Stress - forståelser, tilgange og strategier (Stress understandings, approaches and strategies)

Transkript

1 Stress - forståelser, tilgange og strategier (Stress understandings, approaches and strategies) Siff Kirstine Emilia Jensen 2013 Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 7. semester, hold: 0210 Vejleder: Jacob Cilius Hulgaard Christiansen Rapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved Socialrådgiveruddannelsen i Odense, som et led i uddannelsesforløbet. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for den studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse. 1

2 INDLEDNING 3 PROBLEMFORMULERING 3 Uddybende spørgsmål 3 AFGRÆNSNING 3 BEGRUNDELSE FOR LITTERATURVALG 5 METODEOVERVEJELSER 6 PROBLEMETS OMFANG I TAL 8 OVERORDNET DEFINITION 10 Stress som fysiologisk tilstand 12 Akut og kronisk stress 12 PTSD 12 SEKS TILGANGE TIL STRESS 13 2: Den coping orienterede tilgang 15 3: Den personlighedsorienterede tilgang 15 4: Italesættelse af stress 16 5: Den psykofysiologiske tilgang 16 6: Den anerkendende tilgang 16 FYSISKE, PSYKISKE OG ADFÆRDSMÆSSIGE REAKTIONER PÅ STRESS 17 EN STRESSMODEL 17 ARBEJDSRELATERET STRESS OG ARBEJDSLØSHEDSRELATERET STRESS 19 LOVGIVNINGSMÆSSIG RAMME FOR ARBEJDET MED STRESSRAMTE OG HVORFOR EN DIAGNOSE BLIVER VIGTIG 25 BEHANDLING OG REHABILITERING 27 ANALYSE AF EMPIRI 30 1: Årsagsforklaringer 30 2: De sygemeldtes strategier 32 3: Stress som diagnose. 33 4: Forståelser af stress / modstridende forståelser af stress. 33 5: Sagsbehandlingen. 36 KONKLUSION 39 PERSPEKTIVERING 41 LITTERATURLISTE 41 Bøger 41 WWW. 43 Vedlagt: Bilag 1 44 Vedlagt: transkriptioner af interviews 44 2

3 Indledning Stress er et begreb der fylder i det offentlige rum. Både i nyheder, i snakken på caféen eller til familiefesten, hvor alle kender nogen der er gået ned med stress, eller måske selv er ramt af det moderne traume (Prætorius, 2007). Jeg har ved flere lejligheder observeret, at der er mange forskellige holdninger til stress. Jeg fik på den baggrund lyst til at finde ud af, hvad der er fup og hvad der er fakta, hvad angår stress. Men at åbne æsken med stress er vovet, for ud vælter begreber, der filtres ind og ud af hinanden i et komplekst virvar, og der opstår mange spørgsmål. Kan man overhovedet definere noget så diffust som stress? Og hvor alvorligt skal vi egentlig tage det, når endnu et mennesker erklærer sig stresset? Jeg vil mene at vi skal tage stress alvorligt, men at alvoren skal findes på baggrund af reel viden. Statens Institut for Folkesundhed (Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007), fastlår, at antallet af stressede i Danmark er stigende. Stress-diskussionen går ofte på, hvem der har ansvaret for denne lidelse; individet selve eller fællesskabet. Jeg vil med denne opgave tage del i den diskussion, fordi samtaler med stressramte borgere vil være dagligdag for mange socialrådgivere og som kommende socialrådgiver mener jeg derfor det er yderst relevant at øge min viden om stress. Ikke for på dogmatisk vis at pege på sandheder, men for at pege på sandsynligheder og problematikker. Jeg mener, at man som kommende socialrådgiver har pligt til at forholde sig kritisk til de organisationer og systemer man skal arbejde for, og de love man skal praktisere, for at kunne være med til at udvikle faget i en god og etisk forsvarlig retning. Problemformulering Hvordan kan man som socialrådgiver forstå begrebet stress og håndtere mødet med stressramte borgere, så borgeren får de bedste betingelser for rehabilitering? Uddybende spørgsmål Hvordan kan forskellige tilgange til stress, både hos sagsbehandler og stressramt, påvirke mødet imellem borger og sagsbehandler? Hvilke rammer sætter sygedagpengelovgivningens 7 for arbejdet med syge borgere. Afgrænsning At afgrænse og definere begrebet stress har voldt mig problemer. I Stress det moderne traume beskriver Nadja Prætorius hvordan stress begrebet i sig selv er meget uspecifikt: (... ) stress, dækker, når den står alene, over en uendelig bred variation af 3

4 baggrundsfaktorer og reaktioner på at befinde sig i en situation, der er fysisk og psykisk overvældende. Dens deskriptive værdi er således, hvad angår baggrundsfaktorer og reaktion, mangelfuld og upræcis. ( s.35) På grund af at stress i sig selv er mangelfuldt som begreb, foreslår Nadja Prætorius en ny diagnosekategori, der i særlig grad tager højde for baggrunden for og udviklingen af arbejdsrelaterede belastningsreaktioner, nemlig arbejdsrelateret traumatisering. Man kan have mange grader af stress, og da jeg ikke definerer begrebet traume, vil jeg ikke diskutere om al stress kan kaldes traumatisk. Når jeg benytter begrebet retraumatisering henviser jeg blot til Nadja Prætorius (2007) brug af ordet, som en reaktivering af stress og stresssymptomer. Som en blødere beskrivelse vil jeg af og til anvende begrebet reaktivering af stress i stedet for retraumatisering. Nadja Prætorius bog har sit primære fokus på den arbejdsbetingede stress, men også på hvordan mødet med bl.a. sygedagpengesystemet kan stresse, og retraumatisere de allerede stressede borgere. Det er ikke blot i arbejdslivet at mennesker stresses og bliver stressede. Mange af de elementer der fremhæves som ekstreme stressorer i Stress det moderne traume (Prætorius, 2007), er stressorer man også kan blive udsat for som arbejdsløs, i privatlivet, som fysisk og psykisk syg, for at nævne nogle eksempler. I det følgende vil jeg forsøge at forklare stressbegrebet ud fra forskellige tilgange. Dette vil udmunde i præsentationen af en stressmodel som indeholder disse forskellige tilgange til stress. Herefter vil jeg beskrive nærmere hvad der menes at stresse i arbejdslivet for at sammenholde denne viden med vilkårene for stress-sygemeldte borgere. Jeg vil komme ind på hvilke forhold der kan bidrage til rehabilitering af stressede borgere, og hvad der kan hindre en rehabilitering. Man kan argumentere for, at besvarelsen bliver overfladisk, når jeg vælger at brede mig ud over så mange aspekter af begrebet stress. Jeg har dog valgt dette bevidst, for at få overblik over hvor mange måder stress kan forstås og behandles på, da jeg mener at det er vigtigt som sagsbehandler at kunne arbejde helhedsorienteret. Helhedssynet forudsætter et blik for netop helheden, og i dette tilfælde også blik for forskellige videnskabelige tilgange og forståelsesrammer. På denne bekostning må nuancer, detaljer og fordybelse i en vis grad vige, til fordel for en mere grovkornet skitsering af stress-begrebet. I min praktikperiode hørte jeg socialrådgivere udtrykke frustration over, at være fanget imellem systemet og mennesket. Over ikke at have lovhjemmel til at yde den hjælp der er brug for og i stedet være nødt til at lave lappeløsninger eller direkte handle i strid med borgerens bedste. Denne rollekonflikt, hvor socialrådgiveren skal være både myndighedsudøver og fagperson, antager jeg stresser mange socialrådgivere. Stress blandt socialrådgivere kunne således være et meget relevant 4

5 perspektiv at inddrage i denne opgave, men jeg har pga. pladsmangel valgt at udelade dette, for i stedet at fokusere på borgerens perspektiv. Når jeg beskriver stressramte borgeres møde med det sociale system, vil jeg for overskuelighedens skyld tage udgangspunkt i sygedagpengesystemet, men de fremhævede problemstillinger kan være aktuelle i andre dele af det sociale system. Jeg vil tage udgangspunkt i borgere der er, eller har været, sygemeldt med stress, men som det kommer til at fremgå, vil der ofte være andre problematikker end stress for de sygemeldte, hvilket komplicerer afgrænsningen af målgruppen. I denne opgave skelnes ikke skarpt imellem begreberne sagsbehandler og socialrådgiver. Jeg anvender begge begreber om den person, der behandler den sygemeldtes sag. Begrundelse for litteraturvalg Mit litteraturvalg udspringer af min interesse for hvordan begrebet stress skal forstås både i offentligheden, hos de stressramte og det behandlersystem, som møder de stressramte. I min praktik blev jeg optaget af begrebet sygdom og hvordan man definerer dette, da jeg så hvor store konsekvenser sygdomsbegreber har for de der kaldes syge i vores samfund, og dem som blot betragtes som normalitetsafvigere. Jeg har derfor valgt min litteratur ud fra forskellige perspektiver på mennesker, sygdom og samfund: Nadja Prætorius Stress det moderne traume (Prætorius, N.: 2007) har jeg valgt, fordi hun har et videnskabsteoretisk ståsted som matcher mit eget, nemlig et socialkonstruktivistisk med et fænomenologisk og hermeneutisk islæt som betyder at mennesket ikke blot (ses) som et resultat (eller konstruktion) af de relationer, det indgår i (og dets biologiske og neurobiologiske set up ( ) (Prætorius, N.: 2007, s ), men også er underlagt en bestemt social virkelighed som det ikke er op til den enkelte at ændre på. Jeg mener at dette modificerede konstruktivistiske syn rummer et menneskesyn, som både inddrager det enkelte individ og samtidig lægger vægt på at også samfundet / de sociale systemer skaber vilkår, som bør gøre det muligt for mennesker at leve og udvikle sig uden at blive syge. Nanna Mik Meyers og Mette Brehm Johansens Magtfulde diagnoser og diffuse lidelser (Mik Meyer, N.& Johansen, M.B. 2009) har jeg valgt, fordi jeg i starten af arbejdet på denne opgave fik øje på at stress er en diffus lidelse. Bogen gav mig gennem dens store interviewmateriale mulighed for at få viden om de afledte problematikker som opstår i det sociale og behandlingsmæssige system. Endelig gav bogen mig viden om sygdoms og diagnosebegreberne. Bogens materiale inspirerede mig endvidere til at formulere min problemformulering. 5

6 Bo Netterstrøms bøger Stress, (DR multimedie 2002) og Stress på arbejdspladsen årsager, forebyggelse og håndtering (Netterstrøm, B.: 2002) har jeg valgt, fordi han gør rede for de biologiske forandringer som stress medfører i kroppen. Jeg havde brug for denne forståelse for at kunne definere stressbegrebet og som hjælp til mine spørgsmål i interviewene. Desuden repræsenterer han det positivistiske videnskabssyn, som jeg fandt det vigtigt at sætte mig ind i for at kunne nuancere min viden om begrebet stress. Gunn Strand Hutchinsons og Siv Oltedals Modeller i socialt arbejde (Hutcinson, G.S & Oltedal, S., 2006) har jeg benyttet som én af de teoretiske baggrunde for analysen af empiri, for at få belyst forskellige forståelses og handlingsmodeller i socialt arbejde, der kan få konsekvenser for hvordan sagsbehandler (og stressramt) anskuer og behandler stress. Som hjælp til udarbejdelse af interviewguide og til selve analysen af min empiri har jeg brugt Tove Thagaards Systematik og indlevelse En indføring i kvalitativ metode (Thagaard, 2004), da denne bog er blevet præsenteret for mig i løbet af studiet, som anvendelig til dette formål. Udover den her nævnte litteratur har jeg som baggrundsviden inddraget dele af anden litteratur der repræsenterer både psykologiske, sociologiske og medicinske perspektiver på stress, samt kvantitativt materiale til at belyse omfanget af problemet. Metodeovervejelser I arbejdet med denne opgave består den selvstændigt indsamlede empiri af kvalitative interviews, fordi kvalitative metoder giver indsigt i og forståelse af andres menneskers liv. ( ) Samtale er et godt udgangspunkt for viden om, hvordan enkeltpersoner oplever og reflekterer over deres egen situation. (Thagaard, T.,2004, s.13). Det har været mit ønske at få indsigt i stress problematikken, som den forstås af undersøgelsessubjekterne selv. Min hypotese omkring stress og retraumatisering af borgere i sygedagpengesystemet vil blive afprøvet via den valgte teori sammenholdt med 3 interviews; ét med en stress sygemeldt (interview 1.) og ét med en sagsbehandler der arbejder som arbejdsskade sagsbehandler i en fagforening, (interview 2.), og som selv også tidligere har været sygemeldt med stress. Denne information fremkom efter interviewet, og sagsbehandleren tilbød at fortælle sin historie som stressramt også. Jeg tog i mod dette tilbud sidst i processen, da en anden stressramt informant sprang fra interviewet, og jeg således pludseligt manglede et interview. Jeg har overvejet fordele og ulemper ved at lade én informant have to roller, men jeg synes at slutresultatet er blevet brugbart (interview 3.). Jeg har foretaget et fjerde interview, med en sagsbehandler der har arbejdet med sygedagpengemodtagere i kommunalt regi. Men da det var det første interview 6

7 jeg foretog, fungerede mine spørgsmål ikke helt efter hensigten og interviewet kom til at dreje sig om andre emner end det, som er relevant for denne opgave. Dette tog jeg ved lære af i udformningen af de kommende spørgeguides. Jeg vedlægger et uddrag af interviewet (interview 4) som kan være relevant for denne opgave, sammen med de andre transkriptioner, men citerer ikke fra det i opgaven. På grund af ressourcemangel har jeg ikke noget kvantitativ empiri. Derfor vil mine egne interviews blive sammenholdt med undersøgelsesresultaterne fra Magtfulde diagnoser og diffuse lidelser. I analysen af empirien vil jeg anvende en temacentreret metodisk tilgang, fordi jeg ønsker at analysere informanternes informationer på baggrund af 5 udvalgte temaer, som refererer til min problemformulering. Dette arbejde skal udmunde i en fortolkende beskrivelse, der sætter de empiriske resultater ind i en meningsbærende sammenhæng. (Thagaard, T., 2004, s.178). Valget af informanter blev foretaget blandt mennesker som har haft stress inde på livet, henholdsvis personligt og arbejdsmæssigt. Jeg har fået kendskab til dem igennem bekendtes bekendte og igennem tidligere studerende på den sociale højskole. Med valget af informanter træffer jeg et valg som også har betydning for udfaldet af interviewene, da jeg i kontakten til dem spørger om de har nogle tanker eller meninger om opgavens emne, og således vælger informanter ud fra et kriterie om, at de ikke blot skal have en erfaring der er relevant for opgaven, men også en mening om denne erfaring. Jeg har udformet en spørgeguide med åbne spørgsmål som: hvordan oplevede du dit møde med sagsbehandleren? Og jeg har prøvet at undgå spørgsmål som: Oplevede du, at du blev mere stresset af de møder du havde med din sagsbehandler. Dette for at informanterne ikke skulle få det indtryk, at jeg søgte helt bestemte svar. Men interviewene er, som med al kvalitativ data, ikke noget der kan opfattes som:..noget, der er givet, noget derude uafhængigt af forskerens forståelse af den virkelighed, der studeres. Som Wadel (1991) fremhæver, har forskerens forståelse og måde at betragte omgivelserne på betydning for, hvordan observationer og udsagn, der indgår i undersøgelsen, blive til forskningsdata. I en vis forstand konstruerer forskeren altså sine data. ( ) Det vi betegner som data, er præget af, hvordan forskeren forstår tilgængelige observationer og udsagn. (Thagaard, T.,2004, s.30). Min tilgang til analysen bygger på fortolkende teoretiske retninger, idet disse udgør et vigtigt grundlag for kvalitative metoder. Jeg anlægger et fænomenologisk perspektiv, idet jeg forstår 7

8 fænomenologi som en retning der tager udgangspunkt i den subjektive oplevelse og søger at opnå forståelse af den dybere mening i den enkeltes erfaringsverden. (Thagaard, T., 2004, s.38). Centralt for fænomenologien er altså, at der lægges vægt på en beskrivelse af omverdenen som den opfattes af informanterne og at fænomener skal forstås på baggrund af dette perspektiv. Jeg forsøger i denne opgave ikke at be eller afkræfte hypoteser, men benytter empirien illustrativt og peger på sandsynligheder inden for opgavens område. Dette lægger sig op ad en hermeneutisk forholdemåde, da en hermeneutisk tilgang lægger vægt på, at der ikke findes nogen egentlig sandhed, men at fænomenerne kan tolkes på flere planer. (Thagaard, T., 2004, s.39), og at mening må ses i lyset af den sammenhæng eller helhed, som de studerede objekter og forhold indgår i. Det fortolkende aspekt er således centralt for hermeneutikken, og også for denne opgaves empiri analyse, hvor interviewudsagn tolkes som bærere af en bestemt mening. En ren beskrivelse af det observerede kaldes af antropologen Clifford Geertz for en tynd beskrivelse, mens en tyk beskrivelse indeholder fortolkninger på flere planer og hermed et meningsaspekt. Meningsaspektet er ifølge Geertz efterstræbelsesværdigt. (jf. Thagaard, T., 2004, s.39). Også den kritiske teori har været et metodisk udgangspunkt for denne opgave. Kritisk teori lægger vægt på ideologikritik og et kritisk standpunkt til samfundets etablerede strukturer. (Thagaard, T., 2004, s.42). Med mit valg af Prætorius har jeg bevidst inddraget kritisk teori, da Det moderne traume i høj grad er kritisk indstillet overfor den herskende samfundsstruktur. Min problemformulering, og de deraf udsprungne interviewspørgsmål, kan også siges at være udsprunget fra et kritisk teoretisk ståsted, da: Relevante forskningsspørgsmål inden for den kritiske teoris ramme kan ifølge Kalleberg (1996) enten være af vurderende art det vil sige spørgsmål om, hvorvidt de sociale situationer er, som de bør være eller af konstruktiv art det vil sige spørgsmål om, hvordan de sociale forhold kan forbedres. (Thagaard, T., 2004, s.42 43). Problemets omfang i tal Af figur 1. fremgår det, at der i perioden 2005 til 2010 er sket en stigning i andelen, der ofte føler sig nervøs eller stresset. Man kan se en stigning i alle aldersgrupper, men mest markant blandt mænd i den ældste aldersgruppe (75+) og kvinder i den yngste aldersgruppe (16 24). 8

9 Figur 1. (Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne og Den Nationale Sundhedsprofil 2010). At fastslå omfanget af problemet er dog ikke helt enkelt, fordi forskellige definitioner af stress kan medføre uklarhed. Derfor må man være klar over hvordan man i en given undersøgelse definerer stress. Statens institut for folkesundhed har lavet en undersøgelse der skal udpege, hvilke befolkningsgrupper i Danmark der er mest stressede. Når man i interviewundersøgelser har bedt folk udtale sig om stressniveauet i deres dagligdag, svarer 10% at de ofte er stressede og: Anvender man dette mål for selvrapporteret stress, udpeges selvstændige med ansatte som de mest stressede i vort samfund, efterfulgt af lønmodtagere, der er højt placeret i jobhierakiet. ( Sociale forskelle i stress. 2007). I nyere undersøgelser, bl.a. Sundheds og sygelighedsundersøgelserne fra 2005 og 2010, har man suppleret med et mere sammensat mål for stress, den såkaldte Percieved Stress Scale (PSS). Denne skala er en valideret stress skala. Med dette mål har man til hensigt at undersøge i hvor høj grad en person vurderer sit liv som forudsigeligt, ukontrollerbart og belastet. Hvis man anvender PSS som stressmål, peger resultaterne på, at topledere er de mindst stressede, imens lønmodtagere på grundniveau og personer uden for arbejdsmarkedet er de mest stressede. En forklaring på de forskellige resultater kan være, at når man spørger topchefer og andre personer øverst i jobhierarkiet om de er stressede, så svarer de bekræftende, fordi de oplever at have en stresset hverdag. Her sidestilles stresset med travlt, altså mange opgaver, aktiviteter og et stort ansvar. Til gengæld har de også mere indflydelse på deres daglige arbejde og har måske flere ressourcer til at håndtere en stresset arbejdssituation end personer, der er 9

10 placeret lavere i jobhierarkiet. Spørger man derimod mere indirekte til, om personen oplever sit liv som uforudsigeligt, ukontrollerbart og belastet, hvilket er formålet med PSS, så vurderer meget få topledere deres liv som sådan, mens en langt større andel af personer, som er placeret lavest i jobhierarkiet eller er uden for arbejdsmarkedet scorer højt på skalaen. Dette kan skyldes, at man som arbejdsløs eksempelvis ikke oplever, at man har kontrol over sin økonomiske situation. I PSS måler man således i langt højere grad end ved et selvrapporteret mål for stress personens evne og ressourcer til at håndtere stress. Næste skridt vil være at undersøge om de to stressmål også udmønter sig i forskellige helbredskonsekvenser (Statens institut for Folkesundhed, sociale forskelle i stress. 2007). I Bilag 1. kan man se hvordan stressniveauet er fordelt på forskellige befolkningsgrupper, målt ved hjælp af PSS. Der ses også her en forskel på både mænds og kvinders og forskellige aldersgruppers niveau af stress. Ligesom uddannelsesniveau, geografisk lokalitet, etnisk oprindelse og tilknytning til arbejdsmarkedet har betydning. Overordnet definition Stressbegrebet anvendes bredt både i hverdagslivet og i videnskabelige sammenhænge, hvilket har medført uklarhed om definitionen af begrebet. I udgivelsen Stress i Danmark hvad ved vi?, (Sundhedsstyrelsen, 2007), beskrives det hvordan man i den internationale litteratur definerer stress på tre forskellige måder: som faktorer i omgivelserne, der påvirker individet, som en individtilstand eller som hele det interaktionelle forhold mellem omgivelser og individ. I Danmark er den anden af de tre betydninger fremherskende: I Danmark foreslog Netterstrøm og Kristensen (Netterstrøm & Kristensen, 1986, ( )på et tidligt tidspunkt at anvende begrebet i den anden af de tre betydninger, der er nævnt ovenfor. Stress blev defineret som en individtilstand karakteriseret ved kombinationen af anspændthed og ulyst ( ). Ved anspændthed forstås en tilstand, hvor individet mobiliserer energi til at tackle en trussel/udfordring. ( Stress i Danmark hvad ved vi? s.8) Opfattelsen af stress som en individtilstand kaldes også en medicinsk opfattelse af stress, hvorimod den tredje af de ovennævnte betydninger oftest anvendes i psykologisk stress-litteratur. Første gang 10

11 stress blev omtalt i den lægevidenskabelige litteratur var i 1910, hvor den britiske professor William Osler ( ) fremførte den teori, at stress var årsagen til blodpropper i hjertet. Det var dog den østrigske forsker og læge Hans Selye ( ), som først fandt ud af, at langvarig stress er en tilstand, hvor der dannes for meget kortisol i kroppen. Oprindeligt kaldte Selye denne stresstilstand for syndromet ved at være langvarigt syg, senere kaldte han tilstanden for det biologiske stress-syndrom. Som konsekvens af den medicinske opfattelse af stress, anvendes begrebet stress om en effekt på en belastning og ikke selve belastningen. Selve belastningen eller påvirkningen betegnes som en stressor. Som nævnt ovenfor, så anvendes stress begrebet i psykologisk sammenhæng snarere om en interaktion mellem omgivelser og individ: I psykologisk litteratur er stressbegrebet især baseret på Lazarus og Folkmanns definition: Stress defineres som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende (Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007, s.275) Forvirring omkring begrebet kan også opstå, fordi man både i medierne og den offentlige diskussion forveksler begrebet stress med travlhed. Travlhed kan være en stressor, altså noget man er udsat for, men er ikke det samme som stress. En anden årsag til forvirringen kan være, at man ikke skelner mellem kortvarig (akut) og langvarig stress. Ydermere kan det bidrage til forvirringen, at stress i medierne ofte kaldes en sygdom, selvom der er bred enighed om, at stress er en risikofaktor for sygdom, ikke selve sygdommen. Stress kan anskues som en diffus lidelse. Det vil bl.a. sige at de ramte oplever symptomer, som ikke genkendes af det medicinske og sociale system. At stress lidelsen kaldes diffus hænger også sammen med at grænsedragningen mellem de tre lidelser stress, depression og smerter i bevægeapparatet er diffus og flertydig: Hvad der giver diagnosen stress / depression / smerter i bevægeapparatet, er ikke entydigt, og hvilke forhold der er afgørende for hvem, der får hvilken diagnose, er ikke klart. Der kan være elementer i systemerne, der er med til at afgøre, hvilken diagnose der stilles, ligesom køn, uddannelse og alder spiller ind på forskellig vis. (.) I begge tilfælde (stress og depression) kommer lægens / sagsbehandlerens antagelse om den mødte klient / patient til at være medbestemmende for, hvilken diagnose der stilles. (N.Mik Meyer & M.B. Johansen, 2009, s101) 11

12 Stress som fysiologisk tilstand Stress er kroppens svar på en belastning, som kan være både fysisk og psykisk. Stressreaktionerne i kroppen er organismens forsøg på at få os til at overleve. Ved en ulykke hvor man f.eks. pådrager sig sår eller knoglebrud, bliver kroppen stresset. Derfor stimuleres hormonerne, det sympatiske nervesystem og immunforsvaret, for at kompensere for den skade kroppen har pådraget sig. Disse reaktioner er en vigtig del af helbredelsen. Men hvis belastningen har en tilstrækkelig styrke eller er længerevarende, opstår egentlig sygdom som følge af stress. (Netterstrøm, Stress, s.10). Ifølge Netterstrøm kan stress, (forstået som de fysiske reaktioner), opstå uanset om en person oplever en belastning som ubehagelig eller ej. F.eks. kan en harmløs operation aktivere kroppens stress-reaktioner. Meget bredt defineret er stress altså en tilstand, man befinder sig i, når man belastes. (Netterstrøm, Stress, s.19). Akut og kronisk stress Når man taler om stress er det vigtigt, at skelne den akutte stresstilstand fra den kroniske stresstilstand. Ved en akut stresstilstand stiger niveauet af adrenalinhormonet i kroppen, hvilket giver ekstra kraft når vi skal udføre noget særligt. Det kan føles angstfyldt og ubehageligt, men for de fleste forsvinder ubehaget når de er i gang med at præstere, og efter præstationen vil kroppen hurtigt finde tilbage til sit normale leje af adrenalinproduktion. Stressreaktionen er således en vigtig og hensigtsmæssig del af vores organismes forsvar, men allerede efter et par timers belastning sker et fald i antallet af infektionsbekæmpende celler i kroppen. Stressforeningen (jf.link) beskriver, at man skal have oplevet et udvalg af symptomerne på stress i mere end en måned, for at man kan tale om kronisk og dermed skadelig - stress. Netterstrøm ( stress 2002) argumenterer for, at stressoren skal være overordentlig kraftig eller påvirke en over måneder og år, før der er risiko for at udvikle egentlig sygdom pga. stress. PTSD En given belastnings styrke er også en vigtig faktor. Er belastningens styrke massiv, er det ikke nødvendigt med længere tids belastning for at organismen bliver kronisk stresset. Netterstrøm ( Stress, 2002, s. 35) beskriver, hvordan voldsom belastning af et menneske i kortere eller længere tid kan bringe personen i en krisetilstand. Hvis en krise ikke gennemlever sit normale forløb på højst et par måneder, kan personen komme så svækket ud af denne, at han eller hun får en kronisk sygdom, det såkaldte Posttraumatiske stresssyndrom eller Posttraumatisk belastningsreaktion, ofte kaldet PTSD. (Post Traumatic Stress Disorder). PTSD. er en anerkendt diagnose, og i ICD-10 er Posttraumatisk belastningsreaktion karakteriseret som: 12

13 En tilstand der opstår som forsinket eller protraheret reaktion på en traumatisk begivenhed eller situation (af kortere eller længere varighed) af en exceptionel truende eller katastrofeagtig natur, som vil medføre kraftig påvirkning hos praktisk talt enhver. (ICD 10, F43.1, s.108) Et af symptomerne på PTSD er at den voldsomme begivenhed bliver ved at melde sig i den PTSDramtes bevidsthed. Man kan opleve dårlig søvnkvalitet, få mareridt og tilstanden kan være svært invaliderende: Den pågældende får ofte de samme symptomer som ved den oprindelige begivenhed, når der opleves noget, der minder om begivenheden. Man undgår alt, hvad der kunne minde én om begivenheden, og kan blive ganske handlingslammet i dette forsøg på at beskytte sig. Mange forbliver irritable, opgearede og rastløse, og det er karakteristisk, at det sociale og arbejdsmæssige liv smuldrer. (Netterstrøm, B., Stress, s.36) PTSD er således en alvorlig tilstand og iflg. Lars J. Sørensen ( Smertegrænsen, 2005, s.15 ff.) findes PTSD ofte som medvirkende faktor i udviklingen af forskellige personlighedsforstyrrelser, f.eks. borderline personlighedsforstyrrelse, og han beskriver at der er en klar sammenhæng imellem traumatisering og psykisk sygdom. Jeg har medtaget diagnosen PTSD, fordi den illustrerer konsekvensen af stress når stressorerne er voldsomst. Senere i opgaven vil jeg beskrive hvordan arbejdsrelateret traumatisering kan give PTSD-lignende symptomer. Seks tilgange til stress I Stress i Danmark hvad ved vi? (2007) opereres der med 6 forskellige stress paradigmer. Disse opfattes som grundlæggende antagelser om stress, der vil påvirke måden hvorpå man definerer, analyserer og forstår stress. Disse 6 forskellige antagelser gennemgås nedenfor, da de giver et godt overblik over forskellige syn på stress. Jeg mener dog at den måde Sundhedsstyrelsen i Stress i Danmark hvad ved vi bruger begrebet paradigme på i denne sammenhæng, er diskutabel, da paradigme begrebet anvendes som synonymt med verdensanskuelse eller endog synsvinkel. Jeg forstår paradigmebegrebet som et mere overordnet begreb, og vil i det følgende bruge begrebet tilgang, da jeg mener dette ord bedre dækker det abstraktionsniveau jeg befinder mig på, og at jeg dermed bliver klarere i mine redegørelser. 13

14 1: Den belastnings orienterede tilgang Her fokuseres der på stressorerne, og fokus er primært på eksterne belastninger og arbejdsmiljø. Job strain modellen (Karasek, 1979; Karasek & Theorell, 1990) som ses i figur 2., opererer med hoveddimensionerne krav (f.eks. tempo, tidspres) og kontrol (f.eks. indflydelse og muligheder i arbejdet). Ved at kombinere de to dimensioner fås fire tilstande: De personer der er udsat for høje krav og har høj grad af kontrol med situationen, benævnes aktive. Kombinationen af høje krav og lav kontrol giver belastede personer. Lave krav og høj kontrol medfører afslappede personer og lave krav og lav kontrol passive. Jo længere man bevæger sig opad til højre i figuren, jo mere belastet bliver man. Figur 2. Krav kontrol modellen, (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2010). Karaseks oprindelige ide var, at modellen skulle kunne forudsige udviklende og spændende job, men i stedet er modellen blevet anvendt til at forudsige sygdom. Modellen har været udsat for en del kritik og er også blevet videreudviklet ved at lægge vægt på kontroldimensionen, f.eks. kvalifikationskrav, som et positivt element: Man taler nu om det udviklende arbejde og den lærende organisation som faktorer, der modvirker stress. Kendetegnet ved disse begreber er netop en bevægelse ud af aktivitetsdiagonalen og ikke belastningsdiagonalen. (Netterstrøm, Stress på arbejdspladsen, 2002, s.40) På trods af kritik har Karaseks model vist sig at være værdifuld, b.la. fordi den er så enkel. Krav kontrolmodellen passer godt ind i den psykologiske beskrivelse af stress. Arbejdsrelateret stress kan også vurderes ud fra en række andre modeller, bl.a. Siegrist s effort reward imbalance model, hvor belastende arbejde defineres ud fra om der er ubalance 14

15 mellem en persons arbejdsindsats og mulighederne for belønning, f.eks. i form af anerkendelse for arbejdet. I Skandinavien er den belastningsorienterede tilgang udbredt, da man i Skandinavien har et vist fokus på at tilpasse omgivelserne, og dermed arbejdspladserne, til individet, med det formål at reducere elementer i omgivelserne der potentielt kan være stressende og skadelige. I organisationer og virksomheder der beskæftiger sig med arbejdsmiljø, vil der ofte være tale om belastningsorienterede antagelser om stress i overensstemmelse med ovennævnte tilgang. 2: Den coping orienterede tilgang Udgangspunktet for dette paradigme er den gamle talemåde: Det er ikke, hvordan man har det, men hvordan man ta r det. ( Stress I Danmark hvad ved vi?, s.12) Citatet ovenfor illustrerer, at her er tale om en individualistisk tilgang, hvis tilhængere ikke mener at man hverken kan eller skal fjerne forhindringer og stressorer fra omgivelserne, men at det tværtimod er vigtigt, at individet lærer at tackle stressorerne ved at cope med disse. Begrebet coping er centralt for denne tilgang. Der lægges ikke noget normativt i begrebet coping, det skal derimod opfattes som mentale og/eller adfærdsmæssige reaktioner på belastninger, trusler, tab og udfordringer. ( Stress i Danmark hvad ved vi, s.12). Lazarus og Folkman er de mest kendte fortalere for denne tilgang, og de fremhæver at man både kan cope på positive og negative måder, og f.eks. fremhæves det, at en begivenhed kun er stressende hvis individet oplever den som stressende, og således kommer der fokus på hvordan det enkelte menneske perciperer stimuli, og hvordan det vurderer og handler ud fra denne perception. Stress management kurser og stress coaching er ofte udviklet på baggrund af denne tilgang. 3: Den personlighedsorienterede tilgang Teorierne der udspringer af denne tilgang fokuserer på, at et individs personlighed er bestemmende for, om vedkommende vil blive stresset eller ej. Personligheden består ifølge disse teorier af nogle bestemte træk personlighedstræk hos individet, som er relativt stabile over tid: Ifølge Antonovsky s teori vil personer, der ser omverdenen som meningsfuld, forståelig og håndterbar, have mindre risiko for at få stress og blive syge. Kobasa lægger vægt på, at personer med hardiness ser stressorer som udfordringer, mens personer uden hardiness ser de samme stressorer som farlige og uovervindelige. ( Stress i Danmark hvad ved vi?, s.13) 15

16 4: Italesættelse af stress Denne tilgangs teorier bygger den antagelse, at stress udelukkende er en social konstruktion. Det betyder at det er et begreb som kun eksisterer i kraft af, at det italesættes. Social konstruktivisme kan forstås på flere måder og kan gradbøjes. Det vil sige at der er langt fra den radikale sociale konstruktivisme, som hævder at hele vores virkelighed er en social konstruktion og så til den mere bløde udgave, som pointerer, at det betyder noget for vores forståelse af verden, og derfor også vores handlinger, hvordan vi taler om bestemte fænomener, heriblandt stress. 5: Den psykofysiologiske tilgang Det psykofysiologiske paradigme er baseret på en antagelse om, at det er vigtigt at forstå de fysiologiske processer for at kunne forstå, hvad stress er for noget, og for at kunne forstå sammenhængen mellem stress og (dårligt) helbred. ( Stress I Danmark hvad ved vi?, s.14). Når man beskriver stress i overensstemmelse med denne tilgang, vil der som regel være fokus på de akutte reaktioner, og der vil lægges vægt på den sympatiske del af det autonome nervesystem og Hypothalamus hypofyse binyreaksen. (jf. afsnittet Stress som fysiologisk tilstand ). Selvom man ved hjælp af psykofysiologisk forskning har fået meget viden om fysiologiske processer og deres betydning for menneskets velbefindende, skal man være opmærksom på, at sammenhængen mellem krop og psyke er ufattelig kompleks: Der er først og fremmest tre forhold, man skal lægge sig på sinde. 1. Der er afgørende forskel på de fysiologiske reaktioner under akut og langvarig stress 2. Der er meget store forskelle i niveau og reaktioner fra individ til individ. 3. Det fysiologiske system er ekstremt kompleks. (Stress i Danmark hvad ved vi? s.14) 6: Den anerkendende tilgang Den anerkendende tilgang er primært en erfaringsbaseret tilgang, hvor fokus er fremadrettet og søger at anerkende det der fungerer, modsat en problemfokuseret og tilbageskuende tilgang. Tilhængere af denne tilgang afviser ikke den forskning der foretages på området, hverken den fysiologiske eller psykosociale, men inden for denne tilgang opfattes stress, og stressende omgivelser, i høj grad som et uomgængeligt vilkår, som man må forsøge at agere med og i. Eksponenter for denne tilgang er forskellige kognitive og adfærds orienterede 16

17 metoder inden for den individuelle stress terapi. Tilgangen kritiseres for at mangle evident forskning som understøttelse af teorier og metoder. Fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner på stress Når man forstår hvilke hormonelle ændringer som organismen udsættes for ved vedvarende stress, giver det mening at kroppen reagerer kraftigt med forskellige fysiske symptomer. Men stress viser sig ikke kun som fysiske reaktioner. Også psyken og adfærden påvirkes. I skemaet nedenfor opridses nogle af de fysiske, psykiske og adfærdsmæssige tegn man typisk vil se på stress. Figur 3. (Statens Institut for Folkesundhed. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007.) En stressmodel I Folkesundhedsrapporten fra 2007 finder man en model (figur 4.) som viser, at den ene tilgang til stress ikke behøver at udelukke den anden, men at de kan supplere hinanden i en nuanceret opfattelse af årsager til stress og stress relateret sygdom. Om en belastning får helbredsmæssige konsekvenser afhænger af mange faktorer, der indbyrdes påvirker hinanden. (Folkesundhedsrapporten, Danmark, 2007, s.276) Jeg mener at denne stressmodel kan anskues som systemteoretisk, idet modellen ligesom systemteorien bygger på en helhedstanke: Helhedstankegangen og ønsket om at udvikle en helhedsteori, som kan indfange mest muligt af mangfoldigheden i menneskets tilværelse, er centrale i teorien. (Hutchinson og Oltedal, 2006, s.231). 17

18 Jeg vil fremhæve at denne model bygger på den opfattelse, at den oplevede belastning har indflydelse på udviklingen af stress, og det samme gælder coping og stresshåndtering. Figur 4. Danmark 2007.) Stressmodel, (Statens Institut for Folkesundhed. Folkesundhedsrapporten, Således illustreres, at man ikke kan komme ned i det røde felt på modellen, fra området med Belastning og krav uden at opleve en belastning som stressende. Netterstrøm ( Stress, s.19) argumenterer for, at man f.eks. efter at have gennemgået en operation, som man ikke umiddelbart har oplevet som stressende, alligevel vil have de fysiologiske reaktioner på stress. Således argumenterer Netterstrøm for, at de fysiologiske stress reaktioner ikke nødvendigvis afhænger af den enkeltes perception og coping, derfor vil man kunne bevæge sig fra området Sygdom nederst i modellen til området Stress. Samtidig anlægger Netterstrøm et coping orienteret perspektiv i sine bud på hvordan man mindsker stress hos individet, og han afviser ikke at personligheden kan påvirke stress niveauet. F.eks. mener han at perfektionistiske typer vil rammes hårdere af stress. Netterstrøm (2002) bevæger sig således primært i områderne omkring belastning/krav, coping, personlige ressourcer og 18

19 sygdom, for at forklare de fysiologiske (og psykiske) reaktioner og symptomer. Prætorius (2007) bevæger sig primært i felterne belastning/krav og miljømæssige ressourcer (f.eks. støtte og mening), når årsagerne til de fysiologiske (og psykiske) reaktioner skal forklares. Som jeg læser den forskellige litteratur om stress, er der bred enighed om opbakningen om en nuanceret og helhedsorinteret model. Iversen (Iversen, L., m.fl., Medicinsk sociologi, 2002) opererer f.eks. med en bio psyko social model, der kan give et nuanceret billede af årsager til sygdom. Men en forskel i fokus, som den jeg illustrerede imellem Netterstrøm og Prætorius, kan medføre forskellige tilgange til behandlingen af stress. Denne stressmodel illustrerer at man kan stresses af manglende personlige og miljømæssige ressourcer, uanset copingstrategier og stresshåndtering, hvilket jeg synes er en vigtig pointe. En pointe der også kan være relevant i forhold til bilag 1., hvor det oplyses at de bedst uddannede er mindst stressede. Hvis man læser statistikken omvendt kan man stille det spørgsmål, om de mennesker der får den bedste uddannelse også er dem der f.eks. har det bedste sociale netværk. Her kan hele debatten om social arv bringes ind i debatten om stress. Af pladsmæssige årsager vil jeg dog ikke uddybe dette nærmere. Arbejdsrelateret stress og arbejdsløshedsrelateret stress Som jeg nævnte i afsnittet Afgrænsning foreslår Prætorius (2007), diagnosekategorien Arbejdsrelateret traumatisering. Denne diagnosekategori: beskriver såvel de belastningsfaktorer, det vil sige de forhold i arbejdet, der udløser traumet, som de belastningsreaktioner eller symptomer, som patienten udvikler. Kategorien omfatter tre diagnosegrupper: 1: Arbejdsrelateret akut stress 2: Arbejdsrelateret traumatisk stress-syndrom 3: Arbejdsrelateret ydrestyret dehumanisering (N. Prætorius, 2007, s.16) Med denne kategorisering foreslår Prætorius, at man skelner mellem årsager til stress, grader af stress, og derfor den behandling og rehabilitering som der er behov for. Prætorius, beskriver hvad der ledte hende til at skrive en hel bog med fokus på arbejdsrelateret stress: Over for mig i min konsultation sad en kvinde, der udviste nøjagtig de samme symptomer som de traume ofre, jeg i tidens løb har haft i behandling. Men denne kvinde havde hverken været udsat for psykiske eller fysiske overgreb, en voldsom 19

20 ulykke eller et pludseligt dødsfald i den nære familie. Hun var en ganske almindelig, offentligt ansat fysioterapeut, som var blevet henvist til mig fra arbejdsmedicinsk klinik på grund af arbejdsrelateret stress. Kvindens beskrivelse af sine arbejdsbetingelser, hvordan de virkede på hende, og hendes gradvise udvikling af symptomer blev et lærestykke for mig. Symptomerne var nemlig sammenlignelige med fysiske og psykiske reaktioner på oplevelsen af at være i en livstruende situation. ( Prætorius, s.21) Prætorius fremhæver, at mennesker kan blive stressede af at arbejde i en sådan grad, at de kan få PTSD lignende symptomer. I Stress på arbejdspladsen beskriver Netterstrøm, hvordan servicefagene kommer til at ligne produktionsfagene mere og mere. Den øgede konkurrence inden for servicesektoren gør, at der stilles højere kvantitative krav til medarbejderne. Dette medfører at medarbejdere belastes i højere og højere grad. Netterstrøm hævder dog, at det faktisk kan: lade sig gøre at kompensere for den belastning, som kravene medfører, ved at øge graden af kontrol for den enkelte. På denne måde føres medarbejderne fra en situation karakteriseret af belastning over mod en situation karakteriseret af aktivitet. (2002, s.41). Netterstrøm forklarer i bogen Stress (2002), hvordan det såkaldte person-environment-fit er en faktor i udviklingen af stress. Begrebet, udviklet af amerikanske stressforskere, dækker over den opfattelse, at jo bedre man passer ind i det omgivende miljø, jo færre stressorer udsættes man for og jo mindre oplever man stress. Indbygget i begrebet er den forståelse, at både miljøet og den enkelte skal tilpasse sig hinanden. Netterstrøm fremhæver at: Det kan i sagens natur være svært at påvirke omgivelserne så meget, at de faktisk passer til én. Snarere er det én selv, der skal ændres for at undgå stress.( ) Man skal med andre ord undgå at bringe sig i en situation, hvor man ikke har kontrol over tingene, ikke kan forudsige, hvad der sandsynligvis sker i den nærmeste fremtid, og prøve at stille overkommelige krav til sig selv og andre, samtidig skal tilværelsen give én et indhold en mening (Netterstrøm,B., Stress, 2002, s.62) Selvom Netterstrøm inddrager både ydre aspekter (- ændrede vilkår på arbejdsmarkedet) og indre aspekter i sin årsagsforklaring, er hans løsningsforslag til bedring i stresstilstanden for den enkelte 20

21 primært individfokuserede. Men jeg mener at det er muligt at have flere nuancer med i sin årsagsforståelse, og at se løsninger der er mere nuancerede. Dette begrunder jeg med, at Netterstrøm skriver til og om en bestemt gruppe stressede: den arbejdende klasse med et lønnet job. Han skriver også om nedslidning af arbejdere med lav eller ingen uddannelse, hvor han pointerer at arbejdsforholdende alene kan være årsag til nedslidning og stress, men løsningsmodellerne der præsenteres er alligevel i høj grad rettet mod den enkelte. Fordi der er stor forskel på f.eks. at være i arbejde og at være arbejdsløs, har vi flere grupper af mennesker, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt, og måske endda have modsat effekt, at benytte individorienterede løsningsmodeller, i hvert fald hvis disse ikke suppleres med andre forklarings- og løsningsmodeller. Hvis stress primært skyldes ydre forhold, som individet ikke selv er herre over, kan det være problematisk at få at vide, at løsningen af problemet hviler på individets egne skuldre, fordi der i en sådan tilgang kan sendes et implicit signal om, at årsagen til problemet således også primært skyldes egenskaber ved individet, og at der er noget man som stressramt ikke kan finde ud af, men som bør læres. Jeg mener ikke, at det giver mening at betragte stress på samme måde når man sidder over for en borger der har for lange arbejdsdage og for mange arbejdsopgaver, som når man sidder overfor en borger der ikke kan arbejde, eller ikke kan få arbejde, og som er stresset pga. manglende kontrol (jf. figur 1.) med sin tilværelse. Følelsen af manglende kontrol kan komme af ikke at være sikker på sin indtægt og sit fremtidige arbejdsliv. I det første tilfælde kan det være relevant at inddrage individperspektivet og foreslå den travle at tage sit arbejdsliv op til revision og eventuelt træffe valg der kan lette arbejdsbyrden. Men det forudsætter, at det faktisk er muligt at træffe valg, dvs. stressorerne skal være noget den enkelte har en grad af kontrol over. Mangler kontrollen over arbejdslivet kan det være én af årsagerne til det som Prætorius kalder arbejdsrelateret traumatisering. I det andet tilfælde, med den stressede ledige, er problematikken også manglende kontrol. Hvis man møder denne person med en individorienteret (coping-) tilgang, og f.eks. foreslår løsninger som undgår at bringe dig i en situation, hvor du ikke har kontrol over tingene, kan det (bl.a. iflg. Prætorius, 2007) medføre endnu mere stress hos vedkommende, da manglende anerkendelse for en måske reelt set håbløs situation, blot kan højne stress-niveauet betragteligt hos den stress-ramte. I Stress det moderne traume (Prætorius, 2007) stilles spørgsmålet om i hvor høj grad det er rimeligt at tilbyde ansatte øget arbejdsbyrde og øget ansvar, i effektivitetens, produktivitetens og vækstens navn. Vi mennesker er afhængige af vores arbejdsindkomst, ikke blot for at kunne overleve materielt, men også i høj grad socialt og kulturelt, da arbejdsløshed i høj grad kan være marginaliserende og stigmatiserende. Derfor er det ikke underligt, at medarbejdere vil gå langt for 21

22 at tilpasse sig en arbejdsplads og de givne arbejdsvilkår. Prætorius beskriver denne tilpasning, når den tager overhånd. Hun kalder det at en medarbejder overtager arbejdets prioriteringer: Især unge mænd og kvinder, for hvem det er ekstremt vigtigt at leve op til de arbejdsmæssige og personlige succeskriterier, som de præsenteres for på deres arbejde, og som de kontraktligt forpligter sig på at indfri bl.a. ved medarbejderudviklingssamtalerne, er udsat for en særlig form for belastningsreaktion. Hos disse opløses grænsen mellem arbejdet og privat tid/rum, samtidig med at de i stigende grad prioriterer arbejdslivet over privatlivet. I nogle tilfælde kan de udvikle arbejdsnarkomani. (Prætorius, 2007, s.196). Prætorius forklarer hvilke konsekvenser en sådan sammensmeltning af arbejde og fritid kan medføre, især for de mennesker der har partner og børn. Arbejdsnarkomanien kan opstå når de modstridende krav fra arbejde og familie langt overstiger vedkommendes kapacitet, og det nemmeste derfor kan synes at bruge desto mere tid på arbejdet og trække sig fra familien. På arbejdet findes der, på trods af store krav, en mulighed for at føle sig værdsat i og med, at man kan se et tydeligere og mere håndgribeligt resultat af sine anstrengelser end det kan være tilfældet i familien. For ikke blot arbejdslivet, men også familielivet kan opleves som stressende. Som det beskrives i Medicinsk Sociologi (Iversen m.fl., 2002), så betragtes arbejdspladsen ofte implicit som den krævende arena, mens familiens skød opfattes som der hvor man trives og kan hente trøst og ny energi, og hvor man elskes og accepteres som den man er. Den amerikanske forsker Hochschild hamrer en pæl igennem den forestilling, med sit feltarbejde fra en stor amerikansk virksomhed: Arbejdet er blevet hjem, mens hjemmet er blevet arbejde. ( ) de ansatte oplevede sig mere kompetente, tilfredse og vellidte på arbejdspladsen end i familien. Samtidig udgjorde kollegerne det vigtigste netværk, og virksomheden havde startet en lang række aktiviteter, som havde familiens præg. ( ) Omvendt med familien. Når de ansatte kom hjem, oplevede de først og fremmest at de ikke slog til. Børnene (og ægtefællen) var vanskelige, krævende, støjende og ukærlige. Lige meget hvor hårdt man prøvede var det aldrig godt nok. (Iversen, m.fl., 2002, s.179) Det er ikke svært at forestille sig hvordan en medarbejder oplever sig belastet i sådan en grad, ofte ønsker at flygte fra sin besværlige familie og sin egen utilstrækkelighed, ved at blive skilt og måske endda give forældremyndigheden over børnene til den anden forælder. Således fremhæves 22

23 det, at stress ikke blot er individets problem, men i høj grad også omgivelsernes, især partner og børns. Men travlhed og stress er som tidligere nævnt, ikke synonyme. Som arbejdsløs har man særdeles lav grad af kontrol med sit liv. Man er underlagt en lovgivning, som stiller høje krav om deltagelse i kurser, mødedeltagelse, aktivering eller arbejdsprøvning. Man skal dokumentere hver en indtægtsstigning og hver en ændring i sine sociale og private forhold, der på nogen måde kan tænkes at have indflydelse på indtægten. Iversen m.fl. ( Medicinsk sociologi, 2002, s.164,165) beskriver, hvordan et godt psykisk arbejdsmiljø tager udgangspunkt i 6 grundlæggende dimensioner ved stressorer. Disse er: Indflydelse, Social støtte, Forudsigelighed, Mening, Belønning og Krav. Hvis man betragter de arbejdsløses vilkår med disse dimensioner for øje, kan det give et billede af et psykisk arbejdsmiljø der er problematisk. Hvis der oven i de to ovenstående faktorer: at være arbejdsløs og at være syg, lægges den faktor det er at være af anden etnisk oprindelse, har vi med en gruppe borgere at gøre, der har yderligere lav grad af kontrol med deres tilværelse. Her er tale om borgere som har måtte opgive deres tilværelse i et andet land og der kan være sproglige og kulturelle udfordringer og barrierer. Er der tale om ofre for krige eller naturkatastrofer, er PTSD ofte en aktuel problematik og det giver derfor i høj grad mening, at denne gruppe borgere oplever sig som stressede. Dette skal ikke skygge for, at mennesker fra alle samfundslag og aldersgrupper kan blive stressede: et stigende antal helt almindelige, sunde og velfungerende mennesker fra alle samfundslag og aldersgrupper, er brudt sammen, sygeliggjorte fysisk og psykisk af fremmedgørelse og stress. (Prætorius, 2007, s.203). Samtidig med at vi skal have fokus på sociale forhold der kan fremme stress hos visse udsatte grupper i befolkningen, skal vi også have blik for, at stress kan skyldes dehumanisering, fremmedgørelse og tidspres på arbejdspladsen. Det at stress-begrebet er så bredt og diffust, og dækker over en uendelig række af årsager, gør det vældig komplekst at beskæftige sig med stress på et overordnet plan. Men samtidig er det efter min mening en vigtig pointe, at vi ikke kan reservere stress til dem der enten har dårlige levekår, har travlt på arbejdet, eller noget helt tredje, altså kun godtage at et menneske bliver stresset af helt bestemte faktorer. Således argumenterer jeg for, at det er uhyre vigtigt at forsøge at kortlægge årsagerne til stress hos individet, for at kunne gennemskue den enkeltes individuelle behov med hensyn til rehabilitering. Bredden i selve stress-begrebet kan opfattes som en udvanding af begrebet, men det kan også pege på, at vi på alt for mange forskellige steder i samfundet har skabt forhold der er stressende for mennesker at leve under. Og at så mange forskellige mennesker, af så mange forskellige årsager, oplever sig stressede og nervøse i deres liv, peger på, at nogle helt grundlæggende menneskesyn i samfundet bør tages op til overvejelse. Man kan frygte at: 23