Naturplan for Gisselfeld Kloster. Naturplanen som styringsredskab

Transkript

1 Naturplan for Gisselfeld Kloster Naturplanen som styringsredskab Pilot- og demonstrationsprojekt om naturplaner Januar

2 Forord Naturplanen for Gisselfeld Kloster er udarbejdet som et pilot- og demonstrationsprojekt med tilskud fra Direktoratet for FødevareErhverv. Gisselfeld anses normalt for at være et af Sjællands bedste naturområder. Det omfatter erosionsdale og vandløb af høj kvalitet, søer, enge, overdrev samt sjælden flora og fauna. Samtidig er Gisselfeld Kloster en virksomhed, der er afhængig af indtægterne fra godsets driftsgrene som omfatter landbrug, skovbrug, udlejning af bygninger, jagt- og fiskeri samt turisme. Virksomheden Gisselfeld Kloster søges derfor drevet på et bæredygtigt grundlag, der forener gammel tradition med moderne principper. Naturplanens formål er at være medvirkende til at bevare ejendommens naturindhold og skabe biodiversitet. Dette kan kun ske ved at samarbejde og ved samtidigt at motivere medarbejderne til at pleje og beskytte godsets naturværdier. Naturplanens titel er Naturplanen som styringsredskab, og hvis man søger råd om mål og midler vil de fleste kunne findes i Naturplanen, hvor der er beskrevet næsten 300 naturelementer. Som et appendiks til Naturplanen vil der efterfølgende blive udarbejdet en intern handlingsplan, hvor naturplanens elementer prioriteres i forhold til tid og godsets øvrige opgaver, samt indpasning heri. På denne måde vil Naturplanen blive et vigtigt supplerende styringsredskab i driften. Naturplanen er udarbejdet af Thyge Andersen Skov- og Landskabsingeniørfirma, og planen er tilgængelig på og på Gisselfeld Kloster, Januar 2005 Jens Risom Godsforvalter/Projektleder 2

3 Indhold 1 FORMÅL MED NATURPLANEN NATURPLANENS AFGRÆNSNING BESKRIVELSE AF OMRÅDET HISTORIE ERHVERV FREDNINGSFORHOLD, BINDINGER ANDRE PLANFORHOLD DET ÅBNE LAND DYRKEDE MARKER LEVENDE HEGN, BEVOKSNINGER OG REMISER VEJTRÆER, ALLÉER OG SOLITÆRE TRÆER ENGE OG OVERDREV BRAKAREALER INSEKTVOLDE BEKÆMPELSE AF KÆMPEBJØRNEKLO TILSKUDSMULIGHEDER VANDMILJØET VANDLØB SØER SKOVENE NATURELEMENTER I DET ÅBNE LAND NATURELEMENTER I SKOVENE KILDER BILAGSFORTEGNELSE

4 1 Formål med naturplanen Formålet med naturplanen er at skabe et grundlag for at forøge ejendommens naturindhold og biodiversitet, samt at give Gisselfeld Kloster yderligere et godt, styringsredskab i forvaltningen af godsets naturværdier. Målet er samtidig gennem den gradvise implementering af planen, at motivere medarbejdere og brugere til endnu bedre at pleje og beskytte ejendommens naturværdier. 2 Naturplanens afgrænsning Naturplanen omfatter, med undtagelse af parken på ca. 40 ha, hele godset på i alt ha. Størstedelen af Gisselfelds arealer er beliggende sammenhængende omkring Klosteret med nogle mindre skove spredt beliggende i omegnen. Der er i 2004 lavet en driftsplan for parken. Gisselfeld Kloster Landbrug udgør ha landbrugsjord og ca. 260 ha enge, og Gisselfeld Kloster Skovbrug omfatter ca ha, hvoraf ca ha er bevokset. Resten er søer, moser, enge samt veje. Gisselfeld Kloster er dels beliggende i Haslev Kommune i Vestsjællands Amt, og dels i Rønnede, Holmegård, Suså og Fladså Kommuner i Storstrøms Amt. 3 Beskrivelse af området Landskabet omkring Gisselfeld blev formet under sidste istid, af 3. fremstød ( år siden), hvilket har givet området forskellig topografi og jordbundsforhold. Området domineres af Sparresholmplateauet i syd, et højtliggende moræneplateau nord for Gisselfeld, smeltevandsdalen med Susåen samt Holmegaardsbækkenet (Porsmosen og moserne ved Holmegaard og Broksø). Siden da har landskabet undergået en stærk forvandling, og i dag fremstår området som et varieret kulturlandskab, der er en blanding af herregårdslandskabets store marker, skovene og mange forskellige naturelementer. 4 Historie Det nuværende Gisselfeld blev grundlagt af Peder Oxe, der byggede borgen/slottet fra 1547 til Slottet er fredet og er en af Danmarks bedst bevarede bygninger fra denne periode. Siden 1754 har slottet været bolig for skiftende grever af slægten Danneskiold-Samsøe. I dag er Gisselfeld en erhvervsdrivende fond, der forvaltes af en bestyrelse. 4

5 Gisselfeld Kloster er opført af Peder Oxe Digteren H.C Andersen fik idéen til Den grimme ælling på Gisselfeld Den nuværende park er anlagt op gennem 1800-tallet efter engelsk forbillede. Parken er kendt for at være en af de smukkeste i Nordeuropa, og rummer mange botaniske sjældenheder. Søerne i parken er anlagt som karpedamme af Peder Oxe og regnes for Danmarks første egentlige dambrug. Mange berømtheder har gæstet Gisselfeld gennem tiderne, blandt disse kan nævnes digteren H.C. Andersen, der her fik idéen til eventyret om Den grimme ælling. Der er udarbejdet en særskilt plan for parken. 5 Erhverv Landbruget omfatter ha agerjord og ca. 260 ha enge. Jordbundsforholdene er meget varierede og er stærkt præget af det kuperede morænelandskab, hvor store bakker og lavbundsarealer afløser hinanden, og hvor der findes alle jordtyper fra stærkt sandet jord, med mange sten og kalkjorder, til meget stiv lerjord. Den bedste landbrugsjord findes nord for Susåen. Landbrugsjorden er overvejende JB 4, det vil sige fin sandblandet lerjord. Markstørrelserne er på ca. 32 ha i gennemsnit. Landbruget drives som traditionel planteavlsbedrift med afgrøder af hvede, rug, vårbyg, vinterraps og rødsvingel. Brakudlægget varierer, men ligger på omkring 105 ha. Halmen bjærges og leveres på kontrakt til halmfyring. Godset har ingen dyrehold, og engene udlejes så vidt muligt til græsning og høslæt. Skovbruget omfatter ca ha, hvoraf ca ha er bevokset. Skovdistriktet består af en stor velarronderet enhed samt 15 større og mindre skove, som enten ligger helt uden for Gisselfelds område eller spredt udover landbrugs- og engarealer. Ligesom i landbruget er jordbundsforholdene i skovene meget varierede. De fleste steder i skovene er terrænet dog mere kuperet, og mange steder i skovene er der store sandaflejringer. Skovene drives traditionelt med en forholdsvis stor produktion af juletræer og pyntegrønt. Omdriftsalderen er 110 år for bøg, 130 år for eg og 50 år for gran. Parken omfatter ca. 40 ha og er åben for offentligheden. Fra april til september tages entré. Parken med Slottet, Paradehuset (fredet og nyrestaureret orangeri), Ridehuset og Slotscaféen er Gisselfelds 5

6 besøgscentrum, og der kommer over besøgende om året for at se parken eller deltage i forskellige arrangementer. Jagt og fiskeri. De naturgivne forudsætninger for jagt og fiskeri er i høj grad til stede på Gisselfeld, og både jagt og fiskeri bidrager i dag væsentligt til godsets økonomi. Al jagt er udlejet på arealkontrakter med 5 års løbetid, dog drives der ikke jagt på Søtorup Sø. Fiskeriet er ligeledes udlejet. Søtorup Sø er udlejet i 12 parter til lystfiskeri. Skovsøer og damme drives af Ferskvandsprojektet på Brødebækgaard. Udlejning af bygninger omfatter ca. 125 bolig- og erhvervslejemål. Gisselfeldhusene med deres kunstfærdige vindskeder og gode beliggenhed i herregårdslandskabet er meget eftertragtede. Godset varetager selv såvel udlejning som vedligeholdelse. Gisselfeldhusene er opført i slutningen af 1800 tallet efter tegninger af arkitekterne Martin Nyrop og Martin Borch. Tegnene på vindskederne er malet i samme farver som findes i familien Danneskiold-Samsøes våbenskjold. Billedet viser Posthuset Ferskvandsafdelingen på Brødebækgaard beskæftiger sig som hovedaktivitet med kurser for unge ledige. Driftsbygningerne rummer blandt andet et recirkuleret fiskeopdrætsanlæg til produktion af gedde- og karpeyngel. Afdelingen beskæftiger sig også med rådgivning på naturområdet, vandløbsvedligeholdelse, praktisk naturpleje, fiske- /faunaundersøgelser, guidede ture mm. Kursusafdelingen benytter Gisselfeld som træningsområde. 6 Fredningsforhold, bindinger Fortidsminder: I skoven Dyrehaven findes 6 oldtidshøje, og på markerne omkring Gisselfeld findes 4 høje, se beskrivelsen , , , og Fortidsminderne er tinglyst på ejendommen og er beskyttet iht. Museumslovens 29e, hvorefter der ikke må foretages ændringer i tilstanden af fortidsminderne og efter 29f, hvorefter der ikke må foretages jordbehandling, gødes, plantes eller anvendes metaldetektor inden for en afstand af 2 m. 6

7 Oldtidshøjen Stavnshøj er bevokset med bøg og ligger markant i landskabet Jord- og stendiger: Iflg. Museumslovens 29a må der ikke foretages ændring i tilstanden af stenog jorddiger og lignende. Der er på ejendommen registreret mange jord- og stendiger af forskellig oprindelse. I det åbne land stammer digerne typisk fra tiden omkring udskiftningen, mens de store hovedgårdsdiger er af ældre oprindelse. I skovene finder man fredskovsdigerne fra tiden efter 1805 i grænsen mellem skov og land, mens der inde i skoven findes et stort antal diger, der har afgrænset tidligere driftsformer eller ejerforhold. Sten- og jorddiger er beskyttet af Museumslovens 29a Jord- og stendigerne er indtegnet på kortbilagene med lys rosa farve. Som baggrund for indtegningen er anvendt amternes registrering og egne skov- og markkort. Hvor der har været divergens mellem registreringerne er digerne besigtiget, ligesom hidtil ikke registrerede diger er indtegnet. 7

8 Især i skovene er der registreret nye diger, men registreringen skal fortsat betragtes som vejledende. Fredninger: Der findes to tinglyste fredede områder. Den vestlige del af Sønderskov på i alt 25,5 ha er fredet. Området består af 20 ha græsningsoverdrev, 5,3 ha kratskov med eg, tjørn og slåen samt en lille vanding på 0,13 ha. Se Naturelementer i skovene pkt. 454 og 456. Stoksbjerg skov på 7,24 ha er er fredet i 1952 som en status quo fredning. Se Naturelementer i skovene pkt. 527a. Beskyttede naturtyper: Ifølge Naturbeskyttelsesloven er visse søer, vandløb, heder, moser, ferske enge og biologiske overdrev beskyttet efter 3. I alt er der på Gisselfeld registreret 580 ha og 54 km vandløb som værende omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbene er indtegnet med blå signatur, og søer, heder, moser, ferske enge og overdrev er markeret med lys rosa farve. Med undtagelse af vandløbene er 3-områderne ikke vist på Naturplanens kortbilag, men findes tilgængelig på godsets PC-Kort. Registreringen af 3-områderne er sket i samarbejde med de to amter, men skal stadig betragtes som vejledende. Brakarealerne nr på 8,5 ha og nr på 3,27 ha er af Storstrøms Amt udpeget som henholdsvis overdrev og eng beskyttet af 3. Dette forhold undersøges nærmere. Ifølge Naturbeskyttelseslovens 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m², eller af vandløb eller dele af vandløb, der er udpeget som beskyttede. I alt findes 150 ha søer og damme, heraf er 25 små mergelgrave beliggende i det åbne land. 580 ha med søer, moser, enge og overdrev er beskyttet iht. Naturfredningslovens 3. Arealerne er registreret på godsets PC-Kort. Gråpil i Hovmosen. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af heder, moser, enge og overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med søer er større end m². I praksis kan det være svært at skelne mellem moser og tilgroede enge, hvilket heller ikke er gjort i forbindelse med Naturplanen. I Stoksbjerg, 527a, er et areal af Vestsjællands amt registreret som beskyttet hede. Forekomsten af hedelyng er imidlertid meget lille, og karakteren af arealet nærmer sig overdrev. 8

9 I Hovmosen, , er 42 ha udlagt som våde enge iht. MVJ aftale, og i Porsmosen er 26 ha udlagt som våde enge iht. Vandmiljøplan II. For begge disse arealer gælder at de automatisk bliver omfattet af 3 efter udløbet af aftalerne, og de indgår derfor allerede nu i registreringen. Internationale beskyttelsesområder: Søtorup Sø, Nielstrup Sø, Tyvekrog (del af Holmegaards Mose) og Porsmosen er beliggende i Internationalt fuglebeskyttelsesområde. Susåen og Søtorup Sø er tillige Habitatområde. I henhold til Naturbeskyttelseslovens 19 skal amtsrådet iværksætte foranstaltninger for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, som fremgår af Natura For en ejer af et Natura 2000-område (Internationalt Fuglebeskyttelsesområde eller Habitatområde) gælder en meddelelsespligt til amtsrådet, inden visse aktiviteter iværksættes. Disse aktiviteter fremgår af Bilag 2 til Naturbeskyttelsesloven. Som eksempler kan nævnes opdyrkning af vedvarende græsarealer eller ophør af græsning. Amtsrådet kan i særlige tilfælde pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder den drift eller andre foranstaltninger, som af hensyn til Natura 2000-planens bevaringsmålsætning er nødvendige for at undgå varig forringelse af naturtyper eller levesteder for arter eller betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis risikoen herfor ikke kan afværges ved foranstaltninger på grundlag af Natura 2000-planen. For det tab, som en afgørelse kan påføre en ejer eller bruger, ydes erstatning. Nielstrup Sø er en af landets vigtigste ynglelokaliteter for vandfugle. Søen er Internationalt fuglebeskyttelsesområde. Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer Søer og vandløb: Inden for en afstand på 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og vandløb der er registreret med beskyttelseslinje, må der ikke placeres bebyggelse eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet. Susåen, Søtorup Sø, Nielstrup Sø, Gårdsøen, Bredesø, Langedam og Denderup Sø har beskyttelseslinjer. Fortidsminder: Inden for en afstand på 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i Museumslovens 29e (fortidsminderne er nævnt i afsnittene om naturelementer), må der 9

10 ikke foretages ændringer i tilstanden af arealet. Bestemmelsen gælder dog ikke gentilplantning i skove. Offentlighedens adgang til naturen Reglerne for offentlighedens færdsel i naturen er fastsat i Naturbeskyttelseslovens 23, 24 og 26. Skov: Som hovedregel må færdsel kun ske til fods eller på cykel ad stier og veje. Der er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang, og ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger. Udyrkede arealer: Som hovedregel er udyrkede arealer åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Der er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang, og ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger. Bestemmelsen gælder ikke de bræmmer langs vandløb og søer, som efter lov om vandløb skal holdes udyrkede, medmindre de grænser op til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang. Veje og stier: Adgangen til færdsel ad veje og stier i det åbne land kan, for så vidt angår færdsel til fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens 17 kun helt eller delvis forbydes, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante- og dyreliv. 7 Andre planforhold På hjemmesiderne for Storstrøms Amt, Vestsjællands Amt og Skov- og Naturstyrelsen findes der informationer om arealerne på forskellige korttemaer. Der er i det efterfølgende givet en kortfattet information om de forhold, der har størst betydning for landskabsforvaltningen på Gisselfeld Kloster. Planforhold og lovgivning, der indebærer restriktioner, er omtalt i afsnittet om planforhold (bindinger). For landbrugets vedkommende har SFL-områder og områder der er omfattet af Vandmiljøplanen særlig interesse, idet disse områder giver mulighed for tilskud til en miljøvenlig landbrugsdrift efter MVJ-ordningen. Størstedelen af Gisselfelds arealer er SFL-områder. Der er udlagt en 20 m bred SFL-bræmme langs målsatte søer og vandløb, og hertil kommer at næsten alle Gisselfelds arealer i Vestsjællands Amt samt Hovmosen og Porsmosen i Storstrøms Amt er SFL-område. Porsmose, Hovmosen og arealerne mellem Susåen og skovene er i regionplanerne udlagt som Mulige vådområder eller Lavbundsområder. Dette indebærer ingen begrænsninger for en fortsat landbrugsdrift, men arealerne rummer muligheder for at udvikle sig til områder af stor naturværdi hvis den intensive landbrugsdrift ophører. 10

11 I Storstrøms Amts forslag til regionplan er et område ved Vester Egede udlagt som potentielt grusgravsområde Området er indrammet med rødt på kortbilaget, og der skal i den nærmeste fremtid tages stilling til hvorvidt grusgravning er ønskelig det pågældende sted. 8 Det åbne land Det åbne land på Gisselfeld er en landskabsmosaik sammensat af dyrkede marker med søer, moser, vandløb, solitære træer og enge. Ind imellem deles landskabet af levende hegn, alléer og skov, der er med til at give landskabet en særlig dimension. Alle disse naturelementer er beskrevet i afsnittet Naturelementer i det åbne land. Hovedmålsætningen for udviklingen i det åbne land er bæredygtig drift, der tager både økonomiske, økologiske og sociale hensyn. Under de enkelte afsnit er det beskrevet hvordan landbruget aktivt kan medvirke til, at vi får mere natur i landbrugslandet. 8.1 Dyrkede marker De dyrkede marker udgør ejendommens eksistensgrundlag, og landbruget tilstræber selvfølgelig at gøre markdriften effektiv og rationel. Nedenfor er nævnt nogle tiltag, der kan fremme naturværdien. Høst bør ske fra midten af marken og udefter. En svensk-fransk undersøgelse viser, at op til 86% af fuglene kvæstes eller dør, når marken slåes ved den traditionelle metode, mens kun 18 % går til grunde, hvis slåningen foretages centrifugalt. Stubmarker giver gode fødemuligheder og skjulesteder for vildtet. Stubben bør derfor stå så længe som muligt. Sprøjtning og gødskning kan give skader på småbiotoper og hegn. Undgå sprøjtning, når der er afdrift og hold god afstand. 8.2 Levende hegn, bevoksninger og remiser De levende hegn på Gisselfeld findes overvejende på de gamle hovedgårdsdiger. De er karakteriseret af forholdsvis få arter af vedplanter, først og fremmest tjørn, slåen, hyld, hunderose, hassel, benved og eg. Tidligere har der også vokset bøg og andre træarter i hegnene. Hegnene har stor landskabelig værdi og stor betydning for vildtet både som levested og som ledelinier. For at beskytte hegnene, og af hensyn til fugle, dyr og insekter, er det vigtigt at have en græs- eller ukrudtsbræmme ved hegnets fod (fodpose). En sådan bræmme bør være 1-2 m bred og bør så vidt muligt suppleres med en barjordsstribe. Særlig for jordrugende fugle er det af stor betydning at have rededækning om foråret (1-2 m stribe), og en insektbank, når kyllinger kommer frem. Barjordsstriben bruges af dyrene, når afgrøderne er våde, til at sole sig på, til at bale samt til fødesøgning. 11

12 Der er ingen tilskudsmuligheder for anlæg af 2 m bræmmer og barjordsstriber, men striberne kan medregnes i hektarstøtten. Udlæg af randzoner langs hegnene vil især tilgodese slåen, som formerer sig ved rodskud samt tjørn og hunderose, som let sår sig i græsdække. Bevoksningerne på skrænter, kløfter og ved vandmiljø har ofte autentisk skovkarakter. Derimod er remiserne generelt sammensat af mange forskellige buske og træer, som tydeligt afspejler tidligere tiders syn på plantevalg. Remiserne markerer sig vældigt i landskabet, og eksisterende granbeplantninger bør afvikles eller holdes topkappede. Landskabeligt set bør remiser ikke være firkantede, de bør i højere grad tilpasses terræn og dyrkningsretning ved hjælp af brakudlæg. Der er forslag om nyplantning af i alt m hegn og om én ny remise. Ved plantning af hegn og småplantninger anvendes hjemmehørende arter af løvfældende træer og buske og så vidt muligt planter af sydøstdansk herkomst Ved pleje af hegn og remiser fjernes de fremmede arter gradvist 8.3 Vejtræer, alléer og solitære træer Den smukkeste og mest velbevarede allé af lind og eg findes på Slotshusvej mellem Gisselfeld og Bråby, nr og på Lundsvej findes ligeledes en smuk allé af gammel ahorn, nr De øvrige træer langs vejene må derimod nærmest karakteriseres som vejtræer. Alléer fører fra en bolig til en vej, og vejtræerne hjælper den vejfarende med at finde vejen. Lundsvej. Velbevaret allé af ahorn fra Sophiehøj til Gisselfeldvej Vejtræer og alléer er først og fremmest menneskets ledelinier i landskabet. Træer langs de offentlige veje tilhører oftest vejmyndigheden. 12

13 Solitære ege giver landskabet karakter. Solitære træer beskyttes af 5 m randzone De solitære træer og mindre trægrupper er med til at give herregårdslandskabet karakter. Oftest er der tale om meget gamle egetræer, som tit er i forfald. Mange solitære træer er allerede forsvundet, og det er nødvendigt at beskytte de eksisterende træer - særlig på de dyrkede marker. For at sikre afkom af Gisselfelds egne ege, har godset i efteråret 2004 indsamlet agern til produktion af egne nye egetræer. Eksisterende vejtræer og alléer plejes af respektive ejere, og hvor færdselssikkerheden tilsiger det, bør der plantes nye vejtræer Eksisterende og nye solitære træer beskyttes ved udlæg af en dyrkningsfri zone på 5 m bredde. På græsningsarealer beskyttes træerne ved udlæg af sten eller ved hegning Hvor det er muligt af hensyn til markdriften plantes nye solitære træer Areal til udlæg af dyrkningsfri zone på 5 m bredde omkring solitære træer på agerjord udgør ca. 0,3 ha. Naturplanen indeholder mange forslag til nye solitære træer, og nyplantning er allerede påbegyndt. Der er forslag om plantning af én række eg eller seljerøn langs Grønnevej ( ). 13

14 8.4 Enge og overdrev Enge og overdrev er begge kulturprægede naturtyper, der er udviklet under langvarig græsning. Mens overdrevet typisk er udviklet på tørbundsarealer er engene karakteriseret ved fugtighed og er ofte påvirket af både høslæt og græsning. Begge naturtyper har behov for pleje i form af græsning og/eller slåning for at hindre tilgroning, der for engenes vedkommende vil udvikle sig til mose og sumpskov, og for overdrevets vedkommende til skov. På Gisselfeld findes kun få overdrev. Derfor er såvel overdrev som enge og moser, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, registreret sammen. Bilag 2 viser et oversigtsskema over Pleje af græs- og naturarealer. Af skemaet fremgår arealernes status og godsets prioritering af plejeindsatsen. En ejer er ikke forpligtet til at fortage egentlig naturpleje, medmindre der foreligger aftale herom. Ejeren har derimod pligt til at holde enge og overdrev fri for krat jf. Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur Kreaturer er en mangelvare i Østdanmark, derfor er det nødvendigt at prioritere græsningsplejen. Hvis græsningsintensiteten sættes til 0,75 DE/ha er behovet for græsningsdyr på Gisselfeld ca. 650 kreaturer eller ca moderfår. Naturplejemæssigt udgør enge og overdrev det største problem. Den optimale plejeindsats opnås bedst ved afgræsning med kreaturer, men kreaturer er i dag en mangelvare. I Wilhjelmudvalgets rapport er det beregnet, at antallet af kreaturer burde kunne dække behovet for græsningsdyr til landets naturarealer. Problemet er dog, at der langt fra er besætninger nok i Østdanmark. Hertil kommer, at bortfald af ammekopræmier har forværret problemet, og at mange besætningsejere i øvrigt ikke ønsker at benytte græsning på naturarealer pga. risikoen for parasit- og insektangreb. De gældende MVJ-aftaler på Gisselfeld indeholder forskellige bestemmelser om græsningsintensiten (dyreenheder pr./ha), med et minimum på 0,3 DE/ha og et maksimum på 1,4 DE/ha. Gamle aftaler indeholder typisk bestemmelser med maksimum dyreenheder, mens nyere aftaler, der er indgået under indtrykket af mangel på kreaturer, indeholder et krav om minimum dyreenheder. Græsning med kreaturer forudsætter normalt, at tidsler, Lyse-siv og andre aggressive arter afpudses. Jo lavere græsningsintensitet, des større er behovet for supplerende afpudsning. 14

15 Hvis græsningsintensiteten sættes forholdsvist lavt til 0,75 DE pr. ha over udbindingsperioden, hvilket svarer til ca. 2,5 kvier/stude eller til ca. 5 moderfår pr. ha, er det nuværende samlede behov for græsningsdyr på Gisselfeld ca. 650 kvier/stude eller ca moderfår. Hvis græsningsintensiteten kun sættes til 0,3 DE pr./ha er behovet ca. 200 kvier/stude eller ca. 400 moderfår. Kreaturer skaber en mere varieret vegetationsstruktur end får, men græsning med får eller en kombination af kreaturer/får vurderes lidt mere gunstig økonomisk. De nuværende hegn, i alt 40 km, kan dog ikke bruges til får. Får vil med fordel kunne anvendes til supplerende afgræsning af frøgræsmarker efter høst, men en sådan samdrift vil samtidig øge behovet for flere får. Pleje af enge vil i fremtiden i højere grad foregå med slæt eller slåning. Parti fra Hovmosen Konsekvensen af et lavt græsningstryk er generelt en vegetation med færre arter og en faunaændring, hvor vadefugle forsvinder og erstattes af spurvefugle (Vinter, E.,1993). Som en følge af den mere ekstensive drift ses allerede en mærkbar forøgelse af problemarterne Mose-bunke og Lyse-siv. Alternativet til afgræsning er et slæt i juli eller eventuelt en kombination af slæt og græsning. Ved slæt forudsættes det, at det afslåede materiale fjernes (hø, wrappet græsensilage, grøntpiller). Problemet ved slæt er først og fremmest økonomien. Produkterne kan være vanskeligt optimerbare, og våde somre kan i værste fald umuliggøre slåning og høst. De nye regler og tilskudssatser for MVJ-ordningen for 2005 er endnu ikke godkendt af EU-kommissionen, men som noget nyt forslås tillæggene for græsning, der forudsætter hegning, og for slæt lagt sammen til ét tillæg. Man kan således frit vælge mellem disse to driftsformer, dvs. vælge slæt det ene år og afgræsning det næste. De foreslåede nye satser er for arealer hvor der forud har været vedvarende græs 280 kr./ha med et tillæg for slæt og /eller græsning på kr./ha. Ved græsning kan opnås et tillæg for afpudsning på 280 kr./ha. Tilskudsmulighederne giver ikke økonomisk basis for at etablere egen besætning af kreaturer med henblik på græsningspleje. Gisselfeld landbrug undersøger derfor pt. mulighederne for at pleje engene i Porsmose med ét slæt til græsensilage eller til grøntpiller. 15

16 Opgives græsning eller slæt i Natura 2000 områder, er der pligt til at underrette Amtsrådet (se afsnittet om Internationale Beskyttelsesområder). Slåning, hvorved det afslåede materiale bliver liggende, kan måske vise sig som den eneste praktiserbare plejemulighed, men når det afslåede materiale ikke fjernes, vil det hæmme og måske kvæle en del af den underliggende vegetation og samtidig virke gødende. Metoden vil derfor sandsynligvis medføre færre plantearter. Slåning bør foretages to gange - i juli og i september. Metoden er ikke tilskudsberettiget efter MVJ-ordningen. Gisselfeld Kloster vil gerne være forsøgsvært for et praksisnært forsøg med pleje af ferske enge. Forsøget kan passende etableres i Porsmosen (Natura 2000), og formålet er at få afprøvet forskellige metoder med slåning (materialet bliver liggende) og slæt (materialet bliver fjernet), og at få klarlagt deres betydning for engenes flora og fauna. På baggrund af de dystre fremtidsudsigter for at udføre en bæredygtig græsningspleje kan det indtil videre ikke anbefales, at godset indgår nye bindende MVJ-aftaler om afgræsning og eller/slæt for vedvarende græsarealer og naturarealer. Prioriteringen af plejen er foretaget efter følgende kriterier: 1. Arealer, hvor godset er forpligtet til at foretage pleje som græsning eller høslæt iht. fredningskendelse eller MVJ-aftale. MVJ-aftaler revurderes ved udløb. Arealer som pga. deres beliggenhed og/eller af landskabelige, biologiske eller historiske årsager har særlig betydning for godsets drift (skal og vil gerne) 2. Arealer, som pga. deres beliggenhed og/eller af landskabelige, biologiske eller historiske årsager har mindre betydning for godsets drift, men hvor økonomien/tilskudsmulighederne er bestemmende for plejeindsatsen (vil gerne, kan nøjes med). Arealer, hvor det kan blive nødvendigt at afløse græsning med høslæt eller slåning. 3. Arealer, som skal holdes lysåbne ved slåning eller rydning for opvækst (skal, kan nøjes med) 16

17 En prioriteret plejeplan for er vist i nedenstående diagram: Prioriteret plejeplan for enge og overdrev Ha Ha Ha Ha Ha Ha År 2004 År 2006 År 2009 År 2014 Græsning Høslæt Slåning MVJ- Natura År MVJarealer Diagrammet illustrerer en forventet udvikling fra græsning til slåning, og viser samtidig et forventet markant fald i plejen af Natura-områder Konsekvenserne ved en omlægning af plejen er umiddelbart størst for Porsmose. Engene har international betydning som rasteplads for sædgæs (Natura 2000), og lav græsningsintensitet eller ophør af græsning vil forringe gæssenes muligheder for at fouragere på de ellers korte naturgræsser i senvinteren og i det tidlige forår (Jørgensen, H.E., 2004). 8.5 Brakarealer Iflg. Enkeltbetalingsordningen skal udtagne arealer have fysisk karakter af almindelig dyrkbar landbrugsjord, og de braklagte arealer skal holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Et udtaget areal skal være mindst 10 m bredt i over halvdeles af længden og udgøre mindst 0,10 ha. I randzoner langs søer, åbne vandløb og beskyttede fortidsminder (fx gravhøje) kan man braklægge arealer med en bredde på mindst 5 m og en størrelse på mindst 0,05 ha. De 2 m dyrkningsfri bræmmer kan indgå i 5 m bræmmerne langs vandløb (gælder dog ikke for permanent græs 2003). På Gisselfeld er der udlagt ca. 105 ha med brak, hvilket er lidt mere end de gældende krav om udtagning. Brakarealerne er lokaliseret på de landbrugsmæssigt dårligste boniteter med det størst sammenhængende areal på 55 ha i Hovmosen. De fleste af brakarealerne har været udlagt siden 1992 og er i dag med til at skabe variation i landskabet og mere natur i agerlandet. Hvis man ønsker at lade et areal henligge i naturtilstand og samtidig bevare dyrkningsretten, skal dette anmeldes til amtet (Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur). Med en anmeldelse til amtet kan man bevare dyrkningsretten i 15 år, selvom arealet med tiden udvikler sig til en natur, der opfylder betingelserne for beskyttelse efter Naturbeskyttelseslovens 3. 17

18 Barkarealer skal vedligeholdes ved slåning mindst hvert femte år. Man kan bevare dyrkningsretten i 15 år, selvom arealet udvikler sig til natur, ved at anmelde arealet til amtet. Billede fra Bulbroengen. På braklagte arealer og på landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må der ikke: anvendes plantebeskyttelsesmidler, herunder kemiske midler til ukrudtsbekæmpelse. Dog må der anvendes midler, der er godkendt til bekæmpelse af flyvehavre og bjørneklo sås eller plantes egentlige vedplanter (træer eller buske) tilføres gødning og kunstvandes Udtagne arealer, der ikke dyrkes skal vedligeholdes ved slåning mindst hvert femte år. På Gisselfeld bliver brakarealerne som hovedregel slået én gang om året i juli måned og enkelte arealer to gange. Slåning af brak er tilladt fra 1. juli til 30. april. Hvis vegetationen holdes kort, er det også tilladt at slå brakken i maj og juni måned. Slåning af dele af brakken giver variation og genvækst og gavner harer og visse fuglearter. Undersøgelser viser, at værdien af en brakmark for markvildtet falder stærkt allerede efter to år. Enkeltbetalingsordningen giver imidlertid mulighed for at foretage en række foranstaltninger til gavn for vildtet. For at imødegå en faldende værdi af en brakmark for markvildtet kan man genetablere en del af brakmarkerne i september måned eller i perioden 15. april til 31. maj. I september er det tilladt at sprøjte og gødske, hvilket ikke er tilfældet om foråret. Ved at genetablere brak får man samtidig en god mulighed for at bekæmpe aggressivt ukrudt. Vildtstriber i brak er en populær foranstaltning, idet kun en mindre del holdes i omdrift. Vildtstriberne må højst udgøre 10 % af brakjorden og højst være 6 m brede. Vildtstriberne kan etableres ved pløjning og må tilsås med landbrugsafgrøder med max. 25 % udsæd eller med andre vildtafgrøder i normal udsædsmængde. Der kan med fordel anvendes boghvede, honningurt, oliehør, alm. rajgræs og hvidkløver. Blandingen sås om foråret og vil gavne både fuglevildt, harer og insekter. Isåning efter samme regler som ved vildtstriber er tilladt, men er normalt vanskeligt, når først brakken er gammel og veletableret. 18

19 Det er tilladt at fræse en max. 2 m bred stribe i yderkanten af en brakmark. En sådan barjordstribe kan have to formål. Dels at være med til at begrænse spredning af aggressive ukrudtsarter til agerjorden, dels at virke som ledelinie for vildtet og være tørreplads for både fugle og dyr. Anvendelse af brakarealerne til vildtplejeformål vil ske i samarbejde med jagtlejere. Randzonerne omkring mergelgrave og langs vandløb foreslås udlagt som brak i 10 m bredde og med en fræset barjordsstribe yderst (se afsnittet om Vandmiljøet). Randzoner med brak kan genetableres efter 2 år, og omlægningen kan i mange tilfælde følge afgrødeskiftet. På udtagne non food arealer er det tilladt at etablere lavskov (stævningsskov) med en omdriftstid på højest 10 år. 8.6 Insektvolde Insektvold er et nyt navn for en gammel skelvold. Insektvolde fungerer som overvintrings- og opformeringssted for insekter og edderkopper og har stor betydning som redested for jordrugende fugle og som ledelinie for vildtet. En insektvold i dyrket mark har større værdi end en i et brakareal. Der er ikke planlagt insektvolde, men sådanne vil eventuelt kunne etableres i samarbejde med jagtlejerne. 8.7 Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Bjørneklo betragtes i dag som landskabsukrudt. I de to afsnit om naturelementer er bjørneklo nævnt de steder, hvor den gror. De største forekomster findes på de fugtige områder langs vandløb og søer, og særlig langs Susåen findes store koncentrationer. Gisselfeld har i en årrække søgt at bekæmpe bjørneklo både i skoven og i det åbne land. På braklagte arealer er det tilladt at sprøjte med midler, der anvendes med henblik på selektiv bekæmpelse af bjørneklo. Det er ligeledes tilladt, under visse betingelser, at slå brakken for at bekæmpe bjørneklo også i perioden 1. maj til 30. juni. For at foretage en effektiv bekæmpelse af bjørneklo anbefales det, at Storstrøms Amt, Vestsjællands Amt, Rønnede Kommune og Haslev Kommune vedtager en indsatsplan for området fra Susåens kilder med Brødebækken til Porsmosen. 8.8 Tilskudsmuligheder Der kan søges om tilskud til blandt andet miljøvenlig drift af græs- og naturarealer og etablering af ekstensive randzoner. Forudsætningen for dette er, at arealet ligger i et særligt følsomt landbrugsområde (SFL-område). Randzonerne (20 m) omkring vandhullerne og langs visse vandløb er SFLområde. Tilskuddets størrelse varierer efter, hvilken afgrøde der tidligere har været dyrket det pågældende sted. Ordningen kan fx anvendes ved randzoner omkring vandhuller, men ordningen er 19

20 ikke så fleksibel som ved brak. De økonomiske midler i MVJ ordningen er begrænsede, og bevarelse/beskyttelse af arealer beliggende i Natura 2000-områder prioriteres højest. I den nye Vandmiljøplan III skal der udlægges ha som 10 m dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer. Randzonerne kan etableres ved frivillig omplacering af brak langs søer og vandløb. Der indføres et MVJ-tillæg til de dyrkningsfrie randzoner. Størrelsen på MVJ-tillægget forventes at blive 750 kr./ha. Til etablering af nye læhegn kan der ydes 40% tilskud. 9 Vandmiljøet Vandmiljøet på Gisselfeld omfatter søer og vandløb og er behandlet under ét for både skovene og det åbne land. Samlet udgør søer og vandløb en betydelig naturressource af såvel kulturhistorisk som naturhistorisk interesse. Kulturhistorisk set er der knyttet særlig interesse til Gisselfelds system af karpedamme, der har deres oprindelse tilbage til Peder Oxes tid i 1500-tallet. Amterne skal iflg. Planloven fastsætte retningslinier for kvalitet og anvendelse af vandløb og søer. Målet er, at søer og vandløb skal rumme et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv. I amternes regionplaner er der fastsat retningslinier med målsætninger for de mest betydningsfulde søer og vandløb. Søerne, både de naturlige og karpedammene, i alt 150 ha (kun søer over 100 m² er medregnet), samt 54 km vandløb er tillige beskyttet iht. Naturbeskyttelseslovens 3. I skovene er alle naturlige vandløb og søer uanset størrelse tillige beskyttet efter Skovloven, hvorefter den naturlige tilstand ikke må ændres uden tilladelse. Vandløbsloven indeholder bestemmelser om den almindelige benyttelse af vandløb og søer, herunder fx vedligeholdelse, vandløbsrestaurering, opstemning og flodemål samt bestemmelser om dyrkningsfrie bræmmer på 2 m langs naturlige vandløb og søer. Karpedambruget på Gisselfeld ophørte i sin traditionelle form i Herefter er dammene blevet drevet med karpe, gedde, aborre, suder, ål og krebs. Udfiskningen foregår stadig ved tømning af søerne. Omkring 1700, da Gisselfelds karpebrug var på sit højeste, omfattede det 26 anlagte damme, men i 1868 var der kun Nielstrup Sø og 16 damme i brug. 9.1 Vandløb I Regionplanen (Storstrøms Amt) anbefales det, at der langs vandløb i rimeligt omfang plantes skyggegivende vegetation til minimering af grødevæksten og til forøgelse af variationen. Endvidere anbefales det at udlægge sten for at forbedre vandløbets vandføringsevne mv. 20

21 I amternes retningslinier anvendes følgende målsætninger for vandløbne: Skærpet målsætning Generelle målsætninger A - særligt naturvidenskabeligt interesseområde B1 - gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk B2 - laksefiskevand B3 - karpefiskevand Lempeligere målsætninger C - afledning af vand 54 km vandløb er beskyttet iht. Naturbeskyttelseslovens 3. I Naturplanen foreslås disse vandløb beskyttet yderligere med 10 m randzoner. Brødebæk er over 5 km langt og er et af Danmarks reneste vandløb. Vandløbet har skærpet målsætning som særligt naturvidenskabeligt interesseområde. Vandløb i kategori A og B er ikke vist særskilt på kortbilagene men indgår i de vandløb, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3 (vist med blå farve) og kan i øvrigt ses på amternes hjemmesider. Af navngivne vandløb i kategori A kan nævnes: Skelbæk, del af Møllebæk, Brødebæk, Svenskebæk og Kællingerenden. I kategori B kan nævnes Susåen og Vester Egede løbet. Af målsætningen for vandløbene (Storstrøms Amt) fremgår bl.a., at en åbning af de rørlagte strækninger skal prioriteres særdeles højt. Susåen er tillige EF-habitatområde. På denne baggrund anbefales følgende handlingsplan for vandløbsrestaureringer i prioriteret rækkefølge: 1) Brødebæk. Faunapassage under Næstved Rønnede vejen 2) Kællingerenden. Omlægning af den rørlagte strækning fra stenkisten til Susåen til åbent løb, 450 m. Åbning af markoverkørsel på ca. 20 m vest fra Bulbrohuset 3) Skelbæk. Åbning af rørlagt strækning på ca. 50 m fra Pindsobro til skoven, og eventuelt åbning af rørlagt strækning over Fiskerengen på 180 m 21

22 4) Vester Egede løbet. Omlægning af rørlagt strækning på 750 m over Hovmosen til Susåen. Åbning af rørlagt strækning ved Vester Egede på ca. 50 m 5) Susåen. Omlægning af Susåen gennem Hovmosen, m, tilbage til det gamle løb Handlingsplanen forudsætter, at de foreslåede vandløbsrestaureringer i al væsentlighed udføres i offentligt regi. For at begrænse nærings- og pesticidtilførelsen til vandløbene anbefales vandløbene beskyttet af randzoner: I skovene beskyttes naturlige vandløb, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 (blå farve), af randzoner i 10 m bredde (grøn farve) eller ved deres beliggenhed i Skovområder af særlig naturværdi (grøn farve) mod miljøpåvirkninger i form af sprøjtning og gødskning I det åbne land beskyttes de naturlige vandløb, der er omfattet af Naturbekyttelseslovens 3 (blå farve), af randzoner i 10 m bredde (gul farve). Randzonerne udlægges dels som MVJ som dyrkningsfrie randzoner (Vandmiljøplan III), dels som almindelig brak. Langs Susåen, Kællingerenden, Brødebæk og Møllebæk udlægges 3,85 ha ager som ny randzone brak (heraf er 0,3 ha 2 m bræmmer), og yderligere 3,34 ha eksisterende brak søges udlagt som MVJ randzoner. Alle 3 vandløb på Gisselfeld (54 km) vil herefter være beskyttet med minimum 10 m randzone. 9.2 Søer I henhold til amternes planlægning har følgende søer skærpet målsætning: Søtorup Sø, Nielstup Sø og Denderup Sø, mens Gårdsøen, Sivedams Sø/Skatkammersø, Langedam og Tonedam har basismålsætning (lempet målsætning), og resten har en generel målsætning. For alle tre målsætninger gælder, at søerne skal have et alsidigt plante- og dyreliv, og at de kun i ringe grad må påvirkes af spildevandsudledning og anden menneskelig aktivitet. Søtorup Sø er EF-habitatområde, og Søtorup Sø og Nielstrup Sø og deres omgivelser er tillige EFfuglebeskyttelsesområde (Natura 2000-område). 22

23 Store Ruhmordam. De naturlige søer og karpedammene på Gisselfeld er tilsammen 150 ha. På denne baggrund anbefales det, at Gisselfeld sammen med Storstrøms og Vestsjællands Amter og eventuelt Danmarks Fiskeriundersøgelser udarbejder en handlingsplan for godsets søer og damme (og integrerede vandløb). Handlingsplanen bør indeholde følgende: 1) Fastlæggelse af maksimumskoter og minimumskoter inden for hvilke søer og damme må reguleres (Gisselfeld har 17 forskellige søer og damme med stigbord). 2) Aftale om, hvilke damme, der i dag kan betragtes som karpedamme, samt en aftale om dammenes fremtidige brug. Udfiskning af karpedammene sker stadig ved, at dammene tømmes for vand. 23

24 Gisselfeld Kloster finder, at karpedammene og karpedriften er særdeles bevaringsværdig kulturhistorisk, og vil derfor søge midler til et projekt for restaurering af de af karpedammene, der ligger i forbindelse med Gisselfeld Park. Projektet skal samtidig sikre, at driften ikke medfører forurening af nedstrøms liggende vandløb. I Janefolden tæt ved parken genoprettes en lille sø. Formålet er at skabe potentielle levesteder for klokkefrøer, der sammen med karpedammene kan danne grundlag for en genudsætning af klokkefrøen. Klokkefrøen er ifølge legenden indført til Danmark af Peder Oxe, og lokaliteten har til langt op i forrige århundrede været levested for klokkefrøer. For at begrænse nærings- og pesticidtilførelsen til vandmiljøet anbefales det, at søer og vandhuller i det åbne land, i det omfang de ikke allerede er beskyttet af bredzoner og af bevoksning, bliver beskyttet med randzoner: Søer og vandhuller i det åbne land, der samtidig er omfattet af Naturbekyttelseslovens 3, vil blive beskyttet af randzoner i 10 m bredde (rosa farve). Randzonerne udlægges som almindelig brak, subsidiært som dyrkningsfrie MVJ randzoner (Vandmiljøplan III). Der udlægges i alt 1,86 ha ager som 10 m randzoner (brak) omkring 20 forskellige søer og vandhuller, der ikke allerede er beskyttet på anden måde. I Naturplanen foreslås endvidere etableret tre nye søer (0,84 ha), og 10 eksisterende vandhuller foreslås oprenset. 24

25 10 Skovene Skovene omfatter et areal på ha, hvoraf ca ha er bevokset. Skovdistriktet består af et stort samlet skovområde med skovene Hesede, Nygårds Vænge og Denderup Vænge, samt 15 større og mindre skove. Skovjorden er ofte dybgrundet og giver gode vilkår for en lokalitetstilpasset dyrkning af vore almindelige skovtræarter. Det bevoksede areal er fordelt på 35% bøg, 18% eg, 5% ask og ahorn, 10% andet løv, 23% gran samt 9% pyntegrønt og juletræer. Hovedmålsætningen for udviklingen i skovene er bæredygtig skovdrift, der tager både økonomiske, økologiske og sociale hensyn. Målet søges opfyldt bl.a. ved at adskille produktionsarealer og skovarealer af stor naturværdi. Skovarealer af stor Naturværdi er sammenfattet af a) Beskyttede naturtyper 3, b) Beskyttede kulturspor 29a og 29e, c) Kulturhistoriske spor samt d) Mulige nøglebiotoper (se Bilag 1). Arealerne, der udgør 369 ha, er er vist på kortbilagene (Bilag 3) med grøn farve. Kyhns Holm består dels af et lille overdrev, dels af åben gammel bøgeskov med naturskovspræg Samlet set har naturområderne en høj naturværdi samt en lav eller ingen produktionsværdi. Kortlægningen er foreløbig og der vil stadig findes naturværdier på produktionsarealerne og ligeledes mindre produktionsarealer i naturområderne. I teksten til registreringen af Naturelementer i skovene er der under de enkelte afdelinger givet anbefalinger for drift og pleje, som fx kan bestå af plukhugst, stævning, afgræsning, høslæt, fri succession eller urørt skov. Herudover vil der generelt ikke blive gødsket og anvendt pesticider i Skovarealer af stor Naturværdi. I diagrammerne er vist hvilke driftsklasser med arealangivelse, der indgår i Skovområder med stor Naturværdi. Driftsklassen lystskov er normalt gammel skov, der har stor naturværdi og samtidig høj æstetisk værdi. Mose omfatter alt fra tilgroet eng til sumpskov. Rødel kan omfatte både plantede 25

26 træer og egentlig ellesump. Driftsklassen Andet løv, indeholder bl.a. birk og ask. Søer, der ligger i tilknytning til de udpegede arealer, udgør 38 ha, men er ikke medtaget i statistikken. Skovområder med stor Naturværdi fordelt på driftsklasser. 369 Ha Ha Eg Gran Lystskov Krat Mose Eng Gisselfeld Kloster Skovdistrikt Diagrammet viser hvilke driftsklasser, der bidrager til Skovområder med stor Naturværdi Skovene Kirkelyng, Kroglyng, Tyvekrog og til dels Sønderskov ligger på tørvebund og har derfor en anden fordeling af driftsklasserne (se diagrammet nedenfor). Birk, der her vokser sammen med pil, asp og rødel, udgør hovedparten af den samlede driftsklasse A.løv, som er vist på diagrammet ovenover. Skovområder med stor Naturværdi fordelt på driftsklasser. 152 Ha Ha Birk Gran Mose Overdrev Krat Kirkelyng, Kroglyng, Tyvekrog og Sønderskov Skove på tørvebund har en anden fordeling på driftsklasser. Birk indgår samlet i driftsklassen Andet løv. Danmarks nationale skovprogram fra 2002 har bæredygtig skovdrift som hovedmålsætning. Et af de overordnede mål er omstilling til mere naturnær skovdrift og bevaring af skovenes naturværdier, 26

27 bl.a. ved at 10% af det samlede skovareal inden 2040 har natur og biologisk mangfoldighed som det primære formål. Denne biodiversitet er foreløbigt sikret i Skovområder af stor Naturværdi. Omstillingen til naturnær skovdrift bygger på naturlige økologiske processer bl.a. på kontinuitet i skovdækket, naturlig foryngelse og lokalitetstilpassede/tilpasningsdygtige og herunder især hjemmehørende træarter. Anbefalingerne i Naturelementer i skovene lever op til disse formål. Intentionerne i Naturplanen er videreført i en markedsbaseret certificering af hele skovdistriktet i PEFC regi. Certificeringen er et af virkemidlerne til at fremme den bæredygtige skovdrift. Naturplanens registreringer og kortlægningen af naturværdierne har været anvendt som grundlag for udpegningen af urørt skov og biodiversitetsområder. Skovloven giver bl.a. mulighed for at etablere åbne naturarealer på op til 10% af arealet og mulighed for, at et arealer kan henligge 10 år efter afdrift. Denne mulighed for at etablere enge og overlade arealer til fri succession vil blive udnyttet ikke mindst i naturområderne. Praksisnære forsøg. Skovenge vil med få undtagelser blive plejet med slåning (se afsnittet om Enge og Overdrev). For at få mere viden om drift og pleje af nye skovenge vil Gisselfeld Kloster Skovdistrikt i 2005 søge midler hos SNS til at gennemføre praksisnære forsøg med etablering og drift af skovenge. Hesede Planteskole eller Paradishaven søges retableret via tilskud til friluftsliv fra SNS Særlig drift og friluftsliv. Folderen Vandreture i Hesede Skov er udgået, og Gisselfeld Kloster vil i samarbejde med Dansk Skovforening og SNS udgive en ny folder. Samtidig vil afmærkning af stier og skilte blive fornyet. Hesede Planteskole eller Paradishaven, Gisselfelds gamle planteskole fra 1814 med mange sjældne træarter, vil ligeledes blive søgt retableret via tilskud til friluftsliv fra SNS. 27

28 11 Naturelementer i det åbne land Naturelementerne er fortløbende nummererede med marknummeret først og dernæst et nummer for hvert naturelement. På kortbilagene fremstår nummeret på naturelementerne med rød farve. Fotos er registreret på cd Jorddige 350 m langt, 29a. Bevokset med store navr og tjørn, enkelte ahorn, hyld, benved, slåen, elm, hunderose og æble. Foto Vandhul 900 m², 3, omkranset af gammel rødel og med hvid snebær, pil, hyld og kirsebær. Mod øst udvidet med remise med rødgran og rød snebær. Mod syd lysnes for vandhullet og der udlægges randzone mod syd og mod nord. Foto og Vandhul 500 m², 3, omkranset af pil, slåen og tjørn 500 m². Tilgroning med dunhammer. Mod øst udvidet med remise 0,08 ha af sitkagran, rød snebær og fjeldribs. Slåen bør have lov til at brede sig ind i granstykket. Der udlægges randzone. Foto Krebsehul, vandhul på ca m², 3, med beplantning af pil, slåen, kirsebær og hvid snebær. Omkranset af ny remiseplantning 0,20 ha med rød snebær og fjeldribs, og mod øst er der tillige plantet rødgran og enkelte østrigsk fyr. Rødgran er topkappet. Remisen er omgivet af vildtager, yderst med rørgræs. Brinken udjævnes mod syd. Slåen bør få lov til at brede sig på bekostning af granerne. Dele af vildtager konverteres til randzone. Foto 5 005, og Jorddige, m langt, 29a. Bevokset med slåen, store gamle tjørn og navr, hyld og nærmest parken med gamle ask og eg. Langs hegnets nordside ligger en markvej. Mod syd kan udlægges en randzone, hvor slåen kan brede sig, og hvor tjørn og hunderose hurtigt vil etablere sig. Foto og Vandhul, helt tilvokset med pil, 3. Vandhullet søges nedlagt og arealet tillagt Foto Vandhul, helt tilvokset med pil, 400 m², 3. Oprenses. Udlæg af randzone. Plantning af solitære ege mod nord. Foto Remise 0,24 ha med vandhul på 300 m² med to gamle pil, 3. Beplantning med hvid snebær og topkappede rødgran. Remisen reguleres i dyrkningsretningen. Remisens åbne karakter bør bevares. Der plantes 2 solitære ege i nordkanten af remisen. Foto Remise 0,23 ha med vandhul, 3, 400 m², der er helt tilgroet med pil. Remisen er tilplantet med rødgran, hvid snebær, Rosa rugósa, fjeldribs, lidt rød kornel og slåen. Rødgran er topkappede. Vandhullet ligger tæt på marken og bør beskyttes med udlæg af randzone (afretning i dyrkningsretning). I nordkanten plantes 2 solitære ege. Vandhullet oprenses. Foto