Rapport fra udvekslingsophold Namsos - Norge

Transkript

1 Rapport fra udvekslingsophold Namsos - Norge Navn: Pernille Vendelbo Hjem-institution: VIA University College Thisted Holdnummer: STS 2012 Værts-institution/Universitet: Høgskolen i Nord Trøndelag (HINT) Praktikplads/Hospital: Psykiatrisk akut afdeling, udetjenesten og bofællesskab. Speciale: Psykiatri Udvekslingsperiode: April - Juni

2 Hvorfor valgte jeg at tage på udveksling? Ved studiestart var jeg meget i tvivl om sygeplejerskeuddannelse var det rette for mig. Jeg blev samtidig gjort opmærksom på, at uddannelsen ville åbne op for mange muligheder bl.a. videreuddannelse, kandidat, speciale mv. Studiet kunne ligeledes tilbyde udveksling til udlandet som en del af klinisk praksis, hvilket jeg fandt yderst tiltalende. Et udenlandsophold kan virkelig give en masse udfordringer både fagligt og personligt og du får samtidig mulighed for at afprøve om du kan koble teori og praksis trods det at du befinder dig i et andet land. Praksis i udlandet giver dig mulighed for at opleve en ny kultur og etablere nye bekendtskaber. Jeg søgte oplysninger på skolens hjemmeside med mulige udvekslingsdestinationer og læste rejsebreve fra andre studerende som havde været ude at rejse. Hvorfor valgte jeg det specifikke sted? Jeg valgte at rejse til Norge af flere årsager, bl.a. fordi jeg endnu ikke havde haft mulighed for at besøge dette smukke nordiske naboland, men også fordi at jeg vidste at udvekslingen i psykiatri modulet i forvejen ville blive svært og meget udfordrende i sig selv, så den sproglige barriere måtte ikke blive for stor (i forhold til et engelsktalende land). Jeg søgte med vilje så langt op nord på som muligt, da jeg igennem en veninde havde fået fortalt at Norge bliver smukkere jo længere nord på man rejser, derfor faldt valget på Namsos. Forberedelse til udvekslingsopholdet Jeg sendte min ansøgning om udveksling omkring fem måneder før forventet afgang. Det er vigtig at være ude i god tid, samt være opmærksom på ansøgningsfristen på det pågældende moduls kliniske praksis. Herefter søgte jeg et Nordplus legat, samt undersøgte muligheden for støtte hos lokale fonde. Det tog lang tid for mig at skrive en god ansøgning, og overskuddet til dette var ikke så stort oveni almindelig modul pensum, gruppearbejde mv. Jeg var så heldig at få positiv respons på Nordplus legatet, samt hos Sparekassen Thy Hunstrup - Østerild fonden, så det var hele besværet værd. Det er ikke nødvendigt at blive vaccineret når man rejser til Norge, men du skal undersøges og podes for MRSA hos egen læge både før og efter rejsen. Jeg undersøgte nøje transportmulighederne til Namsos. Det er muligt at rejse med skib, fly, bus og tog dertil. Jeg fandt nogle forholdsvis billige flybilletter til Namsos og ventede med at bestille billet til hjemrejsen, da jeg ikke vidste om jeg ville rejse lidt rundt i Norge inden turen igen skulle gå til Danmark. 2

3 Jeg søgte oplysninger om Namsos og Høgskolen på internettet, samt generelle oplysninger om Norge (fx priser på fødevarer mv.) på visitnorway.com Fagligt udbytte Klinisk praksis kom til at foregå på tre forskellige praksispladser. Jeg startede min praksis på et psykiatrisk bofællesskab, med ni patienter med forskellige psykiske diagnoser. Arbejdsopgaverne var bl.a. at skabe tryghed for patienterne ved hjælp af miljøterapi, samtaler, vejledning til indkøb samt renholdelse af lejlighederne mv. Herudover være støtte-kontakt person til de patienter der havde arbejde ude i byen, samt være ledsager under trim-ture i naturen i lokalområdet. Praksisplads nr. to var i den kommunale udetjenesten, som opsøgende/udekørende tjeneste. Her skulle vi have opsøgende samtaler hos narkomaner/alkoholikere, samt uddele madpakker, medicin, rene kanyler mv. Sidste praksisplads plads var på psykiatrisk akut afdeling på Namsos sygehus. En virkelig spændende og udfordrende praksisplads, hvor patienterne som indlægges (frivilligt eller med tvang) virkelige er alvorlig psykisksyge. Første dag i praksis blev jeg introduceret for remlægningskursus, hvor vi bl.a. trænede at afværge spark, slag, kvælertag og naturligvis remlægningsteknikken. Arbejdsdagen her var intens og det faglige udbytte højt, dog har det taget meget tid at bearbejde og reflektere over alle de input jeg fik fra min korte tid på afdelingen. Læringsmål: I Norge arbejder man anderledes med at opnå læringsmål, de har ikke ligesom herhjemme afvikling af eksamen i praksis. Jeg fulgte den norske uddannelsesplan, her var der seminar, samt flere skriftlige opgaver som skulle udarbejdes, sendes til vejleder og godkendes for at jeg kunne bestå praksis. Der var meget litteratur som skulle læses i fritiden, og jeg brugte en del tid på skolens bibliotek. Vejledere: Jeg havde fået tildelt en vejleder på skolen, hvor vores samarbejde ikke rigtig fungerede, derfor fik jeg en ny vejleder i den sidste del af praktikopholdet og vi kom rigtig godt ud af det sammen. De vejledere i klinisk praksis som jeg fik tildelt var alle rigtige gode til at hjælpe, støtte og vejlede. De var ivrige for at inddrage mig i alt hvad der kunne være spændende at opleve som studerende. De var ligeledes meget interesseret i at høre om hvorledes tingene fungerede i praksis i Danmark. Herudover talte vi tit om forskellen på at være dansk, norsk og svensk, hvilke ofte førte til humoristiske jokes herom fra begge parter 3

4 Patient kontakt: I begyndelsen af opholdet var de første patienter, som jeg mødte på bofællesskabet, en smule skeptiske, tilbageholdende og mistænkelig over mit danske sprog. Jeg forsøgte at forholde mig neutral og lade dem komme til mig og det tog faktisk en uges tid før de begyndte at åbne sig op og vise tillid til mig. Herefter gik snakken lystigt og jeg havde en god dialog med dem. Nogle af patienterne lærte mig nye kortspil, mens andre testede mig på min paratviden omkring Danmark og Norge (Kongehuset, fodbold mv.). Kulturelt udbytte I og med at jeg havde tre forskellige praksispladser lærte jeg mange spændende kollegaer fra Namsos området at kende. Nogle af disse mennesker fortalte mig og de norske traditioner, mærkedage, madkulturen mv. Jeg blev endda inviteret med på adskillige fjeldture og med hjem til dem privat og mødte deres familier. Hyttetur: En hollandsk studerende og jeg blev af vores fælles udenlandsvejleder inviteret på weekend-hytte-tur. Efter en længere køretur i bil, blev vi sejlet ud til en lille ø med omkring tyve hytter. Vi oplevede en meget kammeratlig stemning på øen, hvor alle kender alle, og hvor hytterne går i arv fra generation til generation. Vi fik fortalt historier fra gammel tid, da der stadig var gang i erhvervslivet på øen, og hvor fiskeri var den vigtigste indtægtskilde. Hytten som vi skulle bo i, var indrettet i gammel, hyggelig stil med brændeovn som eneste varmekilde. Her var sparsomt med luksus og toilettet var da også et udendørs do i et nærliggende skur ved hytten. Trods det havde vi en rigtig dejlig weekend med mange vandreture, kortspil og hyggelig samvær. Norges Nationaldag: Den 17. fejrer hele Norge Nationaldag. Det er en festdag for både store og små, og som jeg var heldig at opleve under mit udvekslingsophold. Dagen fejres med optog gennem byen, hvor alle mennesker fra området samles og for at deltage i festligheden (de fleste iført nationaldragt) musikanter, skoleklasser, lokale sportsklubber, hundeklub, nu udsprunget studenter, osv. Efter optoget var der højtidelige taler og musikorkester stod for underholdning på byens torv. Traditionen tro spiste vi Innherredsodd (en klar suppe) som er en karakteristisk i området Nord Trøndelag ved denne højtidelighed. 4

5 Sundhedsvæsenet: Mit indtryk af det norske sundhedsvæsen er, at de er bedre økonomisk stillede og har derfor flere midler når det drejer sig om de udsatte i samfundet. Jeg oplevede at der blev taget godt hånd om narkomanerne, stofmisbrugerne og alkoholikere som bl.a. fik tilbudt ydelser såsom sterile engangskanyler med tilhørende boks til de brugte kanyler, madpakkeordning, samtaler i hjemmet, samt træffepunkter hvor de i dagtimerne tilbydes hjælp og støtte. Alt i alt et yderst velfungerende sundhedsvæsen. Sygeplejekulturen: Jeg oplevede ikke på noget tidspunkt mangel på personale, nærmest tvært imod. Det var dejligt at opleve at der ikke blev sparet på dette område, hvilket gav sygeplejerskerne meget mere tid til individuelle samtaler og fordybelse med borgerne/patienterne. Stress niveauet var også betydelig nedsat og hvorfor sygeplejerskerne udviste et stort overskud. De fortalte detaljeret om patientens/borgerens historie og det blev tydeliggjort at de fleste af deres sygeplejerskepatient relation var mere end blot det professionelle plan, de bekymrede sig og holdte oprigtig af disse mennesker. De ansatte lod også til at have et helt specielt kollegialt forhold til hinanden. De mødtes jævnlig på den lokale pub til quiz-aften hvor alle faggrupper fra Namsos blev repræsenteret, heriblandt sygeplejestuderende fra HINT. En smart måde at pleje og opretholde et regulært og sundt fællesskab kollegaer og faggrupper imellem. Sociale erfaringer: Ved ankomst i lufthavnen stod min fadder og en repræsentant fra HINT klar til at tage imod mig. De fulgte mig hen til Bangla kollegiet hvor jeg skulle bo under opholdet. Kollegieværelset var møbleret og skolen havde sørget for køkkenservice, sengetøj, linned og en pose madvarer (da det var i påsken jeg ankom og alle forretninger havde lukket). På kollegiet boede der mange unge studerende med mange forskellige nationaliteter, så der duftede altid af spændende eksotisk mad. Det var en stor prøvelse for mig at skulle være fælles om bl.a. køkken, bad og toilet, især fordi jeg aldrig før havde boet på kollegie. Jeg erfarede hurtigt at rengøringen som de studerende selv skulle stå for haltede eller var ikke eksisterende, så jeg måtte selv i gang med kost og spand adskillige gange. Udover det havde vi det hyggeligt sammen og jeg lærte hurtigt mange af de studerende at kende. Fadder ordning: Under opholdet havde jeg hjemmefra fået tildelt en fadder. Min fadder var en rigtig god støtte, især i starten, hvor alt er nyt og fremmed. Hun tog mig med på rundvisning i byen, dagstur til Trondheim, på fjeldvandring mv. Det var rigtig lønsomt at have hende som 5

6 sparringspartner. Vi fandt hurtig ud af at strukturen på sygeplejerske uddannelsen er meget forskellige i Norge og Danmark og det var rigtig spændende at høre om hvordan hun som norsk studerende arbejdede som frivillig bl.a. som repræsentant i studieudvalget. Udover min rigtige fadder fik jeg også en bonusfadder som boede på samme kollegie som jeg. Hun var egentlig fadder for en svensk udvekslingsstudent som også kom til Namsos på samme tid som jeg, men hun udviste alligevel overskud til at tage sig af en ekstra studerende. Min bonusfadder var fra Somalia, og da den svenske studerende sluttede sit ophold før jeg, blev jeg inviteret med til hendes brors bryllup. Det var en rigtig spændende oplevelse og meget anderledes end fra den måde vi normalt fejre bryllup på i Danmark. Mænd og kvinder fejre begivenheden hver for sig og det er kun manden der deltager under selve vielsesceremonien. Det bør du vide: Der er risiko for at man i starten kan føle sig lidt alene, derfor er det vigtigt at man forholder sig positiv, åben og opsøgende. Man bliver nød til selv at byde sig til for at få det optimale ud af opholdet. Namsos er en lille men spændende by som byder på to mindre shopping centre, et par restauranter, cafeer, motionscenter og svømmehal. Herudover er der adskillige smukke fjelde som er fantastiske at udforske, her i blandt Svartfjellet og Klumben med udsigt over Namsos by samt Spillumsfjellet med panoramaudsigt over hele området. Det er vigtig at være opmærksom på, at mange fødevarer i Norge koster omkring det dobbelte af det vi betaler i Danmark. Man kan derfor med fordel benytte sig af de gratis glæder som fx fjeldvandring, hvor man får rigelig med sansestimuli i den smukke norske natur samt en masse frisk luft. På baggrund af overstående udvekslingsoplevelser vil jeg give Namsos og Høgskolen i Nord Trøndelag mine varmeste anbefalinger. Rigtig god rejselyst 6