Ballerup Kommune Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station

Transkript

1 Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station NOTAT REV. NR september 2014 mkk/mg/mm

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Konklusion Vurdering af valgt linjeføring Løsningselementer Dobbeltrettet cykelsti ved stationsforpladsen Kantstensafgrænset cykelsti ved Måløv Aksen Dobbeltrettet cykelsti langs Søndergårds Allé Konsekvensvurdering Alternative linjeføringer Sti via Måløv Aksen Dobbeltrettet cykelsti ved stationsforpladsen Afmærkning og tilpasning af belægning ved Måløv Aksen Enkeltrettede stier langs Søndergårds Allé Supercykelsti via Måløv Værkstedsby Justering af niveaufri krydsning Rampe ved trappe Ændret krydsning af Måløv Værkstedsby Dobbeltrettet sti langs Måløv Værkstedsby Rampe ved Kongebakken Supercykelsti via Måløv Byvej Rampe ved Kongebakken Supercykelsti langs vestsiden af Kildedalsvej Kryds ved Måløv Byvej/Kildedalsvej Dobbeltrettet cykelsti langs Kildedalsvej Dobbeltrettet sti parallelt med jernbanen Supercykelsti over Måløv Byvej Stibro over Måløv Byvej Stitunnel under S-togs banen Supercykelsti langs sydsiden af Måløv Byvej Kryds ved Måløv Byvej/Kildedalsvej Dobbeltrettet cykelsti langs Måløv Byvej Stitunnel under S-togs banen Konsekvensvurdering Østlige krydsningspunkter Vestlige krydsningspunkter Side 2

3 1 Indledning Ballerup Kommune har bedt Via Trafik om at udarbejde en trafikanalyse vedrørende supercykelsti gennem området ved Måløv Station. Sammen med kommunerne i Frederikssundsfingeren planlægger Ballerup Kommune at etablere en supercykelsti mellem Frederikssund og København, også kaldet Frederikssundsruten. Ruten inden for kommunegrænsen i Ballerup er vist på Figur 1. Den planlagte linjeføring følger Frederikssundsvej (Skovlunde Byvej, Ballerup Byvej og Måløv Byvej i Ballerup Kommune) på den inderste del af ruten. Her følger supercykelstien vejforløbet med separate cykelstier langs vejen. Cykeltrafikken har kun vigepligt i forbindelse med signalregulerede kryds. Ved Måløv Station er ruten planlagt til at dreje væk fra Måløv Byvej og krydse under S-tog banen. Videre ud mod Kildedal og Veksø følger ruten primært eksisterende eller nye stier syd for banen. Omkring Kildedal Station er der foretaget aftale med Vejdirektoratet omkring underføring af stien ved den kommende tilslutningsvej mellem Måløv Byvej og Frederikssundsmotorvejen (åbner 2015). Mellem Måløv Station og Kildedal Station løber ruten gennem et lokalvejsområde uden separat stiføring. Sekretariatet for supercykelstier har for hel den sammenhængende Frederikssundsrute skønnet, at der vil ske en flytning af ca pendlere fra andre transportmidler til cykel. Det vil svare til en vækst på ca. 30 procent flere cykelpendlere. Der kan således forventes 30 % flere cyklister på ruten markeret på Figur 1 efter etablering af supercykelstien. Kildedal Måløv Smørumnedre Ring 4 Ballerup Måløv Station Kommunegrænse Figur 1: Oversigtsplan for Frederikssundsruten i Ballerup Kommune afgrænset ved kommunegrænser i øst mod Herlev og i vest mod Egedal. Side 3

4 1.1 Baggrund Ballerup Kommune har overvejet fire løsninger for krydsning af S-tog banen. Kommunen har vurderet ud fra trafiksikkerhedsmæssige og økonomiske aspekter samt ud fra krav til en supercykelsti. Teknik- og Miljøudvalget har valgt linjeforløbet gennem området ved Måløv Station (se Figur 2), men har samtidig stillet krav om, at der skal tages specielle hensyn til konflikter mellem fodgængere og cyklister ved stationen. Denne trafikanalyse har til opgave at konkretisere løsningsmulighederne for det valgte linjeforløb. Udfordringen er at opretholde en trafiksikker løsning omkring Måløv Aksen og Måløv Station og samtidig etablere en supercykelsti. Måløv Byvej Måløv Station Figur 2: Den valgte linjeføring gennem området ved Måløv Station. 2 Konklusion Den valgte linjeføring gennem området ved Måløv Station egner sig ikke til en løsning, der følger konceptet for supercykelstier. Løsningen er ikke optimal i forhold til trafiksikkerhed og tryghed. Såfremt linjeføringen gennem området skulle udformes som en supercykelsti ville det ændrer radikalt på Måløv Aksens overordnede udtryk. For at undgå en afbrydelse af supercykelstien omkring Måløv Station eller en ændring af Måløv Aksens overordnede udtryk anbefaler Via Trafik, at supercykelstien via en alternativ ruteføring ledes uden om Måløv Aksen I området omkring Måløv Værkstedsby (de østlige alternative ruteføringer) vurderes supercykelsti via Måløv Byvej, Måløvbakken og Kongebakken mest optimal. Relativt få tiltag skal gennemføres for at etablere en tryg og sikker alternativ ruteføring. Samtidigt er anlægsoverslaget blandt de laveste for de østlige alternativer. I forbindelse med udvidelse af krydset Måløv Byvej / Kildedalsvej forventes Måløv Byvej at blive aflastet for biltrafik på strækningen øst for Kildedalsvej. Derved bliver en krydsning for cyklister af Måløv Byvej ved Måløvbakken mere attraktiv. I fællesskab med Egedal Kommunen skal Side 4

5 der træffes beslutning om hvorvidt de eksisterende ramper omkring Falck skal ændres for at minimere omvejskørsel for cykeltrafikken. I området omkring Kildedal Station (de vestlige alternative ruteføringer) vurderes supercykelsti via Måløv Byvej og Kildedalsvej mest optimal. Løsningen kræver opmærksomhed omkring cyklistsikkerhed i krydset Måløv Byvej / Kildedalsvej men herudover vurderes ruten at være både sikker og tryg. På en stor del af strækningen løber ruten på dobbeltrettet sti uden sidevejstilslutninger. Via Trafik anbefaler at supercykelstien ledes uden om Måløv Aksen via Måløv Byvej, Måløvbakken og Kongebakken (se Figur 3 og afsnit 4.3). Den alternative ruteføring via Måløv Byvej og Kildedalsvej fravælges primært på grund af udvidelsen af det signalregulerede kryds Måløv Byvej / Kildedalsvej. Krydsning af Måløv Byvej i krydset ved Måløvbakken vurderes som en bedre løsning end krydsning i krydset ved Kildedalsvej. Forskellen i rejsetider for den oprindeligt valgte ruteføring via Måløv Aksen og for det anbefalede alternativ vurderes at være underordnet. En supercykelsti via Måløv Byvej, Måløvbakken og Kongebakken vil lede cykeltrafikken uden om Måløv Aksen, sikre høj fremkommelighed på Måløv Byvej, lede cyklister sikkert over Måløv Byvej (via et simpelt og traditionelt opbygget signalreguleret kryds) og give gode cyklistforhold på trods af omvejskørsel omkring Kongebakken. En stor del af ruteføringen ligger som sti i eget trace og cyklister bliver ledt under Kildedalsvej via den planlagte stitunnel. Det er muligt at en del af cyklisterne på supercykelstien Frederikssundsruten stadig vil vælge ruten via Måløv Aksen. Via Trafik anbefaler derfor, at der efter supercykelstiens åbning undersøges hvorvidt der er behov for at gennemføre tiltag, der forbedrer trafiksikkerheden lokalt omkring Måløv Aksen i forhold til i dag. Tiltagene kan fx omfatte løsningerne beskrevet i afsnit 4.1. Måløv Byvej Kildedal st. Måløv st. Figur 3: Anbefalet alternativ ruteføring er vist med rød. Den planlagte linjeføring er vist med orange. Side 5

6 3 Vurdering af valgt linjeføring Området ved Måløv Station kan opdeles i tre områder, som analysen én for én vil fokusere på (se Figur 4): 1. Stationsforpladsen 2. Måløv Aksen under S-tog banen 3. Søndergårds Allé I det efterfølgende afsnit 3.1 beskrives løsningselementer for hvert af de tre områder Figur 4: Området ved Måløv Station er i analysen opdelt i tre områder: 1) Stationsforpladsen, 2) Måløv Aksen og 3) Søndergårds Allé. 3.1 Løsningselementer Dobbeltrettet cykelsti ved stationsforpladsen Supercykelstiens passage af stationsforpladsen bør holdes fri fra den eksisterende trafik foran stationen. På stationsforpladsen er der i dag parkering for privat biltrafik, taxaholdepladser, busholdepladser og derudover foretages af- og påsætning. En supercykelsti bør ledes uden om den eksisterende stationsforplads via en 4 m bred dobbeltrettet cykelsti med sort asfaltbelægning, se Figur 5. Tilslutning til det eksisterende signalregulerede kryds ved Måløv Byvej vil kunne gennemføres med relativt beskedne ændringer af den signaltekniske udformning. Krydsets overordnede geometriske udformning skal ændres minimalt i og med at en dobbeltrettet sti føres frem til krydset (men ikke igennem krydset). Ved at holde cyklisterne adskilt fra trafikken på stationsforpladsen og ved kun at udføre minimale ændringer i det signalregulerede kryds, kan man opnå en god trafiksikker løsning. Side 6

7 Der er fortsat behov for vejadgang til matriklen vest for Måløv Aksen via den eksisterende rampe til stationsforpladsen. Denne adgang kan blive opretholdt via skiltning. Løsningen vil ikke være optimal, men da antallet af biler er yderst begrænset vurderes det acceptabelt. Princippet følger cykelgader, der blandt andet er kendt fra både Århus og København. Den dobbeltrettede cykelsti parallelt med Måløv Byvej vil medføre rydning af det grønne bælte mellem stationsforpladsen og vejen og at en jordvold skal graves væk. Figur 5: Dobbeltrettet cykelsti uden om den eksisterende stationsforplads. DOBBELTRETTET CYKELSTI Tryghed Sikkerhed Cyklistforhold Byrum Tabel 1: En dobbeltrettet cykelsti vil sikre optimale forhold med hensyn til tryghed, sikkerhed og cyklistforhold. Stien vil forringe byrummet, da det grønne bælte ud mod Måløv Byvej skal ryddes. Anlægsomkostninger forbundet med tiltaget er baseret på erfaringspriser og omfatter ikke udgifter forbundet med uforudseelige ledningsomlægninger, omlægning af eksisterede gadebelysning, forurenet jord eller arealerhvervelse. Et mere detaljeret anlægsoverslag bør beregnes når der foreligger et detaljeret skitseprojekt. Et anlægsoverslag er vist i Tabel 2. Side 7

8 Dobbeltrettet cykelsti ved stationsforplads Post Kr. ekskl. moms Arbejdsplads og trafikregulering Opbrydning og jordarbejder Dobbeltrettet cykelsti Justering af signalreguleret kryds Gadeinventar (fx skilte) Belysningsarbejder Uforudseelige udgifter Opmåling, projektering, byggeledelse og tilsyn Udgifter i alt Tabel 2: Groft overslag for anlægsomkostninger forbundet med dobbeltrettet cykelsti ved stationsforpladsen Kantstensafgrænset cykelsti ved Måløv Aksen Supercykelstiens passage af Måløv Aksen er vanskelig i forhold til at opnå en balance mellem Aksens eksisterende udtryk (belægninger og terrænforskelle) og en trafiksikker løsning med supercykelsti. Cyklister og fodgængere færdes mere eller mindre fælles på hele arealet, men belægnings- og afmærkningselementer indikerer at cykler skal holde sig i den ene side og fodgængere i den anden side (se forsidefoto). Det primære problem ved at lede en supercykelsti gennem Måløv Aksen er den manglende adskillelse mellem cyklister og fodgængere. Sekretariatet for supercykelstier anbefaler, at der altid sikres adskillelse mellem fodgængere og cyklister. Det kan ske i form af niveauskift, affasede kantsten, rabatter mv. For at opnå en trafiksikker løsning bør denne anbefaling følges ved Måløv Aksen. Det er Via Trafiks vurdering, at en kantstensafgrænset dobbeltrettet cykelsti (ensartet sort asfaltbelægning med hvid stiplet midterstribe) ved siden af det eksisterende fodgængerareal vil være den optimale løsning i forhold til cyklistforhold, se Figur 6. Ved kantstenen skal der etableres et niveauskift mellem fodgænger- og cyklistareal. I forhold til Måløv Aksens udtryk i belægningsfladerne vil det være et væsentligt indgreb, der ændrer udtrykket radikalt. Et af Måløv Aksens formål, der er at binde områderne på hver side af S-tog banen sammen, vil blive voldsomt svækket. Måløv Aksen vil blive et trafikrum frem for det byrum, det er i dag. Vigepligtsforhold er et problem i forhold til cyklende trafik, der kommer ned mod Måløv Aksen via rampen fra stationsforpladsen, se Figur 7. Af sikkerhedsmæssige årsager bør der etableres vigepligt for denne retning i bunden af rampen. Det vil dog være et kompromis i forhold til ønsket om at give supercykelstien prioriteten på hele ruten. Samme sted er oversigtsforholdene et problem i forhold til trafikken fra nordøst, der kommer fra tunnellen under Måløv Byvej, se Figur 8. Oversigten Side 8

9 vurderes dog at kunne forbedres på tilfredsstillende vis ved at beskære skråningen. Samlet set vurderes løsningen med kantstensafgrænset dobbeltrettet cykelsti at være en trafiksikker løsning, når der desuden sikres klare vigepligtsforhold og oversigtsforholdene forbedres. Figur 6: Kantstensafgrænset dobbeltrettet cykelsti (ensartet sort asfaltbelægning med hvid stiplet midterstribe) ved siden af det eksisterende fodgængerareal. Side 9

10 Figur 7: Rampe ned mod Måløv Aksen set oppe fra stationsforpladsen. Figur 8: Problematiske oversigtsforhold for trafikken på rampen ned mod Måløv Aksen. Trafik, der kommer fra nordøst (via tunnelen under Måløv Byvej) er skjult bag skråningen. Oversigten vurderes dog at kunne forbedres ved at beskære skråningen. KANTSTENSAFGRÆNSET DOBBELTRETTET CYKELSTI Tryghed Sikkerhed Cyklistforhold Byrum Tabel 3: Kantstensafgrænset dobbeltrettet cykelsti ved siden af det eksisterende fodgængerareal vil tydeligt og sikkert kunne opdele Måløv Aksen i et fodgængerareal og et dobbeltrettet cyklistareal. Løsningen vil være godt (let forståelig og kendt) i forhold til tryghed og cyklistforhold. I forhold til byrummet vil løsningen ændre Måløv Aksens udtryk radikalt. Anlægsomkostninger forbundet med tiltaget er baseret på erfaringspriser og omfatter ikke udgifter forbundet med uforudseelige ledningsomlægninger, omlægning af eksisterede gadebelysning, forurenet jord eller Side 10

11 arealerhvervelse. Et mere detaljeret anlægsoverslag bør beregnes når der foreligger et detaljeret skitseprojekt. Et anlægsoverslag er vist i Tabel 4. Kantstensafgrænset dobbeltrettet cykelsti Post Kr. ekskl. moms Arbejdsplads og trafikregulering Opbrydning og jordarbejder Dobbeltrettet cykelsti Gadeinventar (fx skilte) Beskæring af beplantning Uforudseelige udgifter Opmåling, projektering, byggeledelse og tilsyn Udgifter i alt Tabel 4: Groft overslag for anlægsomkostninger forbundet med kantstensafgrænset dobbeltrettet cykelsti ved Måløv Aksen Dobbeltrettet cykelsti langs Søndergårds Allé Langs med Søndergårds Allé løber der i dag enkeltrettede stier, som vist på Figur 9 og Figur 10. Ruteforløbet er ikke indlysende og kræver tydeligere markering af stien - særligt i nordvestlig retning mellem cykelparkering og S- tog perron. Det kan ske ved at etablere en kantstensafgrænset dobbeltrettet cykelsti mellem cykelparkeringen og perronen. En dobbeltrettet cykelsti vil effektivt forbinde Måløv Aksen med den eksisterende sti der løber parallelt med S-tog banen mod nordvest. Denne løsning vil være bedst for en supercykelsti langs Søndergårds Allé. Stien vil have en bredde på 4 m og et ruteforløb som vist på Figur 11. For at sikre plads til stien skal den eksisterende cykelparkering flyttes eller begrænses i sin størrelse. Derudover skal den dobbeltrettede sti føres helt frem til Måløv Aksens rampe syd for banen. Det betyder at der skal foretages justeringer af de eksisterende belægninger og terrænforholdene omkring rampens øvre kant. Det vil være et indgreb, der ændrer udtrykket væsentligt. Stien vil sammen med supplerende skiltning forbedre cyklistforholdene. Med hensyn til tryghed og sikkerhed vil løsningen dog ikke være optimal, da stien vil grænse op til cykelparkering på den ene side og perronen på den anden side. Det vil sandsynligvis medføre en del krydsende trafik af stien. I forhold til byrummet vurderes løsningen at være et væsentligt indgreb i det eksisterende udtryk af arealet omkring Måløv Aksens rampe syd for S-tog banen. Side 11

12 Cykel-P S-tog perron Figur 9: Ruteforløb af stier langs med Søndergårds Allé. Figur 10: Uklar markering af stiforløbet omkring cykelparkeringen. Figur 11: Kantstensafgrænset dobbeltrettet cykelsti mellem cykelparkeringen og perronen i form af en 4 m bred asfaltsti. Eksisterende cykel-p skal begrænses. Side 12

13 DOBBELTRETTET CYKELSTI Tryghed Sikkerhed Cyklistforhold Byrum Tabel 5: Dobbeltrettet cykelsti med sort asfalt mellem cykelparkering og S-tog perronen vil kræve større anlægsmæssige ændringer men vil være en god løsning i forhold til cyklistforhold. I forhold til byrummet vil løsningen ændre Måløv Aksens udtryk. Anlægsomkostninger forbundet med tiltaget er baseret på erfaringspriser og omfatter ikke udgifter forbundet med uforudseelige ledningsomlægninger, omlægning af eksisterede gadebelysning, forurenet jord eller arealerhvervelse. Et mere detaljeret anlægsoverslag bør beregnes når der foreligger et detaljeret skitseprojekt. Et anlægsoverslag er vist i Tabel 6. Dobbeltrettet cykelsti langs Søndergårds Allé Post Kr. ekskl. moms Arbejdsplads og trafikregulering Opbrydning og jordarbejder Dobbeltrettet cykelsti Tilpasning af cykelparkering Tilpasning af Måløv Aksens belægninger Gadeinventar (fx skilte) Uforudseelige udgifter Opmåling, projektering, byggeledelse og tilsyn Udgifter i alt Tabel 6: Groft overslag for anlægsomkostninger forbundet med dobbeltrettet cykelsti langs med Søndergårds Allé. 3.2 Konsekvensvurdering En samlet løsning for at føre en supercykelsti gennem området ved Måløv Station omfatter: Dobbeltrettet cykelsti ved stationsforpladsen Dobbeltrettet cykelsti ved Måløv Aksen Dobbeltrettet cykelsti langs Søndergårds Allé Samlet vurderer Via Trafik at anlægsomkostningerne ved denne løsning (som de er beskrevet i de foregående afsnit) ligger i størrelsesordenen 3,6 mio. kr. ekskl. moms. Side 13

14 Figur 12: En samlet løsning for at føre en supercykelsti gennem området ved Måløv Station vil kræve betydelige anlægsomkostninger. Trafiksikkerheden ved løsningen vurderes at være høj, da de dobbeltrettede cykelstier med sort asfaltbelægning tydeligt vil markere cyklistarealet og adskille det fra fodgængerarealet. En supercykelsti gennem området ved Måløv Station kan ikke etableres uden at det går ud over det særlige byrum omkring Måløv Aksen. Valget af linjeforløbet gennem området ved Måløv Station betyder, at Måløv Aksens overordnede udtryk vil blive ændret radikalt. Derfor anbefaler Via Trafik, at tre alternative løsninger undersøges nærmere. Delkonklusion Via Trafik vurderer at en trafiksikker supercykelstiløsning ikke kan føres gennem området ved Måløv Station uden at det ændrer radikalt på Måløv Aksens overordnede udtryk. Derfor anbefaler Via Trafik, at seks alternative løsninger undersøges. Side 14

15 4 Alternative linjeføringer Seks alternative linjeføringer undersøges. Østlige krydsningspunkter Sti via Måløv Aksen (afbrudt supercykelsti) Supercykelsti via Måløv Værkstedsby o Krydser under Måløv Byvej via eksisterende stitunnel o Krydser over S-tog banen via Kongebakken Supercykelsti via Måløv Byvej o Krydser over S-tog banen via Måløvbakken-Kongebakken To af de alternative ruter følger i højere grad Måløv Byvej end den først analyserede rute. Herved føres cyklister på supercykelstien uden om vigepligter og skarpe sving omkring Måløv Aksen og ligeledes uden om vigepligter og krydsning af biltrafik på lokalveje omkring Hørbakken og Smørumvej. Desuden undersøges en mulighed for at føre stien via Måløv Aksen på en trafiksikker måde uden at konceptet for supercykelstier følges (dermed en afbrydelse af supercykelstien omkring stationen). De tre alternative ruter vist på Figur 13. Måløv Byvej Kongebakken Måløv Station Figur 13: Alternative linjeføringer: Sti via Måløv Aksen (afbrudt supercykelsti), Supercykelsti via Måløv Værkstedsby (grøn rute) og Supercykelsti via Måløv Byvej (blå rute). Side 15

16 Vestlige krydsningspunkter Supercykelsti langs vestsiden af Kildedalsvej o Krydser Måløv Byvej i signalreguleret kryds o Krydser S-togsbanen under eksisterende bro ved Kildedal st. Supercykelsti over Måløv Byvej o Krydser under S-tog banen via eksisterende stitunnel o Krydser over Måløv Byvej via ny stibro Supercykelsti langs sydsiden af Måløv Byvej o Krydser Måløv Byvej i signalreguleret kryds o Krydser under S-tog banen via eksisterende stitunnel To alternative ruter følger Måløv Byvej frem til krydset ved Måløv Byvej/Kildedalsvej. Herved krydser cyklister fra øst over på den modsatte side af vejen. Det ene af de to alternativer kobles på Kildedalsvej på en ny dobbeltrettet cykelsti, hvor de ved Kildedal st. forbindes på den planlagte linjeføring. Det andet alternativ fortsætter ad en ny dobbeltrettet cykelsti langs Måløv Byvej efter krydset, frem til en eksisterende stitunnel under S- togs banen, og kobles på den planlagte linjeføring ved stitunnelen. Desuden undersøges et alternativ, der følger Måløv Byvej frem til kommunegrænse og her via en ny stibro krydser over Måløv Byvej. Krydsningen for ruten sker tæt ved stitunnellen under S-togs banen og kobles på den planlagte linjeføring. De tre alternative ruter vist på Figur 14. Måløv Byvej Kildedalsvej Stitunnel Kildedal st Figur 14: Alternative linjeføringer: Supercykelsti via Kildedalsvej (grøn rute), Supercykelsti over Måløv Byvej (rød rute) og Supercykelsti via Måløv Byvej (blå rute). Side 16

17 4.1 Sti via Måløv Aksen Dobbeltrettet cykelsti ved stationsforpladsen Se afsnit Afmærkning og tilpasning af belægning ved Måløv Aksen De samme udfordringer som beskrevet i afsnit gør sig gældende her. Ved en løsning, hvor der ikke skal tages højde for konceptet for supercykelstier kan en mere enkel løsning dog anvendes. Det betyder også, at indgrebet i Måløv Aksens overordnede udtryk bliver langt mindre. Det overordnede mål med løsningen er stadig at adskille fodgængere og cyklister samt at sikre tydelige vigepligts- og oversigtsforhold. Det kan løses på en tilfredsstillende måde ved at tilstræbe forhold som på en traditionel delt sti. Der er behov for at tydeliggøre opdelingen mellem cykel- og fodgængerarealer. Opdelingen kan forstærkes ved at lægge et sammenhængende bånd af chaussesten, trafiksøm eller andre afvigende belægningselementer (som evt. allerede er i benyttelse ved Måløv Aksen). Synligheden af cykelarealet kan desuden forstærkes ved at afstribe en stiplet midterlinje oven på den eksisterende belægning. Eksisterende trafiksøm udskiftes med et sammenhængende bånd i afvigende belægning, fx chaussestensrende. Cykelarealet forstærkes med en hvid stiplet midterafmærkning. Figur 15: Forstærket afmærkning og tilpasning af belægninger. AFMÆRKNING OG TILPASNING AF BELÆGNING Tryghed Sikkerhed Cyklistforhold Byrum Tabel 7: Længdeafmærkning (hvid termoplast) og et sammenhængende bånd i afvigende belægning vil tydeligt opdele Måløv Aksen i et fodgængerareal og et dobbeltrettet cyklistareal. Med hensyn til tryghed og cyklistforhold vil det dog ikke være optimale løsninger, da der kun er tale om tilpasninger af de eksisterende belægninger. I forhold til byrummet vil løsningen bryde det eksisterende udtryk i belægningsfladerne. Side 17

18 Anlægsomkostninger forbundet med tiltaget er baseret på erfaringspriser og omfatter ikke udgifter forbundet med uforudseelige ledningsomlægninger, omlægning af eksisterede gadebelysning, forurenet jord eller arealerhvervelse. Et mere detaljeret anlægsoverslag bør beregnes når der foreligger et detaljeret skitseprojekt. Et anlægsoverslag er vist i Tabel 8. Afmærkning og tilpasning af belægning ved Måløv Aksen Post Kr. ekskl. moms Arbejdsplads og trafikregulering Længdeafmærkning, 10 cm (200 m strækning) Afmærkning, symboler Opbrydning Chaussestensrende (200 m strækning) Gadeinventar (fx skilte) Beskæring af beplantning Uforudseelige udgifter Opmåling, projektering, byggeledelse og tilsyn Udgifter i alt Tabel 8: Groft overslag for anlægsomkostninger forbundet med afmærkning og tilpasning af belægning ved Måløv Aksen Enkeltrettede stier langs Søndergårds Allé Langs med Søndergårds Allé løber der i dag enkeltrettede stier, som vist på Figur 16 og Figur 17. Ruteforløbet er ikke indlysende og kræver tydeligere markering af stien i nordvestlig retning mellem cykelparkering og S-tog perron. Det kan ske ved at etablere en 2,0 2,5 m bred asfaltbelægning i den eksisterende flisebelægning, se Figur 18. Stien skal placeres længst væk fra cykelparkeringen, for at minimere konflikter mellem trafik på stien og cyklister, der skal parkere. Stien kobles i nordvest på den eksisterende sti syd for banen. Side 18

19 Figur 16: Ruteforløb af stier langs med Søndergårds Allé. Figur 17: Uklar markering af stiforløbet omkring cykelparkeringen. Figur 18: Tydeligere markering af enkeltrettet sti mellem cykelparkering og S-tog perron i form af en 2,0 2,5 meter bred asfaltsti i den eksisterende flisebelægning. Side 19

20 Stien vil sammen med supplerende skiltning forbedre cyklistforholdene. Med hensyn til tryghed og sikkerhed vil løsningen dog ikke være optimal, da stien vil grænse op til cykelparkering på den ene side og perronen på den anden side. Det vil sandsynligvis medføre en del krydsende trafik af stien. I forhold til byrummet vurderes løsningen at være et lille indgreb i det eksisterende udtryk af arealerne syd for S-tog banen. ENKELTRETTET CYKELSTI Tryghed Sikkerhed Cyklistforhold Byrum Tabel 9: Enkeltrettet cykelsti med sort asfalt mellem cykelparkering og S-tog perronen. En del krydsende trafik må forventes og derfor er tryghed og sikkerhed ikke i top. I forhold til byrummet vil løsningen ændre Måløv Aksens udtryk minimalt. Anlægsomkostninger forbundet med tiltaget er baseret på erfaringspriser og omfatter ikke udgifter forbundet med uforudseelige ledningsomlægninger, omlægning af eksisterede gadebelysning, forurenet jord eller arealerhvervelse. Et mere detaljeret anlægsoverslag bør beregnes når der foreligger et detaljeret skitseprojekt. Et anlægsoverslag er vist i Tabel 10. Sti mellem cykelparkering og perron, Søndergårds Allé Post Kr. ekskl. moms Arbejdsplads og trafikregulering Opbrydning og jordarbejder Enkeltrettet cykelsti Gadeinventar (fx skilte) Belysningsarbejder Uforudseelige udgifter Opmåling, projektering, byggeledelse og tilsyn Udgifter i alt Tabel 10: Groft overslag for anlægsomkostninger forbundet med enkeltrettede stier langs med Søndergårds Allé. 4.2 Supercykelsti via Måløv Værkstedsby Justering af niveaufri krydsning Umiddelbart øst for krydset Måløv Byvej / Smørumvej er der en eksisterende stitunnel under Måløv Byvej, der giver adgang til en separat sti nord for S-tog banen, se Figur 19. Den niveaufri krydsning er belagt med sf-sten og virkede noget tilgroet under besigtigelsen ( ), se Figur 20 og Figur 21. Den eksisterende udformning har potentiale til at blive en god løsning. Det kræver en større beskæring af beplantningen på begge sider af stien. Beskæringen skal sikre, at oversigtforholdene forbedres og at hele stiens bredde kan udnyttes. Side 20

21 Stiens nuværende belægning er jævn, men konceptet for supercykelstier anbefaler sort asfaltbelægning. Stiens belægning bør derfor udskiftes så den på de enkeltrettede strækninger har en 3,0 m bred asfaltbelægning og på de dobbeltrettede strækninger har en 4,0 m bred asfaltbelægning. På den dobbeltrettede del er stien ca. 3 m bred. Det er i henhold til konceptet for supercykelstier for smalt, når stien deles med fodgængere (fællessti). Stien skal derfor udvides og opdeles i fodgængerareal og dobbeltrettet cykelsti med asfaltbelægning. Den dobbeltrettede sti løber frem til den eksisterende trappe ved Måløv Værkstedsby (se afsnit 4.2.2). Strækningen mellem den eksisterende trappe og tunnellen er således omfattet af ombygningen. Udvidelser af stien kan muligvis resultere i behov for opkøb af privat ejet jord. Måløv Byvej Smørumvej Figur 19: Eksisterende niveaufri krydsning ved Måløv Byvej / Smørumvej. Figur 20: Beplantning i siderne giver dårlig oversigt og reducerer stiens bredde. Side 21

22 Figur 21: Beplantning i siderne giver dårlig oversigt og reducerer stiens bredde. JUSTERING AF NIVEAUFRI KRYDSNING Tryghed Sikkerhed Cyklistforhold Byrum Tabel 11: Beskæring af beplantning i begge sider af stien samt udvidelse og udlæg af asfaltbelægning vil medføre en god løsning med gode og sikre cyklistforhold. Anlægsomkostninger forbundet med tiltaget er baseret på erfaringspriser og omfatter ikke udgifter forbundet med uforudseelige ledningsomlægninger, omlægning af eksisterede gadebelysning, forurenet jord eller arealerhvervelse. Et mere detaljeret anlægsoverslag bør beregnes når der foreligger et detaljeret skitseprojekt. Et anlægsoverslag er vist i Tabel 12. Justering af niveaufri krydsning Post Kr. ekskl. moms Arbejdsplads og trafikregulering Beskæring og beplantning Opbrydning af eksisterende belægning Ny asfaltbelægning Længdeafmærkning Uforudseelige udgifter + arbejdsplads Opmåling, projektering, byggeledelse og tilsyn Udgifter i alt Tabel 12: Groft overslag for anlægsomkostninger forbundet med udvidelse og ny belægning af stierne omkring den niveaufri krydsning Rampe ved trappe Mellem Måløv Værkstedsby og den separate sti langs med S-tog banen er der i dag en trappe, der udligner niveauforskellen mellem vej og sti. En 140 m lang rampe (40 promilles hældning) opbygget af jordvold og eventuelt Side 22

23 støttemur kan sikre at cykeltrafikken kan cykle uden stop mellem vej og sti. En rampe vil sikre tæt på optimale forhold for cyklister. Etablering af rampen kan muligvis resultere i behov for opkøb af privat ejet jord. Måløv Værkstedsby Eksisterende trappe skal ombygges til rampe Separat sti Figur 22: Den eksisterende trappe giver ikke mulighed for at cykle mellem Måløv Værkstedsby og den separate sti. Trappen skal ombygges til en ca. 140 m lang rampe. Figur 23: Den eksisterende trappe har smalle ramper, der kan benyttes hvis man trækker en cykel. NY RAMPE VED TRAPPE Tryghed Sikkerhed Cyklistforhold Byrum Tabel 13: En ny rampe vil sikre tæt på optimale forhold for cyklister. Rampen vil reducere udsynet fra bygningen på venstre hånd. Side 23

24 Anlægsomkostninger forbundet med tiltaget er baseret på erfaringspriser og omfatter ikke udgifter forbundet med uforudseelige ledningsomlægninger, omlægning af eksisterede gadebelysning, forurenet jord eller arealerhvervelse. Et mere detaljeret anlægsoverslag bør beregnes når der foreligger et detaljeret skitseprojekt. Et anlægsoverslag er vist i Tabel 14. Rampe ved trappe Post Kr. ekskl. moms Arbejdsplads og trafikregulering Opbrydning af eksisterende belægning Jordarbejder for etablering af rampe Dobbeltrettet sti på rampe Belysningsarbejder Uforudseelige udgifter Opmåling, projektering, byggeledelse og tilsyn Udgifter i alt Tabel 14: Groft overslag for anlægsomkostninger forbundet med rampe ved trappe Ændret krydsning af Måløv Værkstedsby Oven for den eksisterende trappe skal Måløv Værkstedsby krydses for at komme over til en dobbeltrettet sti på nordsiden af Måløv Værkstedsby. Krydsningen sker midt i et sving, men der er gode oversigtsforhold. Krydsningen bør sikres med etablering af en hævet flade. For at sikre optimale forhold på supercykelstien bør biltrafikken på Måløv Værkstedsby tildeles vigepligten i forbindelse med krydsning af den hævede flade. Figur 24: Krydsning af Måløv Værkstedsby sker i et sving med gode oversigtsforhold. HÆVET FLADE OG VIGEPLIGT FOR BILTRAFIKKEN Tryghed Sikkerhed Cyklistforhold Side 24

25 Byrum Tabel 15: Hævet flade og vigepligt for biltrafikken vil sikre gode forhold for cyklister. Der kan dog opstå usikkerhed om vigepligten (på trods af skiltning og afmærkning), da cykeltrafikken normalt vil have vigepligten. Derfor er tryghed og sikkerhed ikke i top. Anlægsomkostninger forbundet med tiltaget er baseret på erfaringspriser og omfatter ikke udgifter forbundet med uforudseelige ledningsomlægninger, omlægning af eksisterede gadebelysning, forurenet jord eller arealerhvervelse. Et mere detaljeret anlægsoverslag bør beregnes når der foreligger et detaljeret skitseprojekt. Et anlægsoverslag er vist i Tabel 16. Krydsning af Måløv Værkstedsby Post Kr. ekskl. moms Arbejdsplads og trafikregulering Opbrydning og jordarbejder Hævet flade Gadeinventar (fx tavler) Uforudseelige udgifter Opmåling, projektering, byggeledelse og tilsyn Udgifter i alt Tabel 16: Groft overslag for anlægsomkostninger forbundet med krydsning af Måløv Værkstedsby Dobbeltrettet sti langs Måløv Værkstedsby Mellem den separate sti og Kongebakken løber der en dobbeltrettet fællessti på nordsiden af Måløv Værkstedsby, se Figur 25. Stien har en jævn belægning af sf-sten, se Figur 26. Konceptet for supercykelstier anbefaler altid sort asfaltbelægning. Stiens belægning bør derfor udskiftes så den har en 4,0 m bred asfaltbelægning. Stiens bredde er i dag ca. 3 m. Det er i henhold til konceptet for supercykelstier for smalt, når stien deles med fodgængere. Stien skal derfor udvides og opdeles i fodgængerareal og dobbeltrettet cykelsti med asfaltbelægning. På stien er der seks overkørsler på tværs. Dette er langt fra optimalt med hensyn til trafiksikkerheden, da stien er dobbeltrettet. Optimalt set burde stien derfor ligger på den anden side af Måløv Værkstedsby (mellem vejen og S-tog banen). Med den nuværende placering skal overkørslerne som minimum forstærkes for at sikre tydelige og klare vigepligtsforhold for biltrafikken ved krydsning af supercykelstien. Udvidelser af stien kan muligvis resultere i behov for opkøb af privat ejet jord. Side 25

26 Figur 25: Dobbeltrettet fællessti på nordsiden af Måløv Værkstedsby Figur 26: Jævn belægning af sf-sten på den dobbeltrettede fællessti langs Måløv Byvej. Effekten i forhold til komfort ved at udskifte til asfalt vurderes at være lav. CYKLISTFORHOLD PÅ DOBBELTRETTET STI Tryghed Sikkerhed Cyklistforhold Byrum Tabel 17: Cyklistforholdene skal forstærkes særligt omkring overkørslerne. Overkørsler ved en dobbeltrettet sti er dog ikke optimalt hvorfor tryghed og sikkerhed ikke er i top. Anlægsomkostninger forbundet med tiltaget er baseret på erfaringspriser og omfatter ikke udgifter forbundet med uforudseelige ledningsomlægninger, omlægning af eksisterede gadebelysning, forurenet jord eller arealerhvervelse. Et mere detaljeret anlægsoverslag bør beregnes når der foreligger et detaljeret skitseprojekt. Et anlægsoverslag er vist i Tabel 18. Side 26

27 Dobbeltrettet sti langs Måløv Værkstedsby Post Kr. ekskl. moms Arbejdsplads og trafikregulering Opbrydning og jordarbejder Ny asfaltbelægning Længdeafmærkning Blå cykelfelter Afmærkning, cykelsymboler Gadeinventar (fx tavler) Uforudseelige udgifter Opmåling, projektering, byggeledelse og tilsyn Udgifter i alt Tabel 18: Groft overslag for anlægsomkostninger forbundet med dobbeltrettet sti langs Måløv Værkstedsby Rampe ved Kongebakken Der eksisterer en niveaufri krydsning under Kongebakken ved siden af S-tog banen, se Figur 27 og Figur 28. For de undersøgte alternative linjeføringer via Måløvbakken-Kongebakken er der adgang til tunnelen via en omvejskørsel rundt om Falck-bygningen. Omvejskørslen vurderes acceptabel, men skal opvejes med forventede fremtidige trafikmængder. Etablering af en ny rampe ved Kongebakken, der skærer omvejskørsel fra kan omvendt være med til at sikre øget cykeltrafik på supercykelstien. Rampen ligger optimalt (i forhold til omvejskørsel) vest for Kongebakken men terrænforholdene vil resultere i en langt kortere (og dermed billigere) rampe ved en placering øst for Kongebakken, hvor det eksisterende terræn kan anvendes som rampe. Løsningen ligger placeret i Egedal Kommune. Derfor er anlægsoverslag for den samlede løsning via Måløv Værkstedsby angivet både med og uden denne løsning. Etablering af rampe kan muligvis resultere i behov for opkøb af privat ejet jord. Side 27

28 Kongebakken Separat sti Falck Stitunnel Figur 27: Foto fra Måløv Værkstedsby af eksisterende krydsning under Kongebakken. Måløv Værkstedsby Separat sti Falck Kongebakken Figur 28: En ny rampe ved Kongebakken kan sikre direkte adgang til den separate sti mod vest syd for S-tog banen. Rampen ligger optimalt vest for Kongebakken men terrænforholdene vil resultere i en langt kortere (og dermed billigere) rampe ved en placering øst for Kongebakken (markeret med blå), hvor det eksisterende terræn kan anvendes som rampe. NY RAMPE VED KONGEBAKKEN Tryghed Sikkerhed Cyklistforhold Byrum Tabel 19: En ny rampe vil sikre tæt på optimale forhold for cyklister. Rampen skærer omvejskørsel fra og kan være med til at sikre øget cykeltrafik på supercykelstien. Anlægsomkostninger forbundet med tiltaget er baseret på erfaringspriser og omfatter ikke udgifter forbundet med uforudseelige ledningsomlægninger, omlægning af eksisterede gadebelysning, forurenet jord eller arealerhvervelse. Et mere detaljeret anlægsoverslag bør beregnes når der foreligger et detaljeret skitseprojekt. Et anlægsoverslag er vist i Tabel 20. Side 28

29 Rampe ved Kongebakken Post Kr. ekskl. moms Arbejdsplads og trafikregulering Opbrydning og jordarbejder Dobbeltrettet sti på rampe Belysningsarbejder Uforudseelige udgifter Opmåling, projektering, byggeledelse og tilsyn Udgifter i alt Tabel 20: Groft overslag for anlægsomkostninger forbundet med rampe ved Kongebakken. 4.3 Supercykelsti via Måløv Byvej Rampe ved Kongebakken Se afsnit Det bemærkes igen at løsningen er placeret i Egedal Kommunen. Såfremt der ikke kan opnås enighed omkring en ny rampeløsning vurderes de eksisterende ramper omkring Falck at kunne fungere som bindeled mellem cykelstier på Kongebakken og den dobbeltrettede sti parallelt med jernbanen. Side 29

30 4.4 Supercykelsti langs vestsiden af Kildedalsvej Kryds ved Måløv Byvej/Kildedalsvej Krydset ved Måløv Byvej/Kildedalsvej (se Figur 29) vil blive mere komplekst som følge af Kildedalsvejs tilslutning med Frederikssundsmotorvejen. Krydset bliver udvidet så det kan håndtere en større trafik end der er i dag. I forbindelse med Kildedalsvejs tilslutning til motorvejen bliver også Kildedalsvej til statsvej. Det primære problem for cyklisterne fra øst ved den eksisterende udformning er, at de skal krydse krydset i den forkerte retning for at koble sig på den dobbeltrettede cykelsti langs østsiden af Kildedalsvej. Måløv Byvej / Kildedalsvej Figur 29: Alternative linjeføringer: Dobbeltrettet cykelsti langs Kildedalsvej (grøn rute), dobbeltrettet cykelsti langs Måløv Byvej (blå rute) og krydset Måløv Byvej/Kildedalsvej. Det overordnede mål er derfor at lede cyklisterne trykt og sikkert fra Måløv Byvej både nord og syd til en dobbeltrettet cykelsti vest for Kildedalsvej. Denne dobbeltrettede cykelsti skal føres frem til krydset men ikke igennem krydset. Med traditionelle virkemidler som blåt cykelfelt, øget opmarchareal for venstresvingende cyklister og cyklistsignaler (evt. i egen fase eller med førgrønt) kan trafiksikkerheden og den oplevede tryghed for cyklister styrkes i krydset. Endvidere anbefaler Via Trafik, at der justeres på indstilling af faserne for biltrafikken, herunder gælder det særligt venstresvingende fra Kildedalsvej til Måløv Byvej (se Figur 30), da der er en potentiel konflikt med krydsende cyklister fra nord mod syd og den øgede biltrafik som følge af tilkoblingen med motorvejen. Alt andet lige vil øget trafik i krydset (som følge af motorvejstilslutningen) gøre krydset mere usikkert og utrygt for cyklister. Generelt set giver en løsning med signalregulering dog god mulighed for at sikre alle trafikanter en Side 30

31 fornuftig løsning. Højt fokus på trafiksikkerhed kan dog betyde reduceret kapacitet i krydset. Reduceret kapacitet som følge af tiltag med henblik på cyklistsikkerhed er et problem i forhold til formålet med udvidelsen af krydset. Baggrunden for at udvide krydset er at sikre biltrafikken høj fremkommelighed mellem Måløv Byvej og Frederikssundsmotorvejen via Kildedalsvej. Hovedretningen i krydset forventes at blive Måløv Byvej (vest) Kildedalsvej (syd). Udvidelsen skal således medføre øget fremkommelighed og lede biltrafik fra Måløv Byvej ud på Frederikssundsmotorvejen. I den henseende harmonerer reduceret kapacitet som følge af sikkerhed for cykeltrafik dårligt. Såfremt en supercykelsti ledes igennem krydset kan det resultere i at den trafikale aflastning af Måløv Byvej bliver mindre en forventet. Den planlagte krydsudvidelse for at øge kapaciteten for svingende biltrafik er vist på Figur 31. Figur 30: Oversigt over konflikt-punkt for krydset Måløv Byvej/Kildedalsvej. Foto set fra nord mod syd. Kryds ved Måløv Byvej/Kildedalsvej Tryghed Sikkerhed Cyklistforhold Byrum Tabel 21: Krydset udvides og der tilføjes traditionelle cyklisttiltag i krydset. Side 31

32 Figur 31: Planlagt udvidelse af krydset Måløv Byvej / Kildedalsvej. Figur udleveret af Ballerup Kommune. Anlægsomkostninger forbundet med tiltaget er baseret på erfaringspriser og omfatter ikke udgifter forbundet med uforudseelige ledningsomlægninger, omlægning af eksisterede gadebelysning, forurenet jord eller arealerhvervelse. Et mere detaljeret anlægsoverslag bør beregnes når der foreligger et detaljeret skitseprojekt. Et anlægsoverslag er vist i Tabel 22. Kryds ved Måløv Byvej/Kildedalsvej Post Kr. ekskl. moms Arbejdsplads og trafikregulering Blå cykelfelter Justering af signalstyring Signaler til cyklister Div. gadeinventar (fx fodstøtter mm.) Uforudseelige udgifter Opmåling, projektering, byggeledelse og tilsyn Udgifter i alt Tabel 22: Groft overslag for anlægsomkostninger forbundet med kryds ved Måløv Byvej / Kildedalsvej. Alle geometriske ændringer er forudsat gennemført i forbindelse med udvidelse af krydset. Side 32

33 4.4.2 Dobbeltrettet cykelsti langs Kildedalsvej Langs Kildedalsvej løber der i dag en dobbeltrettet cykelsti på den østlige del af strækningen som vist på Figur 32. Denne er dog ikke optimal, da det som før nævnt er en ulempe for de venstresvingende cyklister fra Måløv Byvej (øst). Figur 32:Dobbeltrettet cykelsti langs Kildedalsvej (foto mod syd). Denne ulempe for de venstresvingende cyklister kan forbedres, ved at etablere en ny dobbeltrettet cykelsti på den modsatte side af Kildedalsvej som vist på Figur 33. Den dobbeltrettede cykelstis tilslutning til krydset Måløv Byvej / Kildedalsvej skal sandsynligvis udformes så cyklister fra syd mod nord føres frem til den samme stopstreg som cyklister fra vest mod øst. Dette bidrager til kompleksiteten kryds og cykelsti og trækker derfor ned i forhold til generelle cyklistforhold. Figur 33: Alternativ ruteføring langs vestlige strækning af Kildedalsvej (foto mod nord). Side 33

34 Denne rute går under den eksisterende bro ved Kildedal station, tilsvarende den østlige del af strækningen. Forløbet hvor ruteføringen skal gå, ses på Figur 34. Figur 34: Vestlige del af Kildedalsvej under broen til Kildedal station (foto mod syd). Til højre uden for billedet er der trappeadgang til perronerne på Kildedal st. Desuden skal det bemærkes, at den dobbeltrettede cykelsti skal fortsætte umiddelbart efter tilkoblingen med den planlagte linjeføring, da venstresvingende cyklister fra det nordliggende kryds ikke vil have mulighed for at krydse vejen sikkert. Stien tilsluttes derfor rundkørslen, så cyklister kan krydse vejen, se Figur 29. Desuden bemærkes det at der på begge sider af Kildedalsvej er trappeadgang til perronerne. Dette reducerer behovet for at krydse Kildedalsvej omkring jernbanen. Løsningen kræver eventuelt ekspropriation af areal vest for Kildedalsvej, Figur 35. Side 34

35 Figur 35: Krydsudvidelsen ved Måløv Byvej / Kildedalsvej medfører geometriske ændringer ca. 200 m syd for Måløv Byvej. Arealet vest for Kildedalsvej ved den grønne cirkel skal eventuelt eksproprieres for også at sikre plads til en dobbeltrettet sti. DOBBELTRETTET STI Tryghed Sikkerhed Cyklistforhold Byrum Tabel 23: Dobbeltrettet cykelsti langs Kildedalsvej med tilslutningerne til hhv. norliggende kryds Måløv Byvej/Kildedalsvej og rundkørslen. Tiltaget vil medføre en god løsning med gode og sikre cyklistforhold. Anlægsomkostninger forbundet med tiltaget er baseret på erfaringspriser og omfatter ikke udgifter forbundet med uforudseelige ledningsomlægninger, omlægning af eksisterede gadebelysning, forurenet jord eller arealerhvervelse. Et mere detaljeret anlægsoverslag bør beregnes når der foreligger et detaljeret skitseprojekt. Et anlægsoverslag er vist i Tabel 24 Dobbeltrettet cykelsti langs med Kildedalsvej Post Kr. ekskl. moms Arbejdsplads og trafikregulering Dobbeltrettet cykelsti Belysningsarbejder Uforudseelige udgifter Opmåling, projektering, byggeledelse og tilsyn Udgifter i alt Tabel 24: Groft overslag for anlægsomkostninger forbundet med dobbeltrettet cykelsti langs Kildedalsvej. Side 35

36 4.4.3 Dobbeltrettet sti parallelt med jernbanen Umiddelbart efter passeringen under broen ved Kildedal station, tilkobles den dobbeltrettede cykelsti vest langs Kildedalsvej med en dobbeltrettet sti parallelt med jernbanen. Den planlagte tilkobling ses på Figur 36. Figur 36: Tilkobling med dobbeltrettet cykelsti mellem Kildedalsvej og grusvej parallelt med jernbanen. Linjeføringen for den dobbeltrettede cykelsti parallelt med jernbanen ses på Figur 37. Figur 37: Grussti ændres til dobbeltrettet cykelsti med sort asfaltbelægning parallelt med jernbanen. Tilkoblingen mellem den dobbeltrettede cykelsti parallelt med jernbanen og den planlagte linjeføring sker i en krydsning med den eksisterende grusvej, se Figur 38. I krydsningen bør der tydeliggøres at trafik på grusvejen har vigepligt i forhold til trafikken på supercykelstien. Mængden af biltrafik på grusvejen er så relativt lille at løsningen vurderes at være både tryg og sikker og kun resultere i gode cyklistforhold. Side 36

37 Figur 38: Den dobbeltrettede cykelsti parallelt med jernbanen skal krydse den eksisterende grusvej for at koble sig på den planlagte linjeføring, der løber syd for den eksisterende grusvej parallelt med jernbanen. DOBBELTRETTET STI Tryghed Sikkerhed Cyklistforhold Byrum Tabel 25: Dobbeltrettet cykelsti parallelt med jernbanen. Anlægsomkostninger forbundet med tiltaget er baseret på erfaringspriser og omfatter ikke udgifter forbundet med uforudseelige ledningsomlægninger, omlægning af eksisterede gadebelysning, forurenet jord eller arealerhvervelse. Et mere detaljeret anlægsoverslag bør beregnes når der foreligger et detaljeret skitseprojekt. Et anlægsoverslag er vist i Tabel 26. Dobbeltrettet cykelsti parallelt med jernbanen Post Kr. ekskl. moms Arbejdsplads og trafikregulering Dobbeltrettet cykelsti Belysningsarbejder Uforudseelige udgifter Opmåling, projektering, byggeledelse og tilsyn Udgifter i alt Tabel 26: Groft overslag for anlægsomkostninger forbundet med dobbeltrettet sti parallelt med jernbanen. Side 37

38 4.5 Supercykelsti over Måløv Byvej Stibro over Måløv Byvej Der er blevet registreret udfordringer i form af konfliktpunkter i forbindelse med etablering af en stibro over Måløv Byvej (statsvej). Rasteplads på nordsiden af Måløv Byvej. Ind- og udkørsel ved rastepladsen må ikke blokeres af ramper til stibroen. Grusvej ved eksisterende tunnel under jernbane. Grusvejen må ikke blokeres af ramper til stibroen. Åløb under Måløv Byvej vest for rasteplads og tunnel. Åløbet kan give udfordringer i forbindelse med brokonstruktionens fundering. Terrænet skråner nedad mod vest. Rampelængderne bliver således forlænget, hvis de også skråner nedad mod vest. Da Måløv Byvej er statsvej skal hele projektet koordineres med og godkendes af Vejdirektoratet. Det overordnede mål er at lede cyklisterne fra øst (på nordsiden af Måløv Byvej) trykt og sikkert over Måløv Byvej til stitunnellen under S-togsbanen. Cyklister fra vest mod øst behøves ikke at krydse Måløv Byvej via stibro, da de efter tunnellen kan svinge til højre og benytte den eksisterende cykelsti på sydsiden af Måløv Byvej. Til denne alternative linjeføring er der skitseret to typer af forslag til stibro over Måløv Byvej, hvilket af illustreret af henholdsvis Figur 39 og Figur 40. Det er antaget, at ramperne til stibroen skal have en hældning på 40, samt en frihøjde på 3,5 m og konstruktionstykkelse på 1,0 m. Ud fra ovenstående betragtninger, er det beregnet, at ramperne skal udføres med en længde på ca. 100 m. Derudover bemærkes det, at terrænet skråner, hvilket der kan opnås fordel af og derved forkorte ramperne. Dette er ikke medtaget i beregningerne. Figur 39: Forslag 1. Diagrammatisk udformning af stibro i form af ramper parallelt med Måløv Byvej. Skitsen er ikke målfast. Side 38

39 Figur 40: Forslag 2. Diagrammatisk udformning af stibro i form af kurvede ramper og bro vinkelret på Måløv Byvej. I forhold til forlsag 1 kræver denne løsning mere areal. Skitsen er ikke målfast. En stibro over Måløv Byvej kan udføres som en tryg og sikker løsning. Det vil dog medføre omvejskørsel og / eller nye bakker i form af ramper til broen. Derfor er de generelle cyklistforhold ikke i top. Det er vurderet, at en stibro på lokaliteten vil blive oplevet som et fremmed element, der skiller sig ud. Generelt set vurderes etablering af cykelbro over Måløv Byvej som en uforholdsmæssig stor udgift i forhold til lokalitet og udformningen af projekts øvrige tiltag. Men i forhold til trafiksikkerhed på supercykelstien er løsningen optimal, da krydsende cyklister på tværs af Måløv Byvej friholdes for konflikter med trafik på Måløv Byvej. Løsningen kræver eventuelt ekspropriation af areal både nord og syd for Måløv Byvej. STIBRO OVER MÅLØV BYVEJ Tryghed Sikkerhed Cyklistforhold Byrum Tabel 27: Stibro over Måløv Byvej Anlægsomkostninger forbundet med tiltaget er baseret på erfaringspriser og omfatter ikke udgifter forbundet med uforudseelige ledningsomlægninger, omlægning af eksisterede gadebelysning, forurenet jord eller arealerhvervelse. Et mere detaljeret anlægsoverslag bør beregnes når der foreligger et detaljeret skitseprojekt. Et anlægsoverslag er vist i Tabel 28. Stibro over Måløv Byvej Post Stålbro i præfabrikerede moduler Kr. ekskl. moms 5 10 mio. Udgifter i alt 5 10 mio. Tabel 28: Groft overslag for anlægsomkostninger forbundet med stibro over Måløv Byvej. Side 39