SOLRØD KOMMUNE. Årsplan 2017 Havdrup Skole
|
|
- Gustav Ipsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SOLRØD KOMMUNE Årsplan 2017 Havdrup Skole
2 1. Indledning Her beskrives institutionen/afdelingen kortfattet (max. fem linjer) Beskrivelsen kan suppleres med link til afdelingens/institutionens stamkort på solnettet eller andre relevante dokumenter. Havdrup Skole arbejder målrettet med elevernes læring og trivsel i skoletiden og i sfotiden. Vores sigte er, at danne demokratiske medborgere, der med deres sociale og faglige kompetencer, har det nødvendige grundlag for at mestre fremtidig uddannelse og arbejde. 2. Institutionens/afdelingens væsentligste udfordringer i 2017 Her beskrives institutionens/afdelingens væsentligste udfordringer i 2017 Stram styring og tilpasning af skolens økonomi, så der fortsat er mulighed for at opfylde øgede krav om faglighed, variation, dannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere. Flere børn og dermed også medarbejdere er under pres i skolen, da mange børn ikke er lærings- og fællesskabsparate, når de begynder i skolen. Ordblindeproblematikkerne fylder fortsat meget, og udfordringen med undervisningen af disse kræver meget forberedelsestid for lærerne. Der er fag, vi generelt har meget vanskeligt ved at rekruttere til, og heller ikke kan finde i egne rækker. Problemet er nationalt. 3. Mål for 2017 Her beskrives afdelingens/institutionens: 3.1. Politiske mål for 2017 rettet mod borgere og/eller brugere 3.2. Udmøntning af de fælles interne mål fra direktionens årsplan for Institutionens/afdelingens egne mål for
3 3.1 Politiske mål for 2017 rettet mod borgere og/eller brugere Overordnet politisk mål Konkret politisk mål Konkret resultatmål for institutionen/afdelingen Hvilke indsatser skal der til for at opnå målet? Resultater/målopfyldelse Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Skolerne skal med udgangspunkt i folkeskoleloven udvikle en sammenhængende varieret skoledag, hvor alle elever trives og er motiverede til læring og udvikling. Målet opnås gennem: Fokus på indsatsernes effekt på elevernes læringsudbytte Fokus på elevernes dannelse Fokus på udvikling af velfungerende team Der arbejdes målrettet i undervisningen, så eleverne kender læringsmål og ordensregler, der gensidigt understøtter et godt læringsmiljø. Opfølgning foregår via: Meebook Observationer i klassen Klassekonferencer Målet er, at lærere og elever anvender metoder som feedback og feedforward. Formål: Eleverne ved hvad de kan, og kender retningen for deres videre udvikling både fagligt og personligt. Måltal for ovenstående: I det kommende skoleår 2017/2018 skal teamstrukturen være tydelig og organiseres i tætte fællesskaber, der arbejder med faglig progression, differentiering, pædagogisk og didaktisk udvikling. Klasseteam arbejder tæt sammen i praksis- og pædagogiske fællesskaber. Hvordan: Fagfordelingen og skemalægningen understøtter strukturen De faglige resultater for klasserne er forbedret gennem årene og ligger over landsgennemsnit. De elever, der har brug for støtte, har mulighed for at få dette, af et engageret korps af vejledere og klassens lærere. Skolens elever klarer sig generelt godt i det videre uddannelsesforløb, og ligger over landsgennemsnit for antal elever, der kommer videre i uddannelse. 3
4 Fokus på høj kompetencedæk ning Fokus på udviklingen af den åbne skole Antallet af elever, der oplever højere trivsel socialt og fagligt fastholde og/eller øges. Resultaterne aflæses i elevernes trivselsundersøgelse. Variationen i undervisningen, åben skole og samarbejde med frivillige udvikler elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer. Måltal: Alle klasser deltager i min. et forløb ift. åben skole pr. år. Der vægtes høj grad af fokus på de unges valg af kommende ungdomsuddannelse og de krav, der skal opfyldes for at mestre dette. Måltal: Antallet af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse fastholdes og/eller øges. 4
5 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund Skolerne skal med udgangspunkt i folkeskoleloven sørge for, at alle elever er uddannelsesparate og i stand til at gennemføre yderligere uddannelse. Målet opnås gennem: Fokus på at udvikle det tværfaglige samarbejde. Fokus på tidlig opsporing og indsatser. Fokus på inklusion, der giver mening. Fokus på livsstil og robusthed. I elevplaner er evaluering en naturlig del. Elevplanen skal være et aktivt redskab med både status og handleplan fremadrettet. Tid i den understøttende undervisning og i den almindelige anvendes til elevsamtaler, der hvor det er muligt. Fravær og trivsel følges nøje, og er alle lærere, pædagoger og lederes ansvar. Fællesskabet skal være det bærende element for samarbejdet på alle niveauer. Læringsplatformen Meebook er ved at blive implementeret, og vil i de kommende år binde samarbejdet mellem skole og hjem sammen. Status er pt. en del vanskeligheder og forhindringer i systemet, og skolen afventer løsninger på dette. Målet er, at fastholde det nuværende niveau for unge, der fortsætter i uddannelse og job efter endt grundskole. Samarbejdet om barnets udvikling foregår sammen med forældre, PPR, BUR, Væksthuset, SSP i alle de situationer, det er bedst for 5
6 barnet/den unge. Mål: Lærere og pædagoger anvender tilbud om åben rådgivning på skolen. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Skolerne skal med udgangspunkt i folkeskoleloven sørge for, at alle elever udvikler sig og trives. Herigennem opnås respekt og tillid i skolen. Målet opnås gennem: Fokus på målrettet arbejde med skolens værdier. Fokus på samarbejdet Alle elever skal kende til skolens og klassernes ordensregler. Der skal være et løbende samarbejde med forældre, særligt i de komplekse sager. Elevernes trivselsmålinger skal drøftes på alle niveauer på skolen, og alle skal udnytte eget potentiale. Eleverne skal opleve, at der er forventninger til, at vi tror på deres faglige muligheder og eleverne skal Der skal organiseres en tydelig teamstruktur, lederne skal i højere grad følge elevernes læring, og lederne skal bidrage til og forvente en høj grad af teamansvar og professionalisme i opgaveløsningen. Evidens skal være afsæt for handleplaner og strategier. Skolens ledelse arbejder målrettet på skolens narrativ gennem løbende Målet er, at Havdrup Skole bliver omtalt ordentligt og får et endnu bedre renommé. 6
7 mellem skole og hjem Fokus på klassetrivsel. Fokus på åben og positiv kommunikation om aktiviteter og resultater. gøre sig umage. Mål: Alle klassers lærere deltager i drøftelser om elevernes faglige udvikling med udgangspunkt i elevernes faglige resultater min. to gange årligt. information i medier, på skolens hjemmeside osv. til borgere og forældre. Indsats: Skolen omtales (positivt) i et medie i gennemsnit en gang pr. måned. 7
8 3.2 Udmøntning af mål fra direktionens årsplan 2017 Direktionens overordnede mål Direktionens konkrete resultatmål Konkret resultatmål for institutionen/afdelingen Hvilke indsatser skal der til for at opnå målet? Resultater/målopfyldel se Den resultatbaserede styringsmodel indtænkes og indarbejdes i hele organisationen Alle I/A erne udarbejder deres årsplan med udgangspunkt i resultatbaseret styring og med en tydelig sammenhæng mellem styring og motivation. At resultater af trivselsmålinger, faglige prøver og nationale test i højere grad anvendes til at målrette indsatsen ift eleverne trivsel og faglige udvikling Lærerne anvender Meebook til planlægning, gennemførelse og evaluering af forløb, hvor de faglige mål tydeliggøres for elever og forældre. Skolehjemsamtalen har fokus på indsats ift mål Målet er opfyldt når undervisningen målrettes den enkelte elev på baggrund af evalueringer. På klassekonferencer planlægges indsatser ift den enkelte elev og grupper på baggrund af resultater fra test og prøver. De faglige vejledere har en stadig mere aktiv rolle ift at give målrettet vejledning til lærere og elever. Vejlederne følger klassens testresultater tæt. 8
9 Ledelsen er synlig i klasserne ved jævnlige observationer af undervisningen. Ledelsen har fokus på opfølgning af indsatser i klassen Byrådets imagestrategi implementeres Alle I/A er skal sætte min. ét konkret mål for, hvordan de implementerer Byrådets imagestrategi vedr. mundtlig kommunikation At fortællingen om Havdrup skole står stærk og positiv for skolens brugere og i lokalsamfundet. At alle distriktets forældre vælger Havdrup skole ved indskrivning. At fortællingen om Havdrup skole står stærk og positiv ud i nærområdet Synlighed omkring skolens resultater og kultur ved åbent hus arrangementer og et tæt skole/hjemsamarbejde. Den gode fortælling om Havdrup skole udbredes gennem målrettet brug af medier. Historier om Havdrup skole på Solrød facebookside flere gange om måneden. Jævnligt historier i de trykte medier. Den daglige kommunikation med elever og forældre skal fortsat være båret af en anerkendende tilgang. 9
10 Kerneopgaven er indarbejdet i daglig drift Alle I/A er skal sætte min. ét konkret mål for, hvordan de sikrer løbende fokus på at indarbejde kerneopgaven i den daglige drift. At eleverne læsefærdigheder øges og det kan aflæses i deres resultater At elevernes trivsel øges. Der arbejdes fortsat med traditioner og kultur i de 3 spor, så eleverne oplever sig som en del af fællesskabet. Fortsat fokus på læseindlæring ved læsebånd hver dag for alle elever. Særlig indsats ift dysleksi. Der planlægges fælles kulturbærende aktiviteter i hvert spor. Der er fællessamlinger hver anden uge. Målet er nået, når der ses fremskridt i de nationale test i dansk. Målet er nået, når der ses fremskridt i den nationale trivselsmåling Samarbejdet mellem venskabsklasser udvikles fortsat. Ledelsen er synlig og motiverer lærerne i deres arbejde Den samlede sygefraværsprocent skal højst være 4,75 % Institutioner og afdelinger med et sygefravær på over 6 % skal reducere fraværet med 20 % i forhold til året før. Institutioner og afdelinger med et sygefravær på 6 % eller derunder skal reducere fraværet med 10 % - dog minimum til 4,75 %. Havdrup skole har i 2016 haft et gennemsnitligt fravær på 3,93 %. Sygefraværet har fra september til december været på ca. 11 % grundet alvorlige sygdomme, Der arbejdes fortløbende med trivslen i skolens TRIO, på møder og i dagligdagen. 10
11 Institutioner og afdelinger med et sygefravær på 6 % eller derunder skal reducere fraværet med 10 % - dog minimum til 4,75 %. Institutioner og afdelinger med et sygefravær på 3,5 % eller under skal fastholde niveauet. operationer m.m. blandt personalet. Sygefraværsstatistik er et fast punkt på MEDudvalgets dagsorden. Årets sygestatistisk er et billede af sygefravær grundet alvorlige sygdomme og operationer, der kræver lange genoptræning og/eller hvile 11
12 3.3 Institutionens/afdelingens egne mål for 2017 Overordnet mål Konkret resultatmål Hvilke indsatser skal der til for at opnå målet? Resultater/målopfyldelse Flere elever vælger erhvervsuddannelse som ungdomsuddannelse Øget samarbejde med virksomheder. Mellemtrinselever deltager i min. et samarbejdsprojekt i skoleåret 2017/2018. Der arbejdes med et pilotprojekt i foråret Skoleår 2016/2017: Et pilotprojekt mellem Dansk Byggeri, lokal virksomhed og en skoleklasse. Udarbejde plan for kommende samarbejde med dansk byggeri og virksomheder. Skoleår : Min. et forløb med en skoleklasse og Dansk byggeri, UUV. lokale virksomhed.skoleår 2016/2017: Målet er opfyldt, når: Lærerne selv kan etablere kontakt til virksomhederne og implementerer undervisningsforløb i deres årsplaner. Forældre og elever oplever erhvervsuddannelser som et ligeværdigt og muligt valg som ungdomsuddannelse. Et pilotprojekt mellem Dansk Byggeri, lokal virksomhed og en skoleklasse. Udarbejde plan for kommende samarbejde med dansk byggeri og virksomheder. 12
13 Skoleår : Min. et forløb med en skoleklasse og Dansk byggeri, UUV. lokale virksomhed. Anvendelse af digitale og teknologiske løsninger og værktøjer i undervisningen Øget brug af it og teknologi i undervisningen. Oprettelse af teknologisk flow -rum og områder, Science lab. Udarbejdelse af pædagogisk it plan for klasserne. Tegn på målopfyldelse: Eleverne oplever digitalisering som en naturlig del af deres hverdag. Eleverne bliver dygtige brugere af digitale løsninger. Sfo 1 & 2 s indsatsområde bliver arbejdet med at fastholde børnene på sfo en. Stabilisere børnetallet omkring et årspladstal på børn for sfo1 og på ca. 115 for sfo2 Arbejder videre med en funktionskultur der baseres på børnenes ønsker og behov. Dette kræver at husets funktioner/fysiske rammer og personalets kompetencer bringes i spil på nye og mere fleksible måder. Evt. inddrage forældre og børn i planlægningsfunktioner i forhold til projekter & aktiviteter i sfo en. Oplever et stabilt børnetal på såvel sfo 1 og sfo 2. Ny struktur i børnehave 1. klasse Der arbejdes videre med udviklingsprojektet for Skabe en bedre trivsel for både børn og personaler i indskolingen. 13
14 Januar til juli 2017 indskoling A kl. "Fra undervisnings- til læringsmiljø " Brug Knoppen / indskolingsgruppen Mål At få skabt sammenhæng mellem læringsmål, læringsmiljø og læringsmidler & metoder i indskolingshus A. Dvs. for forløbet fra førskoleaktiviteterne på sfo videre til 0. og 1. klasse. Huset skal fremstå som et lærings hus med det overordnede mål at skabe læringsparate børn, med lyst og nysgerrighed efter læring, og med følelsen af at være en del af et fællesskab, som de også selv bidrager til. Fokus på udviklingsdelen og faglig læring Større fokus på børnegruppens og den enkelte elevs ressourcer og udfordringer. Indskolingen skal være kendt for at kunne skabe rammer og kulturer der tilgodeser børns dannelse. Samspillet mellem personlig, social og faglig udvikling. 14
15 Tage afsæt i en udviklingsårsplan for børnegruppen. Leg og faglighed som metoder/værktøjer for at opnå udviklingsmæssige mål. Implementering af Indskolingsgruppen som udviklingsværktøj for huset i forhold til børn der møder særlige udfordringer. Skulle der i perioder ikke være børn der har brug for Indskolingsgruppen, kan medarbejderne falde tilbage til tidligere opgaver, eller indgå som en ressource i enkelte klasser. Dette aftales i teamet/sporet. Indskolingsgruppen er ikke et opbevaringsrum for irriterende børn! Det er et udviklingsrum for børn der møder udfordringer i at fungere indenfor de givne rammer i skolens hverdag. Indskolingsgruppen har 15
16 udviklet sig til: En gruppe med elever der ikke pt. har gavn af undervisningen i normalklassen. Eleverne placeres i gruppen med det mål at der skal arbejdes på at eleverne skal tilbage i normalklassen, eller afklares hvad der ellers skal ske. Dagligt fra kl Fast bemanding. 1 fast pædagog tovholder på funktionen plus en lærer og en pædagog. August december 2017 Linje/tema-USU skal bidrage til fællesskabstanken i indskolingen, og samtidig have fokus på en bedre udnyttelse af pædagogernes Der arbejdes på et projektoplæg med fokus på at tematisere/linjetænke USU timerne i indskoling A dvs. for 0. & 1. klasserne. Formål Skabe et ståsted for pædagogerne i en ny læringskultur. Indtænke pædagogernes faglige kompetencer i læringsmiljøet. 16
17 kompetencer i skoledelen. At målrette pædagogernes individuelle kompetencer i forhold til USU undervisningen, og derigennem at kvalificere både undervisningen indhold og elevernes oplevelse af fællesskabstanken i huset. Mål Udvikle og implementere linjer som en del af USU i indskoling A på Havdrup Skole. Linjerne placeres i et eller 2 bånd som dobbeltlektioner. Linjerne skifter flere gange årligt evt. Følge årstiderne i forhold til ude- og indeaktiviteter. Linjetimerne suppleres med indskolingstimer fra sfo en. Faglig fordybelses-linjen kan evt. bindes op på fagtimer i dansk, engelsk eller matematiktimer Socialfagslinjen kan bindes sammen med Opleve et fællesskab i indskolingen målt på både sociale og faglige parametre. Dvs. lærere og pædagoger planlægger og samarbejder på tværs af faggrænser og på tværs af klasse og årgangsskel. 17
18 indskolingsgruppen. Der ydes sparring fra væksthus m.fl. Mulige linjer Faste linjer: Faglig linje. Kunne læses af lærerne Socialfag. Kunne planlægges i samarbejde med indskolingsgruppen 2 sprogs indsatsen Kunne evt. placeres i dette tidsrum hvis det giver mening. (Minus relations dannelse) Ex. på Flex linjer: Udeliv Sport Leg Bevægelse Natur Medieværksted/video m.m. Spilleværksted Fra Wii til Ludo. Historie/middelalder/ Rollespil 18
19 Værksted Kost Drama Dans 19
MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.
SOLRØD KOMMUNE Årsplan 2018 MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER. DE SMÅ BØRNEHAVER, HVOR ALLE KENDE ALLE 1. Indledning - Mosebo og Pilebo er to små 40 børns børnehaver der beliggende tæt ved Solrød station (Mosevej
Læs mereÅrsplan 2018 NØDDEBO BØRNEHAVE SOLRØD KOMMUNE
Årsplan 2018 NØDDEBO BØRNEHAVE SOLRØD KOMMUNE 1 1. Indledning Vi har en velfungerende struktur med åben plan og funktionsopdelte lokaler. Pædagogikken omkring strukturen medvirker til, at børnene udvikler
Læs mereSOLRØD KOMMUNE Årsplan 2018
SOLRØD KOMMUNE Årsplan 2018 Munkekærskolen 1. Indledning Her beskrives institutionen/afdelingen kortfattet (max. fem linjer), herunder kerneopgaven. Munkekærskolen er 3-4 sporet folkeskole med ca. 900
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereÅrsplan Munkekærskolen
Årsplan 2017 Munkekærskolen 1 1. Indledning Munkekærskolen er en folkeskole med 900 elever. Skolen er opbygget med 3-5 klasser på hver årgang fra 0.-9. kl. Skolen dækker to matrikler, hvor specialklassen
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereSOLRØD KOMMUNE. Årsplan Nøddebo Børnehave
SOLRØD KOMMUNE Årsplan 2017 Nøddebo Børnehave 1. Indledning Nøddebo børnehave er en kommunal institution, fra 1996, normeret til 60 børn i 3-6 års alderen. Ved spidsbelastning kan vi komme op på 68 børn.
Læs merePrincip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:
Godkendt i skolebestyrelsen 13-06-2018 Formål: - Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder, med en høj grad af kobling mellem teori og praksis.
Læs mereSkabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.
Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune Godkendt i byrådet juni 2016 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Struktur side 2 0. Åbningstider og målgruppe
Læs mereÅrsplan 2015 Ungdomsskolen
SOLRØD KOMMUNE UNGDOMSSKOLEN Årsplan 2015 Ungdomsskolen Planen består af 6 områder: Ungebasen SSP-funktionen 10Solrød Almen fritidsundervisning Erhvervsklasserne Klubberne 1. Indledning Ungdomsskolen består
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereVi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereÅrsplan 2017 Børneinstitutionen Parkbo
Årsplan 2017 Børneinstitutionen Parkbo 1 1. Indledning Parkbo er bygget i 1974 som en langt rektangulær bygning. Bygningen er opdelt med 4 stuer i børnehaven og 2 stuer i vuggestuen. I 2017 er institutionen
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereRammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016
Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereEvaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen
Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Evaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet, at der skal foretages en evaluering/status på arbejdet med
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereFokusområder 2015-2016
Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereVirupskolen søger 2 pædagogiske ledere
Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk
Læs mereBørne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017
Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet 30.maj 2017 Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Skolepolitikkens fokusområder og de nationale
Læs mereDagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO
Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO *Hvem er vi? *Vi har ca. 1100 elever *95 lærere *50 pædagoger, 15 rengøringsmedarbejdere *4 sekretærer
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereKvalitetssikringsplan
Kvalitetssikringsplan 2013-2015 En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt! Kvalitetssikringsplan 2014-2015 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Side 3 Skolens vision og
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereÅrsplan 2014 Mosebo/Pilebo
SOLRØD KOMMUNE MOSEBO / PILEBO Årsplan 2014 Mosebo/Pilebo 1. Indledning Mosebo og Pilebo Børnehaver er to små institutioner beliggende centralt i Solrød Kommune (Strand området). Pr. 01.05.01 blev det
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereMålsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune
Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereEn god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereBørn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe
Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe Overordnet organisering Kerneopgaver dagtilbud Dagtilbudsloven som overordnet ramme Fremme børns trivsel, udvikling og læring Forebygge negativ social arv og eksklusion,
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereSOLRØD KOMMUNE. Årsplan 2018 Parkbo
SOLRØD KOMMUNE Årsplan 2018 Parkbo 1. Indledning Parkbo er bygget i 1974 og har med sine ca. 55 børnehavebørn og ca. 24 vuggestuebørn fungeret stueopdelt gennem alle årene. I 2017 er bygningen blevet totalrenoveret
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning december 2017 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereSkolereform. Bolderslev Skole
Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereRAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen
Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen Indhold Indledning og præsentation... 2 Kvalitetsudvikling... 2 Kvalitetsrapporten 2013/14... 2 Strategi- og Handleplan 2014/15... 4 Folkeskolereformen...
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereTemaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Læs mereKvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereIndsatsområder skoleåret
Indsatsområder skoleåret 16-17. Skolens 2 indsatsområder er læsning og målstyret undervisning. (beskrevet ud fra SMTTE) LÆSNING: Sammenhæng (baggrund og forudsætninger) Målsætningen i Folkeskolereformen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereSFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1
Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles
Læs mereMålet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION 2 En god skole er derfor en fællesopgave, der løses i et tæt og
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereKvalitetsrapport Lynghøjskolen
Kvalitetsrapport 2015-2016 - Lynghøjskolen Skolelederen skal på baggrund af rådata, som vil indgå i den kommunale kvalitetsrapport besvare nedenstående spørgsmål og sende sine svar til skolens udviklingskonsulent.
Læs mereMÅL. Indsats ved Handleplan Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår
Læringskultur & Det skal ske igennem en skole som: Understøtter alle elever i at udnytte deres potentialer bedst muligt og udvikler faglige, sociale og personlige kompetencer igennem inspirerende læringsmiljøer
Læs mereDannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereSkolereform på Herstedvester Skole
Skolereform på som det ser ud lige nu 16.06.2014 1 Værdigrundlag skal kendes på: Trivsel og ansvar at vi alle aktivt tager ansvar for, at vores skole er et trygt, indbydende og udfordrende sted med tydelige,
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSkolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :
Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mere