BERETNING DANSK JOURNALISTFORBUND Den lange version

Transkript

1 BERETNING DANSK JOURNALISTFORBUND Den lange version

2 INDLEDNING...5 UDDANNELSESUDVALGET...6 MEDIEUDDANNELSERNE... 6 UDVIKLINGS- OG KOMPETENCECENTER... 7 PRESSENS UDDANNELSESFOND... 7 DEN JOURNALISTISKE EFTERUDDANNELSE... 7 HAKL... 8 NJC... 8 DANMARKS JOURNALISTHØJSKOLE... 8 SDU... 8 RUC... 9 BILLEDMEDIERNES FAGLIGE UDVALG... 9 PRAKTIKUDVALGET... 9 ORGANISERING... 9 EKSTERNE REPRÆSENTATIONER UDVALGETS SAMMENSÆTNING: FAGLIGT UDVALG...12 SKAL FREELANCERE ACCEPTERE SAMME VIDEREUDNYTTELSE SOM FASTANSATTE? OVERENSKOMSTDÆKNING FREELANCESTRATEGI, SKY OG GRØNLAND ØVRIGE FAGLIGE SAGER BORTVIST FOR AT TALE FRIT FYRET FOR AT FLYTTE FRI ER FAST? PENGE TIL FERIE DJS MEDLEMMER VIL ARBEJDE LÆNGERE UDVALGETS SAMMENSÆTNING: LIGESTILLINGSUDVALGET...17 LIGELØN BARSELSFOND KOMMISSORIUM PJECER HJEMMESIDE UDVALGETS SAMMENSÆTNING: ORGANISATIONSUDVALGET...19 TÆNKETANKENS RAPPORT OG MEDLEMSDEBAT DELEGERETMØDETS FORM DJS KOMMUNIKATIONSSTRATEGI OG FAGBLADET JOURNALISTEN KONTINGENTREFORM ÅRSMODEL ORGANISERINGSARBEJDE I SPECIALGRUPPERNE OPTAGELSESPROCEDURE I DJ KOMMUNALREFORM FREELANCEFORUM SAMARBEJDE MED ANDRE FAGLIGE ORGANISATIONER UDVALGETS SAMMENSÆTNING: Side 2

3 JOBUDVALGET...24 ARBEJDSMILJØ I NYHEDSMEDIERNE UNDERSØGES FOR 4,2 MIO. KR GRUPPEORDNINGEN NYT UDVALG BESKÆFTIGELSESBERETNINGEN...27 FORUDSIGELSE HOLDER STIK ARBEJDSMARKED UDEN OPTIMISME VIKARKAMPAGNE MED EFFEKT MESSER OG ROADSHOWS SAMARBEJDE MED PERSPEKTIV UDVIKLING & KOMPETENCE UVIDENHED OG BRUDTE LØFTER JOBSERVICE KURSERNE AMU KURSERNE AKADEMIKERKAMPAGNEN AKTIVERINGENS FALDENDE KVALITET A-KASSENS INDRE LIV UDVALGETS SAMMENSÆTNING: MEDIEUDVALGET...34 MEDIEPOLITIK DAGBLADSNÆVN SÆTTER FOKUS PÅ TRÆNGTE AVISER PRESSENÆVNET STÆRKERE INFORMATIONSAFDELINGER I KOMMUNERNE STØTTE TIL ARBEJDET MED YTRINGSFRIHED OFFENTLIGHEDSKOMMISSIONEN NYE RAMMER FOR SPIN: MERE ÅBENHED EFTER BETÆNKNING UDVALGET OM OFFENTLIGT ANSATTES YTRINGSFRIHED OG MEDDELERET SKÆRPEDE REGLER FOR PRESSEFOTO VED RETSBYGNINGER PRESSENS ADGANG TIL KØBENHAVNS LUFTHAVNE POLITIETS BLINDE ØJE OK AT FOTOGRAFERE PRINSESSENS SØN FOTOGRAFER SLIPPER FOR SVENSK BØDE ANHOLDT FOR IKKE AT OPLYSE PERSONNUMMER UDVALGETS SAMMENSÆTNING: INTERNATIONALT...41 SØREN WORMSLEV SOM SENIOR VICEPRESIDENT LIGESTILLINGSUDVALGET OGSÅ ET INTERNATIONALT ANLIGGENDE MERE TRÆNING I SIKKERHED OPHAVSRETTEN ER INTERNATIONAL IFJ HAR STYRKET SAMARBEJDET MED ANDRE ORGANISATIONER BESTYRELSESPOST I INTERNATIONAL FEDERATION OF REPRODUCTION RIGHTS ORGANISATION (IFRRO) STØTTE TIL HVIDERUSLANDS JOURNALISTER DJ MED I ET ARABISK INITIATIV EKSTERNE REPRÆSENTATIONER Side 3

4 OPHAVSRET, OPHAVSRETSFOND...46 ENKELTSAGER, AFTALER OM VIDEREUDNYTTELSE, INFOMEDIA OG DAGLIG RÅDGIVNING KAPITEL 3 UDVALGET NÆRMER SIG SIN AFSLUTNING FONDENS FORMUER FORDELES COPY-DAN Tekst og Node Billedkunst Billeddatabasen Image2use er i drift Kabel-tv DJ INTERNT...51 KULTURREGLER/VÆRDIER KOMPETENCEUDVIKLING IT- SYSTEMER MEDLEMSFREMGANG SAMARBEJDET MED KS FORSTÆRKET KOMMUNIKATIONSINDSATS Side 4

5 INDLEDNING DJ udsender to beretninger op til det årlige delegeretmøde. Den korte udgave er sendt til alle medlemmer sammen med Journalisten. Heri omtales hovedtrækkene i DJs virksomhed og aktiviteter i perioden i en sammenhæng med den aktuelle situation. Dette er den længere udgave, som er tilgængelig for alle medlemmer via forbundets website, men kun sendes til HB-kredsen, udvalg og til de delegerede. Heri går vi mere detaljeret til værks og omtaler den overvejende del af DJs virksomhed og aktiviteter siden sidste delegeretmøde i april På vil de væsentligste dokumenter vedrørende delegeretmødet kunne findes. Klik på Delegeretmøde fra forsiden eller under Forbund. Hovedbestyrelsen Marts 2005 Side 5

6 UDDANNELSESUDVALGET Analysen af mediearbejdsmarkedet i 2003 understregede behovet for journalister med større viden og pegede på, at efterspørgslen efter flermediale medarbejdere vil stige. I foråret 2004 kom evalueringsrapporten om journalistuddannelserne, som har sat sit præg på årets arbejde i uddannelsesudvalget. Rapporten havde fire vigtige anbefalinger: 1. Uddannelserne bør profilere sig forskelligt. 2. De akademiske fag skal integreres bedre med de håndværksmæssige fag. 3. Forskningen i journalistik i Danmark bør styrkes. 4. Praktiktiden bør ikke overstige 12 måneder. Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet indkaldte branchen til at drøfte, hvordan der skal følges op på evalueringerne. Møderne viste, at uddannelsesinstitutionerne hver for sig arbejder energisk for at efterleve anbefalingerne - måske ikke så overraskende, da de selv har bidraget til dem. Ministerierne har været mere tøvende med at reagere. Især omkring de emner, der især gav diskussion på møderne, nemlig praktiktidens længde og optaget på journalistuddannelserne. I skrivende stund er begge spørgsmål fortsat ubesvarede, selv om vi havde fået stillet et svar i udsigt i slutningen af Omkring praktiktiden fremførte DJ, at længden ikke er det afgørende, det er til gengæld indholdet af praktiktiden. En holdning, der også fra DJs side har ført til en indsats for at få løftet det uddannelsesmæssige indhold i praktiktiden. Hvad optaget til journalistuddannelserne angår, er DJ påvirket af den store arbejdsløshed blandt journalister. Ikke mindst blandt de nyuddannede, hvor 17 procent er ledige et år efter afsluttet uddannelse. Det er helt uacceptabelt. Måske er der lys forude: Dimittendledigheden er faldet i løbet af det seneste år. Den var på et tidspunkt helt oppe omkring 30 procent. Tilsvarende er der for den generelle arbejdsløshed i branchen et svagt, men dog opmuntrende fald. Selv om der er forskellige meninger i DJ, er den fremherskende holdning på den baggrund, at vægten ikke alene skal lægges på at begrænse optaget, men at det i lige så høj grad handler om at udvikle og differentiere uddannelserne, så de kvalificerer de nyuddannede til de mange forskellige job på et omskifteligt mediearbejdsmarked. Medieuddannelserne For at få overblik over det stigende antal medieuddannelser og for at kvalificere DJ til diskussionerne om uddannelsernes fremtid har uddannelsesudvalget nedsat en arbejdsgruppe om medieuddannelserne. Den første opgave bliver at kortlægge området. På den baggrund skal arbejdsgruppen derefter: Side 6

7 a. analysere de kendte uddannelsers svagheder og styrker b. undersøge og fremme mulighederne for at sammensætte medieuddannelserne på tværs af forskellige uddannelser og uddannelsessteder - evt. at udvikle en "mediebachelor", hvor det er muligt at sammenstille en uddannelse med forløb sammensat på eksempelvis DJH, Medieskolerne, Erhvervsakademierne, Grafisk Højskole, universiteter og handelshøjskoler c. undersøge muligheden for at harmonisere medieuddannelsernes praktikordninger d. se på mulighederne for at anbefale et enstrenget uddannelsessystem. Arbejdsgruppen er bredt sammensat med folk fra forskellige uddannelsessystemer og repræsentanter for DJs uddannelsesudvalg. Senest i foråret 2006 skal arbejdsgruppen aflevere anbefalinger til uddannelsesudvalget, som så tager fat på den politiske beslutningsproces. Udviklings- og kompetencecenter Udvalget har gjort sin del af arbejdet med at få oprettet Udviklings- & Kompetenceafdelingen i DJ og ansættelsen af en uddannelseskonsulent. Udvalget har haft fokus på, at Udvikling & Kompetence bliver for alle medlemmer, således at fokus bliver at arbejde for et kompetence-løft for alle, uanset om de er i arbejde eller ej. Pressens Uddannelsesfond DJs arbejde i PU har i årets løb medvirket til, at sagsbehandlingen er blevet mere smidig, nye retningslinjer for ansøgningerne har gjort bevillingsreglerne mere gennemskuelige og nemmere at håndtere. Det skal lette adgangsvejen til fondens fortsat alt for mange penge - ca. 11 millioner kr. - der venter på at blive omsat til videre- og efteruddannelsesaktiviteter. Et vigtigt resultat har været, at arbejdsgiversiden nu accepterer at udvide begrebet efteruddannelse, så også konferencer, faglige festivaler og lignende kan støttes. Det sikrede blandt andet et bidrag til DJs FagFestival i september. PU har iværksat en kampagne for at få flere fagblade til at blive medlemmer, ved at optagelsen lempes hele året, så nye, mindre virksomheder kan komme med uden at betale startgebyret på kr. Og DJ vil komme med forslag til, hvordan vi kan få flere til at søge midler fra fonden. Den journalistiske Efteruddannelse DjE har i 2004 haft øget tilgang til kurserne, som har haft over 2000 deltagere. Det har uden tvivl medvirket til succesen, at udbuddet af kurser er blevet ændret fra udelukkende at være ugekurser til et langt mere fleksibelt udbud. DjE har i løbet af året, som noget nyt, også fået gang i en række arbejdspladskurser. Side 7

8 HAKL DJ har efter et par år med løbende opsigelse besluttet at blive permanent medlem af HAKL (Uddannelsesnævnet for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse). I dette regi udvikles efteruddannelse for fotografer, film- og tv-produktionsmedarbejdere (FTP ere) og grafikere. Ved at være med i HAKL sikres der en bredde i tilbuddene om kompetenceudvikling til alle vores medlemmer og ikke kun for den egentlige målgruppe af faglærte og ikke-faglærte. I det forløbne år har over 3000 været på kurser inden for medier og kommunikation. NJC Efter en del uro på Nordisk Journalist Center (NJC) i Århus har Nordisk Ministerråd besluttet at afskedige rektor. Udvalget har drøftet NJC s fremtid og mener, at der skal gøres en indsats for at bevare NJC. Dog skal der fra DJs side arbejdes for, at kurserne trimmes og tilføres formel kompetence. Denne holdning er også blevet drøftet af de nordiske journalistforbund, som støtter DJs tanker om at give NJC en højere kompetence-profil. Danmarks Journalisthøjskole Den nye formand for DJHs bestyrelse, nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen, DR, har netop overtaget posten. Udnævnelsen blev modtaget med tilfredshed, da hun var anbefalet af DJ og Danske Mediers Forum i fællesskab. Blandt Lisbeth Knudsens første opgaver er, at få styr på DJHs kommende ejerskab. Indstillingen er, at højskolen i lighed med andre tilsvarende institutioner skal gå fra statseje til selveje. Det forventes, at refinansieringen i forbindelse med ejerskiftet vil kunne frigøre et større antal millioner, der skal anvendes til den i høj grad nødvendige renovation af de forfaldne bygninger. Andetsteds på DJH er CFJE (Center for Journalistik og Efteruddannelse) netop rykket ind i nye bygninger. På det flermediale område arbejdes med mediedirigentspillet, der blev udviklet sammen med Zentropa og demonstreret på efterårets FagFestival. En masteruddannelse i redaktionel ledelse skal udvikles sammen med SDU i løbet af året, og et stærkt voksende eksternt kursusområde er kompetenceudvikling internt på medievirksomheder. SDU Syddansk Universitet overvejer at oprette en ny kandidatuddannelse oven i grunduddannelsen og den eksisterende cand. public. Planerne indeholdt muligheden for 6 måneders ulønnet praktik, og så skulle praktiktiden placeres som det sidste halve år af uddannelsen. DJ udtrykte sin utilfredshed med tanken om ulønnet praktik og påpegede, at det uddannelsesmæssigt er mere hensigtsmæssigt med undervisning efter praktiktiden. Der er i bestyrelsen for journa- Side 8

9 listuddannelsen blevet lyttet til forbundets indvendinger og universitetets ledelse undersøger nu nærmere, hvordan sådan en uddannelse kan skrues sammen. Journalistuddannelsen på SDU underlægges nu Institut for Statskundskab og omdannes til Center for Journalistik. RUC Journalistik på Roskilde Universitets Center (RUC) er den eneste af journalistuddannelserne, hvor DJ ikke har indflydelse gennem en bestyrelse, styrelse eller et andet forum. Det er der formentlig ved at blive lavet om på: På opfordring fra DJ er man på RUC nu i færd med at retablere et forum, hvor branchen kan mødes med uddannelsen for at drøfte aktuelle emner. Billedmediernes Faglige Udvalg I øjeblikket har DJ en rimelig indflydelse på både uddannelsesindhold og praktikperiode på Fotografuddannelsen. Derimod er vi slet ikke repræsenteret i det udvalg, der reelt bestemmer indholdet af FTPuddannelsen. Derfor er udvalget gået i gang med et politisk benarbejde, med det formål at skaffe DJ indflydelse på FTP-uddannelsen. Praktikudvalget For at få forbedret det uddannelsesmæssige indhold i praktiktiden har praktikudvalgets forretningsudvalg sammen med repræsentanter for de tre journalistuddannelser udpeget en række kernekompetencer, som praktikstederne skal kunne tilbyde undervisning og læring i. Kompetencerne går fra kreativ sprogbehandling, fortælleteknik og research- og interviewmetoder over samarbejde og indblik i regler om fairness og etik til at kunne versionere historierne til flere medier/platforme. Kan praktikstedet ikke levere hele viften, skal stedet højst kunne godkendes til at have praktikanter i seks måneder. For at forbedre det generelle niveau bruges praktikudvalgets hjemmeside til at offentliggøre gode uddannelsesplaner, som er værd at efterligne. Og for at inspirere endnu stærkere kom der også forslag om at benytte sig af en slags praktik-smileys, altså at offentliggøre de evalueringer, som laves af alle praktikstederne efter opholdet. Organisering Udvalget har i løbet af året drøftet, om DJ skal satse på en bredere organisering ved at dimittendoptage fra flere uddannelsesinstitutioner end nu. Side 9

10 Eksterne repræsentationer Det er ikke alle DJs repræsentanter i eksterne udvalg og bestyrelser på uddannelsesområdet, der har en direkte forankring i Uddannelsesudvalget. For derfor at sikre, at udvalget får den nødvendige aktuelle information, skal repræsentanterne i fremtiden agere efter en "kontrakt". Den siger, at Uddannelsesudvalget får tilsendt alle dagsordener og referater fra de eksterne møder, der skal meget gerne efter mødet afleveres et personligt notat om mødets indhold. Dette for at sikre et mandat, hvis der er kontroversielle sager på vej. Desuden har Uddannelsesudvalget efter en vurdering af forholdet til de eksterne repræsentationer fundet anledning til et par ændringer. Det er besluttet, at dobbeltmandater skal undgås, hvis det kan give anledning til interessemodsætninger. På den baggrund har næstformanden trukket sig fra DJHs bestyrelse for at undgå eventuel modstrid med sin opgave i SDU s bestyrelse. DJ vil også drøfte med DDF, om der kan være anledning til at undgå dobbeltmandater i DjE og PU, hvor den første institution søger om støtte fra den anden. Da både DJ og DDF her har to dobbeltmandater, skal der være enighed om repræsentationen. De eksterne repræsentationer er: Billedmediernes Faglige Udvalg Pia Funder Branchegruppen for Fotografuddannelsen (tidligere kaldet Fotograffagets Fællesudvalg) Michael Harder og Pia Funder Fotograffagets Lokale Uddannelsesudvalg, Fotografskolen i Viborg Michael Harder og Pia Funder Medieskolernes bestyrelse Michael Harder Billedmediernes Lokale Uddannelsesudvalg, Københavns Tekniske Skole (tidligere kaldet Fotograffagets Lokale Uddannelsesudvalg, Fotografskolen i København) Sven Bloch og Pia Funder Uddannelsesudvalget for Fotografer og Tegnere på Dagbladene, UFTD Peter Stig Andersen og Hans Jørgen Dybro HAKL (Efteruddannelse for fotografer og av-assistenter) Fred Jacobsen Medie og Kommunikation (under HAKL) Per Nielsen Side 10

11 Repr. i bestyrelsen for Den journalistiske Efteruddannelse Fred Jacobsen, Lykke Wiborg Johansen, Lars-Bo Larsen, Lars Horn og Bodil Rahbek Repr. i bestyrelsen for Pressens Uddannelsesfond Fred Jacobsen, Morten Uhrenholdt, John Jakobsen og Lars-Bo Larsen Repr. i bestyrelsen for Pressens Uddannelses Center Fred Jacobsen og Claus Iwersen Repr. i DJH s bestyrelse Mogens Blicher Bjerregård og Lars-Bo Larsen Repr. i DJH's optagelsesnævn Michael Bager, Claus Birch, Bente Bjørn, Søren Wormslev og Fred Jacobsen Suppl.: Lars Horn, Maria Dohn, Kaare Johansen, Kate Bluhme og Henrik Bruun Repr. i styregruppen for Center for Journalistik på Syddansk Universitet Fred Jacobsen Den Grafiske Højskoles uddannelsesråd samt forsknings- og udviklingsråd Hans Jørgen Dybro Suppleant til Nordisk Journalist Centers bestyrelse ( ) Fred Jacobsen Udvalgets sammensætning: HB Medlemmer: Eksterne: Sekretær: Lars-Bo Larsen Fred Jacobsen Lykke Wiborg Johansen Morten Uhrenholdt Peter Thornvig Bodil Rahbek Lars Horn Michael Harder Peter Bloch Susanne Lund Kenni Leth (KaJ) Tim Visti Olsen (KaJO) Dorthe Hansen (JR) Henrik Bruun Side 11

12 FAGLIGT UDVALG Skal freelancere acceptere samme videreudnyttelse som fastansatte? Det spørgsmål blev pludselig uhyggeligt aktuelt, da en ny overenskomst for hele Det Berlingske Officin (DBO) i sommer blev sendt til urafstemning blandt DBO-ansatte og freelancere. Den nye overenskomst var en udløber af sidste forårs ok-forhandlinger på dagbladsområdet. DBO fik lov til at forhandle en ny overenskomst uden om organisationerne og det fælles forlig. Resultatet blev en såkaldt væg-til-væg-overenskomst for alle nuværende og fremtidige selskaber under DBO. Og betød væsentlige forringelser af overenskomsterne for B.T. og Berlingske Tidende til gengæld for betydelige forbedringer for bl.a. Urban og Alt om København (aok.dk). Samtidig blev eksisterende aftaler om videreudnyttelse og vikarer indarbejdet i overenskomsten og en del af honorarerne for videreudnyttelsen blev indeholdt i den almindelige løn. På freelanceområdet fik vi i hidtil uset omfang arbejdsgiverne til at acceptere vores beregninger af, hvor høj freelancelønnen skal være for ikke at undergrave aftalerne for de fastansatte. Til gengæld for at få den samme løn som de faste skulle de frie fugle så acceptere samme bestemmelse om videreudnyttelse som de faste. Hvilket indebar en forud fastsat betaling for salg til medier inden for DBO. De fastansatte var glade for aftalen. Men freelancerne ønskede at bevare kontrollen over, hvilke medier deres stof blev brugt i og til hvilken pris. Og stemte aftalen ned. Efter et halvt år lykkedes det kort før jul at indgå en aftale, der begrænser den automatiske afgivelse af ophavsrettigheder for freelancerne til kun at omfatte de hidtil afgivne rettigheder. Samtidig indeholder DBO-aftalen alle de positive elementer som før beskrevet. Derefter kunne aftalen stemmes hjem med et stort flertal hos freelancerne. DBO-aftalen er et stort gennembrud på dagbladsområdet, især fordi vore arbejdsgivere nu anerkender princippet og metoderne til at undgå, at freelancerne undergraver de fastansattes overenskomst. Uden at skulle rippe op i alle sårene fra en ophedet debat fra sidste sommer kan vi vist godt konkludere, at vi var for dårligt forberedte. Eller måske rettere for uenige. Og uden enighed i forhandlingsgruppen er det umuligt at få en aftale, alle er tilfredse med. Men diskussionen slutter ikke med DBO-aftalen. For videreudnyttelsen er først lige begyndt. Den galoperende digitalisering af alting vil i de kommende år mangedoble versionering, videreudnyttelse og både lovlig og ulovlig kopiering af vores medlemmers produkter. Der kan selvfølgelig laves mange former for elektroniske tællere og koder, der skal registrere brugen og minimere misbruget. Men erfaringerne fra musik- og filmbranchen viser, at alle koder kan brydes eller omgås. Og at man har meget vanskeligt ved at stoppe privatpersoners kopiering med retsforfølgelse. Samtidig har kriminaliseringen af de folk, der jo rent faktisk viser interesse for produkterne ved at kopiere dem, givet anledning til store diskussioner internt blandt musikere og filmfolk. Side 12

13 Diskussioner, vi lige så godt kan blande os i med det samme. For det kan godt være, at vores produkter sjældent er så efterspurgte som en ny Hollywood-film eller Michael Jacksons seneste cd. Men vi har allerede medlemmer, der producerer ting som Drengene fra Angora, store sportsbegivenheder, dokumentarudsendelser og masser af nyheds- og baggrundsartikler, der allerede nu bliver kopieret digitalt og ulovligt. Og i fremtiden deler mange ikke avis med naboen ved at smide den gennem brevsprækken de sender bare en cracket kopi af deres elektroniske avis. Samtidig gør digitaliseringen det muligt at udnytte vores stof på et hav af nye platforme. DR er på få år gået fra tre til over 30 radiokanaler mange af dem sender ikke andet end versioneret stof fra de øvrige kanaler. Det har naturligt nok ikke givet ti gange så mange lyttere men helt sikkert fastholdt en del, der ellers ville have søgt andre leverandører. Også aviserne vil i fremtiden pakke stoffet i mange forskellige versioner en sportsavis, en erhvervsavis, en kulturavis som man kan abonnere på via sin håndholdte pc eller sit elektroniske papir. Og hvordan skal vi få betaling for den videreudnyttelse og den risiko for misbrug, digitaliseringen medfører? Det bliver en enorm udfordring for Journalistforbundet de kommende år. Vi har gennem mange år lavet kollektive aftaler om videreudnyttelse, som ofte har medført interne diskussioner. Men HB arbejder på at opdatere vores strategi på freelanceområdet. Ikke mindst, hvad angår videreudnyttelse. For det er vigtigt, at vi handler i enighed. Ellers bliver det også vanskeligt at få politikerne overbevist om behovet for at kunne lave Copy-Dan-aftaler om digital kopiering. Og så skal Journalistforbundet måske også til at blande sig mere i diskussionerne om betalingsformer på nettet og for digitale kopieringsmuligheder i det hele taget. Også det seneste år er der lavet en del aftaler om videreudnyttelse. Men det er ikke kun freelancere, der ind i mellem er klemt. Flere steder har de fastansatte fotografer følt sig tromlet, fordi kollektive aftaler om videresalg har givet langt mindre, end fotograferne tidligere har fået for, at deres billeder blev solgt videre. Vi skal være opmærksomme på, at vi som forbund efterhånden rummer mange faggrupper. Og at vores traditioner og aftaler ikke altid er ens. Derfor må alle forsøge at strække sig langt for at få varetaget også de mindre gruppers interesser og særlige behov. Overenskomstdækning Det er lykkedes for DJ at få endnu flere af vores arbejdspladser dækket af overenskomster. Blandt andet har godt 20 ansatte på Ingeniøren fået erstattet de individuelle kontrakter med en kollektiv aftale. Og i sidste øjeblik undgik InMente en blokade ved at underskrive en overenskomst. Anderledes fredeligt gik det for en gangs skyld i Danmarks Radio. På forhånd var det aftalt, at man alene ville diskutere en økonomisk løsning. Og løsningen blev stemt hjem med historisk tilslutning. Men freden varer jo sjældent længe i DR. Og i vinter krævede DR lønnedgang for en lang række freelancere og nyuddannede. Lønudspillene er så lave, at det kan være i strid med overenskomstens bestemmelser om, at lønnen skal afspejle blandt andet uddannelse og erfaring. For eksempel har ledelsen kaldt nyansatte kolleger med fire års uddannelse for forudsætningsløse. Medarbejderne har reageret med faglige møder. Og DRs voldsomme fremfærd har lagt gift ud for det nye lønsy- Side 13

14 stem. For slet ikke at nævne mulighederne for at indgå en fornuftig aftale om fornyelse af overenskomsten i På TV 2 tegner kravet om en freelanceaftale til at blive det helt store omdrejningspunkt for en overenskomstfornyelse. Tillidsfolkene på både TV 2/Danmark og TV 2/Regionerne har sat kravet højt på listen og signalerne fra TV 2-ledelsen er, at man her er villig til at lade en freelanceaftale indgå i forhandlingerne, noget man ellers siden indgåelsen af den første TV 2-overenskomst i 1988 helt har afvist. Salget af TV 2/Danmark er blevet noget forsinket af det netop overståede folketingsvalg, så derfor er DJ og TV 2 blevet enige om, at starte OK-forhandlingerne i begyndelsen af april, selv om det oprindeligt var TV 2-ledelsens ønske at vente, til salget var endeligt på plads. Freelancestrategi, Sky og Grønland skal herudover have en grundig drøftelse af den hidtidige freelancestrategi. Et nyt oplæg til den samlede strategi på freelanceområdet er i foråret 2005 sendt til høring hos medarbejderforeninger, specialgrupper og i kredsene. Vanskelighederne ved at kunne indgå en overenskomst har DJ også oplevet i den Murdoch-ejede Sky Radio, hvor forhandlingerne varede et halvt år, før det lykkedes parterne i første kvartal af 2005 at indgå en aftale, som begge kunne underskrive. Det har været afgørende for DJ at sikre kollegerne en overenskomst, der bygger på det danske aftalesystem, og som betyder, at nu har forhandlingsretten på arbejdspladsen. Også i Grønland har overenskomstforhandlingen med Hjemmestyret for KNR og de øvrige offentligt ansatte journalister taget uforholdsmæssigt lang tid. Forhandlingerne gik så meget i hårdknude, at DJ varslede konflikt til slutningen af februar. Under de afsluttende forhandlinger lykkedes det i løbet af 3 døgn ikke blot at løse konflikten, men at indgå en aftale med fremadrettede løsninger for alle tre medarbejdergrupper. Løsninger, som begge parter arbejdede seriøst på at opnå. Indførelse af en personlig løndel gør det muligt ved simpelthen at give en højere løn at fastholde og tiltrække journalister til KNR, hvilket har været et afgørende krav fra i virkeligheden begge parter. Driftsteknikerne er med nye skalasystemer kommet lidt nærmere journalistlønningerne samtidig med, at driftsteknikerne fik et ekstraordinært løft på pensionen. Og endelig blev der sikret flere penge til informationsmedarbejderne samtidig med, at deres arbejdsforhold og rådighedsforpligtelse skal under lup i de kommende år. Øvrige faglige sager Bortvist for at tale frit Det lykkedes ikke at redde en tidligere Cavling-prismodtager fra at blive bortvist fra JydskeVestkysten. Baggrunden for sagen var et møde, som ledelsen pålagde medarbejderne at deltage i. Mødet Side 14

15 blev holdt to dage efter, at medarbejderne havde opgivet en langvarig overenskomststridig strejke. Ifølge ledelsen skulle mødet nu bruges til at tale ud og se fremad. På mødet forsøgte chefredaktør Mette Bock at skabe fælles forståelse for bladets situation, men medarbejderne oplevede, at de fik en regulær skideballe. Det blev efterfulgt af en længere debat, hvor prismodtageren betegnede de ting, som Mette Bock havde gjort, og hendes forudgående udtalelser på mødet som et tegn på tiltagende sindssyge. Dagen efter blev han bortvist. protesterede mod fyringen, fordi ledelsen selv havde lagt op til, at der skulle tales frit fra leveren. Det gjorde ledelsen også selv. Men højesteretsdommer Per Sørensen mente ikke, at han kunne tilsidesætte bortvisningen, idet udtalelserne kunne tolkes som et varsel om en kommende illoyalitet fra medarbejderens side. DJ tog afgørelsen til efterretning, men man fandt det meget bekymrende, at en ledelse kunne have en så anderledes opfattelse og tolkning af et møde. Opfordringen til DJs medlemmer lød herefter, at man skal tænke sig godt om, inden man følger ledelsens opfordring til at tale frit fra leveren. Fyret for at flytte En anden sag handlede om, hvorvidt en pressefotograf på et provinsdagblad overtrådte avisens påståede bopælspligt ved permanent at flytte uden for avisens udgivelsesområde. Hun flyttede under en barselsorlov og fik derfor en advarsel om at flytte tilbage hurtigst muligt. Det gjorde hun ikke og blev fyret under en forældreorlov. I byretten fik fotografen først et halv års løn i erstatning. Arbejdsgiveren ankede til landsretten, hvor hans straf blev fordoblet til et års løn, som DJ havde krævet fra starten. Fri er fast? Lønmodtagernes Garantifond kom i årets løb flere gange i fokus. DJ anlagde i kølvandet på Dagens lukning sag mod LG. Her fik DJ medhold i, at en journalist skulle have kr. Han arbejdede som freelancer, men var så tættet knyttet til Dagen, at retten fandt det berettiget at give ham løn i opsigelsesperioden. Den slags tilkommer normalt kun medarbejdere i et regulært ansættelsesforhold. En anden freelancer i samme sag fik dog ingen erstatning, fordi retten anså hans tilknytning som værende for løs. Side 15

16 Penge til ferie I faglig afdeling er der også jævnligt diskussioner med arbejdsgivere om udbetaling af feriepenge. Fx havde et DJ-medlem gennem en årrække leveret freelance i stor stil til et magasin. Magasinet afbrød samarbejdet, men ville ikke udbetale journalisten feriepenge. DJ gik ind i sagen og fik i samarbejde med en af forbundets faste advokater argumenteret så godt for medlemmets krav, at magasinets ledelse måtte give op. Magasinet indbetalte derfor godt kr. til FerieKonto. DJs medlemmer vil arbejde længere En fortsat løbende sag om pension førte til en brevveksling mellem DJs næstformand Fred Jacobsen og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Arbejdsgiverorganisationen Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation (DDFF) har anlagt en voldgiftssag for at få DJ til at anerkende, at pensionsalderen skal være 65 år og ikke 67, som der fortsat står i vores overenskomster med DDFF. Sagen er endnu ikke afsluttet. Næstformanden udtrykte offentligt sin undren over arbejdsgivernes sag, når der gang på gang fra eksperter og politikere bliver opfordret til, at danskerne skal blive længere på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeren understregede i november, at han ikke vil blande sig i den konkrete sag, men pointerer, at der ikke skal herske tvivl om, at det er regeringens opfattelse, at det er en god idé, at lønmodtagerne kan blive længere på arbejdsmarkedet. Udvalgets sammensætning: HB Medlemmer: Eksterne: Sekretær: Carsten Lorenzen Kristian Melgaard Mogens Blicher Bjerregård Sven Bloch Thomas Szlavik Uffe Gardel Bodil Hjerrild John Melin Nicolas Lund-Larsen Per Roholt Claus Iwersern/ Hans Jørgen Dybro Side 16

17 LIGESTILLINGSUDVALGET Ligeløn Ligestillingsudvalget har i 2004 især haft fokus på ligeløn. Efter at forbundet i sensommeren vandt en markant ligelønssag på Kalundborg Folkeblad, har Ligestillingsudvalget valgt at intensivere arbejdet for at sikre ligeløn på forbundets arbejdspladser. De faglige konsulenter gennemfører på Ligestillingsudvalgets opfordring i gennemsnit to ligelønstjek hver årligt. Det vil sige, at der skal vælges to arbejdspladser. Det skal undersøges, om der de pågældende steder er problemer med ligelønnen. Faglig afdeling er i den forbindelse ved at lave en særlig kørsel på den årlige lønstati-stik, som kan give et billede af, hvilke arbejdspladser det er mest relevant at lave et ligelønstjek på. Udvalget er også i gang med en ny pjece om ligeløn en ligelønnens A til Z, hvor forbundets medlemmer og tillidsrepræsentanter kan finde svar på, hvordan man afklarer, om der er uligeløn på en arbejdsplads, og hvordan man bedst griber en ligelønssag an. Folderen skal være klar, så den kan deles ud på TR-stævnet i september, hvor ligeløn også er på programmet. Barselsfond Delegeretmødet vedtog sidste år, at skal støtte etableringen af en central barselsfond. Ligestillingsudvalget har lavet en udredning af barselsreglerne blandt forbundets medlemmer, så vi er klar til at diskutere barselsfondens udformning nu, de politiske vinde blæser i den rigtige retning. Den politiske vilje til at lave en barselsfond for de virksomheder, der ikke er omfattet af DA/LO s aftale, har i det forløbne år ikke været til stede. Kommissorium Ligestillingsudvalget har besluttet at udvide sit kommissorium, så udvalget fremover skal beskæftige sig både med den kønsmæssige og etniske ligestilling, og med diskrimination generelt på mediearbejdsmarkedet. Det er Ligestillingsudvalgets holdning, at kommissoriet fremover skal være i overensstemmelse med loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Her står der, at en arbejdsgiver ikke direkte eller indirekte må forskelsbehandle på grund af race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Pjecer Ligestillingsudvalget har i det forløbne år færdiggjort to pjecer til forbundets tillidsrepræsentanter. Den ene hedder Ansættelser og er en vejledning i, hvordan man via arbejdspladsens personalepolitik kan skabe ligestilling til fordel for både kvinder og mænd. Den anden pjece hedder Etnisk baggrund journalistisk fordel og fortæller, hvorfor redaktionerne bør ansætte personer med anden etnisk baggrund end dansk, og hvordan man håndterer en sådan rekruttering. Side 17

18 Hjemmeside Det skal være lettere at finde information om ligestilling på forbundets hjemmeside. Derfor er Ligestillingsudvalget i gang med at systematisere informationen om ligestilling, så interesserede let kan finde de relevante oplysninger. Udvalgets sammensætning: HB Medlemmer: Eksterne: Sekretær: Lykke Wiborg Johansen Fred Jacobsen John Jakobsen Mette Cramon Sven Bloch Bente Friis Mandana Zarrehparvar Solveig Schmidt Ulla Søgaard Thomsen Vicki Therkildsen Per Sørensen Et medlem af Ligestillingsudvalget udtrådte i perioden: Emrah Sütcü Side 18

19 ORGANISATIONSUDVALGET Opgaverne for udvalget, som de blev defineret på delegeretmødet 2004: TænkeTankens rapport og medlemsdebat Delegeretmødets form DJs kommunikationsstrategi Rammer for Fagbladet Journalisten Kontingentreform årskontingentmodel Optagelsesprocedure i DJ Organiseringsarbejde i specialgrupperne Kommunalreform Freelanceforum Samarbejde med andre faglige organisationer herunder AC TænkeTankens rapport og medlemsdebat Opfølgningen på TænkeTankens rapport i 2004 er sket gennem en række medlemsmøder i kredse og specialgrupper. I Organisationsudvalget havde vi forsøgt at tematisere debatten ud fra ni overordnede temaer: Grænser for vækst, Ledernes placering, DJ som service- eller kamporganisation, Overenskomsternes fremtid, Kompetence, Freelancernes organisering, Delegeretmøderne og beslutningsprocesser, DJs forhold til andre organisationer som AC, Fagbladet Journalisten og DJ s kommunikation. Møderne har haft hver deres dagsordener, dog med visse gengangere, nemlig Journalisten og forbundets kommunikation Der er et klart ønske om at øge kommunikationen fra DJ, hvilket allerede er honoreret gennem en styrkelse af informationsafdelingen. Men det er tydeligt, at vi skal have endnu mere fokus på denne opgave. DJ som kamporganisation eller serviceorganisation Der har været en opbakning til, at DJ både skal være en kamp- og en serviceorganisation. DJs beslutningsgange Når det gælder DJ s beslutningsgange, så har der været mange forskellige opfattelser. FreelanceGruppen har således bidraget med et helt nyt strukturforslag, som bygger på sektorer, hvor TænkeTankens forslag bygger på en udbygning af medarbejderforeningerne og specialgrupperne. TænkeTankens forslag om en ny sammensætning af hovedbestyrelsen har ikke givet entydige svar. Kredsformændenes observatørstatus mener flere imidlertid bør diskuteres mod til gengæld at sikre kredsformændene et forum, hvor de kan få den nødvendige viden, og hvor deres budskaber bliver hørt. Der er også forståelse for, at det er nødvendigt at sikre hovedbestyrelsen tilstrækkelig bredde. Side 19

20 Kredsenes fremtid Debatten om kredsenes fremtid viser, at der er et behov for at sikre et regionalt samarbejde på tværs af specialgrupper og medarbejderforeninger, og udover FreelanceGruppens forslag om at skære antallet af kredse ned fra 7 til 5 svarende til de kommende regioner, er der ikke kommet noget egentligt alternativt gennemarbejdet forslag. Af tanker, der har været fremme, kan nævnes fremme af de mindre journalistklubber og oprettelsen af netværk. Det har været vigtigt for udvalget, at vi gennem debatten fik kontakt til de medlemmer, som vi ikke normalt er i kontakt med. Vi ønskede derfor at bruge FagFestivalen, hjemmesiden og Journalisten til at brede debatten ud. Som en del af opfølgningen har vi i Organisationsudvalget søgt om og fået penge til en medlemsundersøgelse, der også skal belyse forbundets kommunikation, herunder Journalisten. Forhåbentlig kan resultaterne fra undersøgelsen kompensere for den manglende brede medlemsdebat. Undersøgelsen gennemføres i starten af I udvalget har vi været enige om, at der ikke på baggrund af Tænketanken er emner, der er belyst i tilstrækkeligt omfang, til at det kan danne grundlag for lovændringer i år. Delegeretmødets form Et af målene for arbejdet i Organisationsudvalget har været at skabe en mere dynamisk afviklingsform af delegeretmødet, så langt flere får mulighed for at deltage i debatten. I udvalget har vi ønsket, at der blev brugt mere tid på at diskutere politiske mål. Desuden har vi i udvalget haft som mål, at delegeretmødet også skal anvendes til at skabe fællesskab på tværs af de mange fag, der er repræsenteret i DJ. FreelanceGruppen kom med et konkret forslag til, at der på delegeretmøde i 2005 blev afsat 2-3 timer til et workshoparbejde om visionerne for og om den måde, vi indretter vores politiske struktur på. I Organisationsudvalget arbejdede vi videre med forslaget, der ikke fik opbakning i HB. Udvalget vil fortsætte med arbejdet for at finde frem til en ny afviklingsform for delegeretmødet, da vi mener den nuværende form ikke på tilfredsstillende måde er forankret i forudgående medlemsdebatter og giver plads til at drøfte politik blandt alle deltagerne i delegeretmødet. Vi skal blive bedre til at udnytte, at så stor en del af medlemmerne samles på delegeretmøderne. DJs kommunikationsstrategi og fagbladet Journalisten I Organisationsudvalget har vi ønsket at få et godt beslutningsgrundlag for den fremtidige strategi for kommunikation mellem forbund og medlemmer. Som en del af medlemsundersøgelsen i tilknytning til Tænketankens rapport bliver forbundets kommunikationsarbejde, herunder Journalisten, også inddraget i undersøgelsen. Målet for undersøgelsen er at skaffe viden om, hvordan vi i DJ bedst kan varetage medlemmernes interesser, hvordan vi forsyner medlemmerne med relevant viden og selv demonstrerer høj faglig kvalitet. Side 20

21 Undersøgelsen skal indgå som et led i arbejdet med at formulere en fremtidig strategi for forbundets samlede kommunikationsindsats. Dette omfatter såvel den direkte kommunikation fra forbundet som den kommunikation, der finder sted gennem Journalisten. Redaktøren af Journalisten har fremsendt et forslag til Organisationsudvalget om en ny struktur for samarbejdet mellem blad og forbund. Organisationsudvalget tager bladets ønsker op i forbindelse med resultaterne af medlemsundersøgelsen. I Organisationsudvalget ønsker vi at undersøge, hvilke rammer andre organisationer giver deres fagblad, og hvilken sammenhæng der er mellem blad og den overordnede kommunikationsstrategi, så deres erfaringer kan indgå i beslutningsgrundlaget sammen med vores egen medlemsundersøgelse. Kontingentreform årsmodel Organisationsudvalget har drøftet en enklere udformning af kontingentmodellen. Udvalget har arbejdet med en indtægtsbestemt model, der beregnes på årsbasis. Modellen skal administreres, så kontingentfastsættelsen som udgangspunkt sker én gang om året, uanset om medlemmet skal betale 100% eller en mindre del. De medlemmer, der er berettiget til et lavere kontingent, skal på tro og love angive det forventede indtægtsniveau. Efterfølgende skal medlemmet dokumentere, at indtægten har været som forventet. Udvalget vedtog at indstille til HB, at der ikke stilles forslag om en kontingentreform til delegeretmødet i april 2005, men at udvalget ønsker at arbejde videre med spørgsmålet frem til 2006 med udgangspunkt i den beskrevne model. Organiseringsarbejde i specialgrupperne Organisationsudvalget mener, at det er vigtigt, at DJs organiseringsgrad på de nye medie- og kommunikationsarbejdspladser er høj. Organisationsudvalget har derfor drøftet med formændene for specialgrupperne, hvilke muligheder der er for at øge organiseringsgraden. Udvalget skal arbejde videre med de mange indkomne forslag, der blandt andet omfatter yderligere profilering af DJ i forhold til studerende og øget DJ-synlighed i almindelighed. Desuden skal udvalget overveje, om nye medie- og kommunikationsuddannelser skal være adgangsgivende til DJ. Der bør tænkes mere i en strategi for, hvordan vi markedsfører os. DJ skal blive bedre til at formidle, hvilke produkter vi har på hylderne. Nogle af de nye tiltag i det forgangne år er, at alle medlemmer i DJ har fået udpeget en personlig rådgiver. Derudover er der udpeget kontaktpersoner for alle specialgrupperne. Udvalget ønsker, at der bliver arbejdet videre med at øge organiseringen af medie- og kommunikationsmedarbejdere samt en øget profilering af DJ. Optagelsesprocedure i DJ Organisationsudvalget har indstillet en mere enkel optagelsesprocedure, så der kan foretages administrative optagelser af medlemmer, selv om der ikke foreligger svar fra høringsberettigede inden for svarfristen. HB har godkendt forslaget. I Organisationsudvalget arbejder vi desuden med et for- Side 21

22 slag om at revidere DJs regler for optagelse, så flere uddannelser inden for bl.a. kommunikation automatisk giver adgang til medlemskab hos DJ. Kommunalreform I forbindelse med strukturdebatten afgav den 2. april 2004 et frivilligt høringssvar til Folketinget. DJ har efterfølgende afgivet frivilligt høringssvar i forhold til de lovforslag, der blev fremlagt vedrørende strukturreformen, og som er af særlig interesse for DJ. Fokus var på de mediepolitiske og de kommunikationsfaglige konsekvenser af reformen samt på de ansættelsesretslige forhold i reformpakken. Kommunikationsgruppen har fremsendt forslag til Organisationsudvalget om det opfølgende arbejde, der bør være i tilknytning til kommunalreformen. Arbejdet med reformen er organisatorisk flyttet til Medieudvalget, der skal følge arbejdet. DJs nye uddannelseskonsulent har desuden fået kommunalreformen og dens konsekvenser som sit særlige område. Freelanceforum Behovet for at etablere et tværgående forum for freelancere er blevet aktuelt, fordi stort set alle specialgrupper i DJ nu organiserer freelancerne. På det politiske plan intensiveres arbejdet med informationsudveksling på formandsmøderne med specialgruppeformændene. Et møde i august 2004 viste, at den interne kommunikation i DJ mellem konsulenter og i forhold til FreelanceGruppen ikke fungerede optimalt. Organisationsudvalget har bedt FreelanceGruppen om et notat, som identificerer problemet, så det på den baggrund er muligt at komme med konkrete løsningsforslag til de interne arbejdsgange. Samarbejde med andre faglige organisationer DJ har de seneste år udbygget samarbejdet med en række organisationer, specielt med Forbundet Kommunikation og Sprog (KS), som DJ deler såkaldte back-office opgaver med. Samarbejdet med KS indebærer, at DJ i øjeblikket søger efter en egnet bolig, hvor begge forbund kan bo, og hvor der er plads til at udvide samarbejdet med andre relevante organisationer eller grupper inden for medier og kommunikation. Organisationsudvalget ønsker, at DJ skal være åben over for et øget samarbejde med relevante organisationer og grupper. Side 22

23 Udvalgets sammensætning: HB Medlemmer: Eksterne: Sekretær: Karin Sloth Kristian Melgaard Lars-Bo Larsen Anders Jægenø Berit Nyholm Finn Arne Hansen Linda Garlov & Flemming Reinvard Mogens Blicher Bjerregård Flemming N. Andersen Peter Thornvig Karen Hedegaard Susanne Linton Side 23

24 JOBUDVALGET Der henvises desuden til beskæftigelsesberetningen, som supplerer Jobudvalgets beretning. Beskæftigelsesberetningen følger umiddelbart efter udvalgsberetningen. En glædelig udvikling i 2004 var, at ledighedskurven blev knækket. Siden marts har ledigheden været under den tilsvarende måned året før. Ved årsskiftet var den reelle fuldtidsledighed 10%. Det er et lille fald, men efter fem år i træk, hvor ledigheden måned for måned bare voksede og voksede, er det befriende. På de fem år steg ledighedsprocenten til mere end det dobbelte, og antallet af medlemmer af DJ, der var berørt af ledighed, blev tredoblet. 10% er stadig et alarmerende højt tal, der dækker over, at 1400 medlemmer var berørt af ledighed. Grupper i DJ som Visuelt Forum og Fotografgruppen har en betydeligt højere ledighed end gennemsnittet. Arbejdsmiljø i nyhedsmedierne undersøges for 4,2 mio. kr. På opfordring fra DJ bevilgede Grafisk Bar (Det grafiske branchearbejdsmiljøråd) kr. som betaling for, at CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) kunne lave en ansøgning om midler fra Arbejdsmiljøforskningsfondet til en undersøgelse af Nyt arbejdsliv og arbejdsmiljø i nyhedsbranchen. CASA har fået godkendt ansøgningen til Arbejdsmiljøforskningsfonden om én bevilling på 4,2 mio. kr. til et treårigt forskningsprojekt i samarbejde med professor Jørgen Poulsen fra Roskilde Universitetscenter. Formålet er at analysere, hvilke konsekvenser den igangværende teknologiske, økonomiske og organisatoriske udvikling inden for nyhedsbranchen har for arbejdsvilkår og psykisk arbejdsmiljø i nyhedsarbejdet og dermed i nyhedsarbejdernes arbejdsliv. Seks-otte udvalgte spydspids-virksomheder vil blive fulgt tæt over en periode på 1½-2 år. Studierne vil blive suppleret med en bred spørgeskemaundersøgelse om det psykiske arbejdsmiljø i nyhedsbranchen. Undersøgelsen vil omfatte ansatte i branchen. Forskningsprojektet vil også belyse konsekvenserne af den intensiverede anvendelse af ny teknologi, ændringer i virksomhedsstrukturer som fusioner eller udlicitering, nye ansættelsesformer som freelancetilknytning og projektansættelser, opblødning af faggrænser og nye kvalifikations- og kompetencekrav. Forbundet vil følge og støtte projektet, som kan give en uvurderlig dokumentation, der kan bruges som inspirations- og beslutningsgrundlag for forbundets fremtidige initiativer over for myndigheder og arbejdsgivere for at sikre medlemmerne et arbejdsliv, man ikke dør af. Side 24

25 Lidt i familie med dette er den undersøgelse, som JobService i samarbejde med konsulent Hanne Rude fik lavet i TV- Branchen. 52% af medarbejderne viste sig at være bekymrede for, om de kan blive ved med at honorere arbejdspladsens krav. 25% er usikre på, om der i fremtiden bliver brug for deres kompetencer, og 32% er bekymrede for at blive fyret fra deres nuværende arbejdsplads. Emnet blev omdrejningspunktet for årets TR-stævne i Vejle og kommer til at beskæftige os en del i de kommende år. Gruppeordningen Efter nogle år med udskiftning af forsikringsleverandør, ændring af forsikringer og stigende præmier er der nu mere ro på området. Præmien og forsikringer vil i 2005 være de samme som året før. Da der i 2004 samtidig var færre udbetalinger til kritisk sygdom og et antal udbetalinger til invalidepension lidt under niveauet fra 2003, er der udsigt til, at vi kan gnave mere af på gælden til Danica Pension end forventet. Vi har i løbet af året undersøgt muligheden for mere fleksibilitet i gruppeordningen for eksempel muligheden for at tage kritisk sygdom ud som et obligatorisk element og gøre det frivilligt. Tanken er helt droppet. Det tilbud, vi ville kunne give vores medlemmer, er for dyrt og vil derudover kræve en meget detaljeret helbredserklæring. Nyt udvalg Jobudvalget har tilsluttet sig tanken om at nedlægge udvalget som selvstændigt udvalg og i stedet videreføre arbejdet i et nyt uddannelses- og beskæftigelsesudvalg. Baggrund for denne organisationsændring er den kendsgerning, at medlemmernes uddannelse og kompetenceudvikling hænger nøje sammen med beskæftigelse og omvendt. Derfor anser Jobudvalget det for hensigtsmæssigt at kombinere de to områder. Det betyder, at to af Jobudvalgets emneområder skal placeres andre steder. Pensionsområdet eksempelvis beslutninger om ændring af gruppelivspræmien og forsikringer - varetages i praksis i forvejen af de af HB udpegede repræsentanter i bestyrelserne for hhv. Københavnske Journalisters Pensionsfond (KJP) og Provinspressens Pensionsfond (PPP). Bestyrelsesmedlemmerne har direkte reference til HB. Arbejdsmiljøet placeres under Fagligt udvalg. Spørgsmål om fysisk og psykisk arbejdsmiljø er en naturlig del af medlemmernes ansættelsesforhold og hører derfor naturligt under de emner, som Fagligt udvalg skal beskæftige sig med. Side 25

26 For at bevare fokus på beskæftigelsen skal det ny uddannelses- og beskæftigelsesudvalg én gang om året mødes med kredsene og de beskæftigelsesansvarlige samt formænd for specialgrupperne for at bevare fokus på beskæftigelse og aftale konkret samarbejde. Side 26

27 BESKÆFTIGELSESBERETNINGEN For et års tid siden så vi de første spæde tegn på, at en lang række år med stigende arbejdsløshed blev afløst af i første omgang stilstand og derefter et direkte fald i ledigheden. Hvor vi for et års tid siden glædede os over, at kurven blev knækket i enkelte af forbundets kredse, har vi nu i et lille års tid samlet set kunnet konstatere et fald i ledigheden sammenlignet med samme periode sidste år. Generelt ligger ledigheden p.t. ca. et procentpoint under tilsvarende tidspunkt i Det er positivt, at det ikke længere går den forkerte vej. Der er dog ingen grund til jubel. Vi skal hele tiden huske på, at udviklingen er skrøbelig, fordi den hviler på et usikkert fundament. Sandheden er nemlig, at ledigheden som udgangspunkt er alt for høj. Hvert tiende DJ-medlem er uden arbejde. Det er ikke tilfredsstillende. Bekæmpelse af arbejdsløsheden er derfor fortsat en af forbundets absolut største udfordringer. Forudsigelse holder stik Helt overraskende er situationen desværre ikke. Analysen af mediearbejdsmarkedet fra efteråret 2003 pegede på, at mediearbejdsmarkedet samlet set skulle indstille sig på en meget svagt faldende ledighed frem til Indtil videre må vi konstatere, at analysens halvdystre forudsigelser holder stik. Der er flere forklaringer på den høje arbejdsløshed. Der er strukturelle grunde - for eksempel bladhusenes forvandling fra rene bladhuse til flermediale mediehuse, fordi teknologien gør det muligt, og det er billigt og der er konjunkturbestemte. Igen er det dagbladene, der i en årrække har haft svært ved at tjene penge på annoncer og har mistet abonnenter. Det har sendt mange af vores medlemmer ud i arbejdsløshed, og en del virksomheder har skåret deres bemandinger ned til et absolut minimum. Her finder vi måske også en af forklaringerne på, at vi nu igen ser flere stillingsannoncer rundt omkring også i vores eget fagblad. Redaktionerne kan ikke bemandes med færre, når man samtidig skal udkomme med et produkt, folk gider læse, lytte til eller se på. Men det er nu også, fordi det økonomisk set går lidt bedre. Mange medievirksomheder er igen begyndt at tjene penge og ser generelt lidt mere optimistisk på fremtiden. Side 27