VALBORG BANK JONASEN. Erindringer. Let redigeret af Viggo Jonasen, 2011.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VALBORG BANK JONASEN. Erindringer. Let redigeret af Viggo Jonasen, 2011."

Transkript

1 VALBORG BANK JONASEN Erindringer 1984 Let redigeret af Viggo Jonasen, 2011.

2 Min adresseliste: Fra til foråret 1919: Faster Kirkeby pr. Skjern Fra forår 1919 til : Klap Mølle, Velling ved Ringkøbing til : Mads Christensen, Velling til : lærer Uffe Jensen, Velling Skole til : Klap Mølle til : Fru Schleis, Anemonevej 66, Gentofte til : Fru Eriksen,, Havnegade 17.III, Kbhvn. K til : Krabbesholm Højskole, Skive til : på cykeltur i Tyskland til : Fru Børre, Strandvej 20, Kbhvn. Ø til : Fru Schneekloth, Bredgade 76, Kbhvn. K til : Klap Mølle til : Tøjmestervej 14, Kbhvn N (hos Arne) til : værelse i Slangerupgade 3.IV, Kbhvn N til : Havehuset Solhjem, hos HP til : Sommerferie i Jylland til : lejlighed Vanløse Allé 17.III, Kbhvn. F til : Kærholmen 1.III, Vanløse til : Strandvej 31, Svendborg til : Dronningholmsvej 21A, 1977 ændret til Pløjeholmen 3, Svendborg til Sofielund 1998, Svendborg Far, Peder Bank Jensen, blev født i Hee , døde i Svendborg Mor, Maria Nymark, blev født i Branderup, Haderslev Amt, , døde i Ringkøbing Arne født Valborg født Mary født Nanna født Alle i Faster. Nanna døde af TB i Esbjerg Hans født i Klap Mølle 2

3 Hermed En lille beretning til mine børn og børnebørn, som måske har lyst til at vide lidt om, hvordan livet har formet sig for mig. Jeg er ikke forfatter, men jeg har forsøgt at formulere mig, så godt jeg kunne, og håber, I får glæde af at læse det. Svendborg, i februar 1984 Valborg 3

4 1996 (ca.) Pløjeholmen 3 Redaktør-note: Denne udgave af Mors, Valborg Bank Jonasens erindringer, er en afskrift af den maskinskrevne udgave fra Der er tilføjet nogle årstal, for overblikkets skyld. Billedvalg er Valborgs, fra den maskinskrevne udgave fra Hvor det var muligt, det vil sige: hvor jeg har kunnet finde dem i albums, har jeg indføjet scannede originalbilleder i stedet for de fotokopierede. Eneste tilføjelse er P Bank med avis, i 1946 (?) på Strandvejen 31. I gang er et projekt med scanning af Valborgs og Jonas fotoalbums, som jo så vil være mere tilgængelige, end når de blot står på reolen. Og en indskrivning og redigering af Valborgs beretning om Tysklandsturen Samt forhåbentlig en indskrivning og redigering af P Banks erindringer som fortalt til Den Gamle by, kort før han døde. Teksterne planlægges indlagt på under Slægten, hvor også slægtstræ vil kunne findes. Århus, august 2011 Viggo 4

5 ÆGTESKAB. SNEDKERFORRETNING I FASTER. Far og mor blev gift Mor var fra Ribe og havde aldrig levet på landet. Hun var enebarn, hendes far var brødkusk for et bageri, og de levede under små forhold, men hun klarede sig fint i skolen, så hendes lærer ville have hende på latinskolen. Hun ville gerne være lærerinde, men hendes forældre syntes ikke, de kunne klare det økonomisk, selvom hun havde fået tilbudt friplads. Så hun fik ingen uddannelse, men fik plads i huset som ung pige. Men hun nåede at komme på højskole, før hun blev gift, og det blev nok hendes livs største oplevelse. Hendes mor døde, så vidt jeg ved, før hun blev gift. Hendes far kom og boede hos os den sidste tid, han levede, hvor lang tid det var, kan jeg ikke huske. Han døde af kræft, jeg tror det var i 917. Jeg kan huske, at vi børn stod og kiggede efter ligtoget, da de kørte til kirkegården, og at Mor græd. Far var uddannet snedker og nedsatte sig i Faster Kirkeby pr. Skjern. Der boede hans forældre. Bedstefar var skomager, og bedstemor sad og syede for folk. Det var mest gammelt tøj, Bedstemor sad og syede om, og så lavede hun kludesko af alt det, der ikke kunne bruges til andet. Hun fik også meget gammelt tøj foræret, som hun syede om til os børn, så vi har aldrig kendt til at få nyt tøj, før vi næsten var voksne. Villaen i Faster ca I 1913 byggede Far hus, et efter forholdene stort og flot hus, men selvfølgelig også for dyrt, da han ikke havde nogle penge at sætte i det, men skulle låne. Arbejde 5

6 var der nok af, men da krigen brød ud i 1914, blev det meget svært at være håndværker. Det var almindeligt, at man gav tilbud, når man skulle bygge et hus eller en gård, men så steg materialerne så hurtigt, så Far var ude for, at der ikke var nogen arbejdsløn til ham selv, når han var færdig, for svendenes løn skulle jo ud. Så det gik ikke særlig godt, og det gik meget ud over Mor. Hun havde aldrig været vant til at købe på kredit, men det var nødvendigt her, for der skulle jo mad på bordet hver dag. Mor havde svendene på kost og efterhånden en stor børneflok, men hun var meget ked af gæld, kunne ikke lide at gå forbi brugsforeningen, fordi vi skyldte penge dér. Far og mor med Arne 1913 Arne, Valborg, Mary i Faster ØKONOMISK NEDTUR. KLAP MØLLE: LANDBRUG, HØNSERI, SMAL- HALS. HELBREDSPROBLEMER OG HÅRDT ARBEJDE Vi flyttede i foråret Far solgte huset og købte en stor gammel ruin, Klap Mølle i Velling. Det var en forhenværende vandmølle, men nu var der kun en del af de store forsømte bygninger, og 10 tønder land jord, de 7 omkring ejendommen og de 3 ca. 1½ km. Væk. De 3 tdr. land var mager sandjord, og de 7 derhjemme var for en dels vedkommende lav og sumpet jord, så de skulle drænes, og det gjorde vi selv så vi børn gravede dræningsgrøfter. Det må have været drøjt for Mor at flytte fra et nyt hus til det gamle, forsømte og fugtige hus, men far havde jo store planer om, hvordan det skulle bygges om, og 6

7 hvor dejligt det kunne blive i de idylliske omgivelser med store træer og vand omkring. Vi børn syntes nok i begyndelsen, at det var spændende at gå på opdagelse i alt det nye, men det varede ikke så længe, for det blev til arbejde i stedet for. Nu skulle vi til at drive landbrug, men det var drøjt at komme i gang, for der var ingen dyr, kun rotter og mus, men dem var der til gengæld mange af. Vi skulle også have noget af udhuset gjort i stand, før der kunne være dyr i det. Efterhånden fik vi 4 køer, 1 hest, og nogle grise og et par geder. Stuehuset i Klap Mølle før ombygningen var færdig, ca Senere fik vi bygget et stort hønsehus. Far havde fundet på, at vi skulle have hønseri med kontrolstation. Det vil sige, at alle hønsene havde ring på med nummer om benet. Så havde vi redekasser, som vippede og lukkede, når hønen gik ind for at lægge æg. Den kunne ikke komme ud, før vi kom og tog den. Vi skulle så skrive hønens nummer på ægget, og kunne på den måde se, hvilke høns der var de bedste æglæggere, så tog vi æg fra dem til rugeæg. Vi havde på et tidspunkt 3 rugemaskiner, der tilsammen rummede ca. 700 æg, så det var morsomt at se, når æggene efter 3 uger i maskinen blev til en myldrende flok af små gule kyllinger. Det var et stort og ansvarsfuldt arbejde at passe de maskiner. De blev varmet op med en petroleumslampe, og der skulle jo holdes en bestemt temperatur, og så skulle æggene tages ud og vendes 2 gange om dagen, og det var i almindelighed mit arbejde. Vi havde også gæs og ænder, men de blev ruget ud på naturlig måde, og vi havde bækken lige ved ejendommen, så der var gode forhold for gæs og ænder. Vi solgte en del rugeæg af både høns og gæs, og solgte også kyllinger og gæslinger, både som små og større. Det var vel nok nærmest fjerkræet, der gav os indtægt, for landbruget var det småt med. Far havde aldrig været rigtig landmand, og skulle aldrig være begyndt på det, og den lille ejendom kunne heller ikke føde en familie, så Far måtte tage, hvad han kunne få af 7

8 håndværksarbejde for andre, for at få lidt penge til at betale gæld med, så resultatet blev, at det var os børn, der måtte passe både landbrug og hønseri Mary og Valborg med Klaus Arne var ikke rask, så ham kunne vi ikke rigtig regne med, når der skulle bestilles noget. Han begyndte at gå i skole, da han var 6 år, og det var han meget begejstret for, så jeg var misundelig og syntes, det var uretfærdigt, at han fik lov at gå i skole, og jeg skulle blive hjemme og arbejde. Så næste forår spurgte jeg læreren, om jeg ikke nok måtte komme i skole 1. maj, selvom jeg først blev 6 år i juni, og det fik jeg lov til, men fortrød det nu bagefter. Jeg var ikke særlig glad for skolen de første 8

9 år, men jeg var nok heller ikke så begavet som Arne. Til gengæld var jeg nok bedre til det praktiske arbejde, og det var måske meget godt, for Mor var ikke rask. Hun havde haft gigtfeber 2 gange, den første gang efter den spanske syge i 1918, havde som følge deraf dårligt hjerte, og 4 børnefødsler i løbet af 5 år har nok også været for meget for hendes spinkle krop. De dårlige økonomiske kår, hun levede under, gik hende på nerverne. Hun var ked af, at hun ikke kunne give os bedre forhold og bedre mad, men hun stod jo hjælpeløs, kunne intet gøre. Vi levede meget spartansk. Om sommeren kunne det nok gå, da havde vi en del grønsager fra haven, men om vinteren udgjorde kartofler, grød og vælling en stor del af vores kost. Sødmælk fik vi næsten aldrig, den blev leveret til mejeriet, og så fik vi skummet eller kærnemælk hjemme. Jeg kan ikke huske, at vi nogensinde har haft smør i huset, det var altid margarine, og når det kneb med at skaffe den, lavede Mor en opbagning af margarine med mel og vand, altså en slags bolledej, som vi så smurte på maden. Kød fik vi sjældent, for det var der ikke penge til, og alt det fjerkræ, vi havde, skulle jo sælges for at skaffe penge. Vi fangede også lidt fisk i bækken, men ål og ørreder, som kunne sælges, fik vi ikke selv. Skaller, nogle små fisk på størrelse med sild, var ikke nogen handelsvare, så dem fik vi selv. Jeg vil ikke sige, at vi nogensinde er gået sultne i seng, for det er vi ikke, men at det tit kneb, og at det er gået ud over Mor, det er helt sikkert. Det var almindeligt, at mælkekusken, når han kom om morgenen efter mælken, fik kontrabogen med bestillinger med til brugsen. Så afleverede han bogen der, så snart han kom til mejeriet, som lå ved siden af, og når han var færdig til at køre tilbage, lå pakkerne med varerne færdige i Brugsen. Men jeg har mange gange oplevet, at Mor næsten ikke turde lukke pakken op. Hun var bange for, at der lå brev om, at vi ikke kunne få mere på kredit. Vi var jo på samme tid 4 børn, der skulle have madpakker med i skole, så der skulle meget rugbrød til. Pålæg kendte vi dårlig nok, det var i almindelighed margarinemad med sukker på, men det skete, at der heller ikke var råd til rugbrød; så måtte vi løbe hjem i middagsfrikvarteret fra 12 til 13, og Mor havde kogt kartofler og lavet løgsovs, som vi måtte skynde os at spise for at nå tilbage til skolen til tiden. Det kunne godt knibe, for vi havde ca. 2 km. til skolen. Vi ville også helst have mad med, så vi kunne blive i skolen og lege i frikvarteret, for det var næsten den eneste tid, vi havde til at lege. Så snart vi kom hjem, var der arbejde, der skulle passes. Den sommer, jeg fyldte 10 år, lå Mor på sygehuset i 1 måned, så da måtte jeg for første gang klare husholdningen alene, og det gik vist også meget godt. Jeg fik da bagt sigtebrød, selvom det var lidt svært at finde ud af, hvornår komfurovnen var varm nok. Hvad mor egentlig var indlagt for den sommer, ved jeg ikke, men i de 10 år, der gik til hun døde i 1934, var hun aldrig rigtig rask. Måske hun allerede på det tidspunkt har haft en svulst i underlivet. Da hun i 1932 lå på Rigshospitalet, sagde de, at hun havde en stor svulst i underlivet, men de kunne ikke operere på grund af hendes 9

10 dårlige hjerte, så hun fik nogle behandlinger og blev sendt hjem, og døde så 1½ år senere. Men Mor var trods sin sygdom den, der holdt sammen på det hele. Hun var midtpunktet i hjemmet, et varmt og rigt menneske, der havde mange interesser ud over det daglige, og det var synd, at hun ikke fik mulighed for at bruge sine evner. Men sådan gik det jo mange dengang, og for øvrigt også i den næste generation. Jeg fik aldrig mulighed for at få en uddannelse. Jeg ville meget gerne have været håndværker, snedker eller tømrer, men det kunne ikke lade sig gøre, for hvem skulle så klare det derhjemme? Arne var som sagt svagelig og havde et godt hoved, så han skulle læse. Det var Mors store ønske, at han skulle nå det, hun ikke fik mulighed for, så han kom på realskolen i Ringkøbing og senere på studenterkursus i Tarm. Han blev student, da han var godt 17 år, og rejste så til København for at læse til ingeniør. Det blev så os tre piger, der måtte skiftes til at stå for styret derhjemme, i første omgang mig, fordi jeg var den ældste. Da Mary blev 10 år, fik hun lov at komme ud at tjene; hun var der 4 somre, til hun blev konfirmeret, hos et søskendepar Anne og Iver Kolding. De havde en mindre ejendom, var flinke mennesker, og hun var glad for at være der. Jeg var lidt misundelig, for jeg syntes, hun på mange måder havde det lettere end jeg, og fik bedre kost. Vi havde en stor mose i nærheden af ejendommen, så vi gravede selv vores forbrug af tørv. Det var strengt arbejde for en spinkel barnekrop, det var der selvfølgelig meget andet arbejde i landbruget der var, men jeg tror nu, det var i tørvemosen, jeg fik den skavank, der senere udviklede sig, så jeg i over 30 år døjede med ischias og dårlig ryg vi lærte jo ikke at bruge kroppen rigtigt. Der var også meget andet arbejde, der var strengt; vi havde ikke andet vand end bækken, der løb forbi, så der måtte vi hente alt vandet, både til husholdningen og dyrene og til storvask. Om sommeren var det ikke så slemt, da kunne dyrene vandes ved bækken, og vi kunne gå derned og skylle tøjet efter vask. Men om vinteren måtte vi bære det hele ind, og mange gange måtte vi først slå hul på isen, før vi kunne få vand. UD AF SKOLEN. BYGGEARBEJDE. PENGESAGER. FORESTÅR HUSHOLDNINGEN. Foråret 1928 sluttede jeg skolen, og den sommer byggede vi nyt udhus, kostald og lade. Det var et stort arbejde, men også morsomt. Jeg tror nok, vi havde en murer til de udvendige mure, og så havde vi en mand til at hjælpe, da vi skulle have tagkonstruktionen op, men ellers var det eget arbejde alt sammen. Vi startede med at fælde træerne i plantagen, så skulle de barkes af og knastes af, før de blev til tømmer. Det var noget rædsomt beskidt arbejde. Vi blev fyldt med harpiks på både hænder og tøj, og så var jeg ellers tømrerlærling og murerarbejdsmand hele sommeren. Jeg blandede alt det mørtel, der blev brugt, med håndkraft, så det var mange timers arbejde, men 10

11 jeg kunne lide det. Og da der skulle lægges cementgulv i kostald og svinesti, fik jeg lov at arbejde på eget ansvar; det var jeg meget stolt af, at Far turde betro mig det, for det var jo vigtigt, at gulvet havde det rette fald mod afløbet Mor, Arne, Valborg 1927 Arne Valborg Mary Nanna Hans Det var også den sommer, jeg skulle gå til præst og konfirmeres. Det skulle forgå i Ringkøbing. Far og Mor havde meldt sig i frimenigheden der. Men jeg fik nu ikke ret meget ud af det, præsten fortalte, for jeg sad og kæmpede for at holde mig vågen. Undervisningen foregik fra til 15, og når jeg havde været tidligt oppe, arbejdet en lang formiddag og kørt 8 km. på cykel til Ringkøbing, var det næsten umuligt at holde øjnene åbne, når jeg kom ind at sidde. Jeg var ellers glad for både præsten og hans kone, de var dejlige mennesker, som rigtig forstod at omgås de unge. Den følgende vinter var jeg med til ungdomsmøder i deres hjem 2 gange om måneden. Der var i almindelighed deltagere. Mine ture til Ringkøbing den sommer resulterede i, at jeg kom til at ordne en hel del af Fars pengesager. Han syntes ikke, der var nogen grund til, at han skulle af sted, når jeg alligevel var i byen. Far havde jo en del gæld, blandt andet veksler, som 11

12 jo skal fornyes, jeg tror det var hver tredje måned. Men jeg var meget ulykkelig, når jeg skulle i banken med en veksel og ikke kunne afdrage på den. Men endnu værre var det at komme ud til kautionisten og skulle have den underskrevet. Jeg tror aldrig, Far har tænkt på, at det kunne genere mig; han var tilsyneladende selv ufølsom over for den slags, og så har han på mange måder behandlet mig som en voksen, længe før jeg var det. Det var også mit job at hente mælkepengene på mejeriet. De blev udbetalt 1 gang om måneden, og så var det almindeligt, at man gik ind i Brugsen og betalte, hvad man skyldte på bogen; men mange gange skulle Far bruge pengene et andet sted, så måtte jeg ikke betale noget i Brugsen, og jeg syntes, at både uddeleren og alle de, der var i butikken, stirrede på mig, og jeg var flov og ked af det, jeg havde mest lyst til at løbe min vej. Så hvis jeg senere i livet har været mere nærig og påholdende, end det har været strengt nødvendigt, er det de økonomiske forhold i min barndom, der er årsagen til det. Jeg lovede mig selv, at jeg aldrig ville stifte gæld, og altid have bare en smule i reserve, for jeg havde jo set, hvad dårlig økonomi kunne føre til, og hvad det kunne ødelægge. UD AT TJENE. Da Mary blev konfirmeret efteråret 1929, kom hun hjem, og det blev min tur til at komme ud at tjene. Jeg fik plads på en gård hos Margrethe og Mads Christensen i Vesttarp, 3 km. hjemmefra, skulle have 20 kr. om måneden i vinterhalvåret og 25 kr. om sommeren. Der var 3 børn på 8, 6 og 3 år. Den yngste Hans var en sød lille dreng, som jeg var meget glad for. Margrethe var en dygtig husmoder, så jeg lærte meget og fik lov til meget. Tit ville hun hellere være med i marken, og overlod huset til mig. Så jeg var glad for at være der og var meget ked af at skulle derfra, da året var gået. Så var det igen min tur til at være hjemme, og Mary skulle ud. Far og Mor mente ikke, at Nanna kunne klare det, men jeg fik lavet et kompromis på den måde, at jeg skulle være hjemme de 3 dage om ugen og hos Margrethe og Mads de andre 3 dage. På den måde kunne jeg blive hos dem og tjene lidt penge, for dem fik jeg ingen af hjemme. Jeg skulle have 15 kr. om vinteren og 20 om sommeren; men det var lidt drøjt, for når man kun har pige den halve tid, skal det grove jo gøres, man har hende. Da det år var gået, var Nanna konfirmeret, og så var det hendes tur til at klare det hjemme. Som jeg har fortalt, var jeg ikke særlig glad for at gå i skole i begyndelsen, men det ændrede sig siden. Vi gik 2 år i første, 2 år i anden og 3 år i tredje klasse. I første klasse havde vi en lærerinde, i anden klasse en lærer om vinteren, om sommeren var førstelæreren alene om alle tre klasser. Første klasse gik 3, anden klasse 2 og tredje klasse 1 dag om ugen fra 7 til 12. I tredje klasse havde vi førstelæreren Uffe Jensen hele tiden, og ham var vi meget glade for. Han var en dygtig og afholdt lærer, så da jeg til november 1931 fik plads i huset hos ham, glædede jeg mig meget til at komme der. 12

13 Men det blev en stor skuffelse, for han var et helt andet menneske privat, end han var som lærer. Det var vel nok hans ægteskab, der var årsagen til det; de var meget forskellige. Hans kone var ikke rar at være hos, i hvert fald ikke for mig, for hun havde rengøringsvanvid og var svær at gøre tilpas. Selv om jeg syntes, jeg sled fra tidlig morgen til sen aften, så var jeg aldrig færdig, og hun var aldrig tilfreds. Da jeg havde været der i 4 måneder, kom jeg hjem, officielt på grund af Mors sygdom. Da Arne kom til København, kom han med i International Ungdoms Liga. Det var han meget optaget af, og da han sommeren 1931 skulle i lejr ved Daugård Strand, ville Mor gerne, at jeg også skulle med. Hun sagde: Livet må ikke blive kun slid og slæb for jer, som det har været for os. I skal også have tid til at leve. Men jeg syntes, der var helt umuligt, for hvis jeg skulle af sted i en uge, skulle jeg jo være i min plads hele den næste uge, så der ville gå 14 dage, hvor jeg ikke fik lavet noget hverken i hus, have eller mark derhjemme, så det blev ikke til noget med den ferie. FØRSTE IUL TUR. TIL KØBENHAVN, AT ARBEJDE I HUSET. Men i maj 1932 blev det bestemt, at jeg skulle en tur til København og med Arne på en cykeltur i Sverige. Jeg kørte til Århus og sejlede med natbåden til København. Et par dage senere kørte vi til Helsingør, hvor vi tilbragte weekenden på Den internationale Højskole sammen med en del kammerater fra IUL og Aldrig mere Krig. Mandag tog vi så til Sverige. Vi havde telt og primus med, så vi sørgede selv for mad og logi, men en nat boede vi hos nogle af Arnes bekendte. Lørdag kørte vi til Kullen, hvor IUL havde arrangeret pinselejr. Det var en stor oplevelse for mig at være med der og opleve det kammeratskab, der var. Så jeg havde meget at fortælle, da jeg kom hjem, til stor glæde for Mor. Hun oplevede jo ikke så meget, og havde hårdt brug for et frisk pust udefra engang imellem. Om sommeren gik jeg en del ud at arbejde for at tjene lidt penge. Jeg havde 4 steder, jeg vaskede en gang om måneden, det vil sige, at jeg havde en storvask om ugen, foruden vores eget derhjemme. En arbejdsdag var fra 7 morgen til 7 aften. Når jeg vaskede, fik jeg 4 kr., ellers var daglønnen 3 kr. Det ene sted, jeg arbejdede, lå 8 km. væk, så det var 13 timer, fra jeg kørte om morgenen, til jeg kom hjem igen, og så var arbejdsdagen ikke slut, for der var meget, der skulle gøres derhjemme, både tidlig om morgenen og om aftenen. 1. november rejste jeg til København. Jeg havde fået plads hos en lærerinde i Gentofte. Jeg var lidt nervøs for, hvordan det skulle gå, om jeg kunne klare madlavningen, og om jeg kunne begå mig under så fine forhold. Jeg måtte jo ændre mit sprog, forsøge at tale dansk og huske på at sige De til fremmede mennesker, det havde jeg aldrig været vænnet til. Men det var ikke nok for hende, jeg måtte ikke sige De men skulle sige Fruen. Det kunne jeg jo også nok gøre, men der var så mange andre ting, jeg ikke kunne affinde mig med. Jeg kunne ikke få nok at spise. 3 pund kartofler skulle slå til et vist antal dage, og et lille rugbrød ligeså, så jeg var altid 13

14 sulten. Der lå en del æbler i kælderen, fra haven, men jeg turde ikke spise af dem, for jeg tror, hun havde talt dem; så jeg var glubende sulten, når jeg kom på besøg hos Arne, der boede sammen med en kammerat i Hellerup. Men det værste var, at hun ikke stolede på mig. Hun kunne finde på at komme hjem midt på dagen og ringe på døren for at kontrollere mig. En dag påstod hun, at hun havde ringet hjem, og jeg havde ikke taget telefonen, altså havde jeg ikke været der. Det gik mig meget på, så jeg havde mest lyst til at rejse hjem igen. Men så kom Arnes veninde en dag og sagde, at hun havde en mægtig god plads til mig, hos en enlig dame inde i Havnegade. Hendes veninde var der, men skulle rejse, og så havde fru Eriksen spurgt, om hun kunne skaffe en ny pige til hende. Så der startede jeg 1. april 1933, og det var et dejligt sted at være. Der var nok at lave, for der var 2 kontorlokaler, der skulle gøres rene før kl. 9, og så havde vi en logerende. Hans værelse skulle jeg også gøre rent. Men hun var sød og flink, og jeg fik lov at arbejde meget selvstændigt, kunne tilrettelægge mit arbejde, så jeg fik en hel del fritid, og det benyttede jeg mig selvfølgelig af. Jeg kom en hel del hos Arne og Viggo Nørgård Jepsen og hjalp dem på forskellig måde. Og jeg kom efterhånden mere og mere med i IUL og AmK, så jeg fik mange gode kammerater. Det var dejligt at opleve, at piger og drenge kunne omgås hinanden på en naturlig og afslappet måde. Om vinteren gik jeg til folkedans i Vegetarisk Ungdom på Nørrebro, det var nogle hyggelige aftener. I juli 1933 skulle jeg så hjem på ferie, og da prøvede jeg for første gang at ta den på tommelfingeren. Jeg sejlede til Århus og stoppede derfra til mit hjem, men jeg havde ikke fortalt det, da jeg skrev, hvornår jeg kom, for så ville Mor ikke have været rolig før hun så mig. Jeg havde sendt min cykel, for når jeg havde været hjemme en uge, skulle jeg til Lønne Strand, hvor IUL havde sommerlejr. Der tilbragte jeg 4 dejlige dage og fortsatte så på cykel til København. KRABBESHOLM. Allerede da jeg rejste til København, var det meningen, at jeg skulle på højskole sommeren 1934, så det skulle jeg spare penge sammen til i de 1½ år. Det lykkedes også, selv om jeg jævnlig måtte hjælpe både Arne og der derhjemme, når det kneb med pengene. Fru Eriksen var meget ked af, at jeg skulle rejse, for hun syntes, vi havde haft det så godt sammen, så hun håbede at se mig igen. Den 2. maj startede jeg med rygsækken på nakken ud ad Roskildevej med Krabbesholm Højskole ved Skive som mål. Det var efter anbefaling fra min gamle lærer, jeg havde valgt den skole. Men opholder der blev desværre en stor skuffelse, og det var der vel nok flere grunde til. Måske mødte jeg med for store forventninger, bl.a. på grund af Mors store begejstring for højskolen. Og når man selv har skullet yde en indsats for at nå et mål, har man måske også større forventninger til resultatet, og så var jeg nok uheldig i valget af skole. 14

15 Vi var kun 11 elever, og ingen af dem var jeg rigtig på bølgelængde med, så det blev aldrig til det gode kammeratskab, som jeg havde oplevet i København. Selvom jeg ikke var ældre end de andre, var jeg nok mere selvstændig, og ikke som de fleste af dem indstillet på, at alt hvad der skete og blev sagt på en højskole, var godt og skønt og noget, man skulle tage til sig. Den første søndag, vi var på skolen, gik alle i kirke, for det var skik dér, sådan gjorde man. Men det havde jeg ikke lyst til, så jeg gik en tur i skoven. Der blev ikke sagt noget direkte, men det var tydeligt, at det ikke var velset, at jeg ikke var indstillet på at gå i flok og lade mig dirigere. Der var 2 lærere, som jeg satte stor pris på. Viggo Nørgård kendte jeg fra København, og lærer Christensen var en meget tiltalende mand. Han lærte mig at fremkalde og kopiere billeder, og jeg fik lov at bruge hans mørkekammer, så jeg lavede billeder både for mig selv og de andre elever. Jeg tilbragte en del tid sammen med de 2 lærere, vi havde mange gode diskussioner og traveture, men det skulle jo så vidt muligt foregå i det skjulte, for det forbedrede ikke mit forhold til hverken forstanderen eller eleverne. Vi havde nogle samtaletimer med forstanderen, hvor vi skulle vælge emne eller stille spørgsmål, men der var ingen, der kunne eller ville sige noget. Så spurgte jeg, om ikke vi skulle høre lidt om politik, hvad de forskellige partier stod for, og da Vedel først kom i gang med det, blev han ved i flere timer, skønt det var tydeligt, at de fleste kedede sig forfærdeligt. En anden gang kom vi, på min foranledning, i gang med at diskutere kammeratægteskab (papirløst). Jeg holdt på, at man kunne være lige så lykkelig uden papir, men det skulle jeg aldrig have sagt, for jeg fik hele holdet, og Vedel med, på nakken. Der var én der sagde, at man ikke skulle tage på højskole, fordi man kunne lide en af lærerne, for man kunne ødelægge meget for andre. Efter den udtalelse gik jeg til forstanderen og sagde, at jeg ville rejse til den første, for jeg ville ødelægge noget for de andre, og at opholdet havde været en skuffelse for mig, og efter den samtaletime følte jeg, at jeg var uønske blandt eleverne. Så sagde han: De kan jo nok forstå, at jeg var nødt til at tage det standpunkt, jeg tog, sådan som stemningen var. Altså gav han mig nærmest ret på tomandshånd, men det turde han ikke i klassen. Så forsøgte han at overtale mig til at blive, og da Viggo og Christensen gjorde det samme, så sagde jeg ja. Tirsdag den 25. juni kom der brev fra Far, at Mor var kommet på sygehuset, og han ville gerne, jeg kom hjem i weekenden. Jeg havde det ikke godt med helbredet (dårlig ryg) og befandt mig skidt blandt kammeraterne efter den samtaletime, kunne ikke samle mig om noget, så jeg havde ikke noget ud af undervisningen. Torsdag tog jeg af sted til Ringkøbing, hvor jeg ved 18 tiden fik lov at komme ind på sygehuset til Mor. Jeg var hos hende ca. 1½ time, og vi snakkede da en del, men det undrede mig, at hun ikke blev mere glad og overrasket, da jeg kom, for hun havde da ikke ventet mig. Bagefter er jeg blevet klar over, at det nok har været på grund af medicin. 2 timer efter, at jeg var kommet hjem, blev der ringet, at Mor var død. Hun blev kun 44 år, men hun havde haft det så svært de sidste par år, så det var en lettelse 15

16 for os alle, da hun endelig fik fred. Hun havde selv ønsket at leve, til Arne fik sin eksamen (første del), men hun døde midt i eksamenstiden, så Arne var ikke hjemme til hendes begravelse. Da jeg kom tilbage til højskolen, syntes eleverne åbenbart, at de skulle være søde og flinke mod mig på grund af mors død. Det var næsten ikke til at holde ud, efter at de havde været så gale på mig, før jeg rejste hjem. TYSKLANDSTUR 1934 Arne havde planlagt en cykeltur i Tyskland efter eksamen, sammen med nogle kammerater, og der skulle jeg være med. Så en lille uge før skolen sluttede, startede jeg min cykel og kørte sydpå. Jeg skulle mødes med Arne hos en kammerat i hans hjem i nærheden af grænsen. Jeg havde 2 kr., det var hele min formue, så jeg håbede på ikke at komme ud for uheld med cyklen eller andre overraskelser. Jeg overnattede i min sovepose i en høstak og nåede næste aften den opgivne adresse i Hønsnap hos kammeraten Juhl, som jeg aldrig havde truffet før. Men der var besked fra Arne, at han og hans pige Karen tog direkte til Hamburg, så der skulle Juhl og jeg mødes med dem næste aften på vandrerhjemmet. Jeg havde brugt mine 2 kr. i løbet af de 2 dage, så Juhl måtte lægge ud for mig næste dag, hvis det blev nødvendigt; jeg fik ikke penge, før jeg traf Arne, han skulle lægge ud for mig på den tur. Det blev for øvrigt en billig tur. Den varede 3 uger og kostede mig 60 kr., deraf var 6,50 for en ny dynamo og 5 kr. for færgen til Gedser. Vi nåede Hamburg næste dag, men det var en drøj tur. Vi havde ikke noget kort, måtte nøjes med vejviserne, og bl.a. på grund af vejarbejde kom vi til at køre en omvej på ca. 20 km, så da vi nåede vandrerhjemmet i Hamburg, havde vi kørt 210 km, så vi var begge to meget trætte og kunne hurtigt finde i soveposen. Næste dag startede så turen sammen med Arne og Karen. Det blev en god tur med mange oplevelser og et godt kammeratskab 1. Vi sov i telt de fleste nætter, men i de store byer, af praktiske grunde, på herberg. Vi lavede selv maden, plukkede en hel del frugt langs vejen. Det tog alt sammen tid, så det blev ikke de lange stræk, vi kørte, i hvert fald ikke så længe vi havde Karen med, for det var hun slet ikke indstillet på. Turen gik over Bremen, Osnabrück, Münster, igennem Ruhr distriktet til Köln, derfra en skøn tur langs Rhinen til Frankfurt a.m., hvor vi skulle mødes med to kammerater, Hilmar og Viggo Lønblad. Det blev kun 1 dag sammen med Viggo, så ville han nordpå, hjem til Varde. Næste dag sagde vi farvel til Karen, hun skulle besøge en tante i Jena. Vi andre fortsatte mod nordøst til Magdeburg, hvor vi tog afsked med Juhl, så var vi kun 3, der fortsatte mod Rostock. Det blev en meget anstrengende tur, men skulle være København den 17. august, for jeg havde lovet fru Eriksen at være pige hos hendes datter fru Børre i 14 dage, fra den 18. august. 1 Se særlig beretning: Valborg Jonasen: Tysklandstur Dagbog

17 Men det havde været en spændende og indholdsrig tur. Det var jo kort efter, at Hitler var kommet til magten, og det gav sig udtryk på mange måder. Hvis nogen har lyst til at høre mere om den tur, så har jeg en dagbog. KØBENHAVN, KLAP MØLLE Da jeg kom hos fru Børre, sagde hun, at hendes veninde, der havde et danseinstitut i Bredgade, manglede en pige i september og oktober, og om jeg kunne tænke mig at tage den plads, det sagde jeg ja til, og jeg fik det ordnet, så jeg havde fri hver weekend, dvs. fra jeg var færdig lørdag eftermiddag. Så kunne jeg komme med på IUL-turene, og det var jeg meget glad for. Vi havde mange dejlige ture til Nordsjælland og nægterlejren i Gribskov Far med sine 3 piger Medens jeg var hos hende, fik jeg tilbudt en plads i Paris hos et dansk ægtepar, og jeg ville meget gerne have været derned, men det var desværre igen min tur til at komme hjem og holde hus, så der røg den chance for at komme ud i verden. Jeg måtte vende næsen mod Vestjylland til november, hvad jeg absolut ikke havde lyst til. Nu var Mor ikke mere, og jeg syntes, det var så håbløst at gå og slide med den ejendom, der alligevel ikke kunne give føden. Så jeg sagde til Far, at det blev nødvendigt at få solgt den ejendom. Nanna var kommet i gartnerlære, Mary var blevet forlovet med en landmand, så han kunne ikke forvente, at vi stadigvæk skulle komme hjem og gå hvert tredje år. KØBENHAVN igen Efteråret 1935 rejste jeg igen til København og kom ind i Hjemmenes Sygehjælp. Det var et kontor, der sendte damer ud i hjemmene i sygdomstilfælde, nærmest det, man nu kalder hjemmehjælp. 17

18 Jeg gennemgik et kursus på 3 uger, hvor jeg lærte en hel del om sygepleje, hvordan man behandler en barselspatient og skulle også lære at give en indsprøjtning. Efter afsluttet kursus skulle jeg stå til rådighed for kontoret. Lønnen var 4,50 kr. for en dagpleje på 9 timer + kosten, 5 kr. for en nattevagt på 12 timer, og 6 kr. for en døgnpleje med 3 timers frihed. Så med en fuld arbejdsuge på 7 dage havde jeg en løn på 31,50 kr. Det var hvad mit værelse kostede om måneden. Der var ikke noget med at holde søndag fri eller få ekstra betaling. Man måtte blive i hjemmet, så længe det var nødvendigt. Til sammenligning kan tilføjes, at en ufaglært arbejdsmands løn netop ved den tid kom op på 64 kr. for en uge på 6 dage á 8 timer. Det var jo ikke nogen stor løn, men var der arbejde nok, kunne det sagtens gå, derimod kunne det godt blive lidt drøjt, hvis man blev arbejdsløs en uge eller to, for så var der bare ingen indtægt, og det var heller ikke frihed: man skulle være i nærheden af telefon, for man vidste aldrig, hvornår der kom bud, og så var det med at rykke ud omgående. Men bortset fra det var det et dejligt arbejde, som jeg blev meget glad for. Jeg kom ud i mange forskellige hjem, til mange forskellige opgaver. En hel del barselsplejer har jeg haft, og flere gange gamle mennesker, der lå hjemme og ventede på at dø. Nogle gange har jeg siddet hos dem som nattevagt, andre gange har det været døgnpleje. Min uniform 1937 Mit værelse i vanløse Allé Sct. Josefs Hospital brugte en del sygehjælpere, for de var billigere arbejdskraft end uddannede sygeplejersker, og kontoret havde den vane at sende de nye derind, vel nok for at de kunne lære noget mere om sygepleje. Et par måneder efter, at jeg var startet, blev jeg sendt ind på hospitalet, hvor vi havde en arbejdsdag fra 7 morgen til 7 aften med 2 timer fri midt på dagen. Jeg var heldig, kom på en afdeling, 18

19 hvor jeg blev meget glad for at være. Vi havde en meget sød oversøster, som ikke lagde skjul på, at hun kunne lide mig, og hun gjorde, hvad hun kunne, for at få lov til at beholde mig. Jeg var der i 7½ måned, til jeg skulle holde sommerferie. Senere var jeg igen på Hospitalet i kortere eller længere tid ad gangen. Da de skulle til at begynde med sygeplejeelever, forsøgte min oversøster at overtale mig til at gå ind, for hun syntes, jeg egnede mig godt til den gerning. Jeg havde også stor lyst til at få en rigtig uddannelse. Men på det tidspunkt var jeg begyndt at komme sammen med Jonas, som gik på studenterkursus, og han ville jo gerne læse videre. Så jeg syntes, det var håbløst, hvis vi begge skulle være under uddannelse, for hvad skulle vi leve af? Der var jo ikke noget, der hed hjælp til uddannelse. Jonas AMK/WRI demonstration Kbh 1938 Kærholmen 1.3 beboere Da Svend Haugård til april 1938 blev færdig med at læse og skulle forlade byen, blev vi enige om, at jeg skulle flytte ind i hans værelse på Kærholmen, og så blev vi gift 1. juli, dagen efter at Jonas var blevet student. Men det varede ikke længe, før mit værelse blev lejet ud. Vi blev enige om, at det var for dyrt med 2 værelser, når vi skulle leve af min indtægt, vi kunne også sagtens klare os med 1 værelse. Jeg var jo ikke så meget hjemme. På det tidspunkt havde Jonas endnu ikke besluttet, hvad han 19

20 ville fremover, så der er måske ikke så meget at sige til, at hans forældre syntes, det var letsindigt af ham at gifte sig, når han ikke havde udsigt til at kunne forsørge en kone. Han ville helst have været på universitetet, men det er jo et langt studium at begynde på, når man er 27 år, så det endte med, at han valgte seminariet. Det var et sent tidspunkt at beslutte sig på, så der var optaget på de københavnske seminarier, men han var så heldig at komme ind på Jonstrup, som lå 17 km. fra, hvor vi boede, så han fik frisk luft og motion hver dag Valborg og Jonas bryllup og bryllupsrejse Vores første sommerferie blev så en slags bryllupsrejse. Vi tog på stop til Assens, der lånte vi en tandem og kørte en tur til Vestjylland. På tilbagevejen skiltes vi i Vejle og sendte cyklen til Assens. Jonas skulle til elevmøde på Askov, og jeg tog på stop til København. Jeg skulle hjem og passe mit arbejde. Og så gik det følgende år planmæssigt. Sommeren 1939 holdt vi ferie i 3 uger. Det blev en lang cykeltur, først til Sverige, hvor vi var i AmK-lejr i en uge, derfra over Göteborg-Frederikshavn og hele vejen ned langs vestkysten til Esbjerg, derfra over Assens, Fyn og Sjælland til København. Jonas havde, så vidt det kunne lade sig gøre, noget gartnerarbejde i ferierne i de 4 år, han gik på Jonstrup. Det var den eneste mulighed, han havde for at tjene lidt penge. Understøttelse og legater var der ikke meget af, så vi skulle nærmest leve af min indtægt, og den var ikke stor. Svigerfar havde tilbudt at yde os et lån (indtil 30 kr. pr. måned), men jeg ville så nødigt have, at vi skulle stifte gæld. Min erfaring fra barndommen dem dårlig økonomi havde gjort, at jeg lovede mig selv aldrig at stifte gæld, og jeg vidste, at lærerlønnen ikke var stor, så det havde ikke været rart at starte med gæld, som skulle afdrages. Vi ville jo også gerne have råd til at få børn. I august 1939 blev jeg sendt til en gammel syg dame i Hellerup, fru Christensen. De første 6 uger var jeg der i dagpleje fra 8 til 17, men så blev hun så dårlig, så datteren ikke kunne klare hende alene om natten, for hun var lærerinde og skulle passe sit arbejde om dagen. Så det blev til døgnpleje de sidste 5 uger. Hun døde den 20

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har Efter en meget spændende og programfyldt uge i sidste uge, har vi fået skruet tempoet lidt ned denne her uge. Vi havde set så meget frem til den berømte sommerlejr, at det blev helt tomt bagefter. Der

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Opgaver til På vej til fronten

Opgaver til På vej til fronten Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Halvfemserne gik. Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen

Halvfemserne gik. Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 2000 Halvfemserne gik Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen Af Jørgen Jeppesen Ødsted ligner næsten sig selv med Brugsen på den ene side og mejeriet på den anden

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Erindringer Kammerater (Uddrag)

Erindringer Kammerater (Uddrag) Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Kammerater (Uddrag) Vi havde begge to, Peder og jeg haft forbindelse med Otto og Thorvald Petersens hjem, jeg også med pigerne og tanten. Det var et interessant

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Gl. ager 14.4.59. Kære Brevduevenner.

Gl. ager 14.4.59. Kære Brevduevenner. Gl.ager14.4.59. KæreBrevduevenner. Ja,nuerjegvedatværeovredetmedinfluenzaen,iPåskenvarjegnuikkemangesure sildværd,jegholdtmigiroogkomingenstederihelepåsken. Jegharlavetmegetforskelligtsiden1.April,jegharjoværetløsarbejder:Jegharkørtfor

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft August 2003 29-årig kvinde fortæller om, hvordan hun som 19-årig mistede sin mor på grund af kræft i lungerne og hjernen. Jeg begyndte, at blive væk fra skole, men ikke for at passe min mor. Jeg tog af

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Formandsberetning i Heart for Romania 2015

Formandsberetning i Heart for Romania 2015 1 Når man sådan begynder at kigge tilbage på året, der er gået, så har vi egentlig haft gang i mange ting. 2 Rumænien 2014 Sidst i maj tog vi endnu engang turen til RO, denne gang valgte vi at tage med

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far Skrevet af: Nicole 31oktober 2005 Surfer med far Kan du huske, da du fortalte mig om din tur ved stranden? Jeg kunne godt lide at høre om din oplevelse og tænkte, at du måske gerne vil huske, hvad du fortalte

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere