Pensionsrådgivning i et dansk pengeinstitut

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pensionsrådgivning i et dansk pengeinstitut"

Transkript

1 Pensionsrådgivning i et dansk pengeinstitut Afgangsprojekt i akademiuddannelsen i finansielrådgivning University College Nordjylland aflevering 26. maj 2014 Vejleder: Ejner Munk Svendsen Udarbejdet af Martin Møller Eriksen

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Problemformulering... 5 Afgræsning... 5 Metode... 6 De forskelige pensionsformer... 7 Folkepension... 8 ATP Kapitalpension Aldersopsparing Konvertering af kapitalpension til aldersopsparing Ratepension Livrente Ophørende livrente Livslang livrente Samfundsmæssig udvikling Aldersudvikling Delkonklusion på aldersudvikling i forhold til pension Behovsanalyse Kundens civilstand Formueforhold Indkomstforhold Nuværende pensionsordninger Kundesamtalen Eksempel på behovsafdækning Generelt omkring pensionsrådgivning i forskellige aldre Investering af pensionsmidlerne Risikoprofil Risikomærkning Placeringsmuligheder Bankvalg Pensionspleje Pension for virksomhedsejer A Ophørspension Side 2 af 65

3 30 pct. reglen Delkonklusion for pensions til virksomhedsejere Efterløn Modregning Født før 1. januar Hvis du ikke opfylder 2-års reglen, pensionen ikke kommer til udbetaling Hvis du ikke opfylder 2-års reglen, pensionen kommer til udbetaling Hvis du opfylder 2-års reglen Født den 1. januar 1956 eller senere Skattefri præmie Delkonklusion på efterløn Rådgiveransvar Bankens rolle, i hvad der bliver valgt Delkonklusion på bankens roller i, hvad der bliver valgt Pensionsopsparing vs. afdrag på lån Delkonklusion på pensionsopsparing vs. afdrag på lån Nedsparingsplan Nedsparingsrækkefølge: Delkonklusion på nedsparing Konklusion Kildefortegnelse Bilag 1 Beregning af aldersopsparing og ratepension Bilag 2 Beregning af Livrente Bilag 3 Investeringsfordeling Bilag 4 Historiske afkast Side 3 af 65

4 Indledning Pension er blandt de store emner indenfor bankverdenen. Der bliver brugt meget tid igennem for rådgiverne på at sættes sig ind i kundernes pensionsformuer. Når den almindelige rådgiver ikke kan være med på diverse regler indenfor pensionsområdet, kommer der løbende pension specialister rundt for at lette rådgivningen og sikre en høj kvalitet, både for kunden og for banken. Omvendt fylder pension i kundernes øjne betydeligt mindre. Der findes rigtig mange undskyldninger for, hvorfor pension lige pt. ikke er relevant for den enkelte kunde. Men sagen er bare helt anderledes, har en kunde job og en almindelig økonomisk situation, er det altid vigtigt at forholde sig til sin tredje alder. Der kræver mindre ressourcer rent økonomisk desto før pensionsopsparingen kommer i gang, da rentes rente, giver mere ind kunderne lige tror. Pensionsområdet er område der hele tiden ændres. Der er regler der ændres, kundernes ønsker om deres tredje alder ændres. Derfor det vigtigt, at holde pensionen ajour, måske hvert 5 år eller i hvert fald hvis der sker nogle væsentlige ændringer. Inden for området findes der mange pensionsformer og nogle påvirker hinanden. Der er privat pensionsordninger, ordninger oprettet som led i en ansættelse. Der er specielle pensionstyper til selvstændige og så er folkepensionen som er en del af vores velfærdsydelser. Når jeg i rapporten snakker om kapitalpension, vil den i forsikringsbranchen hedde kapitalforsikring. Ligeledes vil aldersopsparing, hedde aldersforsikring. Ratepension vil hedde rateforsikring. Rapporten undersøger jeg, de forskellige pensionsformer og hvilke elementer der indgår i rådgivningen af dem. Så som samspilsproblematikker, placeringsmuligheder og efterlønsregler. Side 4 af 65

5 Problemformulering Hvad indgår der i pensionsrådgivning til private- og erhvervskunder i et dansk pengeinstitut? Hvilke pensionsformer findes der? Hvad indgår i en behovsafdækning? Hvilke samspilsproblematikker kan der opstå? Hvordan kan selvstændige erhvervsdrivende spare op til pension? Hvordan bør pensionsmidler placeres? Skal der vælges at betale til pension, hvis du har lån? Hvad er bankens rolle i valget omkring pension? Hvordan bør du nedspare din formue? Afgræsning Pensionsordninger som selvpension, indekskontrakter og lønmodtagernes dyrtidsfond kommenteres ikke på i opgaven, da de ikke har så stor relevans og ikke har kunne tegnes i rigtig mange år. Tit i pensionsrådgivning kommer rådgiveren lidt ind omkring arv og testamente og dermed henvisning til advokat. Dette er også prioriteret fra. Låne finansieret pensionsindskud i kreditforening, er der heller ikke vurderet på i opgaven. Inden for pensionsrådgivning, berøres to store emner selve opsparingen og personforsikringer, som livsforsikring, tab af erhvervsevneforsikring, kritisk sygdomsforsikring. Der er intet med omkring personforsikringer. Side 5 af 65

6 Metode Rådgivningen tager udgangspunkt i Nordjyske Banks metoder og hjælpemidler. Jeg har forsøgt at lave fiktive regneeksempler, der understøtter teorien og som ses fra både kundens og bankens synspunkt. Når det er relevant vil jeg afslutte de forskellige problemstillinger med delkonklusioner for at give en afslutning på problemstillingerne. Herudover er opgaven udarbejdet ud fra viden opbygget fra pensum i finansielle forretninger og fra elevuddannelsen. Der er især brugt informationer fra sociale ydelser 2014, Danmarks Statistisk og Borger.dk Side 6 af 65

7 De forskelige pensionsformer Det danske samfund på pensionsområdet, er opbygget med forskellige pensionsformer, nogle er en del af velfærdssamfundet, som bare står til rådighed, når du engang går på pension, andre er selvvalgte pensionsopsparinger enten som private ordninger igennem et pengeinstitut eller igennem sit job, hvor pensionsindbetalinger er en del af overenskomsten, altså en del af sin løn. Fælles for pensionsordningerne enten arbejdsgiverordningerne eller de private ordninger, er at de er kreditorbeskyttet, det betyder hvis du skylder penge til nogen og du enten ikke vil eller kan betale, så kan kreditorerne ikke gå til fogeden og få udlæg i dine pensionsmidler. Ligeledes har de samme ordninger også det til fælles at der snakkes om skattekoder, når der snakkes pensionsordninger. Skattekoderne fortæller hvordan ordningerne fradrages ved indbetaling og hvordan de beskattes ved udbetaling. Skattekoderne er også et udtryk for at pensionsordningerne kan laves om til en lavere skattekode, f.eks. kapitalpension skattekode 3 kan laves om til ratepension skattekode 2. Du kan ikke gå den anden vej. Kilde: Ingen regler uden undtagelser. Ophørende livrente har samme skatteregler som ratepension, men ingen skattekode 1. Ved aldersopsparing opereres der ikke i fradrag ved indbetaling og afgift ved udbetaling derfor har den ingen skattekode. I følgende afsnit kommer jeg nærmere ind på de forskelige pensionsformer, der er aktuelle i Danmark. 1 Side 7 af 65

8 Folkepension Folkepension skal sikre os alle at have en pension, når vi når pensionsalderen. Folkepensionen er en livslang pension, som du får så lang tid du lever. Den kan ikke overføres til andre personer. Aftalen om senere tilbagetrækning fra 13. maj 2011, gør at pensionsalderen gradvis bliver højere 2. Kilde: Sociale ydelser 2014 Pensionen er bygget op ad et grundbeløb, som alle som hovedregel er berettiget til ved mindre pensionisten tjener over kr. i 2014 efter AMbidrag. Herover vil der ske en reduktion i grundbeløbet. Kilde: Sociale ydelser 2014 Hertil kommer et pensionstillæg som er muligt at få. Men om man kan eller ej, kommer an på indkomstforholdene i hustanden. 3 Ved hustandensindkomst forståes evt. almindelig løn og løbende pensionsordninger. Kapitalpension og aldersopsparing ses ikke som indtægt. Der er dog en bagatelgrænse på kr. i reel lønindtægt for pensionisten der arbejder i 2014 Kilde: Sociale ydelser Bogen Sociale ydelser 2014 side Bogen Sociale ydelser 2014 side 159 Side 8 af 65

9 Hvis en pensionist er gift/samlevende med en ikke pensionist, er der et fradrag for ægtefællens indkomst på kr. x ½ = kr. Eksempel: pensionist gift med ikke pensionist Bemærk når der regnes med indtægt, er det indtægt efter arbejdsmarkedsbidrag Folkepensionist Ægtefælle Samlet grundlag Indtægt Fradrag i ægtefællesindtægt Indtægt efter fradrag Fælles indtægtsgrundlag Fradrag Beregningsgrundlag Modregning i pensionstillægget (32 % af ) Beregnet folkepensionstillæg ( kr.) 0 Grundbeløb Årlig folkepension Her vil altså ikke blive noget folkepensionstillæg. Eksempel: nu er begge blevet pensionister Folkepensionist Ægtefælle Indtægt Fælles indtægt Fradrag Beregningsgrundlag Modregning i pensionstillægget (16 % af ) Beregnet folkepensionstillæg ( kr.) Grundbeløb Årlig folkepension Nu blev der udløst et folkepensiontillæg til begge. Side 9 af 65

10 ATP Arbejdsmarkedet tillægspension, det er en obligationrisk pensionsordning fra du er fyldt 16 år og arbejder mindst 9 timer om ugen. Pensionsordningen kan du få fra du bliver folkepensionist, og den kan udskydes til senest 75 år. For pensionist på 67 år, er det maksimale ca kr. i 2014, og hvis du var 65 år, var det maksimale ca kr. i Kapitalpension 1. januar 2013, afskaffede regningen fradraget for indbetalinger på kapitalpensioner 5. Kapitalpension var/er en ordning, hvor den opsparede del bliver udbetalt som en engangssum, dog med mulighed for at få delt den op. Det betyder at det ikke længere findes en aktiv pensionsordning med skattekode 3. En ordning hvor indbetalingerne fradrages til og med bundskatten og ved udbetaling af ordningen betales der 40 % afgift. Der har med ordningen indtil 2009-skattereformen, været en nu og her skattebesparelse, da du dengang fik fradrag til og med mellemskatten indtil 1. januar 2010, som betød en nu og her fradragsværdi på max. 44 %, men da mellemskatten blev afskaffet blev fradragsværdien reduceres til gennemsnitligt ca. 38 %, men stadigvæk med en afgift på 40 % ved udbetaling. 6 Aldersopsparing Aldersopsparingen er pensionsordningen, der erstattede kapitalpensionen pr. 1. januar Forskellen på disse to ordninger er, ingen fradrag ved indbetalinger på aldersopsparing og ingen afgift ved udbetalingen. Ellers er princippet med, at der spares en sum penge sammen, og når pensionsalderen kommer, så kan den blive udbetalt på engang eller udbetales over flere gange. Altså ingen direkte skattegoder her, som der var med kapitalpensionen inden Gevinster på aldersopsparing bliver beskattet efter PAL-skat loven. 4 Bogen Sociale ydelser 2014 side https://skat.dk/skat.aspx?oid= https://www.familieadvokaten.dk/emner/6514.html Side 10 af 65

11 I 2014, må der indsættes kr. på ordningen, hvis der ønskes at sparer mere op i pension, skal der vælges en anden pensionsordning ratepension eller livrente. Konvertering af kapitalpension til aldersopsparing Regeringen køre en rabatordning på at få lavet sin kapitalpension om til aldersopsparing og dermed bare få afregnet afgiften med det samme, ellers følger ordningen samme udbetalingsregler mv. som den gjorde på kapitalpension, dog kan du ikke skifte til andre skattekode f.eks. ratepension. I 2013 og 2014, har du mulighed for at få lavet kapitalpension om, mod en afgift på 37,3 %, altså en lempeligere afgift på 2,7 %. Det er et stort incitament til at få lavet den om 7. Som hovedregel vil f.eks. en ordning på kr. af 2,7 % i besparelse giver kr. i besparelse til staten, husk evt. gebyr for konverteringen i pengeinstituttet eller forsikringsselskabet. Der er ingen tvivl om, at selvfølgelig ligger der en besparelse for personer med store ordninger, men guleroden i det hele ligger helt sikkert hos staten f.eks. ovennævnte eks. bliver der afregnet en afgift på 37,3 % af de kr. altså kr. nu i stedet for måske første om 10 år, hvor ordningen måske ville blive udbetalt normalt til 40 % afgift. Business.dk har skrevet en artikel den 6. maj 2013, om at staten nok står til at få 75 milliarder i statskassen nu og her. Der er endda mulighed for at det endelige tal bliver 150 milliarder 8. Dette er penge, der i dag står på pengeinstitutternes konti eller er gemt i et forsikringsselskab. 7 https://skat.dk/skat.aspx?oid= Side 11 af 65

12 Ratepension Som det ligger i ordet, bliver ratepensionen udbetalt i rater. Ratepensionen er en direkte form for lønerstatning. Den kan udbetales i mellem år og skal senest være færdig med udbetaling når du bliver 85 år. Der kommer udbetaling fra en ratepension hver måned. Den beskattes som personlig indkomst. Ratepensionen har i mange år, været den pensionsordning, der er blevet brugt for enten at undgå topskat eller i hvert fald minimere topskatten, da der gives fradrag for pensionsindbetalinger til med topskatten. Dermed kan der opnås en stor skattemæssig gevinst med forskellen på et fradrag i topskatten og en udbetaling der beskattes i personligindkomst (bundskatten), så hvis indkomsten når du når pensionsalderen kan holdes under topskatten, så vil den skattemæssige gevinst være topskatten på maks. 15 % i 2014 (besparelsen kommer lidt an på det skrå skatteloft) Udviklingen for ratepensionsindbetalingsmulighederne har været på nedadgående retning. I 2009 blev der indført loft over indbetalingerne på ratepension. Loftet trådte i kraft for indkomst året 2010 og var på kr., loftet var det samme i 2011, og så i 2012 og 2013 blev loftet sat til , og i 2014 hedder loftet kr. 9 Livrente Afløseren til ratepensionens mulighed for at fradrage i topskatten, blev livrente, dermed har du muligheden for samme skattemæssige fordel som ratepensionen. Livrenten blev opdelt i ophørende livrente og livsvarig livrente. Ophørende livrente Den ophørende livrente fungerer i princippet på samme måde som ratepensionen. Den eneste forskel er at du i stedet for maks. kan få en ratepension udbetalt i 25 år, så kan du her vælge selv hvor lang tid den ophørende livrente til udbetales over. Den skal dog bare være min. 10 år ligesom Side 12 af 65

13 ratepensionen. Det giver ikke nogen meningen f.eks. at vælge 50 år, for så skal du vælge en almindelig livrente, der er livslang. Fradragsregler og skatteregler er på en ophørende livrente, helt det samme som ratepensionen. Fradrags beløbet på en ratepension og ophørende livrente, må kun være kr. tilsammen i Livrente i forskel til ratepension i banken, så laves en livrente kun i et forsikringsselskab (det kan godt tegnes igennem banken, men det er ikke en konto ligesom aldersopsparing, kapitalpension og ratepension, men en konto ved et forsikringsselskab). Livrente om det er ophørende eller livslang, så er det i princippet en gambling mellem dig og forsikringsselskabet. Bliver du ælder ind gennemsnittet, så har du i princippet vundet vædemålet, da du nu vil begynde at få mere udbetalt ind, du har sat ind på livrenten. Dør du inden gennemsnittet eller før du når pensionsalderen, så er pengene som hovedregel tabt, hvor en pensionskonto vil komme til udbetaling til de efterladte. Livrente ses som en forsikring, og en forsikring kan der næsten altid laves uendelige tilvalg. Så du kan købe ekstra dækninger, i form af garantier på at der vil blive udbetalt i f.eks. en aftalte periode mv. det vil koste en procentsats af summen du har indsat på pensionsordningen. Livslang livrente Den livslange livrente har skattekode 1, det vil siges, at ratepension og kapitalpension kan laves om til denne, men den kan ikke laves om til de andre. Ordningen er faktisk, et direkte supplement til folkepensionen, den bliver ved og ved ind til du ikke er her længere. Hvis du ikke når folkepensionen, så falder den ikke til andre, det samme sker med den livslange livrente (ved mindre der er tegnet garantier). Der er ingen aldersgrænse for hvornår du kan oprette en livslang livrente pension. Der er fradrag for indbetalingerne op til og med topskatten. Hvis ordningen er tegnet som privatordning og du indbetaling på ordningen i 10 år eller mere, så får du fuldt fradrag i det år du indbetaler, eller der Side 13 af 65

14 aftales en indbetaling på kortere tid, så vil fradraget blive delt ud over 10 år, en 1/10 fradrag. Dog er der en bagatel på kr., så hvis du indbetaler det eller mindre, kan du trække det fra samme år, selv om du måske ikke har planer om at indbetale igen næste år. Hvis ordningen er arbejdsgiveradministreret, så vil du få fradraget året du indbetaler. Pensionsudbetalingsalder En pensionsordning, der er oprettet før 1. maj 2007, kan udbetales fra du bliver 60 år. Hvorimod en pensionsordning oprettet herefter kan udbetales 5 år før pensionsalderen. Hvilket i dag betyder fra 62 år. Og der er ingen tvivl om at pensionsalderen er stigende, så hvem ved hvor den er om 20 år. Angående ordninger oprettet før 1. maj 2007, er endnu en grund til at konvertere sin kapitalpension til aldersopsparing, trods at det rent økonomisk ikke er en gevinst, måske fordi pengeinstituttet omkostninger overstiger rabatten på de 2,7 %. Men ved en konvertering af en kapitalpension, hvor ordningen er oprettet før 1. maj 2007, så føreres udbetalingstidspunktet med over på aldersopsparingen. Hvorimod, hvis du lod din kapitalpension stå og oprettede en aldersopsparing. Så vil du kun få kapitalpensionen ved 60 år, men aldersopsparing vil køre efter de nye regler. Udbetaling af pension i utide Trods ordningen er bundet til et bestemt tidspunkt. Så er det muligt at få ordningen udbetalt før tid, dog mod en ekstra høj afgift. Se nedstående skema for at se afgiftsreglerne (kapitalpension var tidligere 60 %, men der gives jo rabat ved konverteringen, så der er også indført rabat ved udbetaling i utide, den kommer nok tilbage på normalt niveau efter 2014.) Side 14 af 65

15 10 Undtagelse: ved kapitalpension, aldersopsparing og ratepension kan du dog få ordningen ubetalt til normal beskatning, som var du nået pensionsalderen, hvis du har fået en livstruende sygedom, hvis du dør eller du er blevet erkendt førtidspensionist. Ved livrente, er der ingen fasteregler. Igen er det en gamling mod et forsikringsselskab, så det er jo deres gevinst hvis du bliver syg og evt. ikke når at få brug for din livrente. Men det er meget forskelligt fra selskab til selskab, og om du har mulighed for at vælge en ekstra dækning, der giver dig tilbagekøbsret på livrenten. Beskatning af afkast Indkomst på pension, om det kommer fra obligationer, aktier, rente på konto mv. så beskattes det som PAL-skat på 15,3 %. Dermed er det en noget mildere beskatningen på sine pensioner fremfor de frie midler. På frie midler beskattes kapitalindkomst beskattes hvis du er topskatteyder med 42 % plus kirkeskat, og ellers beskattes det i bundskatten plus kirke ca. 40 %. Aktieavanceindkomst beskattes for de første kr. i kursgevinst med 27 %, herover med 42 %, i indkomst året. Satserne er de gældende for På pensioner beskattes kursgevinster efter lagerprincippet, dvs. det beskattes i indkomst året, og hvis der har været negativ kursgevinster gemmes det til bedre år. Ved frie midler bliver det 10 Side 15 af 65

16 beskattet efter realisationsprincippet, dvs. det først bliver beskattet når kursgevinsten/tabet er realiseret altså solgt. Begunstigelse på pension Når en pension oprettes, skal der vælges begunstiget på ordningen, dvs. hvem skulle i værste fald få pengene fra pensionsordningen, hvis du ikke var her til at få dem. På pension med skattekode 1, 2 og 3. Kan følgende indsættes 11 : Ægtefælles/registreret partner Frasepareret eller fra skilte ægtefælle/registreret partner, Børn Børn og deres efterkommer (livsarvinger) Stedbørn og deres efterkommer (også sted børn mv. fra separeret eller fraskilte partnere) Samlever Samlevers børn og deres efterkommere Nærmeste pårørende Du kan også lade være med at vælge og lade pengene gå i boet Sikret opsparing Pensionsopsparing er kreditorbeskyttet, dvs. de ikke kan pantsættes eller tages udlæg i. Herudover er indestående på pensionskonto, dække ubegrænset, hvis banken skulle gå konkurs, hvorimod almindelig indestående er dækket af indskyder garantifonden, med hvad der svarer til EUR. Samfundsmæssig udvikling Pensionsområdet er et område der er blevet rørt meget ved den sidste tid. Der er kommet nye efterlønsregler. Vilkårene for pensionsalderen er blevet sat op med to år, dog over en overgangsfase. Pensionsalderen skal revurderes hvert 5. år. 11 Side 16 af 65

17 Indbetalingslofterne på pensionsordninger ændre sig, samtidig med hvornår du kan FÅ dem udbetalt. Fradragene på indbetalingerne er også ændret, sidst er med afskaffelsen af kapitalpensionen 01/ , da fradragene på ordningen var blevet ugunstige efter fjernelse af mellemskatten. Reformerne er med til at forsøge at styrke de problemer med den stigende gennemsnitslevealder og dermed stigende antal pensionister, som skal have folkepension og dermed presse velfærdsstaten. Aldersudvikling Aldersudviklingen i det danske samfund, er og bliver et endnu større problem. Hvis der bare ses på de sidste 4 år, så har udviklingen i folkepensionister være kraftigt stigende, og dette ville det blive ved med. Kilde: På denne graf fra Danmarks Statistisk, kan det ses på 4 år, er folkepensionister steget med ca personer. Dette er en kæmpe belastning på velfærdsstaten. Hvis der nu bare tages udgangspunkt i grundsatsen for folkepensionen, så vil det være en belastning med min kr. 12 mere i pensionsudbetalinger. Kun taget udgangspunkt i grundsatsen, da der også er nogen der får pensionstillæg x Side 17 af 65

18 Dette er langt fra noget det gør velfærdsstaten i Danmark rigere. Hvis der så sammenlignes med der bliver født færre og færre mennesker i Danmark, og dermed færre til at betale skat. Ud af de flere folkepensionister, er der helt sikkert en del jobstillinger, der er blevet nedlagt pga. besparelser i de forskellige virksomheder. Dette gør bare at der er færre til at betale skat sammen med at der er flere der skal have pension. Danmarks Statistisk, har lavet et estimat over, hvad de mener at børns gennemsnitslevealder er, ved dem der er blevet født de sidste 23 år. Kilde: Denne statistisk viser at forskellen fra børn født i 1990 til børn født i 2013, at gennemsnitslevealderen stiger med 2 år, over denne årrække. Dette sætter endnu mere pres på folkepensionen, hvis den skal være som den er i dag. Dette er et kæmpe problem, at der bliver flere og flere folkepensionister, mens der bliver færre og færre i den aldersdygtige alder, til at tjene penge og betale skat til statskassen, så der til velfærdstaten kan fungere. Side 18 af 65

19 Delkonklusion på aldersudvikling i forhold til pension I mine øjne, er der ingen tvivl om hvor vi er på vej hen i forhold til vores alles folkepension. Den er der, og har stort set altid været her i mens vi har haft en velfærdsstat. Men fremtidens folkepension bliver strikket helt anderledes sammen. I dag, når du bliver pensionist har du ret til folkepensions grundbeløb og hvis du ikke selv har for store pensionsudbetalinger, så har du også ret til folkepensionens tillæg. Når vi måske kommer 10 år længere frem, så tror jeg på der bliver rørt dramatisk ved den. Da stort set alle der er ansat inden for en overenskomst betaler ind til pension via lønsedlen, og pension og er et emne ved lønforhandlingerne i overenskomsterne rundt omkring. Dette ser jeg kun en grund til, det er helt klart når vi kommer længere frem, så passer det med at alle der har været normalt på arbejdsmarkedet, har betalt så meget ind til pension, at pensionen de selv har sparet sammen, er den de har og leve for. De kan ikke få folkepension, da regeringen har fjernet folkepensionens grundbeløb og indført at der kun er folkepension til de hårdeste ramte, se det som et slags folkepensionstillæg. Det der svare til folkepensionstillægget, kunne godt bliver forhøjet således, at grundbeløbet er der I. Jeg synes der er flere veje der peger denne vej. Først er den store stigning i folkepensionister, som gør at velfærdsstaten ikke kan følge med. Hvis der så kigges på indførelser at andre pensionsordninger de senere år. Ratepensionen hvor der blev indført loft, og så blev loftet sænket og nu ligger det på omkring de kr. Tidligere blev ratepensionen brugt til at mindske topskatten. Hvis du kommer over loftet på ratepensionen, er den nye ordning livrente. Et komplet alternativ til folkepensionen. I bund og grund er det samme principper der ligger bag dem. Folkepension: Du betaler din skat til velfærdsstaten og det er en del af pakken, er at du har ret til folkepension, når du bliver pensionist. Hvis du dør inden du bliver pensionist, tja så får du ikke Side 19 af 65

20 noget i pension og det er der heller ikke nogle efterladte der gør. Men bliver du 110 år. tja så har du bare levet længe og koste en masse penge for velfærdsstaten, da du har fået pension lige siden du blev pensionist. Livrente: Du betaler enten ind på pensionsordningen via arbejdsgivere eller privat. Når du engang bliver pensionist, så har du gennem årene betalt ind på ordningen og ud fra det du har betalt ind på ordningen, har du ret til en livsvarig månedlig udbetaling. Dør du inden pensionsalderen, så som hovedregel, er dine penge tabt helt ligesom folkepensionen. De store forskelle ligger i at folkepensionen er en gamling med staten og du betaler skat, og livrente er en gamling med et forsikringsselskab og du betaler ind til en pensionsordning. Det hele er en gamling om, når du at få pension og bliver du ældre ind gennemsnittet. I mine øjne er der ikke tvivl om, hvor udviklingen er på vej hen. For hvert personer, der ikke skal have folkepensionens grundbeløb spares der 7 mia. kr. i statskassen. Det ene parameter staten kan skrue på, er det ovennævnte, det næste er at sætte folkepensionsalderen løbende op, hvilket de også gør nu fra 65 til 67 over en overgangsfase, men pensionsalderen skal pt. revurderes hvert 5 år. Ved at sættes folkepensionsalderen op, bibeholdes der nogle i arbejde, og dette betyder færre folkepensionister. Dette vil selvfølgelig give noget, men i forhold til folks helbred mv. vil jeg ikke mene at den kan sættes ret meget højere, så ender det med at nogle begynder at dø af alderdom på deres arbejde. Behovsanalyse Hvis du snakker om rådgivningspunkter som pension, bolig, forsikring og lignende i en bank, så er pension helt klart det område der vækker mindst interesse for kunderne. Især hvis du siger aldersgruppen år og mange mellem år ligeledes. De mener der er lang tid til pensionen og der er ingen grund til at kigge nærmere på det nu. Side 20 af 65

21 Kunderne ved at de har en pension gennem deres arbejde og den er tvunget. De mener at det helt sikkert er mere end rigeligt. Det kan bankrådigiveren ikke vurdere om det er, det er helt op til kunden, hvad han synes og mener. Men det er utroligt vigtigt at forholde sige til området pension. Bare den 1½ times tid et pensionsmøde det tager, herefter ved du hvordan verden ser ud og så kan du vælge at gøre noget eller lade være. Indgangsvinklen til pension for mange er i bund og grund, at det er et emne der er svært at forholde sig til og dermed bliver det uoverskueligt for dem. De fleste ved godt at det er vigtigt bare at have lidt styr på fremtiden, og derfor bliver det nogle gange noget folk de går og er nervøse for, at tage hul på. Der findes et hav, af dårlige undskyldninger: Jeg regner ikke med at blive så gammel, det gør vi nemlig ikke i min familie, pension, det er ikke lige mig!, Jeg vil bruge mine penge nu. For hvad nu hvis jeg dør inden min pension, så er det trælst at have sparet en masse penge sammen (Hvad nu hvis du så bliver gammel, og ikke har nogen pension.?) Når du som rådgiver støder på kunderne, der har sat sig lidt ind i pensionen, er det ofte pga. kunderne er interesseret i at få et nedslag i topskatten. En behovsanalyse er en hjælp til at finde frem til kundens egentlige behov vha. spørgsmål og udregninger. Det er vigtigt at få en god dialog med kunden, og stille nogle gode spørgsmål, desto bedre kan der findes frem til kundens behov, end måske bare lige en topskatte besparelse, og måske endda gør pension spændende for kunden. Spørgsmålene ville f.eks. kunne omhandle: - Livsværdier: Hvad ønsker du at bruge tiden på, som pensionist f.eks. rejser m? - Bolig: Blive boende i hus, eller tænkes der noget andet? - Gæld: Er alt gæld betalt ud? Passer det med løbetiden på boliglånet mv! - Udgifter: Kigge på reduktion i udgifterne f.eks. ingen a-kasse og fagforening til den tid. - Økonomi: Hvad skal der være i rådighedsbeløb om måneden? Det er ikke sikkert, at du som rådgiver får svar på alle spørgsmålene, da det ikke er sikkert at kunderne har forholdt sig til disse områder før. Men spørgsmålene er med til at give et klarer blik Side 21 af 65

22 af hvad kunden ønsker. Næste skridt er at få foretaget en egentlig behovsanalyse, som kan give det fulde overblik. En behovsanalyse tager udgangspunkt i følgende: Kundens civilstand Første vigtige punkt at få styr på i din rådgivning, er hvordan kundens/kundernes civilstand ser ud. Enlig, samlevende eller gift. Dels fordi enlige har mulighed for at få et højere folkepensionstillæg end samlevende eller gifte har, og så også fordi hvem skal arve mv. En pensionsordning i dag, er næsten altid forud fyldt med nærmeste pårørende. Dette er også fint i de fleste tilfælde. Men der er forskellige arveregler alt efter om ordningen er oprettet før eller efter 31. dec Lige meget hvilke arveregler der er tale om, er det vigtigt at de bliver stemt af, så det passer. Den store forskel er at pr. 1. jan 2008 og frem så er samlevende blevet lige stillet med, hvis man er gift, hvis man opfylder følgende kriterier: - Fælles bopæl og venter fælles barn/børn, eller har fælles barn/børn, eller - Levet sammen på fælles bolig i et ægteskabeligt forhold i de sidste 2 år, før dødstidspunktet. 13 Det er vigtigt at have styr på det, af to årsager. Først, kan det risikeres at et par er gift og f.eks. har været det i 20 år, og de har to børn. Hvis så de går fra hinanden, manden har en stor pensionsordning, der er begunstiget nærmeste pårørende hvilket var fint da, han var gift med ekskonen og nu tænker han det egentlig stadigvæk er i orden, nu da de er blevet skilt, for så er det børnene, der arve som nærmeste pårørende ifølge arveloven. Hvis nu manden ikke har styr på hvilke arveregler der er gældende, måske er de gamle blevet lavet om til de nye regler. Det betyder hvis nu manden får en kæreste som han gerne vil tilbringe resten af hans dage sammen med og han stadigvæk mener børnene burde arve, hvis der sker ham noget. Så er problemet bare, når og hvis ham og den nye kæreste opfylder et af punkterne for reglerne for samlevende, så har hun første prioritet til at arve og børnene har intet at kunne gøre ved det, hvis det er de nye regler der er gældende. 13 Side 22 af 65

23 Et andet eks. vil være hvis en enlig mand på f.eks. 35 år, som har en pensionsordning efter de gamle regler og begunstigelsen er nærmeste pårørende, da han ikke pt. har nogle nærmeste pårørende, så vil pensionen gå i boet og hermed vil forældrene få arven eller den vil gå til evt. kreditorerne. Hvis han så finder en kæreste, de får børn, de bliver aldrig gift, og han tænker hun nu vil være hans nærmeste pårørende, eller sådan set ikke har tænkt på det, hvis han så lige pludselig går hen og dør, så vil børnene arve og springe kæresten til børnene over, da de ikke er gift, men de er godt nok samlevende, men dette gælder ikke i forhold til den gamle arvelov. Dvs. der er flere problematikker i begunstigelses situationer på sin pension, og det er vigtigt, hver gang der sker noget nyt på civilfronten, at du kort tager stilling til, hvad skal der ske med mine pensionsmidler hvis jeg dør. Formueforhold Næste punkt, er at få styr på kundens formueforhold, da det er vigtigt at få styr på hvordan kundens likviditet ser ud. Er der likvider på kontoen, eller står formuen i aktiver, eller hvordan ser det i det hele taget ud! Det er også vigtigt at tage en snak omkring friværdi i f.eks. bolig. Hvad er planen med den? Skal boligen sælges og realisere friværdien, når pensionsalderen er på trapperne og så flytte i en lejlighed. Omkring likvide midler, skal der tages stilling til om der løbende bliver sparet op på løbende konti. Hvis pengene ikke er øremærket til noget og måske først skal bruges til pension, så vil det være mere fordelagtigt at sætte pengene på en pensionskonto i forhold til lavere PAL-skat beskatning af kursgevinst mv. Indkomstforhold Kundens indkomstforhold er med til at fortæller, hvad der har været vant til at komme ind på kontoen og dermed også synliggøre kundens behov, alene set fra den økonomiske betragtning. Side 23 af 65

24 Indkomstforholdene holdt op i mod kundens nuværende udgifter, kan afspejle et rådighedsbeløb, der måske skal forsøges at bibeholdes ved pensionsalderen. Der skal ses på, indkomstforholdene i forhold til hvad pensionsordning, der kunne være mest gunstig at vælge, ud fra en ren skattemæssig betragtning i forhold til at spare noget topskat. Nuværende pensionsordninger Nuværende pensionsordninger, er nok den væsentligste del sammen med indkomstforholdene i en behovsafdækning inden for pension. Alle har en pensionsordning i Danmark i dag. Folkepensionen er til alle, og hvis indkomstforholdene ikke er så store i familien, når den ene går på pension, så er det måske muligt at få folkepensionstillæg. Stort set alle der er alm. lønmodtager på arbejdsmarkedet i dag, har en arbejdsgiverspension, som er en del af overenskomsten. Ellers har mange også en privattegnet ordning, tit igennem banken. Herudover indbetaler alle lønmodtagere til ATP (Arbejdsmarkedet tillægspension). De fleste har ikke et samlet overblik over deres pensionsordninger, da der kan være flere og hvad de har af konsekvens for hinanden, og hvor meget der kommer til at stå på ordningerne, hvis indbetalingerne fortsætter som de er i dag. Det er her pensionsrådgivningen fra banken kommer ind i billedet. Bankerne bruger meget den samlede pensionsrapport, som kan fås fra rapport kan hentes vha. NEMID. Hjemmesiden bruger op til et par min. på at indsamle dine pensionsoplysninger. Eneste undtagelser er LD (Lønmodtagernes dyrtidsfond) og Tjenestemænd i staten, regionerne og kommunerne får heller ikke deres tjenestemandspension med i rapport, samt bliver der ikke regnet folkepensionstillæg, det er lige vigtigt at være opmærksom på det. Side 24 af 65

25 Rapporten bliver lagt over i bankernes pensionssystemer (sker tit automatisk), og ud fra kundernes nuværende indtægter, kan der nu rådgives omkring evt. manglende pensionsindbetaling, for enten at kunne opretholde nuværende levevilkår eller måske 2/3 dele af nuværende levevilkår. Kundesamtalen Så skal kunden i stolen for at behovsafdækningen kan fortsætte. Ovennævnte punkter er en del af forberedelsen af samtalen til selve kundemødet. Ved kundesamtalen er utroligt vigtigt at lytte til hvad kunden har at sige. Så rådgiveren kan danne sig et billede af f.eks.: - Hvornår ønsker kunden/kunderne at forlade arbejdsmarkedet? - Vil kunden/kunderne blive boende i deres nuværende hus? - Nogle kunder, har en meget stor drøm om selvrealisering igennem en masse rejser! Hvis dette er ønsket er det vigtigt at vide det? - Vil levevilkårene i forhold til ens penge i dag, skulle fortsætte? En generel levevej, for de fleste, er at du er mest frisk desto yngre du er, og det gælder selvfølgelig også desto yngre pensionist du er, desto friskere burde du være. Derfor er et godt billede, at illustrer for kunderne følgende: Side 25 af 65

26 Den røde del i figuren, som en kapitalpension eller aldersopsparing hvor det er en engangssum, der kommer til udbetaling ved pensionstidspunktet. Det skal ses i forhold til manges ønsker om måske at dække noget gæld af, rejse jorden rundt, få den bil de altid har drømt om. Med andre ord, så skal der bruges mange penge i starten. Herefter illustrer figuren trappetrin, som skal ses lidt som hvad helbredet strækker til i forhold til at du bliver ældre og ældre. Nogle af trinene kan f.eks. bygges op af en ratepension på 10 års udbetaling og måske en anden med 15 års udbetaling. Så kan det nederste trin være folkepension og en livrente, da selvom hvor gamle vi bliver og hvad helbredet sig, så skal der altid bruges lidt penge. Erfaringen viser, at der er ikke mange kunder, der har tænkt på pension på denne måde. Men de syntes det helt sikkert er den mest ideelle måde at spare op til pensionen på. Ud fra hvad rådgiveren har fundet frem inden mødet, og hvad de så snakker om til møde og får behovsafdækket kundens behov. Så vil de til sammen kunne komme frem til en løsning med evt. manglende indbetalinger til nogle pensionsordninger, det kan også være at nogle indbetalinger skal flyttes rundt og til sidst er muligheden også for at der ikke er behov. Men i de fleste rådgivnings situationer, vil der være et behov, og efter som levevilkårene er i dag, og de fleste regner med at være friske pensionister, der vil det hele, så mangler der næsten altid pensionsopsparing. Så er næste spørgsmål bare vil og kan kunden kunne undværer nogle penge til opsparing til sin pension, i manges tilfælde, er det prioritering, og hvad der endeligt kan nås i forhold til tidshorisonten til pensionsalderen. De flestes behov er uopnåelige, fordi de begynder at tænke på pensionsopsparing for sent. Side 26 af 65

27 Eksempel på behovsafdækning. Både Mette og Peter betaler ikke til efterløn, derfor skal der tages udgangspunkt i en pensionsalder på 69 år ifølge prognoserne, vil pensionsalderen for dem være 69 år. Mette og Peter er gift. De har et ønske om at få kr. efter afgift som en engangsudbetaling, når de bliver pensioneret. Peter har en løn på kr. om året og Mette har kr. om året. Altså tilsammen en årlig indtægt på 1 mio. kr., som de ønsker at dække de første 15 år af deres pensionstilværelse. Parret har et hus med et 30 årigt kreditforeningslån med afdrag, som skulle være betalt ud ved pensionsalderen. Efter de 15 år, tænker de at de stadigvæk vil leve godt, men har ikke behovet for de dyre biler og de dyre rejser, så en årligindtægt der ligger i omegnen af kr. til sammen, vil passe dem fint. Peter og Mette har kun været i job i et års tid. Tidligere har de læst, så der er ikke så meget pensionsopsparing nogen steder. Peter har to arbejdsgiverordninger, begge har kun været i gang i en måned, da der ikke var pension det første år. Peter ratepension kommer til at lyde på kr. årligt og livrenten kr. årligt (pensionsindbetalingerne, er efter forsikringsbetalinger til TAE, Liv- og Kritisksygdomsforsikring). Peter har en kapitalpension på kr. i Nordjyske Bank, som der ikke bliver sat penge ind på. Mette har ingen pension igennem jobbet, hun får bare lidt ekstra i løn i forhold til normallønnen svarende til hendes stilling. Mette har en kapitalpension på kr. i Nordjyske Bank. Side 27 af 65

28 Der kan nu vurderes på hvad Peter og Mettes endelige behov er! De vil gerne opretholde nuværende levevilkår. Det betyder ikke at de behøver at bibeholde nuværende løn. Da der skal kigges på deres budget for at få et overblik over hvilke udgifter der vil falde væk, når de bliver pensionister. Da udgifterne alt andet end lige, vil blive reduceret f.eks. - Ingen fagforening (4.000 kr. netto besparelse årligt) - Ingen a-kasse ( kr. netto besparelse årligt) - Igen kreditforeningslån ( netto besparelse årligt) Disse udgifter udgør samlet kr. netto om året, de ikke behøver at opretholde i pension. Ligeledes skal de ikke betale arbejdsmarkedsbidrag på 8 % af lønnen. Dette reducerer også deres behov. Men de mister så begge to, deres beskæftigelsesfradrag på maks kr. samlet, hvilket netto er ca kr. årligt, dette skal så dækkes af med en pensionsopsparing. Hvis der bare tages udgangspunkt i Peters løn, på de kr. efter AM-bidrag = kr. og at topskattegrænsen er kr. i 2014, dvs. at Peter betaler topskat af kr. Hvilket giver at han har kr. netto tilbage. Og regnestykke hed, at de kunne spare kr. så først og fremmest, skal Peters topskat fjernes. Der mangler dog stadigvæk kr. at parret kan spare netto i løn. Med en marginalskat nu på 39 %, så svare det til at de yderlig kan spare kr. i pensionsopsparing brutto. Alt i alt giver det en reducering i behovet før AM-bidrag på kr. (AM-bidrag + brutto ved topskat + brutto ved bundskat). Dette betyder at de skal dække en lønindtægt på = kr. Dette vil være deres behov, som i sidste ende bliver lidt bedre ind i dag, da der ikke er taget højde for at de ikke vil skyde ind på pension, når de bliver pensionister og det gør de nu. Ønsket er således følgende: Alder Aldersopsparing Folkepension ATP Livrente Ratepension Total årlig engang udb. løbende udb Side 28 af 65

29 Der tages ikke udgangspunkt i deres nuværende kapitalpension, da de er så små. Jævnfør beregning i bilag 1 har Peter og Mette samlet brug for at spare kr. op om året på en aldersopsparing, kr. på en ratepension om året og jævnfør bilag 2 har de brug for at spare kr. op om året på en livrente. Da Peter har kr. om året på en ratepension og kr. om året på en livrente. Betyder det at de mangler følgende: Årlig indbetaling Aldersopsparing Ratepension Livrente Resultatet er helt klart opnåeligt pga. Peter og Mette begynder forholdsvis tidligt at få styr på deres pension. Ud fra en ren skattemæssig betragtning, vil det helt klart være mest optimalt, at det er Peter der skal sparer op på ratepensionen og på livrentepension, da han er oppe og betale topskat og disse to ordninger, kan fradrages i topskatten, hvilket betyder en skattebesparelse på 15 %. Vel og mærket mulighed for at han kommer i topskatten, når han måske skal have rate- og livrenten udbetalt. I hvert fald hvis der ses på topskatte grænsen i dag. Men der er ingen der ved hvordan den ser ud, når de skal pensioneres, derfor vil rådet være at tage skattebesparelsen nu. Hvem der spare op på aldersopsparingen, er sådan set lige meget, hvis der kigges efter skattebesparelse. Derfor, hvis Mette også skal have lidt pension, skulle det være hende der skal spare op på en aldersopsparing. Når Peter står for alt opsparingen på livrenten. Så er det vigtigt at livrente ordningen bliver sikret. Så selvom Peter nu skulle død, at den så kommer til udbetaling til Mette. Denne dækning vil resultere i, at udbetalingen bliver mindre, da det er sådan man betaler for dækningen. Dette skal Side 29 af 65

30 undersøges om de kan leve med nedsættelsen af udbetalingen, eller skal der betales mere ind på livrente ordningen. Der er ingen af løsningerne på aldersopsparing, ratepension eller livrente, der kommer i karambolage med lofterne for indbetalinger på de forskellige ordninger. Ovennævnte løsning, som rådgivningen er kommet frem til ud fra Peter og Mettes behov, så skal parret undvære kr. netto om måneden til pension. Det er helt op til parret, om de synes de kan findes disse penge. Det er bare vigtigt at huske, hvis de mener at de ikke kan, så skubber de problemet, og behovet for indbetaling til pensionen senere hen, stigere væsentligt da der bliver færre år til pensionen og de derfor selvfølgelig har færre år til at spare op i, men det kommer også til at mangle rentes rente, fordi de begynder senere. Generelt omkring pensionsrådgivning i forskellige aldre Som alt andet i bankverdenen er pensionsrådgivningen meget individuelt, i forhold til præferencer. Men især også hvor du er i livet. Unge studerende, har ikke lige en økonomiske frihed i budgettet til at ligge penge til side til pension. Det er især en af grundene til at unge finder pension ekstrem uinteressant, og det gør det heller ikke bedre i forhold til unges adfærd i dag, med at bruge penge. Der er rigtig mange der slet ikke vil forhold sig til i det hele taget at spare op på en almindelig opsparingskonto. De lever efter princippet, hvad nu hvis jeg dør i morgen, så pengene skal bare bruges med det samme. Derfor er pension endnu værre, da pengene ikke kan hæves her. I det unge segment, er det bare godt hvis de bare går i gang med at spare stille og roligt op. Når først, kontoen er oprettet så er det lettere løbende at få sat indbetalingerne op. Selve pensionsrådgivningen, om hvad der er mest relevant, er lettere at få afklaret når der er fundet et fast job og desto mere bundet du bliver af familie (kone/mand og børn), hus, campingvogn mv. så er det endnu vigtigere at få ordnet pensionen også i forhold til at komme i gang med den rigtige opsparing der passer hele familiens behov. Side 30 af 65

31 Investering af pensionsmidlerne Investering af pensionen er næste skridt i forhold til, at sikre sine pensionsindbetalinger, som minimum bare imod inflationen, så pengene ikke bliver mindre værd, men så også for at få en lille forrentning af sine penge, og dermed ikke behøver at sætte så meget ind på pensionen imod hvis man ikke havde fået en forrentning. F.eks. i beregningen brugt tidligere i bilag 1, er der regnet med en rente efter skat og inflation på 2 %, så bliver der regnet i nutidskroner. Som rentemarkedet er i dag, er du nød til at gøre noget aktivt med dine penge og dermed investere dem. Dette er selvfølgelig forbundet mod en hvis risiko, men hvis du ikke tager bare en eller anden form for risiko, så kan du være sikker på at dine penge på pensionen bliver mindre og mindre værd, set i nutidskroner. Da forrentning på en almindelig konto i dag ligger meget tæt på 0 % og inflationen på ca. 2 %. Noget at det vigtigste ved investering, er risikospredning af sine investeringer, så ens investering ikke kun satses på en hest, og hvis den så dør, så er der ikke mere tilbage af investeringen (Dog siger pensionsloven, at der maks. må investeres i 20 % i samme selskab af sine samlede pensionsmidler, med en bagatelgrænse på kr.). Derfor er det en rigtig god ide, at få professionelle til at investere for sig. I Nordjyske Bank er der to måder at investere sin pension på, hvis du ikke tæller med, at du selv kan investere og at kontant placering på en konto heller ikke tælles med. Der kan investeres via Bankvalg eller Pensionspleje, dem vil jeg komme ind på lidt senere. Risikoprofil Det allerførste der skal styr på når, der i det hele taget snakkes rådgivning omkring investering, er kundens risikoprofil. Risikoprofilen er med til at lære kunden bedre at kende og forstå den økonomiske situation, samt hvilke risici der tør tages og samtidig er den også med til at afdække reglerne omkring MiFID lovgivningen. Profilen kommer ind på følgende: Side 31 af 65

32 Indkomst og formueforhold Giver overblik over kundens økonomi og dermed hvilke risici kunde kan bære økonomisk Tidshorisont Meget væsentlig, da den er med til at give en pejling af fordeling på investeringen og hvornår de risici der tages, skal begynde at være mindre. Investeringsformål f.eks. omkring pension, så er pengene øremærket til det, og det er vigtigt at pengene er der til den tid, hvorimod hvis det var ren spekulation, så løbes der normalt højere risici Risikovillighed Typisk defineres ud fra lav, mellem eller høj risiko. o Lav risiko, er du den forsigtige type og kan forvente et afkast der ligger lidt over renten på en konto. Du vil ikke opleve de store udsving. o Mellem risiko, her går du efter en forrentning der ligger noget over renten på markedet og rente på obligationsmarkedet. Der kan være perioder med udsving og negativt afkast. o Høj risiko, her påtager du dig en meget høj risiko både for tab og gevinster. Du ridder faktisk hele tiden på bølgen, er markedet på toppen, så er din investering også det, og ligeledes er markedet i bund, så er din investering det også. Kendskab erfaring, interesse og viden til investering, er med til at forklarer om kunden i det hele taget er egnet for investeringen og om kunden selv skal have indflydelse på investering via specifikke ønsker. Risikomærkning Risikomærkning er med til at gøre investeringsprodukterne mere gennemskuelig, samt fortælle lidt omkring hvad risiko, der anslås ved at investere i produktet. Risikomærkning er opdelt i tre farver. Side 32 af 65

33 Kilde:http://www.danskebank.dk/PDF/PRISER-VILKAAR-FAKTAARK/Investering/Risikomaerkninginvesteringsprodukter.pdf Placeringsmuligheder Bankvalg I Nordjyske Bank, har vi bankvalg som er et meget eftertragtet produkt, som tilpasses efter kunden risikoprofil. Side 33 af 65

34 Bankvalg er et produkt hvor du som kunde faktisk kun skal tage stilling til din investering, den dag der bliver tage stilling til din risikoprofil, selvfølgelig kan der løbende komme opdateringer. Bankvalg går ud fra som set i bilag 2, at tilpasse kundens investerings sammensætning ud fra tidshorisont og risikovillighed. Når det første er på plads, så overlader kunden sine investeringer i professionelle hænder i banken, hvis formål kun er få det bedst mulige ud af investeringen. Banken tilpasser løbende investeringerne i forhold til investeringsprofilen og markedet. 5 gode ting ved bankvalg Du skal ikke selv bekymre dig omkring dine investeringer, når der er uro på markedet, det kan du lade professionelle gøre Historiske gode afkast (ikke en garanti for fremtidige) på f.eks. gennemsnitlig 6 % pr. år de sidste 10 år med middel risiko og tidshorisont over 15 år. 15 Professionelle folk til optimering af dine investeringer Kæmpe risikospredning tit langt større end du selv ville kunne, da du er med i store puljer. Reduceret kurtage udgifter Koster dog omkring 0,5-0,75 % i årlige omkostning af kursværdien Bankvalg er et attraktivt produkt fra pensionsordninger over kr. Pensionspleje Et produkt som bankvalg, der bliver tilpasses dine behov. Pensionspleje, er for depoter fra kr. og op. Pensionspleje, går lidt mere i dybden og du får som kunde lidt mere forståelse og indflydelse på dine valg. Der er en hyppigere opfølgning på depotet. Dine fordele ved pensionspleje 16 Investeringen tilpasses din investeringsprofil 15 Bilag Side 34 af 65

35 Automatisk investering af indestående på konto Automatisk salg til dækning af udbetalinger Følger bankens anbefalede investeringsfordeling Adgang til et bredt udbud af investeringsforeninger Professionel pleje Information om handler Information fra investeringsforeningerne Afkastopgørelser efter eget ønske Lave priser Pension for virksomhedsejer Når du er selvstædig erhvervsdrivende, så er du ikke almindelig lønmodtager, som normalt betaler ind til pension via sin løn. Som selvstændig erhvervsdrivende, er din løn at du trækker penge ud af virksomheden og på den måde er der virkelig mange, der glemmer sin egen pension. De ansatte skal nok for det, for det ligger i overenskomsten. Efter en lidt ældre analyse lavet af ATP, så er det ca. hvert tredje selvstædig der undlader at spare op til pension. Og yderlige ca. 30 % betaler kun meget lidt til pension. Dette betyder faktisk, at der er tale om ca. halvdelen af alle selvstændige, der glemmer eller bare lader pensionen stå hen. 17 En generel begrundelse for mange virksomhedsejer, at de ikke spare op på en pensionsopsparing, er at de mener at deres pensionsopsparing, er deres virksomhed som de har bygget op til noget stort til den tid og så kan de bare vælge at sælge virksomheden og leve sin tredje alder, med sit overskud. Første problem, er at du gambler med din pension, da det ikke er sikret hvad din virksomhed vil kunne indbringe i fremtiden. Der kan f.eks. også ske det er virksomhedens produkter bliver forældet og dermed ikke noget hver, eller virksomheden går konkurs. Så har du intet og heller ingen pension. Næste dilemma er at mange virksomhedsejer måske synes deres virksomhed er 17 Side 35 af 65

36 meget mere værd end den egentlig er værd. Små selvstændige virksomheder, med måske 3-5 ansatte, er kun noget værd pga. af den ejer der står bag virksomheden. F.eks. diverse rådgivningsvirksomheder er bygget op, på ejeren af virksomheden. Så hvis virksomheden bliver solgt, vil virksomheden miste en stor del af værdien. Det sammen gælder måske den lokale håndværker, der har fået bygget en god forretning op, med et godt renomme, men igen bliver den solgt, og dermed kommer en ny ejer. Så kan hele renomméet bag virksomheden, være væk fordi det var ejeren der lå til grund for den. Nogle virksomhedsejere vælger også at spare op i virksomheden pga. overskuddet kun beskattes med 25 % og så er midlerne likvide. Det er et problem at ejere ikke tænker på din pension, som en pensionsopsparing. Da han dermed giver sig selv rigtig ringe vilkår i den tredje. Argumenterne for pensionsopsparing - Midlerne er kreditorbeskyttet (f.eks. mod evt. konkurs) - Indestående er sikret af indskydergarantifonden (Ubegrænset) - PAL-skat af gevinster kun 15,3 % - Pension kan begunstiges væk Her til en anden væsentlig ting, hvis nu at virksomheden ville kunne sælges i fremtiden. Så vil pensionsindbetalinger nedbringe egenkapitalen i virksomheden og dermed vil den være lettere (billigere) at overtage ved et evt. salg. 15A Ophørspension Er den pensionsordning, der kan bruges ved salg af en virksomhed. Hvor det kan være en fordelagtig fidus at indbetale på pension og dermed opnå en skattefordel. Der kan enten indskydes på en ratepension eller en livrente. Når en virksomhed sælges eller overdrages, kan fortjenesten indskydes på pension i stedet for at det bliver frie midler. Reglerne for at benytte 15 A ophørspension er følgende omkring ejeren: Side 36 af 65

37 - Alle over 55 år kan oprette ophørspension, såfremt de har drevet selvstændig virksomhed i 10 år indenfor de sidste 15 år. - Der kan maksimalt indskydes kr. i 2014 ved salg/delvis salg af virksomheden, dog ikke mere end den skattepligtige fortjeneste ved salget. - Der er fuldt fradrag for indskuddet. Beløbet kan fradrages i afståelsesåret, hvis indbetalingen foretages senest 1. juli i det følgende kalenderår. - Din virksomhed skal have drevet et aktivt erhverv. Mere end 50 % af aktiviteten i din virksomhed må ikke have bestået af udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende passiv pengeanbringelse. - Udbetaling kan tidligst påbegyndes 5 år efter første indbetaling. Udbetalingen sker i årlige rater over min. 10 år. - Af udbetalingen skal der betales indkomstskat samt evt. udligningsskat. - Hvis du dør, før ophørspensionen er udbetalt, udbetales pensionen til dem, du har begunstiget. Udbetalingen beskattes med en afgift på 40 % samt evt. boafgift. Det er muligt at få udbetalingen i rater. 18 Ordningen kan benyttes af ejere af en privat ejede virksomhed, men også i et A/S og ApS, hvis det drejer sig om hovedaktionæren. Fordelene ved ordningen: - Du kan indbetale op til kr. på en ratepension. - Du får fuldt skattefradrag i salgsåret, hvis indbetalingen sker senest den 1. juli i indkomståret efter salget. - Du kan til forskel fra en almindelig ratepension oprette en ophørspension, efter du er fyldt 75 år, og du kan få udbetalt fra den, efter du er fyldt 85 år. - Du og din ægtefælle får mulighed for at lappe på det forhold, at I måske tidligere ikke har sparet op til pension. - Ved at indbetale på en ophørspension, får du mulighed for at styre skatten, idet skatten ikke skal betales på en gang her og nu Side 37 af 65

38 - Lav beskatning på pension af evt. gevinster (PAL-skat) Eksempel: Hvis vi nu prøver at se den økonomiske forskel på at anvende ophørspensionen eller muligheden for at få udbetalt i frie midler. Der tages udgangspunkt i at en kunde sælger sin forretning og modtager kr. i skattepligtig fortjeneste. Mulighed 1: Anvendelse af Mulighed 2: Beskatning ved ophør ophørspension Indbetaling på ophørspension Udbetaling efter beskatning Rente af pension 5,00% Skat ved udbetaling 52,7% Antal år til 1. udbetaling 10 Rente af opsparing 5,0% Antal udbetalingsår 15 Skat af renter i opsparingsperioden 38,5% Opsparing ved udbetalingsstart Opsparing ved udbetalingsstart Årlig bruttoudbetaling Årlig bruttoudbetaling Årlig udbetaling efter skat 38,5% Årlig udbetaling efter skat 38,5% ,5% ,5% Af beregningen fremgår det tydeligt, at lige meget om kunden rammer topskatten eller ej, så vil der være en stor gevinst at anvende ophørspensionen. Hvis enten pension eller frimidler skal udbetales over 15 år, så vil der ligge en besparelse på ca kr. om året, hvis der er tale om bundskatbeskatning og hvis der er tale om topskatbetaling, er besparelsen ca kr. om året. Beløbene er i nettokroner. 30 pct. reglen En særlig regel for selvstændig erhvervsdrivende som er gældende til og med 2014, gør at kunden for en ekstra fradragsmulighed ved indbetaling på ratepension eller livrente. Det betyder det kan 19 Side 38 af 65

39 indbetales op til 30 % af overskuddet før renter i virksomheden, også kaldet opfølgningsfradraget. Denne ordning er flittigt brugt for at der kan spares skat og egenkapitalen i virksomheden nedbringes. Efter 2014, er reglen kun gældende på livrenten. Fradragsmuligheden gælder kun personligejede virksomheder, hvorfor ApS og A/S ikke har muligheden, men i stedet er du sådan set tilbage til de ordninger som private bliver tilbudt. Der er f.eks. mulighed for at få oprettet en arbejdsgiver administreret livrente og så kan der opnås fuldt fradrag for indbetalingerne. Eksempel: Kunde Overskud før renter Opfølgningsfradrag Peter Hvis f.eks. overskuddet før renter er kr., så vil kunden kunne indbetale optil kr. enten på en ratepension eller livrente, og opnå fuldt fradrag for indbetalingerne, og skal dermed ikke tænke på de almindelige indbetalingslofter/rammer. Delkonklusion for pensions til virksomhedsejere Desværre er der mange virksomhedsejere der glemmer deres pension pga. de har andre fokusområder, så som at få en fornuftig drift i virksomheden og de vælger at spare op i den i stedet for, så likviderne er likvide og ikke er spærret på en pension. At glemme pension kan ramme virksomhedsejere rigtig hårdt på et tidspunkt, hvis han/hun ikke er helt klar på hvad virksomheden helt er værd og om den i det hele taget er mulig er omsætte. Trods pensionen er et område der bliver glemt, så er der gunstige muligheder derude til at kunne spare noget pension op og spare skat, først så er der 30 pct. reglen, der giver muligheden for en veldreven virksomhed at trække 30 % af overskuddet før rente til pension enten ratepension (kun 2014) eller livrente og få fuldt fradrag for den. Side 39 af 65

40 Når så virksomheden skal sælges eller overdrages kommer ophørspension 15A ordningen i spil. Her er der mulighed for at indbetale fortjenesten ved salget til en ratepension eller livrente og på den måde slippe for at betale skatten af fortjenesten. I eksemplet, der blev regnet på, viser det at det helt klart godt kan betale sig at gør brug af denne mulighed. Alt i alt nogle muligheder, der nok ikke bliver brugt så meget som de skal. Efterløn Med efterlønsordningen har kunderne mulighed for at trække sig helt eller delvis tilbage fra arbejdsmarkedet før de når pensionsalderen. Der indbetales til efterlønnen igennem sin A-kasse. Kontingentet er fradragsberettiget i ligningsmæssigt fradrag. Aftale om senere tilbagetrækning fra den 13. maj 2011, blev der lavet væsentlig ændring i efterlønnen. Regler som: - Hvornår du kan gå på efterløn - Antallet af år du kan være på efterløn - Hvor længe du skal betale til efterlønsordningen - Regler for modregning af pensionen i efterlønnen 20 Med den nye reform af efterlønnen, blev den rimelig ugunstig for en del af befolkningen pga. af kraftig modregning i efterlønnen, ved for store pensionsordninger. Regeringen indførte mulighed for udbetaling af efterlønnen for alle i en periode fra 2. april 2012 til 1. oktober 2012, dvs. hvis du havde indbetalt siden 1999, kunne du se frem til en skattefripræmie på ca kr. I 2011 var penge og privatøkonomis anbefalinger således, om du skulle vælge at få ordningen udbetalt eller ej. 20 Social ydelser 2014, side 143 Side 40 af 65

41 Martin Møller Eriksen maj 2014 Kilde: Penge og privatøkonomi, dec Betingelse for at kunne gå på efterløn - have bopæl i Danmark, et andet EØS-land, Grønland, Færøerne eller Schweiz - have været medlem af en a-kasse og indbetalt efterlønsbidrag imellem 25 og 30 år (se skema på side 144) - fortsat være medlem af a-kassen i efterlønsperioden, men ikke betale efterlønsbidrag - have fået indberettet værdien af sin pensionsformue ved opnået efterlønsalder - opfylde betingelserne for ret til a-dagpenge ved ledighed - være rask og stå til rådighed for arbejdsmarkedet den dag, man får efterlønsbeviset Social ydelser 2014, side 143 Side 41 af 65

42 Kilde: Sociale ydelser 2014, side 144 Modregning 22 Der er forskellig modregning i efterlønnen alt efter om du er på den gamle reform eller den nye reform. Født før 1. januar 1956 For denne aldersgruppe er der forskellig modregning alt efter og du opfylder kravene for 2- årsreglen: 2-års reglen - Have et efterlønsbevis - Have ventet mindst 2 år med at bruge efterlønsbeviset - Efter bevisset udstedelse, at havet arbejdet i 104 uger, over 30 timer om ugen, eller mindst timer. 22 Sociale ydelser omkring efterløn. Side 42 af 65

43 Når 2-års reglen er opfyldt, og hvis efterlønsbidraget på kr. i 2014 for fuldtidsforsikret Hvis du ikke opfylder 2-års reglen, pensionen ikke kommer til udbetaling. Medfører det modregning i alle pension. Aldersopsparing omregnes teknisk, så det har samme værdi som en kapitalpension, altså der regnes med et beløb før afgift. Aldersopsparing, kapitalpension, ratepension og ophørende livrente bliver modregningsgrundlaget 5 % af den opgjorte værdi af ordningen ved 60 år, med en modregning på 60 % af denne. Med et bundfradrag på kr. i Bundfradraget kan kun bruges en gang. Livrente bliver 80 % af pensionstilsagnet ved 60 år brugt som modregningsgrundlag og det modregnes med 60 %. Eksempel En person har kr. i kapitalpension og kr. i aldersopsparing, og han ønsker ikke at få dem udbetalt imens han er på efterløn. Aldersopsparing, teknisk omregnet / 0, Aldersopsparing x 5 % Kapitalpension x 5 % Bundfradrag Grundlag for modregning Modregning i alt x 60 % Fuld efterløn Efterløn efter modregning kr Altså alt i alt en modregning på kr., bare for at have pensionsordningerne. Hvis du ikke opfylder 2-års reglen, pensionen kommer til udbetaling. Medfører det modregning i alle pension. Side 43 af 65

44 Nu skelnes der mellem om ordningen er oprettet som et led i et ansættelsesforhold eller det er private pensionsordninger. Kapitalpensioner og aldersopsparing, er helt det sammen som reglerne, hvis de ikke kom til udbetaling, og det er lige meget om ordningen er privat eller ej. Privat ratepension og privat ophørende livrenter, modregnes ligeledes som kapital og aldersopsparinger. Private livsvarige livrenter modregnes med samme regler, som var den ikke kommet til udbetaling. Ved ratepension, livsvarig livrente og ophørende livrente der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil der ske en modregning på 50 % af det udbetalte beløb, og der kan ikke benyttes bundfradrag, som det kan ved de andre. Eksempel En person har kr. på en kapitalpension, som han vil have udbetalt, samtidig vil han få løbende en ratepension udbetalt på år om året de næste 10 år. Kapitalpension x 5 % Bundfradrag Grundlag for modregning Modregning ved kapitalpension x 60 % Ratepension, led i ansættelsesforhold x 50 % Modregning i alt Fuld efterløn Efterløn efter modregning kr Her vil der alt i alt ske en modregning på kr. Hvis du opfylder 2-års reglen Hvis du opfylder 2-års reglen, er der noget lempeligere modregning. Her det kun ratepension og livrente, der er oprettet som et led i et ansættelsesforhold, der bliver modregnet, og kun hvis du Side 44 af 65

45 får pensionerne udbetalt. Udbetalingen bliver modregnet med 55 % direkte i efterlønnen uden noget bundfradrag. Så det er åbent lyst, hvis du har brug for at have noget ekstra ved efterlønnen, skal du lade være med at gøre brug af ratepension og livrente, der er oprettet som et led i et ansættelsesforhold, og derfor gøre brug af evt. andre pensioner. Født den 1. januar 1956 eller senere. For denne aldersgruppe er 2-års reglen fjernet. Denne aldersgruppe bliver væsentligere kraftig modregnet og bundfradraget er fjernet. Privat livrente bliver modningsgrundlaget 80 % af den årlige udbetaling, som modregnes med 80 %. Aldersopsparing (tekniske omregnet), kapitalpension og ratepension er modregningsgrundlaget 5 % af depotværdien, hvorefter det bliver modregnet med 80 % i efterlønnen. Løbende pensioner oprettet som led i et ansættelsesforhold modregnes med 64 % af den årlige udbetaling. Ved disse nye beskatningsregler, gør det at det ikke længere kan betale sig, at indbetale til efterlønnen for noget der svarer til 50 årig og ned. Pga. hvis de har været på arbejdsmarkedet en del år, når de når efterlønsalderen, så vil der ske stor modregning i deres depotværdier, selv om de ikke for disse pensioner udbetalt. I forhold til den nye efterlønsreform, så skal der vurderes om det kan betales at begynde at indbetale til ordningen. Det månedlige kontingent er 475 kr. md. i , du skal betale det i 30 år, for at have ret til efterlønnen. I alt giver det kr. du har betalt i efterlønskontingent, og når modregningen er så stor som den nu er blevet, skal de vurderes om det i det hele taget kan betale sig. Fremfor måske at sættes de 475 kr. om måneden ind på en ratepension eller livrente, hvor fradraget på indbetalingerne er det samme som efterlønskontingentet. 23 https://www.krifa.dk/fs/kontingent/efterloensbidrag.aspx Side 45 af 65

46 Hvis du nu havde sat pengene ind på en pensionsordning med en gennemsnits forretning på 6 % og omkostningsprocent på 0,75 %, og der er taget højde for PAL-SKAT. Så ville det have set således ud. Ratepension/livrente N I/Y P/Y C/Y PV PMT bgn FV 360 4, Der vil hermed med forretning være kr. opsparet og set i forhold til at efterlønnen er kr. om du kun kan få den i 3 år. Og der vil ske modregning i efterlønnen, så er det ved ikke at kunne betale sig. Skattefri præmie Hvis du ikke gør brug af din efterløn, så hvert kvartal (481 timer arbejde) du ikke gør brug af efterlønnen opspare du kr. alt i alt kan dette blive til kr. Dette var tidligere en fidus til at indbetale til efterlønnen, men hvis der ses på de kr. som blev opsparet i forrige beregning, så udregnet ud fra bundskat, så bliver det netto x 0,60 = kr., så her vil det også være en bedre forrentning at spare op på sin egen pension. Delkonklusion på efterløn Efterløn har været en god hjælp for mange der gerne vil trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end, den normale pensionsalder. Der er desværre blevet lavet nogle væsentlige ændringer der gør at efterlønsperioden går gradvis fra 5 år til 3 år, samtidig hæves pensionsalderen. Der er blevet indført nogle hårdere modregninger, som gør at ordningen ikke er så gunstig som den altid har været. For den almindelige kunde, er efterlønsreglerne meget komplekse, det er de sådan set også for den almindelige rådgiver i banken. Derfor bliver der tit brugt specialister til rådgivning omkring pension og efterløn. Side 46 af 65

47 Selve rådgivningen om efterlønnen, skal sådan set foregå via sin A-kasse, men så snart banken rådgiver omkring pension, skal kunden også rådgives omkring evt. samspilsproblematikker med efterlønnen. Rådgiveransvar Når der snakkes om rådgivning omkring pension i banken, så er det vigtigt for rådgiveren at huske på at han/hun har et rådgiveransvar overfor det han/hun sidder at rådgiver omkring, og hvilke påvirkning evt. pensionsindbetalinger vil have på diverse sociale ydelser. Dette gælder både for påvirkningen af modregning i efterlønnen, men også påvirkning i modregningen i pensionstillægget. Pension, når der kommer til modregninger, så bliver pension et meget kompleks område for den almindelige rådgiver, der også rådgiver i bolig, forsikring mv. i banken, derfor har banken specieluddannet pensionsrådgiver, der kommer rundt og hjælpe med de mere komplekse rådgivningsager. Bankens rolle, i hvad der bliver valgt At kunderne betaler ind på en pensionsordning er en gensidig forretning. Kunderne får sparet sammen til deres alderdom og når de når der til, kan de trygt leve livet, da de ved de har styr på pensionen efter mange års arbejde og indbetalinger på pensionen. Bankerne ligeledes, laver ikke noget gratis. Først har pensionsopsparing en dobbelt effekt på indtjeningen for bankens øjne, hvis det betyder lavere ydelse på et lån, så bliver der igennem lånets løbetid betalt flere renter, og når der indbetales på pensionen og den bliver investeret, ligger der igen en indtjening. Eksempel Side 47 af 65

48 Lad os f.eks. sige, der bliver indbetalt kr. på en privat pension igennem banken om året. Penge banken har anbefalet kunderne at gøre, men det har også gæld, som der betales 8 % i rente på. Der regnes med en COF på 0,6 % Udlån udlån - kr Renten på udlånet tal 8,00 Gebyrer - kr. I alt Dette eksempel betyder, at ved at gælden er kr. højere, mener banken at kunne tjene kr. Indlån - variabel rente Nyt indlån - kr Renten på indlånet tal 0,12 I alt 240 Hvis de kr. indsættes på en kontant pensionskonto til 0,12% i rente, mere banken at kunne tjene 240 kr. Hvis pensionen i stedet bliver investeret i bankens investeringsordning, som jeg har berørt tidligere, ser regne stykket således ud: Pension Bankvalg, Inv./Pens.pleje og puljer Beløb køb Beløb salg I alt Da der bliver investeret, tager banken et gebyr for administrationen af investering, samtidig får de provision af investeringsforeningerne som de anbefaler, da de fleste banker har samarbejde med rigtig mange af investeringsforeningerne. Alt i alt ved dette nummer, har banken tjent kr. mere første år, end hvis gælden var nedbragt. (i beregningen er der regnet ud fra at pengene, er kommet på engang ind på kontoen) Side 48 af 65

49 Delkonklusion på bankens roller i, hvad der bliver valgt. Ud fra ovennævnte beregninger, kan der helt klart konkluderes hvad bankernes ønske er, at deres kunder gør. Dette giver en fornuftig merindtjening på kunden. Samtidig skal der heller ikke glemmes at, trods banken rådgiver omkring noget de også tjener godt på, så vil jeg helt sikkert konkluderes, at det også er den mest fornuftige løsning for rigtig mange kunder. Da for mange kunder, der vælger at prioritere ekstra afdrag på lån, og de ikke har fokus på deres pensioner. Vil det i mange tilfælde betyde et højere forbrug. Da bilen måske hurtigere bliver skiftet ud, eller der bliver brugt flere penge på ferier. Fordi på kontiene i banken, kan de se at det går hurtigt den rigtige vej. Men det de glemmer, er deres pension og når de når til pensionsalderen, så står de med håret i postkassen, da der ikke er nogen opsparing pga. de på en måde har levet i overforbrug. Pensionsopsparing vs. afdrag på lån For nogle kunder, der måske tænker til mere over tingene ind bare der skal betales af på gæld, samtidig med at der spares op til pension. For nogle kunder tænker ikke over hvad der bedst kan betale sig, afdrage ekstra på lån, og vente med at spare op på pensionen. I følgende eksempler, vil der regnes på, hvad er rent økonomisk er den bedste måde at bruge sine penge på. En ting er selvfølgelig hvis du har en pensionsordning der gennemsnitligt giver 6 % i rente pr. år og en har et boliglån 8 %. Så kan alle se at der må være 2 % i forskel på, hvad der er bedst. Men lad regnes nærmere på dette. Boliglån Privat ratepension Boliglån Ratepension 0 Rente 8% Gns. Forretning 6% Ydelse Indbetaling pr. md Løbetid 19,92år PAL-Skat 15,3 Terminer pr. år 4 Omkostninger af årlig saldo 0,75% Fradrag pct. 31% OBS-kunden har ingen ratepensions i forvejen og Side 49 af 65

50 betaler ikke topskat, dermed fra på 40 % for indbetalinger. Der tages udgangspunkt i ovennævnte oplysninger. Først hvis der kigges isoleret set på renten, så er boligrenten højere end forrentningen af pension og ud fra det, vil det være bedst at betale af på gælden. Men lad også regne efter hvor meget den nu er højere boligrente betyder. På boliglånet tilskrives renten kvartalsvis. Den rente skal vi have lavet om til den effektive rente. Det kan gøres ved hjælp af denne formel: = , = 1,0 dvs. den effektive rente er 10 %, den effektive rente efter skat er 10*0,69 = 6,9 %. Hvorimod renten på pension er effektivt 5,25 % og efter skat 5,25*0,847 = 4,45 %. Dvs. der reelt er en rente forskel på 2,45 %, hvor pengene bliver bedst på forrentet ved ekstra indbetaling på boliglånet. Hvis der regnes nærmere på oplysningerne over, hvor meget der vil blive betalt i rente over 19,92 år, og hvor meget der er sket i forrentning i samme periode af pension. Hvordan ser det ud! Boliglån N I/Y P/Y C/Y PV 79, PMT end FV Amort P1 Amort P2 Samlet renter Netto renteudgifter i hele lånets løbetid ca x 0,69 = kr. med forbehold for at renten ikke har ændret sig, og fradragsværdien ikke har ændret sig, samtidig med der er sket en lille afrunding i AMORT P Side 50 af 65

51 Ratepension N I/Y P/Y C/Y PV , PMT bgn FV Amort P1 Amort P2 Samlet netto renter Da investering på pension beskattes løbende efter lagerprincippet, har jeg regnet med forrentning med den effektive rente efter skat på ordningen. Men hvis så vi siger ordningen efter de 20 år kan udbetales, så skal der betales personlig skat af de løbende rater, dvs. 40 %. Så ud af de kr. er der NETTO NETTO * 0,60 = kr. tilbage. Hvis dette sættes op i mod boliglånet, og kigger på nettorenteudgifter og nettoindtægter bliver det i alt til en netto renteudgift på ca. 20 år på kr. Hvis der derimod fra start blev indbetalt mest på boliglånet, så det var hurtigere betalt ud og herefter på pensionsordning, hvordan vil det så se ud over 20 år? Først skal der huske, at indbetalingerne på de kr. om måneden er fradragsberettiget, dermed bliver der indbetalt x 0,60 = 900 kr. md. så er der taget højde for fradragsværdien. Boliglån N I/Y P/Y C/Y PV 40, PMT end FV Amort P1 Amort P2 Samlet renter Dermed en væsentlig rente reducering fra kr. til kr. Den nye netto renteudgift er x 0,69 = kr. altså en nettobesparelse i renteudgifter på kr. i boliglånets løbetid. Når lånet så er udbetalt og der kan undværes kr. i kvartalet eller retter nu kr. om måneden. De penge sættes nu ind på pension, og med fradrag for indbetalingerne på pension Side 51 af 65

52 bliver det der kan sættes x 0,6 = kr. ind på pensionen om måneden. Det giver kr. om året, hvilket er for meget for en person, derfor deles de mellem mand og kone. Ratepension N I/Y P/Y C/Y PV 117,15 4, PMT bgn FV Amort P1 Amort P2 Samlet netto renter Og igen med beskatning ved udbetaling bliver NETTO NETTO x 0,60 = kr. Faktisk så er regnestykket nu vendt og det samlet giver en nettorenteindtægt på kr. Alt i alt en forskel på kr. over 20 år. OBS: I beregningerne er der ikke taget højde på evt. rentestigninger, samt renten på pensionen er gennemsnit rente set tilbage i tiden. Der regnes ikke med at fradragsværdien ændres, samt skatteprocenten i beskatning og der tages udgangspunkt i, at der ikke bliver udløst en topskat på noget tidspunkt. Der er heller ikke taget højde for evt. andre pensionsordninger og evt. påvirkning i pensionstillæg og efterløn. Delkonklusion på pensionsopsparing vs. afdrag på lån Ifølge beregningerne er der ingen tvivl om, hvad der mest økonomisk rigtigt at gøre. Det er helt klart, at have fokus på at betale sin dyrt forrentede gæld af, især hvis den effektive rente på boliglånet er over den effektive rente på pensionen. Men en ting er rent økonomisk, der er også andre væsentlige bektragtninger, der skal tages højde for. Ved nedbringelse af gæld, skabes der en støre fleksibilitet i økonomien, ved f.eks. flytning, skilsmisse og andet. Dette er også en fordel for kunderne, da de bedst mulig kan komme videre på den måde. Side 52 af 65

53 Det væsentligste, synes jeg helt klart er at have fokus på nedbringelse af gælden, samt at spare sammen til pension, og i mine øjne er der kun en løsning på dette. Hvis der afdrages på gælden, og der skabes mere fleksibilitet i økonomien pga. af mindre pensionsopsparing, vil dette i mange tilfælde skabe et indirekte overforbrug. Fordi mange kunder vil begynde at tænke på at låne penge til at købe en ny bil eller måske til en tur ud og rejse. Dette gør de, fordi de let kan forhold sig til at deres lån falder drastisk og sammenholdt med deres formue i huset er der intet problem i at låne lidt penge. Ved en forhøjelse af gælden, vil det forlænge løbetiden på lånet og dermed mindske indbetalingsperioden på pensionen, som tidligere er blevet aftalt og dermed vil pensionen blive mindre. Banken vil ikke sige NEJ til låneforhøjelse, da økonomien ser fin ud, der er måske skabt en friværdi i huset. Banken kigger derfor ikke så meget på hvor stor pensionen er, bare økonomien kan løbe rundt. Dette er kun sket pga. ekstra afdrag på lånet. Hvis kunderne i stedet havde fulgt bankens råd om både afdrag på boliglånet og indbetale på pension, så de var sikre på at have en fornuftig pension, når de når pensionsalderen. Så ville denne kunstig friværdi ikke været opnået, og kunder vil ikke begynde at leve i overbrug, i hvert fald ikke på denne baggrund. Derfor mener jeg bankens rådgivning, er måske rent økonomisk for kunden ikke den bedste, hvis der kigges på tallene i dag. Men etisk i forhold til der skal være penge, når du bliver gammel og sikre at der ikke bliver ændret i planer løbende, da der ikke er tvivl om mange hellere vil skifte bilen ud ind at betale ind til pension, da det ikke altid lige er let at forhold sig til. Så synes jeg sagtens at banken kan forsvare deres rådgivning, og heldigt for banken er, det også det der er bedst for bankens bundlinje. Nedsparingsplan Når en kunde/kunder kommer til pensionsalderen, er det vigtigt at ligge en plan for hvordan aktiverne bliver anvendt bedst muligt, også kaldet en nedsparingsplan. Planen går ud på at optimere efterlønnen og folkepensionen, så der ikke sker unødvendig modregning i enten efterlønnen eller folkepensionen. Side 53 af 65

54 Nedsparingsrækkefølge: 1. Frie midler Det er helt klart, at der skal gås efter at bruge de penge der bliver hårdeste beskattet. Hvilket er frie midler. Aktieindkomst og kapitalindkomst, kan beskattes helt op til 42 % i Ved frie midler forstås ikke kontanter bundet på en pensionsordning, og heller ikke friværdi i hus. Det er kontanter, eller investeringer, som du har fuld råderet over. En anden begrundelse omkring investering, er også at når pensionsalderen banker på døren, at det også en god ide at begynde at minimere sine risici, f.eks. ved at starte med at sælge ud af sine aktier mv. Frie midler har ikke påvirkning på modregning i efterløn eller pension. 2. Pensionsmidler Pensionsmidler er det næste, her er en lempeligere beskatning med en PAL-SKAT på 15,3%. Dog skal der huskes at skelnes til evt. modregning i efterløn og pensionstillæg. Det er bedst at starte med sumudbetalingerne først, da der er lempelistes modregninger. Og i mange tilfælde så skal løbende udbetaling ikke tages ud ved efterløn, tidligere nævnt i afsnittet under efterløn. 3. Friværdi i boligen Når kontiene er tømte, er det næste at tage hul på evt. friværdi i bolig, evt. gevinster på et hus i forbindelse med prisstigninger på boligmarkedet beskattes ikke. Det letteste er selvfølgelig at sælge huset, og flytte i en lejlighed, hvis helbredet alligevel ikke længere er til at bo i et hus. Men brug af friværdi, tænkes der mere på at belåne ejendommen igen. Banker og kreditforeninger i dag, tilbyder tit 10 års afdrages frie lån, dermed har du en billig fremtidig husleje, og du får en portion penge i hånden med det samme. Side 54 af 65

55 Det koster selvfølgelig både omkostninger i form af optagelse af lånet, samt fremtidig renter, og det skal du lige have for øje. Forskud på arv Ved nogle pensionister er dilemmaet et helt andet, da nogle pensionister slet ikke kan nå at bruge deres formue. Eller de i hvert fald kun bruger deres likvider, men de ikke vil belåne deres friværdi. Så kan det være en rigtig god ide, at rådgive omkring arveforskud. Hvis du har børn, kan du begynde at give dem arveforskud. Hvilket er en god ide, da det minimere skatten, når en gang boet skal gøres op, og der skal betales arveafgift. Nærmeste familie f.eks. børn skal betale en arveafgift på 15 % af den del af arven der overstiger kr. i Ved at få arven på forskud, er der selvfølgelig den bløde værdi i, at de har mulighed for at sige tak. Men rent økonomisk kan der også være en stor gevinst, at arven minimeres og der på den måde spares op til 15 % i arveafgift. Du kan give kr. i 2014 til hvert af dine børn om året pr. forældre, og hvis vi holder os til børn og svigerbørn, så kan der yderlig gives kr. om året til svigerbørnene 26, så det kan gå jævnt stærkt med at bruge af sin formue. Ovennævnte eksempel er hvis det drejer sig om penge på en konto, de ikke kan nås at blive brugt, eller der kan belånes i friværdien for at betale arv. Men angående formuen i friværdi, så kan der gås til en advokat. Hvor der er den mulighed, at forældrene overfører et beløb til arvingerne jævnfør det der nu må overføres, og så låner forældrene pengene af børnene igen, det er så her de skal have advokaten til at lave det gyldige gældsbevis. På denne måde, har der kun været en udgift til advokaten, men der har endelig aldrig været nogle penge mellem parterne, der er bare lavet et gældsbevis, som bliver forhøjet år efter år, indtil der ikke er mere friværdi i boligen. 25 https://www.borger.dk/sider/arveregler-og-afgifter.aspx 26 https://www.borger.dk/sider/gaver-og-arveforskud.aspx Side 55 af 65

56 På denne måde, når forældrene er faldet væk, og boet skal gøres op, så vil børnene gøre deres krav gældende i boet med det gældsbevis de har. På den måde vil der når huset er solgt, være nogle penge de kan gøre sin ret overfor, og hvis bare deres gældsbevis er højere en boet værdi. Så vil der aldrig blive udløst arveafgift. En rigtig fin fidus, til at undgå evt. arveafgift. Delkonklusion på nedsparing Husk at bruge pengene i mens du lever og husk at brug dem rigtigt. Først skal frie midler benyttes, herefter pensionsopsparing og så kan friværdi bruges. Hvis du ikke selv kan nå at bruge dine penge, så husk at begynde at tænke på, måske at give dem væk til dine børn som arveforskud. Hvis du ikke vil belåne din friværdi i boligen og du gerne vil blive boende i huset, så kan du gå til en advokat, der gør det muligt indirekte at overdrage huset til dine børn over tid og dermed spare arveafgift. Husk en ting, hvorfor ikke bruge pengene, når det er dig der har sparet dem op, men hvis du alligevel ikke kan nå det, så giv dem væk i tide, for at undgå at dine børn skal betale arveafgift. du har jo allerede betalt skat en gang af dine penge. Samtidig har dine børn også mulighed for at takke dig løbende og du kan se at de får fornøjelse af dem. Side 56 af 65

57 Konklusion I et dansk pengeinstitut indgår der flere vigtige elementer. Den bedste måde for at give en god rådgivning, er at tage udgangspunkt i en behovsafdækning, hvor der indgår følgende: - Kundens civilstand - Formueforhold - Indkomstforhold - Nuværende pensionsordninger - En eller flere kundesamtaler Rådgivningen er helt individuel fra kunde til kunde. Da der kan være forskellige fokus områder, det kan være sparer topskat, større nedbringelse af gæld, leve i nuet mv. Det vigtigste er bare at kunden, tager stilling til hvad han/hun vil med sin pension. Der skal tages stilling til hvordan pengene opspares på pension. Skal der opspares, så pengene kommer ud som sumbetaling, så vil det i givet fald i dag, være en aldersopsparing hvor der ikke er nogen afgift der skal betales, når pengene kommer ud. For nogle år siden var det en kapitalpension der blev opsparet på, og når den kom til udbetaling, så skulle der regnes 40% i afgift, hvor du tidligere have kunne trække indbetalingerne fra i ligningsmæssigt fradrag. Vil du I stedet have din pension udbetalt som en lønerstatning, så er det først tale om folkepension og ATP, som er livslang. den kommer bare og det er en del af velfærdsstaten. Vil du have ekstra ud over dette, kan der være tale om en ratepension eller en ophørende livrente, så har du begrænset udbetalingen, så du måske får ekstra de næste 15 år, hvert eneste måned. Vil du have ubegrænset ekstra udbetaling, så vil opsparingsformen hedde livsvarig livrente. Ordningen fradrages til og med topskatten og udbetalingen sker som personligindkomst. Rådgiveren i et dansk pengeinstitut har et rådgivningsansvar indenfor alt hvad han/hun rådgiver omkring, dette gælder også pension. Når der rådgives omkring pensionsindbetaling, er det vigtig at have for øje hvilke betydning det måske kan have kundens efterløn og pensionstillæg. Da der især ved efterløn, kan ske en stor modregning. Rådgivning omkring modregninger er både komplekst Side 57 af 65

58 for kunden men også for den almindelige rådgiver, der har mange ting at skulle rådgive i, derfor kommer der tit specieluddannet pensionsrådgiver rundt i de komplekse sager, hvor den almindelige rådgiver står af. For at kundernes pensionsmidler ikke bliver overhalet af inflationen og på den måde bliver mindre og mindre værd, så skal kunder gøre noget aktivt med opsparingen. For ikke at kunderne gør noget de ikke har forstand på, vil det være en god ide at følge bankerne rådgivning omkring professionel investering af pensionsmidler. Banken går ud og investere kunden pension, sammen med andre kunders investeringer, der har samme risikoprofil og derfor har samme investeringsbehov. Banken går ud og sikre en høj spredning af dine investering, så de forhåbentlig giver bedst mulig på den lange bange. Investeringen foregå med en vis risiko for tab, men set over et 15 årig perspektiv tilbage i tiden, har investering af pensionsmidler i Nordjyske Banks Bankvalgsprodukt givet en gennemsnitlig forrentning på 6% ved middel risiko over 10 års investeringshorisont. Alle pensionsformer, kan både være private oprettede ordninger og det kan være ordninger oprettet som led i et ansættelsesforhold. Ordningerne som er oprettet i forbindelse med en ansættelse, er for det meste oprettet i et forsikringsselskab, som er forudbestemt af den gældende overenskomst. Selvstændige erhvervsdrivende har lidt flere muligheder for opsparing til pension. I bund og grund er det de samme som private, det er selve pensionsformen, de selvstændige får bare mulighed for at indbetale ekstra og på en anden måde. Der er både 15 ophørspension, som kan bruges i forbindelse med virksomhedssalg og overdrages, så er der 30% ordningen der gør det muligt at betale 30% af overskuddet i virksomheden ind før renter. Nogle kunder har sat sig mere ind i sagerne og kan hurtigt regne ud, at indbetaling på pension fremfor at betale af på gæld, tit ikke kan betale sig rent økonomisk, både fordi at renten er højere på lånet og samtidig også fordi, at det ekstra afdrag på lånet, har en garanteret gevinst, nemlig det renten er på lånet, dog skal lige tages højde for fradrag for renteudgifter. Side 58 af 65

59 En ting er det rent økonomiske, men det næste er omkring de lidt blødere værdier. Hvis der bliver betalt mere af på lånet, vil flere kunder have en større tilbøjelighed til at se, det går godt for lånet og dermed vil de måske lige låne penge til en ny bil eller en jordomrejse. Penge de ikke ellers vil have lånt. Dette er på bekostning af mindre pensionsopsparing, som kan resultere i, når pensionsalderen bakker på døren, så er det for sent at begynde at tænke på at spare op, og derfor får kunden ikke den pensionstilværelse som han/hun havde ønsket sig. Ud fra hvad der er rent økonomisk for kunden, så fortæller det også hvad der er rent økonomisk for banken, nemlig det helt modsatte. I opgaven har jeg lavet konkrete eksempler på Mer indtjening til bankens bundlinje, hvis en kunde både betaler almindeligt at på sine lån og også har en pensionsopsparing. Alle ved at banken tjener penge på sine renter på lån, men der bliver også taget et administrationsgebyr for investering af pensionsordningen, samtidig med at der kommer provision fra investeringsforeningerne, der bliver investeret i. Så en total WIN WIN SITUATION for banken. Trods banken rådgivning på dette område, om at det viser sig ikke at være økonomisk bedst for kunden, så mener jeg stadigvæk at bankens rådgivning er den rigtige. Da der tages udgangspunkt, i at der skal være en pension, når den tid kommer, og kunden dermed ikke bliver overrasket når tiden er der. Når kunden når pensionen, er den bedste måde at bruge af sin formue, ved at starte med at bruge de frie midler, da de beskattes hårdest, herefter kommer pensionsmidler, her skal kunde dog være opmærksom på evt. modregninger i efterlønnen og pensionstillægget. Til sidst vil det være at bruge af sin friværdi. Kunden kan enten sælge huset eller belåne huset. Hvis kunden har for mange penge, og ikke kan nå at bruge dem, vil en god ide være at begynde at give den væk i gave til dine børn jævn før de regler der følger på området. På den måde kan kunden minimere boets værdi når kunden engang er dø, og dermed sparer børnene arveafgift til staten. Kunden kan gøre næsten det samme, med friværdien i boligen, hvis kunden ikke er interesseret i at belåne den. Så uden der skal være penge mellem kunden og børnene, så kan en advokat hjælpe med at udarbejde et gældsbevis som bruges på den måde, at kunden giver sine Side 59 af 65

60 børn det arvebeløb kunden må og herefter låner børnene pengene til sin mor/far, så år efter år, vil gældsbevisset blive forhøjet og når kunden engang er dø og boet skal gøres om, så kan børnene gøre krav i boet, og dermed udgå arveafgift for den del den har gældsbevis på samt, den bagatelgrænse der er på det pågældende tidspunkt. Side 60 af 65

61 Kildefortegnelse Bøger Finansielle forretning og rådgivning Privat 6. udgave Grundlæggende finans 1. udgave Sociale ydelser 2014 Penge og privatøkonomi, dec Beregningsprogrammer Beregningsprogram udarbejdet af Nordjyske Bank Internetsider https://skat.dk/skat.aspx?oid= https://www.familieadvokaten.dk/emner/6514.html https://skat.dk/skat.aspx?oid= f?mod=ajperes Side 61 af 65

62 https://www.krifa.dk/fs/kontingent/efterloensbidrag.aspx https://www.borger.dk/sider/arveregler-og-afgifter.aspx https://www.borger.dk/sider/gaver-og-arveforskud.aspx Bilag 1 Beregning af aldersopsparing og ratepension Indbetalingen pristalsreguleres - udbetaling i nutidskroner, før skat og afgift Navn: NN Sum på Aldersopsparing Årlig rate (skattepligtig) ved pension Fradragspct. ratepension 52,7% Fødselsår 1980 Pensionsalder 69 Rateudbetaling i år 15 Rente efter skat og inflation 2,00% Årlig indbetaling på aldersopsparing Månedlig udgift efter skat 476 Årlig indbetaling på ratepension Månedlig udgift efter skat 984 Årlig indbetaling Ved startalder Aldersopsparing Ratepension Årlig indbetaling ved alder: Aldersopsparing Ratepension Startalder for pensionsopsparing Nærværende beregning skal betragtes som et investeringsforslag og er ikke udarbejdet efter Forbrugerombudsmandens og Finanstilsynets retningslinier for afgivelse af pensionstilbud mht bl. a. rente- og inflationsforventninger. Beregningseksempel under de i ovenstående retningslinier givne forudsætninger udfærdiges gerne på forlangende Kilde: Beregningsprogram udarbejdet af Nordjyske Bank Side 62 af 65

63 Bilag 2 Beregning af Livrente Kilde: Side 63 af 65

64 Bilag 3 Investeringsfordeling Kilde: Side 64 af 65

65 Bilag 4 Historiske afkast Kilde: Side 65 af 65

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner HVORFOR ER PENSIONSPLANLÆGNING VIGTIG? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til din

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3 TILVALG & MULIGHEDER Er der stor forskel mellem din indtægt nu, og når du går på pension, skal du overveje at spare mere op. Det gælder også, hvis du vil have udbetalt mere, hvis du bliver invalid eller

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få MEST ud af din pension 12 sider Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension Penge og pension INDHOLD I DETTE HÆFTE: Scor

Læs mere

Har du styr på pensionen?

Har du styr på pensionen? SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

1 Indholdsfortegnelse

1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning:... 4 3 Problemafsnit... 5 3.1 Problemformulering:... 5 3.2 Afgrænsning:... 5 3.3 Metode:... 6 4 Pension... 6 4.1 Livsløbsfaser:... 7 4.1.1 Behov i de forskellige livsløbsfaser:...

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1 ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Tag hånd om din formue

Tag hånd om din formue Tag hånd om din formue -Skal du spare op i din virksomhed eller via din pension? v/formuekonsulent Susanne Rømer Strategi - risikospredning er sund fornuft Frie midler Manglende risikospredning Ejendom

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Hvordan ser fremtiden ud?

Hvordan ser fremtiden ud? 10 11 Hvordan ser fremtiden ud? Når du begynder at overveje et generationsskifte af din virksomhed, melder der sig en lang række spørgsmål, der ikke kun har med din virksomhed at gøre: Vil du kunne få

Læs mere

P E N S I O N S O R D N I N G E R

P E N S I O N S O R D N I N G E R PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2 ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring,

Læs mere

PFA ANBEFALINGER 2015

PFA ANBEFALINGER 2015 PFA ANBEFALINGER 2015 Vores rådgivning søger altid den bedste løsning for kunden. Således at kunden altid kan træffe sit eget valg på baggrund af en kvalificeret anbefaling fra vores certificerede rådgivere.

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar Aldersforsikring Spørgsmål og svar Hvad er en aldersforsikring? Aldersforsikring blev indført ved lov den 18. september 2012 med virkning fra den 1. januar 2013. Samtidig blev det ikke længere muligt at

Læs mere

PFA ANBEFALINGER 2014

PFA ANBEFALINGER 2014 PFA ANBEFALINGER 2014 Vores rådgivning søger altid den bedste løsning for kunden. Således at kunden altid kan træffe sit eget valg på baggrund af en kvalificeret anbefaling fra vores certificerede rådgivere.

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig med børn

Arv og begunstigelse enlig med børn ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig med børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL ARBEJDSGIVERADMINISTRERET ALDERSOPSPARING MED TILKNYTTET PENSIONSDEPOT

KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL ARBEJDSGIVERADMINISTRERET ALDERSOPSPARING MED TILKNYTTET PENSIONSDEPOT KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL Opsparing i pensionsøjemed. 1 BANK Navn Saxo Privatbank A /S Adresse Søndergade 16 Postnummer og by 6650 Brørup Reg. nr. 1187 Nuværende konto nr. 6002 - CVR nr. 32 77

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Weekendpension for dig der vil spare mere op Fugt kanten og fold kortet Aftale om Weekendpension Navn CPR-nr. Adresse Postnr. og by E-mail

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

FLSmidth temamøde 14. maj 2013

FLSmidth temamøde 14. maj 2013 FLSmidth temamøde 14. maj 2013 Finanshuset i Fredensborg A/S Aftale med FLS Erfaring med FLS-ansatte fra hjælp af afskedigede/andet Uvildig økonomisk og finansiel rådgivning Prisreduktion på første faktura

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension Alm Brand Bank Investeringsordning Pension Indhold I denne brochure kan du læse om alle fordelene ved Alm. Brand Investeringsordning 3 4 8 10 11 12 14 17 18 20 24 26 Alm. Brand Investeringsordning Fordele

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008 For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Pensionsordninger, skatter og afgifter

Pensionsordninger, skatter og afgifter Pensionsordninger, skatter og afgifter FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS

PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS Søren Palfelt, marts 2013 DAGSORDEN PFA Plus Fremtidens pensionsløsning Hvad er det nye? Investering og afkast Forsikringsdækninger

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010. side 1

Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010. side 1 Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010 side 1 Søfartens Lederes og jeres kontaktperson i PFA Navn: Titel: Email: Jens Nordentoft Kundechef jjn@pfa.dk Direkte tlf.: 39 17 55 18 Mobil: 20 49

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? Nordea Liv & Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? SEB Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på aldersopsparingen

Læs mere

Nyt om Skat og Socialjura

Nyt om Skat og Socialjura Nyt om Skat og Socialjura Årsmøde 26. februar 2013 Af økonomikonsulent Eva Christensen evc@landbocenter.dk Tlf. 5679 1934 ØkonomiRådgivning - En del af Dansk Nyt om SKAT Håndværkerfradrag 2012: Faktura

Læs mere

Pension, lån og konvertering

Pension, lån og konvertering Pension, lån og konvertering Hvad gør du? Program Velkomst Præsentation af F10 Finans Situationen på de finansielle markeder nu og i fremtiden Pension optimering af muligheder og udbetalinger Pause Belåning

Læs mere

Orienteringsmøde for kommende seniorer. Indlæg ved seniorrådgiver Verner Aggerholm, PFA Pension. vag@pfa.dk. Telefon 39 17 55 52

Orienteringsmøde for kommende seniorer. Indlæg ved seniorrådgiver Verner Aggerholm, PFA Pension. vag@pfa.dk. Telefon 39 17 55 52 Orienteringsmøde for kommende seniorer Indlæg ved seniorrådgiver Verner Aggerholm, PFA Pension. vag@pfa.dk. Telefon 39 17 55 52 Orienteringsmøde for seniorer Velkomst Pensionsformer Arv og testamente Muligheder

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Selvstændige sparer op hos Pension for Selvstændige Pension for Selvstændige (PFS) er etableret af Håndværksrådet, TEKNIQ og Dansk Byggeri for at give dig adgang

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Letsikring af indtægt ved pension Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode

Letsikring af indtægt ved pension Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode Version 4.1 med investering - december 2013 Brug din smartphone Scan koden og se filmen om Letsikring af indtægt ved pension Du får

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere