Mad til patienter med hjertesvigt
|
|
- Simon Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mad til patienter med hjertesvigt Februar 2011 Hjerteforeningen Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse Hauser Plads København K
2 Forord Antallet af personer, der lever med hjertesvigt, er steget de senere år. Det skyldes, at flere personer overlever i længere tid med sygdommen. Kost og eventuel kostomlægning indgår i behandlingen af hjertesvigt. Der er imidlertid uklarhed om, hvilken kostsammensætning, der skal anbefales for at opnå størst mulig positiv effekt på hjertesvigtet og dermed den bedste prognose. Det skyldes, at der er få videnskabelige studier på området, idet kronisk hjertesvigt er et nyt sygdomsområde. Hjerteforeningen har gennemgået den litteratur, der findes på området for at afdække feltet og dermed kunne rådgive diætister og andre sundhedsprofessionelle om, hvad de kan anbefale til hjertesvigtspatienter. Vi håber, I får glæde af rapporten, og at I kan bruge den i det daglige arbejde. Charlotte Kira Kimby, Sundhedschef, Hjerteforeningen Ulla Toft, Ekstern kostkonsulent, Hjerteforeningen & Post Doc., PhD, Cand.scient. i Human Ernæring, Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Copyright Hjerteforeningen 2011 Brug af uddrag er tilladt med tydelig kildeangivelse Eventuelle spørgsmål kan rettes til Diætist Inger Nielsen Larsen Hjerteforeningens Rådgivningscenter Jægergårdsgade Århus C ilarsen@hjerteforeningen.dk 2
3 Hjertesvigt... 4 Forekomst og prognose... 4 Sygdomsmekanisme og udvikling ved hjertesvigt... 4 Kategorisering af hjertesvigt... 5 Mekanismer med betydning for kostanbefalinger til hjertesvigtspatienter... 6 Overordnede kostanbefalinger... 8 Gennemgang af de enkelte dele af kosten... 9 Salt... 9 Væskeregulering Alkohol Vægttab Makronæringsstoffer Protein Fedt Mikronæringsstoffer Fysisk aktivitet Referenceliste
4 Hjertesvigt Hjertesvigt er en tilstand, hvor hjertemuskulaturen ikke er i stand til at pumpe nok blod gennem hjertet til at kunne dække kroppens behov for blod og dermed ilt. Hjertet kan lidt forenklet udtrykt ikke holde trit med dets arbejdsbyrde. Årsagerne til hjertesvigt kan være mange: åreforsnævring, blodprop, forhøjet blodtryk, hjerteklapfejl, hjerterytmeforstyrrelser, medfødte hjertesygdomme, brug af anabolske steroider, arvelige hjertemuskelsygdomme, alkoholisme, stofskiftesygdomme, diabetes, infektioner samt en række ukendte årsager. Hjertesvigt kaldes også hjerteinsufficiens eller nedsat pumpefunktion, og er en kronisk tilstand. Derudover kan patienter også have nedsat pumpefunktion af venstre hjertekammer, men uden det er hjertesvigt med symptomer, dvs. klinisk hjertesvigt (1). Forekomst og prognose Forekomsten af hjertesvigt er stigende og antallet af indlæggelser er næsten fordoblet de sidste 8 år. I 2007 blev der skønnet at være ca patienter med kronisk hjertesvigt og lige så mange med nedsat systolisk funktion af venstre ventrikel uden klinisk hjertesvigt (1). Forekomsten af hjertesvigt i befolkningen øges med alderen. For gruppen over 75 år er forekomsten ca. 10%. Hjertesvigt er årsag til mindst 5% af alle sygehusindlæggelser på en medicinsk afdeling. Årligt er der ca indlæggelser som følge af hjertesvigt i Danmark. Selvom behandlingstilbuddene til hjertesvigtspatienter generelt er forbedret, er 1 års mortaliteten efter at diagnosen stillet omkring 20% (1). Prognosen bestemmes bl.a. af patientens alder og køn, årsagen til hjertesvigt og hvor stor skade, der er på hjertet. Sygdomsmekanisme og udvikling ved hjertesvigt Hjertesvigt udvikles som oftest over en tidsperiode, og forværres gradvist. Dog er mange patienter, der er stabile på det samme funktionsniveau over længere tid. Hjertesvigt kan også komme akut i forbindelse med en blodprop. Når en del eller hele hjertet ikke kan pumpe nok blod rundt i kroppen, forsøger hjertet i første omgang at kompensere for dette ved at: Blive forstørret. Når hjertekammeret forstørres, kan det udvides mere og dermed trække sig sammen med større styrke og pumpe mere blod ud til kroppen. Udvikle mere muskelmasse. Den øgede muskelmasse opstår, fordi muskelcellerne, som bruges til hjertes sammentrækning, forstørres. Dermed bliver hjertet i stand til at pumpe kraftigere i hvert fald i første omgang. Pumpe hurtigere (øge pulsen). Dette hjælper ligeledes til at øge den mængde blod, hjertet pumper ud i kroppen. 4
5 Desuden forsøger kroppen at kompensere for den mindskede blodforsyning til vævene ved at aktivere det autonome nervesystem, der til at begynde med opretholder kredsløbsfunktionen. Dette sker bl.a. ved, at kroppen tilbageholder væske og øger blodets volumen, hvilket fører til øget risiko for ødemer (væskeophobninger) især i ben og ankler men fx også i lungerne. Tilbageholdelsen af væske øger blodmængden og dermed blodtrykket, hvilket for en tid kan øge blodtilførslen til kroppens organer, men det belastede hjerte bliver endnu mere belastet af det øgede blodvolumen, og tilstanden kan forværres. Efterhånden kan hjertet ikke længere holde trit med kroppens iltbehov, og personer med hjertesvigt oplever træthed, vejrtrækningsproblemer eller andre symptomer som fører til, at de opsøger lægen. Symptomerne på hjertesvigt er typisk: vejrtrækningsbesvær (ved anstrengelse, eventuelt i hvile, ved fladt sengeleje, eventuelt (natlig) hoste), træthed, nedsat appetit, ankelødemer og hjertebanken (2). Kategorisering af hjertesvigt Hjertesvigt udvikles oftest gradvist, og har derved forskellige sværhedsgrader. I klinikken såvel som i litteraturen kategoriserer man sygdommen for at målrette behandlingen i forhold til sværhedsgraderne. Overordnet kategoriseres sygdommen ud fra enten graden eller typen af hjertesvigt eller på baggrund af patientens symptomer. I Danmark er en udbredt klassifikation den såkaldte NYHA klassifikation (the New York Heart Association Functional Classification), som tager udgangspunkt i patientens symptomer eller funktionsniveau (Tabel 1). New York Heart Association (NYHA) klassifikation af funktionsniveau ved hjertesvigt(1) Funktionsklasse I Hjertesvigt uden begrænsning i almindelig fysisk aktivitet Sædvanlig fysisk aktivitet medfører ikke følelse af udmattelse, åndedrætsbesvær eller hjertebanken. Funktionsklasse II Hjertesvigt med let begrænsning i fysisk aktivitet Patienten er velbefindende i hvile og ved let fysisk anstrengelse, men større belastninger giver tydelig udmattelse, åndedrætsbesvær eller hjertebanken. Funktionsklasse III Hjertesvigt med udpræget begrænsning i fysisk aktivitet Patienten er velbefindende i hvile, men let fysisk aktivitet som påklædning eller gang i let modvind giver udmattelse, åndedrætsbesvær eller hjertebanken. Funktionsklasse IV Hjertesvigt som ikke tillader nogen form for fysisk aktivitet uden at det giver ubehag Symptomer, som skyldes hjertesvigt, skal være tilstede i hvile Tabel 1 Udover ovenstående kategorisering anvendes i litteraturen andre kategoriseringer, som det vil være for omfattende at beskrive i denne rapport. 5
6 NYHA klassifikationen tager udgangspunkt i patienternes symptomer eller funktionsniveau, mens en anden udbredt inddeling tager udgangspunkt i hjertets pumpeevne (uddrivningsfraktion). I sidstnævnte defineres moderat til svær hjertesvigt som en uddrivningsfraktion på under 40% (3). Det amerikanske kardiologiske selskab, American Heart Association (AHA) har udviklet en ny stadieinddeling i samarbejde med American College of Cardiology (ACC). Inddelingen tager hensyn til udviklingen af sygdommen (4). Denne stadieinddeling viser, at hjertesvigt er et syndrom med kendte risikofaktorer, strukturelle ændringer i hjertet og varierende symptomer. Inddelingen medtager desuden stadiet inden udvikling af egentlig hjertesvigt, hvor personen er i forhøjet risiko, og hvor en forebyggende indsats sandsynligvis kan hindre eller udskyde forværring af sygdommen. Denne stadieinddeling benyttes ikke i nærværende rapport, men meget litteratur forholder sig til den, hvorfor den er god at kende. Mekanismer med betydning for kostanbefalinger til hjertesvigtspatienter Klinisk og subklinisk fejlernæring er almindelig hos patienter med hjertesvigt især ved svær hjertesvigt. Baggrunden er kompleks og ikke helt klarlagt. Nedenstående er helt kort beskrevet faktorer, som menes at være centrale: Ændringer i metabolismen: Det er vist, at patienter med hjertesvigt har signifikant højere hvilestofskifte, og at dette øges med øget sværhedsgrad af sygdommen. Nedsat optagelse af næringsstoffer: En række fysiologiske ændringer i fordøjelsessystemet fører til nedsat optagelse af både fedt og protein samt vitaminer og mineraler. Utilstrækkeligt kostindtag: Mange hjertesvigtspatienter er småtspisende på grund af kvalme, appetitløshed eller madlede. Dette kan skyldes ødemer i de indre organer (lever, mavesæk, tarm etc.) og/eller indtag af medicin som diuretika (vanddrivende medicin), som medfører obstipation (forstoppelse), hvilket igen kan påvirke appetitten. Inflammation og oxidativ stress: Hos svært syge ses hormonelle forandringer og et højere hormonelt stressrespons og inflammation, som også medfører appetitløshed. Øget udskillelse af mikronæringsstoffer: Medicin såsom diuretika fører til øget udskillelse af vigtige mikronæringsstoffer herunder calcium, kalium og magnesium. Insulinresistens: Er hyppigt forekommende hos hjertesvigtspatienter og bidrager til forstyrrelserne i energibalancen. Samlet fører disse faktorer til under og fejlernæring og ufrivilligt vægttab. Ufrivilligt vægttab er en stærk prædiktor for øget dødelighed blandt hjertesvigtspatienter. Hos nogle hjertesvigtspatienter udvikles kardiel kakeksi (se uddybning næste side). Da denne tilstand giver en væsentlig forværring af prognosen og stiller særlige krav til kostindtaget, er den beskrevet lidt nærmere nedenfor. 6
7 Kardiel kakeksi Mellem 15% og 30 % af hjertesvigtpatienterne udvikler kardiel kakeksi. Det er en katabolsk tilstand med negativ energibalance, efterfulgt af vægttab. Der er ikke konsensus om definitionen af tilstanden, men Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) (1) definerer, med henvisning til en systematisk litteraturgennemgang (5), kardial kakeksi som 6% ufrivilligt vægttab (som ikke er væske) over en periode på 6 måneder (1). Samme definition bruges af det europæiske kardiologiske selskab, European Society of Cardiology (ESC) (6). I modsætning til personer, der sulter, og som primært forbrænder fedt, mens muskelmassen spares, er det i studier fundet, at hjertesvigtspatienter med kakeksi mister både muskelmasse, total fedtmasse og knoglemineral densitet. Generelt er tilstanden forbundet med svækkelse af flere organer, herunder hjerteatrofi (svind af hjertemuskelvæv). Kardiel kakeksi er desuden associeret med hormonelle forandringer og et højere hormonelt stress og inflammationsniveau. Et forhøjet inflammationsniveau medfører appetitløshed, hvilket er med til at fastholde patienten i en kakektisk tilstand. Kardiel Kakeksi giver en væsentlig forværring af prognosen og det stiller særlige krav til kostindtaget. 7
8 Overordnede kostanbefalinger Kostrådene til hjertesvigtspatienter afhænger af sværhedsgraden af hjertesvigtet. Asymptomatisk (NYHA 1) eller let hjertesvigt og personer med høj risiko for udvikling af hjertesvigt Ved asymptomatisk hjertesvigt, let hjertesvigt eller personer i en tilstand med høj risiko for at udvikle kronisk hjertesvigt men endnu uden symptomer på sygdommen, gælder overordnet de samme kostråd, som for den almindelige befolkning. På dette niveau formodes det, at man kan hindre eller udskyde forværring af sygdommen gennem reduktion af de kendte kardiovaskulære risikofaktorer, såsom hypertension, dyslipidæmi, overvægt og diabetes. Ca. 75% af hjertesvigtspatienterne har forhøjet blodtryk, før de udvikler hjertesvigt. Højt blodtryk forværrer prognosen, og det er således en central strategi at forsøge at reducere blodtrykket blandt hypertensive hjertesvigtspatienter. Reduktion af risikofaktorerne kan bl.a. opnås gennem diætbehandling. Symptomatiske hjertesvigtspatienter (NYHA II IV) Hos de symptomatiske patienter har man fundet en øget overlevelse blandt patienter med øget BMI og øget kolesterolniveau i blodet. Det ser således ud til, at der eksisterer en såkaldt omvendt epidemiologi (3, 7). For især de svært symtomatiske patienter bør fokus være på at opnå og fastholde god ernæringsstatus, herunder at dække behovet for energi, mikronæringsstoffer og protein samt vægtoptimering (reducere vægt hos patienter med BMI> 40 og øge vægten hos kakeksi patienter). Hos patienter med svær hjertesvigt/nyha IV anbefales det desuden at begrænse indtaget af salt og væske. Overordnet er der kun sparsom litteratur på området og dermed kun et spinket grundlag for at give kvantitative anbefalinger for kostindtaget til hjertesvigtspatienter i NYHA III og IV/med svær hjertesvigt. Når det gælder de kritisk syge er det afgørende, at de forsynes med essentielle aminosyrer. Proteinbehovet vurderes her at være 1,2 1,5 g/kg (estimeret behov i den almindelige befolkning: 0,8 g/kg) (8). Svært symptomatiske patienter har ofte et utilstrækkeligt energiindtag som følge af nedsat appetit, tidlig mæthed på grund af acites (væske i bughulen), kvalme eller træthed. Samtidig har de, som tidligere beskrevet, et øget energi og proteinbehov. Energitætheden i kosten til disse patienter kan derfor desuden med fordel øges (9). Det er vigtigt, at de får noget at spise. Nogle forskere på området anbefaler desuden, at indtaget af mættet fedt, kolesterol, alkohol og simple kulhydrater begrænses for at mindske den kardiologiske stress. Et øget indtag af antiinflammatoriske 8
9 aminosyrer og vitaminer samt fiskeolier nævnes som lovende strategier (2, 10 13). Evidensen på området vurderes dog fortsat at være svag. Gennemgang af de enkelte dele af kosten I det efterfølgende gennemgås i lidt flere detaljer de forskellige centrale kostfaktorer med betydning for hjertesvigtspatienter. Desuden gennemgås kort de danske, europæiske og amerikanske kardiologiske selskabers kostanbefalinger ved symptomatisk hjertesvigt. Disse selskaber giver anbefalinger omkring salt, væske og alkoholindtag samt vægt. For de øvrige kostfaktorer gennemgås kort de studier, der findes. For hvert element nævnes først anbefalinger i en tabel, og dernæst uddybes de i teksten nedenfor. Salt Anbefalinger for saltindtag Person i høj risiko for hjertesvigt samt patienter i NYHA I II Maksimalt 6 g pr dag. Ved væskeretention/behov for diuretika, samt blandt ustabile hjertesvigtspatienter Stabile hjertesvigtspatienter med svær hjertesvigt/nyha III og IV Saltrestriktion anbefales på 6 g salt pr dag. Kraftig saltrestriktion anbefales ikke rutinemæssigt. Tabel 2 For personer med høj risiko for hjertesvigt samt patienter i NYHA I og II anbefales det at indtage maksimalt 6 g salt pr. dag omtrent svarende til WHOs anbefalinger på 5 g pr dag, og svarende til de langsigtede mål for den almindelige danske befolkning (5 6 g) (14), og desuden på niveauet som anbefales af AHA (4). I behandling af symptomatisk hjertesvigt (NYHA II IV) betragtes begrænsning af saltindtag af en række forskere som essentiel. Både det danske, europæiske og amerikanske kardiologiske selskab anbefaler saltrestriktion til patienter med svær hjertesvigt (NYHA III, IV). Især anbefales saltrestriktion ved væskeretention og/eller behov for diuretika. AHA anbefaler en øvre grænse for daglig saltindtag på 5,75 g (2,3 g natrium), mens hverken det danske eller europæiske selskab giver specifikke anbefalinger udover en generel reduktion af saltindtaget (4). Baggrunden for anbefalingerne om saltrestriktion er bl.a. tidligere studier, som viste, at højt saltindtag øger risikoen for akut indlæggelse blandt hjertesvigtspatienter (15, 16). Desuden vides det fra studier blandt andre populationer end blandt personer med hjertesvigt, at højt saltindtag øger tendensen til 9
10 væskeophobning. Den større mængde væske bevirker, at hjertet skal arbejde hårdere, hvilket bør undgås ved hjertesvigt. Højt saltindtag øger desuden blodtrykket, hvilket igen forværrer prognosen (2, 8). Anbefalingen hviler dog på et videnskabeligt spinkelt grundlag, og resultaterne fra de tidligere nævnte ældre studier kan ikke nødvendigvis overføres til befolkninger med de nuværende kostvaner og medicinske behandlinger (AHA). Saltrestriktion har i nogle studier endda vist negative effekter i form af fx genindlæggelser (17). AHA anbefaler således at undgå ekstreme ændringer i saltindtag, idet dette kan bevirke en uhensigtsmæssig øget aktivering af det autonome nervesystem (18). Hos stabile patienter, som modtager kompliceret medicinsk behandling, anbefales det at undgå aggressive forsøg på saltrestriktion. Derimod kan saltrestriktion, til et meget lavt niveau, hos nyligt indlagte eller ustabile patienter være gavnligt, især ved væskeretention eller hvor der er brug for diuretika (4). Væskeregulering Anbefalinger for væskeindtag Stabile hjertesvigtspatienter med milde til moderate symptomer (NYHA I II) Væskerestriktion anbefales ikke Svær hjertesvigt (NYHA III IV) Væskeindtaget anbefales begrænset til ca.1,5 L pr dag. Tabel 3 En anden anbefaling, som ofte gives samtidig med råd om saltrestriktion, er begrænsning af væskeindtaget. Denne anbefaling er primært relevant ved svær hjertesvigt og ved væskeretention (væskeophobning) og/eller behov for diuretika. DCS anbefaler væskerestriktion til omkring 1,2 liter dagligt, mens de to amerikanske hjertevigtsguidelines anbefaler, at væskeindtaget begrænses til <2 L per dag, især hos patienter med svær hyponatriæmi eller vedvarende eller tilbagevendende væskeophobning trods begrænset saltindtag og brug af diuretika (4). Der mangler dog også forskning her. Et nyere randomiseret, kontrolleret studie af betydningen af væskeindtag blandt hjertesvigtspatienter viser, at det er sikkert og gavnligt ikke at anbefale væskerestriktion til stabile hjertesvigtspatienter (19). ESC har for nylig revideret sin anbefaling således, at væskeindtaget anbefales begrænset til 1,5 til 2 liter per dag hos patienter med svære symptomer eller hyponatriæmi, men at rutinemæssig væskerestriktion hos patienter med milde til moderate symptomer ikke giver nogen kliniske fordele (6). Hos patienter med svære symptomer, hyponatræmi og aktivering af det neurohormonelle system er kroppens evne til at udskille salt og vand begrænset. Således kan begrænsning af væske og saltindtag hos 10
11 udvalgte grupper hjælpe med til at balancere salt og vandbalancen, og begrænse risikoen for akut væskeophobning i lungerne (4). 11
12 Alkohol Anbefalinger for alkoholindtag Ved mistanke om alkoholisk kardiomyopati Øvrige hjertesvigtspatienter Total afholdenhed anbefales Genstandsgrænser svarende til den almindelige befolkning, dvs. for lav risiko maksimalt 7/14 genstande per uge for hhv. kvinder og mænd. Tabel 4 Traditionelt er hjertepatienter blevet rådet til at begrænse alkoholindtaget, men evidensen for denne anbefaling er svag. Ifølge anbefaling fra Dansk Kardiologiske Selskab (DCC) kan alkohol således indtages i moderate mængder uden risiko for at belaste hjertet. Selskabet henviser til de gældende genstandsgrænser, dvs. maksimalt 7 og 14 genstande per uge for hhv. kvinder og mænd. Det europæiske kardiologiske selskab (ESC) anbefaler, at alkoholindtag begrænses til g/dag (1 genstand svarer til 12 g alkohol), mens de amerikanske genstandsgrænser er 1 2 glas vin per dag eller maksimalt 2 glas for mænd og 1 glas for kvinder. Alle tre selskaber anbefaler fuldstændig afholdenhed ved mistanke om alkoholisk kardiomyopati. Baggrunden for, at der ved hjertesvigt traditionelt har været fokus på begrænsning af alkoholindtag, og at mange eksperter fortsat anbefaler et begrænset indtag, er bl.a., at alkohol reducerer hjertets evne til at trække sig sammen, øger blodtrykket, er gift for leveren og har ugunstige effekter på en lang række andre organer. Langvarigt, højt alkoholindtag er endvidere vist at være en direkte årsag til hjertesvigt. 12
13 Vægttab Anbefalinger for vægtregulering Alle hjertesvigtspatienter Hos personer med høj risiko for hjertesvigt eller asymptomatisk (NYHA I) /mild hjertesvigt Ved symptomatisk (NYHA II IV) /moderat til svær hjertesvigt Ved BMI over 40 for alle hjertesvigtspatienter Tabel 5 Daglig vejning anbefales for at kunne detektere væskeretention eller dehydrering Vægtreduktion hos personer med BMI>30 anbefales Vægtreduktion anbefales ikke rutinemæssigt Vægtreduktion anbefales Både DCS og ECS anbefaler daglig vejning for alle hjertesvigtspatienter. Ved vægtsvingning på mere end 1,5 2,0 kg anbefales kontakt til lægen, idet dette kan være tegn på begyndende væskeretention eller dehydrering. De europæiske anbefalinger er, at vægtreduktion anbefales ved BMI over 30. Rutinemæssigt vægttab anbefales ikke ved moderat til svær hjertesvigt. Der har tidligere været tradition for at anbefale overvægtige og fede hjertesvigtspatienter at tabe sig for at minimere belastningen af hjertet. ECS anbefaler vægtreduktion ved BMI over 30, mens de nyeste amerikanske anbefalinger ikke indbefatter vægttab med mindre BMI er over 40. Baggrunden for, at der i de nyere anbefalinger generelt hersker forsigtighed mht. rutinemæssigt at anbefale vægttab, er, at vægttab og appetitløshed netop er almindelige problemer, især i de sene stadier af sygdommen. Samtidig er vægttab vist at være en stærk uafhængig prædiktor for død blandt hjertesvigtspatienter, og det er fundet, at mortaliteten øges ved øget vægttab og ved lavere BMI. En metaanalyse fra 2004 har således vist, at overvægtige hjertesvigtspatienter har lavere dødelighed og færre indlæggelser end normalvægtige (3). Bedste overlevelse er fundet for patienter med et BMI på mellem 30 og 32 (20). ECS og AHA anbefaler således ikke rutinemæssigt vægttab ved moderat til svær hjertesvigt. Iflg. AHA øger ekstrem overvægt dog mortaliteten, og studier har vist gavnlige effekter af vægttab hos ekstremt overvægtige hjertesvigtspatienter (3, 21 23). Derfor anbefales vægttab ved BMI>40. Årsagen til ovenstående sammenhænge er ikke helt klare, men overvægt signalerer generelt intakt appetit og velfungerende metabolisme. Vægttab kan derfor være tegn på kardiel kakeksi, som igen er en central komplikation hos patienter med svær hjertesvigt. 13
14 Makronæringsstoffer Hverken det danske, europæiske eller amerikanske kardiologiske selskab har specifikke anbefalinger med hensyn til indtaget af protein, kulhydrat eller fedt. Den videnskabelige litteratur er generelt sparsom og giver derfor kun i ringe grad mulighed for at give kvantitative anbefalinger for indtaget af disse. Nedenfor gennemgås den centrale videnskabelige litteratur på området. Protein Anbefalinger for proteinindtag Asymptomatisk og let hjertesvigt (NYHA I) Symptomatisk hjertesvigt (NYHA II IV) Anbefaling af proteinindtag som den almindelige befolkning Et øget proteinindtag anbefales (dvs. 1,2 1,5 g/kg kropsvægt pr dag eller som Sundhedsstyrelsens anbefalinger til patienter i ernæringsmæssig risiko (9) Tabel 6 Som nævnt indledende anbefaler flere eksperter generelt et højere proteinindtag til hjertesvigtspatienter med symptomatisk hjertesvigt (1,2 1,5 g/kg per dag) end de generelle anbefalinger til normalbefolkningen (8). Nogle studier tyder dog på, at et supplement med aminosyrer med antiinflammatoriske og antioxidante egenskaber kan være mere effektive hos patienter med hjertesvigt end bare et generelt øget indtag af protein og energi (2, 10). Der er gennemført studier blandt hjertesvigtspatienter, som tyder på en gavnlig effekt af supplement med udvalgte aminosyrer (2). Herunder fandt et studie, at et dagligt oralt supplement med 4 g mikstur af alle essentielle aminosyrer samtidig med standard medicinsk behandling kunne øge træningskapaciteten hos ældre patienter med hjertesvigt (24). Hos patienter med type 2 diabetes og let til moderat hjertesvigt, er et supplement med tyrosin, cystein og alle essentielle aminosyrer i 6 måneder vist at forbedre hjertets funktionsevne (25). Overordnet vurderer flere eksperter, at supplement med aminosyrer er en lovende metode til at rette op på forstyrrelserne i metabolismen (2). Der mangler dog evidens for effekten på livskvalitet og overlevelse. 14
15 Fedt Anbefalinger for fedtindtag Personer med høj risiko for hjertesvigt samt let til asymptomatisk hjertesvigt (NYHA I) Symptomatisk hjertesvigt (NYHA II IV) Anbefaling af fedtindtag som den almindelige befolkning, dvs. max. 30E% fedt og max. 10E% mættet fedt Der er ikke tilstrækkelig evidens til at danne baggrund for en anbefaling. Ved kardiel kakeksi Fokus bør være på at dække energibehovet, hvilket bl.a. kan opnås ved øget indtag af fedt (øget energidensitet). Det er ikke dokumenteret i litteraturen, om dette bør være i form af mættet eller umættet fedt. Tabel 7 Overordnet tyder litteraturen på, at der blandt patienter i NYHA I samt hos personer med høj risiko for hjertesvigt bør anbefales et reduceret fedtindtag. Især bør indtaget af mættet fedt og kolesterol begrænses og erstattes af umættet fedt, svarende til de anbefalinger som gælder for den almindelige befolkning i forhold til at forebygge hjertekarsygdom. Hos patienter med kardiel kakeksi bør der være mere fokus på at dække patientens energibehov og derfor kan det være relevant at øge energidensiteten i kosten ved hjælp af et højere fedtindtag. Desuden er der voksende evidens for at indtagelse af fede fisk/fiskeolie kan være med til at forbedre overlevelsen blandt hjertesvigtspatienter, men evidensen kan stadig ikke betragtes som konsistent. GISSI studiet, hvor hjertesvigtspatienter fik et supplement med 1 g fiskeolie dagligt, fandt en forebyggende effekt i forhold til genindlæggelser og pludselig hjertedød (12, 13, 26). Andre studier har bl.a. fundet at fiskeolie reducerer inflammationen hos hjertesvigtspatienter (27) og mindsker atrieflimren (28). Baggrunden for, at der flere steder i litteraturen diskuteres om anbefalingerne for fedt og herunder mættet fedt bør ligge højere end for normalbefolkningen er, at både overvægt, men måske også en høj koncentration af serumlipider, ser ud til selvstændigt at virke beskyttende, og at kunne resultere i en bedre prognose hos patienter med symptomatisk hjertesvigt. 15
16 Mikronæringsstoffer Anbefalinger for mikronæringsstoffer Patienter med symptomatisk hjertesvigt (NYHA II IV) Screening for og forebyggelse af mikronæringsstofmangel bør være en rutinemæssig komponent i behandlingen. Centrale mikronæringsstoffer er: Tiamin, vitamin D, calcium, vitamin C, magnesium, selen, kalium og zink Tabel 8 Mangel på mikronæringsstoffer har længe været et kendt fænomen blandt hjertesvigtspatienter. Som beskrevet i et af de indledende afsnit, er der en række mekanismer ved hjertesvigt og medicinforbruget i forbindelse med sygdommen, som øger udskillelsen og hæmmer absorptionen af en række mikronæringsstoffer. Der er dog kun gennemført ganske få studier, hvor effekten af vitaminsupplement er undersøgt. I et randomiseret interventionsstudie fik ældre hjertesvigtspatienter i ni måneder et supplement med kapsler indeholdende thiamin, vitamin C og E, magnesium, zink, selen og Q10. Resultaterne viste, at patienterne, som havde fået supplement i ni måneder, havde signifikant forbedret hjertefunktion og livskvalitet sammenlignet med kontrolgruppen (26). Nedenfor gennemgås centrale mikronæringsstoffer og deres formodede betydning i forhold til hjertesvigt. Der er i litteraturen ikke baggrund for at give specifikke anbefalinger for mikronæringsstofsupplement. Der er blandt hjertepatienter især fundet lave niveauer af såvel tiamin, vitamin D, calcium, vitamin C samt magnesium, selen og zink. Betydningen af mangel på disse mikronæringsstoffer ved hjertesvigt ridses kort op i det følgende: Tiamin (B1) er særlig interessant i behandlingen af hjertesvigt af flere årsager: Tiaminmangel forringer patientens hjertefunktion, og medvirker til væskeophobning i form af ødemer, muskelsvækkelse og svind af muskelvæv, sindsforvirring, appetitløshed, manglende koordinationsevne, perifere lammelser, abnorm hurtig hjerterytme, udvidelse af blodkarrene, reduktion i uddrivningsfraktionen og forstørret hjerte. Der er blandt hjertesvigtspatienter vist øget knogleturnover. Mangel på calcium og vitamin D øger risikoen for osteopeni (nedsat knoglemængde) og osteoporose, især hvis patienten har en historie med vægttab. Vitamin C er en stærk antioxidant og har således en beskyttende effekt mod frie radikaler i cellerne. Supplering med store doser af vitamin C (>2 g) er blevet vist akut at forbedre evnen til kar sammentrækning hos hjertesvigtspatienter, og har en række andre gavnlige effekter i det kardiovaskulære system. 16
17 Magnesium har ligeledes en potentiel kardiovaskulær beskyttende effekt. Supplering med magnesium er vist at føre til færre rytmeforstyrrelser (arytmi) i ventriklerne, men der findes ingen studier, hvor effekten på hospitalsindlæggelser eller mortalitet er undersøgt. Selen er et essentielt sporstof, som spiller en vigtig rolle i antioxidantforsvaret. Flere studier tyder på, at selenmangel kan føre til hjertesvigt. Den nyeste forskning viser, at selen er vigtig i forebyggelse og behandling af kronisk hjertesvigt. Zink er ligeledes en stærk antioxidant, og mangel herpå fører til myokardieapoptose (celledød i hjertemuskulaturen). Dog er det uklart om zinkmangel er associeret med dårligere prognose blandt hjertesvigtspatienter. Kalium er et mineral, som hjælper kroppen med at opretholde en normal funktion af hjerte og nervesystem. Diuretika kan betyde øget tab af kalium, og derfor kan det være nødvendigt at øge indtaget af fødevare rige på kalium (eks. tørret frugt (rosiner, abrikoser, svesker), frisk frugt og grønt, kalkun eller oksekød, fisk). Omvendt kan personer med nyreproblemer og patienter, der indtager andre medikamenter have problemer med ophobning af kalium i kroppen. For meget kalium er lige så skadeligt som for lidt. Derfor er bestemmelse af kaliumstatus relevant for anbefalingerne til den enkelte hjertesvigtspatient. 17
18 Fysisk aktivitet Ifølge DCS kan fysisk træning anbefales til udvalgte stabile hjertesvigtspatienter med henblik på at forbedre deres funktionsniveau. Konkret er selskabets anbefalinger således: Intensiteten bør være ca.60 80% af estimeret maksimal puls. Generelt anbefales et individualiseret program, således at: De sværest syge tilrådes daglige sessioner flere gange dagligt a 5 10 minutter. Mindre symptomatiske patienter anbefales sessioner af minutter varighed 3 5 gange ugentligt. Der startes med lavintensitetstræning (Borg 12 13) med gradvis øgning af intensiteten (op til Borg 16). Varigheden af træningen øges gradvist over en periode på 4 6 måneder. Efter 6 måneder indtræder en vedligeholdelsesfase, hvor det opnåede fysiske aktivitetsniveau skal fastholdes. Der er desuden udarbejdet europæiske retningslinjer for hvilke patienter, der har speciel gavn af behandlingen, og hvilken træningsform, de skal tilbydes. Patienter med svær hjertesvigt (NYHA IV) bør undgå fysisk anstrengelse(29). Der er forholdsvis god videnskabelig dokumentation for, at fysisk træning kan forbedre prognosen hos hjertesvigtspatienter. Regelmæssig træning har således vist positiv effekt på den maksimale iltoptagelse, arbejdskapaciteten, det autonome nervesystems aktivitet og endotelfunktionen. I en metaanalyse fra 2004, der indeholder ni studier med tilsammen 801 patienter, fandt man, at fysisk træning reducerede dødeligheden og reducerede antallet af hospitalsindlæggelser. Fysisk træning fandtes ikke at være farligt for subgrupper, ligesom der var den samme gevinst for patienter i NYHA III IV, hos ældre og hos patienter, der havde betydeligt dårlig fysisk form. 18
19 Referenceliste 1. Egstrup K, Eiskjær H, Gustafsson F, Hassager C, Hildebrandt P, Korup E, Køber L, Lambrechtsen J, Madsen B, Torp Pedersen C, Søgaard P, Videbæk L, Wiggers H. Hjerteinsufficiens. DCS vejledning. København: Dansk Cardiologisk Selskab; Report No.: Sandek A, Doehner W, Anker SD, von HS. Nutrition in heart failure: an update. Curr Opin Clin Nutr Metab Care 2009;12(4): Kenchaiah S, Gaziano JM, Vasan RS. Impact of obesity on the risk of heart failure and survival after the onset of heart failure. Med Clin North Am 2004;88(5): Riegel B, Moser DK, Anker SD, Appel LJ, Dunbar SB, Grady KL, Gurvitz MZ, Havranek EP, Lee CS, Lindenfeld J, Peterson PN, Pressler SJ, Schocken DD, Whellan DJ. State of the science: promoting selfcare in persons with heart failure: a scientific statement from the American Heart Association. Circulation 2009;120(12): Springer J, Filippatos G, Akashi YJ, Anker SD. Prognosis and therapy approaches of cardiac cachexia. Curr Opin Cardiol 2006;21(3): Dickstein K, Cohen Solal A, Filippatos G, McMurray JJ, Ponikowski P, Poole Wilson PA, Stromberg A, van Veldhuisen DJ, Atar D, Hoes AW, Keren A, Mebazaa A, Nieminen M, Priori SG, Swedberg K. ESC guidelines for the diagnosis and treatment of acute and chronic heart failure 2008: the Task Force for the diagnosis and treatment of acute and chronic heart failure 2008 of the European Society of Cardiology. Developed in collaboration with the Heart Failure Association of the ESC (HFA) and endorsed by the European Society of Intensive Care Medicine (ESICM). Eur J Heart Fail 2008;10(10): Evangelista LS, Miller PS. Overweight and obesity in the context of heart failure: implications for practice and future research. J Cardiovasc Nurs 2006;21(1): Meltzer JS, Moitra VK. The nutritional and metabolic support of heart failure in the intensive care unit. Curr Opin Clin Nutr Metab Care 2008;11(2): Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. Vejledning til læger, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister. Sundhedsstyrelsen; Kalantar Zadeh K, Anker SD, Horwich TB, Fonarow GC. Nutritional and anti inflammatory interventions in chronic heart failure. Am J Cardiol 2008;101(11A):89E 103E. 11. Azhar G, Wei JY. Nutrition and cardiac cachexia. Curr Opin Clin Nutr Metab Care 2006;9(1): Marchioli R, Silletta MG, Levantesi G, Pioggiarella R, Tognoni G. N 3 polyunsaturated fatty acids in heart failure: mechanisms and recent clinical evidence. Cell Mol Biol (Noisy le grand) 2010;56(1): Marchioli R, Silletta MG, Levantesi G, Pioggiarella R. Omega 3 fatty acids and heart failure. Curr Atheroscler Rep 2009;11(6):
20 14. Becker W, Konde Å, Ohlander E, Lyhne N, et al. 4 th Edition of the Nordic Nutrition Recommendations Preface and Chapter 1 and 2. Nordic Counsil of Ministers; 2004 Aug Bennett SJ, Huster GA, Baker SL, Milgrom LB, Kirchgassner A, Birt J, Pressler ML. Characterization of the precipitants of hospitalization for heart failure decompensation. Am J Crit Care 1998;7(3): Vinson JM, Rich MW, Sperry JC, Shah AS, McNamara T. Early readmission of elderly patients with congestive heart failure. J Am Geriatr Soc 1990;38(12): Paterna S, Gaspare P, Fasullo S, Sarullo FM, Di PP. Normal sodium diet compared with low sodium diet in compensated congestive heart failure: is sodium an old enemy or a new friend? Clin Sci (Lond) 2008;114(3): Alvelos M, Ferreira A, Bettencourt P, Serrao P, Pestana M, Cerqueira Gomes M, Soares Da Silva P. The effect of dietary sodium restriction on neurohumoral activity and renal dopaminergic response in patients with heart failure. Eur J Heart Fail 2004;6(5): Holst M, Stromberg A, Lindholm M, Willenheimer R. Liberal versus restricted fluid prescription in stabilised patients with chronic heart failure: result of a randomised cross over study of the effects on health related quality of life, physical capacity, thirst and morbidity. Scand Cardiovasc J 2008;42(5): Anker SD, John M, Pedersen PU, Raguso C, Cicoira M, Dardai E, Laviano A, Ponikowski P, Schols AM, Becker HF, Bohm M, Brunkhorst FM, Vogelmeier C. ESPEN Guidelines on Enteral Nutrition: Cardiology and pulmonology. Clin Nutr 2006;25(2): Alpert MA, Lambert CR, Terry BE, Cohen MV, Mulekar M, Massey CV, Hashimi MW, Panayiotou H, Mukerji V. Effect of weight loss on left ventricular diastolic filling in morbid obesity. Am J Cardiol 1995;76(16): Alpert MA, Terry BE, Mulekar M, Cohen MV, Massey CV, Fan TM, Panayiotou H, Mukerji V. Cardiac morphology and left ventricular function in normotensive morbidly obese patients with and without congestive heart failure, and effect of weight loss. Am J Cardiol 1997;80(6): Zuber M, Kaeslin T, Studer T, Erne P. Weight loss of 146 kg with diet and reversal of severe congestive heart failure in a young, morbidly obese patient. Am J Cardiol 1999;84(8):955 6, A Aquilani R, Viglio S, Iadarola P, Opasich C, Testa A, Dioguardi FS, Pasini E. Oral amino acid supplements improve exercise capacities in elderly patients with chronic heart failure. Am J Cardiol 2008;101(11A):104E 110E. 25. Scognamiglio R, Negut C, Palisi M, Dioguardi FS, Coccato M, Iliceto S. Effects of oral amino acid supplements on cardiac function and remodeling in patients with type 2 diabetes with mild tomoderate left ventricular dysfunction. Am J Cardiol 2008;101(11A):111E 115E. 26. Witte KK, Nikitin NP, Parker AC, von HS, Volk HD, Anker SD, Clark AL, Cleland JG. The effect of micronutrient supplementation on quality of life and left ventricular function in elderly patients with chronic heart failure. Eur Heart J 2005;26(21):
21 27. Mehra MR, Lavie CJ, Ventura HO, Milani RV. Fish oils produce anti inflammatory effects and improve body weight in severe heart failure. J Heart Lung Transplant 2006;25(7): Sakabe M, Shiroshita Takeshita A, Maguy A, Dumesnil C, Nigam A, Leung TK, Nattel S. Omega 3 polyunsaturated fatty acids prevent atrial fibrillation associated with heart failure but not atrial tachycardia remodeling. Circulation 2007;116(19): Recommendation for exercise training in chronic heart failure patients. European Heart Journal 2001;22(2):
Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange
Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York
Læs mereStatus for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost
Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.
Læs mereBlodet transporteres derefter tilbage til højre hjertekammer, der pumper blodet ud i lungerne, hvor det iltes.
Nedsat pumpefunktion af hjertet Det raske hjerte Hjertet er en muskel og fungerer som en pumpe, der konstant sørger for at blodet cirkulerer rundt i kroppen. Hjertet sidder i venstre side af brystkassen,
Læs mereHjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018
Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Ilan Raymond, overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Hjertesvigt Kan man leve med det?????
Læs mereFår vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereHJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER
HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen
Læs mereLærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereHjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe
Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet
Læs mereHvorfor er kost og ernæring vigtig?
Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring
Læs mereHjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft
Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereSalt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereBehandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta
Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereSeksuel aktivitet hvordan kan vi få viden
Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital Pernille.palm.johansen@regionh.dk
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereÆg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning
Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereUndersøgelse for åreforkalkning
TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereHjertetransplantation og træning
Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg
Læs mereFedme handler ikke (altid) om kalorier
Fedme handler ikke (altid) om kalorier Tine Jess, forskningsleder, dr.med Thorkild IA Sørensen, professor, dr.med Danish Obesity Research Center Institut for Sygdomsforebyggelse Dogmet om at fedme skyldes...
Læs mereAnbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mereSundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme
Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs merePUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad
PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN - 2018 Proteiner i mad Hvorfor taler vi så meget om proteiner? Hvad gør de godt for? Hvor meget skal du spise? Alt dette vil jeg forsøge at give dig svar på her! Af Mia
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs mereNæringsstofanbefalinger
Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereHjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereForklaringer på test i rapport
Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,
Læs mereErnæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH
Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH Retningslinjer og instrukser for sondeernæring National guideline ernæring til kritisk syge patienter
Læs mereFORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE
FAGLIGT Forskning på KU Sund FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE til gavn for både heste og mennesker HESTENS HJERTE Op til 6 kg i hest på 500 kg Hvilepuls: 28-40 slag pr. minut Maksimal puls: 200-240
Læs mereVejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling
Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen
Læs mereSundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre
Sundhedseffekter Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker.
Læs mereSundhed og fysisk aktivitet
Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereEnergibalance og kostsammensætning
Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereUpdate på diabeteskosten hvad siger evidensen?
Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Inge Tetens Professor i Ernæring Afd. Ernæring Fødevareinstituttet Menu 1. Introduktion, inkl. afgrænsning 2. Den videnskabelige evidens? 3. Diabeteskosten
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereDiabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen
Diabetes i praksis Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Flere end 1.200 frivillige Medlemmer: Personer med
Læs mereNetværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen
Netværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen HjerteKost-skema Program for de næste 29 min Hvad er HjerteKost-skemaet? Hvordan kan
Læs mereSociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereRegion Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Læs mereKredsløb, lunger og metabolisme i højderne
Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereRådgivning Region syd
Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12
Læs mereÆg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012
Æg i kosten, del.1 v. Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien
Læs merePRE-HABILITERING forberedelse af operation STEPHEN DE GRAAFF MBBS, FAFRM
PRE-HABILITERING forberedelse af operation STEPHEN DE GRAAFF MBBS, FAFRM HVAD ER PRE-HABILITERING? Pre-habilitering, eller pre-operativ rehabilitering, betegner den proces der består i at forbedre patientens
Læs mereErnæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008
Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis
Læs mereGruppe A Diabetesmidler
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereVærd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte
Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereStress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen
Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs merePARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring
PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes
Læs mereBlødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR
Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mere! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *
! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*
Læs mereMotion, livsstil og befolkningsudvikling
Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor
Læs mereFravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular
Læs mereBesvarelser fra diætister 2014
Besvarelser fra diætister 2014 1. Køn: Mand 5 2,6% Kvinde 187 97,4% 2. Alder: Under 30 år 35 18,2% 30-39 år 46 24,0% 40-49 år 46 24,0% 50-59 år 56 29,2% Over 60 år 9 4,7% 3. Region: Hovedstaden 53 27,6%
Læs mereVærd at vide om væskeoptagelse
Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.
Læs mereSaltindtagets sundhedsmæssige konsekvenser. Lars Ovesen Hjerteforeningen
Saltindtagets sundhedsmæssige konsekvenser Lars Ovesen Hjerteforeningen Estimeret dagligt saltindtag Blandet kost: Vegetarkost: Animalsk kost: Anbefalet: 10 g/dag 1 g/dag 3 g/dag 5 g/dag Det høje saltindtag
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mere... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand
... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital
Læs mereAtrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive
Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer
Læs mereDiabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d.
Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Effects of exercise and weight loss on insulin resistance, low-grade inflammation, dyslipidaemia and abdominal obesity
Læs mereDen videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring
Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund
Læs mereRådgivning Region sjælland og hovedstaden
Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter
Læs mereHåber I har nydt jeres frokost
Håber I har nydt jeres frokost Tallerkenstørrelse Turen rundt Madens placering Skeer, tang, fade, skåle At sætte sig med front mod buffeten At spise med mange Nudging er adfærdsdesign Ved at ændre på omgivelserne,
Læs mereSundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige
Læs mereKød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Læs mereGruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret
Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever
Læs mereÅreknuder i spiserøret
Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk
Læs mereKost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013
Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne
Læs mereSystematisk hjerterehabilitering
PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereFiskeolie: Er dine penge spildt?
Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard
Læs mere