentesatser er variable. Alle udlån bevilges på baggrund af almindelig kreditvurdering. Lånetyperne og beregningseksemplerne er baseret på Finanstilsynets prisoplysningsbekendtgørelse

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHx Finansiering - C Torkil

Læs mere

Bilag 1 1. februar 2006

Bilag 1 1. februar 2006 Bilag 1 1. februar 2006 I. Indsendelse af materiale Finanstilsynets vejledning om indberetning af engagementer FINANSTILSYNET Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Tlf 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 CVR-nr

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister

Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Erhvervsstyrelsen 14. november 2014 Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister og ejerbogen 3 1.0 Baggrund og lovgrundlag for Det Offentlige Ejerregister

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014 HD(R) Virksomhedsomdannelse og vejen dertil Nina Agnete Jensen HD(R) Afgangsprojekt Dato: 12. maj 2014 Antal anslag: 127.376 Antal normalsider: 56 Censor: Vejleder: Henrik

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Forretningsgang for rådgivning

Forretningsgang for rådgivning FinansSparring er uvildig økonomisk rådgivning til private - til dig der har brug for et godt råd til at få råd. FinansSparring ApS Kragelundvænget 135 7080 Børkop Din vej til større overblik og mere overskud

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, G ISBN: 978-87-92488-13-8 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet

Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR

Læs mere

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007 Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden medfinansierer små og mellemstore virksomheder Vækstfonden fokuserer

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta D ISBN: 978-87-92488-14-5 1. udgave som E-bog til tablets 2012 by

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Nyhedsbrevet vil i overvejende grad fokusere på lånebaseret og aktiebaseret crowdfunding.

Nyhedsbrevet vil i overvejende grad fokusere på lånebaseret og aktiebaseret crowdfunding. Maj 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Crowdfunding i Danmark Crowdfunding er en finansieringsform, hvor projekter, virksomheder eller privatpersoner henter bidrag eller investeringer fra et stort antal personer.

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

KRAV TIL EGENKAPITAL ELLER SUPPLERENDE SIKKERHEDSSTILLELSE

KRAV TIL EGENKAPITAL ELLER SUPPLERENDE SIKKERHEDSSTILLELSE DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 2. maj 2012 KBP KRAV TIL EGENKAPITAL ELLER SUPPLERENDE SIKKERHEDSSTILLELSE SAMMENLÆGNING AF EGNETHEDSKRAV Denne vejledning belyser ved eksempler hvorledes krav

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, trin 2 ISBN: 978-87-92488-14-5 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse

Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse Indledning Begrebet hæftelse Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse Personselskaberne Valg af selskabsform Lille diskussion om at hæftelse ofte bruges forkert.

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden skaber vækstvirksomheder Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der siden 1992 har medfinansieret vækst i mere end 4.200 danske virksomheder

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen AKTIONÆRLÅN v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Historisk tilbageblik Skiftende holdninger til aktionærlån Lovligt til 1982 mod betryggende sikkerhed Forbud fra 1982 Kontrol af

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Gode råd om stiftelse og driften af en forening

Gode råd om stiftelse og driften af en forening Gode råd om stiftelse og driften af en forening Velkommen til Foreningshåndbogen Du sidder med Arbejdernes Landsbanks Foreningshåndbog - Gode råd om stiftelse og drift af en forening, der er en guide til

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

En manual til: Registrering i Erhvervsstyrelsens Offentlige Ejerregister

En manual til: Registrering i Erhvervsstyrelsens Offentlige Ejerregister En manual til: Registrering i Erhvervsstyrelsens Offentlige Ejerregister Indholdsfortegnelse Indledning 1 Hvad skal jeg bruge før jeg kan registrere? 2 Hvad skal registreres? 3 Login til registrering 4

Læs mere

KAPITAL- OG VENTUREFONDE

KAPITAL- OG VENTUREFONDE KAPITAL- OG VENTUREFONDE NÅR INVESTORER MISLIGHOLDER Af advokat Rebecca Vikjær Sandholt og advokat Jakob Mosegaard Larsen, Nielsen Nør ager 1. INTRODUKTION Kapital- og venturefonde opererer således, at

Læs mere

Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed

Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed vfl.dk På de følgende sider bliver du guidet igennem: 1. Hvilken etableringsform er optimal for dig? 2. Hvad er den potentielle virksomhed værd? 3. Hvilke finansieringsløsninger

Læs mere

Præsentation Uddelingskopier

Præsentation Uddelingskopier Præsentation Uddelingskopier Se præsentationen med animationer på www.systime.dk Indholdsfortegnelse Hvad er en kassekredit? Registrering af 5 bilag Kassekredit disponibel Link til quiz Egenkapitalen er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj- juni 2011 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Finansiering

Læs mere

Vedtagne love i 2. kvartal 2007

Vedtagne love i 2. kvartal 2007 Vedtagne love i 2. kvartal 2007 I 2. kvartal 2007 er der vedtaget fire love på Finanstilsynets område: Lov nr. 397 af 30. april 2007 Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Start virksomhed / Momsregistrering - sådan udfyldes den

Start virksomhed / Momsregistrering - sådan udfyldes den Start virksomhed / Momsregistrering - sådan udfyldes den http://webregforum.pro.dir.dk/log/eogs/library/startblanket-revideret2-prod-maj06.pdf I denne artikel gennemgår vi - rubrik for rubrik - blanketten

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Derudover kan der etableres et pantebrev. Sikringsakten er tinglysning jf. TL 1. Pantebrevet håndpantsættes jf. GBL 22.

Derudover kan der etableres et pantebrev. Sikringsakten er tinglysning jf. TL 1. Pantebrevet håndpantsættes jf. GBL 22. Opgave 1.1 Ved besvarelsen af opgaven skal den studerende kunne identificere de muligheder, der findes for stiftelse af sikkerheder og hvilke sikringsakter dette kræver. Det er muligt, at etablere sikkerhed

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj- juni 2010 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Finansiering

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere