Indholdsfortegnelse. 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden Smerteanatomi og fysiologi 15 Smertebegreber 15 Basale funktioner af smertesystemet 16 Akut smerte 25 Kronisk smerte 30 Konklusion 32 Referencer Eksperimentel måling af smerter 35 Eksperimentelle smertemål 36 Måling af eksperimentel smerte 41 Konklusion 45 Referencer Vurdering af smerte 47 Variation 47 Smerteintensitet 48 Smertelokalisation 49 Smertekarakter 50 Tidsmæssigt forløb 51 Psykologiske faktorer 52 Smertehåndteringsstrategi 53 Smertens funktionelle konsekvenser 53 Den multidimensionelle smerte 54 Neurologiske og neurofysiologiske målinger 54 Smertevurdering i praksis 55 Referencer Smerte og kirurgisk stress-respons 57 Det kirurgiske traumes patofysiologi 57 Den traumeinducerede organpåvirkning 60 Smertebehandlings indflydelse på det kirurgiske stress-respons 64 Klinisk betydning af smertebehandling og det kirurgiske stress-respons 66 Referencer Analgetika 69 Paracetamol 69 NSAID-præparater og acetylsalicylsyre 70 Opioider 72 Antidepressiva 77 Antikonvulsiva 81 Lokalanalgetika 83 Referencer Fysioterapi til patienter med smerter 85 Introduktion 85 Klinisk udredning 85 Behandlingsstrategier 89 Afslutning 95 Referencer Akupunktur og transkutan elektrisk nervestimulering (TENS) 97 Introduktion 97 Akupunkturteori og baggrundsviden 97 Akupunktur evidens og kliniske effekter 99 Akupunktur klinisk anvendelse 101 TENS teori og baggrundsviden 102

2 Afslutning 104 Referencer Kiropraktik og smerter i bevægeapparatet 107 Generelt om smerter i bevægeapparatet 107 Bevægeapparatssmerter i kiropraktisk praksis 107 Kiropraktorens tilgang til bevægeapparatets smerter 108 Behandling 115 Håndtering af psykologiske og sociale aspekter 118 Referencer Muskelsmerter 121 Forekomst 121 Fordeling på muskelområder 122 Provokationsfaktorer 122 Symptomer 123 Fysiologiske mekanismer 124 Centrale mekanismer 126 Diagnostiske kriterier 128 Differentialdiagnose 128 Behandling 130 Forebyggelse 131 Referencer Visceral smerte 133 Introduktion 133 Viscerale smertebaner 134 Konvergens og meddelt smerte 137 Viscerale transmitterstoffer 138 Visceral hyperalgesi 139 Viscerale neurogene smerter 141 Kliniske viscerale smertetilstande 142 Behandling af viscerale smerter 144 Referencer Neuropatiske smerter 151 Introduktion 151 Epidemiologi 151 Patofysiologi 152 Kliniske karakteristika 155 Diagnose af neuropatiske smerter 156 Smertemåling ved neuropatiske smerter 157 Specielle neuropatiske smertetilstande 158 Eksempler på vigtige neuropatiske smertetilstande 158 Behandling 160 Konklusion 162 Referencer Lænderygsmerter 163 Introduktion 163 Klassifikation af rygsmerte (low back pain = LBP) 163 Årsager til kroniske rygsmerter 164 Evaluering af patienter med ryg-/bensmerter 171 Behandling 171 Referencer Postoperative smerter 177 Problemets omfang 177 Formål med behandling af postoperative smerter 177 Postoperativ smertefysiologi og smertemekanismer 178 Overordnede principper for postoperativ smertebehandling 181 Specifikke analgetika og teknikker 183 Praktisk håndtering af postoperative smerter 193 Tilgang til implementering og forbedring af den postoperative smertebehandling 198 Referencer Kroniske postoperative smerter 201 Definition og vurdering 202 Hyppighed 202 Risikofaktorer 206 Prædiktion af kroniske smerter 208 Patofysiologi 208 Forebyggelse 209 Behandling 210 Konklusion 211 Referencer 211

3 16. Smerter ved reumatologiske sygdomme 213 Definition og afgrænsning af reumatologiske sygdomme 213 Hyppighed 213 Patofysiologiske mekanismer ved muskuloskeletale smerter 214 Symptomer og objektive fund 219 Diagnostik af reumatologiske sygdomme og smerteanalyse 221 Klinisk inddeling af muskuloskeletale smerter 222 Farmakologiske behandlingsprincipper ved reumatiske sygdomme 223 Strategier ved smertebehandling 229 Specifikke vejledninger 230 Referencer Tand-, mund- og kæbesmerter 235 Orofacial smertefysiologi 235 Konklusion 245 Referencer Gynækologiske og obstetriske smertetilstande 247 Gynækologiske smertetilstande 247 Obstetriske smertetilstande 250 Referencer Børn og smerter 261 Smerteperceptionens neurobiologiske udvikling 261 Smertevurdering hos børn 263 Analgetikas farmakologi hos børn 267 Behandling af smerter hos børn 271 Recidiverende og kroniske non-maligne smerter 274 Cancerrelaterede smerter 276 Procedurerelaterede smerter 277 Non-farmakologisk smertebehandling 279 Organisation 281 Referencer Smerter, angst og depression 283 Indledning 283 Smerter, angst og depression som biologiske tilstande 285 Stressmodellen 287 Måling af distress med rating scales 287 Kroniske smertetilstande 289 Behandling og coping 292 Livskvalitet som mål for behandling af kroniske smertetilstande 293 Konklusion 295 Referencer Funktionelle smerter og sygdom 299 Kroniske smerter og smertesyndromer 299 Somatoform smertetilstand 300 Bodily distress-syndrom (BDS) 300 Klinisk billede 301 Differentialdiagnoser 302 Rating scales 303 Epidemiologi 303 Ætiologi 306 Behandling 309 Referencer Cancersmertetilstande epidemiologi, ætiologi og behandling 315 Epidemiologi 315 Ætiologi og patofysiologi 316 Behandlingsstrategier 317 Psykosociale aspekter i relation til smertebehandling af cancerpatienter 323 Onkologisk smertebehandling 325 Specielle indikationer for palliativ radioterapi 325 Systemisk onkologisk smertebehandling 328 Behandlingsrelaterede smerter hos canceroverlevere 330 Referencer Neurokirurgisk smertebehandling 333 Introduktion 333 Trigeminusneuralgi 334

4 Mikrovaskulær dekompression 335 Perkutane teknikker 336 Rygmarvsstimulation 338 DREZ-læsion 340 Kordotomi og myelotomi 342 Sympaticusblokader og sympatektomi 343 Cerebrale læsioner 343 Mesencephal traktotomi 344 Thalamotomi 344 Cingulotomi 344 Cerebral stimulation 344 Motor cortex-stimulation 346 Farmakologisk administrationsudstyr (pumper) 346 Konklusion 347 Referencer Psykologisk smertebehandling 349 Introduktion 349 Smertepsykologi 349 Psykologens muligheder 350 Tværfagligt samarbejde 355 Referencer Den kroniske smertepatient 359 Hvad er og hvordan inddeles kroniske smertetilstande 359 Risikofaktorer 362 Symptomkomplekset 362 Vurdering af den kroniske smertepatient 363 Behandlingsstrategier 368 Behandlingsresultater 371 Referencer 372 Sygepleje til kroniske smertepatienter 384 Afslutning 386 Referencer Organisation af smerte området nu og i fremtiden 387 Problemets omfang 387 Smertebehandling i Danmark og Europa 388 Videnskabelige selskaber 390 Smertebehandlingsenheder 390 Hvad foregår der i de tværfaglige smertecentre? 391 Historie 392 Fremtidig organisering 393 Referencer Placeboanalgesi og nocebohyperalgesi 399 Introduktion 399 Hvad er placeboeffekter? 399 Hvad påvirker en placeboeffekt? 400 Hvilke mekanismer er involveret i en placeboeffekt? 402 Hvor stor er placeboeffekten? 405 Noceboeffekter 406 Hvordan kan placeboeffekter undersøges eksperimentelt? 408 Hvordan kan placebofaktorer bruges i klinisk praksis? 409 Referencer 411 Register Smerter og sygepleje 373 Indledning 373 Mødet med den smertepåvirkede patient 373 Sygepleje i forbindelse med farmakologisk smertebehandling 381 Sygepleje til patienter med akutte smerter 382

5 Smerter en introduktion 1 Troels Staehelin Jensen, Lars Arendt-Nielsen og Jørgen B. Dahl Med et klassisk billede fra midten af det 17. århundrede beskrev den franske filosof og naturvidenskabsmand Rene Descartes, hvorledes smerter opstår. Billedet, som ses sidst i kapitlet, viser et barn, der brænder foden (illustration fra Traite de l homme af René Descartes 1664). Descartes var af den opfattelse, at flammen fra ilden sætter partikler i foden i bevægelse, og denne bevægelse forplanter sig op gennem benet og ryggen til hovedet, hvor de små partikler alarmerer et område i hjernen, kendt som koglehjernen (corpus pineale), om den truende vævsskade. Descartes beskrev det episk: Som når man trækker i den ene ende af et reb og får en klokke til at ringe. Teorien har på trods af sin simplicitet og næsten naive præsentation præget vores opfattelse af, hvorledes smerter opstår. En ide, der har været gældende langt op i det 20. århundrede. Som det vil fremgå af bogens kapitler, er smertebegrebet og vores forståelse af smerter siden Descartes blevet langt mere nuanceret med beskrivelse af komplekse signalerende og regulerende systemer i nervesystemet. Det er også blevet klart, at der ikke er én, men flere typer af kliniske smertetilstande, der hver har deres karakteristika, hvilket kræver en multidisciplinær tilgang med deltagelse af forskere, forskellige kliniske specialister og andet sundhedspersonale. Smertedefinition Smerter forbindes uvilkårligt med vævsskade, og det er en almindelig forestilling, at der er en nøje sammenhæng imellem graden af vævsskade og intensiteten af oplevet smerte. Dette ses mest markant ved akutte smerter, som er et normalt fysiologisk respons på aktuel eller truende vævsskade og kendes fra de mest primitive dyrearter til mennesket. De fysiologiske mekanismer, der ligger til grund for denne proces, som betegnes nociception, er altafgørende for individets overlevelse. Derfor er dette system kendt som et advarselssystem, der tjener til at fjerne individet fra truslen om vævsskade. Men smerter kan også forekomme, uden at der er synlige tegn på vævsskade. Denne væsentlige erkendelse afspejles i IASP s (the International Association for the Study of Pain) definition af smerte som: en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller mulig vævsskade eller beskrevet, som om en sådan forelå. Denne definition indebærer, at smerten ikke blot har en ren sensorisk karakter, men også en emotionel komponent med frygt, ubehag og angst som ledsagefænomener. Herudover har smerten også kognitive elementer, hvor det enkelte menneske på basis af sine tidligere erfaringer og sin kulturelle og sociale baggrund kan forholde sig til smerter og tage fremtidige forholdsregler. Disse tre Kapitel 1 11

6 aspekter, det sensoriske, det emotionelle og det kognitive, giver smerten dens komplekse karakter og en umiddelbar forståelse for, at smerten kan variere ikke blot fra person til person, men også fra en situation til en anden hos den samme person. I definitionen af smerte fremhæves det, at der er tale om en subjektiv oplevelse, som ikke umiddelbart kan gøres til genstand for objektiv måling. Men som det vil ses i kapitlerne i denne bog, er det muligt at påvise fysiologiske korrelater, der afspejler smertens mange dimensioner og gør det muligt at afgrænse smerterne mere præcist. Smerteinddeling Den klassiske opdeling af smerter skelner mellem akutte og kroniske smerter. Den akutte smerte er den reaktion, der ses efter en øjeblikkelig vævsskade, og som på grund af advarslen om vævsskade har en række ledsagefænomener domineret af stigende puls og blodtryk, hurtig vejrtrækning og andre fysiologiske ændringer. Så snart vævsskaden klinger af, begynder også smerten at mindskes og vil i langt de fleste tilfælde høre helt op. Den kroniske smerte, derimod, er en smerte, der vedvarer på trods af ophelet vævsskade. Der er ikke nogen fast grænse for, hvornår smerter betegnes som kroniske. Men sædvanligvis opfattes kroniske smerter som smerter, der har persisteret i mere end tre måneder. I visse tilfælde er det ikke muligt at fastslå, hvornår smerterne er begyndt. Smerter kan også inddeles efter årsager til smerten, om smerten er af malign eller ikkemalign oprindelse, hvilken legemsdel der er smertefuld, om det drejer sig om smerter hos børn eller voksne etc. Disse forskellige former for inddeling af smerter fremhæves i nogle af de efterfølgende kapitler. En ofte anvendt inddeling baserer sig på den formodede underliggende patologi, og her skelnes der mellem tre typer: neuropatiske smerter, inflammatoriske smerter og smerter af ukendt oprindelse. Inflammatoriske smerter er smerter, der skyldes aktivering af nociceptorer, der som følge af inflammation i vævet er blevet sensibiliserede med øget følsomhed i det inflammerede område. Smerterne er spontane eller fremkaldes af f.eks. bevægelse eller anden form for belastning. Den inflammatoriske smerte kan være langvarig, undertiden af måneders varighed, men den er selvbegrænsende, og når inflammationen heler op, vil smerten også i de fleste tilfælde forsvinde. Eksempler på inflammatoriske smerter beskrives i en række kapitler, f.eks. ved gigtlidelser, hovedpine, traumer og efter operationer. Specielt har der de senere år været megen opmærksomhed omkring udvikling af kroniske smerter efter kirurgi, der beskrives i et nyt, selvstændigt kapitel. Neuropatiske smerter er resultatet af en beskadigelse af det normale smertesignalerende system og skyldes, at en række ændringer optræder i nervesystemet som følge af nerveskaden med overfølsomhed samt spontane og provokerede smerter til følge. Som for de inflammatoriske smerter er årsagerne til de neuropatiske smerter også mangfoldige, f.eks. skader i de perifere nerver eller sygdomme i hjernen, og omtales i flere kapitler i bogen. Idiopatiske smerter. Denne gruppe smertetilstande består, som navnet siger, af tilstande, hvor vi ikke præcist kender årsagen. For nogles vedkommende er de nogenlunde velafgrænsede og udgør muligvis en enhed, for andre er vi helt på herrens mark, når det drejer sig om den eksakte ætiologi til smerterne. Klinisk er de karakteriseret af sensibilisering af det normale smertesignalerede system i nervesystemet, og resultatet er som for de inflammatoriske og neuropatiske smerter både spontane og provokerede smerter. Opdelingen i disse patofysiologiske grupper er naturligvis artificiel og baserer sig på dyreeksperimentelle 12 Smerter en introduktion

7 studier. I den praktiske kliniske verden vil der ofte være en blanding af disse smertetilstande hos den enkelte smertepatient, hvilket gør billedet komplekst og kan være medvirkende til en klinisk forvirring. Dette har betydning, ikke blot for valget af behandling, men også for resultatet af denne. Epidemiologi Vanskeligheden ved afgrænsning af smerter afspejler sig også i opgørelser over, hvor hyppigt smerter forekommer, hvor der er vidt forskellige angivelser af kroniske smerters hyppighed. Variationer i de anvendte definitioner, forskellige kriterier for smerter og variationer i de undersøgte populationer spiller i høj grad ind på hyppigheden af de rapporterede kroniske smerter. Ved cancertilstande vil der f.eks. afhængig af sygdommens fremskredne stadie være tale om vidt forskellige hyppigheder. Når det drejer sig om kroniske ikke-maligne smertetilstande i almindelighed, har der de senere år været enighed om, at ca. 20 % af den voksne befolkning i de udviklede lande lider af kroniske smerter. Imidlertid fortæller sådanne tal intet om betydningen af disse kroniske smerter. Frekvensen må formodes at variere, alt efter hvilken type smerter der er tale om, om opgørelsen vedrører dagligdagsfunktioner, graden af handicap, arbejdsevne, medicinforbrug, overførselsindkomst m.m. Netop i Danmark og de andre nordiske lande, som har præcise registreringer af enkeltpersoner og adgang til diverse registre, er der enestående muligheder for at undersøge dette på flere måder forsømte område. Behandling Sideløbende med den øgede viden om årsagerne til smerter er der også sket en forbedring af smertebehandlingen, såvel den akutte som den kroniske. Det fremgår af flere af bogens kapitler, der omtaler behandling af forskellige smertetilstande. Det er dog også klart, at med de mange faktorer, der kan påvirke smerterne og deres behandling, så findes der ikke en nem og entydig tilgang. Behandlingen vil således variere fra tilstand til tilstand og bør teoretisk basere sig på årsagerne til disse smerter, dvs. på en såkaldt mekanismebaseret tilgang. Problemet er, at vor viden om disse tilgrundliggende mekanismer for den enkelte tilstand endnu er utilstrækkelig i en række tilfælde, og derfor må man i mange tilfælde nøjes med en symptomatisk behandling af smerterne. Selv her kan det være vanskeligt at dissekere sig frem til de enkelte smertebidrag. Som det fremgår, er et fællestræk ved nogle af de gængse farmakologiske præparater, at de ret uspecifikt dæmper overfølsomhed i de smertesignalerende systemer i nervesystemet. Ønsket er at nå frem til behandlinger, der specifikt kan påvirke præcis den mekanisme, der er ansvarlig for smerterne hos den enkelte patient. Der foregår selvsagt en betydelig forskning på området i et forsøg på at løse dette dilemma. Smerteområdet i fremtiden Smerter er ubetinget det symptom, der hyppigst fører patienter til lægen. Derfor hviler der en særlig forpligtelse på de sundhedsfaglige personer, der beskæftiger sig med smerter, om at være klædt ordentlig på. Det handler her om uddannelse, øget viden og ressourcer til disse opgaver. Der foregår i Danmark en betydelig forskning i smerter, hvor vi internationalt er med helt fremme. Men når det handler om udmøntning af denne viden i form af uddannelse og behandling, er Danmark ikke noget foregangsland. Smerter som disciplin indgår kun i begrænset omfang i undervisningen inden for forskellige sundhedsområder. Det kan undre, at myndigheder, politikere og Kapitel 1 13

8 sundhedsadministrationer har gjort så lidt for at forbedre forholdene for patienter med smertetilstande. Måske skyldes det, at området ikke har en stærk patientorganisation bag sig til at holde politikerne og andre ansvarlige myndigheder til. Der er behov for at styrke uddannelsen af sundhedspersonale om smerter og at anvise retningslinjer for, hvorledes denne behandling skal foregå, samt naturligvis finde de nødvendige ressourcer. Det har ikke skortet på forslag fra smerteinteresseret personale, hvorledes en sådan behandling kan og bør foregå. Det må nu være op til de ansvarlige myndigheder at tage de næste skridt. 14 Smerter en introduktion

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Nye kurser for fysioterapeuter

Nye kurser for fysioterapeuter SMERTEFYSIOTERAPI Kursuskatalog 2011/12 Nye kurser for fysioterapeuter Læs mere på videnomsmerter.dk HVAD ER SMERTEFYSIOTERAPI? Der er tre årsager til, at patienter henvender sig til fysioterapeuter: 1.

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1 Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om

Læs mere

Gitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital

Gitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital Gitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital 09-04-2016 Senfølger er hyppige Efter kirurgi 42% har kronisk smerte efter mastektomi (Peuckmann) Efter kemoterapi 13-100%

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den

Læs mere

Behandling af cancersmerter

Behandling af cancersmerter Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Mål. Smerte. www.videnomsmerter.dk HYPOTESE

Mål. Smerte. www.videnomsmerter.dk HYPOTESE www.videnomsmerter.dk Smerte Sundhedspsykologi - forår 2012 Health Psychology (7 th edition) Kapitel 10 & 11 Morten Høgh, PT DipMT Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Specialist i Idrætsfysioterapi

Læs mere

Smertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter

Smertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smertehåndtering Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smerte Smerte er en mester, der gør g r os små, En ild der brænder os fattigere, Som adskiller os fra vort eget

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser:

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser: Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Fra FAKS s side er vi som udgangspunkt særdeles positive overfor udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer for generaliserede

Læs mere

Farmakologisk behandling af langvarig benign smerte hos børn

Farmakologisk behandling af langvarig benign smerte hos børn Steen W. Henneberg Receptfri eller Over the counter medicin Paracetamol Acetylsalisylsyre NSAID Sekundære analgetica Opioider Amitryptilin, nortryptilin Antiepileptica Andet De fleste tilstande bør primært

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge Thomas Larsen, fysioterapeut Elsa Bencke, psykolog Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion:

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain: Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose

Læs mere

Smerter i relation til PTSD

Smerter i relation til PTSD Smerter i relation til PTSD Bjarne Rittig Rasmussen Master of medical science,pt Phd student Danish Pain Research Center, Aarhus University Hospital BRR@ki.au.dk PTSD og smerter Somatisering og smerter

Læs mere

oplevelse Hvad er smerte (ikke)? www.videnomsmer ter.d k Når smerte ikke svarer til nociception bliver vores kliniske modeller sat på en prøve

oplevelse Hvad er smerte (ikke)? www.videnomsmer ter.d k Når smerte ikke svarer til nociception bliver vores kliniske modeller sat på en prøve Adapteret fra David Hume (1748) SMERTE OPLEVELSE? Hvad er smerte (ikke)? Nociception Videnomsmerter.dk? www.videnomsmer ter.d k Når smerte ikke svarer til nociception bliver vores kliniske modeller sat

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

RATIONEL SMERTEBEHANDLING

RATIONEL SMERTEBEHANDLING Anæstesiologisk afdeling R Nr.: RATIONEL SMERTEBEHANDLING SM 6 CANCERSMERTEPATIENTEN OG KRONISKE IKKE- MALIGNE SMERTETILSTANDE Udarbejdet af: Michael Crawford og Jette Skiveren Godkendt af: Kvalitetsudvalget

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed

Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed FSNS, Middelfart maj 2014 Kirsten Givard Implementering af en smertevurderingsskala (PAS) til patienter med Definition af smerte

Læs mere

Fysioterapi til patienter med smerter

Fysioterapi til patienter med smerter Fysioterapi til patienter med smerter Bjarne Rittig Rasmussen Dansk Smerteforskningscenter BRR@ki.au.dk 1 BRR 2013 2 1 Effekt træning/fysioterapi Statistisk signifikant vs. klinisk relevant effekt Bertozzi

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

SMERTER OG HVERDAGSREHABILITERING NETVÆRKSMØDE Helle Møller Hansen

SMERTER OG HVERDAGSREHABILITERING NETVÆRKSMØDE Helle Møller Hansen SMERTER OG HVERDAGSREHABILITERING 23.05.17 NETVÆRKSMØDE Helle Møller Hansen Program Hvordan vurderes smerter i forbindelse med hverdagsrehabilitering? Hvad skal man være særlig opmærksom på, og hvad kan

Læs mere

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Dansk Selskab for Palliativ medicin DSPaM Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Uddannelse, organisation og kvalitetsudvikling Den nordiske specialistuddannelse

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse

Læs mere

Fysioterapi til patienter med smerter

Fysioterapi til patienter med smerter Fysioterapi virker Fysioterapi til patienter med smerter Fysioterapi er en central del af den tværprofessionelle rehabilitering af de fleste patienter med smerter. Et optimalt forløb har fokus på vejledning,

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager

Læs mere

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Neurologi - sygdomme i nervesystemet Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG

DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET Indholdsfortegnelse DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS

Læs mere

DET 9. SYGEPLEJESYMPOSIUM 29. APRIL 2016

DET 9. SYGEPLEJESYMPOSIUM 29. APRIL 2016 DET 9. SYGEPLEJESYMPOSIUM 29. APRIL 2016 SEXOLOGISK BEHANDLING AF VULVODYNI SOM LED I MULTIDISCIPLINÆR BEHANDLINGSSTRATEGI Gitte Vittrup Sygeplejerske, Specialist i Sexologisk Counselling, Klinik Kirurgi

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Trigeminusneuralgi, ansigtssmerter og hovedpine. differentialdiagnoser ved tandsmerter

Trigeminusneuralgi, ansigtssmerter og hovedpine. differentialdiagnoser ved tandsmerter Trigeminusneuralgi, ansigtssmerter og hovedpine differentialdiagnoser ved tandsmerter Konference 2014 for klinikassistenter Stine Maarbjerg, læge og ph.d.-studerende Glostrup Hospital, the Capital Region

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

smerte Program Post-operative smerter Kroniske smerter efter kirurgi (Persistent Post-surgical Pain - PPP) Vi har alle oplevet videnomsmerter.

smerte Program Post-operative smerter Kroniske smerter efter kirurgi (Persistent Post-surgical Pain - PPP) Vi har alle oplevet videnomsmerter. videnomsmerter.dk Vi har alle oplevet smerte men véd vi egentligt hvad det er? Program 09.30-10.00 Kaffe, the og frugt 10.00-11.15 Smerte - baggrund og teorier 11.15-12.00 Sensibilisering (I) 12.00-12.45

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens

Læs mere

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning,

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, oplevelse fornemmelse følelse forbundet med aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse, eller beskrevet i vendinger svarende til en sådan beskadigelse.

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 8

Modulbeskrivelse for modul 8 Modulbeskrivelse for modul 8 Undersøgelse og behandling af belastningsskader og degenerative lidelser 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 8 (revideret d. 20.11.14) Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod

Læs mere

Klinisk håndtering af patienter med kroniske smerter

Klinisk håndtering af patienter med kroniske smerter Klinisk håndtering af patienter med kroniske smerter En grundig smerteanalyse og en systematisk klinisk undersøgelse er en forudsætning for, at fysioterapeuten vælger det rigtige behandlingstilbud til

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Whiplash forskningen. rykker markant. Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt.

Whiplash forskningen. rykker markant. Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt. 22 Whiplash forskningen rykker markant Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt. #5 2011 23 Flere og flere forskere fokuserer nu på vævsskader og andre fysiske

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Disse sygdomme sees ofte sammen med Fibromyalgi. Slitagegigt er p ålejring af ben og

Disse sygdomme sees ofte sammen med Fibromyalgi. Slitagegigt er p ålejring af ben og Side 1/5 Citater fra en Fibromyalgi konference i norge 1 marts 08 webbelin, tirsdag 20 maj 2008-23:14:50 Citater fra en Fibromyalgi konference 1 Dags konferance om fibromyalgi i Norge l ørdag 1.mars 08

Læs mere

Om mennesket bag smerten, om psykosomatik,

Om mennesket bag smerten, om psykosomatik, Hvad er det så med den smerte? Om mennesket bag smerten, om psykosomatik, smertetyper, PTSD og nervesystemet. Sanne Rimpler/ Fysioterapeut/ Psykoterapeut ved Terapivagten.dk/ Underviser og kropsterapeut

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Progressionsark for Anatomi og fysiologi

Progressionsark for Anatomi og fysiologi Progressionsark for Anatomi og fysiologi 1. Semester Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semestrets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje

Læs mere

Det fokuserede kliniske spørgsmål

Det fokuserede kliniske spørgsmål UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter 17-12-2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en høj aktivitet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

TEORETISK FORELÆSNING B. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis

TEORETISK FORELÆSNING B. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis TEORETISK FORELÆSNING B Ætiologi og behandling Ætiologi af funktionelle tilstande Årsagsforklaringer ændrer sig eksempel fibromyalgi: FRA GIGTSYGDOM TIL HJERNESYGDOM Denne artikel viser at patienter med

Læs mere

Smerte. et helhedsperspektiv INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP SPECIALRÅDGIVNINGEN. Morten Høgh

Smerte. et helhedsperspektiv INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP SPECIALRÅDGIVNINGEN. Morten Høgh INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP SPECIALRÅDGIVNINGEN Smerte et helhedsperspektiv Morten Høgh www.videnomsmerter.dk Fysioterapeut, MSc Pain, DipMT, RISPT Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Specialist

Læs mere

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted Lerpyttervej 43 7700 Thisted Januar 2009 Somatisk sygdom og lidelse Modulets tema og læringsudbytte Tema: : Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Rygsmerter koster samfundet. 12,1 mia. kr. årligt

Rygsmerter koster samfundet. 12,1 mia. kr. årligt Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del Bilag 2 Offentligt SMERTER tal & fakta Bilag 1 Over 600.000 danskere oplyser selv, at de har en muskel- og skeletsygdom og er generet af smerter Næsten hver

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Klinisk ræsonnering i Muskuloskeletal Fysioterapi. Hans Kromann Knudsen Lektor UCL, MScR, Specialist i muskuloskeletal Fysioterapi, DipMT

Klinisk ræsonnering i Muskuloskeletal Fysioterapi. Hans Kromann Knudsen Lektor UCL, MScR, Specialist i muskuloskeletal Fysioterapi, DipMT Klinisk ræsonnering i Muskuloskeletal Fysioterapi Hans Kromann Knudsen Lektor UCL, MScR, Specialist i muskuloskeletal Fysioterapi, DipMT Klinisk ræsonnering i Muskuloskeletal Fysioterapi Et kvalitetssikringsprojekt

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability

Læs mere

Kompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen

Kompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen Kompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen Formålsbeskrivelse for kursusforløb til sygeplejersker i primærsektoren 2 Opdateret 6. december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Hjerneskadecentret Stress og hjernen

Hjerneskadecentret Stress og hjernen Hjerneskadecentret Stress og hjernen Jesper Egede Andersen Cand.pscyh. Specialist i neuropsykologi Privatpraktiserende Hjerneskadecentret Hvad er stress? Hvordan påvirker en hjerneskade tærsklen for stress?

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere?

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? STOP fastholdelse af børn og unge Middelfart d.9.juni 2016 At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? Psykolog Eva Krog Pedersen EKP-PsykologPraksis tlf.nr., 26301955 Min baggrund Program Feltet,

Læs mere

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale

Læs mere

Den kognitive model og DoloTest

Den kognitive model og DoloTest Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Smerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre?

Smerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? Smerter Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? 1 Hvad er smerter? Smerter er den hyppigste årsag til henvendelser til sundhedsvæsenet. Smerter forstyrrer dagligdagen, koncentrations-og præstationsevnen, fysisk,

Læs mere

Alt om. smerter. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. smerter. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om smerter www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere