Luthersalmer i Den danske Salmebog

Transkript

1 Luthersalmer i Den danske Salmebog Luther skrev en salme til næsten alle centrale punkter i det kristne budskab til dåb og nadver, ligesom til Fadervor og de ti bud, til kirkeår og højtider. Den danske salmebog er fyldt med gendigterninger af Luthers salmer 1 s Her er alle Luthersalmer i salmebogen. Vi skal kun læse dem med fed skrift. A: Originale salmer 9 Det kimer nu til julefest, 95 Fra Himlen højt kom budskab her 96 Fra Himlen kom en engel klar. 108 Lovet være du Jesus Krist 133 Med fred og fryd jeg farer hen 220 I dødens bånd vor frelser lå. 289 Nu bede vi den Helligånd 336 Vor Gud han er så fast en borg. 337 Behold os, Herre, ved dit ord fra 152. (HS S. 515, 50.) 338 Var Gud ej med os denne stund 39 Ak Gud, fra Himlen se herned 87 Nu fryde sig hver kristen mand 96 Af dybsens nød, o Gud til dig 53 Jeg lever og ved hvor længe fuldtræst: B Oversættelser og bearbejdelser 108 Lovet være du, Jesus Krist! 116 En søg og liflig klang 289 Nu bede vi den Helligånd 301 Kom, Helligånd, Gud Herre from 32 Herre Gud Fader i Himlen (Litaniet) 37 Vi tro, vi alle tro på Gud 61 Jesus Kristus er til stede! 95 Midt i livet er vi stedt 711 Forlen os Freden, Herre, nu 1 HS s. 513f. 1

2 9 1 Det kimer nu til julefest, det kimer for den høje gæst, som steg til lave hytter ned med nytårsgaver: fryd og fred. 2 O, kommer med til Davids by, hvor engle sjunge under sky; o, ganger med på marken ud, hvor hyrder høre nyt fra Gud! 3 Og lad os gå med stille sind som hyrderne til barnet ind, med glædestårer takke Gud for miskundhed og nådebud! O Jesus, verden vid og lang til vugge var dig dog for trang, for ringe, om med guld tilredt og perlestukken, silkebredt. 5 Men verdens ære, magt og guld for dig er ikkun støv og muld; i krybben lagt, i klude svøbt, et himmelsk liv du har mig købt. 6 Velan, min sjæl, så vær nu glad, og hold din jul i Davids stad, ja, pris din Gud i allen stund med liflig sang af hjertens grund! 7 Ja, sjunge hver, som sjunge kan: Nu tændtes lys i skyggers land, og ret som midnatshanen gol, blev Jakobs stjerne til en sol. 2 8 Nu kom han, patriarkers håb, med flammeord og Himmel-dåb; og barnet tyder nu i vang, hvad David dunkelt så og sang. 9 Kom, Jesus, vær vor hyttegæst, hold selv i os din julefest! Da skal med Davids-harpens klang dig takke højt vor nytårssang. Martin Luther N.F.S. Grundtvig Bearbejdet Jf. nr. 95. En populær salme, der slog bro mellem kirke og hjem idet den bruges begge steder. 1. "Vom Him-mel hoch, da komm ich her, ich bring euch gute neue Mär; der guten Mär bring ich so viel, davon ich singn und sagen will. 2. Euch ist ein Kindlein heut geborn von einer Jungfrau auserkorn, ein Kindelein so zart und fein, das soll eu'r Freund und Wonne sein. 3. Es ist der Herr Christ, unser Gott, / der will euch führn aus aller Not, er will eu'r Heiland selber sein, / von allen Sünden machen rein.. Er bringt euch alle Seligkeit, / die Gott der Vater hat bereit', dass ihr mit uns im Himmel-reich / sollst leben nun und ewiglich. 5. So merket nun das Zeichen recht: / die Krippe, Windelein so schlecht, da findet ihr das Kind gelegt, / das alle Welt erhält und trägt." 6. Des lasst uns alle fröhlich sein / und mit den Hirten gehn hinein, zu sehn, was Gott uns hat beschert, / mit seine m lieben Sohn verehrt. 7. Merk auf, mein Herz, und sieh dorthin; / was lie gt dort in dem Krippelein? Wes ist das schöne Kindelein? / Es ist das liebe Jesulein. 8. Sei mir willkommen, edler Gast! / Den Sünder nicht verschmähet hast und kommst ins Elend her zu mir: / wie soll ich immer danken dir? 9. Ach Herr, die Schöpfer aller Ding, / wie bist du worden so gering, dass du da liegst auf dürrem Gras, / davon ein Rind und Esel aß? 10. Und wär die Welt vielmal so weit, / von Edelste in und Gold bereit' so wär sie doch dir viel zu klein, / zu sein ein enges Wiegelein. 11. Der Sammet und die Seiden dein, / das ist grob Heu und Windelein, darauf du König groß und reich / herprangst, als wär's dein Himmelreich. 12. Das hat also gefallen dir, / die Wahrheit anzuzeigen mir, wie aller Welt Macht, Ehr und Gut / vor dir nichts gilt, nichts hilft noch tut. 13. Ach mein herzliebes Jesulein, / mach dir ein rein sanft Bettelein, zu ruhen in meins Herzens Schrein, / dass ich nimmer vergesse dein. 1. Davon ich allzeit fröhlich sei, / zu springen, singen immer frei das rechte Susaninne' schön, / mit Herzenslust den süßen Ton. 15. Lob, Ehr sei Gott im höchsten Thron, / der uns schenkt seinen ein'gen Sohn. Des freuet sich der Engel Schar / und singet uns solch neues Jahr. T: Martin Luther 1535 (EG 2) M: Martin Luther Mos 2,17 2

3 220 1 I dødens bånd vor frelser lå, for verdens synd hengivet, men herlig kunne han opstå og skænked mild os livet; thi er hans folk nu sjæleglad og takker Gud i allen stad og synger for Jesus Kristus: 2 Det var fuldstort et kæmpeværk den død at overvinde; for syndens skyld ej før så stærk var mand på jord at finde; thi trådte død os under fod, men Jesus knuste al dens mod, forstyrret har han dens rige. 3 Som en af os vor synd han bar, men han var selv uskyldig; dermed han døden fældet har, gjort al dens krav ugyldig; for os, som Jesus har til drot, den er sin egen skygge blot, sin brod haver døden mistet. Det var en tvekamp underfuld, da liv og død de brødes, og kredsen skreves under muld, hvor riget var de dødes; men livet fik dog overhånd, så, fængslet i sit eget bånd, til spot er nu døden blevet. 5 Thi holder vi for livet fest, som død har overvundet, og priser kæmpen allerbedst, som har den stærke bundet; han sidder nu på ærens stol og er for os den gyldne sol, døds-natten hun er forgangen. Martin Luther 152. Dansk (1528). N.F.S. Grundtvig Mel.: Johann Walter Vor Gud han er så fast en borg, han kan os vel bevare, han var vor hjælp i al vor sorg, vort værn i al vor fare; den gamle fjende led er nu for alvor vred, stor magt og argelist han samler mod os vist, ej jorden har hans lige. 2 Vor egen magt ej hjælpe kan, let kan os fjenden fælde; men med os står den rette mand, omgjordet med Guds vælde. Det er den Herre Krist, og sejer får han vist, hærskarers Herre prud, der er ej anden Gud, han marken skal beholde. 3 Og myldred djævle frem på jord og os opsluge ville, vi frygter dog ej fare stor, de deres trusler spilde; lad rase mørkets drot med løgn og mord og spot, han har dog få't sin dom, da Krist til jorden kom, et ord ham nu kan fælde. Guds Ord de nok skal lade stå Nu bede vi den Helligånd at sammenknytte os ved troens bånd og til verdens ende kirken at bevare, nådig at afvende al dens nød og fare. 2 Du lysets Ånd! opklar os så, at i sin herlighed kan for os stå Herren, vi tilbede, Guds den elskelige, som os vil indlede i sin Faders rige! 3 Du kærlighedens Ånd! indgyd i Herrens samfund kærlighedens fryd, så vi glade vandre, Jesus, mellem dine, elskende hverandre, som Gud elsker sine! O Talsmand! lad os finde trøst, som barnet finder den ved moders bryst, i din søde stemme, så al vor elende smilende vi glemme over salig ende! 5 Ja, sandheds Ånd! forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! Da er sorgen slukket, da er perlen fundet, Paradis oplukket, døden overvundet. Tysk 12. årh. Martin Luther 152. (Dansk 1529). Ove Malling N.F.S. Grundtvig Mel.: Førreformatorisk leise / Johann Walter 152 og dertil utak have, thi Herren selv vil med os gå alt med sin Ånd og gave; og tage de vort liv, gods, ære, barn og viv, lad fare i Guds navn! Dem bringer det ej gavn, Guds rige vi beholder. Sl 6 Martin Luther Dansk Bearbejdet P. Hjort 180. J.P. Mynster 185. Mel.: Joseph Klug Behold os, Herre, ved dit ord trods dine fjenders løgn og mord, som styrte vil fra tronen ned din Søn, vor drot i evighed! 2 Bevis din magt, o Jesus Krist, som alle herrers herre est, beskærm din arme kristenhed, dit navn til pris i evighed! 3 Vor trøster god, Gud Helligånd, forén Guds folk i fredens bånd! Stat med os i vor sidste nød, led os til livet fra vor død! Martin Luther 152. Dansk N.F.S. Grundtvig H.S. Prahl Mel.: Wittenberg 153 3

4 39 1 Ak Gud, fra Himlen se herned, dig over os forbarme! Så få af dig at sige véd, i trængsel er vi arme. Dit ord man ej vil lade stå, og troens lys fluks ud vil gå hos alle folk på jorden. 2 De lærer idel tant og svig, af egen kløgt udspundet, thi hjertet ej enfoldelig i Herrens ord er grundet. Én vil det så, en anden så, så mange veje går de på, med sandheds skin de pranger. 3 Når Gud vil rykke op med rod falsk hellighed og lære, da siger de med trodsigt mod: Hvem vil mod os vel være? Vi har jo magt i pen og mund, vort ord skal gælde allen stund trods den, det vil forhindre! Dog Gud han siger: Nu jeg vil min kirke mig antage og bøje øret nådig til dens sørgesang og klage. Lad fjenderne kun komme frem, mit ord skal trøstigt møde dem og fri min lille skare! 5 Som sølvets ægthed prøves grant ved ildens hede lue, og, prøvet så, for vist og sandt helt ædelt er at skue, så prøves og ved kors Guds ord og skinner da på mørken jord i al sin glans og styrke. 6 Bevar dit ord, o fromme Gud, fra uren lærdoms plage, og lad dets stråler bryde ud i disse onde dage! Vi giver, Gud, os dig i vold: Du er vort værge og vort skjold, for dig skal hovmod falde. Sl 12 Martin Luther (Dansk 1528). W.A. Wexels 180. Mel.: Erfurt 152 Af dybsens nød, o Gud, til dig 87 1 Nu fryde sig hver kristen mand og springe højt af glæde! Ja, lad os alle trindt om land med liv og lyst nu kvæde! For Gud, så god som han er stærk, har gjort et herligt underværk, betalt i dyre domme. 2 I Djævlens fængsel var jeg sat, jeg var fordømt til døde, min synd mig knuged dag og nat med megen angst og møde; jeg altid dybere sank ned, der var ej vej til salighed, i synden var jeg fangen. 3 Min dyd og gerning hjalp mig ej den død at overvinde; den stærke Djævel sagde nej, han lod sig ikke binde; jeg givet var i Fjendens vold, han trued mig med syndens sold og dom til evig pine. Da ynked Gud i evighed min jammer og elende, han tænkte på barmhjertighed og ville hjælp mig sende; sit hjerte vendte han til mig og kosted derpå faderlig det kæreste, han havde. 5 Han talte til sin kære Søn: Nu vil jeg mig forbarme; drag ud, mit hjertes krone skøn, vær frelser for den arme; gå, hjælp ham ud af syndens nød, og dræb for ham den bitre død, og lad med dig ham leve! 6 Guds Søn sin Fader lydig var, han kom til os på jorden, født af en jomfru ren og klar, han er min broder vorden; så lønlig førte han sin magt, bar alskens nød og liden pragt for Djævelen at fange. 7 Nu siger han: Kom hid til mig, tag evigt liv til gave! Jeg led den bitre død for dig, at du den arv skal have; nu er jeg din, og du er min, min bolig skal og være din, os skal ej Fjenden skille. Martin Luther Claus Mortensen N.F.S. Grundtvig F.L. Mynster C.J. Brandt Mel.: Johann Walter 152 Lasse Lunderskov 1977 Hvad kan os komme til for nød 32 (Litaniet) P Herre Gud Fader i Himlen! P Herre Jesus, vor frelsermand! P Herre Helligånd, vort lys og vor trøst! P Vi har syndet med vore forfædre! M Vi har forskyldt din vredes domme! P O Herre, handl ikke med os efter vore synder! M Og betal os ikke efter vore misgerninger! P O M Og lad vor røst komme til dig! Litaniet. Oldkirkelig græsk. Latin. Martin Luther Dansk Hans Bagger Thomas Laub Mel.: Thomas Laub 1922 Synges som vekselbøn mellem præsten (p) og menigheden (m).

5 61 1 Jesus Kristus er til stede! Han fra os har vendt Guds vrede; med sin pine, med sin død fri'r han os fra evig nød. 2 At det os i hu skal blive, vil sit legem han os give skjult i disse brød så små, og i vin hans blod vi få. 3 Men før gaven vi tør tage, må vort hjerte vi ransage; thi hvo hid uværdigt går,1 døden her for livet får. Først skal vi Gud Fader prise for den dyre Himmel-spise; thi sin Søn til kors og død gav han for, hvad vi forbrød. 5 Så til hjerte ret os tage, at Guds bord er for den svage, som af synden trykkes ned, og som selv ej trøst sig ved. 6 Selv han siger: Kom, du arme, thi nu vil jeg mig forbarme; er du karsk, da lad det stå, at ej ilde det skal gå! 7 Kan du selv afhjælpe nøden, hvorfor gik da jeg i døden? Kan du nå det uden mig, gælder dette bord ej dig. 8 Tror du ret af hjertegrunden og bekender det med munden, da er du beredt helt vel, da får føde her din sjæl. 9 Denne frugt dog her må kendes: at din kærlighed nu tændes til din broder mer og mer; gør mod ham, som her dig sker! Jan Hus omkr. 100 Martin Luther 152. (Dansk 1528). F.L. Mynster Bearbejdet Mel.: Førreformatorisk hymne / Erfurt 152 Joseph Klug 1533 Aldrig er jeg uden våde 1 1 Kor 11,