De 8 Sikkerhedsled vejen til en. God sikkerhedskultur. Søfartens Arbejdsmiljøråd. At regular intervals in. The 8 Safety Links

Transkript

1 Nr. 2 juli 2009 ISSN udgive af søfarens Arbejdsmiljøråd The 8 Safey Links A regular inervals in recen years, Seahealh Denmark has been asked abou how o creae a good corporae safey culure and whereas we as consulans alk abou a long-erm process, shipowners wan specific acion-oriened ools. The process of creaing a good culure has been based more on good common sense han specific knowledge. In fac we have simply been los for an answer a couple of imes, admis occupaional healh consulan Søren Bøge Pedersen. There is no doub abou wha a good safey culure is. You can almos feel he momen you board a ship jus as you can sense he opposie. In fac, i is remarkable how much we are prepared o compromise on our approach o safey among oher hings in order o fi in wih he group Ship owners wih a good safey culure do no alk so much abou safey. They jus do i. Safey has become an inegral way of hinking and working. Individuals see hemselves, heir workmaes and heir company as par of an organizaion in which safey is absoluely Coninues page 4 De 8 Sikkerhedsled vejen il en god sikkerhedskulur Søfarens Arbejdsmiljøråd har udvikle e ny værkøj, der kan bruges i besræbelserne på a udvikle mere sikre arbejdspladser Søfarens Arbejdsmiljøråd er gennem de senere år med jævne mellemrum bleve sille spørgsmåle, hvordan man skaber en god sikkerhedskulur, men hvor vi som konsulener har al om længerevarende processer, har rederierne eferspurg konkree handlingsorienerede værkøjer. Hvordan man konkre bærer sig ad med a skabe den gode kulur har bygge mere på sund fornuf end på konkre viden. Ja, vi er simpelhen bleve svar skyldig e par gange, erkender arbejdsmiljøkonsulen Søren Bøge Pedersen. De kan vi som branchearbejdsmiljøråd for dansk søfar naurligvis ikke have siddende på os, ilføjer han. God sikkerhedskulur Ingen er i vivl Ingen er i vivl om, hvad en god sikkerhedskulur er. Man fornemmer de næsen sraks, man kommer om bord ligesom man fornemmer de modsae om, hvad en god sikkerhedskulur er. Man fornemmer de næsen sraks, man kommer om bord ligesom man fornemmer de modsae. Rederier med en høj sikkerhedskulur aler ikke så mege om sikkerhed. Man gør de bare. Sikkerhed er bleve en inegrere måde a ænke og arbejde på. De enkele menneske ser sig selv, sine kolleger og si rederi som del af en organisaion, hvor sikkerhed er e grundfundamen for måden a drive skibsfar på. Forsæes side 4

2 SøSikker udgives af Søfarens Arbejdsmiljøråd Amaliegade 33 B, DK-1256 København K. Tlf Fax Ansvarshavende Sekreariaschef Connie S. Gehr Redakør Peer Finn Larsen Tlf Layou Tryk Rosendahls Bogrykkeri A/S Søfarens Arbejdsmiljøråd er en priva selvejende insiuion opree i december 1993 med en besyrelse på 12 medlemmer seks fra rederside og seks fra personaleorganisaionerne. Arbejdsmiljøråde er bedrifssundhedsjenese for den danske handelsflåde med de formål a fremme sikkerhed og sundhed bland de ansae på danske handelsskibe sam a forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning. Alle dansk regisrerede handelsskibe med en bruoonnage over 20 skal være ilmeld ordningen. 15 år i arbejdsmiljø de handler om mennesker og konsekvenser Leder Søfarens Arbejdsmiljøråd har være på banen i 15 år. De er i nogle henseender mange år og i andre få. Selv om der er ske en super god udvikling i erhverve i de 15 år, er der i dag sadig mange opgaver for os og for jer a age fa på. Der er god opbakning fra både erhverves parer og fra Søfarssyrelsen il vores arbejde med både sikkerhed og sundhed og de sæer vi i Sekreariae urolig sor pris på. Men de handler jo ikke om os de handler om jer, og i dee nummer har vi sa spo på sikkerhed, arbejdsulykker og sikkerhedskulur. De handler om mennesker. Og de handler frem for al om, hvorfor ellers fornufige mennesker handler ufornufig i nogle siuaioner. Hvordan får vi fornufige og gode søfolk il a handle på en måde, der sikrer dem selv og kolleger mod a komme il skade eller mise live. De handler også om konsekvenser. Kan vi age ansvare for de, vi og vore kolleger laver? Hvem vil beale omkosningerne? Hvem vil forælle familien derhjemme, hvad der er ske og hvorfor? Hvad med vores børn? Skal de vokse op uden os? Har vi virkelig råd il flere arbejdsulykker menneskelig og økonomisk? Uanse om du er leder om bord eller medarbejder, uanse om du sle ikke er om bord, men sidder i rederie og arbejder med ande end sikkerhed, så vedrører sikkerheden om bord dig. Alle spiller en rolle i sikkerhedsarbejde. Førs når vi il fulde indser dee og handler derefer, kan vi for alvor få knække kurven over arbejdsskader og arbejdsulykker. Vi er nød il a se sikkerhedsarbejde som både de, der sker i den konkree arbejdssiuaion, og de, der sker rund omkring og måske umiddelbar ikke har noge med sikkerhed a gøre. Kan vi de, kan vi få fornufige mennesker il også a handle fornufig, når de gælder egen og kollegers sikkerhed responses We had responses from almos 1700 seamen for he quesionnaire survey on A Good Working life a Sea giving heir views on well-being and a working life a sea. I is oo early o draw any conclusions bu we are working hard on processing he daa which will be presened a he MSSM Conference in Augus. I will be repored laer on in SøSikker. The repor is o serve as he foundaion sone for he work being done o idenify how we can bes promoe well-being. Where are hings going well? Where are hings no going so well? Where should we sar? The survey has provided us wih inpu from seamen and now i is a quesion of seing he righ course for he fuure process. Connie S. Gehr, sekreariaschef Spørgsmål der forpliger I spørgeskemaundersøgelsen De gode arbejdsliv il søs har knap 1700 sejlende give udryk for deres syn på rivslen og arbejdslive il søs. Nu ligger bolden hos Søfarens Arbejdsmiljøråd, som skal faslægge de indsaser, der skal løfe arbejdsmiljøe og gøre rivslen il søs bedre endnu. De er endnu for idlig a konkludere og slå resulaer op med syvommersøm, men der arbejdes hefig på resulae af den sore rivselsundersøgelse, De gode arbejdsliv il søs, som Søfarens Arbejdsmiljøråd søsae i sluningen af Den sore daamængde, som undersøgelsen har give, bliver lige nu analysere og gennemarbejde il e undersøgelsesresula, som ligger klar il MSSMkonferencen i sluningen af augus Søfarens Arbejdsmiljøråd udgive af søfarens Arbejdsmiljøråd

3 Ny informaionssysem skaber overblik Af arbejdsmiljøkonsulen Søren Bøge Pedersen, Søfarens Arbejdsmiljøråd Når besluninger om forebyggende ilag skal ræffes, og indsaser ilreelægges, skal der være nøjagig baggrundsviden og årsagsanalyser il rådighed for a fassæe den rigige prioriering af indsaser. Til rods for a ISM-koden kræver en sysemaisk ilgang il ulykkesforebyggende arbejde, er de ofe svær a få e klar og dokumenere billede af rederies sikkerhedsindsas. Derfor har vi i Søfarens Arbejdsmiljøråd være på udkig efer e brugervenlig sysem, hvor rederies sikkerhedsofficer (DP) på en enkel måde kan overføre nearmiss il den naionale nearmissdaabase. Vi er nu indgåe i e samarbejde med de svenske firma IPSO, som har udvikle e informaionssysem, IRIS, Inciden Reporing Informaion Sysem, der er beregne il a samle rapporer om ulykker, nearmisses og non-conformiy-hændelser fra besæningerne om bord i en daabase, der er ilgængelig for rederies sikkerhedsofficer i land. Syseme er forbunde direke med nearmissdaabasen, og de er rederie alene, der afgør, hvilke nearmiss der skal sendes videre daabasen. Sådan fungerer de Rapporerne sendes fra skibe enen via inernee (on-line) eller via en (off-line) il rederies sikkerhedsofficer (DP). Rapporen er formgive, så den passer il nearmiss.dk programme, men den kan også ilpasses rederies egne informaionssysemer. Rederies sikkerhedsofficer kan gennemføre en godkendelsesbehandling af alle rapporer. Denne proces indebærer bl.a., a rapporerne videresendes il relevane afdelinger i rederie. E rederi kan nu sammenligne egne erfaringer med ilsvarende hændelser i branchen gennem de svarsysem, som den naionale daabase knyer il hver rappor Sikkerhedsofficeren svarer skibe med kommenarer, besluninger om forbedrende handlinger, sikkerhedsalers, og hvad der kan læres af hændelsen. Alle rapporer evenuel med vedhæfede filer er indlag i en daabase, der er søgbar enen som Hovedsiden i IRIS-syseme er nem a overskue og nem a bruge for den designerede person, som herfra kan syre alle de indrapporerede ulykker, nearmiss og N/C fra skibene. frieks eller via nøgleord (emneord). Søgeresulae præseneres i diagrammer og som nøgleal for hurig a give overblik over sikkerhedsog sundhedsindsasen på de specifikke område. Rapporer, der er relevane for nearmiss.dk, overføres i anonymisere form il den naionale nearmissdaabase. E rederi kan nu sammenligne egne erfaringer med ilsvarende hændelser i branchen gennem de svarsysem, som den naionale daabase knyer il hver rappor. Rederies sikkerhedsofficer kan også selv foreage søgninger i nearmiss.dk. Konak Søren Bøge Pedersen, Søfarens Arbejdsmiljøråd, for en gennemgang af IRIS syseme. New informaion sysem gives overview Seahealh Denmark is now working wih a Swedish company, IPSO, developers of an informaion sysem called IRIS (Inciden Reporing Informaion Sysem) ha is designed o gaher repors on accidens, near-misses and non-conformiy evens from crews aboard in a daabase ha is accessible by he company s safey officer ashore. The sysem is conneced direcly o he near-miss daabase and hen i is up o he company alone o decide which near-misses are o be repored o he daabase. Repors are sen from he ship eiher on-line via he inerne or off-line by o he company s safey officer (DP = Designaed Person). The safey officer replies wih commens, decisions on improvemens, safey alers and wha can be learned from he even. All repors, wih any aachmens, are enered ono a daabase ha is searchable eiher as free ex or by key word. The resul of searches is shown in diagrammaic form and as key figures o give a quick overview of healh and safey aciviies in he specific area. Repors ha are relevan for nearmiss.dk are anonymised and sen o he naional near-miss daabase. Ship-owners can now compare heir own experience wih similar evens in he secor using a feedback sysem ha he naional daabase aaches o each repor. Please conac Søren Bøge Pedersen, Seahealh Denmark, for a review of he IRIS sysem. 3

4 Coninued fundamenal o he way he company operaes. Everyone feels responsible for safey and works wih i from day o day. Seamen hen do more han hey are required o do. They idenify unsafe siuaions and conduc and hey inervene o recify unsafe siuaions. Workmaes look afer each oher and make each oher aware of unsafe behaviour, explains Søren Bøge Pedersen. However, here are very big differences in how we view he concep of a safey culure. There are wide variaions. Shipowners wih a good safey culure do no alk so much abou safey. They jus do i Forsa fra side 1 Alle føler ansvar for sikkerheden og efersræber den fra dag il dag. Søfolkene går ud over de, der er deres plig. De idenificerer usikre forhold og adfærd, og de griber ind for a ree op på de usikre forhold. Kolleger passer på hinanden og gør hinanden opmærksom på usikker adfærd, forklarer Søren Bøge Pedersen. Forskelle Der er imidlerid ganske sore forskelle på, hvordan vi opfaer begrebe sikkerhedskulur. De er ikke en enydig sørrelse. Når man aler sikkerhed i arbejde, er der hos såvel ledelse og ledere som De 8 Sikkerhedsled De 8 sikkerhedsled er Søfarens Arbejdsmiljøråds bud på, hvordan den ree adfærd il fremme af en god sikkerhedskulur kan skabes. Der skal arbejdes organisaorisk på både skibs- som på rederiniveau. De 8 led er følgende: Nødvendig og meningsfuld Ressourcer og kompeencer Kulur, der søer Feedback og evaluering Lederen som rollemodel Involvering og ejerskab Nøglepersoner Udbred kendskabe medarbejdere mange forskellige normer, formodninger, værdier, holdninger, myer og hisorier, der præger den måde, hvorpå arbejde udføres i dagligdagen. Behove for a udvikle den gode kulur er imidlerid voksende i ak med, a mange rederier har fåe de ekniske løsninger og procedurer på plads. Analle af alvorlige ulykker og uheld er falde i ak hermed men ikke markan. Der må alså være andre årsager end de maerielle og organisaoriske. Adfærd De handler om mennesker og menneskers adfærd, men da vi er mege forskellige og har forskellige holdninger I is abou people and human conduc and since we are all very differen and have differen approaches o wha acing safely means, here is no perfec, simple one-size-fis-all soluion, he says. Human behaviour is no always governed by common sense. People adap o social sysems and relaionships and his affecs how hey ac. In fac, i is remarkable how much we are prepared o compromise on our approach o safey among oher hings in order o fi in wih he group. If here is silen accepance of risky behaviour on a ship, i becomes a habi because nobody wishes o differ from he group. In an aemp o furher define he problem and so be able o answer he quesion of how o develop a good safey culure, we decided o research he lieraure carefully o find or develop specific recommendaions for use aboard in influencing people s behaviour, says Søren Bøge Pedersen. This has resuled in he 8 Safey Links projec. De gode eksempel smier. Bærer den ene hjelm, gør den anden de også. Arkivfoo: Søfarens Arbejdsmiljøråd. 4

5 Søren Bøge Pedersen: Uanse hvor bevids du er om din egen og andres sikkerhed, vil de påvirke dig i uheldig rening, hvis kollegaerne udviser en anden og mere usikker adfærd. Arkivfoo: Søfarens Arbejdsmiljøråd. The 8 Safey Links relae o eigh mechanisms which we feel our research has shown influence he way people ac. Symbolically speaking, all eigh links need o be developed, nurured and mainained since no chain is sronger han is weakes link. il, hvad sikker adfærd er, findes den enkle og perfeke løsning, som passer il alle, ikke, påpeger Søren Bøge Pedersen. Menneskers adfærd er ikke alid syre af sund fornuf. Mennesker indgår i sociale sysemer og relaioner, der påvirker vores gøren og laden. De er jo bemærkelsesværdig, hvor mege vi vil gå på kompromis med vores holdninger il bl.a. sikkerhed for a blive accepere af gruppen. Er der på skibe en siliende accep af risikofyld adfærd, så bliver de vanen, fordi ingen ønsker a så uden for gruppen. Med andre ord kan man påmønsre og være nok så sikkerhedsbevids og påpasselig. Hvis adfærden er en anden på skibe, vil man hurig glemme sin holdning. Vil vi påvirke menneskers adfærd i en mere sikkerhedsmæssig rening, må vi derfor sikre, a der er søe og opbakning hele vejen rund. Fra rederi, skibsledelse og kollegaer. Research I e forsøg på a komme nærmere problemaikken og dermed blive i sand il a svare på spørgsmåle om, hvordan man udvikler en god sikkerhedskulur, besluede vi a researche grundig i lierauren for a finde eller udvikle konkree anvisninger, der kan bruges om bord på skibene il a påvirke menneskers adfærd, foræller Søren Bøge Pedersen. De 8 Sikkerhedsled De har udmøne sig i begrebe De 8 Sikkerhedsled. De 8 Sikkerhedsled dækker over 8 mekanismer, som vi på baggrund af vores research vurderer har indflydelse på menneskers adfærd. Symbolikken er naurligvis, a alle 8 led skal udvikles, plejes og vedligeholdes, da ingen kæde er mere sikker end de svagese led. Vi har samidig e bud på en række værkøjer, som skal være med il a udvikle de 8 sikkerhedsled, men de bud er ikke endegyldige. De kan jo sagens suppleres med andre værkøjer udvikle specifik for de enkele rederi. Pleje og vedligeholde De 8 Sikkerhedsled henvender sig il rederiledelsen. De er den, der kan beslue og kan gøre en forskel. Rederie er den afgørende drivkraf i iværksæelsen af iniiaiver, som sikrer, a den ønskede adfærd undersøes. De 8 Sikkerledsled er samidig e værkøj il a få gang i dialogen om sikkerhed om bord og kan fx bruges il a udarbejde en handlingsplan for sikkerhedsarbejde. De gamle ordsprog: Kæden er ikke særkere end de svagese led gælder jo også i sikkerhedsarbejde, påpeger Søren Bøge Pedersen. Hvis en skibsassisen får ødelag si øje af en mealsplin under rusarbejde, fordi han ikke bar sikkerhedsbriller, afspejler de sikkerhedskuluren på skibe. Der kan være nok så mange risikovurderinger og ISM procedurer beskreve i ringbindene på broen. Hvis løsningen af opgaverne ikke lever op il disse beskrivelser, og man er bevids om de risici, der er ved arbejde, så er alle disse beskrivelser jo nyesløse. I sikkerhedsarbejde besår kæden af 8 sikkerhedsled. Jo flere sikkerhedsled man som rederi vedligeholder, jo særkere er kæden. Jo færre sikkerhedsled man som rederi har på plads, jo svagere er kæden. Både menneskelig og økonomisk er de en god idé a pleje og vedligeholde alle 8 led, vurderer Søren Bøge Pedersen. I is abou people and human conduc and since we are all very differen and have differen approaches o wha acing safely means, here is no perfec, simple one-size-fisall soluion We have also developed a range of ools o help develop he 8 Safey Links bu hey are no definiive. They can naurally be supplemened wih oher ools developed specifically for an individual company. The 8 Safey Links are direced a company managemen. These are he people who make he decisions and make a difference. The company is he definiive driver for implemening iniiaives o ensure ha he enire sysem suppors he conduc i wishes o see. The 8 Safey Links also consiue a ool o simulae dialogue on safey aboard and could for example be used in drawing up safey acion plans. The old saying of a chain being no sronger han he weakes link also applies o working wih safey, poins ou Søren Bøge Pedersen. In he safey process, he chain consiss of 8 safey links. The more safey links he company mainains, he sronger he whole chain. The fewer safey links he company has in place, he weaker he chain. From a human poin of view and financially, i is a good idea o look afer and mainain all 8 safey links, feels Søren Bøge Pedersen. 5

6 Everyone owns safey F our hundred ou of 4,000 seamen have had a direc impac on BC Ferries success in improving safey aboard is ferries in Canada. They all have heir personal views on how safey should be ighened up. Seamen s own proposals have formed he basis for all he iniiaives ha BC Ferries is aking for safer ferry operaions. The benefis have led o significanly more near-miss repors and considerably less sick leave as a resul of accidens. LTI has fallen. Employee involvemen reflecs he fundamenal assumpion ha crew hemselves know where acion is needed, repors Peer Sørensen. He is from Force Technology, a Danish company employed by he company o manage he process of improving heir safey culure. The safey projec, called Sailsafe, is headed up by head union represenaive a BC Ferries and he company s echnical manager. Bu he projec revolves around he seamen hemselves and heir knowledge of where safey can be improved. The ferry operaor s roues are in Briish Columbia, and up here, he locals are used o having o look ou for hemselves. In oher words, once in awhile one needs o be somehing of a cowboy. There are ofen heaed discussions beween he company s own union and is leaders. The seamen aboard he company s ferries have now urned his culure upside down. This is essenial because daily operaions wihou accidens and injuries require collaboraion and rus. The soluion is o invie he cynics and hose ha are less reserved inside and o le hem influence he process. The process sared wih proposals for improvemens from 400 seamen. These proposals were hen discussed in a group of abou 30 people - he Safewach Team - consising of represenaives of he union, employees and managemen. The Safewach Team s mission was o prioriise he proposals and o ransform Sikker forankring, skipper Alle skal være medejere af sikkerheden, har BC Ferries i Canada beslue, og udbye er moiverede søfarende ud af søfarende har direke indflydelse på BC Ferries succes med a forbedre sikkerheden om bord på færgerne i Canada. De har give deres personlige bud på, hvor sikkerheden bør srammes. De søfarendes egne forslag er grundlag for alle iniiaiver, BC Ferries ager for mere sikker færgedrif. Gevinsen har være markan flere rapporer om nearmiss og beydelig mindre fravær som følge af skader. LTI (los ime inciden-raen, dvs. uheld, hvor en medarbejder må blive hjemme på grund af skaden mere end 24 imer) er falde. De er medarbejderinddragelse ud fra den grundlæggende anagelse, a medarbejderne selv ved, hvor de skal sæe ind, foræller Peer Sørensen. Han er fra den danske virksomhed Force Technology, der er ansa af rederie il a holde syr på processen med a forbedre sikkerhedskuluren. Sikkerhedsprojeke, der kaldes Sailsafe, har o formænd lederen af BC Ferries fagforening og firmaes ekniske direkør. Men omdrejningspunke er de søfarende selv og deres viden om, hvor sikkerheden kan forbedres. Overophede slagsmål Færgeselskabes ruer ligger i ødemarken i Briish Columbia, og her er befolkningen van il, a enhver svarer si. Der kan med andre ord gå lid cowboy i den indimellem. Samidig bliver kampene mellem rederies egen fagforening og des ledere il ider noge overophedede. Den kulur har de søfarende på rederies færger nu vend på hovede. De er nødvendig, for en dagligdag uden uheld og ilskadekomser kræver samarbejde og illid. Når vi drøfer, hvad vi kan gøre ved sikkerheden hos BC Ferries, så har vi alid billede af o kyniske og modsræbende søfarende siddende foran os. Den ype medarbejdere, som har være med il 30 af den slags projeker, der er kuldsejle, og som ikke vil delage for de har vi prøve før og de er bare endnu e ilag, der aldrig bliver il noge, forklarer Peer Sørensen. Løsningen er a inviere de kyniske og de mindre forbeholdne indenfor og lade dem få indflydelse på processen. Forbedringer fra vandlinjen Processen blev indled med, a 400 søfarende gav forslag il forbedringer. Forslagene blev herefer drøfe i en gruppe på omren 30 personer kalde Safewach-eame besående af repræsenaner fra både fagforeningen, medarbejdere og ledelsen. De var Safewachgruppens opgave a prioriere forslagene og omforme dem il handlingsplaner. De arbejde var som a gå gennem he valley of ears. Men i dag er de sådan, a alle de forslag, der er lave handlingsplaner for, kan spores direke ilbage il de medarbejdere, der sillede dem, erklærer Peer Sørensen. Kor sag: Medarbejdernes forslag il forbedringer af arbejdsvilkårene slår direke igennem i de, BC Ferries eferfølgende gør. De er noge, alle kan lide. De søfarende på BC Ferries færger ved al om, hvornår en siuaion kan udvikle sig og blive farlig deres viden skal nu udnyes il a forbedre sikkerheden om bord. 6

7 hem ino acion plans, a process ha was raher like passing hrough he valley of ears. Bu he fac is oday ha all he proposals which led o acion plans can be raced direcly back o he employees ha made hem, declares Peer Sørensen. In brief: employee proposals for improvemens in working condiions have a direc impac on wha BC Ferries hen does. Tha is somehing ha pleases everyone. Seamen now dare o repor heir misakes Hold kursen, syrmand. Søfarende på BC Ferries har selv være med il a afale procedurer mh. sikkerhed, og de procedurer skal selvfølgelig overholdes. Nu ør de søfarende forælle om deres fejl Søfarende ved BC Ferries i Canada har fåe ilro il, a færgeselskabe lyer uden a sraffe, når de rapporerer om nearmiss Ferries i Canada ville BC gerne have flere rapporer fra de søfarende om nearmiss i hverdagen. Hændelserne er nemlig for arbejdsmiljøindsasen, hvad have og bølgerne er for e skib. Nok kan de være farlig, men uden de er der heller ingen fremdrif. Som led i a skabe flere rapporer om hændelserne ændrede BC Ferries ledelse på opfaelsen af rapporerne. Medarbejderne skulle være sole over a rapporere i sede for a skamme sig over hændelserne og fryge for konsekvenserne, hvis de blev opdage. Populær siger man, a 80 procen af alle ulykker skyldes menneskelige fejl, så hvis man ville have flere indbereninger, skulle sraffe for fejlene sæes ned og gøres refærdige. Hvis en søfarende ikke gør de eller blo indfører sine egne procedurer, så er de alvorlig, og de kan være grundlag for a sraffe vedkommende Man kan foresille sig en skala, hvor man i den ene ende sraffer fejl hård og i den anden opreholder en skyldfri kulur. De gælder om a skabe en refærdighedskulur: Man har ansvar, men man bliver ikke funde skyldig og sraffe, før ingene virkelig er bleve undersøg il bunds, forklarer Peer Sørensen. Følg procedurerne Måle er a få arbejdsgange og procedurer il a fungere opimal. Hvis de ikke gør de, er de vigig, a kuluren i selskabe giver rum il a den enkele medarbejder sår frem og påpeger de, så arbejdsgangene kan blive ilpasse noge bedre. Derfor er de så væsenlig, a sikkerhedskuluren er basere på gensidighed og ryghed, forklarer Peer Sørensen. Herefer bør alle medarbejdere følge de procedurer, man er bleve enige om. Hvis en søfarende ikke gør de eller blo indfører sine egne procedurer, så er de alvorlig, og de kan være grundlag for a sraffe vedkommende. Men sadig ikke før de er undersøg il bunds, hvorfor personen har valg a overræde procedurerne. Ferries in Canada BC waned more repors from crew abou near-misses in heir daily rouines. So BC Ferries managemen changed he way hey deal wih he repors o make crew proud of filing hem insead of being ashamed of hem and fearing he consequences of discovery. I is generally said ha 80% of all accidens are due o human error so if you wan o have more repors, penalies for misakes should be reduced and made fairer. Imagine a scale wih sric penalies a he one end and a no-blame culure a he oher. I is all abou creaing a culure of fairness. People may be responsible bu are no found guily and punished before hings have been horoughly invesigaed, explains Peer Sørensen. The aim is o have he bes possible work processes and procedures. If his is no happening, i is imporan for he corporae culure o enable individual crew o sand up and say so if work processes are o be improved. So i is essenial for he safey culure o be based on even-handedness and rus, says Peer Sørensen. When procedures have been agreed, all he employees should hen follow hem. If a seaman does no do so or jus inroduces his own procedures, hen i is a serious maer and can mean penalies for he individual. Bu sill no before here has been a full invesigaion as o why he individual concerned decided no o comply wih he procedures. 7

8 Wach ou for yourself up here Below we give some ips and guidance on choosing he righ personal fall-arres equipmen. Please also read he fall-arres secor guidance issued by Seahealh Denmark. Fall-arres equipmen is used o: Sop falls: Where here is a risk of free fall, use a full safey harness and lanyard o cach you if you fall. Fi he harness so ha i fis snugly agains your body so ha you can only jus ge he fla of your hand beween he body and he harness. Connec he lanyard o he harness so ha if you do fall, you hang verically. The lanyard mus be energyabsorbing and able o absorb he energy occurring during a fall. The lengh of he lanyard and he fall arres sysem mus no exceed 2 meres. Fall prevenion: When here is no risk of free fall, you can use a bel ha he lanyard can be aached o. The lanyard can be an adjusable srap and mus no exceed 2 meres. Falls wih his equipmen mus no exceed 50 cms. Before saring o use fall arres equipmen, users mus have been insruced in use of he equipmen and he dangers of no using i. They mus also be rained and if necessary regularly rerained in is use. Users mus check in advance ha fall arres equipmen is complee, in good working order and clean. They mus also check wheher he equipmen has been inspeced in accordance wih he supplier s insrucions a leas once a year by a compeen person as direced by he manufacurer. Annual inspecions can be seen from he ag or a visible seal on he equipmen or from he inspecion card. The equipmen mus no be used if i has been used o arres a fall or if i has been exposed o oher loads which could have reduced is service life. Pas på dig selv deroppe af Arbejdsmiljøkonsulen Søren Bøge Pedersen, Søfarens Arbejdsmiljøråd Ved faldulykker er konsekvenserne ofe sørre end ved andre ulykker. I værse fald med varige mén eller døden il følge. Faldulykker fylder god i ulykkessaisikken. Især ved færden på luger, lugekarme og nede i lasrum. Samidig kan vi af nearmissdaabasen konkludere, a manglende faldsikring ofe er angive som en af årsagerne, når vi suderer de enkele nearmiss indrapporere fra rederierne. De har alle dage være god sømandsskab a beskye sig. Vi har en hånd il skibe og en il os selv indgroe i rygmarven. Når vi nu ved, hvor vanviig de er ikke a bruge faldsikring, og samidig ved, a der på markede findes e ual af effekive faldsikringssysemer, hvad er så grunden il, a faldsikring ikke bruges ilsrækkelig om bord? Er de på grund af manglende viden og ræning? Er de besværlig a rigge il eller bruge? Springer vi over, hvor gærde er laves, fordi arbejde kun lige ager 5 minuer, eller har vi sadig Tarzanyper om bord? Nedensående beskrivelse giver vejledning og råd om valg af korrek faldsikringsudrusning som personlig værnemiddel. Ønskes der konsrukionsmæssige løsninger som gelænder, rygbøjler og skinne- og wiresysemer anbefales de a læse branchevejledningen om faldsikring udgive af Søfarens Arbejdsmiljøråd. Hvornår skal de bruges Er der risiko for e fri fald over 2 meer, skal der eableres sikkerhedsforansalninger. Den bedse planlægning af en arbejdsopgave er a undgå faldrisiko. De er ikke hel ligeil a finde ind i selen, så øvelse er en god ing. Arkivfoo: Søfarens Arbejdsmiljøråd. Brug af faldsikringsudsyr er en løsning for korvarige arbejdsopgaver, hvor arbejde ikke kan udføres forsvarlig på anden måde. De bør kun anvendes, hvor de ikke er mulig a sikre mod fare for nedsyrning ved opsæning af rækværk, gelænder o.l. Faldsikringsudsyr bruges il a: Sandse fald: Hvor der er risiko for fri fald, skal der bruges H-sele og sikkerhedsline il a fange ved syr. Søebæle må ikke bruges il a sandse e fald. Selen skal moneres, så den sidder æ på kroppen, så en flad hånd kun lige kan komme imellem krop og sele. Linen skal fasgøres i faldselen, så personen hænger lodre efer fald. Linen skal kunne absorbere den faldenergi, som opsår i falde, og skal derfor være falddæmpe. Linen inklusive falddæmpende anordninger må ikke oversige 2 meer. Hindre fald: Hvor der ikke er risiko for fri fald, kan der bruges e søebæle, som linen fasgøres i. Linen kan være en regulerbar søesrop. Længden af linen må ikke oversige 2 meer. Fald med dee udsyr må ikke oversige 0,5 meer. Ved al brug af faldsikring er grundreglen a begrænse e fald. Derfor: Jo korere faldlængde des mindre risiko for en personskade. Vær alid opmærksom på, a ankerlinen er o, og a der ikke er risiko for e pendulfald. Sørg alid for, a ankerpunke er placere over brugeren. Inden faldsikringsudsyre ages i brug, skal brugeren have modage insrukion i brug af udsyre og oplysning 8

9 om faren ved ikke a bruge de. Brugeren skal desuden oplæres, og hvis de er nødvendig rænes jævnlig i a bruge de. OBS Vær opmærksom på a søebæle ikke er faldsikring man risikerer a brække ryggen ved fald. Anvend alid en godkend H-sele med sæderemme. Vigig! Anvender man faldsikring, skal linen alid være fasgjor, da én person ikke kan sandse en andens fald ved a holde i linen. Længden af de frie fald skal være begrænse mes mulig, da selv e lille fald kan være farlig. De er derfor vigig, a fasgørelsespunke er højere oppe end brugeren og ikke for lang ude il siden. Seleøje skal være le a indsille. Seleøje skal sidde fas på brugeren. Der bør ikke være løshængende øj under seleøje. Skal man sænke eller løfe personer, skal seleøje have remme om brys, liv, sæde og skrid. Sele med skridrem må ikke blive brug il a sandse e fald. Før brugen skal de konrolleres, om faldsikringsudsyre er hel og funkionsdygig. Udsyr, der har være udsa for maksimal faldbelasning, skal kasseres. Faldsikringsudsyr besår af en række enkeldele: H-Sele har remme om brys, liv, sæde og lår. Søebæle har rem om live og fasgørelsesseder il line. Line forbinder sele/bæle med de øvrige faldsikringsudsyr. Falddæmper reducerer krafen ved syr ved a opage en del af faldenergien, så opbremsningen ikke bliver for bra. CE-Mærke Faldsikringen skal leve op il en række sikkerhedskrav. Faldsikringsudsyr køb inden for EU lever op il kravene, når de er mærke med CE-mærke. Omhyggelighed er e nøgleord, inden man kravler il vejrs. Arkivfoo: Søfarens Arbejdsmiljøråd. Udsyr køb uden for EU skal leve op il de samme sandarder. Hvis I ikke kan få CEmærke udsyr, kan I spørge leverandøren, om udsyre lever op il de samme krav, som CE-mærke udsyr. Leverandøren skal sørge for, a der alid følger en brugsanvisning med ved leveringen. Den skal være klar og forsåelig og indeholde alle nødvendige oplysninger. Faldsikringsudsyr skal minds gennemgå e årlig konrolefersyn. Dee efersyn må kun udføres af en kompeen person auorisere af producenen. Konak producenen for a høre, hvorledes man bliver auorisere. Vedligehold Leverandørens brugsanvisning om vedligeholdelse, opbevaring og holdbarhed skal følges, for a faldsikringsudsyre kan yde den ilsigede beskyelse. Den bedse sikkerhed for, a e faldsikringsudsyr fungerer efer hensigen, fås ved alid a konrollere udsyre grundig inden brug. Før brug konrollerer brugeren, om faldsikringsudsyre er hel, funkionsdygig og ren. Desuden konrolleres, om udsyre har gennemgåe efersyn efer leverandørens anbefalinger minds én gang årlig af en kompeen person anvis af producenen. Årlig efersyn kan ses af mærka eller synlig plombe på udsyre eller af konrolkore. Udsyr må ikke anvendes, hvis de har være brug il a sandse e fald, eller hvis de har være udsa for anden belasning, der kan have nedsa holdbarheden. Faldsikringsudsyre skal holdes ren, opbevares ør og beskye mod dagslys. UV-sråler beskadiger maeriale i seler og liner, som derved aber deres syrke. Oplysning om leveid kan fås hos leverandøren. Normal er den forvenede leveid for faldsikringsudsyr 5 år fra idspunke for ibrugagning. Skilning Arbejdsgiveren skal sørge for, a arbejdsområder, hvor faldsikringsudsyr skal bruges, er afmærke med skilning. Der kan være ilfælde, hvor arbejde, som gør faldsikring nødvendig, foregår så spred, a skilning ikke er prakisk mulig. Kilder: Arsima Søfarssyrelsen Arbejdsilsyne Branchevejledning Søfarens Arbejdsmiljøråd Fall arres equipmen mus be kep clean, sored somewhere dry and proeced agains dayligh. UV radiaion damages harness and lanyards which hen lose srengh. The supplier can provide deails of service life. Normally, fall arres equipmen should las for five years from he dae of firs use. NB Be aware ha a lifeline is no a fall arres lanyard and here is he risk of he user breaking his back in he even of falling. Always use an approved harness wih a sea srap. Imporan! When using a fall arres harness, he lanyard mus always be made fas since someone holding a line canno preven anoher from falling. The lengh of freefall mus be limied as much as possible since even a shor fall can be dangerous. So i is imporan ha he aachmen poin is higher han he user and no oo far o one side. Harness mus be easy o adjus. Harness mus always be properly fied o he user and here should be no loose clohing under he harness. If people needed o be raised or lowered, harness mus have ches, wais, sea and high sraps. Harness wih high sraps mus no be used o sop a fall. Fall arres sysems mus comply wih various safey sandards. Fall arres equipmen bough in he EU wih a CE mark complies wih he sandards. Fall arres equipmen mus be inspeced a leas once a year and inspecions mus only be carried ou by a compeen person auhorised by he manufacurer. Conac he manufacurer for deails abou how o be auhorised. Seahealh Denmark recommends ha signs should be posed o indicae areas where fall arres equipmen mus be used. 9

10 On course for safey Sand and gravel sucion dredgers occupy heir own mariime niche and canno be compared o oher vessels. From a healh and safey poin of view, hey also have heir own risks and dangers ha do no apply o oher pars of he shipping indusry. For example, cracked sucion pipes or cleaning sucion heads are no regarded as sandard risks in he shipping secor. However, ship-owners and crew aboard sand and gravel sucion dredgers have requesed risk assessmens designed specially for heir very special working condiions. In order o learn more abou he special operaions and he risks involved in sucion dredging, Seahealh Denmark invied represenaives of he secor o a workshop in May. Seamen and hose in he business go he opporuniy o repor on and discuss occupaional healh and safey aboard hese sea-going conracors vessels. As one of he delegaes commened: Ours is no a ranspor business we are conracors. Wih his as he saring poin, he workshop proceeded o provide Bo Jacobsen, an occupaional healh and safey consulan wih Seahealh Denmark, wih he inspiraion and knowledge required o draw up emplaes for risk assessmens especially designed for his segmen in he mariime indusry. The emplaes will hen be inegraed ino he Safey and Healh a Sea sofware. The discussions and he wide-ranging experience represened a he workshop provided delegaes wih he inspiraion for drawing up workplace risk assessmens. For he Service, his is also abou creaing greaer awareness of he risks aboard sand and gravel dredgers. My hope is ha workshops such as his can help creae good ambassadors for safey aboard, said Bo Jacobsen. Søfolk sae kurs mod sikkerhed Søfolk fra sand- og ralsugere diskuerede risici og meoder il a skabe sørre sikkerhed om bord Der er ikke megen lighed mellem en sand- og ralsuger og e sor conainerskib eller e passagerskib for den sags skyld. Sand- og ralsugerne er hel deres egne i søfaren og kan ikke sammenlignes med andre farøjer. Sikkerheds- og arbejdsmiljømæssig er de også deres egne med risici og faremomener, der ikke er akuelle i den øvrige del af søfaren. E knække sugerør eller rensning af sugefod er for eksempel ikke beskreve som sandard risici i søfarserhverve. Både redere og søfolk på sand- og ralsugere har imidlerid eferlys risikovurderinger målree deres specielle arbejdsforhold. De synes ikke, a de skabeloner med risikovurderinger, der er i programme Sikkerhed og Sundhed il Søs, dækker deres specielle forhold. Workshop For a komme lid nærmere ind på de specielle arbejdsopgaver og risici, som sandog ralsugere har, invierede Søfarens Arbejdsmiljøråd i maj repræsenaner for erhverve il en workshop. Her fik søfolk og rederiansae fra erhverve lejlighed il a forælle om og diskuere sikkerhed og arbejdsmiljø om bord på haves enreprenører for som en af delagerne undersregede: Vi er ikke en ransporvirksomhed, men en enreprenørvirksomhed. Ambassadører Med de som udgangspunk gik workshoppen i gang med Seniorforsker Fabienne Knudsen, Cener for Mariim Sundhed og Sikkerhed, har i idsskrife Safey Science diskuere e ofe påsåe misforhold mellem papirarbejde og prakisk sømandskab, og hvad der er mes sikker a forlade sig på ved arbejde om bord. Hendes konklusion er, a god sømandskab ikke kan ersae sikkerhedsregler og procedurer. Man bør i sede arbejde hen mod, a regler og procedurer bliver e værkøj, som er en del af god sømandskab.... kommer man som nyansa i rederie ud på e skib og ser o besæningsmedlemmer på dække uden hjelm, så er man ikke idioen, der bruger hjelm, selv om de på forhånd var ens inenion de formål a give arbejdsmiljøkonsulen Bo Jacobsen, Søfarens Arbejdsmiljøråd, inspiraion og viden il a udarbejde skabeloner med risikovurderinger speciel målree dee segmen i skibsfaren. Skabelonerne vil herefer blive inegrere i programme Sikkerhed og Sundhed il Søs. Workshoppen kunne med diskussionerne og de forskellige erfaringer, som kom på borde, give delagerne inspiraion il a udarbejde risiko- og arbejdspladsvurderinger. For Råde handler de også om a skabe sørre opmærksomhed om de risici, der er på sand- og ralsugere. Mi håb er, a en workshop som denne kan være med il a skabe gode ambassadører for sikkerheden om bord, sagde Bo Jacobsen. A neop erkendelsen af risici er e vigig emne udryke delagerne: For en dels vedkommende er skibene bemande med idligere fiskere, og vi er opvokse med, a arbejde på have indebærer visse risici, som man skal være para il a løbe. Eller som en anden formulerede de: Fokus på indjening overskygger ofe sikkerheden. De er os som besæning, der skal være med il a holde fokus på sikkerheden. Risikovillige Med flere eksempler blev de illusrere, a søfolkene på sand- og ralsugerne er villige il a løbe endog sore risici, men på spørgsmåle om, hvor sore risici man vil løbe for a jene penge, er svare ikke klar, men en individuel besluning. Hvad den ene ikke gør, gør den anden, eller den redje, men delagerne var enige om, a der bør skelnes skarp mellem mod og dumdrisighed. Der var også enighed om, a der er behov for a minimere risici og ikke accepere dem som en del af erhverve. De kan specifikke risikovurderinger af arbejdsopgaver måske være med il, erkende de. 10

11 Psykologerne Kahryn Mearns og Seven Yule har undersøg, om søfolks naionalie har beydning for sikkerheden om bord. Deres konklusion er, a der er forskelle på risikovilligheden bland forskellige naionalieer, men de, der har sørs beydning for sikkerheden om bord, er ledelsens engagemen i sikkerhed og sundhed. De har sørre beydning for medarbejdernes adfærd end naionalie. Holdninger Gennem diskussioner i grupper blev der idenificere en lang række arbejdsopgaver, som er specielle for sand- og ralsugerne, og hvor der er behov for målreede risikovurderinger dog med en erkendelse af, a papir og insrukioner ikke kan age højde for, a vi er forskellige som mennesker. Procedurer beyder 20 procen, mens de konkree handlinger væger 80 procen man kan alså ikke beskrive al og så ro, a der nu er fred og ingen fare, bemærkede flere af delagerne. De ville på den anden side også gerne af med holdningen: Nåh ja, men de er jo en del af arbejde, som ofe bliver misbrug efer e uheld eller en ulykke. Lederens rolle Sikkerhed om bord handler også om lederens rolle. Acceperer skibsføreren, a der gås på kompromis med sikkerheden, vil besæningen også gøre de. Bo Jacobsen sagde: Folk ved jo god, hvordan de skal agere, men kommer man som nyansa i rederie ud på e skib og ser o besæningsmedlemmer på dække uden hjelm, så er man ikke idioen, der bruger hjelm, selv om de på forhånd var ens inenion. Man vil jo gerne passe ind på skibe. I indser måske ikke de risici, der er ved arbejde, fordi I er van il a arbejde på den måde, I gør. Med risikovurderingerne får I inpu il a bryde ruinerne og på ny se de risici, I er bleve blinde for, forsae Bo Jacobsen som argumen for vigigheden af, a søfolkene om bord på sand- og ralsugerne ineresserer sig mere for a udarbejde arbejdspladsvurderinger. Konklusionen kom il a så uimodsag, men delagerne udryke ilfredshed over a have haf en dag il rådighed udelukkende med diskussioner om sikkerhed, og hvor de fik bekræfe, a der er mange farlige arbejdssiuaioner, som bliver accepere som en del af arbejde om bord på sand- og ralsugerne. Tak for akiv delagelse il Peer Madsen Rederi, Rohde Nielsen & MSE grus. Delagerne diskuerede ivrig deres og kollegaernes risikovillighed, som de undersregede ikke må forveksles med dumdrisighed. Link il forskningsresume: 2_Adminisraiv%20papirarbejde.ashx Delegaes recognized he imporance of being aware of he risks: Crew aboard some of he vessels are former fisherman and we have grown up knowing ha you have o be prepared o accep some of he risks associaed wih working a sea. Or as someone else pu i: The focus on earnings ofen overshadows safey. I is up o us crew o mainain he focus on safey. There were several examples o show ha crew aboard sucion dredgers are willing o run even greaer risks bu here is no clear answer o how much risk someone is prepared o run o earn money i is an individual decision. Wha one person will no do, a second or hird will bu delegaes agreed ha hey should be clear differeniaion beween being fearless and being foolhardy. There was also agreemen ha we need o minimize risks and no accep hem as par of he business. Specific risk assessmens for operaions could perhaps help his, hey admied. Safey aboard is also o do wih he role of he manager. If he Maser acceps compromises o safey, he crew will also do so. As Bo Jacobsen, Healh & Safey Consulan, Seahealh Denmark, says: People know perfecly well how hey should ac bu if you are new o a company and join a ship only o see crew on deck wihou helmes, you will no wan o be he idio seen wearing a helme even hough ha was your inenion in he firs place. People wan o fi in aboard. You may possibly no be aware of he risks enailed in he job because you are used o working in he way ha you do. Risk assessmens provide inpu for breaking up rouines and for looking again a he risks you have no been aware of, coninues Bo Jacobsen in arguing for he imporance of seamen aboard sucion dredgers of aking more ineres in drawing up workplace risk assessmens. 11

12 Nul nøl for neværk og nyheder i Nyborg Magasinpos UMM ID-nr E ilmeldingsal som allerede snerper hen ad de 200 foræller om høje konferenceforvenninger bland delagere og en konference med fluepapirseffek på rods af økonomisk rænge ider. Programme er sprængfyld med nyheder, neværk og deba i Nyborg den augus 2009 af kommunikaionsmedarbejder Lisbeh Englund Nissen, Søfarens Arbejdsmiljøråd Nok ses krisen på dagsordenen, men ikke på ineressen for åres MSSMkonference. A samfunde og dermed også søfarsbranchen er ram af økonomisk krise, har sa si spor på konferenceplanlægningen, hvor bl.a. forvenninger il delageranal er jusere. Men indil nu lader de il, a delagerne rolig bakker op om konferencen og priorierer a delage på rods af, a sparekniven bliver svunge over mange virksomheders budgeer og ruer med a hugge ind i de poser, der handler om kurser og konferencedelagelse. Sidse år havde vi e forrygende delageranal på mere end 300, og konferencen var i de hele age en mege sor succes. A krisen præger dee års konference, er hel naurlig, men vi fornemmer heldigvis, a de kun bliver i form a debaemner og oplæg om krisens påvirkning af erhverve, og a krisen ikke giver udslag i en dalende ineresse for konferencen. I mine øjne ville de i hver fald være ærgerlig a spare denne enesående mulighed for a få indblik i nye værkøjer, neworking, opdaering af viden og inspiraion il forreningsudvikling væk, foræller Connie S. Gehr, sekreariaschef i Søfarens Arbejdsmiljøråd, som er en af de re arrangører. Sidse år havde vi e forrygende delageranal på mere end 300, og konferencen var i de hele age en mege sor succes Program med forlis og fremid Igen i år er de akuelle emner inden for Mariim Sikkerhed, Sundhed og Miljø, der er på programme, og allerede afenen forud for den egenlige konferenceåbning, nemlig onsdag afen den 26. augus, sæer e spændende oplæg scenen il åres konference. I lighed med de sidse par år afholdes nemlig e særlig ge2geher-arrangemen for de, der gerne vil ankomme afenen før den egenlige konferenceåbning. Temae er Skibsforlis i nyere id, og embedslæge og forsker Henrik L. Hansen invierer indenfor il bereninger om forulykkede skibe og skæbner og spørgsmål om årsager og konsekvenser. Hvad kan vi lære af foridens fejl og forlis? Konferenceprogramme byder også på oplæg om fremidens gode mariime arbejdsplads af fremidsforsker Johan Peer Paludan og andre hovednavne som direkør i Søfarssyrelsen, Andreas Nordseh, og vicedirekør i Danmarks Rederiforening, Jan Friz Hansen. Derudover er der en perlerække af spændende sessioner om al fra spørgeskemaundersøgelsen om rivsel il de nyese inden for sikkerhedskulur og mege, mege mere. Sede hvor de mariime Danmark mødes MSSM er sede, hvor de mariime Danmark mødes på værs. Er du sejlende, fra rederikonore, forsker, under uddannelse, inden for mariim indusri og eller konsulen i de mariime er her mege a komme efer. Alle får udsed e cerifika for delagelsen. Konferencens oplæg og diskussioner suppleres med en udsilling, hvor leverandører af udsyr og viden inden for branchen viser deres produker og nyese ilag. Der har være rif om udsillerpladserne, og arrangørerne melder al udsolg. Som delager kan du dog sadig nå a få plads ved a ilmelde dig på MSSM 2009 foregår den augus på hoel Nyborg Srand. Pris for hele konferencen er 3.950,- plus moms (for konferencedelagelse, overnaning og mad og drikkevarer il måliderne). Pris for ge2geher er 950,- plus moms (inkl. overnaning). Tilmelding sker på Al henvendelse: Iver C. Weilbach, Toldbodgade 35, DK-1253 København K, lf