BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Biblioteksårbog 2005

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Biblioteksårbog BS

2

3 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Biblioteksårbog 2005 København 2006 Biblioteksårbog

4 Biblioteksårbog 2005 Redaktion: Joy Amandus Andersen, Sine Storr, Jonna Holmgaard Larsen, Anette Schneider, Lissa Shin og Jens Thorhauge Oversættelse fra engelsk: Cranfield Translations Udgivet 2006 Af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: Telefax: E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Layout: Stæhr Reklame & Marketing Typografi: Times New Roman PS Tryk: AKA-print A/S, Århus Foto: Nils Lund Pedersen Oplag: 500 Pris: 200, - kr. inkl. moms ISSN: ISBN: Elektronisk ISBN: Biblioteksårbog 1999

5 Indhold Forord 5 Bibliotekernes rolle i det nye samfund 7 Biblioteksstyrelsens strategi for biblioteksudvikling. Jens Thorhauge 9 Sammenlægningen af KB og DNLB. Michael Cotta-Schønberg og Inge-Berete Moltke 12 DEFF og bibliotekernes rolle i det nye samfund. Hanne Marie Kværndrup 15 Uddannelsesbibliotekerne med i DEFF. Tove Schmidt 18 Bibliotekssammenlægninger og biblioteksprofiler 21 Det nye Danmarks folkebiblioteker. Jonna Holmgaard Larsen 23 Fremad sammen i Ny Hjørring Kommune. Børge Søndergård 26 Snehvide og de syv små biblioteker. Carsten Flink 29 Skræddersyet biblioteksservice i sammenlægningen af Ny Horsens Kommune. Lisbeth Christensen 33 De nye tanker og projekter 37 De nye tanker og projekter. Jonna Holmgaard Larsen 39 BIBCAST bibliotekernes bredbåndsbiograf. Henrik Fink Isaksen 43 Digitale noder i danske biblioteker. Jonathan Irons 45 Danmarks første MIR-projekt. Susanne Buus-Pedersen 47 PURE et regulært samarbejdsprojekt. Tove Bang 49 Downlaan digital distribution fra bibliotek til bruger. Tora Trier Hansen 52 Kør og hør Danmarks første truckerbibliotek. Maike Albertsen Zwoch 54 Learning Objects Web SWIM. Maj Rosenstand 55 Elektronisk tidsskriftpublicering. Karen Grundvad Kvist 57 Ny indgang til læringsressourcer. Hannah Kamstrup Wermuth 61 Tidsskrift.dk en dansk tidskriftsdatabase. Gitte Petersen 63 Det nye børnebibliotek 67 Børnebiblioteket som eksperimentarium. Ann Poulsen 69 Frida spiller op til Lone Juul Pedersen 73 Samarbejde og partnerskaber. Marianne Aastrup 75 Børnekulturens Netværk i stadig udvikling. Benedicte Helvad 77 Landsdækkende kampagner 81 Litteraturmødet fascination og fortsættelse. Bente Buchhave 83 Bibliotek.dk. Caroline Søndergaard Bendixen 86 Et år i romanens tegn. Sine Storr 88 Integration og biblioteker. Ann Poulsen og Inger Frydendahl 90 Eksempler på it-udvikling i Bedre værkvisning og forsøg med automatisering. Leif Andresen 95 Netbiblioteket E17. Lena Petersen 98 Systemarkitektur og infrastruktur. Arne Sørensen 100 Høstning på internettet Den nye pligtafleveringslov i praksis. Svend Larsen og Bjarne Andersen 104 Biblioteksårbog

6 Bibliotekernes tal 109 Ind under tallene. Niels Ole Pors 111 Fornyelse af statistikken. Brit Borum Madsen og Ulla Kvist 118 Biblioteksafgiften C.H. Henriksen 120 Biblioteksbyggerier 123 Kolding Bibliotek. Kirsten Sparvath 125 Middelfart Bibliotek på KulturØen. Marianne Hansen 129 Møn Bibliotek klar til fremtiden. Marianne Hiort-Lorenzen 133 Biblioteksfornyelse i Vanløse. Ole Jensen 137 Internationalt samarbejde 141 Internationalt review af DEFF. Jakob Heide Petersen 143 Building the Info Grid. Bo Öhrström 146 Knowledge Exchange. Bo Öhrström Biblioteksårbog 2002

7 Forord Biblioteksårbogen for 2005 har også i år som ambition at give en oversigt over vigtige aktiviteter og begivenheder i årets løb. Detaljen må derfor vige for helheden. Den, der vil vide mere, nu og her eller om føje år, må gå til de lokale kilder. Redaktionens ambition om at skabe overblik over udviklingen gælder også over år. Derfor vil der med enkelte variationer være tale om at forfølge de samme typer af aktiviteter og kilder fra det ene år til det næste. Vi forfølger udviklingen i benyttelsen gennem statistikken, vi ser på udviklingen i betjeningen af forskellige brugergrupper på forskellige bibliotekstyper, nye services og udviklinger af eksisterende. Vi præsenterer nye bygninger og markante ombygninger. Men der er også begivenheder, der ikke kan forfølges over år, fordi de er enkeltstående. I gælder det for Strukturreformen, der også på biblioteksområdet medfører en lang række fusioner, der kræver en stor og systematisk arbejdsindsats af de involverede biblioteker, men som også åbner for nye muligheder. Årbogen rapporterer fra nogle af de spændende sammenlægningsprojekter, hvor der virkelig tænkes nye tanker. Men det er ikke kun folkebibliotekerne, der fusioneres. Sammenlægning af Det Kongelige Bibliotek og Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek og bibliotekerne i de nye Centre for Videregående Uddannelse (CVUer) rapporteres ligeledes. Der er meget stof i Årbogen, der handler om udvikling. Udvikling synes at være den stærkeste konstant i disse års biblioteksarbejde. Det er bl.a. derfor, Biblioteksstyrelsen har samlet og nyformuleret sine strategier til en samlet strategi for biblioteksudviklingen i Danmark i de kommende år. Strategien søger at give retning og ramme til de mange aktiviteter, der foregår i de enkelte institutioners regi, på nationalt niveau, i projekter. Det gælder udviklingen i bibliotek.dk, i Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF), i projekter om integration og om læselyst og Børnekulturens Netværk. To meget omgribende udviklingstendenser handler om henholdsvis netbaserede aktiviteter og nye kultur- og læringstiltag. Til den første gruppe hører høstningen på internettet som følge af den nye pligtafleveringslov, adgang til noder digitalt, projektet Downlaan med danske e-bøger og BIBCAST, forsøg med digital formidling af film i biblioteksregi samt en række forskningsbibliotekers meget lovende e-publicering. Til den anden gruppe hører en række lærings- og kulturaktiviteter, der peger fremad mod det mere programsatte bibliotek. God fornøjelse med læsningen. Jens Thorhauge Biblioteksårbog

8 6

9 Bibliotekernes rolle i det nye samfund Biblioteksstyrelsens strategi for biblioteksudvikling i Danmark bygger på den opfattelse, at bibliotekerne i stigende grad udvikler en samlet netværksorganisation, som det enkelte bibliotek er et servicepunkt i. Biblioteksårbog

10 8 Biblioteksårbog 1999

11 Jens Thorhauge Biblioteksstyrelsens strategi for biblioteksudvikling Biblioteksstyrelsen har analyseret en række tendenser i udviklingen af vidensamfundet. Analysen viser meget store udfordringer for bibliotekerne. Skal bibliotekerne overleve i en digital tidsalder, må biblioteket være, hvor brugerne er, virtuelt og reelt. Bibliotekerne må tilbyde noget unikt, og de må indgå i vidensamfundet på en integreret måde. Analysen følges op med en strategi for biblioteksudviklingen i Danmark, der satser på en national infrastruktur og nye roller og ydelser i bibliotekerne. Det handler i høj grad om mere klart at tage konsekvenserne af en ny brugeradfærd. Brugernes adfærd ændrer sig i vidensamfundet Statistiske ændringer i benyttelsen af en række bibliotekstilbud peger mod et dilemma mellem de traditionelle og de virtuelle ydelser. Her er det især tydeligt, at fremtidens biblioteksbrugeres, det vil sige børnenes, benyttelse af biblioteket er stærkt faldende. Fra 1998 til 2004 har for eksempel den gruppe børn, der er meget flittige biblioteksbrugere, reduceret deres besøg med omkring 50 %. Statistikken viser til gengæld, at børn bruger mere tid på computerspil og internettet. Omvendt er der en voldsom stigning i uddannelsessøgendes benyttelse af bibliotekernes elektroniske tidsskrifter. På de 17 største danske universitets- og forskningsbiblioteker er stigningen af lån af e-ressourcer på få år steget fra 0 til at udgøre mere end 2/3 af alle lån. Generelt falder benyttelsen af fastformsmedier i alle bibliotekstyper. Det er især bøger, der rammes af dette fald. Til gengæld stiger benyttelsen af forskningsbibliotekerne markant i disse år, for de elektroniske tidsskrifter er blevet uundværlige for forskning og undervisning, og dem har bibliotekerne reelt monopol på. Folkebibliotekerne har ikke et tilsvarende monopolprodukt, men har i de seneste år gjort en imponerende indsats for at etablere netbiblioteker og tilbyder f.eks. lån af musikfiler hjemmefra. Et dilemma i folkebibliotekerne er, at det mest efterspurgte produkt stadig er bøger, men efterspørgslen falder samtidig med, at der ikke er helt overbevisende gennemslag for netbibliotekerne. Kun bibliotek.dk har et markant og klart gennemslag hos brugerne. Disse tendenser bekræfter de senere års opfattelse af, at det enkelte biblioteks samling reduceres til at blive en delmængde af den information, brugerne efterspørger. Blandt andet den internationale biblioteksorganisation OCLC bekræfter denne tendens og peger på nødvendigheden af, at biblioteksservice i højere grad tager udgangspunkt i brugerens behov end i samlingen. Meget få biblioteker har prioriteret dette ændrede fokus. Bibliotekernes rolle i det nye samfund 9

12 Hvordan skal bibliotekerne definere deres rolle i denne situation? Vi befinder os tydeligvis i en samfundsmæssig transformationsproces. Hvordan skal bibliotekerne agere her mellem gamle og nye scenarier? Biblioteksstyrelsens svar er klart: Vi må definere nye visioner og scenarier, der tager mere offensivt højde for de forandringer, vi samler under betegnelsen globalisering. Ud fra disse må vi udvikle strategier, og derfra må der etableres handlingsplaner. For så vidt i hvert eneste bibliotek. Bibliotekernes mission er den samme som altid. Hvis vi strammer definitionen under indtryk af internettets pres, kan den lyde sådan her: Bibliotekets mission er at skabe lettest mulig adgang til kvalitetsinformation og gode betingelser for at udnytte informationen. Visionen for denne opgave må til gengæld være mere aktuel og placere sig i forhold til centrale strategier for vores samfund: Bibliotekets vision kan derfor i forlængelse af de nyeste strategier for Danmarks udvikling defineres som: At bidrage til at give dansk forskning og undervisning verdensklasse At understøtte livslang læring og innovation på alle niveauer At styrke det demokratiske velfærdssamfunds sammenhængskraft. Dette kan realiseres ved at integrere adgangen til værdi-skabende information i borgernes daglige livs- og arbejdssituation og støtte til at udnytte denne information til viden. Strategien Biblioteksstyrelsens strategi Fra information til viden rummer dels en analyse af situationen, dels en række (23) indsatsområder og konkrete forslag, der skal følges op med handlingsplaner både nationalt og lokalt. Mange af disse forslag har back-office og teknisk karakter, og det lokale strategiarbejde overlades til de lokale biblioteker. Strategien er først og fremmest den statslige styrelses rammestrategi. Et skelet, hvor bibliotekerne skal levere kød og blod. Men grundlæggende i strategiens tænkning er, at hvis vi i bibliotekerne skal have gennemslagskraft, må vi løse udfordringerne i størst muligt fællesskab. Det enkelte bibliotek kan ikke stå op mod Google. Vi skal have en sammenhængende informationsstruktur for alle biblioteker, vi skal standardisere platformen for levering af licensbelagt digitalt materiale, hvad enten det er e-bøger, e-journals, musikfiler eller film. Vi skal i fællesskab udvikle de koncepter for virtuelle tjenester i bibliotekerne, der skal slå igennem og løfte sig fra små enkeltstående projekter til services i drift. Services som borgerne kender, værdsætter og bruger. 10 Biblioteksårbog 2005

13 Vi skal tænke i ét brand biblioteket. I Danmark kunne det ske ved endnu tydeligere at gå efter bibliotek.dk som den samlende nationale biblioteksportal for digitale ydelser. Vi skal også sikre samspil mellem det virtuelle bibliotek og det øvrige netudbud, f.eks. ved at integrere vores katalogdata i Google. Og de enkelte biblioteker skal i forhold til informationsleverancer i højere grad se sig selv som serviceindgange til et sammenhængende, nationalt bibliotekssystem end som selvstændige institutioner. Vi skal markedsføre mere offensivt, og vi skal vigtigst af alt systematisk udvikle nye kompetencer i bibliotekarprofessionen og udnytte andre professioners kompetencer i bibliotekssammenhæng. Vi skal udvikle kompetencer, der for eksempel gør det muligt for bibliotekaren at skabe sammenhængende programmer for livslang læring og agere som personlig rådgiver på webben. Biblioteksstyrelsens strategi blev præsenteret på Biblioteksledermødet i november 2005 og på en række åbne møder. I 2006 udmøntes strategien i en national handlingsplan og en offensiv for opfølgning lokalt. Bibliotekernes rolle i det nye samfund 11

14 Michael Cotta-Schønberg og Inge-Berete Moltke Sammenlægningen af KB og DNLB Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek (DNLB) og Det Kongelige Bibliotek (KB) blev pr. 1. oktober sammenlagt under navnet Det Kongelige Bibliotek, Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek. Det skete for at skabe ét fælles bibliotek, der skulle styrke og samordne biblioteksbetjeningen af Københavns Universitet. Ledelse og opgaver Den nye organisation ledes af en direktion bestående af direktøren og to vicedirektører for henholdsvis nationalbiblioteket og universitetsbiblioteket. Vicedirektøren for Universitetsbiblioteket er også dets chef og deltager på den måde i direktionens overordnede prioritering af de interne serviceopgaver og IKT-funktioner, 1 der er tillagt institutionens fællesområde, som indirekte eller direkte medfinansieres af universitetsbibliotekets bevilling. Biblioteksbetjeningen af Københavns Universitet skal ske ud fra et helhedssyn, og ydelserne skal være i overensstemmelse med universitetets udvikling og behov det har været Kulturministeriets ønske med sammenlægningen. Københavns Universitet får nu én bibliotekssamarbejdspartner i stedet for to med de muligheder, det giver for at styrke dialogen, afpasse bibliotekets ydelser til de udfordringer universitetet står overfor, og på den måde blive bedre i stand til at løse den fremtidige universitetsbiblioteksopgave, som er at understøtte uddannelse og forskning på Københavns Universitet. Michael Cotta-Schønberg tiltrådte som chef for Københavns Universitetsbibliotek 1. oktober, dermed blev den egentlige sammenlægning sat i gang, sådan at det nye bibliotek kunne være på plads og i gang pr. 1. januar Målsætning og strategi Et af de første resultater af fusionen har været formuleringen af en ny målsætning, strategi og struktur for universitetsbiblioteket Universitetet i centrum. Som nogle af de første fusionsrelaterede opgaver, der skal løses, er den organisatoriske sammenlægning af de to bibliotekers universitetsbiblioteksområder i en fælles organisation, fastlæggelse af den fremtidige struktur, der bedst kan understøtte den faglige fokusering mod universitetet, og formulering af en handlingsplan for 2006 på grundlag af den fusionsaftale, som er indgået med Kulturministeriet. Københavns Universitet er i fokus for den kommende udvikling af universitetsbiblioteket, og det er bibliotekets vision at bidrage til et attraktivt forsknings- og studiemiljø på Københavns Universitet, der kan tiltrække både danske og udenlandske forskere og studerende, og på den måde medvirke til at bevare, styrke og udvikle Københavns Universitets position. Biblioteket skal servicere universitetets primære brugergruppe, som er de studerende og deres lærere, med faglig og videnskabelig biblioteksservice 12 Biblioteksårbog 2005

15 til brug for forskning og undervisning. Det faglige fokus skal understøttes her og nu ved etablering af fakultetsbiblioteker, som i 2006 skal udvikle nye samarbejdsformer med fakulteterne og deres institutter, og der skal ske en udbygning af kontakten til og koordineringen med institutbibliotekerne, for at kunne udbyde gode og moderne biblioteksydelser. Sammenlægningen af de to universitetsbiblioteker til ét fra den 1. januar 2006 havde allerede sidst på året 2005 haft en indflydelse på adgangen til de elektroniske ressourcer, idet begge bibliotekers licensaftaler i vid udstrækning er blevet forhandlet til at omfatte adgang for samtlige brugere på Københavns Universitets seks fakulteter. Udvidelsen opfylder et stort ønske fra især de institutter og enkeltpersoner, som arbejder inden for både det samfundsfaglige/humanistiske og det naturvidenskabelige/medicinske område. De har indtil nu kun haft (fjern)adgang til det ene biblioteks ressourcer. Udfordringer En af de store udfordringer for Københavns Universitetsbibliotek er at forbedre rettidig adgang til forsknings- og undervisningsrelevant trykt litteratur ved forbedret anvendelse af ressourcer og udnyttelse af den anskaffede litteratur. Universitetsbiblioteket må i et 10-årsperspektiv videreudvikle sine digitale biblioteksfunktioner ved at være leverandør af informationsressourcer og serviceydelser uafhængigt af tid og sted, fordi biblioteket vil fremstå mere digitalt end i dag og langt mindre synligt. Det digitale bibliotek udvikler sig hastigt, og universitetsbiblioteket vil blive mere elektronisk, ikke kun i form af langt flere elektroniske tidsskrifter, men også med store e-bogs samlinger. Fra mobiltelefoner og mini-pc er vil brugerne have direkte adgang til bibliotekets ressourcer; det vil heller ikke være synligt for de studerende, at det er biblioteket, der servicerer dem. Omstillingsprocessen fra trykt til elektronisk bibliotek er i fuld gang, og det vil kræve yderligere økonomiske ressourcer at følge med i det høje tempo. Der vil fortsat være efterspørgsel på trykte bøger, men omfanget er usikkert. En anden af bibliotekets udfordringer vil være at imødekomme interessen for biblioteket som læringsrum. De studerende vil komme til universitetet for at få undervisning, for at indgå i studiegrupper og deltage i sociale sammenhænge, og de vil også fortsat komme på biblioteket for at læse. Det bliver bibliotekets opgave at indrette nogle veludstyrede læringsrum med æstetisk design, indrettet efter de studerendes egen kultur og med lange åbningstider på læsesalene. Biblioteket skal være det sted, hvor de studerende kan modtage en direkte og faglig kompetent vejledning, og det må sikre, at brugernes kompetencer matcher serviceud- Bibliotekernes rolle i det nye samfund 13

16 buddet ved at udvikle brugernes informationskompetence som en faglig relevant og integreret del af uddannelsesforløbet. Biblioteket har en supportmission i forhold til at rådgive og undervise brugere i overensstemmelse med deres behov og i relation til deres studier. Derfor er der en udfordring for bibliotekets ansatte i forhold til deres kompetencer med udvikling og ændring af arbejdsformer og -indhold, for at sikre tidssvarende opgaveløsninger. I fremtidens universitetsbibliotek vil der være et stærkt behov for medarbejdere med kombinationsuddannelser på højt plan, det kunne f.eks. være bachelorer med it-overbygning eller en faglig uddannelse med en bibliotekaroverbygning. Samarbejde Biblioteket er kun et af de mange knudepunkter i det internationale informationsnetværk og kun et af brugernes mange komponenter i deres personlige informationsnetværk, og universitetsbiblioteket har derfor også mange samarbejdspartnere. For at sikre, at universitetet får det største udbytte af bibliotekets samarbejdsrelationer, vil det derfor satse på fokuseret udvikling af samarbejde og strategiske alliancer med andre institutioner og parter, som kan fremme adgangen til informationsressourcer og styrke biblioteksbetjeningen af de fælles brugere. 1 Rektorkollegiets Projekt Digital forvaltning 14 Biblioteksårbog 2005

17 Hanne Marie Kværndrup DEFF og bibliotekernes rolle i det nye samfund Samarbejdet med Undervisningsministeriet Det er vigtigt at kunne dele og sprede viden. Men det er også vigtigt at bevare dynamikken i uddannelsesinstitutionerne. Institutionerne må aldrig blive fastlåste i deres uddannelsestilbud. De skal kunne følge med udviklingen og tilpasse sig nye krav fra arbejdsmarkedet og samfundet... Fag- og forskningsbiblioteket skal afspejle brugernes behov, og I (bibliotekerne) skal være med til at opfylde de forventninger, vidensamfundets lærere, studerende og andre har til jeres uddannelsesbiblioteker dannede rammen om et spændende og frugtbart samarbejde mellem DEFF og Undervisningsministeriet (UVM), som tog sin begyndelse i 2004 med genoptagelsen af uddannelsesbibliotekerne i DEFF-samarbejdet. Den 18. april afholdt DEFF et lanceringsseminar, hvor netop dette resultat blev fejret, og det nye navn, Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, blev præsenteret. Ved denne lejlighed satte Undervisningsminister Bertel Haarder fokus på den fremtidige rolle som bibliotekerne har i det nye samfund, ved i sin tale at understrege flere yderst væsentlige udfordringer som uddannelsesinstitutionerne netop nu står overfor. Disse udfordringer har Globaliseringsrådet i 2005 bl.a. udmøntet i målsætninger for Danmarks uddannelsesprofil om, at 50 % af en ungdomsårgang skal have en lang eller mellemlang uddannelse. Hermed stilles der store krav til uddannelsessektoren om: KVU- og MVU-uddannelser med høj kvalitet og relevans Stærke, flerfaglige højskoler for videregående uddannelser Undervisningen baseret på den nyeste viden Samarbejdsprogram om brugerdreven innovation Forskningsprogram med henblik på at udvikle viden af relevans for uddannelse og formidlingsopgaver for de kommende højskoler for videregående uddannelse Forskningsprogram i fagdidaktik Uafhængigt akkrediteringsorgan. Undervisningsministeriet ser gentilslutningen til DEFF som et led i Ministeriets strategi for at sikre et godt videngrundlag for de videregående uddannelser der retter sig mod en profession. Skal Danmark have uddannelser i verdensklasse, er det nødvendigt med stærke uddannelsesinstitutioner. Det vil også sige institutioner med en tidssvarende biblioteksbetjening. Samarbejdet med DEFF giver gennem det digitale uddannelsesbibliotek en sammenhængende og ensartet informationsadgang på tværs af ressortområder og uddannelsesretning adgang til viden, hvor der på forhånd er foretaget Bibliotekernes rolle i det nye samfund 15

18 en faglig kvalitetssikring. Med ønsket om at overgå fra navnet Centre for Higher Education til University College følger nye krav til kvalitet, og det betyder særlige krav til CVUernes elektroniske ressourcer. Undervisningsminister Bertel Haarder ser DEFF som et vigtigt element i CVUernes overgang til University College 2. Derfor indgår samarbejdet med DEFF som et akkrediteringskriterium. Akkreditering og evaluering skal ikke bare opfattes som prøver og tests, men også som mulighed for at udvikle biblioteksfaglighed til gavn for kvaliteten af institutionens uddannelser. Formulering af mål for uddannelses- og biblioteksaktiviteter er en vigtig forudsætning for kvalitetsog evalueringsarbejdet, uanset om det bruges som dokumentation eller som udviklingsværktøj. Biblioteksstyrelsen og DEFF ønsker fremover at indgå samarbejde med Undervisningsministeriet om akkrediterings-kriterier for informationsinfrastruktur og biblioteksfaglige mål. Biblioteksstyrelsen skriver i strateginotatet Fra information til viden, november , om bibliotekernes nye roller, udviklingen af en fælles infrastruktur i det samarbejdende bibliotekssystem og bibliotekets rolle: Biblioteket ses i højere grad som en service eller en kompetence end som et fysisk sted eller en portal, og udgangspunktet vil i høj grad være hos den personlige eller institutionelle bruger. På CVU-området er der nu et markant behov for omstrukturering af den eksisterende biblioteksbetjening. Fremtidens digitale uddannelsesbibliotek bør være en fuldt integreret del såvel i det fysiske læringsrum som i det virtuelle læringsrum. Det kræver optimalt samspil mellem informationsadgang og videncentrene. Det vil sige fuld integration af de elektroniske informationsservices i læringsmiljøet i form af sømløs adgang til de digitale undervisningsmaterialer og uddannelsestjenester. Etablering af videncentre og synliggørelse af uddannelsesinstitutionernes videnproduktion fordrer tekniske og servicemæssige løsninger, som kombinerer biblioteksfunktioner med læringsmiljø. Mange CVUer står netop overfor at skulle anskaffe nye tekniske løsninger til fuldteksthåndtering, styring og formidling af videnproduktionen. På den baggrund er der et klart behov for koordinering omkring tekniske løsninger, fælles standarder og biblioteksfaglige metoder med de øvrige forskningsbiblioteker og universiteter, hvor denne udvikling er i gang. Det fremtidig DEFF-samarbejde omfatter fire store udfordringer: Driftsfællesskaber i en national informationsinfrastruktur Adgangsstyring Informationskompetence Dansk digitalt indhold. 16 Biblioteksårbog 2005

19 Den øgede adgang til det globale informationsnetværk og store videnproduktion kræver samtidig udvikling af informationskompetencer på alle niveauer inden for uddannelser og fagområder. Evnen til at kunne identificere informationsbehov, søge information, vurdere den og anvende den i fortsat videnudvikling, er en væsentlig konkurrencefaktor. Evnen til at lære at lære er nøglen til livslang læring i et globalt samfund. Fremtidens uddannelsesbibliotek skal i højere grad være en integreret del af undervisningsforløbene på uddannelsesinstitutionerne. Der er fremover et stort behov for kvalitetssikring i informationsforsyningen af uddannelserne, hvor Google nok er et meget brugt værktøj, men jo ikke kan erstatte en god og tidssvarende biblioteksbetjening. Vi hører ofte at biblioteker (og bibliotekarer) udvælger, organiserer, genfinder og formidler information og viden. Det er sandt. Men det er aktiviteter, ikke bibliotekets mission, (...) det afgørende spørgsmål er: Med hvilket formål? Vi gør ikke disse ting som mål i sig selv. Vi gør dem for at imødekomme et vigtigt og vedvarende behov i det samfund vi betjener. Kort sagt, vi gør det for at understøtte læring. 4 Årets resultater for DEFF og uddannelsesbibliotekerne: Licenssamarbejdet med 65 uddannelsesbiblioteker, som hver har mellem en og fire aftaler om tidsskriftspakker Tre Standardiseringskurser om danmarc2 og systemsamarbejde med ca. 100 deltagere Tilskud til 12 systemfællesskaber Råd & Vink om Databasefællesskaber Statistiksamarbejde gør uddannelsesbibliotekernes resultater mere synlige Strategisamarbejde mellem DEFF, Undervisningsministeriet og uddannelsesinstitutionerne og deres biblioteker, der sikrer sammenhæng, ressourcedeling og kompetenceudvikling. 1 Citat fra Bertel Haarders tale ved lanceringen af nyt samarbejde mellem DEFF og UVM Lorcan Dempsey, chefstrateg den amerikanske organisation Online Computer Library Center (OCLC) Bibliotekernes rolle i det nye samfund 17

20 Tove Schmidt Uddannelsesbibliotekerne med i DEFF Hør, hvor vi gungrer! sagde musen til elefanten, da de krydsede træbroen om uddannelsesbibliotekerne og DEFF. I 2004 genindtrådte Undervisningsministeriet (UVM) i medfinansieringen af DEFF, hvilket betød, at bibliotekerne på erhvervsuddannelserne, og de korte og mellemlange videregående uddannelser, kunne deltage i DEFF-samarbejdet bl.a. om licenser, systemsamarbejder og DEFF-projekterne. Det meste af 2004 gik med at få formalia og organisationen på plads mht. repræsentation, så man i dag kan sige, at Undervisningsministeriet og dets biblioteker nu er repræsenteret i såvel Koordinationsudvalget, DEFF-styregruppen og de enkelte programområder. Men hvad har det så betydet for UVMs biblioteker at være med i DEFF-samarbejdet? For helt at forstå det, er det vigtigt at huske på, at bibliotekernes samarbejde med DEFF tidsmæssigt falder sammen med en af de større uddannelsesreformer på netop dette område, nemlig dannelse af Centre for Videregående Uddannelser, CVUerne. Der blev skabt nye samarbejdsrelationer, nogle blev fusionerede, og andre nøjedes med at samarbejde i mere eller mindre løse konstruktioner. Det betød for bibliotekerne, at man stod overfor ofte at skulle lave tætte bibliotekssamarbejder på kryds og tværs, af såvel geografi, som uddannelsretninger og edb-platforme. Samtidig blev det stadig tydeligere, at CVU-bibliotekerne havde et alvorligt problem i forhold til at kunne levere elektroniske ydelser til såvel studerende som underviserne, tydeligst indenfor det pædagogiske område. Det var en opgave, man hverken økonomisk eller organisatorisk havde magtet at løfte ret mange steder. Det var derfor oplagt, at DEFF satsede på to områder: En tre-årig tilskudsordning til abonnement på udvalgte licenspakker, skræddersyet til de forskellige uddannelsesområder Projekttilskud til systemsamarbejder i de nye bibliotekssamarbejder. Der er ingen tvivl om, at licenstilskudsordningen har hjulpet mange over den første og værste hurdle i forhold til at tilbyde elektroniske ressourcer. Man har fået licenspakkerne i hus, og der bruges i øjeblikket mange ressourcer lokalt på at opkvalificere bibliotekets brugere, såvel underviserne som de studerende, så de elektroniske ressourcer bliver en naturlig del af enhver litteratursøgning. Men der skal lægges mange kræfter i dette område, hvis det skal blive et permanent tilbud til bibliotekernes brugere også efter tilskudsperiodens udløb. Prisstrukturen på elektroniske ressourcer og pakkernes indhold er stadig så langt fra ideel, så man kan stille spørgsmålstegn ved, om det på 18 Biblioteksårbog 2005

21 nuværende tidspunkt og under de økonomiske vilkår, uddannelsesbibliotekerne eksisterer på, er fagligt forsvarligt og muligt for alle biblioteker at stille det til rådighed for brugerne. Det er straks mere uproblematisk at kigge tilbage på de rigtig mange systemsamarbejder på UVM-området som DEFF har været med til at understøtte systemsamarbejder der har dannet grundlag for helt nye måder at samarbejde på, og ikke mindst nye måder at betjene bibliotekets brugere på. Jeg vil dog alligevel vove den påstand at DEFFs største succes i forhold til UVM-bibliotekerne ligger to helt andre steder: Som en konsekvens af de nye systemsamarbejder blev det tydeligt, at databasesamarbejderne forudsatte en langt større grad af standardisering, end virkeligheden havde produceret rundt omkring på de enkelte biblioteker. Som fritstående biblioteker var formater, standarder og danmarc2-formatet noget, man havde haft et kreativt og lokalt problemløsende forhold til, hvilket fungerer helt fint indtil den dag, man skal flette baser og poster sammen. Det blev hurtigt meget tydeligt i de nye datafællesskaber, DEFF greb problemet og arrangerede i samarbejde med DBC et kursus i danmarc2 og samspillet mellem DanBib og lokalbaser. Dette kursus blev så stor en succes, at det nu skal dubleres for tredje gang, og på den måde skabtes det UVM-folkelige gennembrud for DEFF. DEFF var pludselig konkret relevant med it-opgaveløsning og kompetenceudvikling uden stor projektorganisering og implementeringsproblemer. På data-standardiseringsområdet har disse kurser på grund af deres indhold og store udbredelse været det største faglige løft i mange år. Den anden store sidegevinst er den meget store fokus, der fra såvel UVMs, som fra Biblioteksstyrelsens side vises overfor disse biblioteker. DEFF har været anledningen til etablering af et formelt samarbejde, som har affødt en særdeles levende og lydhør kontakt mellem styrelserne og de UVM biblioteksrepræsentanter, der arbejder i såvel selve DEFF-organisationen som i andre faglige og organisatoriske sammenhænge. De undervisningsministerielle biblioteker bliver nu tænkt med som centrale strategiske aktører til lokal understøttelse af den uddannelsesmæssige og forskningsmæssige satsning. så musen gungrer lystigt derudad, vel vidende at elefanten også er der og træder tungere. Musens ben er korte, så der skal løbes meget hurtigt for at holde trit med elefanten, men på trods af forskellige perspektiver og forskellige fodspor går de på samme vej. Og hvis elefanterne i et øjebliks uopmærksomhed er lige ved at træde på musen, sørger mahoutterne 1 for at ingen kommer galt af sted. 1 Mahout: elefanttræner på indisk Bibliotekernes rolle i det nye samfund 19

22

23 Bibliotekssammenlægninger og biblioteksprofiler Som en følge af de besluttede kommunesammenlægninger må bibliotekerne omstrukturere sig i forhold til nye kommunegrænser og befolkningsgrundlag. I alt bliver 239 kommuner berørt af sammenlægningerne, og næsten lige så mange bibliotekssystemer skal indgå i nye sammenhænge. Fusionsprocessen kan gribes forskelligt an, som det også fremgår af de følgende sider. Samlet set er folkebibliotekerne midt i en omfattende forandringsproces der, vellykket gennemført, vil give løft i retning af en bedre biblioteksbetjening til borgerne. 21

24 22 Biblioteksårbog 2005

25 Jonna Holmgaard Larsen Det nye Danmarks folkebiblioteker At gå fra 224 til 98 bibliotekskommuner byder på en af de største udfordringer i dansk folkebibliotekshistorie. I 2005 gik bibliotekerne for alvor i gang med omstillingen til det nye Danmark. De mange kommunesammenlægninger har meget stor betydning for folkebibliotekerne, da kommunesammenlægningerne også betyder sammenlægning af kommunernes biblioteksvæsener. De fleste biblioteker i landet er derfor berørt af reformen og har indledt en fusionsproces med en eller flere andre kommuner. Biblioteksstyrelsen har op til sammenlægningsprocessen opfordret bibliotekerne til at benytte anledningen til at tænke nyt og se reformen som en enestående mulighed for at give borgerne i Danmark en bedre biblioteksbetjening. Den centrale tænkning i hele reformarbejdet har været sikring af bæredygtighed i kommunerne. Samtidig går det budskab igen, at der ikke skal forventes flere penge. En række biblioteker har oven i købet haft et besparelseskrav som udgangspunkt for at gå i gang med fusionsprocessen. Men hvis rationalet kun er økonomisk, så er det en sørgelig affære, synspunktet er fremsat af professor Ole Fogh Kirkeby fra Handelshøjskolen i København ved Biblioteksskolens temadag Biblioteksdrift i nye rammer. Der skulle gerne opnås både økonomisk og faglig bæredygtighed og dermed biblioteker, der kan opfylde befolkningens behov for et tidssvarende bibliotekstilbud. Et andet nøgleord i reformarbejdet er sammenhængskraft. Hvordan får borgerne i de sammenlagte kommuner en følelse af fællesskab, af fælles identitet? Her er der i mange forbindelser peget på, at biblioteket som kulturbærer, og som formidler af offentlig information, kan være en god ressource for kommunerne at trække på i processen. Folkebibliotekerne har på den måde fået en dobbelt opgave i reformprocessen. De skal på en gang bidrage i processen med skabelsen af et kulturelt fællesskab i den ny kommune, og de skal finde deres egne ben med definitionen af det fremtidige bibliotekstilbud. Dertil kommer alle de mere praktiske og organisatoriske spørgsmål med at få it-løsningerne koblet sammen, med at få tegnet en ny struktur, få ledelse og organisation på plads m.m. Støtte fra Biblioteksstyrelsen Biblioteksstyrelsen har støttet bibliotekernes sammenlægningsproces med generel rådgivning og med udgivelsen af Det nye Danmarks folkebibliotek. 1 Derudover er der givet tilskud fra Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje i to omgange, dels ved en ekstraordinær ansøgningsrunde 1. juni og dels ved den ordinære ansøgningsfrist 1. november. I alt er der givet et tilskud på 7,5 mio. kr. Bibliotekssammenlægninger og biblioteksprofiler 23

26 I tildelingskriterierne for tilskud til udviklingsprojekter i forbindelse med kommunesammenlægningen har Biblioteksstyrelsen taget udgangspunkt i, at fusionsprocessen er en chance for at tænke nyt, og at formålet er at give borgerne en bedre biblioteksbetjening. De 42 projekter, der har modtaget tilskud, falder i to hovedgrupper: En type, der fortrinsvis skal bringe bibliotekerne og personalet igennem processen, formulere fælles mål og beskrive en biblioteksstruktur i den nye kommune. En anden type projekter sigter mod at afprøve nye typer af ydelser og betjeningsformer. Bibliotekerne i fusionsprocessen Et blik rundt i landskabet af sammenlægningsprocesser afslører, at der er stor forskel på i hvilken takt, bibliotekerne har fået lov til at komme til fadet i den kommunale proces. Samtidig ses det, at bibliotekernes lange tradition for samarbejde er en styrke i bibliotekernes fusionsprocesser. Bibliotekerne er mange steder det gode eksempel på en vellykket proces. Muligheden for at bryde op og indgå i et nyt og større fællesskab giver mange steder personalet ny energi og stor lyst til at skabe fremtidens bibliotek. De politiske betingelser for at forme den nye kommunes bibliotek er naturligvis forskellige fra kommune til kommune. Der kan dog spores nogle tendenser. Som reaktion på strukturreformen, der er udtryk for en centraliseringsproces, opstår der i mange lokalsamfund en modbevægelse, der holder fast i, at der skal være offentlige servicefunktioner i de små samfund. Her er biblioteket ofte svaret. Det kan være alene eller typisk i samarbejde med skolen som kombibibliotek, i nogle tilfælde også kombineret med en borgerservicefunktion. Kombibiblioteker er et udbredt politisk ønske og kan være en god måde at sikre et kultur- og læringssrum i lokalsamfundet. Det er imidlertid, trods arbejde med at udvikle formen, en vanskelig proces at skabe en fornuftig sammenhæng mellem skole og bibliotek. Det gode kombibibliotek har kun en chance, når formålet er at give borgerne et godt bibliotekstilbud frem for alene at spare penge. I nogle kommuner har biblioteket fået ansvaret for, i samarbejde med den kommunale forvaltning, at stå for en borgerservicefunktion i den ny kommunes lokalsamfund. Funktionen placeres i biblioteket eller i de tidligere rådhusbygninger. Modsat biblioteksverdenens forventninger er det fortrinsvis lykkedes i nogle større kommuner som Århus og Vejle. 24 Biblioteksårbog 2005

27 Interessen for biblioteksbetjening i de små samfund er umiddelbart positiv og giver god mening med tanke på bibliotekets rolle som kultur- og læringsinstitution i forhold til visionen om et vidensamfund. Bibliotekerne har en stor udfordring i at imødekomme kravene fra regeringens ambition om Danmark som et konkurrencedygtigt vidensamfund. Krav, der dels består i at understøtte befolkningens livslange læringsforløb, og dels understøtte kulturen som en afgørende faktor i forhold til kreativitet og innovation. Interessen for det lille samfunds bibliotek indebærer imidlertid også en risiko for en fastholdelse af en for stor spredning af tilbudet i form af traditionelle filialer, som modvirker strukturreformens intension med hensyn til at opnå bæredygtighed. Der er derfor brug for at forny betjeningsformerne. Mange af fusionsprojekterne indeholder da også forsøg med nye former: Kombibiblioteker og borgerservice er nogle af dem, men også profilering af lokalbiblioteker, f.eks. tematiserede eller rettede mod afgrænsede målgrupper. Det ser desuden ud til, at bogbussen får en renæssance. Ikke mindst er inddragelse af ny teknologi med øje for befolkningens nye medievaner en helt nødvendig nytænkning. Eksempler på nye former for biblioteksbetjening fra Hjørring, Guldborgsund og Ny Horsens kommuner beskrives i selvstændige artikler. 1 Det nye Danmarks folkebibliotek. Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 8. Biblioteksstyrelsen Bibliotekssammenlægninger og biblioteksprofiler 25

28 Børge Søndergård Fremad sammen i Ny Hjørring Kommune Ny Hjørring Kommune vil fra 1. januar 2007 bestå af de fire kommuner Løkken-Vrå, Sindal, Hirtshals og Hjørring. Kommunen vil få godt indbyggere den bliver altså en af de store og vil arealmæssigt være landets niende største. På biblioteksområdet skal der ligeledes sammenkøres fire biblioteksvæsener, dog har Hjørring og Løkken-Vrå en betjeningsoverenskomst. Sådan gik vi i gang Allerede i efteråret 2004 mødtes de fire biblioteksledere for at drøfte den mest optimale måde at klare sammenlægningen på. Det var dem magtpåliggende at gennemføre en struktureret, fokuseret og professionel sammenlægning, og meget hurtigt blev de enige om at prioritere økonomiske ressourcer til at aflønne en halvtids sammenlægningskonsulent for årene en løsning Ny Hjørring vist er ene om i det danske bibliotekslandskab. Valget faldt på tidligere stadsbibliotekar i Horsens, Børge Søndergård, som begyndte sit arbejde 4. januar Selve projektet døbte vi Fremad sammen. Dimensioner i en sammenlægning Allerede på et indledende møde mellem lederne og sammenlægningskonsulenten fik man styr på de dimensioner, en sammenlægning rummede: Personale-, ledelses-, organisations-, teknologisk-, værktøjs-, tilbuds- og betjenings-, informations- og kommunikations- samt ressourcedimensionen. Vi blev også nemt enige om, at vi ikke ville lægge ud med alt det praktiske, men med det bløde. Det vigtigste indsatsområde har derfor været at få afdækket de varierede kulturer, som findes på de forskellige arbejdspladser og afdelinger. Formålet har været gennem en struktureret værdi- og kulturafdækning at få synliggjort værdierne, drøftet dem og sammen finde frem til nye fælles værdier. Så tidligt som 12. januar afholdt vi det første fælles personalemøde som et aftenmøde, hvor vi spiste sammen, og hvor sammenlægningskonsulenten holdt et oplæg om udfordringer, forandringer, fusioner og udviklingstendenser i biblioteksverdenen. Styregruppe, hjemmeside og nyhedsbreve Fra begyndelsen blev der etableret en styregruppe med ledelsesrepræsentanter for de fire kommuner samt en medarbejderrepræsentant. Styregruppen mødes hver måned. Sammenlægningskonsulenten etablerede en hjemmeside 1 for projektet og udsender hyppige nyhedsbreve. Begge dele er med til at sikre, at medarbejderne er maksimalt orienterede om processen, og tiltaget er allerede nu med til at binde den nye organisation sammen. 26 Biblioteksårbog 2005

29 Personaletemadage, styregruppeseminar og harmoniseringsgrupper Med tilskud fra Biblioteksstyrelsen har det været muligt at afholde tre personaletemadage. Den første var den føromtalte om værdiafdækning, en festlig dag, hvor vi fik lært hinanden at kende og fik grinet sammen for første gang. Den anden var udformet som et fremtidsværksted, hvor medarbejderne arbejdede med bekymringer, drømme og ønsker til det kommende bibliotekstilbud, biblioteksstruktur, organisation og ledelse. Den tredje blev afholdt i marts Til denne dag forelå der et udkast til en egentlig biblioteksplan for med bl.a. forslag til ny mission, vision, strategiske indsatsområder, værdier og værdibaseret ledelse, biblioteksstruktur og betjeningstilbud samt ikke mindst et forslag til ny organisations- og ledelsesstruktur. For at nå hertil har der blandt andet været nedsat en del harmoniseringsgrupper med repræsentanter på tværs af bibliotekerne, som har taget sig af de konkrete problemer, men vi har også nedsat mere tænketanksagtige grupper, som f.eks. en workshop om formidling, en unge-medarbejder-gruppe m.m. Meget hurtigt og i fuld enighed valgte man i styregruppen et nyt fælles biblioteksedbsystem. Valget faldt på Axiell og en driftsafviklingsløsning fra Det Nordjyske Landsbibliotek. Systemet bliver sat i værk fra sommeren 2006 altså inden den egentlige sammenlægning. Det betyder, at vi allerede fra det tidspunkt er én enhed, når det gælder reglement, takster og kørselsordning. Det har været meget vigtigt at gribe sammenlægningen ledelsesprofessionelt an. Derfor afholdt styregruppen et halvandet dags seminar, som udelukkende omhandlede strategisk planlægning. Her udarbejdede styregruppen en omverdens- og interessentanalyse, kompetence- og ydelsesanalyse. Der blev set på porteføljer, kvalitetsmodeller og SWOT. Styregruppen diskuterede udkast til ny mission, vision og strategiske indsatsområder. Ekstern kontakt Ny Hjørring bibliotekernes måde at angribe sammenlægningsprocessen på har medført stor interesse fra vores omverden ikke mindst fra bibliotekskredse. Sammenlægningsprojektet har været omtalt i Danmarks Biblioteker, Bibliotekspressen og Nyt fra DBC samt i den lokale presse, har ført til flere oplæg på konferencer, ligesom man har bistået andre sammenlægningsprojekter primært i Jylland. Der er skabt god kontakt til bl.a. personale- og udviklingskonsulenter i Hjørring Kommune. I det hele taget fornemmes der i den øvrige kommunale organisation en vis benovelse over den måde, bibliotekerne har grebet sammenlægningen an på. Bibliotekssammenlægninger og biblioteksprofiler 27

30 Kontakten til sammenlægningsprojektet generelt i Ny Hjørring Kommune har derimod (meget mod vores vilje) været meget lille. Det mærkes tydeligt, at biblioteket befinder sig langt uden for planlæggernes synsfelt. Så meget desto mere tilfredsstillende har det været at se, at de indstillinger, vi er kommet med, er blevet fulgt fra ord til andet. Det fortæller noget om, at hvis man angriber sammenlægningen proaktivt og professionelt samt hele tiden sørger for at være to hestehoveder foran den øvrige proces så bliver man svær at afvise. FREMAD SAMMEN Tro på fremtiden Der er en udpræget opfattelse blandt ansatte og ledere på bibliotekerne i Ny Hjørring at vi takket være den gode sammenlægningsproces vil stå med et stærkere, bedre og mere organisatorisk professionelt biblioteksvæsen i 2007 til glæde for brugerne, politikerne og de ansatte Biblioteksårbog 2005

31 Carsten Flink Snehvide og de syv små biblioteker Ideen var snublende nærliggende: Ét stort hovedbibliotek og syv mindre lokalbiblioteker sådan bliver strukturen i den nye Guldborgsund Kommune det måtte næsten give associationer til Snehvide og de syv berømte dværge. Derfor er bibliotekerne i den nye storkommune begyndt et formidlingsprojekt med tilskud fra Biblioteksstyrelsen, hvor Nykøbing Falster Centralbibliotek bliver Snehvide, og lokalbibliotekerne på Falster og Østlolland får hver deres dværg-profil. Hvert lokalbibliotek skal være formidlingscenter for deres eget fagområde og agere udadvendt og nyskabende i forhold hertil over for borgerne. Desuden vil bibliotekerne invitere til samarbejde med andre kulturformidlende aktører skoler, museer, foreningsliv etc. Forskellige profiler Med gode danske kroner i lommen og en potent storkommune i horisonten, var det bare om at komme ud af starthullerne for de syv små biblioteker, der med kommunesammenlægningen bliver lokalbiblioteker under Nykøbing Falster Centralbibliotek. Pengene og den lune medvind kunne bruges til at skabe og udfylde rammerne i Snehvide-projektet, hvor de syv lokalbiblioteker får hver deres profil. Syv biblioteker, der naturligvis har en basissamling, den grundlæggende biblioteksformidling etc. men derudover hver har deres eget særkende. En egenskab/formidlingsprofil som man er særlig god til, som man kan profilere sig på i kulturtilbudsvrimlen, og som kan give det enkelte lokalbibliotek et ansigt. Profilen kan være af både fysisk, materiel art og af offensiv/formidlingsmæssig/ud-af-huset karakter. Sidstnævnte giver basis for samarbejde på tværs med andre aktører på den kulturformidlende bane. De syv små dværge Med inspiration fra den græske mytologis muser, Howard Gardners mange intelligenser samt lokalbibliotekernes eksisterende kompetencer, delte vi så at sige omverdensforståelsen op i syv bunker og opstillede herudfra en række profiler, som hvert lokalbibliotek fik som undertitel til at videreudvikle sig på. Med syv betjeningssteder: Stubbekøbing, Nørre Alslev, Gedser, Væggerløse, Sakskøbing, Nysted og bogbussen samt et hovedbibliotek, Nykøbing Falster, passer antallet og konceptet med Grimms eventyr Snehvide og de syv små dværge. På den måde har projektet et let genkendeligt og iøjnefaldende billede at markedsføre profilerne på. Nykøbing Falster Centralbibliotek og kommende hovedbibliotek skal naturligvis være Snehvide. Hende, der har det hele, kan det hele og får prinsen og det halve kongerige til sidst. De syv små dværge har hver deres profil. Da projektet udover at være et formidlingsprojekt også er et samarbejdsprojekt, der skal danne basis for én organisation og en Bibliotekssammenlægninger og biblioteksprofiler 29

32 fælles korpsånd, var det naturligvis personalet på alle bibliotekerne, der bød ind på de forskellige profiler. Resultatet blev som angivet nedenfor, hvor der også er eksempler på planlagte/visionære aktiviteter og samarbejdspartnere: Sakskøbing Bibliotek Bibliotek for musikalsk formidling Aktiviteter: Koncerter, lydlaboratorium, stor musiksamling, gademusikanter. Partnerskaber: Musikskolen, lokale bands, Storstrøms Symfoniorkester m.fl. Væggerløse Bibliotek Formidlingscenter for sang, leg, drama og bevægelse Aktiviteter: Teater, musikalsk legestue, gymnastik- og karateopvisninger, sportsaktiviteter, pulsmåler, kondicykel, motionsrum. Partnerskaber: Egnsteatret, Musikskolen, gymnastik- og sportsforeninger og danseskolen. Nørre Alslev Bibliotek Formidlingscenter for fortællingen og den gode historie Aktiviteter: Opsøgende historiefortælling/oplæsning, omrejsende børnekulturformidler, formidlerkurser, læsekredse og -grupper, Opening the Book, 4. klasses-projekt, formidling i medierne etc. Partnerskaber: Amatørteatre, lokale formidlere, institutioner, skoler, Sfoer, skolebiblioteker, fritidsklubber, medier. Nysted Bibliotek Formidlingscenter for billeder, kunst og kreativitet Aktiviteter: Biblioteksgalleri på kornloftet, hobbyudstillinger og -værksteder, maleværksteder for børn, database over kunstnere/gallerier, åbne værksteder, sy-arrangementer, kunstudlån. Partnerskaber: Kunstforeningerne, gallerier, lokale kunstnere, billedskoler. Gedser Bibliotek Formidlingscenter for naturvidenskab Aktiviteter: Naturoplevelser, matematik/fysik-aktiviteter, eksperimentarium, arrangere ture, stjernekikkert, akvarium, sund levevis, økologi, vedvarende/konventionel energi, teknik. Partnerskaber: Jagt- og fiskeriforeninger, ornitologisk forening, spejdere, skakklub. 30 Biblioteksårbog 2005

33 Stubbekøbing Bibliotek Arkiv og formidlingscenter for rødder, kulturarv og historie Aktiviteter: Arkiv, lokalhistoriske udstillinger, historiske arrangementer, tids-/livslinie, hjemmeside om fortid/nutid, virtuelt Guldborgsund-leksikon. Partnerskaber: Arkiver, landbrugsorganisationer, lokalhistoriske foreninger, pensionistforeninger, museum, skoler. Konkret forankring: Et stærkt partnerskab mellem bibliotek og arkiv er med til at formidle den lokale identitet og styrke interesse og forståelse for lokalsamfundets rødder. Stubbekøbing Bibliotek er med det integrerede lokalhistoriske arkiv, sammen med købstadsatmosfæren og det lokale museum, et godt udgangspunkt og en kompetenceudviklende tovholder for et øget samarbejde mellem storkommunes lokalhistoriske medspillere. Bogbussen Værdi- og sprogformidling på hjul Aktiviteter: Sprog og leg-samling, billedbøger, forældreforedrag, sproglejr for talebørn, skrivekonkurrencer, film og teater. Partnerskaber: Kirken, politiske partiers lokalafdelinger, sprogkonsulent, institutioner, skoler, fritidsklubber. Konkret forankring: Foruden at køre i ordinær bogbusdrift vil det være oplagt også at lade bussen køre rundt til kommunens fritidsklubber og børneinstitutioner/ældreinstitutioner og låne sprogbærende materialer ud billedbøger, sprog og leg-materialer mv. Det er imidlertid ikke kun børn, der er målgruppe for profilen der skal i høj grad også fokuseres på værdi- og sprogformidling for voksne. Fælles for alle Alle betjeningsenhederne skal indeholde et folkebiblioteks traditionelle kerneområder som basis. Dertil lægges så to lag det ovenfor skitserede formidlingslag samt et niveau bestående af borgerservice/fritidsforvaltning, hvor der lægges op til at treenigheden kultur, biblioteker og fritid forankres lokalt i nærmiljøet. I den kommende storkommune vil det være af afgørende betydning for den enkelte borgers positive opfattelse af strukturomlægningen, at borgerservice på kultur-, fritids og biblioteksområdet kan imødekommes decentralt. Jo tættere på borgerne administrationen placeres, jo mere fleksibelt og smidigt kan borgerhenvendelser m.v. klares. Der skal derfor skabes en opfattelse af kulturel samhørighed og forankring i den lokale administration, og der skal lokalt samarbejdes direkte med foreningslivet, enkeltpersoner, brugerråd etc. Der ligger nye udfordringer for medarbejderne, som betyder, at de enkelte medarbejdere kompetenceudvikler sig på områder, som de ikke tidligere har arbejdet med. Bibliotekssammenlægninger og biblioteksprofiler 31