Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser

Transkript

1 Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser

2 Denne rapport er udarbejdet af følgende organisationer Indholdsfortegnelse 1. Aprodev 2. Broederlijk Delen (Belgium) 3. Caabu (UK) 4. CCFD - Terre Solidaire (France) 5. Christian Aid (UK and Ireland) 6. Church of Sweden 7. Cordaid (Netherlands) 8. Folkekirkens Nødhjælp (Denmark) 9. Diakonia (Sweden) 10. FinnChurchAid (Finland) 11. ICCO (Netherlands) 12. IKV Pax Christi (Netherlands) 13. International Federation for Human Rights (FIDH) 14. Medical Aid for Palestinians (UK) 15. medico international (Germany) 16. medico international switzerland 17. The Methodist Church in Britain 18. Norwegian People s Aid 19. Norwegian Church Aid 20. Quaker Council for European Affairs 21. Quaker Peace and Social Witness (UK) 22. Trócaire (Ireland) For flere oplysninger kontakt Signe Fischer Smidt: sfs@dca.dk Oktober 2012 forord 5 SAMMENFATNING 6-7 IntroduktioN 8 Kort over bosættelser 9 Kapitel 1: israelske bosættelser og deres konsekvenser Konsekvenser for palæstinensernes rettigheder og levevilkår 1.2 Bosættelser, handel og folkeret Kapitel 2: Vestbreddens to økonomier: Rundhåndede subsidier over for ødelæggende barrierer 2.1 Fordele for bosættelserne 2.2 Restriktioner på den palæstinensiske økonomi og handel 2.3 EU-støtte og palæstinensisk afhængighed af bistand KAPITEL 3: EUROPAS ØKONOMISKE FORBINDELSER TIL BOSÆTTTELSERNE Omfanget af bosættelsernes handel med EU 3.2 De mest almindelige bosætterprodukter udbudt i Europa 3.3 Europæiske virksomheders involvering KAPITEL 4: EUROPÆISK POLITIK I FORHOLD TIL BOSÆTTELSER Bosættelsesvarer og præferencetold 4.2 Forbrugermærkning 4.3 Forbrugerbeskyttelse og bosættelsesvarer 4.4 Forbud mod import af bosættelsesprodukter 4.5 Udelukkelse af bosættelserne fra aftaler og samarbejdsinstrumenter med Israel Cover Photo: Bosættelsen Modi in Illit som er bygget på jord konfiskeret fra de omkringliggende palæstinensiske landsbyer Eduardo Soteras/Activestills.org Kapitel 5: Anbefalinger til EU og europæiske regeringer Grafisk design Miriam Hempel, Endnotes Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser 3

3 FORORD Hans van den Broek The Rights Forum I begyndelsen af 1993 blev jeg udnævnt som EU-kommissær for Eksterne Forbindelser. Det var en tid med håb og engagement mellem Israel og palæstinenserne, få måneder inden underskrivelsen af Oslo-aftalerne. Næsten 20 år er gået, siden Oslo-aftalerne blev underskrevet og freden i Mellemøsten synes endnu længere væk end nogensinde før. At der ikke er opnået en omfattende fredsaftale, skyldes en række årsager. Der er ikke nogen enkeltfaktor, som kan forklare, at fredsprocessen stagnerede. Imidlertid er en af de vigtigste årsager jeg ville hævde, at det er den afgørende Israels uophørlige bosættelsespolitik på Vestbredden og i Østjerusalem. I de senere år har denne politik forhindret, at man på meningsfuld vis kunne genoptage fredsforhandlingerne. Men dens negative konsekvenser går endnu videre: Den truer bæredygtigheden af en tostatsløsning og således hele muligheden for at gennemføre en fredsaftale. I de sidste årtier har EU konstant kritiseret og fordømt bosættelsespolitikken. Snesevis af officielle EU-erklæringer og -holdninger har bekræftet bosættelsernes ulovlighed i henhold til Folkeretten og betragter dem som en alvorlig forhindring for fred. Igen og igen har EU fastslået, at det ikke vil anerkende nogen ensidige ændringer af grænserne før 1967, herunder også i forhold til Jerusalem. Mens opførelsen af bosættelser er fortsat og accelereret, har vi europæere imidlertid undladt at gå fra ord til handling. Indtil nu er vi afstået fra at bruge vores betydelige politiske og økonomiske indflydelse i forhold til Israel til at begrænse den faktiske udvikling, der modsiger vore grundlæggende værdier og underminerer vores strategiske interesser. Mens muligheden for en åbning mod fred mellem Israel og palæstinenserne lukker sig lige for øjnene af os, står EU nu over for en fundamental udfordring og muligvis den sidste chance for at oversætte sine principielle holdninger til effektiv handling. Hvis Europa ønsker at fastholde tostatsløsningen, skal det handle straks og tage føringen. Denne banebrydende rapport anviser, hvordan EU kan gøre dette. Den identificerer konkrete tiltag, som EU og dets 27 medlemslande bør tage i brug for at genoprette troværdigheden af EU s holdninger og begrænse bosættelsespolitikken. Disse anbefalinger fortjener en alvorlig overvejelse på højeste niveau. Jeg er af den opfattelse, at disse tiltag, der udelukkende retter sig mod ulovlige bosættelser uden for Israels anerkendte grænser, ikke udgør en anti-israelsk dagsorden. Tværtimod bør bevarelsen af en tostatsløsning i overensstemmelse med Folkeretten ses som et bidrag til Israels sikkerhed og legitimitet. Hans van den Broek Tidligere udenrigsminister i Holland ( ) og tidligere EU-kommissær for Eksterne Forbindelser ( ) 4 Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser 5

4 SAMMENFATNING Den Europæiske Unions holdning er fuldstændig klar: Israelske bosættelser i de besatte palæstinensiske områder er ulovlige i henhold til Folkeretten, udgør en forhindring for freden og truer med at gøre en tostatsløsning umulig. 1 Alligevel viser denne rapport, hvordan europæisk politik hjælper med at understøtte bosættelserne. Den afslører, at EU importerer femten gange mere fra de ulovlige bosættelser end fra palæstinenserne. Israelske bosættelser er lokalsamfund etableret på jord, der har været besat af Israel siden I dag bor der flere end israelske bosættere over hele den besatte Vestbred, inklusive Østjerusalem. Bosættelserne kontrollerer mere end 42 procent af Vestbreddens jord og størstedelen af dens vand og naturressourcer. 2 Deres daglige indtrængen på palæstinensisk område underminerer muligheden for at gennemføre den tostatsløsning, som EU støtter. Over de seneste to år har bosættelserne accelereret deres ekspansion med mere end annoncering og godkendelse af mere end nye boligenheder. 3 Imens stiger antallet af nedrivninger af palæstinensiske bygninger herunder også dem, der er finansieret med europæisk bistand og har dermed drevet mere end tusind mennesker fra hus og hjem i 2011, næsten dobbelt så mange som i De seneste to år er der også sket et hidtil uset antal voldelige angreb fra bosættere mod palæstinensere. Et diskriminerende todelt system Israelske regeringer på stribe har fortsat opbygningen af bosættelser og derved skabt et diskriminerende todelt system på Vestbredden, hvor bosættere har alle rettigheder og fordele af israelsk statsborgerskab, mens palæstinenserne lever under israelsk militær administration, som fratager dem deres grundlæggende rettigheder. Palæstinensere på Vestbredden får begrænset deres bevægelsesfrihed og adgang til grundlæggende serviceydelser, herunder hospitaler, af omkring 542 forhindringer, herunder vejspærringer og checkpoints, på trods af at der i de seneste år er sket begrænsede lempelser. 5 Adgang til vand er stadig voldsomt ulige fordelt, eftersom Israel over-udvinder Vestbreddens vandressourcer og forhindrer palæstinenserne i at bore nye brønde og udvikle deres vand-infrastruktur. I nogle tilfælde har boringer efter grundvand til at kunstvande bosættelsernes landbrug udtørret de nærliggende palæstinensiske brønde og dermed begrænset palæstinensernes muligheder for at dyrke deres egen jord. De to økonomier på Vestbredden Bosætterlandmænd og -fabrikanter nyder fordele af vidtrækkende israelske regerings-subsidier og har let adgang til de internationale markeder via regeringsbyggede veje, der går udenom palæstinensisk beboede områder. I skærende modsætning til dette er den palæstinensiske økonomi alvorligt begrænset af israelske begrænsninger på markedsadgang og adgang til naturressourcer. De årlige omkostninger ved dette anslås til 5,2 milliarder eller 85 procent af det samlede palæstinensiske BNP. 6 Som et resultat af disse begrænsninger er den palæstinensiske eksport gået ned fra over halvdelen af palæstinensisk BNP i 1980 erne til mindre end 15 procent af BNP i de senere år, hvilket effektivt ødelægger de fordele, palæstinenserne kunne have af deres fordelagtige handelsaftale med EU om særadgang (præference). 7 Dermed er der skabt en situation, hvor Det Palæstinensiske Selvstyre er afhængigt af store støttesummer fra EU og andre udenlandske donorer og i øjeblikket står over for en akut finanskrise. Modsætningerne i Europas handel med israelske bosættelser Den seneste vurdering af omfanget af EU s import fra bosættelserne, som den israelske regering har givet til Verdensbanken, ligger på 300 mio.$ (230 mio. ) 8 om året, hvilket er omkring femten gange den årlige værdi af EU s import fra palæstinenserne. 9 Med flere end fire millioner palæstinensere og over israelske bosættere, der bor i de besatte områder, betyder dette, at EU importerer mere end 100 gange mere fra hver bosætter end fra hver palæstinenser. De mest almindelige bosætterprodukter, der sælges i Europa, er landbrugsprodukter som f.eks. dadler, citrusfrugter og krydderurter samt industriprodukter som f.eks. kosmetik, sodavandsmaskiner, plastic, tekstilprodukter og legetøj. På trods af Europas faste standpunkt om, at bosættelserne ikke er en del af Israel, har det accepteret import af disse bosættelsesprodukter med mærkning om Israel og dermed medvirket til Israels udvidelse af sin suverænitet over de besatte områder. Mange af disse produkter sælges også i europæiske butikker under den vildledende mærkning Made in Israel, hvormed man nægter forbrugerne deres ret i henhold til den eksisterende EU forbrugerbeskyttelse at træffe et informeret valg, når de handler. Som et resultat af dette har mange europæiske forbrugere uden at vide det støttet bosættelser og de dertil hørende krænkelser af menneskerettighederne. Udover handel med bosætterprodukter har nogle europæiskejede virksomheder investeret i bosættelserne og den dertil hørende infrastruktur eller forsyner bosættelserne med serviceydelser. Tilfælde, som er blevet indberettet, indbefatter G4S (UK/Danmark), Alstom (Frankrig), Veolia (Frankrig) og Heidelberg Cement (Tyskland). Andre som f.eks. Deutsche Bahn (Tyskland), AssaAbloy (Sverige) og Unilever (Holland) har allerede standset deres aktiviteter på Vestbredden i de senere år og dermed sat et eksempel for de virksomheder, der stadig handler med bosættelserne. Oveni disse modsætninger, der står helt centralt i EU s politik i forhold til Israels ulovlige bosættelser, har EU undladt helt at udelukke bosættelserne fra de fordele, som samarbejdsprogrammerne og de bilaterale aftaler med Israel giver. I flere tilfælde har EU s offentlige midler støttet aktiviteter i bosættelserne. 10 Den senest godkendte EU-Israel Aftale om Overensstemmelsesvurdering og godkendelse af Industrivarer (ACAA) er et andet eksempel på, hvordan EU undlader at insistere på en klar adskillelse mellem selve Israel og de ulovlige bosættelser. Vejen fremover De mange forbindelser til bosættelserne strider mod Europas forpligtelser under Folkeretten, der fastslår, at tredjepart, herunder de europæiske regeringer, har en forpligtelse til ikke at anerkende, hjælpe eller understøtte bosættelserne samt pligt til effektivt at modvirke dem. Ved at handle med bosættelserne og bidrage til deres forbliven underminerer EU også mange års politiske og finansielle investeringer i de palæstinensiske bestræbelser på at opbygge en stat. Der er blandt europæiske regeringer en voksende bevidsthed om nødvendigheden af at lukke det gab, der er opstået mellem deres egen retorik og deres praksis. De britiske og danske regeringer har allerede taget konkrete skridt til at vedtage retningslinjer for korrekt mærkning af bosætterprodukter. Men de nationale regeringer og EU kunne gøre langt mere for at sikre, at deres politikker ikke direkte eller indirekte støtter bosættelserne og de dertil hørende overgreb. ANBEFALINGER (for nationale regeringer og EU henholdsvis) Salg og import af bosætterprodukter 1. Sikre forbrugermærkning af alle bosætterprodukter som en minimumsforanstaltning, som gennemført af UK og Danmark, men også 2. Fraråde virksomheder at købe bosættelsesvarer og fraråde andre kommercielle og investeringsmæssige forbindelser med bosættelser gennem formel regeringsrådgivning 3. Som et mere omfattende tiltag forbyde import af bosætterprodukter, sådan som Irland har opfordret til Nationale regeringer og EU Nationale Nationale regeringer hvis ikke EU samlet Udelukke bosættelser fra EUog nationale forbindelser med Israel 4. Udelukke bosættelsesprodukter fra præferenceadgang til markederne ved at insistere på, at Israel selv begynder at anføre en oprindelsesmærkning, der afviger fra Israel 5. Udelukke bosættelserne fra bilaterale aftaler og samarbejdsinstrumenter med Israel gennem udtrykkelige juridiske forbehold og kontrolforanstaltninger 6. Udelukke bosættelsesprodukter og virksomheder fra offentlige licitationsudbud EU/EFTA Finansielle transaktioner med bosættelserne 7. Slette organisationer der finansierer bosættelserne fra skattefritagelse, sådan som det er sket i Norge 8. Forhindre finansielle transaktioner til bosættelserne og dermed forbundne aktiviteter ved at indsætte restriktive tiltag som en mere sammenhængende tilgang Andre forholdsregler 9. Begrænse borgeres opkøb af ejendom i bosættelser gennem formel rådgivning, sådan som det allerede sker i flere EUmedlemslande 10. Udsende retningslinjer til europæiske rejsebureauer for at forebygge støtte til bosættelsesvirksomheder 11. Udarbejde en liste over virksomheder, der fejlagtigt opgiver bosættelsesprodukter med oprindelse i Israel, således som Europa- Parlamentet har opfordret til 12. Insistere på, at Israel selv foretager opdeling af data for bosættelser opgivet til OECD, Organisation for Economic Cooperation and Development Nationale og EU Nationale og EU National Nationale hvis ikke EU samlet Nationale Nationale EU Nationale og EU 6 Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser 7

5 Introduktion Settlements Bosættelser Established etableret og and evakueret Evacuated fra Organisationerne bag denne rapport, som er organisationer med fokus på det humanitære og udviklingsområdet, med fokus på menneskerettigheder, fredsopbygning samt trosbaserede organisationer fra ni EU-medlemslande, såvel som fra Norge og Schweiz, har været vidne til de daglige konsekvenser, som de israelske bosættelser har haft for palæstinensiske lokalsamfund i de besatte områder gennem mange år. I modsætning til den almindelige opfattelse af, at situationen blot er fastlåst i status quo, har de set, hvordan virkeligheden i den faktiske verden langt fra er statisk. Bosættelserne ekspanderer og begrænser palæstinensernes adgang til ressourcer som vand og jord, mens den dertil hørende infrastruktur af checkpoints, bosætterveje og adskillelsesbarrieren blokerer deres bevægelsesfrihed og forhindrer deres adgang til grundlæggende serviceydelser. Palæstinensiske hjem og infrastruktur ødelægges for at give plads for bosættelserne, og hundreder af mennesker fordrives fra deres hjem hvert år. Den Europæiske Union udtrykker sig helt klart: Bosættelserne er ulovlige i henhold til Folkeretten, udgør en forhindring for freden og truer med at gøre en tostatsløsning umulig. 11 Trods det har EU s udtalelser over årene gjort meget lidt for at stoppe den fortsatte opførelse af bosættelser. Samtidig er Europa fortsat med at handle med bosættelserne og har dermed hjulpet dem med at forskanse sig og vokse. Eftersom ekspansionen af bosættelserne gør en bæredygtig palæstinensisk stat stort set umulig, underminerer handlen med bosættelserne de milliarder af Euro, som EU har investeret i bistand til den palæstinensiske statsopbygning. Der er en voksende bevidsthed blandt de europæiske regeringer om behovet for at rette disse uoverensstemmelser i den førte politik. Denne rapport dokumenterer konsekvenserne af de israelske bosættelser for palæstinensiske rettigheder og levevilkår og beskriver den israelske regerings forskelsbehandling af bosættere og palæstinensere på Vestbredden. Den trækker de økonomiske forbindelser mellem Europa og bosættelserne op og udpeger de mest almindeligt solgte bosættelsesprodukter, der sælges i Europa, samt beskriver europæiske virksomheders involvering. Rapporten analyserer også europæiske og nationale politikker vedrørende handel og andre forbindelser til bosættelserne. Den præsenterer en række konkrete og praktiske tiltag, der kan bringe de nationale regeringer og EU s handlinger i overensstemmelse med deres ord og sikre, at deres politikker ikke direkte eller indirekte hjælper bosættelserne. Palestinian-used and accessed areas east of the Barrier Settlement Areas Green Line Separation Barrier Route ( April 2006) Settlements established in1960's Settlements established in 1970's Settlements established in 1980's Settlements established Settlements evacuated in September 2005 Settlement Outposts established before March 2001 Settlement Outposts established after March 2001 Mediterranean Sea G A Z A Gaza Qalqilya Tulkarm AVNE HEFETZ ELKANA MEVO HORON ISRAEL SALIT KEDUMIM KARNE SHOMRON HALAMISH TALMON K.ETZION ENAV ARIEL G.ZE'EV MEVO DOTAN SHAVE SHOMRON BET EL GILO EFRATA YIZHAR Ramallah Jerusalem Nablus ELI W E S T HAR HOMA Bethlehem TEKOA Jenin BRAKHA ITAMAR Palge Mayim Ha yovel ELON MOREH Kida SHILO Adi Ad OFRA Migron Mle. Rehavam B A N K MA'ALE MIKHMAS K.ADUMIM MA'ALE ADUMIM Mp. Kramim MEHOLA Jericho QALYA Jordan River Dead S T R I P Sea Hebron KIRYAT ARBA MITZPE SHALEM Khan Yunis NEGOHOT HAGGAY Rafah OTHNIEL MA'ON SHIM'A SUSSIYA 10 Km Map : Jan de Jong Etablerede og evakuerede bosættelser, Foundation for Middle East Peace and Jan de Jong, Feb Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser 9

6 Kapitel 1 israelske bosættelser og deres konsekvenser Der bor nu flere end israelske bosættere i over 200 bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem 12. Således er antallet af bosættere mere end fordoblet siden Oslo-aftalen i 1993, som ellers var ment som en ramme for at afslutte besættelsen 13. Befolkningstilvæksten blandt bosættere er 5,3 % og altså langt højere end blandt den israelske befolkning på 1,8 % 14. Nogle af de større bosættelser som Modi in Illit, Betar Illit og Ma ale Adummim er nu større byer med titusinder af indbyggere. Især i de sidste to år, efter Obamas fejlslagne forsøg på at få den israelske regering til at fryse bosættelserne, er udvidelserne af bosættelserne accelereret. Mere en nye hjem er planlagte eller godkendt siden oktober I den samme periode har den israelske hær øget antallet af nedrivninger af palæstinensiske hjem, ligesom antallet af voldelige overfald fra bosættere på palæstinensiske civile er steget. Israelsk soldat undersøger palæstinensisk drengs skoletaske i Hebron. Foto: Trócaire/Alan Whelan Bosættelser er israelske lokalsamfund, opbygget på territorium, som har været besat af Israel siden den arabisk-israelske krig i Bosættelserne støttes af den israelske stat med infrastruktur, specielle vejnet til bosættelser, militære checkpoints og adskillelsesbarrieren, som adskiller de israelske bosættelser fra den palæstinensiske befolkning. Bosættelser er ulovlige i henhold til Folkeretten og ifølge FN s Sikkerhedsråds resolutioner. Alligevel har hver eneste regering under de sidste 45 års besættelse fremmet udvidelserne af bosættelserne. Udvidelsen af bosættelserne skaber facts on the ground (faktuelle kendsgerninger), som gør den tostatsløsning, som både EU og Danmark støtter, sværere end nogensinde at opnå. Mere end 42 % af Vestbredden og størstedelen af vand- og naturressourcer er blevet taget fra palæstinenserne og tildelt bosættelserne 16. Derudover har bosættelserne og den dermed forbundne infrastruktur opdelt de palæstinensiske områder i adskilte enklaver, hvor bevægelse til og fra kontrolleres af såvel permanente som mobile militære checkpoints. Dette land grab uden nogen lovlig sikkerhedsmæssig begrundelse har dramatisk indskrænket palæstinensernes fysiske muligheder for at sikre og udvikle deres levevilkår og bygge huse og infrastruktur. Samtidig er bosættelserne blevet integreret i selve Israel, hvilket udvisker den internationalt anerkendte grænse fra før 1967 imellem Israel og Vestbredden. Igennem etableringen af bosættelserne har Israel skabt et diskriminerende todelt styre på Vestbredden, hvor to befolkninger lever adskilt på samme jord med to forskellige retssystemer. Hvor bosætterne nyder de samme borgerlige friheder og rettigheder som israelske statsborgere i Israel, lever palæstinenserne under militærlovgivning, hvilket berøver dem deres fundamentale rettigheder 17. Område A, B og C: permanent midlertidighed Under Oslo-aftalerne inddeltes Vestbredden i tre administrative områder A, B og C, hvilket var ment som en midlertidig løsning, indtil en endelig aftale lå fast: Område A, hvilket svarer til 18 % af Vestbredden, hvor det palæstinensiske selvstyre har fuld kontrol og ansvar for serviceydelser. Område B, hvor det palæstinensiske selvstyre har ansvaret for serviceydelser, men deler sikkerhedsansvaret med Israel, og Område C, hvor Israel har fuld civil og militær kontrol også for serviceydelser til befolkningen der lever der. Område C udgør hele 62 % af Vestbredden og er det største, sammenhængende område, som forbinder 227 adskilte enklaver (Område A og B) 18. Palæstinenserne er nødt til at tage gennem adskillige checkpoints for at kunne rejse gennem Område C. Størstedelen af vandressourcerne ligger i Område C, ligesom de største græsnings- og landbrugsarealer. Som EU bemærker det i en intern rapport, er det palæstinensiske statsopbygningsprojekt som EU støtter også finansielt i realiteten delvist begrænset til de fragmenterede og isolerede øer af Område A og B i havet, det sammenhængende område C 19. Konstruktionen af Muren i den palæstinensiske landsby Al Walajeh, som er omringet af tusindvis af bosættelsesenheder i Gush Etzion blokken. Foto: David Levene Israels fortsatte udmeldinger om at optrappe opførelsen af bosættelser i de besatte palæstinensiske territorier, inklusiv Østjerusalem, sender en altødelæggende besked. Vi beder den israelske regering om at omgøre disse skridt. Den palæstinensiske stat, vi ønsker at se og den tostatsløsning, der er afgørende for Israels langsigtede sikkerhed, trues af den systematiske og forsætlige udvidelse af bosættelser. Bosættelser er ulovlige i henhold til Folkeretten og udgør et alvorligt anslag imod kvartettens arbejde om at genstarte fredsforhandlingerne. Al bosættelsesaktivitet, inklusiv i Østjerusalem, må ophøre øjeblikkeligt EU s udtalelse ved FN s Sikkerhedsråd, december Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser 11

7 1.1 Konsekvenser for palæstinensernes rettigheder og levevilkår Check-points, vejspærringer og adskillelsesbarrieren Siden midten af 1990 erne har Israel opbygget et omfattende netværk af forhindringer for palæstinensisk bevægelse på Vestbredden, herunder checkpoints, vejspærringer og den såkaldte adskillelsesbarriere, som ledsages af et restriktivt system af tilladelser. På trods af at visse af de fysiske begrænsninger er blevet lempet over de seneste fire år, står palæstinenserne stadig over for meget alvorlige vanskeligheder, når de vil rejse mellem forskellige byer på Vestbredden for at nå på arbejde, til deres landbrugsjord, skoler og hospitaler eller på besøg hos familiemedlemmer. 28 Ifølge nye FN-tal er der omkring 542 vejspærringer og checkpoints, der forhindrer palæstinensisk bevægelsesfrihed på Vestbredden. Omkring 70 lokalsamfund med en samlet befolkning på er nødt til at bruge omveje, som er to til tre gange længere end den direkte vej til den nærmeste by. 29 En israelsk bosættelse i udkanten af Øst Jerusalem. Bosættelser konstrueres I hele byen, således at palæstinensiske Øst Jerusalem afskæres fra Vestbredden. På trods af stor vandmangel i palæstinensiske nabolag, har mange af disse bosættelser svømmehaller og gode vandforsyninger. Foto: Photo: Trócaire/Alan Whelan Israels bosættelsespolitik i de besatte territorier resulterer i udbredte krænkelser af palæstinensernes menneskerettigheder og underminerer udviklingen af de palæstinensiske lokalsamfund. Palæstinensiske hjem nedrives for at skabe plads til ulovlige bosættelser, hvilket årligt driver hundredvis fra hus og hjem. Bosættelserne nægter palæstinenserne deres ret til fri bevægelighed og fratager dem livsvigtige ressourcer som vand og landbrugsjord. Nedrivninger og tvangsforflyttelser Over de seneste år er der sket en stor stigning i de israelske styrkers nedrivninger af palæstinensiske hjem og infrastruktur, hvilket har betydet en optrapning af tvangsforflyttelser. I 2011 blev 622 palæstinensiske hjem, brønde, regnvands-cisterner og andre livsvigtige bygninger ødelagt i Område C og i Østjerusalem. Det betød, at næsten 1100 palæstinensere blev forflyttet, hvilket er næsten dobbelt så mange som i 2010 og det højeste antal i årevis. Mere end 60 procent af nedrivningerne fandt sted tæt ved eller inde i bosættelsesområder. 21 I løbet af de første ni måneder i 2012 har antallet af nedrivninger per måned fulgt samme tempo som i det foregående år. 22 Tusinder flere er truet af nedrivning og forflyttelse i Område C og i Østjerusalem. Nedrivningen af en besat befolknings ejendom er, bortset fra tilfælde af absolut militær nødvendighed, en krænkelse af Folkeretten. 23 Nedrivninger fratager mennesker deres hjem, ødelægger deres livsgrundlag og har en overvældende negativ psykosocial påvirkning. Flere end halvdelen af de palæstinensere, der blev forflyttet i 2011, var børn 24, for hvem tabet af deres hjem er særligt ødelæggende. Medlemmer af Al-Rashaydah-familien efter nedrivningen af deres hjem i Fasayil i Jordan Dalen. Foto: B Tselem/ Atef Abu a Rob Ifølge de israelske myndigheder blev nedrivninger gennemført, fordi bygningerne manglede de nødvendige byggetilladelser. I realiteten er det næsten umuligt for palæstinenserne at opnå tilladelser til at bygge hjem, klinikker, skoler, brønde, stalde eller andre vitale bygninger for lokalsamfund i Område C. De israelske myndigheder har afvist 94 procent af de ansøgninger om byggetilladelse til palæstinensiske bygninger, som de har fået i Område C i de senere år. 25 Derimod fortsætter den israelske bosættelsesopbygning uhæmmet og får stærk regeringsstøtte på trods af at de krænker Folkeretten. Selv i tilfælde, hvor israelske bosættere har bygget hele (outposts) satellitposter uden for bosættelsen imod Israels egne regler, har de israelske myndigheder kun sjældent revet bygningerne ned. I nogle tilfælde har de godkendt opførelsen med tilbagevirkende kraft eller forbundet outpost med vejnettet, el- og vandforsyningen samt givet sikkerhedsstyrker ordre til at passe på dem. Der er nu omkring 100 outposts, der er bygget uden de fornødne israelske tilladelser (alle bosættelser er hvad enten de har israelske tilladelser eller ej ulovlige i henhold til Folkeretten) 26 Nedrivningerne rammer også projekter, der er finansieret af europæiske regeringer på vegne af palæstinenserne. I løbet af 2011 og første halvdel af 2012 blev mindst 62 bygninger og opførelser, der var støttet af europæiske donorer tilintetgjort i Område C, herunder vandcisterner, stalde/skure og andre landbrugsbygninger samt boliger. Mindst 110 andre bygningsværker betalt af europæiske donorer er nu truet af nedrivning og har modtaget ordrer fra de israelske myndigheder om at standse arbejdet eller nedrive det. 27 Der er ikke nogen kendte tilfælde, hvor europæiske donorer har modtaget nogen kompensation fra de israelske myndigheder for den skade, der er påført deres projekter. Mange af de begrænsninger, som palæstinenserne på Vestbredden er underlagt, skal beskytte israelske bosættere og sikre deres bevægelsesfrihed. 30 I modsætning til palæstinenserne har bosættere hurtig adgang til særlige veje, som går uden om de palæstinensisk befolkede områder og forbinder bosættelserne med vejnettet og byer inde i selve Israel samt andre bosættelser. Adskillelsesbarrieren er en større og ekstra forhindring for palæstinensisk bevægelsesfrihed. Barrierens rute afviger fra den internationalt accepterede grønne linje før 1967 med 80 procent af dens 700 km lange rute, hvilket betyder, at barrieren i henhold til Folkeretten er ulovlig, således som også Den Internationale Domstol har udtalt. 31 Barrieren, der skærer sig dybt ind på Vestbredden, adskiller palæstinensiske lokalsamfund fra hinanden og isolerer omkring palæstinensere på den israelske side samt adskiller landbrugere fra deres jord. Barrierens rute er primært bestemt af bosættelsernes placering, eftersom den sikrer, at 85 procent af bosættelsernes befolkning, herunder områder, som er udlagt til fremtidige udvidelser af bosættelser, på den israelske side af barrieren. 32 Adgang til Østjerusalem er også et stort problem. Israel tvinger alle palæstinensere, der ikke har opholdstilladelse i Jerusalem eller israelsk statsborgerskab, til at ansøge om tilladelse gennem en kompliceret og tidskrævende proces. Dette er også tilfældet for patienter, som skal til behandling på palæstinensiske hospitaler i Østjerusalem. 19 procent af patienterne og deres ledsagere på Vestbredden, som har søgt om adgang af sundhedsmæssige årsager, fik afvist eller udsat deres tilladelse. 33 I et meget stort antal af overførsler med ambulance tvinges patienter til at blive overflyttet fra en palæstinensisk til en israelsk ambulance ved et checkpoint, inden de kan komme ind i Jerusalem. 34 Ulige adgang til vand Israel fastholder en meget ulige fordeling af vandressourcerne på Vestbredden til fordel for bosættelserne og på palæstinensernes bekostning. Israel har udvundet så store mængder vand på Vestbredden, at det har ført til et fald i den vandmængde, som palæstinenserne har adgang til. 35 Samtidig har israelsk fastlagte restriktioner forhindret palæstinenserne i at bore nye brønde og udvikle deres egen vandsektor, så den passer til behovet. 36 I henhold til Oslo-aftalerne, som kun skulle have en midlertidig virkning i en overgangsfase, blev israelerne tildelt fire gange så meget vand som palæstinenserne fra den delte Vestbreds-vandåre. I praksis har Israel udvundet op til 80 procent mere vand, end det blev tildelt under Oslo-aftalen. Som resultat af Israels overudnyttelse kombineret med restriktioner på palæstinensiske boringer og udvikling af vandsektoren faldt de palæstinensiske udvindinger fra 95 til 2007 med 4 procent, selv om den palæstinensiske befolkning blev 50 procent større, ifølge Verdensbanken. 37 Det gennemsnitlige palæstinensiske vandforbrug på Vestbredden er omkring 73 liter per person om dagen pænt under de anbefalede 100 liter, som WHO, Verdenssundhedsorganisationen, anbefaler som et minimumsbehov til grundlæggende forbrug. Det israelske vandforbrug, inklusive bosættere, er 3,5 gange så højt per person. 38 Den ulige adgang til vand sikrer de israelske bosætterlandbrug god kunstvanding og frodighed, mens den palæstinensiske landbrugssektor kunne give op til flere job, hvis de havde adgang til vand. 39 I Jordandalen har Israel boret dybe brønde for at betjene det vandintensive og eksport-orienterede landbrug. Færre end bosættere i området bruger en fjerdedel af den totale mængde vand, som samtlige 2,5 millioner palæstinensere på Vestbredden kan forbruge. 40 I nogle tilfælde har op pumpning af vand fra israelske brønde i det besatte område for at kunstvande bosætterlandbrug til eksport udtørret nærliggende palæstinensiske brønde. 41 Mens der i 1967 var 209 aktive palæstinensiske brønde i Jordandalen alene, er der nu kun Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser 13

8 Vandcisterner, der bruges af palæstinensiske landmænd til at samle regnvand, bliver jævnligt ødelagt af de israelske myndigheder (46 alene i 2011), så deres muligheder for at dyrke afgrøder begrænses endnu mere. 43 Dertil kommer, at et voksende antal kilder på palæstinensiske jord i nærheden af bosættelser i de senere år er blevet overtaget af bosættere, der efterfølgende har blokeret palæstinensisk adgang til dem. 44 Mange palæstinensiske landbrugere har intet andet valg end at købe vand fra mobile vandtanke, som er op til fem gange dyrere end vand fra den almindelige vandforsyning, og dette fordyrer deres produkter og gør dem mindre konkurrencedygtige. 45 I det hele taget har vandmangel ført til et fald i bæredygtigheden af landbrugssektoren og levevilkårene. Israels udnyttelse af vandressourcerne i de besatte områder på bekostning af lokalbefolkningen er en fortsat krænkelse af Folkeretten. 46 Ved at importere landbrugsprodukter, som dyrkes i bosættelser og er vand-afhængige, deltager Europa i dette fortsatte overgreb. Palæstinensiske arbejdere bygger et drivhus i en israelsk bosættelse i Jordan Dalen. Foto: Photo: Christian Aid/Tabitha Ross Bardala og Mehola Det palæstinensiske lokalsamfund i Bardala i den nordlige Jordandal var engang et blomstrende landbrugsområde. I 1969 opførte Israel Mehola-bosættelsen og gav den eksklusiv råderet over landbrugsjord, som var privat palæstinensisk ejendom. Siden dengang er bosættelsernes behov for vand til dyrkning og til privat forbrug steget og har haft negative konsekvenser for palæstinensernes adgang til vand. Dybe, omfangsrige brønde, der blev boret af det israelske vandforsyningsselskab Mekorot i 1960 erne og 70 erne, udtørrede de overfladiske palæstinensiske brønde og vandkilder. 47 I princippet gik Mekorot med til også at levere vand fra sine boringer til de berørte palæstinensere, men beboerne i Bardala fortalte Human Rights Watch, at de ikke har nogen form for kontrol over, hvordan de israelske brønde drives, og de har lidt under alvorlig vandmangel om sommeren. 48 Landmænd fra Bardala sagde, at de kun kunne dyrke mellem en tredjedel og halvt så meget jord som tidligere, fordi de mangler vand til kunstvanding. 49 Nogle landmænd er gået over til at købe mobile vandtanke til kunstvanding, selv om israelske styrker i nogle tilfælde har konfiskeret vandtankene og idømt ejerne bøder. Derimod har bosætterne ikke nogen problemer med vandforsyningen: Udover et svømmebassin giver Meholas generøse vandforsyning også mulighed for at dyrke afgrøder til eksport. Ifølge den israelske Who Profits-gruppe producerer Mehola meloner og dadler til eksport til Europa. 50 Palæstinensiske arbejdere i bosættelser Råderummet til den palæstinensiske økonomiske aktivitet og beskæftigelse er alvorligt begrænset af omfattende israelske restriktioner. Som et resultat af dette, har palæstinenserne ikke andet valg end at søge arbejde i de samme bosættelser, som er selve årsagen til deres fattigdom og mangel på muligheder. Dette sker, selv om det er imod Det Palæstinensiske Selvstyres politik, som støttes af de palæstinensiske fagforeninger, der fraråder palæstinensere at arbejde i bosættelserne. Den israelske bosættelsesøkonomi tjener derimod på udnyttelsen af den palæstinensiske arbejdskraft. Palæstinensere, der arbejder i bosættelserne, arbejder især med byggeri, landbrug og i industriområderne. Mindst palæstinensere arbejder i bosættelsernes landbrug, som i nogle tilfælde er opført på jord, der blev eksproprieret fra dem. Det er skærende ironi, at nogle palæstinensiske landmænd er blevet landarbejdere på det, der engang var deres egen jord. 51 Palæstinensiske arbejdere er ofte udsat for diskrimination og overgreb på deres rettigheder. Mens mindstelønnen i Israel i øjeblikket er på 6 dollar i timen, får palæstinensere, der arbejder i de israelske bosættelser i Jordandalen ofte kun 2-4,80 dollar i timen. Ingen af de palæstinensiske arbejdere, der blev interviewet i en undersøgelse for nylig, fik samme personalegoder, som israelske arbejdere har ret til ifølge loven, herunder ferie, overtidsbetaling, sundhedsforsikring eller løn under sygdom. 52 Ifølge Kav LaOved, en israelsk NGO for arbejdstagerrettigheder, må børn helt ned til 12-års-alderen også tage sæsonarbejde i Jordandalens bosættelseslandbrug, når dadler, peber og tomater skal høstes. 53 Bosætter-vold Tilstedeværelsen af ulovlige bosættelser på besat jord er en kilde til ekstreme spændinger, der ofte fører til vold fra begge sider. Palæstinensere, der bor i nærheden af bosættelserne overalt på Vestbredden, har oplevet et voksende antal voldelige angreb fra bosættere. I 2011 begik bosætterne et uhørt stort antal angreb, der førte til både palæstinensiske ofre og skade på ejendom. 32 procent flere end i 2010 og 144 procent mere end i Næsten mennesker bor i lokalsamfund, der risikerer at blive udsat for bosætter-vold. 54 Dertil kommer, at palæstinensisk ejede træer, især oliventræer, blev ødelagt eller tilintetgjort af israelske bosættere sidste år, og dermed blev livsgrundlaget for hundreder af familier undermineret. 55 Andre eksempler på bosætter-vold mod palæstinensere har drejet sig om stenkastning, vejspærringer, ildspåsættelse af markerne og anden skade på ejendom. Ifølge Folkeretten har de israelske myndigheder pligt til at sikre lov og orden og til at efterforske og straffe forbrydelser. Alligevel er bosættere, der begår voldelige overgreb, næsten totalt straffri. Ifølge den israelske menneskerettighedsgruppe Yesh Din blev over 90 procent af de klager over bosætter-vold, som palæstinensere indgiver til det israelske politi i de senere år, afsluttet uden tiltale. 56 Over de seneste syv år har kun en eneste af de 162 anmeldelser af bosætter-vandalisme mod træer, som palæstinensere indgav, ført til en tiltale Bosættelser, handel og folkeret Hvorfor er bosættelser ulovlige? Som besættelsesmagt er Israel forpligtet til at respektere Folkeretten som foreskrevet i den fjerde Genevekonvention af 1949 og Haagerkonventionen af Den fjerde Genevekonvention forbyder i artikel 49 en besættelsesmagt at overføre sine egne borgere til besat territorium. Haagerkonventionen forbyder en besættelsesmagt at udføre permanente ændringer på det besatte territorium, med mindre disse skyldes bestemte militære behov eller udføres til fordel for den lokale, i dette tilfælde palæstinensiske, befolkning 58. I forsøget på at forhindre en de facto-annektering understreger disse forbud grundprincippet om, at en besættelsesmagt kun har midlertidig myndighed over besat territorium og ikke permanent suverænitet 59. De er også i overensstemmelse med det principielle forbud mod princippet om erhvervelse af jord gennem krigsførelse. 60 Oprettelsen af bosættelser for israelske civile i de besatte palæstinensiske områder krænker altså disse internationale love, som bekræftet af den International Domstol og FNs Sikkerhedsråd og gentaget af EU 61. Bosættelserne krænker altså palæstinensernes ret til selvbestemmelse. 62 En række andre tilfælde af israelske fremgangsmåder i de besatte områder er desuden et brud på den Humanitære Folkeret og en krænkelse af menneskerettighederne, herunder: tilegnelse af palæstinensisk land til bosættelser og udnyttelsen af palæstinensiske ikke-fornyelige naturressourcer 63 uberettigede ændringer i allerede eksisterende lovgivning omkring vanddistribution og planlægning 64 nedrivninger af palæstinensiske bygninger og tvangsforflyttelse af palæstinensere 65 opførelsen af adskillelsesbarrieren på steder, hvor den ikke følger den grønne linje 66 begrænsninger på bevægelsesfrihed af hensyn til bosættelser Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser 15

9 Kapitel 2 Vestbreddens to økonomier: Rundhåndede subsidier over for ødelæggende barrierer Vinmarker som udgør en del af en bosættelse i Jordan Dalen på Vestbredden, som er bygget på konfiskeret palæstinensisk land. Foto: Trócaire/Garry Walsh Hvad er de europæiske regeringers forpligtelser? Under Folkeretten har tredjelande, herunder de europæiske regeringer, følgende forpligtelser i forhold til alvorlige brud på Folkeretten: pligt til ikke at anerkende en situation opstået som brud på Folkeretten som lovlig (duty of non-recognition); pligt til ikke at understøtte eller assistere til at vedligeholde en ulovlig situation pligt til at sikre, at alle underskrivere, inklusive Israel, overholder Den Humanitære Folkeret (f.eks. at så vidt muligt gøre sin indflydelse gældende for at stoppe overtrædelserne) 68 I et responsum, som er offentliggjort for nylig, argumenterer professor i Folkeret ved Cambridge Universitet, James Crawford, for, at handel med bosættelser ikke er et brud på pligten til ikke at anerkende eller pligten til ikke at støtte eller assistere, idet forbindelsen mellem tredjelandes opførsel (handelsrelationer) og Israels ulovlige handling er utilstrækkelig 69. Han refererer dog til principperne fremsat af Den Internationale Domstol vedrørende Sydafrikas besættelse af Namibia i 1972 og argumenterer, at det at tillade handel med bosættelser måske i nogle tilfælde er et brud på tredje staters pligt til ikke at anerkende, afhængigt af de specifikke facts 70. Flere gader i Hebrons gamle bycentrum er nu spærret for adgang for palæstinensere på grund af bosættere. Gader som denne var engang travle markeder, men er nu tomme. Foto: Trocaire/Eoghan Rice Andre argumenterer for, at tredjeparter har pligt til at afslutte al handel med bosættelser, eftersom det at tillade bosættelsesprodukter adgang til deres markeder er en indirekte anerkendelse af bosættelsernes lovlighed og derfor er et brud på tredje staters pligt til ikke at anerkende 71. Selv om staterne ikke er forpligtede til at stoppe import af bosætterprodukter, peger Crawford på, at hvis et EU-medlemsland skulle ønske at gøre dette, ville det kunne lade sig gøre i henhold til EU og WTO-aftalerne. 72 Videre argumenterer Crawford for, at tredjelandes indkøb af landbrugsvarer fra bosættelserne (f.eks. gennem offentlige indkøb) kunne være et brud på deres forpligtelse til ikke at hjælpe eller understøtte den fortsatte udførelse af denne internationalt ulovlige handling. Dette skyldes, at bosætterlandbrug er stærkt afhængige af vand, og vandfordelingen på Vestbredden reguleres af israelske militære retningslinjer, der er i modstrid med besætterens pligt til at respektere de allerede eksisterende love. 73 Crawford argumenterer også for, at finansieringen af byggeri i tilknytning til bosættelsernes infrastruktur (f.eks. Jerusalems letbane) kan være et brud på pligten til ikke at anerkende, eftersom det bidrager til at gøre besættelsen permanent. 74 I denne rapports sidste kapitel fremsætter vi konkrete forslag til skridt, som EU bør tage, hvis det vil tage sit ansvar alvorligt for at arbejde effektivt imod bosættelserne og andre brud på Folkeretten. Landmænd og producenter, der arbejder i bosættelserne, drager fordel af vidtrækkende tilskud fra regeringen så vel som let adgang til de internationale markeder via særlige veje, der leder uden om de områder, hvor den palæstinensiske befolkning bor. I voldsom kontrast til dette er den palæstinensiske økonomi alvorligt begrænset af mange fysiske og administrative forhindringer, iværksat af de israelske myndigheder. Dette betyder, at palæstinenserne bliver afhængige af støtte fra EU og fra andre udenlandske donorer. 2.1 Fordele for bosættelserne De fleste bosættelser er klassificeret af Israel som nationale prioritetsområder, hvilket berettiger dem til en omfattende række af finansielle fordele og subsidier, herunder til opførelse af huse, uddannelse, sundhedsforanstaltninger og lokal udvikling. Disse fordele for bosættelserne er betydelig højere end de vilkår, der gives til israelere, der bor inden for Israels grænser før Ifølge den israelske NGO Peace Now bruger den israelske regering mindst 1,6 milliarder shekels (330 millioner ) årligt på tilskud for bosættere oveni og langt over de tilskud, som gives til borgere i selve Israel. Dette indbefatter ikke de omfattende sikkerhedsforanstaltninger, som også betales for bosættelserne. Regeringsbevillinger til de lokale myndigheder i bosættelserne var mere end dobbelt så høje per indbygger som inden for Israel, mens udgifterne til uddannelse per elev var 63 procent højere i bosættelserne. 75 Bosættelserne har grundlagt moderne landbrugsforetagender og industri-zoner, der producerer varer af høj værdi til brug for EU og de internationale markeder. Dette skyldes delvist de særlige tilskud, som den israelske regering giver. En række tilskud påvirker direkte de foretagender, der producerer industri- og landbrugsvarer, og som opererer i bosættelserne, herunder dem, der eksporterer til Europa, og giver dem en betydelig konkurrencefordel. Nogle af disse tilskud indbefatter: Statslige investeringer i udvikling af industriområder, der er blevet opført i bosættelser En rabat på 69 procent på leje af jord til industribrug, turisme eller handel Fordele for fabrikker, der inkluderer bevillinger til 24 procent af investeringen, skattefordele, bevillinger til forskning og udvikling på op til 60 procent af omkostningerne på hvert projekt og assistance til at ansætte arbejdere inden for visse særlige aktivitetsområder Fordele for landbruget, herunder bevillinger på op til 25 procent af investeringen til etablering af landbrugsforetagender og skattefordele på procent af overskuddet og på investeringerne fordele der især anvendes af bosætterlandbrug i Jordandalen, hvor man især producerer til eksport til Europa. 76 Den israelske regering bruger også anselige midler til at opføre infrastruktur i bosættelserne, herunder de tidligere omtalte særlige veje, der sikrer bosættere hurtig og uhindret adgang til både Israel og de udenlandske markeder. Den israelske regering har sågar særlige subsidier til at refundere bosætter-eksportører for den EU import-told, som de er nødt til at betale. Denne kompensation blev indført, da EU og EFTA besluttede at udelukke bosætterprodukter fra den toldfri adgang i 2005 (se kapitel 4.1). I 2012 budgetterede den israelske regering med et forbrug på 10,8 millioner shekels (2,2 mio ) til disse refusioner. 77 I 2005 opfordrede EU s statsledere fælles til afskaffelse af finansielle og skattemæssige incitamenter samt direkte og indirekte subsidier [af den israelske regering] og til ophævelse af de undtagelser, der kommer bosætterne og deres indbyggere til gode. 78 Imidlertid blev denne appel ignoreret af den israelske regering. 16 Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser 17

10 2.2 Restriktioner på den palæstinensiske økonomi og handel Ifølge Paris-aftalen, der blev underskrevet i 1994 som en del af Oslo fredsaftalerne og anerkendt af Israel som den formelle basis for de økonomiske relationer til det palæstinensiske selvstyre, har palæstinenserne ret til at eksportere deres produkter uden begrænsninger og bør gives ligeværdig behandling i forhold til de israelske eksportører. EU og EFTA har begge handelsaftaler med palæstinenserne, der giver dem fortrinsret til de europæiske markeder, herunder toldfri adgang for industriprodukter. 79 I 2011 udvidede EU den toldfri adgang til de fleste palæstinensiske landbrugs-eksportvarer i det, som EU kaldte en af de mest gavmilde aftaler, EU nogen sinde har underskrevet inden for landbrugsområdet. 80 Et foto som viser kontrasten mellem det travle marked i Hebron i 1999 og gadens liv i dag. Den gamle bydel i Hebron er lukket for palæstinensere, hvilket har gjort byen til en spøgelsesby. Foto: Trócaire/Eoghan Rice Meget få økonomier har måttet stå over for en så omfattende række af forhindringer for investeringer ikke blot af fysiske forhindringer for bevægelsesfriheden, men også omfattende institutionelle og administrative barrierer De utallige israelske vejspærringer, lukkede områder, veje med begrænset adgang og voksende bosættelser har skåret de palæstinensiske samfund ud i isolerede kantoner, øget transportomkostningerne og lagt alvorlige begrænsninger på palæstinensiske erhvervsvirksomheders muligheder for at skabe vækst i økonomien. Verdensbanken 91 Laith Nasser (3) fra landsbyen Susiya syd fra Hebron, som trues af nedrivning. Familiens hjem er blevet destrueret syv gange. Foto: Trócaire/Eoghan Rice Imidlertid kunne forskellen på teori og praksis ikke være større. Udstrakte israelske restriktioner sætter i realiteten EU s aftale med palæstinenserne ud af kraft, påvirker ethvert aspekt af deres forretningsmæssige aktiviteter og holder deres eksport til Europa på et minimum. Restriktionerne indbefatter: Begrænsninger i adgang til jord og vand: Disse restriktioner er især ødelæggende for den palæstinensiske landbrugssektor. Ifølge UNCTAD har økonomien mistet adgang til 40 procent af Vestbreddens jord, 82 procent af dens grundvand og mere end to tredjedele af dens græsning, og påvirkningen af palæstinensisk landbrug har været altødelæggende. 81 Restriktionerne på adgang til vand gør palæstinensiske produkter langt dyrere end produkter fra bosættelser. 82 Forbud mod emner med dobbelt anvendelse: Israel forbyder palæstinenserne at importere en række emner med dobbelt anvendelsesmulighed, herunder kemikalier og kunstgødning, der anvendes i fabrikker og landbrug. Mens de israelske bosættere har fuld adgang til disse materialer, tvinges palæstinenserne til at bruge dyrere og mindre effektive alternative metoder, der yderligere øger omkostningerne ved produktionen og ofte har langt mere negative langsigtede konsekvenser for miljøet. 83 Det anslås, at begrænsningerne på kunstgødning fører til tab på mellem 20 og 33 procent i landbrugsproduktiviteten. 84 Forhindringer for varetransport: Mens bosættere har let og direkte adgang til Israel og til de internationale markeder, må alle palæstinensiske varer til Israel eller eksporteres igennem israelske checkpoints, hvor de bliver læsset af og gennemgår en omfattende undersøgelse, inden de læsses på israelske køretøjer på den anden side (det såkaldte ryg-mod-ryg system). Dette er ekstremt tidskrævende og fører ofte til ødelæggelse af varerne. Palæstinensiske varer, der er beregnet til de internationale markeder, skal derefter igennem israelske havne og lufthavnsterminaler, hvor de møder yderligere forskelsbehandling, forhindringer og omfattende forsinkelser. Alle disse forhindringer bidrager til at forringe de palæstinensiske produkters konkurrencedygtighed væsentligt og øger usikkerheden om deres leveringstidspunkt og kvalitet. 85 Lukningen af Gaza: Sammenlignet med Vestbredden er Gaza-striben blevet udsat for endnu mere alvorlige restriktioner, især efter at Hamas overtog ledelsen i Eksport fra Gaza, et område, der bebos af 1,6 mio. palæstinensere, er blevet næsten totalt forbudt, hvilket bidrager til den meget lave palæstinensiske eksport. På trods af at visse israelske restriktioner blev lettet efter 2010, er omfanget af eksport fra Gaza stadig på mindre end 2 procent af niveauet før EU-import fra Gaza er over de fem år blevet begrænset til nogle få skibsladninger med landbrugsprodukter til Holland og to lastbiler med tøj til Storbritannien. 87 Alt i alt er de israelske restriktioner forblevet den mest alvorlige forhindring for bæredygtig økonomisk vækst i de besatte palæstinensiske områder, ifølge Verdensbanken. 88 En palæstinensisk undersøgelse, der citeres i Verdensbankens rapport, anslår, at den samlede omkostning ved de israelske restriktioner er på 6,9 mia. $ (5,2 mia. ) i 2010 eller 85 procent af det totale palæstinensiske BNP. Med andre ord ville den palæstinensiske økonomi, hvis restriktionerne blev fjernet, næsten vokse til det dobbelte i omfang sammenlignet med situationen i dag. 89 De øgede begrænsninger på varers og menneskers bevægelsesfrihed på tværs af Israels/ Vestbredden/Gazas grænser siden midten af 1990 erne, kulminerende i blokaden mod Gaza og færdiggørelsen af Separationsbarrieren, har ført til en nedgang i eksporten til mindre end 15 procent af BNP i de seneste år. Dette er en nedgang på mere end halvdelen af BNP i 1980 erne, hvor palæstinenserne nød godt af en stort set fri og uhindret handel med Israel. Den internationale Valutafond, IMF EU-støtte og palæstinensisk afhængighed af bistand Israelsk bosættelsespolitik og de dertil hørende restriktioner på den palæstinensiske økonomi har gjort det Palæstinensiske Selvstyre (PA) afhængigt af midler fra EU og andre udenlandske donorer, der betaler for anslået en tredjedel af PAs udgifter. 92 EU er den største donor til palæstinenserne; det gav anslået 5 mia. mellem 1994 og og allokerede 525 mio. alene i Dette tal indbefatter ikke yderligere bistand direkte fra de enkelte medlemslande. Selv om palæstinenserne er blandt verdens største modtagere af udviklingsbistand per person, kan den udenlandske støtte ikke kompensere for den lammende effekt af de israelske begrænsninger på adgang til markeder og ressourcer. PA står nu over for en akut finanskrise og protester mod den dystre økonomiske situation har bredt sig over hele Vestbredden. 0,9 mia. i forventet udenlandsk bistand i år er ikke nok til at dække det forventede palæstinensiske budgetunderskud på 1,2 mia.. 95 EU-kommissionen har for nylig annonceret yderligere støtte på 100 mio. til palæstinenserne. 96 PAs finanskrise og styrets afhængighed af store summer af udenlandsk bistand ville blive afgørende lettet eller helt forhindret, hvis den israelske regering løftede sine invaliderende restriktioner på den palæstinensiske økonomi. Et nyligt overslag, som citeres af Verdensbanken, viser, at hvis de israelske barrierer for udvikling af palæstinensisk landbrug blev fjernet og gav adgang til at dyrke bare yderligere 3.5 procent af Område C i Jordandalen, ville den palæstinensiske økonomi vinde 1 mia. $ om året, svarende til hele det årlige udenlandske støttebudget til PA. 97 Udvidelsen af bosættelserne og den deraf følgende forflyttelse af palæstinensere fra Område C har undermineret EU-støttens effektivitet og obstrueret selve det proklamerede formål med støtten: En palæstinensisk stat som del af en tostatsløsning. Ved at handle med bosættelserne og bidrage til deres permanente karakter underminerer EU sin egen investering i de palæstinensiske bestræbelser på en statsopbygning. Selv om EU-støtten har været afgørende for at imødekomme de mest påtrængende behov for palæstinensere, der lever i fattigdom, har den også effektivt fritaget den israelske regering for sine forpligtelser som besættelsesmagt, der skal sikre den besatte befolknings velfærd. Hvis EU-støtten skal have en vedvarende påvirkning og ikke blot forlænge den nuværende status quo, skal regeringerne investere ikke blot penge, men også politisk vilje i at påvirke hovedårsagerne til palæstinensisk fattigdom og bistandsafhængighed. For nærværende betaler internationale donorer størstedelen af regningen for konsekvenserne af besættelsen, der i henhold til Geneve-konventionen skal betales af Israel Hvis Israel fortsætter, som dets premierminister har sagt, at det vil, med at opbygge bosættelser og dermed gør en aftale om en bæredygtig palæstinensisk stat stort set umuligt, bør det internationale samfund så blot trække på skuldrene og udskrive flere checks? De penge, som jeg har brugt i Palæstina på vegne af de europæiske vælgere og skattebetalere i løbet af mine fem år som europæisk kommissær er blot drænet væk i det blodige sand. Chris Patten, tidligere EU-kommissær for Eksterne Relationer Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser 19

11 KAPITEL 3 EUROPAS ØKONOMISKE FORBINDELSER TIL BOSÆTTTELSERNE Samtidig med at EU fordømmer de ulovlige israelske bosættelser og støtter den palæstinensiske stat, importerer EU i øjeblikket 15 gange mere fra bosættelser end fra palæstinenserne. Dertil kommer, at visse europæiske firmaer har investeret i bosættelserne og den dertil hørende infrastruktur eller leverer serviceydelser til dem. Disse økonomiske forbindelser hjælper med at sikre, at bosættelserne er økonomisk bæredygtige og kan vokse yderligere. Da de fleste bosætterprodukter sælges under den misvisende mærkning Made in Israel, støtter mange europæiske forbrugere også bosættelsesprojektet uden at vide det. EU er Israels førende handelspartner og modtager 20 procent af den totale israelske eksport. EU s betydning kan sagtens være endnu større, hvad angår bosættelserne, eftersom friske landbrugsprodukter udgør en meget stor andel af deres eksport. 66 procent af frugt og grøntsager, der eksporteres af Israel, sendes til det europæiske marked - et tal der må forventes at være tilsvarende for friske produkter fra bosættelserne. 99 Europa er også det vigtigste eksportmarked for to afgørende produktionsvirksomheder i bosættelserne: Ahava (kosmetikfirma) og SodaStream (sodavandsmaskiner). 3.1 Omfanget af bosættelsernes handel med EU Det er vanskeligt at anslå det præcise omfang af eksport fra bosættelserne til EU, eftersom EU ikke indsamler separate handelsdata for bosættelserne. Det israelske Udenrigsministerium har imidlertid for nylig informeret Verdensbanken om, at bosættelseseksport til EU beløber sig til 300 mio. $ (230 mio. ) om året. 100 Dette svarer til anslået 2 procent af Israels totale eksport til EU. 101 Dette tal er lavere end bosætternes andel af den samlede israelske befolkning (ca. 7 procent) og lavere end bosættelsernes økonomiske andel af Israels BNP, der af OECD anslås til 3,9 procent. 102 Sandsynligvis ville værdien af bosættelsernes eksport til Europa være langt større, hvis tallet blev tilpasset til at inkludere produkter, der blev helt eller delvist produceret eller pakket i bosættelserne. Mens bosættelsernes eksport måske kun repræsenterer en relativt lille andel af den totale israelske eksport, beløber den sig dog stadig til en anselig mængde både i absolutte termer, og den er af vital betydning for den økonomiske bæredygtighed af mange bosættelser. Handel med bosættelser polstrer deres økonomi og bidrager til deres permanente karakter og vækst, og derigennem bidrager handelen til at fortsætte den negative påvirkning af de palæstinensiske lokalsamfund. Eksport fra bosættelserne til EU overstiger også betragteligt den palæstinensiske eksport til EU, der har haft en gennemsnitlig årlig værdi på 15 mio. over de seneste fem år. 103 Måler man med tallene, som angives af Verdensbanken, er værdien af eksporten fra bosættelserne ligefrem 15 gange højere end værdien af den palæstinensiske eksport. Flere end fire millioner palæstinensere og flere end israelske bosættere lever i de besatte områder. Hvis man derfor ser på eksporten per menneske, importerer EU således mindst 100 gange så meget fra hver bosætter som fra hver palæstinenser. Dette på trods af EU s fordømmelser af de ulovlige bosættelser og EU s betragtelige finansielle støtte til den økonomiske bæredygtighed og udvikling af det palæstinensiske selvstyre (PA). Modsigelsen drives stort set af Israels gavmilde incitamenter til bosættervirksomheder og de invaliderende restriktioner på den palæstinensiske økonomi, som beskrevet i det foregående kapitel. Ved at importere langt mere fra bosættelserne, der drager fordel af besættelsen, snarere end fra de producenter, der må leve som besatte, hjælper Europa med at befæste det diskriminerende todelte system på Vestbredden. 3.2 De mest almindelige bosætter-produkter udbudt i Europa Landbrugsprodukter Landbrugsprodukter fra bosættelser indbefatter dadler, vindruer, peber, friske krydderurter, blomster, avocado, citrusfrugter, tomater, auberginer, agurker og kartofler. 104 Disse produkter kan mestendels findes på hylderne i de europæiske butikker i vintermånederne, hvor de ikke er sæsonvarer i Europa. I de fleste europæiske lande, hvor der ikke er klare regler for mærkning, og hvor supermarkederne fortsætter med at forsyne sig med produkter fra bosættelserne, er det normalt umuligt for forbrugeren at afgøre, om frugt og grøntsager mærket med Israel stammer fra Israel eller fra en bosættelse. Friske landbrugsprodukter fra bosættelserne eksporteres til Europa af israelske foretagender, der henter deres produkter både i Israel og i bosættelserne. Mehadrin er i øjeblikket den største israelske eksportør af frugt og grøntsager til EU og på verdensplan, efterfulgt af Arava Export Growers. Begge virksomheder arbejder aktivt i bosættelser i Jordandalen. Hadiklaim er den vigtigste israelske eksportør af dadler, hvoraf en stor del kommer fra bosættelserne. 105 Citrusfrugter i et supermarked. Foto: Den besatte Jordandal uretfærdigt landbrug Jordandalen har både klima og rigelige vandressourcer og er dermed det vigtigste landbrugsområde på Vestbredden med potentiale til at blive centrum for en fremtidig palæstinensisk stats forsyning med landbrugsvarer. Imidlertid har israelske bosættere nu overtaget kontrollen og udnytter det meste af Jordandalens jord og vandressourcer. Bosætterne har etableret moderne landbrug, der kan yde langt højere volumen af varer til eksport. Værdien af landbrugsproduktionen i Jordandalens bosættelser anslås til omkring 500 mio. shekels (100 mio. ) om året. 108 Hovedproduktionen af landbrugsprodukter består af dadler, druer, peber og friske krydderurter. 109 Mere end 80 procent af dadlerne fra Jordandalen går til eksport. 110 Omkring 70 procent af de druer, der produceres af bosættelser i Jordandalen sendes til eksport og udgør omkring halvdelen af alle druer eksporteret af Israel. 111 Friske krydderurter fra Jordandalens bosættelser går til eksport og udgør omkring halvdelen af den totale israelske eksport af krydderurter; 80 procent af disse eksporteres til Europa (især Frankrig, Schweiz, Holland og de skandinaviske lande) millioner Palæstinensisk eksport til EU 230 millioner Eksport til EU fra ulovlige israelske bosættelser Bortset fra friske produkter sælges også en række israelske vine, fremstillet af druer fra bosættelserne, til Europa. Ifølge den israelske NGO Who Profits, har alle de større israelske vingårde, der eksporterer til Europa, vinmarker i de besatte Golan-højder og især på Vestbredden. 106 Virksomheder, der fremstiller fødevarer med base i bosættelser på Vestbredden og med eksport til Europa indbefatter Achdut (der producerer Achva halva) og Adanim Tea (urteteer). 107 Samtidig med at Jordandalen skaffer størstedelen af landbrugseksporten til Europa fra Israel, er den også et område, hvor ekspansionen af bosættelserne har gjort livet særlig besværligt for de palæstinensiske lokalsamfund, og hvor uligheden mellem bosættere og palæstinensere er mest ekstrem. Israelske bosættere udgør 13 procent af befolkningen i Jordandalen, men kontrollerer reelt 86 procent af dens jord. Ekspropriering af jord, nedrivninger og fordrivelse af befolkningen er accelereret over de seneste år. Den israelske regering har også drøftet en plan om at øge tildelingen af jord i Jordandalen til brug for bosætternes dyrkning med 130 procent og deres vandtildeling med 20 procent. 113 Den europæiske efterspørgsel på bosætter-frugt og grøntsager bidrager til denne udvikling 20 Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser 21

12 Palæstinensisk dadel-farmer i Jordandalen km nord for Det døde Hav driver Zuhair Al-Manasreh det største palæstinensiske landbrugsprojekt med udviklingsstøtte på Vestbredden. Nakheel Palestine for Agricultural Investment dyrker dadeltræer på 750 hektar omkring byen Jeriko i Jordandalen. Med træer forventes den tre år gamle virksomhed at producere mellem 400 og 600 tons af Mejdool-dadler af høj kvalitet til eksport i år. Men dette er blot en lillebitte del af, hvad hans israelske konkurrenter i Jordandalen eksporterer. Med store regeringssubsidier har israelske bosættere kunnet etablere dadelfarme i en industriproduktion, og de oversvømmer markederne. Forarbejdede produkter Bosættelserne på Vestbredden producerer en række industrielle produkter, der overvejende forarbejdes i industrielle zoner, der er målrettet til formålet. De industrielle zoner er, ligesom bosættelserne, et brud på Folkeretten, der forbyder en besættelsesmagt at opføre permanent infrastruktur på besat område, med mindre det skal bruges til militære formål eller af den besatte befolkning. 114 Eksempler på industriprodukter, der forarbejdes i bosættelser og sælges i Europa, indbefatter: Ahava-kosmetik Ahava Dead Sea Laboratories er et kosmetikfirma, der arbejder på Vestbredden. Det fremstiller alle sine produkter i Mitzpe Shalem, en israelsk bosættelse i den besatte Jordandal ved bredderne af Det døde Hav. Ifølge Who Profits har virksomheden også licens til at udvinde mudder fra de besatte områder af Det døde Hav i nogle af sine produkter et brud på Folkeretten, der forbyder udvinding af naturressourcer fra et besat område til kommercielle formål. Ahava eksporterer en betragtelig andel af sine produkter til udlandet, herunder til omkring 20 europæiske lande. 115 Ahava tjente 17 mio. $ i overskud på eksporten i Produkter fra firmaet blev solgt over hele Europa i særlige Ahava-butikker såvel som på apoteker og butikskæder. Selv om produkterne fremstilles i en bosættelse på Vestbredden, mærkes de Made in Israel, hvilket er misvisende forbrugervejledning. Omkring 45 procent af virksomhedens aktier ejes af to bosættelser, hvilket betyder, at overskuddet på salget af Ahava-produkter direkte støtter deres fortsatte eksistens og udvikling. 116 Firmaet Ahava mærker deres produkter Made in Israel, på trods af at de produceres i en bosættelse i de besatte palæstinensiske områder. Postkoden 86983, vist med små tal på pakningen er postkoden for den israelske bosættelse Mitzpe Shalem ved det Døde Hav. Foto: Norsk Folkehjælp SodaStream-maskinerne er især populære i Sverige; Det anslås, at hver femte svenske husholdning ejer en SodaStream-maskine. 117 Den vigtigste fabrik ligger i Mishor Adummim-industrizonen på Vestbredden. Mishor Adummim er en del af Ma ale Adummim, en af de største bosættelser, strategisk placeret øst for Jerusalem. Etableringen af denne bosættelse anses for at være en af de største eksproprieringer af palæstinensisk jord under besættelsen. 118 SodaStream betaler skat til Ma ale Adummim Kommunen, og dens afkast bliver således direkte anvendt til at støtte denne bosættelse, der reelt todeler Vestbredden og anses for at være en af de største forhindringer for en fremtidig fredsaftale. 119 Virksomheden har også en produktionsenhed i selve Israel og har for nylig fremsat modstridende udtalelser om, hvor de forskellige dele af produkterne til forskellige markeder fremstilles. Produkterne sælges almindeligvis i udlandet med mærkningen Made in Israel. 120 oducts are usually sold abroad under the label Made in Israel. 120 Keter Plastics Den israelske virksomhed Keter Plastic er en stor producent af plasticmøbler og husholdningsprodukter både til inden- og udendørs brug. Den sælger til 90 lande på verdensplan. Keter og dens datterselskab, Lipski, driver to fabrikker i Barkan-industrizonen på Vestbredden, men den har også et antal fabrikker i Israel og i udlandet. Det fremgår ikke klart, hvilke Keter-produkter, der fremstilles i de to fabrikker i bosættelsen. 121 Derimod må palæstinenserne i Jordandalen kæmpe med restriktioner på brug af jorden, vandet og på bygningerne, hvilket betyder, at virksomheder som Nakheel Palestine ikke konkurrerer på lige vilkår. Uden rigtige metoder til at opbevare og nedkøle dadlerne må de palæstinensiske landmænd sælge hurtigt, inden deres produkter går i forrådnelse. Israelske checkpoints og restriktioner på transport af varerne til markedet gør dette til en stor udfordring. På trods af dette siger Al-Manasreh, at dadelproduktionen er et strategisk valg for at fastholde en palæstinensisk tilstedeværelse og landbrug i Jordandalen. Uden tilstrækkeligt med vand er der kun få andre afgrøder, som palæstinenserne kan dyrke. Mens bosætterne har tilladelse til at bore nye, dybe brønde, må begrænsningerne på palæstinensernes vandforbrug betyde, at de står med ældre, små brønde med saltholdigt brakvand. Dadlerne er et af de få landbrugsprodukter, der kan klare sig med så ringe en vandkvalitet. Eftersom dadlerne normalt sælges som en semi-tørret frugt, har de længere holdbarhed og kan klare de store forsinkelser, som palæstinensiske eksportvarer påføres ved israelske checkpoints og havneterminaler. Palæstinensiske investeringer i dadler er det rette valg i Jordandalen med de betingelser, vi nu står over for, forklarer Al- Manasreh. Der er meget landbrugsland i Jordandalen, der er blevet forladt af palæstinensiske landmænd, fordi de ikke kan få adgang til vand. Vores strategi drejer sig ikke blot om at tjene penge, det gælder også om at holde palæstinensisk produktion i gang og give landmændene en tilskyndelse til at dyrke deres jord. Med det formål at skabe et ordentligt alternativ til beskæftigelse på bosætterlandbrug har Nakheel Palestine i øjeblikket ansat 40 fuldtidsbeskæftigede og 100 sæsonarbejdere. Med planer om at plante yderligere dadeltræer inden for de næste to år regner Al-Manasreh med at tredoble sin arbejdsstyrke. Arbejdere sorterer dadler med henblik på eksport ved Nakheel Palestine for Agricultural Investment. Det er dog usandsynligt, at virksomheden vil kunne nå sit fulde potentiale med de begrænsninger, som Israel lægger på palæstinenserne i Jordandalen. Virksomhedens landbrug ligger spredt over jord, der falder under Område C. Med de restriktioner, der gælder her og med manglen på udvikling i område C, har virksomheden måttet bygges op fra grunden, ofte uden de nødvendige tilladelser, som nærmest er umulige at opnå. For at flytte arbejdere og varer mellem marker og markeder har Nakheel Palestine måttet bygge deres egne landbrugsveje. De har også måttet installere deres eget elsystem til en pris af over $, så de kunne skaffe elforsyning til pakkerier og kunstvandingssystemer. Virksomheden har også begrænsninger på byggeriet af lagre og har udestående nedrivningsordrer mod et af dens reservoirer, på en brønd, på en lagerbygning, en kantine til arbejderne og på et kontor. Nakheel Palestine har indbragt tre sager for Israels Højesteret, hvor man anfægter nedrivnings-ordrerne. SodaStream SodaStream-produkter til kulsyrepåfyldning af vand og sodavand, der også kendes under navnet Soda Club, sælges i flere end butikker på verdensplan, og 68 procent af salget går til Europa. Andre fremstillingsvirksomheder i bosættelsernes industrifremzoner, der eksporterer til Europa inkluderer: Barkan Mounts (tvbænke); Ofertex (tekstil), Supergum (bil-lister); Tip Top Toys Star (Interstar legetøj); Twitoplast (plastictilbehør) og Yardeni Locks (låsemekanismer). Mange af disse selskaber leverer komponenter, der sælges på de internationale markeder under forskellige mærkevarebetegnelser Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser 23

13 3.3 Europæiske virksomheders involvering Dadler fra jordandalen daler fra den besatte Jordandal er et af de mest fremtrædende landbrugsprodukter fra bosættelserne og kan findes på supermarkeds-hylder over hele verden. Over 80 procent af dadlerne fra Jordandalens bosættelser dyrkes til eksport. 124 I 2011 nåede den globale israelske dadeleksport tons, hvoraf tons blev produceret i Jordandalens bosættelser. Mange af disse var de populære Mejdool-dadler. Israel producerer over halvdelen af verdens Mejdool-dadler, hvoraf halvdelen dyrkes i Jordandalens bosættelser. 125 I modsætning til omfanget af dadler fra israelske bosættelser producerer palæstinenserne omkring tons dadler i de besatte områder, hvoraf omkring 300 tons eksporteres, mestendels til Golflandene. 126 Den vigtigste israelske dadeleksportør er virksomheden Hadiklaim. Hadiklaim ser ud til at mærke alle dadler som israelske og gør det dermed svært for forbrugere at skelne mellem dadler fra selve Israel og fra den besatte Jordandal. Palæstinensere høster dadler i bosættelsen Tomer i Jordandalen. Foto: Jean-Patrick Perrin Dadler i Holland. Mærkaten siger Vestbredden, hvilket spreder usikkerhed om hvorvidt produktet er fra en israelsk bosættelse eller fra en palæstinensisk landmand. I dette tilfælde er dadlerne fra bosættelsen Tomer i Jordan Dalen. Foto: Willemijn Leenhouts / Cordaid Udover handel med bosættervarer er visse internationale virksomheder også direkte involveret i bosættelser, herunder med serviceydelser og støtte til den dertil hørende infrastruktur. Disse aktiviteter indbefatter byggeri af transport-infrastruktur, levering af transport-serviceydelser til bosættelserne, levering af udstyr til checkpoints, levering af sikkerhedsydelser til bosætterforretninger, udvinding af ikke-fornyelige ressourcer og investering i bosætterfabrikker. Herunder ses flere prominente eksempler, der bygger på nye oplysninger fra flere kilder: G4S, det britisk-danske multinationale selskab, har gennem sit israelske datterselskab leveret serviceydelser og udstyr til israelske checkpoints samt til fængsler i Israel med palæstinensiske fanger fra de besatte områder, og til private virksomheder i bosættelser. Efter pres fra civilsamfundet har G4S fastslået, at det vil afslutte visse af disse kontroversielle kontrakter mellem 2012 og Alstom, det franske multinationale selskab, har været involveret i den letbane, der forbinder Jerusalem med de nærliggende bosættelser i strid med Folkeretten, og som begyndte at køre i Mod slutningen af 2011 bekendtgjorde Alstom, at det ville sælge sin andel i projekt-konsortiet, men dette er endnu ikke lykkedes. Alstom er også fortsat involveret i løbende vedligeholdelse, eftersom det har leveret togdelene. 128 Veolia, også et fransk multinationalt selskab, var ligeledes involveret i letbaneprojektet i Jerusalem, blandt andet gennem den bestemmende anpart i det selskab, der driver letbanen. Efter kampagner og negativ omtale har Veolia bekendtgjort, at det ville sælge sine aktier, men er foreløbig blevet forhindret i dette af Jerusalems offentlige transportmyndigheder, som det har indgået kontraktlige forpligtelser med. Gennem sine israelske datterselskaber har Veolia også en kontrakt på affaldsbehandling for en israelsk kaserne i Jordandalen. 129 Heidelberg Cement, den tyske cementvirksomhed, ejer en sand- og grusgrav og to cementfabrikker på Vestbredden gennem sit israelske datterselskab Hanson Israel. Udvindingen sker til fordel for israelsk industri snarere end til gavn for den besatte befolkning i modstrid med Folkeretten. Heidelberg Cement har forsøgt at sælge sine aktiviteter på Vestbredden, men det er foreløbig ikke lykkedes. 130 Visse europæiske virksomheder har allerede standset deres aktiviteter på Vestbredden i de senere år, efterhånden som civilsamfundet og, i visse tilfælde også deres regeringer gjorde dem opmærksom på de folkeretlige aspekter: AssaAbloy, den svenske låseproducent, flyttede sin fabrik under det israelske datterselskab Mul-T-Lock, fra Barkan Industrizonen på Vestbredden til en placering inden for Den Grønne Linje (præ- 67- grænsen). AssaAbloy bekendtgjorde flytningen i 2008 efter kritik i en svensk NGO-rapport, der blev fulgt op af den svenske regering. Selskabet afsluttede flytningen i Deutsche Bahn, de tyske statsbaner, trak sig ud af det tidligere omtalte projekt med højhastighedstog, der skulle forbinde Jerusalem og Tel Aviv. Dette skete i marts 2011 på initiativ fra den tyske regering. Transportministeren betegnede projektet som problematisk udenrigspolitisk set og potentielt i modstrid med Folkeretten. 132 Unilever, UK og hollandsk multinationalt selskab, er i gang med at flytte den israelske virksomhed Beigel og Beigel, der ejes af Unilever, fra Barkan-industrizonen til selve Israel i Beigel og Beigel er en stor producent og eksportør af pretzels, kiks og småkager. Flytningen skal være tilendebragt i december Disse eksempler står til efterfølgelse for de virksomheder, der stadig driver forretning i bosættelserne. De viser også, at regeringer kan spille en konstruktiv rolle ved at stoppe og forhindre virksomheders involvering i bosættelser og i besættelsen. Virksomheder, der er indblandet i krænkelser af Folkeretten kan risikere retslige konsekvenser. Selskaber forpligter sig stadig mere i forhold til Corporate Social Responsibility, CSR, og kan dermed i stigende grad stilles til ansvar i forhold til de regelsæt, der er etableret over de senere år, herunder Ruggie Guidelines (The UN Guiding Principles on Business and Human Rights) og OECD Guidelines for Multinational Enterprises. Begge disse regelsæt anbefaler, at virksomheder vurderer de menneskeretlige konsekvenser af deres foretagender (herunder mulige brud på folkeretten) som del af deres CSR-politik. De tilskynder virksomheder til at undgå eventuelle brud på menneskerettighederne i tilknytning til deres aktiviteter, også selv om de ikke direkte bidrager til disse brud. Disse regelsæt fastlægger også, at regeringer skal give virksomhederne effektiv vejledning. 134 Handels- og investeringsforbindelserne mellem Europa og bosættelserne støtter bosættelsernes økonomiske bæredygtighed og vækst. Hvis europæiske regeringer tager deres forpligtelser under international lovgivning og i forhold til fred i Mellemøsten alvorligt, skal de hurtigst muligt bevæge sig fra ord til handling og tage hånd om disse økonomiske forbindelser. 24 Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser 25

14 KAPITEL 4 EUROPÆISK POLITIK I FORHOLD TIL BOSÆTTELSER Den Europæiske Union kritiserer og fordømmer regelmæssigt den israelske bosættelsespolitik. Imidlertid støtter EU samtidig bosættelsernes levedygtighed ved at købe deres produkter. Når man accepterer import af bosættervarer mærket med oprindelse i Israel, giver Europa yderligere sin stiltiende accept af Israels støttetilekspansion af sit suverænitetsområde. Og ved at tillade salget af bosætterprodukter under den falske varebetegnelse Made in Israel undlader regeringerne at beskytte forbrugernes lovfæstede ret til at gøre et bevidst valg om køb af bosætterprodukter. Der er blandt europæiske regeringer en voksende opmærksomhed på behovet for at rette disse selvmodsigelser. 4.1 Bosættelsesvarer og præferencetold Produkter fra israelske bosættelser i de besatte palæstinensiske områder er ikke berettigede til at nyde godt af den privilegerede adgang til EU-markedet. EU-Israel associeringsaftalen giver israelske produkter adgang til EU-markedet med reducerede toldtariffer, men eftersom bosættelserne ikke anerkendes af EU som en del af Israel, kan bosætterprodukter heller ikke nyde godt af aftalen. Den europæiske Domstol bekræftede dette i Samme forhold gælder for EFTA- Israel Frihandelsaftalen. Imidlertid angiver Israel, der behandler bosættelserne som en integreret del af sit territorium, også bosætterprodukter som made in Israel. Dette gør det vanskeligt for såvel EU som EFTA at overholde deres egne forpligtelser til at udelukke bosættervarer fra særbehandling. Siden 2005 har EU og EFTA arbejdet med en såkaldt Teknisk Aftale/ arrangement, der overlader det til medlemslandenes toldmyndigheder at identificere bosættervarer og udelukke dem fra præferencetold. Toldmyndighederne skal checke varer fra Israel i forhold til en postnummer-liste for at afgøre, om oprindelsesstedet er selve Israel eller en bosættelse. 136 Den Tekniske Aftale lægger opgaven med at identificere bosættervarer over på de europæiske toldmyndigheder snarere end på Israel som det eksporterende land. Den kræver, at told og importører manuelt skal checke hvert eneste stykke dokumentation for genstande importeret fra Israel, og den er i modstrid med den normale importproces for europæiske toldmyndigheder, som udføres i automatiserede itsystemer. For de fleste europæiske toldmyndigheder er det at checke for bosættervarer ikke en prioritet, og i betragtning af omfanget af importen fra Israel er der heller ikke tilstrækkelige ressourcer afsat til dette. Det virker, som om den Tekniske Aftale ikke er tilstrækkeligt pålidelig til at forhindre bosættervarer i at komme ind på EU og EFTA s markeder og skaffe sig uberettiget adgang til fortrinsbehandling. Toldmyndighederne i Storbritannien har opdaget et betragteligt antal forkerte mærkninger, herunder tilfælde, hvor postnumrene tilhøre hovedkontorerne i Israel og ikke de faktiske produktionsfaciliteter i bosættelserne. 137 For nylig anerkendte den Europæiske Kommission indirekte problemet ved at udvide ansvaret for at tjekke produkternes oprindelse fra toldmyndighederne til importørerne. 138 Denne tilføjelse til Det Tekniske Arrangement kan medføre en forbedring af systemets effektivitet og nedsætte antallet af bosætterprodukter, der undgår at betale told, men det er ikke nogen erstatning for en retligt holdbar løsning. Ved at lægge byrden med at identificere bosættervarerne på den europæiske side, giver Den Tekniske Aftale stadig Israel mulighed for at behandle bosættelserne som en integreret del af sit territorium. Ved at acceptere import af bosætterprodukter med oprindelse angivet som Israel har EU og EFTA samtykket i Israels gradvise udvidelse af sin suverænitet. For at bringe sagen i orden burde EU og EFTA tvinge israelske eksportører til at tilpasse sig EU-regulativet ved at sætte korrekt oprindelsesbetegnelse på bosætterprodukter og ophøre med at betegne dem som Israel således som også Det Europæiske Parlament har opfordret til. 139 Dette ville overføre ansvaret for at skelne bosætterprodukter til Israel som eksportør og dermed lette byrden på europæiske toldmyndigheder og importører. Israelske bosættelser i de besatte områder er ulovlige og kan ikke betragtes som en del af Israels territorium. Derfor kan varer produceret af israelske virksomheder i disse bosættelser ikke anses som varer med oprindelse i Israel. Europa Kommissionen Forbrugermærkning Udover problemet med at identificere produkters oprindelse, når de får adgang til EU-markederne, opstår der et andet problem med mærkning af disse varer ved salg til forbrugeren. Klar og præcis mærkning på salgsstedet er detailhandelens ansvar. I henhold til Folkeretten er bosættelserne ikke en del af staten Israel, men såvel landbrugs- som industriprodukter sælges ofte som made in Israel, hvorved man vildleder forbrugeren. Et voksende antal forbrugere ønsker at undgå bosætterprodukter af etiske årsager på grund af omstændighederne ved produktionen. Imidlertid nægtes de denne ret til at vælge på trods af EU s forbrugerlovgivning. I 2009 imødekom Storbritanniens regering disse bekymringer ved at indføre retningslinjer for mærkning, der anbefalede detailhandlen, at fødevareprodukter fra bosættelser skal mærkes som Produkt fra Vestbredden (Israelsk bosættelsesprodukt) og palæstinensiske produkter som Produkt fra Vestbredden (palæstinensisk produkt). 141 Selv om retningslinjerne er frivillige, blev de budt velkommen af detailhandlen og de store supermarkeder synes at overholde dem. Desuden virker det, som om indførelsen af retningslinjerne har fået de fleste store UK-supermarkeder til at beslutte at stoppe indkøb af bosættelsesprodukter af eget brand. 142 I maj bekendtgjorde Danmark, at det ville indføre en tilsvarende mærkningsordning. Retningslinjerne blev indført i oktober Et voksende antal europæiske regeringer overvejer at tage tilsvarende skridt. I maj 2012 offentliggjorde EU s udenrigsministre deres intentioner om fuldt og effektivt at indføre eksisterende EU-lovgivning og de bilaterale arrangementer, der gælder bosætterprodukter hvilket også indebærer korrekt mærkning af bosættervarer på linje med EUlovgivningen. 144 I Schweiz meddelte den største detailhandelskæde Migros, at den ville indføre korrekt mærkning af alle bosætterprodukter, såvel landbrugssom industrivarer, fra Uden for Europa har Sydafrikas regering i august 2012 besluttet, at den vil udsende en forordning, der kræver korrekt mærkning af bosættervarer. 146 Dette er et skridt, der klart vil vise forbrugerne, at dette produkt er blevet produceret under omstændigheder, som ikke blot den danske regering, men som også de europæiske regeringer har afvist. Det er så op til forbrugerne, om de er parate til at købe produktet ( ) Dette er ikke rettet mod Israel, men imod de ulovlige bosættelser. Udenrigsminister Villy Søvndal i forbindelse med bekendtgørelsen om retningslinjerne for mærkning 147 Dadler I England. I overenstemmelse med mærkningsordningen introduceret I England I 2009, viser denne mærkat klart at dette er et israelsk bosættelsesprodukt. Foto: Quaker Peace and Social Witness Disse handlinger burde bydes velkommen, og andre regeringer og virksomheder burde følge dem. At mærke bosættelsesprodukter er en enkel handling, som minder os om, at bosættelserne er en alvorlig krænkelse af Folkeretten og et instrument i det farlige projekt at gennemføre en de facto annektering. Alon Liel, tidligere generaldirektør i Israels Udenrigsministerium og tidligere israelsk Sydafrika-ambassadør Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser 27

15 Forbrugerbeskyttelse og bosættelsesvarer EU s lovgivning om forbrugerbeskyttelse, herunder EU s Direktiv om Urimelig Handelspraksis (UCPD) giver forbrugerne ret til den information, de har behov for for at kunne træffe et valg. 149 UCPD er blevet omsat til national lovgivning i alle EU-stater, og dets relevans i forhold til bosættelsesprodukter er blevet bekræftet af Europa- Kommissionen 150 og andre 151 Rådet for udenrigsanliggender opfordrede i maj 2012 medlemslandene til fuldt og effektivt at indføre europæisk lovgivning med anvendelse på bosættelsesprodukter. UCPD forbyder at viderebringe urigtige, vildledende eller potentielt misvisende oplysninger, hvor det kan medføre, at den almindelige forbruger træffer et valg, som han eller hun ellers ikke ville have truffet. På samme vis forbyder direktivet, at man udelader oplysninger, som den almindelige forbruger behøver for at kunne træffe et informeret valg. Hvis et produkt fra en bosættelse er mærket Produkt fra Israel, er dette et tilfælde af vildledende information, som er forbudt under direktivet, i og med at bosættelserne ikke er en del af Israels territorium i henhold til Folkeretten. Hvis et bosættelsesprodukt er mærket Produkt fra Vestbredden, kan dette også anses for at være vildledende information og et brud på Direktivet. 152 Selv om bosættelserne rent faktisk befinder sig på Vestbredden, kan man argumentere for, at den almindelige, relativt velinformerede forbruger har brug for at kunne skelne mellem produkter, der er lovligt fremstillet af palæstinensiske producenter, der lever under besættelse, og produkter fra israelske ulovlige bosættelser, der drager fordel af besættelsen, således at forbrugeren kan træffe et informeret valg på et etisk grundlag. UCPD suppleres af mere detaljerede tekniske forskrifter, der relaterer til fødevareprodukter. For friske varer er det påbudt at mærke varen med oprindelsesland på en måde, der ikke vildleder forbrugeren. 153 Hvad angår andre fødevarer skal man ifølge en ny forordning, som gælder fra 2014 opgive information om oprindelsesland eller -sted, som ikke er vildledende, og som kræves, hvor fraværet af en sådan sandsynligvis vil vildlede forbrugerne. 154 Hvad angår kosmetiske produkter hvilket er relevant i tilfældet med Ahava-produkter produceret i en bosættelse gælder en ny EU forordning, som indføres fra 2013, og som påbyder at mærke kosmetikprodukter med oprindelse i hele EU Modgåelse af privatsektorens handel med bosættelser Internationale regelsæt for Virksomheders Sociale Ansvar (CSR) giver en basis for mulige mere omfattende regeringsinitiativer, der kan rette mærkning af bosættelsesprodukter. CSR-retningslinjer, herunder FNs Vejledende Retningslinjer for Virksomheder og Menneskerettigheder samt OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder kræver, at regeringer giver effektiv vejledning til virksomheder om, hvordan de respekterer menneskerettighederne i alle aktiviteter (se kapitel 3.3). Regeringer kan gennem formel rådgivning opmuntre importører og andre virksomheder til at afstå fra økonomisk aktivitet med bosættelserne, herunder indkøb af bosættelsesprodukter og investering i bosættelser. Et eksisterende eksempel er den norske regerings position på Vestsahara, der fraråder handel, investering, ressource-udvinding eller andre former for kommerciel aktivitet i dette område. 156 Sådanne regeringsinitiativer kan bygge på initiativer, som privatsektoren i nogle tilfælde allerede selv har iværksat. I Norge har to af de vigtigste importører af frugt og grøntsager, BAMA og Coop, underskrevne aftaler med deres leverandører i Israel, der fastslår, at frugt og grøntsager, der er produceret i bosættelserne, ikke må leveres under aftalen. I marts 2012 bekendtgjorde VITA-kæden, der var den vigtigste forhandler af Ahava-kosmetikprodukter i Norge, at den ville standse alt salg af bosættelsesprodukter, med henvisning til Norges officielle holdning til bosættelsernes ulovlighed, og VITA opfordrede Ahava til at flytte sin fabrik til selve Israel. Mens bosættelsesprodukter stadig sælges fra andre butikker i Norge, er omfanget af Norges handel med bosættelserne nedsat som et resultat af disse private tiltag. 157 På samme måde ser det, som nævnt, ud til, at de fleste UK fødevareforhandlere har standset salget af egne mærker af bosættelsesprodukter efter offentliggørelsen af regeringens vejledning om mærkning. Store detailhandlere hævder, at de er i stand til at bruge deres sporingsmekanismer til at sikre sig, at varerne ikke stammer fra bosættelser. UK Coop gik et skridt videre og stoppede al handel med leverandører, der forhandler produkter fra både israelske bosættelser og selve Israel, med henvisning til omkostningerne ved at efterspore og analysere alle deres produkter for at sikre udelukkelse af bosættelsesvarer. Coop afblæste alle sine kontrakter (for ) med fire af de israelske leverandører (Agrexco, Mehadrin, Arava og Adafresh), som er kendt for at levere produkter fra bosættelser, men understregede samtidig, at Coop ville fortsætte med leverandører fra selve Israel, som ikke fører bosættelsesvarer Forbud mod import af bosættelsesprodukter Selv om indførelsen af mærkningsvejledning vil sætte forbrugerne i stand til at vælge, om de ønsker at købe bosættelsesprodukter eller ej, er dette muligvis ikke tilstrækkeligt til at imødekomme den forpligtelse, som europæiske regeringer har til at udøve deres indflydelse for, så vidt muligt, at standse krænkelser af Humanitær Folkeret. 159 Overhovedet at tillade handel med bosættelserne virker usammenhængende, i betragtning af at de europæiske regeringer erkender deres ulovlighed, og at al produktion og forarbejdning inden for bosættelserne indebærer brud på Folkeretten. Under Artikel 215 i EU-traktaten kan EU vedtage restriktive foranstaltninger for at forbyde import af bosættelsesprodukter. Den irske udenrigsminister har allerede opfordret til et generelt EU-forbud mod import fra bosættelser 160, men i den mellemliggende periode kunne regeringerne også individuelt iværksætte et ensidigt importforbud mod bosættelsesvarer. EU-kommissionen har bekræftet, at et medlemsland kan indføre ensidige begrænsninger for handel på basis af Forordning 260/2009, hvis det kan retfærdiggøre sit tiltag på basis af offentlig moral, offentlig politik eller offentlig sikkerhed og hvis det ikke dermed krænker Fællesskabs retten 161 James Crawfords responsum (se kapitel 1.2) anfører, at et enkelt medlemsland med loven i hånd kan forbyde handel med bosættelserne, og at et sådant tiltag ikke ville krænke WTO-reglerne. Et forbud mod import af varer fra israelske bosættelser er ikke et forbud eller boykot af handel med Israel, hvilket heller ikke er hensigten for organisationerne bag denne rapport. 4.5 Udelukkelse af bosættelserne fra aftaler og samarbejdsinstrumenter med Israel Som det er tilfældet med de tekniske ordninger, vi har beskrevet ovenfor, udvider Israel også det territoriale område for sine aftaler med EU, så de også indbefatter bosættelserne, idet Israel behandler dem som en integreret del af sit territorium i overensstemmelse med dets nationale lovgivning. EU, som ikke anerkender bosættelserne som en del af Israel, er forpligtet af sin egen lovgivning til at begrænse det territoriale omfang af dets aftaler og samarbejdsinstrumenter til selve Israel inden for dets grænser før Imidlertid viser flere eksempler, at EU s bestræbelser på at sikre dette ikke lever op til, hvad der er nødvendigt. Under EU s Syvende Forskningsrammeprogram (FP7) er offentlige midler for 1,13 mio. blevet tildelt forskning, der udføres af Ahava kosmetik i en fabrik, der ligger i en ulovlig bosættelse. 162 Under samme program har EU også ydet til den israelske Antikvitetsmyndighed, der ligger i det ulovligt annekterede Østjerusalem. 163 Når EU tillader, at dets offentlige midler støtter aktiviteter i bosættelserne, risikerer EU at bryde sin pligt til ikke at hjælpe og bistå til krænkelser af den humanitære Folkeret. Den nye Aftale om Overensstemmelsesvurdering og godkendelse af Industrivarer (ACAA), som skal fremme handel med industriprodukter mellem EU og Israel, indeholder ikke en tilstrækkelig territorieklausul, der kan begrænse aftalen til at gælde selve Israel. Aftalen blev godkendt af Europa-Parlamentet i oktober Med mindre Israel selv formelt begrænser ACAA s udstrækning til selve Israel, vil implementeringen af aftalen føre til, at EU formelt anerkender de israelske myndigheders jurisdiktionskompetence over bosættelserne. At iværksætte ACAA uden at sikre sig en sådan bindende begrænsning på det territorielle område vil således bryde med både eksisterende EU-ret og Folkeretten og skabe en farlig præcedens. Aftalen mellem EU og Israel om civil luftfart, der blev underskrevet i juli 2012, har også en meget svag territorieklausul, der giver Israel adgang til at benytte sine rettigheder udover Den Grønne Linje. 165 Problemet kan løses ved, at EU og de nationale bilaterale aftaler med Israel inkluderer klare betingelser, der udtrykkeligt begrænser deres anvendelse til selve Israel, uanset israelsk national lovgivning. Tilsvarende bør samarbejdsprogrammerne også indeholde retlige forbehold, der udelukker, at enheder baseret i eller som opererer fra bosættelser kan nyde godt af aftalen. Hvad angår FP7-programmet, har EU-Kommissionen indrømmet, at forordningerne ikke forhindrer, at bosættelsesenheder deltager i den, og Kommissionen har prøvet at filtrere ikke-berettigede enheder fra på basis af bosættelses-postnumrene. Denne tilgang lægger endnu en bureaukratisk byrde på Kommissionen og udelukker desuden ikke enheder som Ahava-selskabet, der opererer helt og aldeles i en bosættelse, men bruger en registrerings-adresse i selve Israel. Efterfølgeren til FP7, Horizon 2020, tilbyder en mulighed for at indbefatte et klart retligt forbehold for at forhindre, at problemet gentager sig. Udkastet til forordningen er i skrivende stund under behandling i Europa-Parlamentet og indeholder ikke noget tilstrækkeligt forbehold. Som dette kapitel har vist, er der stadig et stort gab mellem de europæiske regeringers erklærede holdninger til bosættelserne og deres faktiske praksis. Imidlertid vokser bevidstheden om nødvendigheden af at rette disse uoverensstemmelser. Vores sidste afsnit foreslår konkrete tiltag, som kan bringe europæisk politik mere på linje med dens retorik. 28 Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser 29

16 Kapitel 5 Anbefalinger til EU og europæiske regeringer EU s standpunkt er klart: Bosættelser er ulovlige og den største hindring for fred. Derfor bør EU og europæiske regeringer tage konkrete tiltag for at sikre, at deres politik ikke, hverken direkte eller indirekte, støtter udvidelse og opførelse af bosættelser. Både nationale regeringer og EU har en række tiltag de kan tage i brug. Tiltagene er udelukkende rettet imod de ulovlige bosættelser og ikke imod Israel. At indføre dem vil effektivt synligggøre Den Grønne Linje, som bosættelserne ellers har haft succes med at udviske, og som er afgørende for at gennemføre EU s politik om en to stats løsning. Ligeledes vil det tostatsløsning et klart signal om, at Danmark opretholder Folkeretten og respekt for menneskerettighederne i vores udenrigspolitik. Salg og import af bosættelsesprodukter 1. Indføre korrekt forbrugermærkning af samtlige bosættelsesprodukter: Som minimum bør man tage de nødvendige skridt for at sikre, at eksisterende forbrugerbeskyttelseslovgivning overholdes ved at udstede bindende retningslinjer, som sikrer, at samtlige bosættelsesprodukter (inklusiv industrivarer) er mærket korrekt, således at forbrugeren er klar over den pågældende vares oprindelse og dermed bliver i stand til at træffe et informeret valg. Den danske mærkningsordning er et udmærket første skridt, men bør være bindende og bør gælde for samtlige produkter, ikke kun frugt og grønt. Europa-Kommissionen bør desuden udarbejde retningslinjer for at sikre harmonisering på tværs af EU. 2. Rådgive danske virksomheder, så de ikke at handler med og investerer i bosættelser: Hvis Danmark er seriøst i sin tilgang om at skabe fred og forhindre brud på Folkeretten, kan Danmark udstede officielle vejledninger til importører og virksomheder generelt, som opfordrer disse til ikke at indkøbe fra bosættelser og til at undgå samtlige kommercielle link til og investeringer i bosættelserne. OECD -retningslinjerne for Multinational Enterprises og FN s Guiding Principles on Business and Human Rights kan benyttes som international ramme. Virksomheder som er økonomisk involveret i bosættelserne bør stilles til ansvar. Den norske regerings position omkring Vestsahara, som advarer imod handel, investeringer, resurseudvinding og andre kommercielle aktiviteter i dette område kan ressourceudvinding et eksempel Forbyde import af bosættelsesprodukter: Som det kunne læses i kapitlet om dansk involvering i bosættelserne, har mærkningsordningen ikke den ønskede effekt. Derfor bør Danmark indføre et forbud mod import af bosættelsesprodukter. Handel med og import fra bosættelserne hænger ikke sammen med EU s og Danmarks udenrigspolitik, herunder især indkøb af produkter, der involverer brug af ikke-fornyelige resurser som vand og mineraler og dermed støtter og assisterer de fortsatte brud på Folkeretten. Den irske regering arbejder for, at EU forbyder import fra bosættelser 167, men indtil det sker, kan medlemslandene implementere et forbud. Et forbud af handel med bosættelser er på ingen måde et forbud eller boykot af handel med Israel, hvilket Folkekirkens Nødhjælp ikke er fortaler for. Vi mener det er nødvendigt at EU sætter en stopper for importen af bosættelsesprodukter, som, i uoverensstemmelse med EU s mærkningsregler, er markedsført med oprindelse i Israel. Javier Solana, Richard von Weizsäcker, Helmut Schmidt, Romano Prodi, Felipe Gonzales, Lionel Jospin og 20 andre tidligere europæiske ledere. 168 I modsætning til hvad man måske forestiller sig, handler de EU-medlemslande, der tager disse skridt, i Israels interesse. Avraham Burg, tidligere formand for Knesset og formand for Jewish Agency og World Zionist Organisation (Den Zionistiske Verdensorganisation) i en støtteudtalelse til den britiske og danske mærkningsordning 169. Ekskludere bosættelser fra fordelagtig markedsadgang, bilateralt samarbejde og indkøb 4. Sørge for at bosættelsesprodukter ikke nyder fordelagtig markedsadgang: I tråd med de ovennævnte anbefalinger vedrørende import og handel, bør EU og EFTA igen revidere den tekniske aftale med Israel for at garantere, at samtlige bosættelsesprodukter effektivt ekskluderes fra at opnå præference told. Den eneste måde at sikre dette og sikre korrekt implementering af EU s egne retningslinjer er at insistere på, at israelske eksportører oplyser varernes oprindelse korrekt og altså ophører med at registrere dem som Made in Israel. 5. Udelukke bosættelser fra bilaterale aftaler og samarbejdsinstrumenter: EU og medlemslande bør sikre, at aftaler og samarbejder med Israel ikke gælder for bosættelser: Danmark bør sikre, at samtlige aftaler med Israel indeholder klare definitioner af, hvilket territorium aftalen gælder, og som udtrykkeligt begrænser deres anvendelse til selve Israel, uanset israelsk indenrigslovgivning. Den ratificerede ACAA protokol 170, som ikke indeholder en territoriel klausul, burde kun føres ud i livet, hvis Israel selv begrænser anvendelsen til selve Israel. Retningslinjer for samarbejdsprogrammer, herunder det EUstøttede forskningsprogram Horizon2020, som i skrivende stund er under forhandling, bør indeholde klausuler, der udelukker aktører og enheder, der har har base i, er placeret eller opererer i bosættelserne. Danmark bør naturligvis inkludere de samme klausuler i det bilaterale samarbejde med Israel 6. Ekskludere bosættelsesprodukter og virksomheder fra offentlige indkøb: Ved offentlige indkøb og service kontrakter bør den danske regering specificere, at ingen bosættelsesprodukter eller serviceydelser fra bosættelser må leveres under konktrakten, og at virksomheder der opererer i bosættelser ekskluderes 171. Dette bør ske, inden Israel tillades øget adgang til at levere til offentlige indkøb inden for EU-markedet, sådan som det ellers er planen ifølge EU og Israels handlingsplan. Finansielle transaktioner med bosættelser 7. Fjerne organisationer, der støtter bosættelser finansielt, fra skatte- og momsfritagelse: Danmark skal sikre, at organisationer, der støtter israelske bosættelser, ikke kan nyde skattefritagelse. I september 2012 besluttede den norske regering som et eksempel til efterfølgelse - at udelukke Karmel-instituttet, en norsk organisation der indsamler donationer til israelske bosættelser, fra listen over organisationer, der kvalificerer sig til skattefritagelse Stop finansielle transaktioner som støtter aktiviteter i relation til bosættelser: Som anbefalet af EU s HOMs (Heads of Missions) rapport, bør medlemslandene, herunder Danmark, sætte restriktioner for finansielle transaktioner fra deres borgere, organisationer og virksomheder, som støtter bosættelser. 173 I fraværet af en samlet EUindsats på dette område, kan Danmark implementere anbefalingen som forgangsland. Andre tiltag 9. Rådgive danske statsborgere til at afholde sig fra at opkøbe ejendom i bosættelser: Den danske regering bør udstede en officiel vejledning til danske statsborgere om ikke at købe ejendom i bosættelser. Den skal understrege, at bosættelserne er ulovlige, at de hviler på et tvivlsomt juridisk grundlag, og at de vil have en usikker fremtid ved en evt. oprettelse af en palæstinensisk stat. Flere medlemslande har udstedt sådanne retningslinjer; et eksempel Danmark bør følge. 10. Udsted retningslinjer for turistbureauer og guider: Som anbefalet i EU s HOMs rapport bør den danske regering, som andre medlemslande, udstede retningslinjer for turistbureauer og guider for at forhindre støtte til virksomheder i bosættelser, herunder hoteller, transport, guider og arkæologiske steder kontrolleret af bosættere etc Liste over virksomheder der opgiver forkert oprindelse på bosættelsesprodukter: Europa-Kommissionen bør, som forlangt af Europa-Parlamentet, registrere virksomeder, der opgiver oprindelsen Israel på produkter fra bosættelser, og som derimod overtræder EUlovgivningen. Dette vil komplementere revisionen af den tekniske aftale (anbefaling nr. 2) Insistere på, at Israel leverer separate bosættelses-data til OECD: Medlemslande og andre OECD-lande bør kræve, at Israel altid skelner mellem selve Israel og bosættelserne for hermed at undgå at anerkende de internationalt set ulovlige forhold. Ved Israels optagelse i 2010 blev dette krævet, men siden har OECD undladt at fastholde dette krav. 30 Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser 31

17 Endnotes 1 Council of the European Union (EU), Council Conclusions on the Middle East Peace Process (8 December 2009): < uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/foraff/ pdf>. 2 B Tselem, By hook and by crook - Israeli Settlement Policy in the West Bank (July 2010): < crook_eng.pdf>. 3 The Rights Forum, Expansion of Israeli Settlements Expansion Monitor, October 2010 October 2012 (19 October 2012). 4 United Nations Office for the Coordination of Humanitarian Affairs (UN OCHA), Demolitions and Forced Displacement in the Occupied West Bank (January 2012): < 5 UN OCHA, West Bank Movement and Access Update (September 2012): < 6 palestinian Ministry of National Economy and the Applied Research Institute - Jerusalem (ARIJ), The Economic Costs of the Israeli Occupation for the Occupied Palestinian Territory (September 2011): < dpa/qpal/docs/2012cairo/p2%20jad%20isaac%20e.pdf>. 7 International Monetary Fund, Macroeconomic and Fiscal Framework for the West Bank and Gaza: Fifth Review of Progress. Staff Report for the Meeting of the Ad Hoc Liaison Committee (AHLC) (April 2010): < external/country/wbg/rr/2010/ pdf>. 8 World Bank, Fiscal Crisis, Economic Prospects: The Imperative for Economic Cohesion in the Palestinian Territories. Economic Monitoring Report (EMR) to the AHLC, p.4 (September 2012): < INTWESTBANKGAZA/Resources/AHLCReportFinal.pdf>. 9 Average annual value of Palestinian imports for has been 15m. European Commission DG Trade, EU Bilateral Trade with the Occupied Palestinian Territories (21 March 2012): < docs/2006/september/tradoc_ pdf>. 10 european Parliament, Answer to European Parliamentary Question P /2011 (19 July 2011):< getallanswers.do?reference=p &language=en>; European Parliament, Answer to European Parliamentary Questions E /11, E /11 (6 December 2011):< getallanswers.do?reference=e &language=en>. 11 Council of the EU, Council Conclusions (8 December 2009), op. cit. 12 According to the Israeli human rights organisation B Tselem, there are 124 settlements recognised by the Israeli government and about 100 unrecognised settlements often referred to as outposts in the West Bank, not including the settlements in East Jerusalem. B Tselem, Human Rights in the Occupied Territories Annual Report, p. 32 (March 2012): < B Tselem, By hook and by crook, op. cit., p UN OCHA, The Humanitarian Impact of Israeli Settlement Policies (January 2012): < 15 The Rights Forum, Expansion of Israeli Settlements, op. cit. 16 B Tselem, By hook and by crook, op. cit. 17 Human Rights Watch (HRW), Separate and Unequal (December 2010): < 18 World Bank, Fiscal Crisis, Economic Prospects, op. cit., p eu Heads of Mission, Area C and Palestinian State Building (July 2011): < report%20july% pdf>. 20 Joint statement by EU Security Council members (20 December 2011): < ukun.fco.gov.uk/en/news/?view=presss&id= >. 21 UN OCHA, Demolitions and Forced Displacement in the Occupied West Bank, op.cit. 22 displacement Working Group opt, Demolition Summary Table (8 October 2012). 23 Geneva Convention (IV), Article 53 (August 1949): < full/380> 24 UN OCHA, Demolitions and Forced Displacement in the Occupied West Bank, op.cit. 25 UN OCHA, The Planning Crisis in East Jerusalem: Understanding the phenomenon of illegal construction (April 2009): < documents/ocha_opt_planning_crisis_east_jerusalem_april_2009_english. pdf>. 26 B Tselem, Human Rights in the Occupied Territories, op. cit., p displacement Working Group opt, (May 2012). 28 This is compounded by the near total impossibility of Palestinian travel between West Bank and Gaza. 29 UN OCHA, West Bank Movement and Access Update, op. cit. 30 UN OCHA, The Humanitarian Impact of Israeli Settlement Policies, op.cit. 31 International Court of Justice (ICJ), Legal Consequences of the Construction of a Wall in the Occupied Palestinian Territory, Advisory Opinion (9 July 2004): < 32 UN OCHA, West Bank Movement and Access Update, op.cit. 33 vitullo, A. et al, Barriers to the access to health services in the occupied Palestinian territory: a cohort study (abstract). In: The Lancet, Health in the Occupied Palestinian Territory 2012 (8 October 2012): < thelancet.com/flatcontentassets/pdfs/palestine2012/palestine pdf>. 34 UN OCHA, West Bank Movement and Access Update, op. cit. 35 World Bank, Assessment of Restrictions on Palestinian Water Sector Development (April 2009): < INTWESTBANKGAZA/Resources/WaterRestrictionsReport18Apr2009.pdf>. 36 B Tselem, The Shared Water Sources and the Control over Them (January 2011): < 37 World Bank, Assessment of Restrictions on Palestinian Water Sector Development, op.cit. 38 B Tselem, The Gap in Water Consumption between Palestinians and Israelis (January 2012): < 39 World Bank, Assessment of Restrictions on Palestinian Water Sector Development, op.cit. 40 HRW, Separate and Unequal, op.cit., p World Bank, Assessment of Restrictions on Palestinian Water Sector Development, op.cit. 42 B Tselem, Dispossession and Exploitation: Israel s Policy in the Jordan Valley and Northern Dead Sea (May 2011): < files/201105_dispossession_and_exploitation_eng.pdf>. 43 UN OCHA, Demolitions and Forced Displacement in the Occupied West Bank, op.cit. 44 UN OCHA, How Dispossession Happens: the Humanitarian Impact of the Takeover of Palestinian Water Springs by Israeli Settlers (March 2012): < pdf>. 45 Ibid. 46 Article 55 of the Hague Regulations limits the right of occupying states to utilise the water sources of occupied territory to military needs. Hague Regulations, Convention (IV) respecting the Laws and Customs of War on Land and its annex: Regulations concerning the Laws and Customs of War on Land, Article 55 (October 1907): < 47 According to the World Bank, the Bardala 1 (drilled in 1968) and Bardala 2 (1979) wells caused the water level in the Palestinian wells to drop at the rate of 2 metres a year. World Bank, Assessment of Restrictions on Palestinian Water Sector Development, op.cit., p. 12. The wells desiccated springs used by Bardala and a nearby community, Ein al-beida; Mekorot allocated water from the wells to both villages. See B Tselem, Thirsty for a Solution: The Water Shortage in the Occupied Territories and its Solution in the Final Status Agreement (July 2000), p. 31: < summaries/200007_thirsty_for_a_solution>. 48 In 2008, Mekorot pumped 8.3 million m3 of water from the two wells, and supplied Bardala and another Palestinian community, Cardala, with 4.7 million m3. See B Tselem, Dispossession and Exploitation, op. cit., p HRW, Separate and Unequal, op.cit., p Who Profits, Jordan River Herbs : < accessed 23 October oxfam International, On the Brink. Israeli settlements and their impact on Palestinians in the Jordan Valley (July 2012), p. 17: < sites/ 52 Ibid. 53 Kav LaOved (Worker s Hotline), Working for Survival: Labor conditions of Palestinians working in settlements (15 December 2010): < kavlaoved.org.il/media-view_eng2f0a.html?id=3048>. See also: Kav LaOved, Employment of Palestinians in Israel and the Settlements: Restrictive Policies and Abuse of Rights (August 2012): < d/0b7qadw8e4uf-b2fxavbudc1nbmc/edit?pli=1>. 54 UN OCHA, Israeli Settler Violence in the West Bank (November 2011): < October_2011_english.pdf>. 55 Ibid. 56 Yesh Din, Law Enforcement upon Israeli Civilians in the West Bank (March 2012): < datsheet_eng_march_2012_final.pdf>. 57 Yesh Din, Police investigation of vandalization of Palestinian trees in the West Bank (October 2012): < DS%20Trees%20Oct,%202012%20Eng.pdf>. 58 B Tselem, Land Expropriation and Settlements in the International Law (January 2012): < 59 Hague Regulations, Article 43, op.cit. 60 United Nations Security Council (UNSC), Resolution 242 (S/RES/242) (22 November 1967): < 5256EE >. 61 ICJ, Wall case, op. cit. para.120; UNSC, Resolution 446 (S/RES/446) (22 March 1979), paras. 1 and 3: < BA123CDED3EA84A E50077C2DC>; Council of the EU, Council Conclusions on the Middle East Peace Process (14 May 2012): < consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/foraff/ pdf>. 62 James Crawford SC, Third Party Obligations with respect to Israeli Settlements in the Occupied Palestinian Territories (January 2012), par. 70: < tuc.org.uk/tucfiles/342/legalopinionisraelisettlements.pdf>. 63 Hague Regulations, Articles 53 and 55 op. cit.; International Committee of the Red Cross (ICRC), Customary IHL Study: Rule 51 : < customary-ihl/eng/docs/v1_rul_rule51>; International Covenant on Civil and Political Rights (ICCPR), Article 1 (March 1976): < english/law/ccpr.htm>. 64 Hague Regulations, Article 43, op.cit.; Theo Boutruche and Marco Sassoli, Expert Opinion On International Humanitarian Law Requiring of the Occupying Power to Transfer Back Planning Authority to Protected Persons Regarding Area C of the West Bank, esp. p (February 2011): < rhr.org.il/heb/wp-content/uploads/ expert-opinion-final-1- February-2011.pdf>. 65 Geneva Convention (IV), Articles 49 and 53, op.cit.; Council of the EU, Council Conclusions (8 December 2009), op. cit., par ICJ, Wall Case, para.163, at 3(A), op.cit.; Council of the EU, Council Conclusions (8 December 2009), op. cit., par ICCPR, Article 12, op.cit; ICRC, Commentary on Geneva Convention (IV) Article 27, para.1, at 1(A): < 68 ICJ, Wall Case, para.163, at 3(D); ICRC, Customary IHL Study: Rule 144 : < 69 Crawford, Third Party Obligations, par. 91, op. cit. 70 In the case of Namibia, the ICJ stated that third states must abstain from entering into economic and other forms of relationship or dealings with South Africa on behalf of or concerning Namibia which may entrench its authority over the Territory. ICJ, Legal Consequences for States of the Continued Presence of South Africa in Namibia (South-West Africa) Notwithstanding security Council Resolution 276 (1970), Advisory Opinion (21 June 1971) paras ): < pdf>. According to Crawford, there is an inherent flexibility to this principle and the question whether particular transactions breach the duty of nonrecognition depends on the facts of the specific case. Economic and other dealings might be permitted as long as they do not serve to entrench authority over the territory; can be considered as routine government administration; or serve to benefit the local (i.e. Palestinian) population. Crawford, Third Party Obligations, paras. 49, 51 and 91, op.cit. 71 Al Haq, Illegality of Settlement Produce: An International and EU Law Perspective, Legal Brief, forthcoming. 72 Crawford, Third Party Obligations, para.125, op.cit. 73 Hague Regulations, Article 43, op.cit.; Crawford, Third Party Obligations, paras.87 88, op.cit. 74 Crawford, Third Party Obligations, para. 90, op.cit. 75 peace Now, Instead of tax hikes, stop indulging the settlements. Peace Now s proposal to save NIS 1.6 billions (July 2012): < settlementwatcheastjerusalem.files.wordpress.com/2012/07/ peacenowsavingsplan.pdf>. 76 B Tselem, By Hook and By Crook, op,cit., p peace Now, Instead of tax hikes, stop indulging the settlements, op.cit. 78 European Council, Presidency Conclusions, Annex IV, Declaration on the Middle East Peace Process (16 and 17 June 2005): < europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/ec/85349.pdf>. 79 Interim Association Agreement the European Community and the Palestinian Liberation Organisation (PLO)(July 1997): < docs/2004/june/tradoc_ pdf>; Interim Agreement between EFTA and the PLO (1998): < Free%20Trade%20Agreement.pdf>. 80 European Parliament, Statement of Dacian Cioloş, EU Commissioner for Agriculture (26 September 2011): < eu/sides/getdoc.do?pubref=-//ep//text+cre item- 017+DOC+XML+V0//EN>. 81 United Nations Conference on Trade and Development (UNCTAD), Report on UNCTAD assistance to the Palestinian people: Developments in the economy of the occupied Palestinian territory (13 July 2012): < org/meetings/en/sessionaldocuments/tdb59d2_en.pdf>. 82 oxfam International, On the Brink, op.cit. 83 Ibid, p UNCTAD, Report on UNCTAD assistance to the Palestinian people, op.cit. 85 oxfam International, On the Brink., op.cit.. 86 Gisha Legal Center for Freedom of Movement, The Gaza Cheat Sheet : < accessed 23 October personal communication with the Israeli organisation Gisha - Legal Center for Freedom of Movement (22 October 2012). 88 World Bank, Fiscal Crisis, Economic Prospects, op. cit. 89 ARIJ, The Economic Costs of the Israeli Occupation, op. cit.; World Bank Fiscal Crisis, Economic Prospects, op. cit. 90 International Monetary Fund, Macroeconomic and Fiscal Framework for the West Bank and Gaza, op. cit.. 91 World Bank, Palestinian Economic Prospects: Gaza Recovery and West Bank Revival. Economic Monitoring Report to the AHLC (June 2009): < AHLCJune09Reportfinal.pdf>. 92 World Bank, Fiscal Crisis, Economic Prospects, op. cit. 93 european Commission, Development and Cooperation - EuropeAid, Occupied Palestinian Territory : < country-cooperation/occupied_palestinian_territory/occupied-palestinianterritory_en.htm>, accessed 22 October personal communication with the European Commisson (25 October 2012). A small proportion of this amount goes to Palestinian refugees in Lebanon, Syria and Jordan through EU funding for UNRWA. 95 World Bank, Fiscal Crisis, Economic Prospects, op. cit. 96 european Commission Press release, The European Commission announces new large-scale support the Occupied Palestinian Territory (14 September 2012): < 97 World Bank, The Underpinnings of the Future Palestinian State: Sustainable Growth and Institutions. Economic Monitoring Report to the AHLC (September 2010): < INTWESTBANKGAZA/Resources/WorldBankSep2010AHLCReport.pdf>. 98 Financial Times, Europe s road to a new Jerusalem by Chris Patten (14 December 2009); < 99 Who Profits, Made in Israel : Agricultural Export from Occupied Territories. A flash report - Appendix (May 2012): < files/agricultural_export flash_report_0.pdf>; Sponser, Export Institute: export of fresh fruits and vegetables amounted in 2011 to approximately NIS 996 million (8 February 2012): < aspx?articleid=20947>. 100 World Bank, Fiscal Crisis, Economic Prospects, op. cit., p.13; personal communication with the World Bank (October 2012). 101 In 2010, total exports from Israel to the EU amounted to EUR 11.1 billion or USD billion. European Commission DG Trade, EU Bilateral Trade with Israel (21 March 2012): < docs/2006/september/tradoc_ pdf>; Israeli Central Bureau of Statistics, Exports to European Union, by Industry : < hodaot2011n/16_11_205t2.htm> accessed 23 October. 32 Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser 33

18 102 The OECD figure includes the whole population of East Jerusalem and the occupied Golan Heights. In sectoral terms, according to the OECD, these areas represent 7.8% of Israel s agricultural output and 2.4% of its manufacturing output, which reflects the large volume of agricultural production in the settlements of the Jordan Valley. OECD, Study on the Geographic coverage of Israeli data: < pdf>. 103 Five-year average for European Commission DG Trade, EU Bilateral Trade with the Occupied Palestinian Territories (21 March 2012): < 104 Who Profits, Made in Israel report, op. cit. 105 Ibid; Who Profits, Mehadrin Group : < mehadrin-group>; Who Profits, Arava Export Growers : < whoprofits.org/company/arava-export-growers>; Who Profits, Hadiklaim - Israeli Date Growers Cooperative : < hadiklaim-israel-date-growers-cooperative>; all accessed 23 October Who Profits, Forbidden Fruit. The Israeli Wine Industry and the Occupation (April 2011): < WhoProfits-IsraeliWines.pdf>. 107 prosper Palestine, Unveiled: European Trade & Investment Relationships with Companies in Israeli Settlements in the Occupied Palestinian Territories (July 2011). 108 Jordan Valley Regional Council, The Jordan Valley A General Description : < accessed 19 October research and Development Center in the Jordan Valley, Agriculture in the Valley : < (in Hebrew) accessed 19 October Ibid. 111 Ibid. 112 Ibid; Who Profits, Made in Israel report, op. cit. 113 oxfam International, On the Brink, op. cit. 114 Hague Regulations, Article 53 and 55, op. cit. 115 Who Profits, Ahava: Tracking the Trade Trail of Settlement Products (April 2012): < Who Profits, Ahava Dead Sea Laboratories : < company/ahava-dead-sea-laboratories> accessed 19 October Ibid. 117 Who Profits, SodaStream: A Case Study for Corporate Activity in Illegal Israeli Settlements (January 2011): < files/whoprofits-productioninsettlements-sodastream.pdf>; Who Profits, SodaStream (The Soda Club Group) : < sodastream-soda-club-group> accessed 19 October B Tselem, The Hidden Agenda: The Establishment and expansion plans of Ma ale Adummim and their Human Rights ramifications, p. 9 (December 2009): < pdf>. 119 Who Profits, SodaStream report, op. cit. 120 Ibid. 121 Who Profits, Keter Plastic (Keter Group) : < company/keter-plastic-keter-group> accessed 24 October 2012; Prosper Palestine, Unveiled, op. cit. 122 Who Profits: < accessed 24 October 2012; Prosper Palestine, Unveiled, op. cit. 123 Based on fieldwork by European development organisations, research and Development Center in the Jordan Valley, Agriculture in the Valley op. cit. 125 Who Profits, Made in Israel report, op. cit. 126 Interview with an official from the Palestinian Ministry of Agriculture, January dan Watch, G4S retreat from settlements drags out (17 October 2011): < Who Profits, Group4securicor (G4S) : < org/company/group4securicor-g4s> accessed 23 October 2012; G4S, G4S Update April 2012 (April 2012): < media/documents/company_responses/g4s-israel-apr pdf>. 128 Globes, Alstom to bid in Tel Aviv light rail tenders (11 October 2012): < asp?did= &fid=1724>; Who Profits, Alstom : < whoprofits.org/company/alstom> accessed 11 October 2012; Methodist Church in Britain, Report of the Joint Advisory Committee on the Ethics of Investment (JACEI) (2012): < media/118236/29%20jacei.pdf>. 129 veolia Environnement, The Jerusalem Light Rail Transit (JLRT) : < accessed 11 October 2012; Who Profits, Veolia Environnement : < veolia-environnement> accessed 11 October 2012; Methodist Church in Britain, Report of the JACEI op. cit. 130 Heidelberg Cement, personal communication (October 2012). Who Profits, Heidelberg Cement : < accessed 11 October The company followed all the report s recommendations, except to arrange financial compensation for the Palestinian family on whose land its facilities had been located. Information provided by Diakonia (October 2012). See: Diakonia, Illegal Ground: Assa Abloy s business in occupied Palestinian territory (October 2008): < public/in_focus/israel_palestine/report_illegal_ground/report_mul- T-lock_ pdf>; Who Profits, Removing Mul-T-Lock and Assa Abloy from Who Profits Database : < removing-mul-t-lock-and-assa-abloy-who-profits%e2%80%99-database> accessed 11 October Financial Times, Deutsche Bahn pulls out of Israel project (9 May 2011): < html>; Corporate Watch, Deutsche Bahn withdraws new railway line project from Tel Aviv to Jerusalem (10 May 2011): < corporatewatch.org/?lid=3979>; Letter from the German Minister of Transportation, Dr. Peter Ramsauer, to the CEO of the Deutsche Bahn AG, Dr. Rüdiger Grube concerning the engagement of DB International GmbH in Israel (16 February 2011). 133 Unilever, personal communication, October Who Profits, Unilever : < accessed 24 October In meeting their duty to protect, States should... Provide effective guidance to business enterprises on how to respect human rights throughout their operations. Guiding Principles on Business and Human Rights: Implementing the United Nations Protect, Respect and Remedy Framework. Report of the Special Representative of the Secretary- General, John Ruggie (21 March 2011): < Documents/Issues/Business/A-HRC-17-31_AEV.pdf>; OECD Guidelines for Multinational Enterprises Edition : < investment/investmentpolicy/ pdf>. 135 Judgment of the European Court of Justice (Fourth Chamber), Brita GmbH v Hauptzollamt Hamburg-Hafen (25 February 2010): < eu/juris/celex.jsf?celex=62008cj0386&lang1=en&type=not&ancre>. 136 european Commission, EU-Israel Technical Arrangement : < ec.europa.eu/taxation_customs/customs/customs_duties/rules_origin/ preferential/israel_ta_en.htm> 137 See debate at the House of Commons on the EU-Israel Trade Agreement, Column 313 WH (27 January 2010): < uk/pa/cm200910/cmhansrd/chan31.pdf>. 138 Official Journal of the European Union, Notice to importers. Imports from Israel into the EU. (2012/C 232/03) (3 August 2012): < eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=oj:c:2012:232:0005:0005:en:pdf>. 139 This revision is urgent before the Convention on pan-euro-mediterranean preferential rules of origin is implemented, otherwise settlement products could be traded as Israeli via another regional country and enter the EU on preferential terms. European Parliament, European Parliament resolution on the proposal for a Council decision on the conclusion of the regional Convention on pan-euro-mediterranean preferential rules of origin (2012/2519(RSP)) (10 February 2012): < europa.eu/sides/getdoc.do?type=motion&reference=b &language=EN>. 140 european Parliament, Joint answer given by Mr De Gucht on behalf of the Commission (26 September 2012): < getallanswers.do?reference=e &language=da>. 141 UK Department for Environment, Food and Rural Affairs, Technical advice: labelling of produce grown in the Occupied Palestinian Territories (10 December 2009): < 142 The Ecumenical Council for Corporate Responsibility, UK and Irish supermarkets policies and practices regarding the sourcing of goods produced in Israeli settlements in the occupied Palestinian territories (June 2011): < 143 danish Ministry of Food, Agriculture and Fisheries, Labelling of foods from Israel and the Occupied Palestinian Territories (5 October 2012): < af_foedevarer/maerkning%20af%20f%c3%b8devarer_fra_israel_hhv_de_ besatte_palaestinensiske_omraader/sider/forside.aspx> (in Danish). 144 Council of the EU, Council Conclusions (14 May 2012), op. cit. 145 Migros Magazin, Migros deklariert Produkte aus israelischen Siedlungen (28 Mai 2012): < artikel/migros-woche >. 146 South African Government, Statement on the Cabinet meeting of 21 August 2012 (21 August 2012): < geid=461&sid=30027&tid=80792>. 147 politiken, Israeli settlement produce label (18 May 2012): < newsinenglish/ece /israeli-settlement-produce-label/>. 148 The Guardian, For Israelis, Palestinian oppression is out of sight and out of mind, by Alon Liel (27 June 2012): < commentisfree/2012/jun/27/made-in-israel-erasing-green-line>. 149 See European Commission, Unfair Commercial Practices Directive (UCPD) : < 150 european Parliament, Answer given by Mr Füle on behalf of the Commission to written question E-2605/10 (1 July 2010): < eu/sides/getallanswers.do?reference=e &language=en>. 151 UK Under-Secretary for Business, Innovation and Skills see UK Parliament House of Commons Hansard Written Answers, Origin Marking: Israel, Column 797W (17 July 2012): < cm201213/cmhansrd/cm120717/text/120717w0007.htm)>; Legal Opinion by Kieron Beal, Daniel Machover, Sarah McSherry, Phil Shiner and Rosa Curling, Advice on the Labelling of goods from the Occupied Palestinian Territories (16 May 2009): < Labelling_Advice_Beal.pdf>. 152 Beal et al Opinion, op. cit., par Official Journal of the European Union, Commission Implementing Regulation (EU) No 543/2011 of 7 June 2007 laying down detailed rules for the application of Council Regulation (EC) No 1234/2007 in respect of the fruit and vegetables and processed fruit and vegetables sectors, Annex I, Part A, para.4.: < 11:157:0001:0163:EN:PDF>. 154 Official Journal of the European Union, Regulation (EU) No 1169/2011 of 25 October 2011 on the provision of food information to consumers, Articles 7(1)(a) and 26 (2)(a): < ri=oj:l:2011:304:0018:0063:en:pdf>; this regulation entered into force in December 2011 and must be applied from December Official Journal of the European Union, Regulation (EC) 1223/2009 of 30 November 2009 on Cosmetic products, Chapter 6, Article 19 (1)(a): < eur-lex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=oj:l:2009:342:0059:020 9:en:PDF>. 156 ( ) Norway believes that the international community should stand united in its pressure on the parties to reach a solution. Norway considers it important to simultaneously refrain from actions that could be seen as legitimizing the situation in Western Sahara. In order to avoid trade, investment, resourceextraction and other forms of commercial activity that are not in accordance with the interests of the local population, and consequently may be in contravention of international humanitarian law, the Norwegian authorities discourage such activities in Western Sahara. Unofficial translation from: Norwegian Embassy to Morocco, Bakgrunn for bedrifter med interesse for virksomhet i Marokko; Vest-Sahara : < marokko/fakta/samfunnsansvar/> accessed 12 October Norwegian People s Aid, RAPPORT: Norske sparepenger investeres i okkupasjonen (9 May 2012): < dule=articles&action=article.publicshow&id=19080>. 158 The Co-operative, The Co-operative and the illegal Israeli settlements : < accessed 22 October See ICRC, Customary IHL Study: Rule 144, op. cit. 160 In October 2011, the Foreign Minister Eamon Gilmore announced in the Irish Parliament: I would support any move at EU level to exclude settlement products from entry to the EU. Houses of the Oireachtas, Written Answers - Human Rights issues, para. 99 (25 October 2011): < oireachtas.ie/dail/2011/10/25/00070.asp>. In May 2012, Gilmore announced, that if matters continued to worsen in the occupied Palestinian territories, Ireland may propose the exclusion from the EU of settlement products. The minister added we do not support bans or boycotts on Israel, and this is not in question, but the products of illegal settlements constitute a separate and specific matter. Houses of the Oireachtas, Priority Questions - Middle East Peace Process, para.103 (22 May 2012): < dail/2012/05/22/00004.asp>. 161 european Parliament, Answer to European Parliamentary Question E /11 (7 February 2011): < getallanswers.do?reference=e &language=en>. 162 european Parliament, Answer to European Parliamentary Question P /2011 (19 July 2011):< getallanswers.do?reference=p &language=en>. 163 european Parliament, Answer to European Parliamentary Questions E /11, E /11 (6 December 2011):< europarl.europa.eu/sides/getallanswers.do?reference=e &language=en>. 164 Agreement on Conformity Assessment and Acceptance of Industrial Products: < ytransid=14229>. 165 european Commission press release, Aviation: Israel to join Europe (31 July 2012): < common_aviation_area/doc/ aviation-israel-to-join-europe.pdf>. 166 Norwegian Embassy to Morocco, op. cit. 167 Houses of the Oireachtas (25 October 2011), op. cit., para open letter to the President of the European Council, EU must sanction Israel over its refusal to obey international law and must recognize the State of Palestine (2 December 2010): < 169 The Independent, Even I an Israeli think settlement goods are not kosher by Avraham Burg (7 June 2012). 170 Agreement on Conformity Assessment and Acceptance of Industrial Products, op. cit. 171 european Parliament, Joint answer given by Mr De Gucht on behalf of the Commission, op. cit. 172 The Norwegian Ministry of Finance stated its intention to ensure that the system of tax deductions does not benefit any organisations supporting or contributing to acts that are in contravention of international law. Norwegian People s Aid, No more tax deductables for funding settlements in occupied territory (20 September 2012): < =Articles&action=Article.publicShow&ID=19664>; Norwegian Ministry of Finance, Press Release (20 September 2012): < no/en/dep/fin/news/news/2012/karmel-instituttet-utelukkes-fra-gavefra. html?id=699411>. 173 eu Heads of Mission, Report: East Jerusalem 2011 (January 2012). 174 Ibid. 175 european Parliament, Resolution on pan-euro-mediterranean preferential rules of origin (10 February 2012), op. cit 34 Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser Når freden handles bort: Hvordan Europa hjælper med at støtte de ulovlige israelske bosættelser 35

19