BEBOERBLADET Mariehønen

Transkript

1 BEBOERBLADET Mariehønen Marts 2012 Statement No.: A:4 G.8 C:5 E:3 Udarbejdet: Marts 2012 Revideret: Marts 2012 Godkendt: Marts 2012 Erstatter: Forrige Indicator No.: 3, 8 4, 54, 56

2 Lysfyldt morgen til marven kold med rim på tage og træer. -En fuglestemmes vellyd fornemmes! Eja! Den første stær! Som mange varme liflige kys smelter din morgensang: de mørke dage er ladt tilbage! Forår! Endnu en gang Johs. V.Jensen Endnu en gang! Kommer foråret og lyset. I Tv-avisen forklarer man os, at ny forskning dokumenterer, hvorfor vi vælter ud af husene på de første dage med sol og lys. Det er noget fysiologisk. Vi har simpelthen brug for det. De mørke dage er ladt tilbage og en fuglestemmes vellyd fornemmes. For min egen del har jeg nu altid ment, at det var fuglenes vellyd snarere end lyset, der var vigtigt. Men kan hænde, det er en projektion? At lyset i virkeligheden er det afgørende, men at den tætte association til fuglesangen får os til at tænke på foråret som tiden, hvor fuglesangen vender tilbage. Uanset hvad! Hvor er det dejligt med forår endnu en gang! Andre end jeg kan måske erindre lyden af en stær, der flyver højt under himlen? Og forår er det sandelig på Tinge og herude i virkeligheden. Så sent som i går var der signaler fra ikke færre end to oppositionspartier om at de da godt ville gå med i en dialog om de kommende store reformer. Hallo! Lysfyldt morgen til marven kold, siger jeg bare! Det var da pragtfuldt! Og for små 14 dage siden nedkom den højt besungne Ældrekommission med sin rapport. Ikke færre end 43 gode råd kommer de op med. Et par stykker af dem kan da lige nævnes: Det er vigtigt at pårørende udviser respekt for beboernes valg! Eller hvad med denne her: Bleer er den sidste udvej og må aldrig blive en erstatning for personlig pleje! Hva ba!! Jeg skal da lige love for, der har været gang i fintænkningen! Hallo igen! De mørke dage er ladt tilbage. udtaler vi som med én mund! Jo, jo! Kom ikke her og gå langt væk! Jeg går ud fra, at jeg ikke er alene om at have haft en forventning om, at man ville have haft kraft til at svinge sig en kende højere op i lianerne end det, vi ser her. Denne kommissionsrapport vil ikke være den, der slår store huller i vor samtids forståelse af, hvad vi skal styre mod i ældresektoren. Så det er godt, at inspirationen kan hentes andetsteds. Dorthe Mariehjemmet deltog i 2011 i et arbejde med at udvikle opmærksomhed og etik omkring døden og den efterladte. Ud af det kom en bog. Ældrekommissionen har snuppet et af bogens anbefalinger. FOA s fagblad har bragt en flot artikel om arbejdet og stedet her. Læs den her i bladet i uddrag. Det er relevant læsning, der uden besvær matcher Ældre-kommissionens rapport. I rapportens indledning skriver formanden (som også er direktør i Ældresagen), at et pleje-hjems beboere skal behandles på samme måde som hvis de boede i eget hjem(!!). De bor da sandelig i deres eget hjem!! Det er jo netop pointen! Samfundet har lavet en masse reguleringer, som ikke ville have været gældende, da de boede på den forrige adresse! Og det er hele denne institutionaliseringstænkning, der har lejret sig ind over sektoren. Hvis ikke vi passer på, kommer vi til at tænke i formynderiske baner. Og formandens formulering afslører, at han selv er fanget i samme tænkning. Den kommer alle steder fra! Fra lovgivere, fra myndighedshavere og somme tider også fra den herostratisk berømte offentlige mening. Vi har brug for hjælp til at komme væk fra den måde at tænke på! Det er derigennem man sætter plejehjemmene fri! Og det er faktisk en pointe fra kommissionens side: sæt pleje-hjemmene fri! Det er bare med at komme i gang! MEN! Bortset fra det, fru Kammerherreinde, så går det godt, så går det godt! Søbemadens triste tid er omme, og vi kan sammen med bedstefar tage tænder på og bevæge os ud i foråret til den lysfyldte morgen. Jeg ønsker hver og én et godt forår og i øvrigt god læselyst. Flemming Høj Jermiin

3 Nu er foråret endelig på vej, Ja, man kan se det på børnenes leg Rulleskøjter og hinkesten er fundet frem, Selvom om kulden den er slem. Forår Piger tegner hinkeruder Under kåde hvin og megen sludder, Andre leger komme fremmede, far, mor og børn Hvor brormand er faren og må ta sin tørn. De store drenge har travlt med deres kugler E en vinder for tit og de andre skuler, Midt under spillet., et mægtigt hyl der lyder, Din svindler, på ham har I set hvor han snyder. Et herligt slagsmål, et par på tuden, Masen og trampen, så fat i lommekluden, Heftig modstand, trods Tuden bløder, Sig så ikke, der foråret vi møder. Ja, stå stille i haven og lyt engang, Hør småfuglenes herlige forårssang, Ja det ligefrem kribler og krabler, Se alle de nye spirer, som op af jorden pibler Skrevet af Aijoe Karlsens mand Børge. Lyt til det bankende moderhjerte, Det banke kun af glæde af sorg og smerte Det banker for den, som står det nær Det banker for den, som det har kær. Hvem kan være mere tålmodig end en moder Der pusler om sine søde små poder, Hun fylder de små Sjæle med glæde Hver gang de er begyndt at græde. Hvem kan vel give et hjem mere charme, End en moder med sin hjertevarme, En moder der rigtig forstår at bygge Et Hjem op på Kærlighed og Lykke. Hvem kan vel komme med et trøstens ord Når Børnenes bekymringer er blevet for stor Det kan kun en den bedste jeg ved ja tror Den eneste i verden, vor lille Mor. Hendes moderhjerte kan rumme alt, Så den Kærlighed, der blev dig fortalt, Kan få hendes Hjerte til heftigt at banke Hvis Sindet kommer i oprør, en heftig tanke Skrevet af Aijoe Karlsens mand Børge.

4 Harald og Rie er meget koncentreret om bankopladerne, ved banko på 1. sal den 9. februar Hanne er opråber.. Ved siden af hende sider Tea Ayo håber på fuld bankoplade er der mon gode præmier? Grethe er meget koncentreret... Olga, Lillian og Suzanna ser ud til at hygge sig. Banko er en hyggelig fælles begivenhed i huset.

5 Fantastisk Fastelavnsfest på 1. sal den 21. februar. Der blev gået til den, rigtig mange fik hamret til tønderne med udsædvanligt store kræfter - hele 2 tønder, og derfor 2 kattekonger og 2 kattedronninger. Det var en rigtig festlig dag, med mange udklædte og humøret var i top. Nedenfor en masse dejlige billeder fra en god eftermiddag Olga Erling Benny og Dora Gunhild, Ingeborg og Edith Og vinderne blev: Harald - Kattedronning Dina - Kattedronning Jenny - Kattekonge Åge - Kattekonge

6 Vi ønsker til lykke med fødselsdagene i marts 1. marts 2012 Elly Kyhl 96 år 1. marts 2012 Erna Hansen 85 år 3. marts 2012 Lillian Ellinor Nielsen 83 år 6. marts 2012 Kjeld Herman Jensen 82 år 10. marts 2012 Gunhild Inge Lundgreen 78 år 11. marts 2012 Ellen Ragnhild Nielsen 82 år 14. marts 2012 Dagny Nielsen 80 år 15. marts 2012 Jytte Riis Bøg 76 år 20. marts 2012 Per Sonne 79 år 22. marts 2012 Knud Skibby Hansen 84 år 28. marts 2012 Grethe Hylleborg Rasmussen 89 år Information om Tanjas gang i huset fremover: Mandag og fredag : 7-15 i plejen Tirsdag og torsdag :8-16 aktivitet Fri onsdag Torsdagsgymnastik : gymnastik to gange for gymnastikholdet : Tirsdag og torsdag kl sal. Tirsdagsgruppe skifter til torsdag : Tirsdagsgruppen rykker til torsdag 2.sal kl Der er oplæsning og samtale ud fra en bog efter beboernes ønske. For tiden beskæftiger vi os med Selma Lagerløfs erindringer fra barndomsgården Mårbacka. Vi tænder lys for Esther Ruth Lemming, Grete Marie Petersen, Inger Marie Nielsen, Åse Jacobsen og Dagny Lykke Jensen og ærer deres minde.

7 Torsdag d. 01. Hovedret Biret Flæskesteg m. sauce, kartofler og rødkål Brownie m. is Fødselsdagsmenu 2A og 14A Fødselsdagsmenu 2A og 14A Fredag d. 02. Høns i asparges m. kartofler Hønsekødssuppe m. flute Lørdag d. 03. Biksemad m. spejlæg, rødbeder og rugbrød Hindbærgrød m. fløde Søndag d. 04. Hamburgerryg m. paprikasauce, kartofler og grønt Fløderand m. frugter Mandag d. 05. Tirsdag d. 06. Kogt torsk m. sennepssauce, kartofler, æg og rødbeder Fødselsdagsmenu 1F Frikadeller m. flødekartofler og grønt Fødselsdagsmenu 12E Æblekage Fødselsdagsmenu 1F Risalamande m. kirsebærsauce Fødselsdagsmenu 12E Onsdag d. 07. Forloren hare m. kartofler, sauce og ribsgele Henkogt frugt m. fløde Torsdag d. 08. Stegt flæsk m. persillesauce, kartofler og rødbeder Hyldebærsuppe m. tvebakker Fredag d. 09. Andebryst m. kartofler, sauce og rødkålsråkost Appelsinfromage Lørdag d. 10. Søndag d. 11. Bøf m. løg, sauce, kartofler og surt Fødselsdagsmenu 13D Flæskesteg m. sauce, kartofler og surt Fødselsdagsmenu 9 F Æblekage Fødselsdagsmenu 13D Chokolademousse Fødselsdagsmenu 9 F Mandag d. 12. Boller i karry m. ris og grønt Pæretærte m. flødeskum Tirsdag d. 13. Fiskefrikadeller m. sauce, kartofler og salat Trifli Onsdag d. 14. Torsdag d. 15. Oksesteg m. sauce, kartofler, perleløg og bønner Fødselsdagsmenu 12F Wienersnitsel m. citronrytter og brasede kartofler Fødselsdagsmenu 10B Is m. vafler Fødselsdagsmenu 12F Citronfromage Fødselsdagsmenu 10B Fredag d. 16. Bøfstroganoff m. kartoffelmos og rødbeder Budding m. saftsauce Lørdag d. 17. Koteletter m. flødekartofler og salat Tunmousse m. rejer og flute Søndag d. 18. Nakkefilet stegt som vildt m. kartofler, skysauce og Islagkage grønt Mandag d. 19. Krebinetter m. pebersauce, kartofler og broccoli Æblekage Tirsdag d. 20. Fødselsdagsmenu 4C Fødselsdagsmenu 4C Onsdag d. 21. Laks m. hollandaisesauce, kartofler og grønt Abrikosgrød m. fløde Torsdag d. 22. Flæskesteg m. sauce, brune og hvide kartofler Fødselsdagsmenu 2B Jordbærfromage Fødselsdagsmenu 2B Fredag d. 23. Oksefrikadeller m. sauce, kartofler og surt Aspargessuppe m. flute Lørdag d. 24. Koteletter i fad m. løse ris Hindbærgrød m. fløde Søndag d. 25. Kylling m. sauce, kartofler og surt Is m. vafler Mandag d. 26. Farseret porre m. sauce, kartofler og surt Frisk frugt Tirsdag d. 27. Fiskefileter m. råstegte kartofler og råkost Kold rabarbersuppe m. flødeskum Onsdag d. 28. Flæskesteg m. sauce, brune og hvide kartofler Fødselsdagsmenu 4D Citronfromage Fødselsdagsmenu 4D Torsdag d. 29. Millionbøf m. mos og grønt Æblegrød m. fløde Fredag d. 30. Farsbrød m. kyllingelever, sauce, kartofler og grønt Løgsuppe m. flute Lørdag d. 31 Frikadeller m. kartofler, sauce og grønt Tuckage m. frugt Afbestilling af mad: kan ske med 3 dages varsel. Ved afbestilling af mad refunderes det forudbetalte. Velbekomme - ret til overraskelser forbeholdes

8 Når To bliver til én Fagbladet FOA har i deres februar nr bragt en artikel om anerkendelse af ældres sorg. Artiklen tager udgangspunkt i Bogen Når 2 bliver til én. Bogen er udgivet af Palliativt videncenter og Dorthe Mariehjemmet har været sparringspartner i forbindelse med tilblivelsen af denne bog. Bogen oplyser om, hvordan du kan hjælpe ældre efterladte, når sorgen er naturlig, eller hvis den er kompliceret, og den efterladte er deprimeret og selvmordstruet efter tabet af en ægtefælle. Den beskriver ritualer i forbindelse med dødsfaldet, handleplaner for den efterladte og mulighed for støtte i en sorggruppe. Ritualer i forbindelse med dødsfaldet kan f.eks. være at: Tænde et lys Åbne et vindue Lægge en blomst Drikke et glas vin Bede en bøn Lav en handleplan for, hvordan der tages hånd om den efterladte. Det kan være omsorg både fysisk, psykisk og socialt Handleplanen skal sikre, at den efterladte: Får noget at spise og drikke Har nogen at tale med Ikke mistrives Kontaktes af en forebyggende medarbejder, præst eller sorggruppe og f.eks. får en pjece med oplysninger om forskellige tilbud og telefonnumre. Hvornår er en sorg naturlig hvornår er den kompliceret. Det kan være meget svært at gennemskue. Hvis den efterladte efter ½ år fortsat oplever en smertefuld sorg, der er så svær at udholde, at livskvaliteten forsvinder, så skal man være bekymret. Så er det en god ide, at få kontakt til egen læge, der kan henvise videre til enten en psykiater eller en psykolog. Er den ældre derimod begyndt at tilpasse sig sin nye situation, er det et tegn på en naturlig sorgproces, med en naturlig vekslen mellem at kunne leve livet og håndtere sin sorg. Sorggruppe er en god måde for mange efterladte, at få støtte til at tackle sin sorg. En sorggruppe kan bruges til at bearbejde sin sorg ved at kunne fortælle andre om sin afdøde ægtefælle og om det fælles liv man har levet. Det er også en rigtig god mulighed for at opbygge et netværk med andre i samme situation og på den måde støtte hinanden. Artiklen som dette lille indlæg tager udgangspunkt fra kan læses i sin fulde længde på FOA.dk, medlemsblad februar Bogen når 2 bliver til en kan downloades gratis på pavi.dk

9 9. april Maj Personlige erindringer fra Rita Bæk om Anden Verdenskrig. En nat, hvor min far var på arbejde - og min mor og jeg alene hjemme, vågnede vi ved en frygtelig drønen af flyvemaskiner, der fløj over by og land. Vi lukkede op for radioen for om muligt at kunne høre, hvad der var årsag til denne flyvning. Svaret kom straks. Tyskerne har i nat overskredet den danske grænse ved Sønderjylland. Der har været kampe, flere soldater er faldet, men danskerne har kapituleret; vi kunne intet gøre mod den tyske hær. Kort tid derefter talte vor daværende konge, Christian den Tiende, i radioen, hvor han kort fortalte, hvad der var sket. Han bad det danske folk om at opføre sig ordentligt, om ikke at gøre modstand mod tyskerne, da de kun kom for at beskytte os. Som ønsket af kongen forløb den første tid, og ingen gjorde fortræd. Af og til havde vi luftalarmer; der lød ingen skud, det beroligede os, for man kan jo ikke lide lyden af signalet, man ved aldrig - og slet ikke, da vi nu var besat af tyskerne. En dag blev der meddelt i radioen, at der skulle uddeles rationeringsmærker. Man kunne få dem på nærmeste skole. I første omgang var det, så vidt jeg husker, kaffen og smørret, det gjaldt. Man færdedes på gade, vej og sti, alt var roligt, af og til gik man forbi tyskere, de forholdt sig også roligt, kun måtte man ikke stimle sammen i flokke. En aften gik min kæreste og jeg tur på Vesterbrogade. Da vi var ca. ved Frederiksberg Allé lød luftalarmen, og vi måtte over på den anden side af Vesterbrogade; der kom en hjælper os i møde og viste os ned til et beskyttelsesrum i Kålundsgade. Vi var helt alene dernede, men der var rent og pænt, ja, nærmest nydeligt. Så der fik vi den oplevelse. Hjemme hos mine forældre i Valby blev alle beordret i kælderen, i hvert fald i begyndelsen. Senere blev man mere ligegyldig overfor lyden, da man hverken så eller hørte noget. En dag på kontoret blev der blæst alarm; det var et stort kontor, flere etager, og alle måtte i kælderen. Luftalarmen varede i halvanden time, det gjorde os noget urolige; heller ikke denne gang havde vi hørt noget. Om aftenen i radioen blev det meddelt, at tyskerne havde taget politiet, og alle var sendt til Tyskland. Jeg havde en onkel, der havde været i tjenesten i flere år, han havde fået et dårligt ben og blev sendt hjem. Min dansepartner, der havde været ansat ved politiet, blev sendt til Tyskland - og kom efter freden hjem med Tuberkulose; herhjemme blev han rask, og var i tjenesten til sin pension. Jeg har flere gange kørt i tog med tyskere. De blev befordret til nye steder, og ofte sad de og sov. En dag, hvor jeg sad ved en tysk soldat, faldt hans hoved ned på min skulder. Jeg var lidt beklemt ved situationen, han var jo ikke min kæreste, og jeg ville heller ikke gerne kaldes feltmadras.

10 Heldigvis gav det et ryk i toget, og soldaten rettede sig op. Han så meget træt ud. Normalt talte jeg ikke med tyskerne, da jeg ikke havde noget at drøfte med dem. En aften, hvor det var spærretid, ringede det kraftigt på dørklokken. Man måtte jo ikke færdes ude efter klokken 20. Et stort spørgsmål trængte sig på. Hvem kunne det dog være? Vi reagerede ikke, men der blev kimet og kimet, og til sidst tog min far en rask beslutning og gik ned og lukkede gadedøren op; han blev nærmest fejet til siden, idet fem tyske soldater gik ind. De spurgte efter herr Wassermann. Min far kendte ikke herr Wassermann. Så gik de nogle trapper op og spurgte min mor; hun kendte heller ikke herr Wasserman. Jeg stod på badeværelset, var ved at børste tænder og følte mig nødsaget til at blande mig lidt, selv om jeg havde tandpastaskum om munden. De spurgte så straks mig om herr Wassermann; dertil kunne jeg kun svare, at herr Wassermann var flyttet, men jeg vidste ikke hvorhen. De prøvede at fritte yderligere, men det var umuligt; jeg hverken ville eller kunne svare. Jeg fortalte, at herr Wassermann aldrig talte med nogen her, derfor kunne vi intet fortælle. Tyskerne var stadig ikke tilfredse. Til sidst bad jeg dem om at spørge på politistationen, der lå på samme vej. Endelig bød de farvel og gik. Tyskernes hovedkvarter var indrettet i DAGMARHUS. Der boede de, det var kort sagt deres. Den øverste i Tyskland besøgte engang Danmark, mange år efter krigen. Han havde været med Dronningen i Mindelunden, hvor der sikkert var blevet talt meget om de fem år, hvor vi havde tyskernes besøg. Han var til taffel på Slottet om aftenen, og der holdt han en så hjertevarm tale, dels om Mindelunden - og dels om Danmark. Han skammede sig over, hvad der dengang skete, undskyldte med ordene: Jeg var jo dengang kun en dreng på fire år. Han gjorde vist et dybt indtryk på alle. Senere i mit voksenliv har min mand og jeg huset et tysk ægtepar; det var i forbindelse med min datters skole. De boede hos os i nogle dage. En dag ved middagsbordet udtrykte manden sin glæde over besøget. Han sagde blandt andet: Vi ved godt i Tyskland, at danskerne ikke ser med milde øjne på os; dette vil vi gerne ændre - og derfor dette arrangement. Vi blev inviteret til at besøge dem i Tyskland, og det gjorde vi en tid derefter, blot ikke min mand, da han jo ikke talte tysk; han ville helst være fri. Vi havde to dejlige dage i Tyskland hos tidligere fjender, en skøn oplevelse, vi aldrig vil glemme!

11 Fodplejen: Anne Wahl er her torsdag og fredag: Anne kan træffes på tlf el ler mobil nr Fodplejen har til huse på 1. sal Tandlægen: Man vælger selv, om man vil have besøg af kommunens tandlæge eller af en privat praktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker. Hvis man tilmelder sig omsorgstandplejen, kan man få ordnet tænderne i Omsorgstandplejens klinik på 2. sal. Klinikken har åben hver tirsdag fra kl. ca Venlig hilsen Marie og Jette Frisøren: Suzanna Zanetic Toft er husets frisør. Frisørsalonen er åben onsdage. Frisørsalonen er på 3. sal. Den Lille Café Den lille café afholdes hver onsdag på 3. sal. I marts måned er det gruppe F, der står for arrangementet. Det sker i marts: Den 8. marts Kvindernes internationale kampdag 8. marts blev vedtaget i Danmark. Dagen blev vedtaget på den socialistiske kvindekongres i august Nina var med! Nina Bang var blandt arrangørerne der vedtog at gøre den 8. marts til Kvindedag. Nina blev senere verdens første kvindelige minister. Det gjaldt valgretten. I første omgang var det valgretten der var hovedformålet med kampdagen. Valgretten kom i 1915 I 1975 blev 8. marts helt officielt erklæret for Internationalt Kvindernes Kampdag. Sommertid natten mellem den 24. og 25. marts Så skal alle ure sættes en time frem ligesom vi gør med havemøblerne. Sætter dem frem i haven for nu går det mod sommer og lyse tider. Måske bliver det snart tid til en tur i gårdhaven, hvor forårsblomster pibler frem.

12 Når disse linier læses er det forhåbentligt blevet forår. Digterpræsten Kaj Munk slutter forordet til sine erindringer med ordene: Foråret så sagte kommer. Så sagte, ja, men kommer. Og med de ord fik Kaj Munk sagt mere end det, der faktisk står på linjerne. Vel skrev han om det gryende forår uden for. Men han skrev også om befrielsen, som han ventede men ikke nåede at opleve. Og så skrev han også om noget andet endda. Han skrev nemlig også ordene om opstandelsen. Det er en gave på vore breddegrader, at vi fejrer påske netop i det gryende forår. Det er en opstandelsesprædiken i sig selv at mærke, hvordan lyset vender tilbage, dagene længes og solen får magt. Alting spirer og grønnes, og vi suger også af solens lys og varme, så vores sanser vækkes på ny. Foråret sagte komme, minder os år efter år om, hvor stærkt og underfuldt livet er. For dér hvor alt før synes dødt, udtørret og grimt - dér bryder nu ny og saftig livskraft frem. Det er lige forunderligt hvert år ja, man er et skarn, hvis man glemmer at undre sig! Sådan her er det beskrevet i en ny poetisk salme: Gud kender ikke mådehold for sommersol og sommerregn og sommerblæst og stille. For tusind, tusind tusindfryd en morgenvaudeville. Det meste går til spilde! Gud spilder af sin overflod af kærlighed og evighed og vand fra livets kilde. En mark så mælkebøttegul for humlebi og sommerfugl et sommerfarvegilde. Det meste går til spilde! Gud lader vokse, hvad han vil, et lille frø til kæmpeeg, hans Rige, som han ville, det vokser op i Jesu navn og bliver alle folk til gavn, den tro, vi ser for lille, vil Herren ej forspilde. Knud Erik Lægsgaard Af Sognepræst Lotte Uglebjerg Høck Kirkelige handlinger: Den 13. marts kl. 14. samvær ved Anne fuglsang-damgaard Samværet foregår i afdeling F på 3. sal. 27. marts kl. 11: gudstjeneste ved Niels Jørgen Østergaard Gudstjenesten foregår på torvet på 3. sal