1 Indledning Baggrund Tidligere undersøgelser Formål... 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Indledning Baggrund Tidligere undersøgelser Formål... 8"

Transkript

1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Baggrund Tidligere undersøgelser Formål Undersøgelser Borearbejde mv Vandprøvetagning mv Fastlæggelse af potentialeforhold Opstilling af grundvands- og stoftransportmodel Geologi og hydrogeologi Geologi Præglaciale aflejringer Kvartære lag Hydrogeologi Vandindvinding Grundvands- og stoftransportmodel Opbygning af grundvandsmodellen Formål Opbygning og nøjagtighed af modellen Afgrænsning af modelområde Geologisk model Inputdata Modelværktøj, modelkoder og kalibreringsmetode Søer, vandløb og dræn Implementering af stoftransport Valg af kemiske parametre Inputfunktion Modelleringskoncept Simuleringer Kalibrering af stoftransportmodel Kalibrering af klorerede stoffer Flux af klorerede stoffer Tidsmæssig udbredelse af forureningsfaner Effekt af nedbrydning (gennemgang af scenarier)...30 Usikkerhed på simuleringer Hydraulisk ledningsevne i sandmagasinerne Hydrogeologiske forhold omkring vandløb Afgrænsning af lerlag Samlet vurdering af usikkerhed Konklusion på scenarier Undersøgelsesresultater Redoxkarakterisering Grundvandsforurening Forureningssituation i fanen /49

3 9 Risikovurdering Foreslag til videre tiltag Referencer /49

4 BILAGSOVERSIGT Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3.1 Bilag 3.2 Bilag 4.1 Bilag 4.2 Bilag 4.3 Bilag 5.1 Bilag 5.2 Bilag 5.3 Bilag 5.4 Bilag 6.1 Bilag 6.1 Bilag 6.3 Bilag 6.4 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Situationsplan med beliggenhed af boringer. Borejournaler. Geologiske profil nord-sydøst. Geologiske profil nord-syd/sydøst. Potentialeforhold, grundvandspotentiale m u. t. Potentialeforhold, grundvandspotentiale m u. t. Data fra grundvandspejlingen. Udbredelse af PCE i fanen. Udbredelse af TCE i fanen. Udbredelse af DCE i fanen. Udbredelse af VC i fanen. Vertikal udbredelse af PCE langs fanens centerlinie Vertikal udbredelse af TCE langs fanens centerlinie Vertikal udbredelse af DCE langs fanens centerlinie Vertikal udbredelse af VC langs fanens centerlinie Data fra grundvandprøvetagningen. Analyserapporter. Dybdeudbredelse af forureningsfaner i Tidsmæssig udbredelse af forureningsfaner. Effekt af nedbrydning. 4/49

5 1 Indledning Orbicon har for Sønderjyllands Amt gennemført en kortlægning af forureningsudbredelsen i grundvandet nedstrøms ejendommen Fladhøjvej 1 i Rødekro /3/. På ejendommen har der i perioden været drevet renseri, Clip Rens. Arbejdet med kortlægningen af forureningsudbredelsen har foregået i perioden maj 2003 til juni I 2006 er der udført en supplerende undersøgelse af forureningsudbredelsen i fanen. I denne rapport beskrives resultater af undersøgelsen, og der gennemføres ved hjælp af modelberegninger en risikovurdering i forhold til grundvandsressourcen i området og vandindvindingen ved Rise Vandværk. Området omfattet af undersøgelsen fremgår af nedenstående oversigtskort, figur 1. På oversigtskortet er selve lokaliteten Fladhøjvej 1 fremhævet samt beliggenheden af Fladhøjskolen og indvindingsboringer ved Rise og Rødekro Vandværker med flere lokaliteter der refereres til i rapporten. Fladhøjvej 1 Rødekro Vandværk Fladhøjstien Fladhøjskolen Kildevæld Ringvej Rise Vandværk Nr. Ønlevvej Hærvejen Figur 1: Oversigtskort. Grundmateriale Copyright Kort og Matrikelstyrelsen Reproduceret i henhold til tilladelse G /49

6 Sideløbende med de supplerende undersøgelser beskrevet i denne rapport gennemføres der et projekt, hvor isotopfraktionering anvendes i forbindelse med vurdering af naturlig nedbrydning af klorerede opløsningsmidler i forureningsfanen. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsens teknologiudviklingsprogram for jord- og grundvandsforurening. Feltarbejdet (vandprøvetagning) i forbindelse med projektet er koordineret og gennemført sammen med de supplerende undersøgelser. Projektet omkring anvendelse af isotopfraktionering afsluttes i foråret I efteråret 2006 gennemføres der en oprensning af kildeområdet ved det tidligere renseri. Når oprensningen er afsluttet, forventes at mere ned 95 % af forureningskilden at være fjernet. 6/49

7 2 Baggrund 2.1 Tidligere undersøgelser Der er i 2000 udført en orienterende forureningsundersøgelse på ejendommen, hvor renseriet var beliggende /1/ samt en mere omfattende forureningsundersøgelse på og omkring ejendommen i 2002 /2/. Endelig er der i perioden gennemført en omfattende undersøgelse af forureningens spredning i grundvandet nedstrøms det tidligere renseri /3/. Undersøgelserne har vist, at forureningen fra det tidligere renseri har medført en massiv forurening af grundvandet med klorerede opløsningsmidler ikke blot på og omkring renseriet, men også i en betydelig afstand nedstrøms herfor. Under den vestlige del af det tidligere renseri og umiddelbart nedstrøms herfor formodes der at befinde sig en betydelig mængde PCE som fri/separat fase. Massen af klorerede opløsningsmidler i kildeområdet er skønsmæssigt vurderet at udgøre 1-10 tons. Fluxen ud af kildeområdet til forureningsfanen er vurderet til ca. 50 kg PCE pr. år. Med den nuværende flux skønnes det, at kildens levetid er i størrelsesordenen 100 år eller længere. Forureningen i grundvandet er i juni 2005 spredt mindst m syd og sydøst for det tidligere renseri i det primære magasin. Forureningsfanen har en bredde på m, og forureningen når knap 70 meters dybde. Det er skønnet, at kg klorerede opløsningsmidler befinder sig i fanen. I de øverste m af det primære magasin vurderes forureningsudbredelsen at være rimeligt afgrænset. Forureningen når her ned til området umiddelbart syd for Rise Vandværk ved Rise Bygade. Det er usikkert, om forureningen dybere i det primære magasin spredes i en anden retning end forureningen i den øvre del af magasinet. De gennemførte undersøgelser tyder på, at der foregår en vis naturlig nedbrydning af de klorerede opløsningsmidler i grundvandet ved reduktiv deklorering - i det mindste i de dybereliggende dele af grundvandsmagasinet. Det er usikkert om nedbrydningen er fuldstændig, eller om der ophobes DCE og/eller VC. Det er vurderet, at indvindingen ved Rødekro Vandværks to kildepladser ikke er truet af forureningen. Umiddelbart tyder de tidligere undersøgelser heller ikke på, at forureningen vil kunne true indvindingen ved Rise Vandværk. 7/49

8 3 Formål Hovedformålet med undersøgelserne har - med baggrund i de tidligere gennemførte undersøgelser - været, at foretage en nuanceret og holdbar risikovurdering overfor indvindingen ved Rise vandværk og grundvandsressourcen i almindelighed. For at kunne gennemføre en holdbar risikovurdering har der været følgende delformål med undersøgelsen: Fastlæggelse af potentialeforholdene i magasinet hvori forureningen spredes. Undersøgelse af forureningens horisontale og vertikale udbredelse ved fronten af fanen. Karakterisering af redoxforholdene i fronten af fanen. Opdatering af den tidligere opstillede grundvands- og stoftransportmodel. Gennemførelse af beregninger/simuleringer med grundvands- og stoftransportmodel til brug for risikovurderingen. 8/49

9 4 Undersøgelser 4.1 Borearbejde mv. Borearbejdet har omfattet udførelse af en dyb filtersat boring, B69, og en kort håndboring, B70. Borearbejdet fandt sted henholdsvis i marts 2006 og i august Boringernes placering fremgår af situationsplanen, bilag 1. Boring B69 blev udført af Glibstrup as med henblik på at få et bedre kendskab til grundvandets strømningsforhold i den dybere del af det primære magasin. Boringen er udført som en foret tørboring med sandspand og snegl i dimensioner fra 6 til 10. Der blev boret til 75 m u. t. Boring B69 er filtersat i 4 forskellige niveauer med 2-3 m filterstrækninger med ø63 mm PEH-rør. Omkring filterstrækninger er der gruskastet, og boringen er afproppet med bentonit (Mikolit B bentonit pellets) over og under filterstrækninger, ud for lavpermeable aflejringer samt ved terræn. Ved terræn er filterrørene afsluttet med tætsluttende låsbare propper samt galvaniseret afslutning (Århus-afslutning). Boringen er efter udførelsen renpumpet af boreentreprenøren. Under borearbejdet har Orbicon været i daglig kontakt med boreformanden. Orbicon har efterfølgende modtaget jordprøver for hver meter af de gennemborede lag. Prøverne er geologisk beskrevet af Orbicon. Boring B69 er indberettet til GEUS af boreentreprenøren. DGU-nummeret fremgår af borejournalen. B69 er desuden indmålt og kotesat i DNN. Der er ikke kotesat i DVR90, idet tidligere undersøgelsesboringer er kotesat i DNN. Boring B70 er udført ved kildevældet øst for Rise med henblik på udtagning af en grundvandprøve fra kilden. Boringen er udført som en foret håndboring til 2 m s dybde af Orbicon. Boring B70 er filtersat med ø63 mm PEH 1-2 m u. t. Ved terræn er filterrøret afsluttet med en tætsluttende prop. Borejournaler er vedlagt i bilag Vandprøvetagning mv. Vandprøver er udtaget dels fra filtrene i de nye undersøgelsesboringer og dels fra filtre i tidligere udførte undersøgelsesboringer med henblik på analyse for indhold af klorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf (i alt 44 stk.), ethen samt redoxparametrene nitrat, jern(ii), sulfat og methan (i alt 14 stk.). I forbindelse med prøvetagningen er der målt iltindhold, ph, ledningsevne og temperatur i grundvandet, såfremt der var muligt at opnå et kontinuerligt flow fra boringen. Data fra grundvandsprøvetagningen er vedlagt i bilag 7. Samtlige analyser af vandprøver er foretaget som akkrediterede analyser af Eurofins. Analyserapporter er vedlagt i bilag Fastlæggelse af potentialeforhold For fastlæggelse af grundvandets strømningsretning er boring B69 samt en lang række eksisterende boringer inden for undersøgelsesområdet blevet pejlet synkront. 9/49

10 Pejleresultater og beregnede koter til grundvandsspejlet er vedlagt i bilag 4.3. Udarbejdede potentialekort er vedlagt i bilag 4.1 og Opstilling af grundvands- og stoftransportmodel Der er i forbindelse med de tidligere undersøgelser /3/ opstillet en grundvandsmodel over et område på 4x8 km omkring det tidligere renseri på Fladhøjvej 1 i Rødekro. Formålet med modellen har været at kunne simulere udvaskningen, spredningen og nedbrydningen af klorerede stoffer i grundvandsmagasinerne i området til brug ved risikovurdering overfor grundvandsressourcen og vandindvindingen i modelområdet. Modellen er baseret på en geologisk model opsat af Niras /5/. Modelarbejdet er detaljeret beskrevet i afsnit 6 samt i /6/. I forbindelse med denne undersøgelse er modellen opdateret og tilpasset de geologiske og hydrogeologiske data fra området syd for Ringvej. 10/49

11 5 Geologi og hydrogeologi 5.1 Geologi Undersøgelsesområdet ligger på hedesletten umiddelbart vest for hovedstilstands- linien fra den sidste istid. Hedeslettens sedimenter består overvejende af smeltevandssand og grus. Ifølge Geologisk Basisdatakort 1212 III SØ Åbenrå er der i boringer umiddelbart i og omkring Rødekro udelukkende truffet kvartære smeltevandssedimenter af grus og sand til dybder på ca m under terræn, svarende til kote ca. + 5 til + 10 m DNN. Boringerne i og umiddelbart omkring Rødekro er ikke ført igennem smeltevandssedimenterne. Den væsentligste geologiske information fra området, stammer imidlertid fra boringer udført i forbindelse med denne undersøgelse. De fleste boringer er udført langs profillinien, som er angivet på figur 5.1. Boringernes placering fremgår af bilag 1. Ingen af disse boringer når faststående prækvartære lag. Hovedopholdslinie Profilsnit bilag 3.1 Profilsnit bilag 3.2 Figur 5.1: 3D terrænmodel med angivelse af profilsnit I bilag 3.1 og 3.2 er vedlagt to geologiske profiler langs profillinien, som er angivet på figur Præglaciale aflejringer En enkelt boring i området når faststående lag ældre end kvartær. Boring DGU nr udført ca m nordnordøst for Fladhøjvej 1 står fra kote -52 til -159 m DNN i vekslende lag af miocænt glimmerler, kvartssand og grus. Disse aflejringer vurderes at tilhøre de miocæne Arnum og Ribe Formationer. 11/49

12 Disse aflejringer er underlejret af paleogent ler, der mindst når ned til kote m DNN. Ifølge rapporten Kortlægning af Ribe Formationen findes toppen af de præglaciale aflejringer omkring kote - 60 m DNN i området ved Rødekro nordvest for Åbenrå. De øverste præglaciale aflejringer består af Arnum Formationen, der er ca. 15 m mægtig omkring Rødekro. Fra omkring kote - 75 m DNN findes Ribe Formationen. Ifølge Rud Friborg, Sønderjyllands Amt /pers. komm./ findes en begravet dal i området vest for Åbenrå. Den begravede dal er en forlængelse af Åbenrå Fjord dalen. I området vest for Åbenrå ændres retningen af den begravede dal fra en øst vestlig retning til en nordvest sydøstlig retning. Den begravede dal er fyldt med kvartære sedimenter, der i området ved Ensted Værket er aflejret på paleogent ler ca. 200 m u. t. Dalen er søgt kortlagt ved seismiske metoder, men resultaterne af denne undersøgelse foreligger ikke på nuværende tidspunkt. Sammenstilles ovenstående oplysninger ses, at der i området nord for Rødekro (DGU nr ) findes miocæne sedimenter tilhørende Arnum og Ribe formationen umiddelbart under de kvartære sedimenter. Toppen af de miocæne sedimenter findes i kote - 52 m DNN, og toppen af det paleogene ler findes i kote -159 m DNN. I området syd for Rødekro (DGU nr på Rise Vandværk) træffes der kvartære sedimenter til mindst kote - 97 m DNN. Ved Ensted Værket træffes der kvartære sedimenter til ca. kote m DNN, hvorunder der træffes paleogent ler. Rødekro ligger således på nordflanken af en begravet dal i de prækvartære aflejringer. Det er ud fra de foreliggende data ikke muligt at afgøre præcist, hvor dybt dalen er eroderet ned i de tertiære sedimenter i området under Rødekro, hvorfor det med sikkerhed heller ikke kan afgøres, om Arnum og Ribe Formationen er helt eller delvist borteroderet under Rødekro Kvartære lag Den kvartære lagfølge i undersøgelsesområdet består overvejende af smeltevandssand afsat i et system af flettede smeltevandsfloder. På henholdsvis bilag 3.1 og bilag 3.2 er vist to geologiske profilsnit på langs af grundvandets strømningsretning fra området ved Fladhøjvej 1 og m nedstrøms herfor. Den overordnede placering af profilsnittene er vist i figur 5.1. Profillinien forløber parallelt med hovedopholdslinien og således også parallelt med de geologiske hovedstrukturer. Dette betyder, at de viste lag ikke nødvendigvis udgør en aflejringsmæssig succession. Profilsnittet i bilag 3.1 følger grundvandets strømning i lagfølgen m u. t., mens profilsnittet i bilag 3.2 fra boring B58 og nedstrøms følger grundvandets strømningsretning i lagfølgen m u. t. Den forskellige strømningsretning er nærmere beskrevet i afsnit 5.2. I /4/ er redegjort for en MEP-undersøgelse, der dækker en stor del af undersøgelsesområdet. Ved denne undersøgelse blev kortlagt elektriske lavmodstandslag i de øvre m af lagfølgen. Resultaterne er indarbejdet i de geo- 12/49

13 logiske profiler, og er i øvrigt i god overensstemmelse med data fra boringer udført både før og efter undersøgelsen. Karakteristisk for opbygningen af den kvartære lagserie er smeltevandsaflejringer aflejret i flettede floder. Sedimentmængden og aflejringsraten i sådanne flodsystemer er meget stor, og forløbet af vandløbene ændres ofte. Aflejringerne vil derfor veksle mellem relativt grovkornede bundsedimenter overlejret af mellemkornede sandbanker og finkornede aflejringer afsat i afsnørede bassiner. De varierende aflejringer afspejles til dels i de lithologiske observationer gjort i forbindelse med borearbejdet. Ved Fladhøjvej 1 i den nordlige del af undersøgelsesområdet træffes lerede aflejringer omkring kote +20 m DNN øverst en morænelersbænk på omkring 5 m s tykkelse og herunder mindst 5 m aflejringer af smeltevandsler, der ikke er gennemboret. Ved boring B39 træffes i samme dybdeinterval et ca. 2 m tykt lag af smeltevandsler. Laget underlejres af smeltevandssand. Området syd for boring B39 indtil omkring boring B47 er karakteriseret ved fuldstændig mangel på lerede aflejringer i den gennemborede lagserie ned til omkring kote 0 m DNN. I samme område består den øvre del af lagpakken (kote +28 til + 36 m DNN) af overvejende grusede smeltevandsaflejringer. De grove aflejringer her udgør den proximale del af en smeltevandskegle med toppunkt netop ud for den centrale del af en depression i randmorænen ved hovedopholdslinien, se figur 5.1. Fra boring B47 drejer profillinien mod sydøst og nærmer sig hovedopholdslinien, jf. bilag 3.1. De øverste m af lagserien udgøres her af knap så groft smeltevandssand med enkelte tynde indslag af siltede og lerede smeltevandsaflejringer. Herunder træffes grovere aflejringer af smeltevandssand og -grus ned til omkring kote +5 m DNN. De grove aflejringer hviler på en ca m tyk morænelersbænk omkring kote +0 m DNN. Morænelersbænken hviler på en ca. 20 m tyk fining upward sekvens af smeltevandsaflejringer, således at den øvre del umiddelbart under moræneleren udgøres af ler. I boring B58 er der i kote 20 m DNN anboret lag af miocænt glimmerler og -sand. Tilsvarende er der i boring B68 i kote 7 m DNN gennemboret ca. 5 m miocænt glimmerler, der underlejres af smeltevandssand. Det vurderes, at der i begge tilfælde er tale om flager af glacialt tilført materiale. Lagfølgen i profilsnittet nedstrøms boring B47 i syd/sydøstlig retning, jf. bilag 3.2, adskiller sig markant fra lagfølgen i profilsnittet nedstrøms boring B47 i sydøstlig retning, jf. bilag 3.1. Mod syd/sydøst udgøres de øverste m af lagserien også som mod sydøst - af smeltevandssand med enkelte tynde indslag af siltede og lerede smeltevandsaflejringer som mellem kote +15 m DNN og kote 15 m DNN underlejres vekslende aflejringer af smeltevandsler og moræneler. Herunder træffes et 3-8 m tykt lag af smeltevandssand som omkring kote 15 m DNN til kote 20 m DNN underlejres af miocænt glimmer ler og sand. Det vurderes, at der er tale om flager af glacialt tilført materiale. 13/49

14 Der er af NIRAS opstillet en konceptuel geologisk model for området /8/. Denne model arbejder med en opdeling af den kvartære lagserie i 9 enheder med tilsammen 18 lag, som angivet i tabel 5.1 på næste side. Sammenholdes detailprofilerne i bilag 3 med opdelingen i den konceptuelle geologiske model udgøres langt den overvejende del af den gennemborede sedimentpakke af aflejringer afsat i forbindelse med næstsidste nedisning (Saale nedisningen, 3A-3D i NIRAS model). Lerlagene i den nordlige ende af profilet under Fladhøjvej 1 vurderes således at tilhøre 3C, Saale morænekompleks, mens moræneaflejringerne omkring kote 0 m DNN i den sydlige del af profilet vurderes at tilhøre 3A, som skyldes et tidligere Saale isfremstød (måske Warthe). Periode Geologiske enhed Enhed Antal lag Yngre Weichselsand + senglaciale hedeslettesand 4B+4C 3 Weichsel morænekompleks 4A 2 Saale/Weichsel smeltevandsaflejringer 3D 3 Saale morænekompleks, måske Drethefremstød 3C 2 Saale smeltevandsaflejringer 3B 3 Saale morænekompleks, måske 3A 2 Warthefremstød Smeltevandsaflejringer 2C 1 Morænekompleks 2B 1 Smeltevandssand 2A 1 Tabel 5.1: Geologisk model efter /8/ Kvartær 5.2 Hydrogeologi Det primære grundvandsmagasin i undersøgelsesområdet er dels knyttet til de mere end ca. 120 meter tykke kvartære aflejringer af smeltevandssand og grus, der strækker sig fra terræn til mindst 140 m u. t. og dels til dybtliggende miocæne vandførende sand- og grusaflejringer (Ribe Formationen og øvrigt forekommende miocæne sandaflejringer). Vandspejlet er frit i den øvre del af det kvartære primære magasin ned til ca m u. t. I den nedre del af det primære magasin fra 126 m u. t., hvori boring DGU på Rise Vandværk er filtersat, er vandspejlet spændt. Grundvandsspejlet træffes i undersøgelsesområdet ca. 3-7 m u. t. svarende til kote + 36 m til + 39 m DNN. Sønderjyllands Amt har siden 1981 gennemført regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden i boring DGU på Fladhøjskolen. Inden for denne periode var den højeste grundvandsstand kote + 39,14 m DNN (april 1981), mens laveste grundvandsstand var +36,63 m DNN (september 1996). Pejlinger udført i forbindelse med fanekortlægningen viser, at grundvandsstanden i boring DGU har varieret mellem kote + 37,20 m DNN (25. september 2003 og 12. august 2004) og kote + 38,20 m DDN (16. marts 2005). Potentialekort er udarbejdet for grundvandets trykniveau den på grundlag af synkronpejlinger af de udførte boringer i undersøgelsesområdet. Potentialekort er vedlagt i bilag 4.1 og 4.2. Potentialekortet i bilag 4.1 repræ- 14/49

15 senterer grundvandets trykniveau i de vandførende grovkornede smeltevandssedimenter ca m u. t. i hele undersøgelsesområdet, mens potentialekortet i bilag 4.2 repræsenterer grundvandets trykniveau i de vandførende smeltevandssedimenter ca m u. t. i den sydlige del af undersøgelsesområdet. Det fremgår af potentialekortet i bilag 4.1, at den generelle strømningsretning i den øvre del af det primære grundvandsmagasin er sydlig. Det ses endvidere, at grundvandsstrømningen i den øverste del af det primære magasin - ned til ca. 30 m u. t. - drejer kraftigt mod sydøst syd for Ringvej. På potentialekortet i bilag 4.2 er grundvandets strømningsretning i de vandførende smeltevandssedimenter ca m u. t. i den sydlige del af undersøgelsesområdet optegnet. Strømningsbilledet er fastlagt ud fra pejling af boring B46, B58, B68 og B69, der alle er filtersat omkring m u. t. Det fremgår, at grundvandets strømning i denne dybde er mere sydlig, end strømningen i aflejringerne m u. t. De vandførende aflejringer henholdsvis m u. t. og m u. t. er adskilt af aflejringer bestående af smeltevandsler og moræneler, jf. de geologiske profiler i bilag 3.1 og 3.2. I den nordlige del af undersøgelsesområdet fra Fladhøjvej 1 indtil omkring boring B39 hælder potentialeoverfladen i sydlig retning med en gradient på ca. 0,2 %. Herfra og indtil området ved Ringvej og jernbanen er gradienten ca. 0,05 % for så igen at øges til ca. 0,09 % i den nederste/sydøstlige del af undersøgelsesområdet. Den lave gradient i området syd for boring B39 vurderes dels at skyldes, at den øvre del af magasinet her består af grovere materiale med en højere hydraulisk ledningsevne, og dels at magasinets mægtighed øges i forhold til den nordlige del af undersøgelsesområdet, hvor magasinet nedadtil er begrænset af lerlag omkring kote + 20 m DNN, jf. det geologiske profil i bilag 3.1. Den stigende gradient mod sydøst hænger formentlig sammen med nærheden af moræneaflejringerne ved hovedopholdslinien. Den øvre del af det primære magasin er delvist afgrænset i østlig retning af moræneaflejringer øst for hovedopholdslinien. Dette viser sig bl.a. ved, at grundvandspotentialet falder med en meget kraftig gradient i området mellem Rise og Aabenraa Fjord, figur 5.2 på næste side, men også ved, at den generelle grundvandsstrømningsretning i området er sydlig. Det er usikkert, om også bunden af magasinet er begrænset af hovedopholdslinien, men en svag opadrettet gradient i det dybe filter (kote -85 m DNN til kote -95 m DNN) i boring DGU ved Rise Vandværk antyder, at også den dybeste del af magasinet er begrænset i østlig retning. Lækage gennem moræneaflejringerne viser sig ved forekomsten af kildevæld nær bunden af tunneldalen umiddelbart øst for Rise Vandværk. 15/49

16 Figur 5.2. Regionalt potentialekort, Sønderjyllands Amt 1996 Strømningsretningen i smeltevandsfloderne, der har afsat de store mængder smeltevandsaflejringer formodes, overordnet at have været fra øst mod vest. Det må derfor forventes, at det primære grundvandsmagasin overordnet er anisotropt og har en højere hydraulisk ledningsevne i øst-/vestlig retning end i nord-/sydlig retning, hvilket i dag er vinkelret på hældningen af potentialeoverfladen. Da magasinet udgøres af smeltevandssand afsat i et system af flettede floder, veksler aflejringerne derfor mellem relativt grovkornede bundsedimenter, som er overlejret af mellemkornede sandbanker og finkornede aflejringer afsat i afsnørede bassiner. Grundvandets hydrauliske ledningsevne og dermed partikel strømningshastigheden vil derfor variere både horisontalt og vertikalt i lagserien. Ud fra områdets dannelseshistorie vurderes det dog, at smeltevandssedimenterne udgør ét grundvandsmagasin uden egentlige adskillende impermeable lag af regional udstrækning. Som et led i dimensioneringen af dampoprensningen af kildeområdet ved det tidligere renseri på Fladhøjvej 1, er der udført pumpeforsøg og flowlogs i boringer på renserigrunden med henblik på at bestemme variationen af den horisontale hydrauliske ledningsevne over dybden /9/. Det fremgik heraf, at der er relativt store variationer i den hydrauliske ledningsevne. Øverst i den mættede zone er der en høj hydraulisk ledningsevne (lokalt helt op til 5 x 10-3 m/s i de groveste sekvenser), mens den hydrauliske ledningsevne ca m u. t. er betydeligt lavere (5 x 10-4 til 5 x 10-5 m/s). I forbindelse med en af Sønderjyllands Amt gennemført prøvepumpning af boring DGU ved Bodumvej nordøst for Rødekro er der i et dybtliggende magasin, Ribe Formationen ca. kote 80 m DNN til 115 m DNN, bestemt transmissiviteter på 7-8 x 10-3 m/s. Prøvepumpningsundersøgelsen viste 16/49

17 desuden, at der var god hydraulisk kontakt til en boring, DGU , som er filtersat i samme dybde i kvartære smeltevandsaflejringer m fra pumpeboringen. Det vurderes på grundlag heraf, at de vandførende kvartære aflejringer og de dybtliggende miocæne vandførende aflejringer er i direkte hydraulisk kontakt med hinanden ved Rødekro. Ud fra potentialerne i de enkelte filtre i undersøgelsesboringer med flere filtre ses, at der generelt er en lille nedadrettet gradient i grundvandspotentialet mellem de øverste og de nederste filtre. På Rise Vandværk er der imidlertid en beskeden opadrettet gradient mellem potentialet i filteret m u. t. i boring DGU og filteret 16,8-19,8 m u. t. i boring DGU Lagene af smeltevands og grus, hvori boringerne er filtersat, er adskilt af et morænelerslag m u. t. og et lag af smeltevandsler ,5 m u. t. Grundvandspotentialerne blev bestemt, efter at indvindingen fra boringerne havde været stoppet i ca. 12 timer natten mellem den og den Vandindvinding Omkring Rødekro foregår der grundvandsindvinding fra både vandværker, enkelt indvindingsanlæg og markvandingsboringer. De største indvindinger foregår på Rødekro og Rise Vandværker. Rødekro Vandværk oppumpede i 2002 ca m 3 grundvand fra det nordlige vandværk og ca m 3 fra det sydlige vandværk, mens Rise Vandværk oppumpede m 3. Vandværkernes beliggenhed fremgår af oversigtskortet figur 1. Ved Rødekro Vandværk Nord sker indvindingen fra boringer der er filtersat 16,5-26,6 m u. t., m u. t. og m u. t., mens indvindingen ved Rødekro Vandværk Syd sker fra en boring, der er filtersat m u. t. Indvindingen ved Rise Vandværk foregår fra en boring, der er filtersat m u. t. En ældre boring, som er filtersat 16,8-19,8 m u. t. benyttes udelukkende i forbindelse med filterskylning på vandværket. Såvel ved Rødekro som ved Rise Vandværk foregår indvindingen fra de kvartære sand- og grusaflejringer. 17/49

18 6 Grundvands- og stoftransportmodel I forbindelse med gennemførelsen af risikovurderingen overfor forureningen fra det tidligere renseri på Fladhøjvej 1 er der opstillet en grundvandsmodel. I dette afsnit gives en sammenfatning af modelarbejdet. For en mere udførlig beskrivelse henvises til /6/. 6.1 Opbygning af grundvandsmodellen Formål Formålene med modellen er følgende: 1) Modellen kan beskrive spredningen af klorerede opløsningsmidler i grundvandet fra forureningen ved det tidligere renseri - dvs. dels simulere den aktuelle faneudbredelse og dels simulere fremtidige faneudbredelser - samt vurdere stoffjernelsesrater under hensyntagen til naturlig nedbrydning. 2) Modellen kan anvendes til at afprøve forskellige afværgestrategier overfor forureningen ved det tidligere renseri. 3) Modellen kan anvendes til en risikovurdering overfor de dybe sandmagasiner (kvartære smeltevandsaflejringer samt de miocæne Ribe og Arnum Formationer). 4) Strømningsdelen af modellen er anvendt af NIRAS til simulering af udvaskning af nitrat og forbrug af reduktionskapacitet, modellering af vandværksoplande, estimering af drikkevandets alder mv. i forbindelse med amtets indsatskortlægning Opbygning og nøjagtighed af modellen Grundvandsmodellen består af to sammenkoblede moduler. Det ene modul består af en strømningsmodel, der kan beregne strømningen i grundvandsmagasinerne. Det andet modul består af en stoftransportmodel, der kan beskrive spredningen og nedbrydningen af klorerede opløsningsmidler. Stoftransportmodulet er koblet til strømningsmodulet, således at spredningen af forureningen styres af grundvandsstrømningen Afgrænsning af modelområde Undervejs i projektet er modelområdet udvidet fra kun at dække området omkring og syd for det tidligere renseri til ligeledes at dække et større areal nord for Rødekro, således at NIRAS også kan anvende modellen i forbindelse med indsatskortlægningen. Det oprindelige samt det udvidede modelområde er vist på figur 6.1. Det oprindelige modelområde måler 3x5 km, mens det udvidede modelområde måler 4x8 km og således dækker et areal på 32 km 2. Det udvidede område dækker både oplandene til Rødekro og Rise vandværker samt området syd for det tidligere renseri, hvor fanen med klorerede stoffer er observeret. Modellen baseres på celler, der måler 50x50 meter. Stoftransporten simuleres kun i et delområde, og der anvendes her 25x25 meter celler. 18/49

19 Figur 6.1: Det udvidede modelområde (rød) samt det oprindelige HME modelområde (blå) Geologisk model Den geologiske model, der er anvendt ved opsætningen af grundvandsmodellen er baseret på en geologisk model af NIRAS opsat i GeoEditor. Datagrundlaget fra NIRAS model er udtrukket og suppleret med information fra en række boringer lige omkring det tidligere renseri. I tabel 6.1 er vist en oversigt over den geologiske model. For en detaljeret beskrivelse henvises til /5/. Periode Geologisk enhed Enhed Top Bund Antal lag Yngre Weichsel sand + 4B+4C Terræn 4a 3 senglaciale hedeslettesand Weichsel morænekompleks 4A 4a 3d 2 Tertiære aflejringer Kvartære aflejringer Saale/Weichsel 3D 3d 3c 3 smeltevandsaflejri nger Saale morænekompleks, måske 3C 3c 3b 2 Drethefremstød Saale smeltevandsaflejringer 3B 3b 3a 3 Saale morænekompleks, måske 3A 3a 2c 2 Warthefremstød Smeltevandsaflejringer 2C 2c 2b 1 Morænekompleks 2B 2b 2a 1 Smeltevandssand 2A 2a 1c 1 Tertiært ler 1c Top Arnum 1 Arnum formationen Top Arnum Top Ribe 1 Ribe formationen Top Ribe??? 1 Vejle fjord formationen??? Top Palæogen 1 Total 22 Tabel 6.1: Geologisk model. 19/49

20 6.1.5 Inputdata Modellen anvender data for infiltration, grundvandsindvinding og kildestyrke for klorerede opløsningsmidler Infiltration: Infiltrationen til modellen er digitaliseret ud fra et billede over nettoinfiltrationen beregnet af NIRAS. Grundvandsindvinding: Grundvandsindvindingen inden for modelområdet omfatter indvinding fra vandværker og markvandinger. Data for indvindingen er udtrukket fra Sønderjyllands Amts database og er leveret af amtet Modelværktøj, modelkoder og kalibreringsmetode Grundvandsstrømningen simuleres med MODFLOW, og er opsat med Groundwater Modeling Systems (GMS) brugerfladen version 5.1. I forbindelse med kalibrering af modellen er der anvendt PEST til invers modellering og parameter optimering. Der er ligeledes anvendt den teknik, der hedder pilot points, for at finkalibrere ledningsevnen i de øverste sandmagasiner, således at forureningsfanens forløb simuleres helt eksakt. Der er anvendt constant head randbetingelser langs hele randen af modellen. Potentialet er beregnet ud fra pejlinger foretaget af Orbicon og NIRAS. Strømningsmodellen er kalibreret ved justering af de hydrauliske ledningsevner samt den vertikale anisotropi i modellen. Under kalibreringen er modellen gradvist gjort kompleks, og der er gradvist anvendt flere frie parametre. Stoftransportmodellen er kalibreret ved justering af porøsiteten i modellen samt ved justering af stoffernes nedbrydningsrater (sorption) Søer, vandløb og dræn Mølleå, der løber ud i Åbenrå Fjord, har sit udspring i en række kildevæld nordøst for Rise. Der foregår en stor afdræning gennem vandløbet, der derfor er medtaget i modellen og indlagt med angivelse af koter. Rødåen samt moser og grusgrave i den resterende del af modelområdet er ikke medtaget i modellen. 6.2 Implementering af stoftransport Valg af kemiske parametre I modellen modelleres transporten og nedbrydningen af følgende fire stoffer - PCE (Tetraklorethylen) - TCE (Triklorethylen) - DCE (Diklorethylen) - VC (Vinylklorid) Inputfunktion Modellen simulerer kun den mættede zone. Inputtet til modellen består derfor af den mængde stof, der hvert år udvaskes til den mættede zone. Dette betegnes herefter kildekoncentrationen. Modellen simulerer ikke den nedbrydning, der foregår i den mængde forurening, der ligger fastbundet i den umættede zone. 20/49

21 Produktionen på det tidligere renseri blev påbegyndt i Der foreligger ingen detaljerede oplysninger om, hvornår forureningen med klorerede stoffer er foregået. Der er derfor anvendt følgende antagelser: Der sker en forurening med PCE. Forureningen er startet i Kildekoncentrationen er steget fra 1968 til Efter 1980 har kildekoncentrationen været konstant. Forureningen tilføres modellen sammen med infiltration, og mængden af stofinput defineres derfor af koncentrationen i infiltrationen. En simplificeret inputfunktion til modellen er vist i figur 6.2. Det er værdien af C max i kildeområderne, der kalibreres. Koncentration C max Tid Figur 6.2: Simplificeret inputfunktion for kildekoncentration. På baggrund af målte koncentrationer af PCE i jord og grundvand ved det tidligere renseri er det i vurderet, at den årlige frigivelse af PCE fra den umættede zone og fra fri fase i den mættede zone er mellem 5 og 50 kg/år /9/. Tilføres modellen 50 kg pr. år opnås en koncentration af PCE i kildeområdet på ca µg/l. Dette svarer godt til de målte maksimale koncentrationer af PCE, der ligger mellem og µg/l, og det er derfor valgt at tilføre modellen 50 kg PCE/år. Fordeles massen i de 300 mm, der årligt tilføres modellen som infiltration, så er koncentration i infiltrationen, C max, µg/l. Figur 6.3: Områder hvor der foregår udvaskning af klorerede stoffer. Vest Nord Syd Det er antaget, at udvaskningen af klorerede stoffer er koncentreret om tre områder; Vest, Nord og Syd. Hver kilde simuleres med en 25x25 meter celle. Placeringerne er vist i figur /49

22 6.2.3 Modelleringskoncept Stoftransporten og nedbrydningen af de klorerede stoffer modelleres med koden RT3D, der indgår som model i GMS. RT3D er valgt, da den kan simulere sekventiel nedbrydning af stoffer. Advektion Stoftransportmodellen, der beskriver spredningen og nedbrydningen af de klorerede opløsningsmidler, er baseret på den opstillede strømningsmodel, således at stofferne advektivt følger vandets strømning. Sorption Det er vurderet, at sorptionen af de klorerede stoffer kan modelleres med en lineær isotherm, hvor sorptionen, K d, og dermed retardationen, R, af de klorerede stoffer afhænger dels af stoffernes og jordens densitet og dels af kulstofindholdet i jorden. Værdierne i tabel 6.2 er beregnet på baggrund af metoden beskrevet i JAGG. K d [l/kg] R Kulstofindhold [%] Kultofindhold [%] 0,05 0,1 0,2 0,05 0,1 0,2 PCE 0,07 0,14 0,29 1,35 1,70 2,41 TCE 0,03 0,06 0,12 1,15 1,30 1,61 DCE 0,01 0,01 0,02 1,03 1,06 1,12 VC 0,00 0,00 0,01 1,01 1, Tabel 6.2: Beregnede K d - og retardationsværdier Nedbrydning Der er tydelige tegn på, at der foregår en vis nedbrydning af de klorede stoffer under og nedstrøms det tidligere renseri, da der er målt meget høje koncentrationer af TCE og DCE, og da mængden af PCE reduceres markant med afstanden til det tidligere renseri. Nedbrydningen af stofferne modelleres som en 1. ordens reaktion. I tabel 6.3 er listet de nedbrydningsrater for stofferne, der er angivet i JAGG /7/. Nedbrydningsrate [d -1 ] Nedbrydningsrate [s -1 ] Redoxforhold Redoxforhold Anaerob Aerob Anaerob Aerob PCE , , TCE , , DCE , , VC ,01 4, , , Tabel 6.3: Nedbrydningsrater efter JAGG /7/. 22/49

23 Under kalibreringen af nedbrydningsraterne er det sikret, at raterne ligger inden for intervallerne angivet i tabel 6.3. Undtagelsen er i området umiddelbart omkring det tidligere renseri. Der er her målt høje værdier af TCE, DCE og VC. Dette kan skyldes, at stofferne enten findes som urenhed i den anvendte PCE, eller at stofferne er dannet ved nedbrydning af PCE. Erfaringsmæssigt findes der ofte et par procent TCE som urenhed i PCE, ligesom der findes en mindre mængde DCE. I de boringer, hvor der er målt over µg TCE/l, udgør TCE mellem 1 og 6% og kan således godt være urenhed. I andre boringer er andelen dog højere, hvilket indikerer nedbrydning. Dette stemmer overens med, at der lokalt findes en forurening med oliestoffer omkring det tidligere renseri, der medfører mere gunstige forhold for nedbrydning. De højere nedbrydningsrater dækker derfor over såvel reel nedbrydning som urenhed. I forbindelse med risikovurderingen er det underordnet, hvorvidt TCE, DCE og VC er tilført grundvandssystemet som urenhed eller ved nedbrydning. Ses der på redoxforholdene, fremgår det, at der er aerobe forhold i langt de fleste boringer, der er filtersat over kote +30 m DNN. Aerobe forhold er her tolket som et nitratindhold over 5 mg/l, et sulfatindhold over 20 mg/l og et jernindhold under 0,2 mg/l. I modellen er det derfor defineret, at der kun er aerobe forhold i det øverste lag af modellen, mens der er anaerobe forhold i de underliggende lag. Ca. 900 meter nedstrøms det tidligere renseri sker der et markant skift i redoxforholdene, idet forholdene ændres fra manganreducerende til jernreducerende forhold. Dette er vist i figur 6.4. Figur 6.4: Redoxforhold i grundvandsmodellen. Manganreducerende Jernreducerende Skiftet stemmer overens med, at et lerlag beliggende omkring kote +20 meter DNN stopper her, og der sker en opblanding af grundvand, der strømmer hhv. over og under lerlaget. Nedbrydningspotentialet for de klorerede stoffer er højere i den jernreducerende zone, hvilket ses ved at PCE- og TCE-koncentrationer falder hurtigt. 23/49

24 Nedbrydningsraterne i grundvandsmagasinerne må forventes at ligge i den lave ende af værdierne i tabel 6.3, da højere nedbrydningsrater for reduktiv deklorering typisk først ses under sulfatreducerende forhold. 6.3 Simuleringer Det er valgt at gennemføre fem scenarieberegninger med den opstillede model. Forskellen på scenarierne ligger i, hvor høj en grad af reduktiv deklorering og oxidation der sker af de klorerede stoffer. I scenarierne er det antaget, at der kun sker nedbrydning af DCE i den jernreducerende zone. Det skal hertil bemærkes, at foreløbige resultater fra isotopfraktioneringen ikke viser, at der sker en oxidation af DCE i den manganreducerende zone. Dette kan dog skyldes, at oxidationen kan være kamufleret af en fortsat dannelse af DCE ved reduktiv deklorering af TCE til DCE. Scenarium A: Normal reduktiv deklorering Dette scenarium svarer til den nedbrydning, der normalt foregår ved reduktiv deklorering under manganreducerende og under jernreducerende forhold. Der sker kun nedbrydning af PCE og TCE, hvilket medfører ophobning af DCE. Scenarium B: Worst case reduktiv deklorering Dette scenarium medfører det mest kritiske indhold af klorerede opløsningsmidler ved reduktiv deklorering. Under manganreducerende forhold sker der nedbrydning af PCE og TCE, mens der under jernreducerende forhold sker nedbrydning af PCE, TCE og DCE. Der sker således ophobning af VC, hvilket er mere kritisk end ophobningen af DCE i scenarium A. Scenarium C: Oxidation af DCE I dette scenarium sker der fortsat kun nedbrydning af PCE og TCE i den manganreducerende zone, mens der i den jernreducerende zone sker en direkte oxidation af DCE. I denne situation dannes der således ikke VC. Scenarium D: Oxidation af VC I dette scenarium sker der igen kun nedbrydning af PCE og TCE i den manganreducerende zone, mens der i den jernreducerende zone sker en reduktiv deklorering af DCE og en videre oxidation af VC. Oxidationen af VC foregår så hurtigt, at der stort set ikke ses ophobning af stoffet. Modellen er kalibreret under antagelse af, at det er scenarium D, der reelt finder sted i forureningsfanen. Der sker således nedbrydning af såvel DCE som VC i den jernreducerende zone. Reelt er det dog svært at skelne mellem scenarium C og D, da der stort set ikke observeres VC. Dette kan skyldes, at det enten ikke dannes (scenarium C), eller at det dannes og oxideres hurtigt (scenarium D). Scenarium E: Uden fjernelse af kilde ved det tidligere renseri I alle scenarierne A til D er det antaget, at der fra 2007 ikke sker nogen udvaskning af klorerede stoffer fra kildeområdet. I scenarium E undersøges det, hvad der ville være sket, hvis der ikke var blevet foretaget en oprensning af kilden. Herudover anvendes samme forudsætninger som i scenarium D. Data for de fem scenarier er samlet i tabel /49

25 Scenarium Manganreducerende forhold Jernreducerende forhold Nedbrydes Nedbrydes ikke Nedbrydes Nedbrydes ikke A PCE, TCE DCE, VC PCE, TCE DCE, VC B PCE, TCE DCE, VC PCE, TCE, DCE VC C PCE, TCE DCE, VC PCE, TCE, DCE * D PCE, TCE DCE, VC PCE, TCE, DCE, VC E PCE, TCE DCE, VC PCE, TCE, DCE, VC * Der sker oxidation af DCE, så VC dannes ikke Tabel 6.4: Simulerede scenarier. Resultaterne af scenarierne er beskrevet i afsnit Kalibrering af stoftransportmodel Modellen er kalibreret mod målte koncentrationer af PCE, TCE, DCE og VC ved tilpasning af stoffernes kildekoncentration (kun inputfelterne nord og syd), nedbrydningsraterne i lagene samt porøsiteten i beregningslagene. Der er antaget en konstant porøsitet på 30 % i alle de sandede aflejringer og en konstant porøsitet på 15 % i alle lerede aflejringer. Det er ved kalibreringen af kildestyrkerne antaget, at der kun sker forurening med PCE ved det tidligere renseri. Det TCE, DCE og VC, der observeres i grundvandet, er dannet ved nedbrydning af PCE. Endelig er det antaget, at det er nedbrydningsforholdene fra scenarium D, der er gældende. Kildekoncentrationen ved det primære forureningsområde ( Vest ) er ikke kalibreret, men beregnet på grundlag af en årlig infiltration på 300 mm samt antagelse om en årlig frigivelse af 50 kg PCE. Dette er uddybet i afsnit De 50 kg er efterfølgende omregnet til den tilsvarende koncentration i infiltrationen. Kildekoncentrationerne ved område Nord og Øst er kalibreret mod observerede værdier i henholdsvis boring B13 og B15. Kildeområde Kildekoncentration Stofflux Koncentration i infiltration [μg/l] [kg/år] [µg/l] Vest Nord 431 0, Øst 217 0, Tabel 6.5: Kildekoncentrationer og stoffluxe samt koncentration af PCE i infiltrationen. De kalibrerede nedbrydningsrater er angivet i tabel 6.6. I kildeområderne er der påvist en forurening med kulbrinter. Denne forurening er med til at skabe bedre betingelser for nedbrydning. I de tre kildeområder er der derfor anvendt højere nedbrydningsrater end angivet i tabel 6.6. Nedbrydningsrate [s -1 ] Lag 1 (aerob/nitrat red.) 2-22 (manganreducerende) 2-22 (jernreducerende.) PCE , TCE , DCE 0 0 1, VC 0 0 4, Tabel 6.6: Kalibrerede nedbrydningsrater. 25/49

26 Nedbrydningsraterne i lagene 3 til 22 ligger inden for intervallerne i tabel 6.3 bortset fra VC i den jernreducerende zone. Nedbrydningsraten er her markant højere, end raterne angivet i JAGG /7/. Dette kan muligvis skyldes, at DCE enten nedbrydes ved oxidation (hvorved der ikke dannes VC), eller at VC nedbrydes ved oxidation under jernreducerende forhold, forudsat at de oxidative rater er højere end de typiske reduktive rater. Nedbrydningsraterne i selve kildeområdet er som forventet højere end de generelle nedbrydningsrater. Det skal igen bemærkes, at de påviste nedbrydningsprodukter vurderes at stamme dels fra urenheder i det anvendte PCE og dels fra nedbrydning af PCE. 6.5 Kalibrering af klorerede stoffer Modellen er kalibreret op mod målte koncentrationer af PCE, TCE, DCE og VC ned gennem fanen og på tværs af fanen, jf. bilag 5.1 til 5.4. Den beregnede udbredelse af fanen i år 2005 er vist i bilag 9. Bilaget viser udbredelsen af hvert af de fire stoffer i modellens øverste 14 beregningslag for scenarium D i år To geologiske profilsnit langs fanen er vist i figur 6.5. Placeringen af snittene er vist i figur 6.6 på næste side. Figur 6.5: Nord-syd gående geologiske profilsnit (venstre) og øst-vest gående profilsnit (højre). 26/49

27 Figur 6.6: Placering af profilsnit. Af profilsnittene ses det, at beregningslagene ikke har konstant mægtighed og varierer i dybde. Plottene i bilag 9 er udtrukket for de enkelte beregningslag og viser således ikke fanens position i et fast koteinterval. Lerlaget i beregningslag 9 og 10 (geologisk enhed 3C) beliggende omkring kote 0 meter DNN er afgørende for forureningsspredningen, idet der simuleres en fane såvel over som under dette lerlag. Fanen over lerlaget spredes i en sydøstlig retning og simuleres til at blive trukket over i kildevældet øst for Rise, mens fanen under lerlaget spredes i en mere syd/sydøstlig retning. Det ses i bilag 9, at alle de klorerede stoffer følger den generelle strømningsretning mod syd mellem kildeområdet og Ringvejen, hvorefter de drejer mod øst. Modellen simulerer, at centrum af fanen ligger små 100 meter for langt mod vest på strækningen mellem det tidligere renseri og området nord for Fladhøjskolen i forhold til de målte værdier. For samtlige stoffer ses i beregningslag 9 en opkoncentrering af stofferne i den nordlige del af området nord for skolen. Dette er ikke en reel opkoncentrering, men skyldes, at beregningslag 9 på dette sted har en meget lille mægtighed, hvilket giver problemer for modellens beregninger. Det samme gør sig gældende for PCE syd for det tidligere renseri i beregningslag 4 og 5, hvor koncentrationen kun stiger pga. skift fra store til meget tynde beregningslag. PCE: Modellen simulerer, at der i grundvandvandet i de øvre sandlag er over µg PCE/l i området mellem det tidligere renseri og søen ca. 400 m syd for herfor. Dette stemmer overens med, at der er målt over µg/l i både B16 og B21 og op til 765 µg/l i B20. Nord for Fladhøjskolen ses en opkoncentrering i beregningslag 9. Denne er som før nævnt ikke reel, men skyldes at modellen har problemer med at regne på meget tynde lag. Modellen simulerer en koncentration i centrum af fanen til at ligge mellem 100 og µg/l mellem søen og rækken af boringer nord for Fladhøjskolen. Dette stemmer overens med de målte værdier. Herfra og videre mod syd sker der et kraftigt fald i PCE-koncentrationen, idet PCE-fanen rammer de jernreducerende forhold, hvor nedbrydningsraten er en faktor 10 højere. Modellen simulerer derfor stort set ikke koncentrationer over 0,01 µg/l syd for Ringvejen. Dette stemmer igen overens med, at der ikke er målt PCE nedstrøms boring B46. Der simuleres kun i meget begrænset omfang PCE under lerlaget i beregningslag 9 og 10, svarende til morænelerslaget beliggende omkring 0 meter DNN. Generelt ligger de simulerede koncentrationer i centrum af fanen inden for en faktor 10 af de målte. Usikkerheden er større i fanens flanker. 27/49

28 TCE: Udbredelsen af TCE fanen følger PCE-fanen. Der ses koncentrationer på over µg/l omkring kilden ved det tidligere renseri og op til 600 meter syd herfor. Den simulerede koncentration stemmer godt overens med det målte i selve kildeområdet, men er for høj indtil 600 meter syd for det tidligere renseri. Det skal igen bemærkes, at en stor del af TCE en kan stamme fra urenheder i den anvendte PCE. Mellem 600 og 900 m nedstrøms det tidligere renseri simuleres en maksimal koncentration på mellem 100 og µg/l. Dette stemmer overens med, at der er målt op til 325 µg/l i boring B28. Ved rækken af moniteringsboringer nord for Fladhøjskolen simuleres en maksimal koncentration på ca. 20 µg/l, hvilket passer godt med, at der maksimalt er målt 49 µg/l i boring B29. TCE bliver hurtigt nedbrudt omkring Fladhøjskolen, idet fanen her har ramt zonen med jernreducerende forhold. Syd for Ringvejen ses stort set ikke TCE, hvilket stemmer overens med, at der ikke er målt TCE nedstrøms boring B60. Der ses som for PCE kun i meget begrænset omfang TCE under lerlaget i beregningslag 9 og 10. Det vurderes, som for PCE, at de simulerede koncentrationer i centrum af fanen er inden for en faktor 10 af de målte, mens usikkerheden er større i fanens flanker. Nær kilden simulerer modellen for høje koncentrationer. DCE: Der ses høje koncentrationer af DCE helt lokalt i kildeområdet, hvilket enten skyldes tilførsel som urenhed sammen med PCE eller skyldes nedbrydning af PCE og TCE i forbindelse med olieforureningen. I modellen er det antaget, at alt DCE er dannet ved nedbrydning. Den maksimale koncentration af DCE i kildeområdet simuleres til ca. 400 µg/l, hvor der er målt over µg/l. Omvendt simulerer modellen op til µg/l ca. 500 meter nedstrøms det tidligere renseri i et område, hvor der kun er målt op til ca. 200 µg/l. Der er således en forskydning i DCE-koncentrationen i den mest opstrøms del af fanen. Ved rækken af boringer nord for Fladhøjskolen simulerer modellen op til 300 µg/l, hvilket stemmer overens med, at der maksimalt er målt 633 µg/l i boring B34. Der er fortsat høje koncentrationer nedstrøms Fladhøjskolen. Ved Ringvejen simulerer modellen ca. 50 µg/l både over og under lerlaget i beregningslag 9 og 10 (geologisk enhed 3C). Dette passer godt med, at der er i boring B58 er målt hhv. 100 og 82 µg/l. Ved jernbanen simulerer modellen ca. 20 µg/l, hvor der maksimalt er målt 70 µg/l i boring B61. Mellem jernbanen og Rise simulerer modellen mellem 0,1 og 10 µg DCE/l, hvilket passer godt med, at der maksimalt er målt 5,6 µg DCE/l i boringerne B64-B67. DCE er det stof, der simuleres til at blive transporteret længst, og i beregningslagene 7 og 8 (svarende til geologisk enhed 3D, der er et smeltevandslag) er stoffet nået til Rise. Modellen simulerer ligeledes en fane under lerlaget i beregningslag 9 og 10. Der findes ingen boringer, der kan verificere det simulerede koncentrationsniveau her. Modellen simulerer fronten af den nedre fane under lerlaget til at befinde sig mellem jernbanen og Hærvejen syd for Rødekro. Det skal her bemærkes, jf. afsnit 5.2, at fanen på baggrund af målte potentialer i boringer fil- 28/49

29 tersat under lerlaget, forventes at ligge længere mod vest, sandsynligvis i nærheden af jernbanen. Generelt vurderes DCE-koncentrationen i centrum af fanen simuleret med en præcision på ca. en faktor 10 i den del af fanen, der ligger nedstrøms Fladhøjskolen. VC: Omkring det tidligere renseri sker der lokalt en nedbrydning af DCE til VC pga. olieforureningen. Der er maksimalt målt 95 µg/l, hvor modellen kun simulerer 2 µg/l. Mellem det tidligere renseri og Fladhøjskolen måles stort set intet VC, hvilket ligeledes simuleres med modellen. Ved skiftet fra manganreducerende til jernreducerende forhold simuleres i modellen en stor stigning i VC-koncentrationen. Dette passer ikke med målte værdier, og modellen overestimerer derfor VC-koncentrationen i dette område. Mellem Ringvejen og Rise er der god overensstemmelse mellem målte koncentrationer og model, hvor begge viser et koncentrationsniveau mellem 0,01 og 1 µg VC/l. VC spredes som DCE i en fane såvel over som under lerlaget i beregningslag 9 og 10. Over lerlaget er fanen i 2005 nået til Rise, mens den under lerlaget næsten er nået til Hærvejen. Det skal som for DCE bemærkes, at målte potentialer i boringer filtersat under lerlaget indikerer, at den nedre fane ligger længere mod vest og sandsynligvis i nærheden af jernbanen. VC-koncentrationen i centrum af fanen vurderes generelt simuleret med en præcision på ca. en faktor 10 bortset fra strækningen fra kildeområdet til omkring området nord for Fladhøjskolen. Usikkerheden er større nedstrøms Fladhøjskolen specielt for den nedre fane. 6.6 Flux af klorerede stoffer Den samlede flux af klorerede stoffer i forureningsfanen i år 2005 er beregnet ved rækken af boringer nord for Fladhøjskolen. Fluxen er beregnet ved at udtrække data for strømning og koncentration af de klorerede stoffer fra grundvandsmodellen. Data for fluxen er sammenfattet i tabel 6.7. Total flux PCE ækv. Fordeling af fane [%] [kg/år] [kg/år] Enhed 4B + 4C 3D 3B Øvrige lag PCE 1,1 1, TCE 0,9 1, DCE 13,8 23, VC 0,2 0, I alt 16,0 26,3 Tabel 6.7: Flux af klorerede stoffer nord for Fladhøjskolen. Fra tabellen ses det, at den samlede flux er på 16 kg/år, hvilket omregnet svarer til 26,3 kg PCE/år. Modellen tilføres 50 kg PCE/år fra 1980 og frem. Forskellen i stofmængde skyldes nedbrydning af VC dels lokalt i kildeområdet og dels i den jernreducerende zone i fanen nedstrøms herfor. Størstedelen af forureningen passerer gennem de to øverste geologiske sandaflejringer (enhed 4B + 4C og 3D), mens en mindre del passerer gennem det dybere sandlag (enhed 3B). Strømningen gennem Øvrige lag dækker primært 29/49

30 over strømning gennem beregningslag 9. Dette lag består i det meste af modellen af ler, men i det område, hvor fluxen beregnes, består laget af sand. Fluxen er beregnet for et tværsnit lidt syd for området, hvor redoxforholdene skifter fra mangan- til jernreducerende forhold. En stor andel af PCE og TCE omsættes derfor, hvorfor der ses en højere andel af DCE og VC i dette lag. Dette stemmer overens med, at der ses en højere andel DCE og VC i de dybe filtre i boringerne i dette område. 6.7 Tidsmæssig udbredelse af forureningsfaner I bilag 10 er udbredelsen af de klorerede stoffer vist for beregningslagene 7 og 11. Disse lag svarer til de geologiske smeltevandsaflejringer kaldet enhed 3D og 3C beliggende hhv. over og under lerlaget i beregningslag 9 og 10. Lagene viser således udbredelsen af hhv. de øvre og de nedre PCE- og DCE-faner. Der er ikke optegnet kort for hhv. TCE og VC, da de har samme tendens som hhv. PCE og DCE, jf. dybdeudbredelserne i bilag 9. Det er som tidligere nævnt antaget, at forureningen med PCE er startet i For PCE ses først et gennembrud til lag 7 og lag 11 i I perioden fra 1980 til 1990 vokser både den øvre og den nedre PCE-fane hurtigt i udbredelse, mens begge faner fra 2001 til 2021 stort set ikke ændrer sig. Modellen simulerer derfor den øvre og den nedre PCE-fane til at have nået eller være tæt på at nå stationære forhold i 2005 pga. naturlig nedbrydning. I 2025 ses en effekt af fjernelsen af kilden, i det koncentrationen af PCE falder i såvel øvre som nedre fane. For DCE ses ligeledes et gennembrud til både beregningslag 7 og 11 i år Den øvre DCE-fane vokser i hele perioden fra 1980 til 2025, dog med en mere begrænset vækst fra 2001 og frem. Den nedre DCE-fane vokser ligeledes i hele den simulerede periode, dog med en langsommere hastighed i perioden fra 2001 og frem. Der ses aftagende koncentrationer i 2021 og 2025 som følge af afværgeforanstaltningerne. Simuleringer viser generelt en stigende koncentration af DCE i boringerne B47, B58, B60, B61 og B64, hvilket bekræfter modellens resultater. Der er derfor flere tegn på, at DCE-fanen og sandsynligvis også VC-fanen ikke er stationær. 6.8 Effekt af nedbrydning (gennemgang af scenarier) I bilag 11 er der samlet en række resultater fra scenarierne A til E. Der er antaget at foregå nedbrydning af PCE og TCE i såvel den manganreducerende som i den jernreducerende zone i alle scenarier, og der er anvendt samme nedbrydningsrate i alle scenarier. Der ses derfor samme udbredelse af PCE og TCE i både øvre og nedre fane i 2005 for alle scenarier. I 2025 ses der et fald i PCE- og TCE-koncentrationen i øvre og nedre fane for scenarierne A til D, da disse scenarier regner med en oprensning af kildeområdet fra I scenarium E fastholdes der en konstant belastning med PCE i kildeområdet, hvorfor PCE- og TCE-koncentrationerne stort set er uændrede i forhold til Der foregår ikke nedbrydning af DCE i scenarium A, mens det er antaget, at DCE nedbrydes i alle de andre scenarier enten ved reduktiv deklorering (scenarium B, D og E) eller ved oxidation (scenarium C). Der er anvendt samme rate for reduktiv deklorering og oxidation, hvorfor udbredelsen af DCE er ens for disse scenarier. Scenariet uden nedbrydning (scenarium A) medfører langt 30/49

31 højere koncentrationer, hvilket ikke stemmer godt overens med det målte. I 2025 aftager fanen for scenarier B-D, mens fanen for scenarium E er konstant, da der fortsat sker forurening fra det tidligere renseri. Scenariet uden nedbrydning medfører en kraftig vækst i fanens udbredelse. Konklusionerne gælder for både øvre og nedre fane. I scenarierne A og C dannes intet VC, da der er antaget at ske enten ophobning af DCE (scenarium A) eller oxidation af DCE (scenarium C), hvorved der ikke dannes VC. I scenarium D og E foregår der nedbrydning af VC, hvorfor der kun ses forholdsvis lave koncentrationer i øvre og nedre fane. For scenariet med oprensning (scenarium D) ses et lille fald i koncentrationen fra 2005 til 2025, mens der i scenariet med fastholdt forurening (scenarium E) stort set er uændrede forhold fra 2005 til I scenarium B er det antaget, at der sker ophobning af VC. Dette vil ifølge modellen medføre kraftigt forhøjede koncentrationer i øvre og nedre fane, hvilket ikke stemmer overens med, hvad der er målt i boringerne i området. Samlet vurderes det, at det er scenarierne C og D, der bedst afspejler, hvad der reelt foregår i grundvandsmagasinerne, mens scenarierne A og B vurderes at være forholdsvis urealistiske, da de medfører markant højere koncentrationer af DCE og VC i forhold til, hvad der reelt er målt i grundvandet. 6.9 Usikkerhed på simuleringer De simulerende faner beskrevet i afsnit 6.5 er behæftet med usikkerhed, der primært kan henføres til tre områder: o Den hydrauliske ledningsevne i de øvre sandmagasiner. o De hydrogeologiske forhold omkring kildevældet øst for Rise. o Afgrænsningen af lerlaget i beregningslag 9 og Hydraulisk ledningsevne i sandmagasinerne Den hydrauliske ledningsevne i de øvre sandmagasiner, svarende til de geologiske enheder 4B, 4C, 3D og 3B, er vist i figur 6.7 på næste side. 31/49

32 Figur 6.7: Kalibreret hydraulisk ledningsevne i de øvre sandmagasiner. Det ses fra figuren, at ledningsevnen i sandlagene ligger mellem og m/s. Den højeste værdi er m/s. Der er en tendens til lavere ledningsevner i den østlige del af modelområdet. Ledningsevnerne er kalibreret ved den teknik, der hedder pilot points. Ledningsevnen i lagene interpoleres her ud fra en række punkter, hvor ledningsevnen er defineret. For at styre den simulerede fane, så den følger den målte fane, har det været nødvendigt at anvende en højere ledningsevne langs fanen og nogle steder en lavere ledningsevne på flanken af fanen. Der er stor usikkerhed på de fundne ledningsevner og det vurderes, at fanens drejning mod øst er en kombination af de hydrauliske ledningsevners fordeling samt afstrømningen gennem vandløbet øst for Rise Hydrogeologiske forhold omkring vandløb Udstrømningen til vandløbet øst for Rise styres af følgende parametre o Hvor dybt vandløbet defineres til at ligge. Jo dybere vandløbet ligger, desto mere vand trækkes der ud af grundvandssystemet. o Hvor høj den hydrauliske ledningsevne er i de beregningslag, hvor vandløbet ligger. Jo højere ledningsevnen er, desto mere vand trækkes der fra grundvandssystemet og ud i vandløbet. o Hvor høj konduktansen er i vandløbet. Jo højere konduktans, desto mere vand trækkes der fra grundvandssystemet og ud i vandløbet. Alle disse tre parametre er kalibrerede op mod målte potentialer i grundvandet samt den målte afstrømning i vandløbet. Både potentialerne og vandføringen er imidlertid behæftet med usikkerhed, hvorfor dybden på vandløbet, den hydrauliske ledningsevne samt vandløbskonduktansen også er usikre. Simuleringer med modellen viser, at der kun skal små ændringer til i de nævnte parametre, før fanen antager en anden retning og enten trækkes hurtigere ned i vandløbet og passerer nærmere forbi Rise Vandværk eller drejer mere mod syd og slet ikke trækkes ud i vandløbet. 32/49

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag

Læs mere

Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?

Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel? Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel? Sine Thorling Sørensen, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Miljø Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Mads Troldborg, The James Hutton

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model ATV Vintermøde 7. marts 2017 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) Klaus

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig. Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet

Læs mere

Bilag 1 Lindved Vandværk

Bilag 1 Lindved Vandværk Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding

Læs mere

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Bilag 5. Grundvandsmodelnotat

Bilag 5. Grundvandsmodelnotat Bilag 5 Grundvandsmodelnotat Notat GRUNDVANDSMODEL FOR LYNGE GRUSGRAV Modelnotat 20 aug. 2012 Projekt nr. 207488 Dokument nr. 124803153 Version 1 Udarbejdet af KiW Kontrolleret af AKO Godkendt af TBJ 1

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune

3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune 3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune Hinnerup Vandværk, Herredsvang (713.2.1) Vandværkets indvindingstilladelse er på 445. m 3 /år. Tilladelsen er den 18. november 1999 blevet gebyrnedsat fra oprindelig

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J. Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg

Læs mere

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:

Læs mere

Erfaringer fra et boringstransekt

Erfaringer fra et boringstransekt Erfaringer fra et boringstransekt Workshop Vintermøde 2018, onsdag den 7. marts Mads Møller, Katerina Tsitonaki, Bertil B. Carlson og Lars Larsen, Orbicon Nina Tuxen og Mette Munk Hansen, Region Hovedstaden

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning

Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning Regionshuset Holstebro Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Afslag på dispensation til

Læs mere

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV

Læs mere

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin

Læs mere

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse

Læs mere

Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune.

Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune. Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1 NOTAT Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune. Baggrund Ryegaard Grusgrav planlægger at indvinde

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Assendrup og Hovedgård

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Assendrup og Hovedgård Ansøgning om tilladelse til boringer ved Assendrup og Hovedgård Ansøgt kommune Horsens Kommune, Natur & Miljø Rådhustorvet 4 8700 Horsens Att.: Rasmus Rønde Møller og Gitte Bjørnholt Brok Oplysninger om

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe

Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe WORKSHOP ATV VINTERMØDE 2017-10 ÅR MED STIMULERET REDUKTIV DECHLORERING ERFARINGER OG UDFORDRINGER Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe Torben Højbjerg Jørgensen

Læs mere

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Bilag 1 Øster Snede Vandværk Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets

Læs mere

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune

Læs mere

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk

Læs mere

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby 2013-06-13 Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning af vand. GEO ønsker at undersøge muligheden for at erstatte den eksisterende

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Baseret på de indsamlede data er risikoen overfor grundvand, indvinding og recipienter vurderet.

Baseret på de indsamlede data er risikoen overfor grundvand, indvinding og recipienter vurderet. NOTAT Projekt Risikovurdering af solfangervæske ved Hadsten Varmeværk Kunde Hadsten Varmeværk Notat nr. 01 Dato 2018-03-16 Til Fra Kopi til Favrskov Kommune Camilla Holler Brændstrup Neder Hadsten Vandværk

Læs mere

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Bilag 1 Kragelund Vandværk ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår

Læs mere

Notat. 1. Formål. Allingvej rørbassin - forundersøgelser. : Bo Bonnerup. Til. : Jacob Goth, Charlotte Krohn

Notat. 1. Formål. Allingvej rørbassin - forundersøgelser. : Bo Bonnerup. Til. : Jacob Goth, Charlotte Krohn Notat Allingvej rørbassin - forundersøgelser Projekt: Allingvej rørbassin Udfærdiget af: Jacob Goth, Charlotte Krohn Projektnummer: 30.5228.41 Dato: 16. maj, 2018 Projektleder: Bo Bonnerup Kontrolleret

Læs mere

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i

Læs mere

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra

Læs mere

Dette notat beskriver beskrives beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grunde for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beskrives beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grunde for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til [Navn] Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat beskriver

Læs mere

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING NATURLIG NEDBRYDNING AF TJÆRESTOFER I GRUND- VANDSMAGASIN VURDERET VED ISOTOPFRAKTIONERING, SPECIFIKKE NEDBRYDNINGSPRODUKTER, LABORATORIE- FORSØG OG STOFTRANSPORTMODELLERING Civilingeniør, ph.d. Mette

Læs mere

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2 Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen? Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen Minakshi Dhanda, Region Hovedstaden Sine Thorling Sørensen, Region

Læs mere

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre

Læs mere

6.3 Redox- og nitratforhold

6.3 Redox- og nitratforhold Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge

Læs mere

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...

Læs mere

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG

ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG Civilingeniør, ph.d. Jacob Birk Jensen Afdelingsleder, civilingeniør, Lars Boye Mortensen NIRAS A/S Civilingeniør

Læs mere

MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer

MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer Delrapport 3 Svendborg, Bjerrebyvej 100 Henrik Steffensen, Jens Baumann & Jes Holm GEO Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld

Læs mere

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder

Læs mere

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll) NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR

Læs mere

Bilag 1 Daugård Vandværk

Bilag 1 Daugård Vandværk Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

BACH GRUPPEN A/S Industrivej Viborg. Att: Brian Sønderby

BACH GRUPPEN A/S Industrivej Viborg. Att: Brian Sønderby Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 10 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.raastoffer.rm.dk BACH GRUPPEN A/S Industrivej 22 8800 Viborg Att: Brian Sønderby Afslag på ansøgning om dispensation til

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgt kommune Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Grøndalsvej 1C 8260 Viby J miljoeogenergi@aarhus.dk Oplysninger om rådgiver Janni Thomsen,

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

COLAS Danmark Fabriksparken Glostrup

COLAS Danmark Fabriksparken Glostrup Regionshuset Horsens COLAS Danmark Fabriksparken 40 2600 Glostrup Miljø Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Afslag på ansøgning om dispensation til at tilføre jord til

Læs mere

OPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER

OPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER OPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER Gruppeleder, civilingeniør, ph.d. Thomas Hauerberg Larsen Orbicon ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK,

Læs mere

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC 10 1 3 4 6 7 9 10 11 15 14 19 13 47 16 Inderhavn 54 55 58 59 69 50 Slæbested 56 57 68 70 26a 26b 73 74 72 22 24 31 32 18b Fremtidig kanal 33 34 18a 17b 21 20 46 35 71 Nuværende kanal 23 30 29 Pier 52 53

Læs mere