Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt"

Transkript

1 Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret din viden m inklusin g de mange udfrdringer, der dannes med den. Jeg har gennem de sidste 15 år arbejdet med inklusin på skler, gymnasier, videregående uddannelsessteder g på arbejdspladser, hvilket betyder, at jeg har et relativt bredt erfaringsgrundlag, g m de mange udfrdringer, der følger i kølvandet på inklusinen. Begrebet inklusin er af vres plitikere blevet valgt sm nget af det mest centrale fr børn g unges sklehverdag. Det er lykkedes fr dem at få sat på dagsrdenen, at vi sm samfund bør have et sklesystem, hvr vi ikke ekskluderer, men inkludere børnene med særlige frudsætninger. Slagrd sm plads til alle eller rummelighed bliver brugt ukritisk g uden, at der bliver sat et kvalificeret fkus på, hvrdan inklusinen skal ske, g hvrdan det rdinære sklesystem skal frberede sig på g frpligte sig til at inkludere. Taktisk set temmelig smart - fr hvem vil erklære sig uenig i at der skal være plads til alle g at vi skal være rummelige? Vi har gennem flere år talt m det rummelige arbejdsmarked, hvr det plitiske system har udviklet metder g muligheder, der kan gøre inklusin muligt. Mit fkus i denne artikel vil være en perspektivering af, at inklusin, kræver mere end blt en stl i klassen eller på arbejdspladsen. Det er endvidere vigtig at understrege, at det ikke kun bør være persnen 1, sm skal inkluderes, der skal lære nye strategier g tilpasse sig den aktuelle kntekst. Det bør være en gensidig pgave, hvr begge parter søger at møde frståelse fr hinanden. Lad mig starte med at få defineret begrebet inklusin, her er jeg inspireret af Scialstyrelsen 2 : Inklusin hvr en persn eller gruppe af persner deltager aktivt g ligeværdigt i et gensidigt udviklende fællesskab uanset frskelle i frudsætninger g funktinsevne herunder kntekstuelle faktrer. Med det på plads, bliver det næste at tydeliggøre frmålet med at få stillet en diagnse? Når en persn viser tegn på mistrivsel g dermed ikke udvikler sig sm frventet, har vi et diagnsesystem 3, der giver mulighed fr at undersøge, hvad der ligger til grund fr den manglende trivsel. Vres diagnseredskab tager udgangspunkt i udviklingspsyklgien, hvilket vil sige den udvikling vi kan frvente hs en neurtypisk 4 persn. Når der bliver lavet en neurpsyklgisk undersøgelse, kan analysearbejdet vise, at årsagen til persnens mistrivsel er en gennemgribende udviklingsfrstyrrelse på autismespektret. Hvis knklusinen på udredningen viser, at persnen har en autismespektrumfrstyrrelse, bliver dette beskrevet i udredningen g det er med udgangspunkt i denne beskrivelse, vi får viden m persnens scialkgnitive frudsætninger. Dermed gives vi gså en viden m, hvilke specialpædaggiske metder g strategier vi kan anvende, med det frmål at få persnen tilbage i trivsel g udvikling. Det er afgørende, at mgivelserne efter diagnsticeringen fasthlder deres fkus md, hvrfr diagnsen blev givet. Derudver skal fkus gså rettes md, at der er tale m en gennemgribende udviklingsfrstyrrelse, g hvad det kan betyde fr persnen. Sagt helt enkelt betyder det at persner med autisme har gennemgribende anderledes frudsætninger fr at begribe g bearbejde den neurtypiske kntekst. Det der er selvfølgeligt g naturligt fr neurtypiske persner, mødes ikke med den samme selvfølgelighed af persner med autisme. Vi bør derfr være pmærksmme på, at persner med autisme bruger en del energi på at være i samme kntekst sm neurtypiske persner. Vigtigst af alt. Dette har intet med intelligens at gøre det er et vilkår fr persner på autismespektret. 1 Jeg anvender rdet persnen det dækker ver børn, unge g vksne på autismespektret 2 3 I Danmark bruger vi et system, der er anerkendt af WHO Det hedder ICD

2 Første step i inklusin bliver, at være fagligt nysgerrig på, hvrdan den gennemgribende udviklingsfrstyrrelse påvirker persnens frudsætninger fr udvikling g trivsel. Det er vigtig at være pmærksm på, hvad der i den knkrete kntekst kan virke begrænsende g hvad der kan støtte udviklingen hs persnen. Jeg plever desværre lidt fr mange eksempler på, at fagpersner ikke i tiltrækkelig mfang bruger tid på at læse den udredning, der er lavet på persnen. Ngle fagpersner argumenterer med jamen jeg vil lige lære persnen at kende, før jeg læser udredningen Helt ærligt det frstår jeg slet ikke. Når der bruges ressurcer (både psykiske g øknmiske) på at lave udredningen, så er det at læse den det mindste, vi sm fagpersner kan gøre. Har man sm fagpersn ikke tilstrækkelig viden m autisme, bør der stilles en kvalificeret fagpersn til rådighed, så den nødvendige viden gives. Sagt med andre rd udredningen skal versættes til pædaggisk praksis. Omgivelserne bør støtte persnen i at få indsigt i g frståelse fr, hvad det kan betyde fr persnen at have autisme. Alt fr mange gange har jeg hørt persner, sm har fået en diagnse på autismespektret sige det var sm m jeg fik diagnsen i en pakke g så var der var ikke ngen, der ville hjælpe med at pakke den ud. Næste reaktin på den frustratin er fte jeg er j stadig mig, g jeg frstår ikke hvad diagnsen medbringer. Inden vi sætter inklusinen i gang, bør følgende iværksættes. Et frløb til persnen, hvr en kmpetent fagpersn underviser i, hvad det kan indebære at blive diagnsticeret med en autismespektrumfrstyrrelse. Denne undervisning bør gså give viden m, hvad det kan betyde at skulle fungere i et neurtypisk samfund. Dette dbbelt perspektiv er nødvendigt, frdi en vellykket inklusin frudsætter, at persnen både har viden m egne frudsætninger g mgivelsernes betingelser. Er persnen under 18 år, bør familien gså have et undervisningsfrløb, sm kan give dem indsigt i, hvad det kan betyde, at deres familiemedlem har en autismespektrumfrstyrrelse. Det er vigtigt, at fkus er rettet md, at frældrerllen ændres med diagnsticeringen af barnet. Fr de fleste frældre kmmer der med diagnsticeringen rigtig mange tvivlsspørgsmål til pdragelsen, sm frældrene bør have hjælp til at få perspektiveret. Fagpersnerne mkring persnen bør læse udredningen grundigt med det frmål at udpege den kntekst, sm persnen frventes at skulle fungere i. Det er vigtig at myndighederne reelt frhlder sig til hvad udredningen beskriver g ikke alene frhlder sig til de muligheder den knkrete kmmune plejer at anvende. Når persner med autisme skal inkluderes er det vigtig, at mgivelserne er indstillet på, at tilpasse knteksten til persnen g ikke frvente at persnen alene skal tilpasse sig den knkrete kntekst. Ngle fagpersner bliver prvkeret g afvisende, når jeg fagligt perspektiverer hvrdan vi må arbejde fr g ikke imd autismen. Jeg bliver mødt med følgende udsagn; Vi kan j ikke tilpasse knteksten hele deres liv eller: I vres kmmune er det tilbuddet til persner med autisme. Igen må jeg knstatere, at det ikke giver mening fr mig, at fagpersner ikke vil frhlde sig til, at persner med autisme skal mødes med en frståelse fr deres særlige frudsætninger. Fr mig svarer det til, at sldaten, der har været i krig g mistet sit ben, kmmer hjem g bliver diagnsticeret g lægerne redegør fr, at indsatsen bør være en benprtese. Sldaten får benprtesen g der sættes ind med træning, så han lærer at bruge sin prtese. Han skal lære at gå lige ud, på trapper g på ujævnt terræn. Han bliver glad fr sin prtese g får brug fr mindre g mindre støtte, frdi han kmpenseres fr sin funktinsnedsættelse. Eksemplet illustrerer at systemet har frstået, at først må sldaten mødes i frhld til sin funktinsnedsættelse, dernæst kan der laves en vurdering af, hvr meget han er i stand til at imødekmme mgivelsernes krav. Jeg argumenterer hermed fr, at mgivelserne møder den (ny)-diagnsticerede persn med autisme med samme respekt g interesse i at få indsigt i mfanget af funktinsnedsættelsen hs den knkrete persn. Lad mig knkretisere mine faglige perspektiver med tre cases, sm alle har inklusin i fkus. Vila, 13 år hun har, diagnsen infantil autisme g er nrmalt begavet. Vila fik først en angstdiagnse, frdi hun sagde fra verfr kravene i sklen. Efter et års tid fik hun diagnsen Infantil autisme men desværre var der ingen, der havde fkus rettet md at møde Vila med en frståelse fr g indsigt i, hvad autismen betyder fr hende g hendes frudsætninger fr at gå i skle. Det betød, at Vila udviklede sklevægring g ikke var i skle i t år. PPR ville have Vila i specialklasserne, men det ville hun ikke. Hun havde været der en uge g frnemmede, at det rdinære skletilbud var mere meningsgivende fr hende. Prblemet var, at ingen lyttede til Vila beslutningen m specialklasse var taget, g eneste måde, hvrpå Vila kunne vise mgivelserne, at hun var uenig var at frtsætte sin sklevægring. Hun var ikke i stand til at kmmunikere sine behv g ønsker, sådan sm et neurtypisk barn vil 2

3 kunne gøre. Da jeg fik pgaven, var det med det frmål, at min indsats blev målrettet md at støtte Vila i at vende tilbage til sklen. Vila startede sin inklusin i syvende klasse, efter jeg havde ydet faglig sparring i tre måneder. Hvad gjrde jeg? Kntakten til Vila blev dannet ved, at jeg tilkendegav ver fr Vila, at min pgave var, at støtte hende i at kmme tilbage til sklen ikke nødvendigvis specialklassen, men sklen. Første trin var, at Vila g jeg sammen, fandt ud af, hvad autismen betød fr Vila. Så jeg lavede et selvfrståelsesfrløb til hende, hvr hun både fik viden m autismen, men gså fik indsigt i den neurtypiske tænkning. Et tæt samarbejde med Vilas frældre g de fagpersner, der er mkring Vila, skulle sikre en fælles frståelse af, hvad autismen betyder fr Vilas frudsætninger fr inklusin. Knkret analyse af Vilas faglige niveau. Dette kunne Vila frhlde sig til, det gav mening at blive testet, så lærerne g hun selv fik viden m hendes faglige niveau. Testningen fregik hjemme, da Vila ikke var klar til at kmme i sklen. På den måde blev hun intrduceret til sin lærer i en tryg kntekst. Læreren havde frinden, fået sparring af mig i hvrdan hun, kunne møde, Vila på den bedste måde. Da Vila fik viden m sit faglige niveau, fik hun md til at udpege, hvilke fag hun gerne ville starte med g derefter, hvrnår hun kunne starte. Dette fregik ved, at vi knkret kiggede på skleskemaet g i kalenderen - hun udpegede fag g startdaten. Vila havde et ønske m tre fag. Hendes lærere g jeg lavede skema g instruktiner til pgaveløsning. Det blev sat i system, således at jeg frtsatte med at give Vila g lærerne vejledning. Det vil sige jeg fungerede sm g between 5 hvr jeg både gav både Vila g sklen vejledning i at frstå hinanden. Vila fik startet i sklen, g det skulle vise sig at hun havde energi til ét fag. Hun blev selv verrasket ver hvr meget energi hun bruger på at bearbejde alt det nye, der følger med dét at blive inkluderet. Hun beskriver selv: Styr på hvr min jakke skal hænge, md til at gå alene ned i klassen, frikvartererne, nye pladser, undervisningskrav, der ikke altid giver mening, lektier, vikarer, klassekammerater, pakke taske, cmputer til sklebrug, skleintra g meget meget mere. Hun er glad fr at være i skle igen hun kan mærke mgivelserne vil hende, g de er tålmdige på hendes vegne. Vi håber på, at hun i dette skleår får udvidet sit skema, så hun kan følge med i tre til fire fag. Vigg, 24 år, har kendt sin Aspergers diagnse, fra han var 10 år Jeg har kendt Vigg fra den tid, hvr han var inkluderet på HTX. Vigg trives gdt i det sklefrløb, hvr han blev støttet dels af en lærer på sklen via SPS 6 dels af mig, sm blev tilknyttet frdi jeg har viden m autisme. Igen er det vigtigt at understege, at g between funktinen anvendes, frdi dbbeltfunktinen med at rådgive begge parter er rigtig gd, når inklusin er målet. Efter endt HTX, hvr Vigg afsluttede med fem A-fag valgte han at gå i gang med en håndværkeruddannelse. Det betød, at han skulle igennem et grundfrløb på Teknisk skle. Da Vigg er bglig stærk, gik det grundfrløb gdt. Udfrdringerne pstd i det øjeblik han skulle søge læreplads. Hverken sklen eller Vigg var frberedt på de udfrdringer, autismen gav Vigg i denne prces. Hans kmmunikative evner er langt fra det, der frventes i den neurtypiske kntekst, så Vigg blev gentagne gange misfrstået. Han blev kaldt alt lige fra arrgant til dven ingen af delene matcher Viggs selvbillede, så han blev rigtig ked af det. Sm han sagde til mig min selvtillid g selvværdsfølelse har fået et knæk. 5 G between er et begreb jeg har dannet i frbindelse med mit kandidat- speciale på scilgistudiet. Ved at anvende g between gives rådgivningen i et dbbeltperspektiv, sm sikrer, at både persnen med autisme g persnen, der er neurtypisk, får rådgivning g indsigt i hinandens frudsætninger. 6 SPS specialpædaggiskstøtte kan bevilliges via SU- styrelsen på ungdmsuddannelserne g på de videregående uddannelsessteder. Der bevilliges typisk fr tre til seks måneder ad gangen. På ungdmsuddannelsesstederne er der fte en lærer sm, påtager sig pgaven. På de videregående uddannelsessteder er det fte en studerende, sm er længere fremme i studiet, der påtager sig pgaven. 3

4 Vigg g jeg har tidligere haft et selvfrståelsesfrløb sammen, så jeg kaldte ham ind til møde, så vi sammen kunne lave en beskrivelse af, hvad det kan betyde fr en virksmhed, at have en lærling med Aspergers syndrm. Vigg km bl.a. med følgende relevante infrmatiner: De skal frklare helt knkret hvad jeg skal lave, g én ting ad gangen. Jeg vil hellere have sandheden direkte g med anvisninger, så jeg ved hvad de vil have. Når jeg først kan pgaverne, så behøver jeg ikke så meget hjælp. Vi aftalte, at jeg tg til kntakt til Teknisk skle, fr at få lærernes vurdering af Viggs, faglige niveau. Dette kunne jeg så hlde p, i md de strategier, sm Vigg g jeg havde udviklet sammen, med det frmål at støtte inklusinen. Da Vigg, igen blev kaldt til samtale, var han denne gang frberedt på følgende punkter: Vi gennemgik ruten ud til virksmheden. Vi frberedte, hvrdan han skulle præsentere sig selv, både sm persn g sm lærling. Vigg var helt med på at aflevere det skriftlige dkument, vi havde lavet sammen, så viden m Aspergers syndrm km frem ved første møde. Vigg ville præsentere muligheden fr at have ham i praktik, inden der blev indgået aftale m læreplads. Samtalen gik gdt, Vigg fik tilbudt en praktikplads g sklen hjalp med alt det praktiske. Sklen ville gså tage med på den første arbejdsdag. Jeg fik lavet en aftale m at kmme ud til virksmheden, fr sammen med Vigg at uddybe hvad Aspergers syndrm kan betyde fr ham i arbejdssammenhænge. I skrivende stund håber Vigg på, at praktikken vil føre til en læreplads. Han er rigtig tilfreds med, at han har været ærlig mkring egne frudsætninger, frdi det har betydet at virksmheden reelt kan tilpasse pgaverne, så han kan inkluderes på arbejdspladsen. Villy, 16 år, ny-diagnsticeret med Aspergers syndrm Villy har altid været en sårbar dreng, men han har klaret et almindeligt flkesklefrløb. Han br et sted, hvr skleklasserne på de enkelte trin max har været med 15 børn i klassen. Da Villy skulle fra grundsklen g i gang med en ungdmsuddannelse, blev skiftet til en ny kntekst årsagen til, at han blev udredt g fik diagnsen Aspergers syndrm. Villy er en af de persner, sm fik diagnsen uden frklaring, g derfr frtsatte han sin sklegang, uden der blev taget afsæt i, at han har en autismespektrumfrstyrrelse. Det gav et høj stressniveau, sm førte til sklevægring. Trds dette ønskede Villy at starte på gymnasiet. Villys mgivelser var klar ver, at de ikke havde tilstrækkelig viden m Aspergers syndrm, så de ønskede hjælp fra Vis 7. Da jeg er Vis leverandør, var jeg så heldig at blive udpeget, sm Vis-specialist på denne pgave. Jeg startede med at anbefale Villy, at han skulle vente med at starte på gymnasiet, til han g jeg havde haft et rådgivningsfrløb. Dette gav ikke mening fr Villy, så i stedet lavede jeg et frløb fr Villy, sm helt knkret tg afsæt i hans ønske m inklusin på gymnasiet. Sm Vis- specialist har jeg ikke mulighed fr at rådgive gymnasiet, men de kunne deltage i rådgivningen af de kmmunale myndigheder g på den måde få, den nødvendig viden m Villys frudsætninger fr inklusin. I rådgivningen af Villy tg jeg udgangspunkt i stress-sårbarhedsmdellen 8, sm er et fantastisk redskab til at give Villy en gd frståelse af, hvad der stresser i gymnasiet g dermed gså en mulighed fr at lave stresshåndtering. Ved at anvende denne mdel fik Villy indsigt i, hvad der kan udløse stress, g hvrdan han kan læse sine advarselstegn. Han fik gså indsigt i hvrfr persner med autisme kan være mere sårbare verfr stress, end neurtypiske persner er. Hans advarselstegn var islatin, sm medførte højt fravær. Ved at lave analysen af hans stressrer, kunne vi arbejde med kgnitive strategier, sm vi bl.a. fandt via KRAP 9. Med denne tilgang, kunne jeg visuelt give Villy læring i, hvrdan han kunne arbejde med at ændre sin katastrfetænkning, g hvrdan han kunne udvikle strategier til dette. Villys inklusinen, blev særlig udfrdret af de mange ændringer, en gymnasiehverdag er præget af. Det blev hurtigt klart, at Villy havde brug fr støtte i frhld til et særligt tilrettelagt skema, hvis frmål var at lave en reduceret skledag til ham. Han fik halve skledage, sm det længste. Sklen stillede sm betingelse fr dette, at Villy lavede alle afleveringerne til den aftalte tid. Efter et halvt år knkluderede sklen, at Villy ville kmme til at mangle fr mange undervisningstimer, hvis han skulle gennemføre på nrmeret tid. 7 Vis er den natinale Videns g Specialrådgivningsrganisatin. Vis rådgiver brgere, kmmuner, tilbud g institutiner Vis blev dannet i frbindelse med strukturrefrmen g hører til under scialstyrelsen. 8 Stresssårbarhedsmdellen er udviklet af psyklgerne B Hejlskv g Trine Uhrskv 9 - KRAP er en specialpædaggisk tænkning sm indehlder kgnitive metder. 4

5 Derfr freslg de, at han km på en Team Danmark 10 lignende rdning, hvilket betød han fik et år mere til at gennemføre sin gymnasieuddannelse et vigtig step på Villys vej md at uddanne sig til jurnalist. Jeg håber, at jeg med disse cases har fået tydeliggjrt at inklusin kræver nget helt særligt, både af persnen, der ønsker inklusin g de mgivelser, der inkluderes i. Dét at inkludere persner med en gennemgribende udviklingsfrstyrrelse på autismespektret, kræver en kvalificeret indsats, hvr alle skal være indstillet på at yde. Afslutningsvis vil jeg stille, følgende10 anbefalinger p, sm jeg mener, bør medinddrages i ønsket m inklusin. 1. Husk på at inklusin ikke medfører at persnen med autisme, bliver neurtypisk tænkende. Derfr vil inklusinen kræve en varieret støtte /indsats under hele frløbet. 2. Læs udredningen g frhld dig fagligt til beskrivelsen af de scialkgnitive frudsætninger, der ligger til grund fr autismen. 3. Omgivelserne bør søge viden m autisme, så de kan sikre persnen den rette støtte. Inddrag eventuel en autismeknsulent. En til t timer m måneden kan virkelig gøre en frskel. 4. Tag ansvaret fr at de støttetimer der bliver bevilliget bliver brugt. Det betyder, at tilbud sm du siger bare til, når du har behv fr vi mødes er n-g. Det er mgivelsernes ansvar, at støtten tilrettelægges g anvendes. Tænk ver, hvrdan støtten kan undgå at blive en ekstra belastning. 5. Inddrag frældrene, gså når persnen med autisme er ver 18 år. Men husk, det er dig der er fagpersn, så du skal psitinere dig fagligt g samtidig anerkende, at frældrene har følelserne med, da det er deres barn. 6. Vær pmærksm på at en gd relatin til en persn med autisme, dannes ud fra det du kan, g ikke ud fra hvem du er. Så vær gdt frberedt g husk, at det du siger, gså er det du gør. Dine rd skal vises i knkret handling. 7. Vær pmærksm på at frudsætningen fr at en persn med autisme kan tage et medansvar g medindflydelse, er at mgivelserne flder betingelserne ud. 8. Vær indstillet på at persnen med autisme, fte har brug fr anderledes instruktiner g anvisninger end de neurtypiske elever. Persner med autisme vil fte ikke være bekendt, at bede m støtten frdi de er kede af, at være til besvær. Derfr tag initiativ, vis arrangement g kreativitet i din undervisning. 9. Husk det kræver nget særligt, hvis en persn skal med på lejrtur eller studietur. 10. Persner med autisme har flere gange sagt til mig: Jeg stpper på sklen frdi jeg ikke kan hlde til det sciale pres g ikke frdi jeg ikke kan lide det sciale. Så husk at give pauser g en bagdør, så energien kan hlde til hele frløbet. Udarbejdet af Drthe Hölck / Cand. Scient. Sc. G between februar Team Danmark rdningen er en rdning der er lavet til elitesprtsflk så de har mulighed fr at passe skle g idræt på samme tid. Læs mere på team- Danmarks hjemmeside. 5

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,

Læs mere

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den

Læs mere

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Baggrundsntat Pædaggisk Analyse i dagtilbud, skle g klub 0-18 år Ballerup Kmmune December 2016 1. Indledning Med Børne- g Ungestrategien Fællesskab fr alle - Alle

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen Ydelsesbeskrivelse Specialpædaggiske pladser ved Symfnien Børnehuset Regnbuen Frmål: Ydelsesbeskrivelsen bruges til at synliggøre fr frældre, fagsekretariatet g andre samarbejdspartnere, hvad det er fr

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012 Handicapplitik fr Gentfte Kmmune 2008-2012 Høring Handicapplitikken er i høring frem til fredag den 18. januar 2008. Alle er velkmne til at skrive et høringssvar. Skriv dit høringssvar på e-mail adressen:

Læs mere

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 Østbirk Skle Sklegade 2 8752 Østbirk 7629 7240 www.estbirk-skle.dk estbirk-skle@hrsens.dk Indledning Med denne skrivelse vil vi i skleledelsen give jer et

Læs mere

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission Værdiregelsæt er pbygget sammen med vres visin g missin Sklens visin: Flere lærer mere Østbirk skle bygger fremtiden Sklens missin: 1. Flkesklen skal udfrdre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Læs mere

Tjekliste Medfødt immundefekt

Tjekliste Medfødt immundefekt Tjekliste Medfødt immundefekt Familien g barnet Daginstitutin g skle Pasningstilbud med få børn Frældrene hlder barnet hjemme pga. infektinsrisik. Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Pædaggiske støttefranstaltninger,

Læs mere

HVOR KAN I FINDE OS?: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Kontaktoplysninger: Min kontaktperson er: Telefontid i Børne- og Familiecentret:

HVOR KAN I FINDE OS?: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Kontaktoplysninger: Min kontaktperson er: Telefontid i Børne- og Familiecentret: HVOR KAN I FINDE OS?: Kntaktplysninger: Min kntaktpersn er: Tlf.nr.: e-mail: Telefntid i Børne- g Familiecentret: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Mandag nsdag Trsdag Fredag kl. 8.00 15.30 kl. 8.00

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden Samarbejde mellem lærere g pædagger i undervisningen Sklefagenheden Indhld Frrd... Side 3 Samarbejde... Side 4 Frmål... Side 5 Perspektiv...... Side 5 Opmærksmhedspunkter... Side 6 Udviklingsperspektiver...

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder.

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder. TRIVSELSPOLITIK Medarbejdernes indsats: Alle elever på Brørupsklen skal pleve sig sm deltager i et fællesskab præget af glæde g tryghed ved mødet med sklens vksne samt med klassekammerater g andre børn.

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

Førskoletilbud og rullende skolestart

Førskoletilbud og rullende skolestart Førskletilbud g rullende sklestart Evaluering af frsøgsprjekter 2010-2014 Tønder Kmmune Evalueringsrapprtens indhld 1. Indledning 2. Knklusiner 3. Anbefalinger 4. Frsøgsperidens længde, deltagere g prjekter

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Tjekliste Rygmarvsbrok

Tjekliste Rygmarvsbrok Tjekliste Rygmarvsbrk Familien, barnet g den unge Bligændringer g bligskift Hjælp til befrdring Hjælpemidler Fysiterapi Dækning af merudgifter Aflastningsphld Psyklgisk støtte Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune: Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Løgstør skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Malene Wennerlin Kntaktplysninger:

Læs mere

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Persnaleplitik Værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning Telefn 5578 7800 Frrd Det persnaleplitiske værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Tjekliste Tourette syndrom

Tjekliste Tourette syndrom Tjekliste Turette syndrm Familien, barnet g den unge Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Ergterapi eller anden persnlig hjælp Aflastning i hjemmet eller uden fr hjemmet Andet Støtte g rådgivning Psyklgisk

Læs mere

Erhvervsskolen Søbæk SØBÆK SKOLE DAGBEHANDLINGSTILBUDDET STU Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

Erhvervsskolen Søbæk SØBÆK SKOLE DAGBEHANDLINGSTILBUDDET STU Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Red 2011-02-06 EF Erhvervssklen Søbæk SØBÆK SKOLE DAGBEHANDLINGSTILBUDDET STU Særligt tilrettelagt ungdmsuddannelse SKOLE ÅRET 2011-2012 ADMINISTRATION TLF. 59 24 83 00 51 21 30 50 SØBÆKSPARKEN 10, 4450

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune:Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Overlade Skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Lene Juel Petersen Kntaktplysninger:

Læs mere

Mediestrategi i Dagplejen

Mediestrategi i Dagplejen Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup

Læs mere

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune Jbprfil Skleleder på Jægerspris Skle Frederikssund Kmmune 1. Indledning Frederikssund Kmmune ønsker at ansætte en skleleder på Jægerspris Skle. Stillingen er ledig g ønskes besat snarest muligt. Dette

Læs mere

Kandidatlisten Vedrørende skolebestyrelsesvalget 2010

Kandidatlisten Vedrørende skolebestyrelsesvalget 2010 Lerbjergsklen 25.03.10 Marts 2010 Kandidatlisten Vedrørende sklebestyrelsesvalget 2010 Hvem er du? Navn: Mette Dræby Alder: 37 år Børn på hvilke klassetrin Jeg har børn i 1. A, 3.A g 5. X Evt. erfaring

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

2) Socialforvaltningens bemærkninger i forhold til børns behov for terapi i voldsramte familier.

2) Socialforvaltningens bemærkninger i forhold til børns behov for terapi i voldsramte familier. Ntat Til Scialudvalgsmøde d. 29.10.2015 Til Orientering Kpi til Følgende ntat indehlder; 1) Status på Mødrehjælpens prjekt Ud af vldens skygge 2) Scialfrvaltningens bemærkninger i frhld til børns behv

Læs mere

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark Lkal inddragelse af flygtninge g deres deltagelse i Lkalsamfundet Bygger Br I Lkalsamfundet Bygger Br er ét af de tre centrale elementer inddragelse af flygtninge

Læs mere

FOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked

FOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked 1 FOA Aalbrg den 18. juni 2014 Tjekliste Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked 1 Indledning I det følgende gives der en tjekliste til, hvad man bør være pmærksm på, når der udarbejdes høringssvar til

Læs mere

Information om Feldborg Frie Børneunivers (friskolen)

Information om Feldborg Frie Børneunivers (friskolen) Infrmatin m Feldbrg Frie Børneunivers (frisklen) FOKUS PÅ DEN ENKELTE ELEV Børn er frskellige g kun ved at behandle dem frskelligt, giver vi dem lige muligheder. I Feldbrg Frie Børneunivers sørger vi fr

Læs mere

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige Vejledning før-fasen IKV i AMU fr ledige Side 1 af 11 Organisering af før-fasen Virkeligheden er ikke at ledige står i kø fr at få udarbejdet en IKV. Derfr bør der være et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutinen,

Læs mere

Mig og min ADHD -profil:

Mig og min ADHD -profil: Mig g min ADHD -prfil: - et hjælperedskab til dig, sm kan have svært ved at beskrive dine vanskeligheder g hvad ADHD gør ved lige netp dit liv. Denne skabeln kan du bruge, hvis du ligesm mange andre med

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015 Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse

Læs mere

Visitation og revisitation på skoleområdet i Norddjurs Kommune

Visitation og revisitation på skoleområdet i Norddjurs Kommune SKOLE DAGTILBUDSAFDELINGEN September 2012 Trvet 3, 8500 Grenaa tlf. 89591000 Visitatin g revisitatin på sklemrådet i Nrddjurs Kmmune 1 Visitatinens frmål Visitatinen i Nrddjurs kmmune har til frmål at

Læs mere

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG Fællesskab i Kerteminde Kmmune LEDELSESGRUNDLAG 2015 Kerteminde Kmmune VIL fællesskaberne! Baggrunden Kerteminde Kmmune har pr. 1. april fået en ny rganisatin sm bl.a. skal bidrage til at: Øge plevelsen

Læs mere

Mobbe-politik. Mobning kan ikke tolereres!

Mobbe-politik. Mobning kan ikke tolereres! Mbbe-plitik på Næsby Skle g fritidsrdning. Mbning kan ikke tlereres! Definitin: Mbning er regelmæssige nde drillerier g frfølgelser, hvr fferet bliver ked af det. Mbning er gså, hvis man bevidst hlder

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement Verdensbrger Hjem Målgruppe: Spirer g grønsmutter Årstid: Hele året. Evt. i frbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 3 trin + et engagement Hjem - niveau 1 g 2 - trin fr trin Danske pigespejdere skal

Læs mere

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015 SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse

Læs mere

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken

Læs mere

Pædagogisk læreplan

Pædagogisk læreplan Pædaggisk læreplan 2015-2017 Børneinstitutinen Hllænderhuset 1. april 2015 Knstitueret leder: Malene Pushpa Hedegaard Bestyrelsesfrmand: Christine Støvring Evaluering på de frgangne mål 0-2 årig Vi har

Læs mere

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten. Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse

Læs mere

Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune

Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune Strategi fr udvikling af det talte g skrevne sprg hs børn g unge mellem 0 16 år i Rebild Kmmune 1 2 Indledning Med denne strategi ønsker Rebild Kmmune at understøtte g styrke den røde tråd i indsatsen

Læs mere

Forslag til diskussion

Forslag til diskussion Frslag til diskussin Her bliver der vist ngle frslag til temaer, sm eleverne kan diskutere efter de har set præsentatinen. Disse temaer kan diskuteres i grupper eller i plenum. 1. Præsentatinen kmmer med

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

1 Baggrund og sammenfatning

1 Baggrund og sammenfatning Byrådssekretariat Sagsnr. 91362 Brevid. 882362 Ref. NIR Dir. tlf. 46 31 80 09 niclair@rskilde.dk NOTAT: Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdmsuddannelse (STU) Januar 2010 1 Baggrund g sammenfatning

Læs mere

Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet

Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet OPSAMLING PÅ EKSTERN MINIRESEARCH SAMMENDRAG INDHOLD Alle de adspurgte brgere tager udgangspunkt i eget mråde g understreger aktuelle lkale emner er vigtige, hvis de skal invlvere sig i nærdemkratiet.

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne-& Skoleforvaltningen 2013-2014

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne-& Skoleforvaltningen 2013-2014 Dialgbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kmmune. Aftale mellem Dagplejen g Børne-& Sklefrvaltningen 2013-2014 1. Frmål Frmålet med dialgbaseret aftalestyring i Vesthimmerlands Kmmune er: - at udvikle

Læs mere

Tjekliste Williams Syndrom

Tjekliste Williams Syndrom Tjekliste Williams Syndrm Familien, barnet g den unge Familien g det lille barn Psyklgisk støtte Rådgivning m mulighed fr lønkmpensatin/tabt arbejdsfrtjeneste Pasning specialtilbud Støtte til træning Rådgivning

Læs mere

Tjekliste Ehlers-Danlos syndrom

Tjekliste Ehlers-Danlos syndrom Tjekliste Ehlers-Danls syndrm Familien, barnet g den unge Nødvendige hensyn Støtte g rådgivning vedrørende persnlige eller praktiske prblemer Hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen i institutin g

Læs mere

Kommunikation. set i forhold til den vanskelige samtale Bachelorprojekt 2015. Susanne Nestved Boilesen STUDIE NR. KPS11525

Kommunikation. set i forhold til den vanskelige samtale Bachelorprojekt 2015. Susanne Nestved Boilesen STUDIE NR. KPS11525 Kmmunikatin 09 01 2015 set i frhld til den vanskelige samtale Bachelrprjekt 2015 STUDIE NR. KPS11525 Indhldsfrtegnelse Indledning:... 2 Prblemfrmulering:... 3 Metde g afgrænsning:... 3 Systemisk kmmunikatins

Læs mere

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet Ntat Emne Overrdnede principper g anbefalinger fr håndtering af g skadelig brug af rusmidler i Center fr Bmrådet Til Kpi til Ledere g medarbejdere i Center fr Bmrådet Aarhus Kmmune Scialfrvaltningen Den

Læs mere

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten, og omfatter alle, som bor på Skrænten.

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten, og omfatter alle, som bor på Skrænten. Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse

Læs mere

Evaluering af inklusionsindsatsen 2014

Evaluering af inklusionsindsatsen 2014 Evaluering af inklusinsindsatsen 2014 Indledning LTK har i flere år arbejdet med at sikre den bedst mulige inklusinsindsats med fkus på læring g trivsel. Det betyder at inklusinsindsatsen retter sig md,

Læs mere

Temamøde om ny Sundhedspolitik den 6. oktober Byrådet

Temamøde om ny Sundhedspolitik den 6. oktober Byrådet Temamøde m ny Sundhedsplitik den 6. ktber 2016 Byrådet Scial- g Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 20. september 2016 at igangsætte arbejdet med udviklingen af en ny sundhedsplitik.

Læs mere

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune.

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune. Pædaggisk tilsyn med dag-, fritids- g klubtilbud i Faxe Kmmune. Indledning Ifølge Lv m dag-, fritids- g klubtilbud (Dagtilbudslven) 5 skal Byrådet føre tilsyn med alle dagtilbud i kmmunen. Herunder gælder

Læs mere

THISE SKOLE Jens Thise Vej 26. 9700 Brønderslev Telefon 99 45 48 03 Lærerværelse: 99 45 48 05 Fax 98 88 74 90 th@99454545.dk

THISE SKOLE Jens Thise Vej 26. 9700 Brønderslev Telefon 99 45 48 03 Lærerværelse: 99 45 48 05 Fax 98 88 74 90 th@99454545.dk Gruppernes besvarelser på de 8 temaer: Gruppe 1 Bent Sørensen Allan Kristiansen Maybritt S. Nielsen Drthe Prehn Tema 1 Vis psitive følelser vis at du er glad fr barnet. Følelsesmæssig tilgængelighed. Glæde.

Læs mere

Hurtig identifikation af elever med læsevanskeligheder og udredning af deres specifikke behov.

Hurtig identifikation af elever med læsevanskeligheder og udredning af deres specifikke behov. 1 Ordblindestrategi Sunds-Ilskv Skle Sunds-Ilskv Skle har et elevtal på ca. 600 elever. 82 af disse elever går på vres Ilskv afdeling. Vi har de seneste år plevet en str tilgang af elever fra Karupmrådet.

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2014. Børnehuset Vigen. Frmål: I 2012 blev der udført pædaggisk tilsyn på samtlige kmmunale g private institutiner i Syddjurs kmmune. Sm resultat

Læs mere

Projektbeskrivelse for drengeprojektet, Læreruddannelsen Vordingborg

Projektbeskrivelse for drengeprojektet, Læreruddannelsen Vordingborg Prjektbeskrivelse fr drengeprjektet, Læreruddannelsen Vrdingbrg Prjekttitel: Hld på mændene; Om mænds perspektiver på studie g fremtidigt arbejdsliv i frhld til læreruddannelsen: Arbejde, identitet, rekruttering

Læs mere

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune Pædaggisk Assistent Uddannelse Til institutiner med elever ansat på den pædaggiske assistentuddannelse i Haderslev Kmmune Infrmatinspjece til praktiksteder 3. udgave 2012 Pædaggisk Assistent Uddannelse

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Retningslinjer ved sorg og krise I Udelivsinstitutionen Terslev Børnehus

Sorg- og kriseplan. Retningslinjer ved sorg og krise I Udelivsinstitutionen Terslev Børnehus Srg- g kriseplan Retningslinjer ved srg g krise I Udelivsinstitutinen Terslev Børnehus Terslev Børnehus srg- g kriseplan Denne srgplan er tænkt sm en køreplan, når et barn eller en medarbejder rammes af

Læs mere

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD]

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD] 2. Feb. 2014 Fra Områdebestyrelsen fr Område Syd, Daginstitutiner Til Skle- & Børneudvalget Att.: Frmand, Claus Larsen, clausl@rskilde.dk Dagtilbud, Velfærd Att.: Vicedirektør, Jakb Skriver, Jakbs@rskilde.dk,

Læs mere

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab Mange måder at lære på Et frskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kmmune g Universe Research Lab Resumé December 2009 Sønderbrg, Danmark 1 Universe Research Lab Alsin 2 DK - 6400 Sønderbrg Telefn

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen DESIGN PROCES & METODE INDHOLDSFORTEGNELSE: 0A Indhldsfrtegnelse 0B Indledning mm 0C HVAD ER DESIGN? 1A 1B 1C 1D Frrd/intrduktin til bgen fra ide til prdukt RIIS RETAIL A/S Hvad er design g hvad er designprcessen?

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK AFDELING / SUNDHED OG TRIVSEL Link til hjemmesiden SEKTIONSLEDER

Læs mere

Trivselsstrategi for Hareskov Skole. Vedtaget: 16. november 2008 Revideret: 8. februar 2011

Trivselsstrategi for Hareskov Skole. Vedtaget: 16. november 2008 Revideret: 8. februar 2011 Trivselsstrategi fr Hareskv Skle Vedtaget: 16. nvember 2008 Revideret: 8. februar 2011 1 Indhldsfrtegnelse GOD TRIVSEL FOR ALLE PÅ HARESKOV SKOLE 3 HVAD FORSTÅR VI VED TRIVSEL OG MISTRIVSEL, KONFLIKTER

Læs mere

Referat Direktørforum for almene boliger

Referat Direktørforum for almene boliger Referat Direktørfrum fr almene : Onsdag den 06. april 2016 Mødetidspunkt:Kl. 11:00 Sluttidspunkt: Kl. 12:30 Mødested: Det Blå Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere: Marianne Hff Andersen

Læs mere

Oplæg til sammenlægning af matrikel Vinderød og matrikel Enghave (nedlæggelse af matrikel Vinderød).

Oplæg til sammenlægning af matrikel Vinderød og matrikel Enghave (nedlæggelse af matrikel Vinderød). Oplæg til sammenlægning af matrikel Vinderød g matrikel Enghave (nedlæggelse af matrikel Vinderød). Vi har i Frederiksværk Skle fkus på at skabe den bedste skle fr alle elever, indenfr de rammer vi har.

Læs mere

I dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som

I dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som Start ny gruppe PLan Ldsskvvad. Ft: Henrik Weigelt. Du kan skabe gde friluftsplevelser fr børn g unge. Vær med til at starte en ny Blå spejdergruppe i dit lkalmråde. Hvis du synes, at det er fantastisk

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nord 2014

Dialogbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nord 2014 Dialgbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nrd 2014 Der er beskrevet 4 fkusmråder: 1. Tværfagligt samarbejde, 2. Bebernes relatiner / netværk, 3. Medbrgerskab - mestring, medinddragelse g selvbestemmelse

Læs mere

Tjekliste Galaktosæmi

Tjekliste Galaktosæmi Tjekliste Galaktsæmi Familien g barnet Dækning af merudgifter Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Dækning af udgifter til transprt Dækning af frældrenes udgifter til kst g lgi i frbindelse med hspitalsindlæggelse

Læs mere

Vidensrejse. Ontario, Canada. 28. maj 1. juni 2016

Vidensrejse. Ontario, Canada. 28. maj 1. juni 2016 Vidensrejse Ontari, Canada 28. maj 1. juni 2016 Indhld Indledning... 3 Prgram... 4 Inspiratin g refleksin ver besøget... 5 Side 2 af 6 Indledning Børn & Familieudvalget, direktøren fr Børn & Kultur, chef

Læs mere

Coaching og Selvværd Jantelovens udfordrer

Coaching og Selvværd Jantelovens udfordrer Caching g Selvværd Jantelvens udfrdrer Af Jan Wittrup, Adm. Direktør / Executive Advisr En artikel der primært er tilegnet de, der har sat sig fr knstant at være under selvudvikling. Inspireret af egne

Læs mere

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang Nrddjurs Kmmune Implementering Plitik fr inklusin g tidlig indsats samt plitik fr 7.-10. årgang Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET Faglig g rganisatrisk visin 2014 Pririterede

Læs mere

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé.

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé. Frederikssund den 18. august 2010 UngdmsCafé Ungdmssklen/Afdækning/Ungdmscafé Indledning Ungdmssklen er, på baggrund af Byrådets supplerende bemærkninger til budget 2010, blevet anmdet m at gennemføre

Læs mere

Tabel- og bilagsoversigt

Tabel- og bilagsoversigt Tabel- g bilagsversigt Indhld Tabelversigt... 3 1 Bilag A Beskrivelse af datakilder... 4 1.1 Kvantitative baggrundsdata... 4 1.1.1 Tids- g individperspektiv... 4 1.1.2 Datarensning... 5 1.2 Kvalitative

Læs mere

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20 Glstrup Kmmune Center fr Dagtilbud g Skle Versin: maj 2015 Kmpetenceplan fr Glstrup Kmmunes sklevæsen 2014-20 Indhld 1. Indledning... 2 2. Baggrund... 2 3. Frmålet med kmpetenceudvikling... 3 3.2. Principper...

Læs mere

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv Tjekliste Hæmfili hs ældre blødere - arbejdsliv Frværring af symptmer med alderen behv fr mere støtte Der kan knytte sig ngle særlige prblemstillinger til det at have blødersygdmme g at blive ældre. På

Læs mere

Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune

Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kmmune Arbejdsgrundlag fr dagtilbuddene 0-6 år 2014-2017 Indledning Med henblik på at styrke kvaliteten i dagtilbuddene har Middelfart kmmune arbejdet med strdriftsmdellen

Læs mere

Tjekliste Rett syndrom

Tjekliste Rett syndrom Tjekliste Rett syndrm Familien g det lille barn Psyklgisk støtte Rådgivning m mulighed fr lønkmpensatin/tabt arbejdsfrtjeneste Pasning: specialtilbud/fritidstilbud/aflastning Rådgivning m hjælpemidler

Læs mere

Fejring af det innovative fyrtårn i Ikast-Brande kommune!

Fejring af det innovative fyrtårn i Ikast-Brande kommune! Fejring af det innvative fyrtårn i Ikast-Brande kmmune! Så er det tid til uddeling af InnvaPrisen til Ikast-Brande Kmmunes iderige g innvative børn g unge Af Lisbeth Muritzen, Skleafdelingen Entreprenørskabssklen

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning m puljemidler fra Det Lkale Beskæftigelsesråd fr Svendbrg, Langeland g Ærø Overrdnede infrmatiner Prjektets titel: Prjektperide: 11/1 31/12 2010 Afklarings-, udrednings- g fasthldelsesfrløb fr

Læs mere

Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF s beslutningsforslag om Stærkere unge

Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF s beslutningsforslag om Stærkere unge Dat fr byrådsbehandling 21.06.2017 Sciale Frhld g Beskæftigelses udtalelse vedr. SF s beslutningsfrslag m Stærkere unge Resume af beslutningsfrslaget: Mange aarhusianere kæmper med psykiske prblemer. Budgetfrslaget

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 m uddannelse til prfessinsbachelr sm pædagg. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutinens navn: Adresse: Pstnr. g

Læs mere

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud?

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud? nr. 32 Er genpretningsaftalen er et frvarsel m nye måder at tænke tilskud? INDHOLD Genpretningsaftalen - finanslv 2011. Regeringens aftale med Danske Flkeparti indebærer en nedsættelse af tilskuddet til

Læs mere

Effektiv digital selvbetjening

Effektiv digital selvbetjening Udviklingsønsker fr Navne- g adressebeskyttelse 1. Indledning Nedenstående beskriver kmmunale frslag til udviklingstiltag fr eksisterende g nye løsninger inden fr mrådet Navne- g adressebeskyttelse. Frslagene

Læs mere

Skoleleder Langhøjskolen Hvidovre Kommune

Skoleleder Langhøjskolen Hvidovre Kommune Skleleder Langhøjsklen Hvidvre Kmmune Præsentatin Materialet indledes med en intrduktin til kmmunen. Herefter præsenteres frhld vedrørende den ledige stilling såsm ansvarsmråder, pgaver g udfrdringer.

Læs mere