1. Projektet udføres som beskrevet i afsnittet projektbeskrivelse.

Transkript

1 Søren Andersen, Vejle Landevej 36, 7000 Fredericia Sags id.: 14/12543 Sagsbehandler: Kristiina Mardi KS: Nina Karner Tilladelse efter vandløbsloven, okkerloven og dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3, til vandløbsregulering på et engareal på matr.nr. 17c Erritsø By, Erritsø. Afgørelse Fredericia Kommune giver hermed dispensation fra naturbeskyttelsesloven og tilladelse efter vandløbsloven og okkerloven til sløjfning af nuværende forløb og etablering af nyt grøft samt ny sø (okkerbassin) på matr. 17c Erritsø By, Erritsø. Tilladelsen gives på følgende vilkår: 1. Projektet udføres som beskrevet i afsnittet projektbeskrivelse. 2. Fredericia Kommune skal som tilsynsmyndighed varsles 5 dage før anlægsstart, og besigtige anlægsarbejdet i det omfang kommunen skønner at det er nødvendigt. 3. Såfremt der under grøftens etablering graves i pyritholdige lag (hvor der er risiko for okkerudvaskning), skal vandløbets profil flyttes væk fra de okkerholdige lag eller vandløbets bundkote skal hæves, således at det sikres, at de okkerholdige lag ligger under vandløbets bund og dermed forbliver iltfrie. 4. Det opgravede materiale udplaneres uden for de naturbeskyttede områder eller køres bort. 5. Drænvandet plasker ud i området fra de to rørudløb opstrøms projektområdet. For at undgå sand-/materialevandring skal disse rørudløb sænkes til terræn i forbindelse med projektet. 6. Når okkerbassinet over tid er 50 % fyldt op med aflejret materiale eller udfældet okker, skal bassinet oprenses til oprindelige dimensioner. Opgravet okkerholdigt materiale skal bortskaffes og må ikke udplaneres på de naturbeskyttede områder. Natur & Miljø DK-7000 Fredericia Tlf / Kristiina.mardi@fredericia.dk

2 7. Lodsejer skal i de to første vintre (senest d. 31. januar) efter anlægsarbejdet få et akkrediteret laboratorium til at udtage to vandprøver i Erritsø Bæk henholdsvis ca. 50 m op- og nedstrøms grøftens udløb i vandløbet. Vandprøverne skal analyseres for opløst jern (ferrojern). Resultatet skal sendes til kommunen. 8. Der må ikke ske en forøgelse på 0,1 mg/l opløst jern (ferrojern) som følge af projektet. Samtidig må projektet ikke give anledning til et fald i faunaklassen op- og nedstrøms udledningspunktet i Erritsø Bæk. I fald at ovenstående vandprøver og/eller faunaprøver viser, at der er en negativ påvirkning af Erritsø Bæk/naturområdet er lodsejer forpligtiget til at justere projektet, herunder omlægge grøftens placering efter kommunens anvisning. 9. Vilkårene 1-8 tinglyses på ejendommen. Og alle udgifter til projektet, herunder anlægsudgifter, prøvetagning, tinglysning mv. afholdes af lodsejer. 10. Hvis der under gravearbejdet stødes på ting, der har arkæologisk interesse, skal arbejdet straks stoppes og museet skal kontaktes (tlf.: eller museerne@vejle.dk) Tilladelsens gyldighed Tilladelsen er gældende fra den dag, afgørelsen er modtaget, men den må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis afgørelsen påklages, må tilladelsen ikke udnyttes, med mindre Miljø- og Fødevareklagenævnet opretholder tilladelsen. Vi giver dig besked, hvis der kommer klager inden for klagefristen. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år. Kommunens vurdering Ved regulering af vandløb skal vandløbsmyndigheden vurdere projektet i forhold til vandafledning og miljømæssige forhold. Der er forbud mod at foretage ændringer i tilstanden af beskyttede naturarealer. Kommunen kan dog i særlige tilfælde give dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Naturforhold samt miljø- og afvandingsmæssige konsekvenser Engarealet omkring projektområdet blev besigtiget af kommunen i Arealet beskrives som højstaudetilgroet slugt, der i bunden er domineret af fugtigbundsarter som bl.a. Lysesiv, Lav Ranunkel, Sideskærm, Kærstar, Sumppadderok, Alm. Vand-Mynte, Baldrian sp, Tykbladet Ærenpris, Lodden-Dueurt, Stor Nælde, Alm. Mjødurt, Dueurt sp., Kål-Tidsel m.fl. I slugten er flere væld og et større område har været domineret af Kærstar. I den sydlige del af engen er der flere Top-Star tuer. Der findes kun få arter der er karakteristiske for naturtypen. På arealerne er kun fundet almindelige arter, ingen sjældne eller truede arter. Ved etablering af et grøfteprofil igennem lavningen forventes det, at der vil ske en afvanding af lavningen langs med grøfteforløbet svarende til grøftes bundkote. Det vurderes dog samtidig, at 2

3 afvandingen sandsynligvis kan være meget lokalt. Det skyldes, at der er lokaliseret en betydelig grundvandstilstrømning og vælddannelse i skræntfoden langs hele lavningen, hvor grundvandsstanden i dag står betydeligt højere end de laveste partier i lavningen. Det vurderes, at disse udstrømninger af grundvand fortsat vil opretholde en høj grundvandsstand i området uanfægtet af grøftens etablering. På de lokaliteter, hvor der er grundvandstilstrømning langs skræntfoden, er der lokaliseret naturmæssig værdifulde engområder, som ikke afvandingsmæssigt forventes negativt påvirket af projekttiltaget. Ved at flytte afvandingsgrøften for drænsystem 2 (markeret med 2 tal på kortbilag, se bilag) reduceres den fremtidige afvanding af et engområde, der i dag afvandes via system 2. Herved forventes det, at naturtilstanden i engområdet forbedres sammenlignet med i dag. Denne grundvandsstand forventes at kunne opretholdes uændret med det nye grøfteprofil igennem lavningen. Ved det foreslåede projekttiltag med etablering af et vandløbsprofil igennem lavningen sikres det, at kvælstofholdigt drænvand fra dyrkede markarealer fra drænsystem 1 og 2 føres videre nedstrøms med minimal næringsstofpåvirkning af de omkringliggende naturmæssigt værdifulde engområder på lokaliteten. Det vurderes, at det vil bidrage til at forbedre områdets samlede naturtilstand, at næringsstoffer fra oplandet føres nedstrøms via grøfteanlægget. Vurdering efter okkerloven For ændring af afvandingen i okkerpotentielle områder gælder okkerloven. Okkerlovens formål er at forebygge og begrænse okkergener i vandløb, søer eller i havet. Udgrøftning og dræning i afgrænsede områder med okkerklasse 1, 2 og 3 må ikke påbegyndes uden kommunens eller miljøministerens tilladelse. Der stilles vilkår om iværksættelse af okkerbegrænsende foranstaltninger ved realisering af regulering. Med etablering af et okkerbassin forventes det, at en eventuel mindre okkerudvaskning, der er forårsaget af den lokale grundvandssænkning langs den nye grøft, vil blive tilbageholdt og omsat i bassinet. Bassinet placeres i lavningen udenfor beskyttet natur, hvor der i dag evt. er placeret næringsrigt jordmaterialer. Kommunen vurderer, at der ved de helt store afstrømninger finder en betydelig fortynding sted. Såfremt der under vandløbets etablering stødes på pyritholdige lag med risiko for okkerudvaskning stilles vilkår om, at vandløbets profil flyttes eller bundkoten hæves så de okkerholdige lag forbliver iltfrie og ikke udvaskes. Der er stillet vilkår om, at efter anlægsperioden skal der udtages vandprøver i grøften nedstrøms og opstrøms projektområdet til vurdering af, om der sker en utilsigtet udvaskning af okker og opløst jern. 3

4 Det vurderes således, at projektet ikke vil påvirker den nuværende miljøtilstand i Erritsø Bæk negativt, og projektet er således foreneligt med miljømålsætningen i Erritsø Bæk, som grøften har udløb i. Samlet vurdering Fredericia Kommune vurderer samlet, at reguleringen tager behørigt hensyn til både vandafledningsinteresser, miljøhensyn og ikke påvirke engarealet negativt. Det vurderes derfor, at projektet vil være foreneligt med vandløbslovens formålsparagraf, jf. lovens 1, stk. 1 og 2. Partshøring Projektforslaget har været i 4 ugers offentlig høring i perioden 30. maj til 27. juni Der er ikke indkommet bemærkninger i høringsperioden. Klagevejledning Du kan klage over denne afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet. En klage skal indsendes inden 4 uger efter offentliggørelse via Klageportalen, som du finder via et link til på forsiden af Klageportalen ligger også på og Du logger på eller f.eks. med NEM-ID. Klagefristen er tirsdag den 8. august Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage, at klageren indbetaler et gebyr. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Se vejledningen om gebyrordningen på Du kan læse mere på Miljø- og Fødevareklagenævnet hjemmeside Lovgrundlag Vandløbsloven Kommunen har behandlet sagen efter 17 i Vandløbsloven (Lovbekendtgørelse nr. 127 af 26/01/2017), samt efter 5 i Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2016 om vandløbsregulering og restaurering m.v. Reglerne for klage fremgår af Vandløbslovens kapitel 16 samt Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2016 om vandløbsregulering og restaurering m.v. Naturbeskyttelsesloven Dispensationen gives efter 65, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 121 af 26/01/2017). Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne. 4

5 Regler for tilladelsens gyldighed fremgår af 66, stk. 2, i lov om naturbeskyttelse. Regler for klager fremgår af kapitel 12 i Lov om naturbeskyttelse. Okkerloven Efter okkerloven må udgrøftning og dræning inden for jordbrugserhvervet i udpegede okkerpotentielle arealer ikke påbegyndes uden godkendelse fra kommunen. Sagen er behandlet efter Bekendtgørelse af lov om okker (Okkerloven) (LBK nr af 10/12/2015). Anden lovgivning Efter museumslovens 27 skal jordarbejde standses, hvis der under arbejdet findes spor af fortidsminder, og fortidsmindet skal straks anmeldes til det lokale kulturhistoriske museum. Baggrund Formål med projektet Formålet med vandløbsreguleringen er at sænke grundvandsstanden på et engareal på matr.nr. 17c Erritsø By, Erritsø igennem en udgrøftning, og føre kvælstofholdigt drænvand uden om de naturbeskyttede arealer til Erritsø Bæk. Lokalitet Projektområdet er beliggende i lavning på ovennævnte matr. nr. og ejendom mellem Vejle Landevej og Mølleskovvej, jf. figur 1. Projektbeskrivelse Eksisterende forhold I dag har to dræn udløb oven på terræn i engen, hvorved der ledes kvælstofholdigt drænvand ud i det 3 beskyttede engareal. Det vurderes, at der er et ældre drænsystem, der har et forløb igennem engen. Drænet anses dog ikke længere for at være funktionsdygtigt og har dermed ikke længere en drænende effekt. I den nedre del af engen er drænet frigravet og der er registreret en åben grøft frem til skel imod naboejendommen, hvorfra vandet ledes videre til Erritsø Bæk. 5

6 Figur 1. Oversigtskort over arealet. Recipient Erritsø Bæk er et ca. 5,5 km langt, offentligt vandløb. Vandløbet begynder som et spildevandsteknisk anlæg og passerer tre regnvandsbassiner, løber som et åbent forløb gennem moseområde og bynært skov i en grøn kile gennem Fredericia by. Erritsø Bæk er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som beskyttet vandløb. Erritsø Bæk afvander i østlig retning og udmunder i Lillebælt umiddelbart syd for lystbådehavnen i Fredericia. Vandløbet er i vandområdeplan Lillebælt/Jylland målsat med god økologisk tilstand op til Yara Praxair (Røde Banke 120). Erritsø Bæk opfylder dog ikke miljømålsætningen. Der er stedvist fine fysiske forhold, men overordnet set er vandløbet præget af erosion, materialevandring og det er stedvist dybt nedskåret i terrænet. Det ansøgte projekt Ejeren Søren Andersen har indsendt et reguleringsprojekt til etablering af en åben grøft fra to eksisterende drænudløb og ca. 155 m nedstrøms. 6

7 Kommunen har i samarbejde med ansøger foretaget justeringer i projektet for at tilgodese hensynet til de naturinteresser, der er i området og samtidig begrænse risikoen for okkerudvaskning fra området, se bilag. Fra drænsystem 1 (ø 200 mm rørudløb) og ca. 155 m nedstrøms, hvor der i dag er etableret et åbent forløb, etableres et nyt grøfteprofil. Profilet etableres med en bundbredde på 50 cm og med en dybde, der varierer imellem cm, fra vandløbsbunden til det omkringliggende terræn. Profilet etableres med et slynget forløb, der falder naturligt ind i terrænet og placeres i lavningens lave partier, og samtidig tæt på skrænterne langs lavningens nordlige side. Det betyder, at vandløbet placeres længst væk fra de botaniske interesseområder (Top-Star tuer) på engen. Drænvandet, der ledes til lavningen fra drænsystem 2, føres i en åben grøft til ovennævnte nye vandløbsprofil. Grøften placeres således, at den ikke afvander engområdet, der er beliggende umiddelbart vest for drænudløbet. Grøften fra drænsystem 2 etableres som ved drænsystem 1 med en bundbredde på 0,5 m og med en dybde, der varierer imellem cm, fra vandløbsbunden til det omkringliggende terræn. Det eksisterende grøfteanlæg opfyldes med opgravet materiale fra det nye vandløbsprofil og resterende overskudsjord udplaneres udenfor naturarealet. Den eksisterende overkørsel annulleres og der skal etableres en ny overkørsel i det nye afløb fra drænsystem 2, som er vist på bilag, hvor der i dag er etableret et kørespor i terrænet. Okkerbegrænsende tiltag Projektet kan lokalt medføre grundvandssænkning og risiko for udvaskning af okker. For at modvirke denne risiko etableres et okkerbassin/sø, der placeres i vandløbet som vist på bilag. Størrelsen af okkerbassinet er 100 m 3. Princippet i beregningen har været, at vandets opholdstid i søen skal være så stor, at det opløste jern iltes og bundfældes (opholdstid på 8-12 timer for vand, der ledes ind i søen). Okkerrensningen i okkersøer er mest effektiv i anlæg, der kombinerer dybere sektioner, hvor allerede udfældet okker sedimenterer, med lavvandede grødebassiner, der ilter og udfælder opløst jern. Efter disse retningslinjer foreslås det, at okkerbassinet dimensioneres med en længde på 12 m og en bredde på 8 m. Fra indløbet og 6 m nedstrøms etableres et bundfældningsbassin med en dybde på ca. 1,5 m. Fra 6 til 12 m nedstrøms indløbet etableres en dybde på 0,5 m. Dybden i bassinet fastsættes efter vandløbets bundkote i udløbet fra bassinet, da det vil være et udtryk for det fremherskende vandspejl i søen. Bassinet vil sikre en opholdstid på det tilførte vand på ca. 8 til 12 timer ved en afstrømning, der svarer til en årsmiddelafstrømning på 11 l/s pr. km 2 (oplandsareal til grøften er 21 ha). For at sikre en tilstrækkelig tilbageholdelse af okker og opløst jern, skal opholdstiden ved en middelafstrømning ligge i ovennævnte størrelsesorden. 7

8 Ejerforhold: Der er 1 lodsejer, der indgår i vandløbsreguleringen, som er følgende: Søren Andersen, Vejle Landevej 36, 7000 Fredericia Økonomi Ansøger har anslået, at de samlede projektomkostninger beløber sig til ca kr. Lodsejer afholder som bygherre projektets omkostninger. Tidsplan Projektet forventes gennemført i Fremtidig vedligeholdelse Søren Andersen, der er bredejer til grøften, har den fremtidige vedligeholdelsespligt, da vandløbet er et privat vandløb. Yderligere bemærkninger Der er desuden lavet særskilt afgørelse om, at vandløbsreguleringen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering jf. miljøvurderingsloven. Hvis du har yderligere spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte vandløbskontoret på tlf Venlig hilsen Kristiina Mardi Biolog, vandløbs- og naturmedarbejder Bilag. Oversigtskort over projektområdet og ansøgte projekt 8

9 Kopimodtagere: Vej & Park, Fredericia Kommune, att. Knud Bjorholm Johansen, Gothersgade 20, 7000 Fredericia, Banedanmark, Vejlevej 5, 7000 Fredericia att. Stine Hansen, Miljøstyrelsen, Haraldsgade København Ø, Danmarks Sportsfiskerforbund lokalafdeling., v. Lars Brinch Thygesen, Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten, hovedpostkasse, Dansk Fritidsfiskerforbund, Arne Rusbjerg, Engvej 42, 7490 Aulum, Danmarks Naturfredningsforening, hovedforening, Masnedøgade København Ø, DN lokalforening, Friluftsrådet København, Scandiagade 13, 2450 København SV. Friluftsrådet Fredericia, ved Vejlemuseerne, Spinderiet, Spinderigade 11 E, 7100 Vejle, Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig. Kystdirektoratet Dansk Botanisk Forening, Sølvgade 83, 1307 København K, DOF hovedforening, Vesterbrogade København V. DOF lokal, Kontaktperson: Ronni Røjgård, Rødmosevej 118, 7000 Fredericia, 9

10 Bilag. Oversigtskort over projektområdet og ansøgte projekt Oversigtskort over projektområdet, engarealet hvor nyt grøfteforløb etableres er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven. 10