Perspektiver på motivation, IT, samarbejde og refleksion Temaeftermiddag for praktikvejledere SoSu Silkeborg 6. juni 2017
|
|
- Johan Ludvigsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Perspektiver på motivation, IT, samarbejde og refleksion Temaeftermiddag for praktikvejledere SoSu Silkeborg 6. juni 2017 Arnt Louw, 1
2 Arnt Louw, 2
3 program Motivation god undervisning på eud IT og unge Overgange / transfer Samarbejde på tværs Refleksionskompetencer Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 3
4 Motivation En psykologisk forståelse af motivation. Motivation som noget indre Motivation som forudsætning for læring. 72% af alle erhvervsskolelærere oplever, at andelen af umotiverede elever er øget (Ugebrevet A4, 2012) Arnt Louw, 4
5 Motivation En sociologisk forståelse af motivation Motivation som noget kontekstuelt Motivation som resultat af læring forståelse af, hvordan elevernes engagement og motivation kommer i stand, udvikles og afvikles i mødet mellem eleverne og lærerne omkring et fagligt indhold (Louw 2013) Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 5
6 Arnt Louw, 6
7 Motivationsorienteringer i spil Mestringsmotivation Præstationsmotivation Relationsmotivation Vidensmotivation Motivationsorienteringer Involveringsmotivation Arnt Louw, avl@learning.aau.dk (Pless et al. 2015) 7
8 Vidensmotivation Nysgerrighed, videbegær Optagethed af omverdenen og ikke mindst mig selv i verden Koblinger til hverdags-brug Præstationsmotivation Social sammenligning og konkurrence Optagethed af at gøre det godt (bedst) Fokus på at demonstrere kompetence Mestringsmotivation Progression at den enkelte rykker sig Forudsætninger for og forventninger om mestring Adgang til feedback og støtte Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 8
9 Relationsmotivation Oplevelse af at høre til Meningsfulde relationer både fagligt og socialt Klasserumskultur og det sociale klima på uddannelsen Involveringsmotivation Åbne læreprocesser Eksperimenter Kreativitet Medskabelse /samskabelse Arnt Louw, 9
10 Mestring tydelig rammesætning Jeg starter hver teoriperiode med at vise dem målene og sige, at det var de her, der var praktikmålene, som I kommer fra. Nu hedder det teorimål. Det er det, perioden går ud på. Og her, inden de går ud i deres praktik, så siger jeg, Det her var teorimålene. Nu går I over i praktikmålene, men på forskellige niveauer (underviser, SoSu). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 10
11 Lærernes centrale rolle for elevernes motivation og læring Læreren spiller en helt central rolle i forhold til elevernes læring, engagement og motivation i den praktiske undervisning. Når læreren er til stede, tilgængelig og giver sig tid til grundige demonstrationer, er læringsmulighederne for eleverne rigtig gode. Muligheden for at skabe sådanne frugtbare læringsrum, der er rettet mod konkrete praktiske opgaver og aktiviteter, er en stor styrke ved eud. (Louw et al. 2011: 8). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 11
12 Motivation i praksis - forumteater Jeg oplever tit elever, der starter i praktik, som nærmest ikke tør gå hen ad gangen, fordi, Nej, der kommer nok en eller anden farlig gut lige om lidt. Men som har følt sig meget alene med det og ikke har villet sige det højt. Nu havde de fundet ud af, at, Jamen, der er faktisk rigtig mange af mine klassekammerater, der også har det sådan her, og det er blevet italesat inden jeg skal i praktikken. Og mine vejleder ved det faktisk godt, for vi har leget med det inde på skolen. Så det bliver meget mere åbent fra starten af. De var mindre bange. I: Og hvad betyder det?. Det betyder, at de hurtigere kan komme i gang med noget læring (praktikvejleder, SoSu). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 12
13 Hvilke motivations orienteringer har vi særligt fokus på? Hvilke kunne vi styrke i vores vejledning? Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 13
14 Bliver vi smartere af smartphones?
15 Det kommer an på Vi bruger rigtig mange penge på ny teknologi, som ikke nødvendigvis forandrer undervisningen til det bedre. ipad-bølgen er udtryk for, at man endnu engang tror, at teknologien kan løse problemet, uden at man forandrer alt det, der ligge rundt om Jeppe Bundsgaard, lektor i kommunikative kompetencer, Aarhus Universitet
16 Myte 1: De unge ved meget mere generationen (De digitale indfødte) Nye medier - nye eksperter? Blot fordi aktivitetsniveauet er højt har de unge ikke nødvendigvis kompetencerne til at kunne begå sig i den digitale verden. Hun ønsker større fokus på digitale kompetencer Kirsten Drotner, Professor, institut for litteratur, kultur og medier, syddansk universitet:
17 Myte 2: Multi-taskningsgenerationen
18 Multitaskning en myte? Forskergruppe, University of California: Den konstante informationsstrøm fra digitale medier nedsætter vores evne til at huske, lære og få nye ideer Vismand i kompetencerådet og hjerneforsker Kjeld Fredsen: Multi-tasking er en myte. Multi-tasking er så normalt, at vi ikke længere bemærker, at det, vi laver, er middelmådigt. Stressforsker Bo Netterstrøm fra Bispebjerg Hospital: Smartphones gør folk til digitale zombier.
19 Ansvar for (egen) digital dannelse? Frederik (2g.): Altså folk snakker så meget om modenhed og man skal selv gøre det. Men altså et eller andet sted, så har skolen altså selvfølgelig har de ikke det store at skulle have sagt. Eleverne skal sørge for, at de selv lærer noget. Men altså skolen bliver også nødt til at se, at alle elever sidder på Facebook eller sidder og spiller Tetrix eller de sidder og spiller counterstrike eller sådan noget fis over et net, de har lavet.
20 Myte 3: Højteknologiske kruseduller? Rikke (matematik): det er da stressende for dem Birgit (Tysk): Ja, de har mange ting i gang ikk Rikke: De er på hele tiden, de slapper aldrig af i hovedet. Altså, der sad vi andre jo og så kiggede op i loftet og tænkte: Gud! er han ikke snart færdig med det her ikk. Det gør de jo aldrig. I de 90 minutter, der er ikke 5 minutter, hvor de ikke laver noget altså Jeg synes de er meget på med facebook og sms, altså de er hele tiden i kontakt med nogen. Så kan man sige: Luk lige computeren! Så kommer mobiltelefonen op, så kan man sige: Sluk den! Og så er timen forbi ikk.
21 Afsluttende bemærkninger om IT Det handler om at støtte lærere i fælles refleksioner over brugen af IKT i praksis udvikling af techucation Det handler om at skabe gode koblinger mellem elevernes nysgerrighed, vovemod, kompetencer og erfaringer OG den faglige kompetente undervisning og vejleder. Udvikling af digitale kompetencer: - Det er ikke svært at bruge teknologierne det svære er at bruge den til noget
22 Overgange - transfer Transfer to betydninger Transfer: At overføre noget eller at bære noget med sig fra en kontekst til en anden, der er forskellig fra den oprindelige (fokus på, hvordan konteksterne er forskellige) Transformation: At omdanne noget (fokus på, hvad der skal ske med læringen, erfaringerne, viden, færdigheder fra den ene kontekst til den anden) (Aarkrog 2015) Pointer: Kobling mellem skole og praktik er rummer både styrker og udfordringer Forskellige betydninger i de forskellige overgange eleverne gennemgår Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 22
23 Tre særlige forhold for SoSu 1: Etablerede samarbejdsstrukturer og formelle rammer for praktikken: Jeg tænker, at vi har tradition for at have et tæt samarbejde med praktikken og et velfungerende samarbejde, og det her er en yderligere måde at samarbejde på og en måske mere ligeværdig måde. I: Så meget af det her med kobling for elevernes skyld og deres muligheder for at forbinde og skabe transfer, sådan som jeg hører det, handler også meget om det institutionelle samarbejde?. Laila: Ja, det gør det også ( ) Vi har hele kommuner, så der er én stor samarbejdspartner, og de ansætter oveni købet vores elever, fordi de har en dimensionering og sådan noget, så på den måde har vi lidt andre vilkår (projektleder, SoSu). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 23
24 2: Tendens til omvendt hierarki mellem skole og praktik: Jeg fik helt sug i maven, ved tanken nu kommer de der fra skolen og kigger det fyldte også meget for min elev og vi har talt meget om det (SoSu-vejleder) Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 24
25 3: Praktikken kan være skræmmende for eleverne og årsag til afbrud: Man kan sige nogle af eleverne falder i hvert fald fra, når de starter i praksis, fordi det var chokerende: Gud, er de så syge eller åh nej, lugter der sådan inde hos gamle eller nej, jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal snakke med dem og sådan noget ( ) Jeg mener, jo bedre vi kan forberede dem på den virkelighed og den praksis, de skal ud og møde, jo bedre chance er der, for at de kan fastholdes i et hovedforløb (Projektleder, SoSu). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 25
26 Samarbejde Det er det med, at man spiller bolden til hinanden og ikke forbi. Man skal se eleven sammen uden, at der nødvendigvis er et problem omkring dem (Underviser, SoSu) Koblinger rundt om eleverne skaber koblinger hos eleverne Kendskab til hinandens arbejdsområder, det giver bare bedre tolerance og bedre forståelse og større kobling. Det smitter jo af på eleven (Underviser, SoSu) Arnt Louw, 26
27 Transfer og transformation Individniveau Grundskole GF1 GF2 Skole Redskaber til refleksion Redskaber til meningsdannelse Transfer Samarbejde og dialog mellem undervisere, vejledere, ledere, m.m. Afklaring af roller og ansvar Tydelig rammesætning Gensidig viden om kontekster GF1 GF2 Hovedforløb Praktik Strukturelt niveau Arnt Louw, 27
28 Refleksionskompetencer Arnt Louw, 28
29 Refleksionskompetencer: At skærpe elevernes bevidsthed om, hvad det er, de lærer. At bringe eleverne til at tænke fremad : At tænke skole, mens de er i praktik og tænke praktik, mens de er i skole. At tænke bredt : Hvordan kan det, jeg lærer bringes i spil i andre lignende men alligevel anderledes sammenhænge? Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 29
30 Refleksionskompetencer: for det første er en central del af at kunne gøre, at man kan reflektere over denne gøren. Det kreative og innovative ligger netop i koblingen mellem at kunne gøre og at kunne sætte denne gøren ind i andre eller nye og mere overordnede sammenhænge. En fusion mellem håndens og åndens arbejde så at sige, der netop, som i ovennævnte eksempel med forumteatret på SoSu-uddannelsen, kan åbne for nye handlinger i praksis (Senneth 2009; Tesfaye 2013; Tanggaard 2014). (Louw forthcomming). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 30
31 Elevernes refleksionskompetencer Refleksionskompetencer, som koblingspunkt mellem skole og praktik: Med refleksion henvises der til en øget bevidstgørelse om teori for eleverne og om elevernes evne til at reflektere i og over praksis (Schön 1983). (Louw forthcomming). Den ene elev sagde til mig, at hun oplevede pludselig, at hun blev klogere af det her. Det gav et ekstra niveau for hende at komme til at reflektere over det videre ind i praktikken (Praktikvejleder, SoSu) Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 31
32 Transformation af indhold Logbogen er jo et genialt værktøj til netop at fastholde og reflektere over praksis, så man ikke bliver ren praktiker, men en reflekteret praktiker. I: Og hvordan skaber det så øget kobling mellem skole og praktik?. Jamen det gør det jo i og med at refleksion netop er kobling. Når de oplever en given situation i praksis, så handler de på den, og så går de videre til næste ting. Hvis de stopper op og bagefter evaluerer situationen og reflekterer over den, så her de mulighed for at koble teori på den (projektleder, SoSu). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 32
33 Samarbejde: Hvordan sikrer vi gensidigt kendskab til hinandens praksisser på institutionelt niveau? Refleksion: Hvordan styrker og støtter vi eleverne i at udvikle refleksionskompetencer undervejs i deres uddannelse? Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 33
34 Tak for opmærksomheden Arnt Louw, 34
35 Referencer Aarkrog, V. (2015) Fra teori til praksis. Undervisning med fokus på transfer. Munksgaard Louw, A. (2013) )Indgang og adgang på erhvervsuddannelserne. Analyse af tømrerelevernes muligheder og udfordringer i mødet med faget, lærerne og de pædagogiske praksisser på tømrergrundforløbet. Ph.d.- Afhandling. Aarhus Universitet Louw, A. (forthcomming) Kobling mellem skole og praktik på erhvervsuddannelserne. I Egedal, K. Unge og overgange i uddannelse. Louw, A. & Katznelson, N. (2015) Paradoxes in Danish Vocational Education and Training. Nordic Studies in Education, 35, 2, pp Louw, A., Brown, R. & Katznelson, N. (2011) Ungdom på erhvervsuddannelserne. Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber. Erhvervsskolernes Forlag Pless, M., Katznelson, N., Hjort-Madsen, P. & Nielsen, A. M. W. (2015) Unges motivation i udskolingen. Et bidrag til teori og praksis om unges lyst til læring i og udenfor skolen. Aalborg Universitetsforlag Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 35
Perspektiver på motivation, valg, elever og samarbejde Årsmøde 2017 for Danske SOSU-skoler Hotel Opus, Horsens 23. maj 2017
Perspektiver på motivation, valg, elever og samarbejde Årsmøde 2017 for Danske SOSU-skoler Hotel Opus, Horsens 23. maj 2017 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 2 program Motivation
Læs mereMotivation og brobygning - mødet med erhvervsuddannelserne UVM konference om brobygningsaktiviteter Nyborg Gymnasium 7. Juni 2018
Motivation og brobygning - mødet med erhvervsuddannelserne UVM konference om brobygningsaktiviteter Nyborg Gymnasium 7. Juni 2018 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 2 Indhold
Læs mereUnge, motivation og uddannelse
Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt
Læs merePerspektiver på motivation, fastholdelse og transfer
Perspektiver på motivation, fastholdelse og transfer Temadag: God praksis i undervisningen på grundforløbet Syddansk Erhvervsskole, Vejle 5. April 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk
Læs mereFaglige overgange i dansk, matematik og engelsk
Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk Ny viden og inspiration om faglige overgange, motivation og læring Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Færøsk Pakhus, København 21. september
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Kort om undersøgelsen Forskningsspørgsmål: Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation
Læs mereUnge og uddannelse Trivsel, læring og motivation
Unge og uddannelse Trivsel, læring og motivation Mercantec 26. Oktober 2017 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Foreningen center for ungdomsforskning Indhold Vilkår og tendenser for unge og uddannelse Trivsel,
Læs mereNetværksmøde Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelser
Netværksmøde Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelser Mod en tættere kobling mellem skole og praktik Metropol 1. oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning,
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen
Læs mereUnges læring og motivation. Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark
Unges læring og motivation Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Tendenser i tiden: - Øget polarisering - Det perfekte er normen - Forældrerolle
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø
Unge, motivation og læringsmiljø Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Oplægget i dag Helikopterperspektiv: Motivation i forandring
Læs mereHvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU
Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Motivation hvorfor? Uddannelsesfeltet
Læs mereMotivation og unges lyst til læring
Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver
Læs mereAfslutningsseminar FoU - tæt kobling mellem skole og praktik
Afslutningsseminar FoU - tæt kobling mellem skole og praktik Tværgående redegørelse og anbefalinger til tættere kobling af skole og praktik SOSU Fyn 9. April 2015 Adjunkt, Arnt Vestergaard Louw (avl@learning.aau.dk)
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvider sig We have made of youth a period of waiting. Too old for childhood s
Læs mereUnges motivation for at lære og få en uddannelse. Peder Hjort-Madsen Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København
Unges motivation for at lære og få en uddannelse Peder Hjort-Madsen (phm@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København 1 Oplægget i dag 1. Kan man tale om motivationskrise
Læs mereUngdomskultur og motivation
Ungdomskultur og motivation Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Lyst til at læse mere Unges motivation og læring (2013). Hans Reitzels Forlag Unges motivation i udskolingen. Et bidrag
Læs mereMotivation er ikke bare noget man har eller ikke har. Program for elevløft Viden og netværksdag November 2017
er ikke bare noget man har eller ikke har Program for elevløft Viden og netværksdag November 2018 Hvad forstår jeg ved begrebet motivation? Mål for dette oplæg Med udgangspunkt i et afgrænset vidensgrundlag
Læs mereMotivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017
Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017 Indhold Kort om motivation Støttende samtale Pædagogisk tilgang Kort om motivation Motivationsforståelse Når vi traditionelt taler om motivation, taler
Læs mereUnge, udsathed og motivation
Unge, udsathed og motivation Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Polarisering i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge
Læs mereInnovationsforløb i et partnerskabssamarbejde mellem Københavns Befæstning og Valhøj Skole
Innovationsforløb i et partnerskabssamarbejde mellem Københavns Befæstning og Valhøj Skole Oplæg til temadag Udskoling og undervisning i eksterne læringsmiljøer Malene Skov Norup Undervisnings-og udviklingsansvarlig
Læs mereProjekt Ungeguide Bornholm Resultater, pointer og perspektiver
Projekt Ungeguide Bornholm Resultater, pointer og perspektiver CENTER FOR UNGDOMSFORSKNINGS ÅRLIGE NETVÆRKSKONFERENCE 27. Marts 2019 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Projekt Ungeguide Bornholm Formål At
Læs merePerspektiver på de unge, valg af uddannelse og undervisningsbaseret vejledning
Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt Louw, Lektor, Center for Ungdomsforskning Perspektiver på de unge, valg af uddannelse og undervisningsbaseret vejledning Ungdomsskoleforeningen Odin havnepark, Odense
Læs mereArnt Louw & Niels-Henrik M. Hansen
Notat Evaluering af projekt Faglært til Fremtiden flere unge i eud i Region H. LO-Hovedstaden og Region Hovedstaden Arbejdspakke 1: Tidlig undervisningsbaseret vejledning om eud og professionsmuligheder
Læs mereFaglige overgange i dansk, matematik og engelsk
Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk Præsentation af erfaringer og resultater fra tidligere runder Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Færøsk Pakhus, København 21. september 2016
Læs mereTopmotivation i uddannelsessystemet?
Topmotivation i uddannelsessystemet? Udfordringer og veje videre til mere motiverende læringsmiljøer v. Niels Ulrik Sørensen og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Motivation skabes i samspil
Læs mereMåler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?
Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse
Læs mereUdsatte unge, uddannelse og motivation
Udsatte unge, uddannelse og motivation Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Noemi Katznelson, nka@learning.aau.dk Tendenser i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der
Læs mereUnge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson,
Unge på kanten Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Referencer Unges motivation og læring (2013). Hans Reitzels Forlag Unges motivation i udskolingen. Et bidrag til teori og praksis
Læs mereDet gode samarbejde og overførbarhed til andre målgrupper. Anders Ladegaard Formand UU DANMARK
Det gode samarbejde og overførbarhed til andre målgrupper Anders Ladegaard Formand UU DANMARK Intensivt vejledningsforløb Middelfart uge 45 2016 Forløbet bygger på karrierelæringsprincipper og har et ressourceorienteret
Læs mereHvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Litteratur Hvad virker?
Læs mereKarakterbogen - læring i en præstationskultur
Karakterbogen - læring i en præstationskultur Konference: Ung i en præstationskultur Center for Ungdomsforskning 8. Maj 2018 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard (arl@dpu.dk) Karakterer som vilkår Elev
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereGreb i klasserummet. Greb i klasserummet
Greb i klasserummet Greb i klasserummet I matematik hjælper feedbacken mig meget. Det er mest i afleveringerne, vi får feedback. Så får vi ofte spørgsmål, der leder hen til svaret, i stedet for svaret.
Læs mereUndervisning der rykker på KUU
Undervisning der rykker på KUU Udvikling af personlige kompetencer som selvkontrol, selvtillid og selvværd Geert Allermand lektor Nationalt Center for Erhvervspædagogik 19. november 2017 Mening
Læs mereUnge, karakterer og læring i en præstationskultur
Unge, karakterer og læring i en præstationskultur Skoleudvikling i Praksis Konference Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Nørresundby Gymnbasium og hf 17. Januar 2019 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk
Læs mereHvordan kan vi forstå unges motivation i udskolingen og arbejde med at skabe den? v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Hvordan kan vi forstå unges motivation i udskolingen og arbejde med at skabe den? v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Oplægget idag Motivation i krise eller
Læs merewww.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation
www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereHvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Fra
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereUdmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.
Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske
Læs mereMotivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet
Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Unges motivation for læring i udskolingen Hvordan kan vi forstå,
Læs mereOvergangen fra grundskolen til gymnasiet
Overgangen fra grundskolen til gymnasiet Netværkskonference om overgange og uddannelsesvalg CeFU 22. Marts 2018 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Faglige overgange i danske, engelsk og matematik: 4 temaer:
Læs mereUnge, uddannelse og arbejde
Unge, uddannelse og arbejde Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Noemi Katznelson, Tendenser i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere
Læs mereLæringsplatforme. - hvis det skal give mening...
Læringsplatforme - hvis det skal give mening... Marianne Riis, lektor, ph.d. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) ItsLearning træf 12. 13. november 2019 Min baggrund 2018-2019 med i projekt om
Læs mereTendenser i ungdomslivet og udsathed i dag
Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge der er hægtet
Læs mereSUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?
SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål
Læs mereTALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV. I Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser står der;
TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV Talentspor SOSU/PAU Nærværende notat tager udgangspunkt i erfaringerne og anbefalingerne fra projektet Talentvejen (www.talentvejen.nu). Et projekt som er udarbejdet
Læs mereNÅR VIDEN SKAL VIRKE I PRAKSIS
NÅR VIDEN SKAL VIRKE I PRAKSIS EN CASE Kvinde har fået ondt i venstre skulderblad og arm pga. arbejde ved computer Kan ikke skrive på computer og er derfor motiveret for at løse problemet Ingen støtte
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereMål og pejlemærker for en styrket udskoling
Mål og pejlemærker for en styrket udskoling HELLE BJERG, PHD., SOUSCHEF OG PÆDAGOGISK LEDER, SKOLEN PÅ GRUNDTVIGSVEJ, FREDERIKSBERG RUDERSDAL KOMMUNE 05.12.18. Hvis en styrket udskoling er svaret hvad
Læs mereAntropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?
Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Læs mereSIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.
SIP 4 Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. Side 1 Vekseluddannelse Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvori indgår
Læs mereTemadag om Sammenhængende uddannelsesforløb i EUD. Bjerringbro den 6. marts 2019
Temadag om Sammenhængende uddannelsesforløb i EUD Bjerringbro den 6. marts 2019 Sammenhængende uddannelsesforløb Mål: at skabe et sammenhængende uddannelsesforløb for eleven på tværs at de to læringsarenaer
Læs mereLeg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet
Leg, læring og spil - brikker til en ny læringskultur Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet It-pædagogik - findes en særlig it-pædagogik? - har børn særlige
Læs mereKonference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker
Konference Klasserumsledelse 2013 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København Kurser.dk viden flytter mennesker Program 09.30-10.00 Morgenbuffet og registrering 10.00-10.10 Velkomst 10.10-10.55 Organisationen
Læs mereUnge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør
Læs mereUnge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson,
Unge på kanten Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Unge på kanten af det danske samfund Hverdagsliv, ungdomskultur og indsatser der gør en positiv forskel Tendenser i ungdomslivet Polarisering:
Læs mereUnges valgprocesser, vejledning og motivation for læring
Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs mereTALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB
TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB 1 Indhold Ny EUD-reform og talentudvikling... 2 Det lovmæssige... 2 Talentfag på social- og sundhedsuddannelsen og pædagogisk assistent... 3 Talentspor er fag på ekspertniveau...
Læs merePraktik Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2018 Silkeborg og Skanderborg Juni 2018 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder
Læs merePraktikvejlederkonference
FORBUND Social- og sundhedshjælperuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse Praktikvejlederkonference 2018 Hvordan fremmes elevernes præstation i praktikken?
Læs merePraktik Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereIndledning. Mål. Målgruppe
1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive
Læs mereSkolens pædagogiske og didaktiske grundlag
BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske
Læs mereDIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE
DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,
Læs mereDigital Dannelse på Køge Gymnasium
Digital Dannelse på Køge Gymnasium Ved Klavs Frisdahl Lektor, IT Vejleder Big Bang torsdag 23/3 2017 15:00-15:45 Lokale Nyborg http://kortlink.dk/q46q Læringsmål næ men inspiration til, hvad I måske kan
Læs mereErfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereMellem skole og praktik
Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereVelkommen til bydækkende netværk Tema: Stærk sammenhæng i uddannelse
Velkommen til bydækkende netværk Tema: Stærk sammenhæng i uddannelse Bydækkende netværk for uddannelsesansvarlige, København Kommune Tirsdag d. 7. Maj kl. 8.30-15 Program Kl. 08:30 Ankomst & morgenmad
Læs mereElevers læring i den åbne skole
Elevers læring i den åbne skole - En forskningsbaseret erfaringsopsamling fra syv undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette
Læs merePraktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015
Praktik i Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 April 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe
Læs mereDigitale redskaber i dagtilbud. Carsten Jessen, emeritus, ph.d. Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet
Digitale redskaber i dagtilbud Carsten Jessen, emeritus, ph.d. Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Børns læring og dannelse i fremtidsperspektiv Hvad er læring til fremtiden?
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen 2011
Elevtrivselsundersøgelsen 11 EUD ekskl. SOSU, SOSU og HTX/HHX Anders Filtenborg, Afdelingschef, Ennova Odense, 25. januar Ennova A/S Datagrundlag EUD ekskl. SOSU 21.616 svar (1:13.632) SOSU 6.6 svar (1:
Læs mereUNG I EN PRÆSTATIONSKULTUR
UNG I EN PRÆSTATIONSKULTUR Du er, hvad du præsterer. Konference hos Center for Ungdomsforskning 8. maj 2018 PROGRAM 09.00-09.30 Kom og få en croissant og en kop morgenkaffe 09.30-09.45 Vi byder velkommen,
Læs mereUdvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereDigitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab
Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs mereValg af profillinjer
Præsentation for forældre til 6. kl. 1. Velkomst og præsentation 2. Profillinjer udskolingen på Pilegårdsskolen 3. Timefordeling (generelt om profildage) 4. Præsentation af de 4 linjer: Kommunikations-
Læs mereL. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold
L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering Navn Hold LURE bogen er skrevet i Word-format, så man kan kopiere en side og skrive i den. For at bruge indholdsfortegnelsen, skal du derfor holde CTRLknappen
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs mereBliv dit barns bedste vejleder
mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.
Læs mereDisposition: Det skal være på plads DISPOSITION. Det skal være på plads Hvad optager os nu Realkompetencevurdering i praksis og metoden
Disposition: Det skal være på plads DISPOSITION Det skal være på plads Hvad optager os nu Realkompetencevurdering i praksis og metoden DET SKAL VÆRE PÅ PLADS 1. Ledelse 2. RKV-team 3. Placering af ansvar
Læs mereTALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV
TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV Talentspor SOSU/PAU Nærværende notat tager udgangspunkt i erfaringerne og anbefalingerne fra projektet Talentvejen (www.talentvejen.nu). Et projekt, som er udarbejdet
Læs mereBrobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018
Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Intro og bro Formål Temadagen vil stille skarpt på, hvordan den enkelte skole kan arbejde systematisk og kvalitetsudvikle
Læs mereUddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen
Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål
Læs mereDe kompetente eud-elever
De kompetente eud-elever - det pædagogiske møde mellem elever og lærere på eud Kvalitetspatruljens temakonference: Hvordan skabes motivation i erhvervsuddannelserne Helnan Marselis Hotel, 21. marts 2012
Læs mereKompetenceudvikling EUD reform workshop
Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have
Læs mere