Mental sundhed blandt børn og unge Roskilde Kommunes konference om mental sundhed og trivsel bland unge, Roskilde Kongrescenter 20.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mental sundhed blandt børn og unge Roskilde Kommunes konference om mental sundhed og trivsel bland unge, Roskilde Kongrescenter 20."

Transkript

1 Mental sundhed blandt børn og unge Roskilde Kommunes konference om mental sundhed og trivsel bland unge, Roskilde Kongrescenter 20. marts 2017 Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet

2 Sådan vil vi se vores børn, aktive og glade National Institute of Public Health

3 ... og sådan National Institute of Public Health

4 Men ofte ser vi dem sådan, lidt sørgmodige og alene National Institute of Public Health

5 Børn og unges mentale sundhed - en vigtig side af folkesundheden 1. Et vigtigt sundhedspolitisk mål 2. Omfattende konsekvenser for barnet (læring, livskvalitet, risikoadfærd) og dets omgivelser 3. Overrisiko for ringe mental sundhed som voksen 4. Omfattende komorbiditet 5. Stigende diagnosticering af og medicinering for mental sygdom blandt børn og unge 6. Mental sundhedsfremme er muligt National Institute of Public Health

6 Symbiotisk forhold mellem mental sundhed, læring og adfærd Mental sundhed Adfærd Læring

7 Tema 1: Begrebet mental sundhed

8 Begrebet mental sundhed WHO og Sundhedsstyrelsen En tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i menneskelige fællesskaber National Institute of Public Health

9 Begrebslig mangfoldighed Wellbeing Trivsel Mental sundhed Psykisk Sundhed Mentalt helbred Psykisk helbred Psykisk mistrivsel Psychological health National Institute of Public Health

10 Mental sundhed eller mentalt helbred? Sundhedsdimensionen Positiv: Velfungerende + velbefindende Negativ: Funktionelle problemer og symptomer Sygdomsdimensionen Mentalt rask Mentalt syg I II III IV Stefansson, Scand J Public Health, 2006

11 Mental sundhed er mere end velvære Men vi har et oversættelsesproblem (Damsgaard 2011): En begrebslig ulykke at sætte lighedstegn mellem wellbeing og trivsel Trivsel er vækst og virke - et raffineret begreb som ikke findes på engelsk Wellbeing er velbefindende, ikke trivsel National Institute of Public Health

12 Mental sundhed: Tre centrale komponenter Oplevelsen af at have det godt, velbefindende God psykosocial funktion, god udvikling Nærende omgivelser (støtte, udfordring, vækstmuligheder) National Institute of Public Health

13 Måling blandt årige Valideringsarbejde i Skolebørnsundersøgelsen (HBSC) National Institute of Public Health

14 Måling blandt årige Oplevelsen af at have det godt, velbefindende Almen livstilfredshed (Cantrill ladder, 1 item) Symptomer (HBSC Symptom Check List, 4 items) Ensomhed (UCLA 4 items) Selvværd (3 items) Skoletrivsel (1 item) Stressbelastning i skolen (1 item) School connectedness (3 items) Positiv mental sundhed (WEMWBS) (7 items) National Institute of Public Health

15 Måling blandt årige Self-efficacy (2 items) Social kompetence (3 items) Social kompetence og handlekomptence (9 items) God psykosocial funktion, god udvikling SDQ (25 items) Sense Of Coherence (13 items) National Institute of Public Health

16 Måling blandt årige HBSC Confident Social relations (7 items) HBSC Parental Support (4 items) HBSC Teacher Support (3 items) HBSC Friend Support (4 items) Nærende omgivelser (støtte, udfordring, vækstmuligheder) National Institute of Public Health

17 Første opsummering Begrebet mental sundhed rummer mange facetter Det er ikke kun velvære, men rummer også facetter som god funktion i det daglige og støttende og nærende omgivelser Måling af mental sundhed bør inddrage mål for alle tre facetter National Institute of Public Health

18 Tema 2: Små børn

19 CCC2000: Copenhagen Child Cohort 2000 Enestående kohortestudie baseret på sundhedsplejerskers observation af 6000 børn i første leveår med opfølgning flere gange siden år 2000 Forskningsleder Anne Mette Skovgaard National Institute of Public Health

20 Sundhedspl s observationer i 1. leveår og psykiske vanskeligheder i 1½-års alderen Shp observerer problemer med sprogudvikling 3,3 gange større risiko for psykiske vanskeligheder ved 1½ Shp observerer problemer med barnets kontakt og kommunikation 2,6 gange større risiko for psykiske vanskeligheder ved 1½ Shp observerer problemer mht. mor-barn relationen 3,8 gange større risiko for autismespektrum problemer senere 8,0 gange højere risiko for hyperkinetisk sygdom senere Skovgaard et al. Child Psychol Psychiatr 2008; 49:

21 Sundhedspl s observationer i 1. leveår og psykiske vanskeligheder i 5-7-års alderen Sundhedsplejersken observerer problemer mht. mundmotorik 5,0 gange større risiko for autismespektrum problemer senere Sundhedsplejersken observerer problemer mht. aktivitet og interesse 5,3 gange større risiko for autismespektrum problemer senere 4,7 gange større risiko for hyperkinetisk sygdom senere 2,2 gange større risiko for emotionelle problemer senere Sundhedsplejerskerne hjælper familierne med at håndtere disse problemer Elberling et al. J Child Psychol Psychiatr 2014;55:

22 Psykiske lidelser i 18-måneders alderen (ICD-10 diagnoser) At least one diagnosis 16.0% Most frequent: Disorders of psychological development 2.8% Hyperactivity / Attention Deficit Disorder 2.4% Disorders of conduct and emotions 4.3% Skovgaard et al. Child Psychol Psychiatr 2008; 49: National Institute of Public Health

23 Faresignaler i første leveår: Hvor stor er forekomsten? Bemærkninger til mors psykiske tilstand 31,5 % Bemærkninger til forældre/barn-kontakt 10,7 % Bemærkninger til barnets reaktioner og signaler 21,8 % Bemærkninger til barnets sprogudvikling 4,1 % Bemærkninger til barnets signaler/reaktioner 20,2 % Bemærkninger til regulatoriske problemer 19,5 % Weber Pant et al. Sundhedsplejerskers indsatser for 0-årige børn. Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 2015

24 Anden opsummering Mange psykiske vanskeligheder kan spores allerede i første leveår Psykiske vanskeligheder og faresignaler er meget almindelige Omkring hvert sjette barn på 1½ år har så store psykiske vanskeligheder, at man kan beskrive en psykiatrisk diagose National Institute of Public Health

25 Tema 3: Store skolebørn

26 Mental sundhed blandt børn og unge. Bekymrende at stadigt flere sover for lidt er trætte hver morgen har psykisk sygdom har psykiske symptomer føler sig stressede har lav livstilfredshed bruger lægemidler forsøger selvmord

27 En udvikling, der vækker bekymring Stress: hver fjerde ung føler sig stresset andelen stiger med alderen gennem ungdomsårene forekomsten mere end fordoblet over 20 år årige kvinder ar den højeste forekomst i befolkningen Due et al, Vidensråd for Forebyggelse, 2014

28 En udvikling, der vækker bekymring ADHD: Hyppigste børnepsykiatriske diagnose, omfatter ca. 3,6% af de årige Forekomsten mangedoblet de sidste 15 år, skyldes det mon bedre diagnosticering større kapacitet til diagnostisk afklaring Tidobling i medicinforbrug de sidste 10 år Due et al, Vidensråd for Forebyggelse, 2014

29 En udvikling, der vækker bekymring Autisme: Forekomst øget fra få promille til ca. 1 %. Skyldes det mon bedre diagnosticering større kapacitet til diagnostisk afklaring Kønsratio: 1 : 4 - piger : drenge Due et al, Vidensråd for Forebyggelse, 2014

30 En udvikling, der vækker bekymring Depression og angst: Formodning om stigende forekomst, men der mangler landsdækkende data

31 En udvikling, der vækker bekymring Skizofrenilignende psykoser: Forekomst 0,1% af årige indlagt el. behandlingsbehov for psykoser Fordobling af antallet de sidste 10 år 30% flere drenge end piger Due et al, Vidensråd for Forebyggelse, 2014

32 En udvikling, der vækker bekymring Selvmordsforsøg: Mere end en fordobling i antallet af selvmordsforsøg Særligt højt blandt årige kvinder Due et al, Vidensråd for Forebyggelse, 2014

33 Psykiske lidelser blandt børn og unge Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end i resten af befolkningen. Lidelserne udgør 25 % af sygdomsbyrden blandt børn mellem 5 og 14 år, og 33 % for aldersgruppen år. Sygdomsbyrderapporten, 2015

34 Skolebørnsundersøgelsen (HBSC) Find rapporterne på hbsc.dk

35 Selvrapporterede psykiske lidelser blandt årige - Depression 3,2 % - ADHD 2,2 % - Aspergers syndrom 0,7 % - Autismespektrum lidelser 0,7 % - OCD 2,7 % - Spiseforstyrrelse 3,1 % Skolebørnsundersøgelsen 2014, upubliceret National Institute of Public Health

36 Psykisk mistrivsel blandt årige De fleste skolebørn trives godt med deres liv, skole, forældre og kammerater, men 24 % af pigerne og 17 % af drengene har mindst tre indikatorer på psykisk mistrivsel. De er belastede. 8 % af pigerne og 4 % af drengene har fem eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel, en meget alvorlig belastning Psykisk mistrivsel er alvorligt: tab af livskvalitet, ringere læring, trækker spor ind i voksenlivet Heldigvis kan man gøre noget ved det! Holstein et al. 2011

37 Pct. 13-årige drenge piger med mindst 28 ét psykisk symptom hver dag

38 Procent 15-årige som sover for lidt, 1984 og 2014 (højest 8 timer per nat) Drenge Piger

39 Pct. 15-årige som er trætte om morgenen* 1984 og 2014 * mindst én dag om ugen National Institute of Public Health Drenge Piger

40 Hvis man er morgentræt flere dage hver uge har man fordoblet risiko for Dårligt selvvurderet helbred Lav livstilfredshed Almene symptomer (smerter og psykiske symptomer) Ensomhed Mistrivsel i skolen Ringe indlæring Ringe søvnkvalitet Holstein et al. Sundhedsplejersken 2016; 38 (6): 6-11.

41 Man kan også måle den positive ende af mental sundhed Et eksempel på en sådan måling er the Warwick Edinburgh Mental Wellbeing Scale (WEMWBS)

42 Positiv mental sundhed målt med WEMWBS Hvor tit føler du, at det vil gå dig godt fremtiden? Hvor tit føler du dig nyttig? Hvor tit føler du dig afslappet? Hvor tit klarer du problemerne godt? Hvor tit tænker du klart? Hvor tit føler du dig tæt på andre mennesker? Altid For det meste Nogle gange Sjældent Aldring Hvor tit har du din egen mening om tingene?

43 Svarer altid eller for det meste til alle 7 spørgsmål om positiv mental sundhed drenge piger 0 13 år 15 år Madsen et al, kap 5.7. i Rasmussen et al, Skolebørnsundersøgelsen. 2014

44 Determinanter for god mental sundhed Gode socioøkonomiske omstændigheder (Reiss 2003; Line Nielsen, ph.d.- afhandling 2015) Intakt familie (Holstein et al. 2011, Meilstrups ph.d.-afhandling 2016) Stærke social relationer, fortrolig relation til forældre er afgørende (Damsgaard et al. Int J Public Health 2014, 59: 721-6) Et støttende skolemiljø med høj social kapital (Nielsen et al. Social Science & Medicine 2015; 140: 35-43) Et mobbefrit skolemiljø (Meilstrup et al. Eur J Public Health 2015; 25: 644-9) Søvnrestriktion og træthed (Holstein et al. 2016) Gode personlige kompetencer (Charlotte Meilstrup, ph.d.-afhandling 2016)

45 Pct. med mindst et psykisk symptom dagligt efter familiens socialgruppe

46 Pct. med psykiske symptomer hver dag, efter socialgruppe og fortrolig relation til forældre Damsgaard et al. Int J Public Health 2014; 59: 721-6

47 Meget store skolevariationer Pct. som mistrives i skolen Procent med mindst ét psykisk symptom dagligt Holstein et al. Sundhedsstyrelsen

48 Hvorfor negativ udvikling de seneste tyve år? Man ved det ikke! De mest almindelige hypoteser: Ændring i samfundets struktur, som øger belastningen i udvalgte befolkningsgrupper, fx flere fattige, flere flygtninge Ændringer i familiestrukturen, fx flere familier i kaos Ændringer i børn og unges sociale relationer Diderichsen i Due et al, Vidensråd for Forebyggelse, 2014

49 Store forandringer i børn og unges sociale relationer

50 Store forandringer i børn og unges sociale relationer

51 Store forandringer i børn og unges sociale relationer

52 Store forandringer i børn og unges sociale relationer

53 Tredje opsummering De fleste store skoleelever trives og fungerer godt Et stort mindretal mistrives Der er meget store uligheder i forekomsten af mistrivsel: Hårdest ramt er børn fra lavere socialgrupper, brudte familier og børn som har svage sociale relationer til forældre Skolemiljøet har store indflydelse på elevernes mentale sundhed Søvnrestriktion og svage personlige kompetencer er også risikofaktorer National Institute of Public Health

54 Tema 4: Skolebaseret indsats for at fremme mental sundhed virker

55 Mental sundhedsfremme virker Betydelig videnskabelig dokumentation. Indsatserne virker bedst, hvis 1) der anvendes en helskoleindsats, som involverer elever, lærere, ledelse, andre personalegrupper, og hele skolens daglige funktion 2) der fokuseres på psykisk sundhed i stedet for psykisk sygdom 3) der satses på at lære eleverne sociale og emotionelle komptencer 4) man inddrager alle elever i skolen 5) i en langvarig indsats, mindst et helt skoleår Durlak & Wells, Am J Comunity Psychol 1997; Wells et al. Health Educ 2003; 103: ; Oliver et al. Health Educ 2008; 23: ; Barry et al. 2013; Jané-Llopis et al. 2011; O Mara & Lind 2013; Weare & Nind 2011; Durlak et al. 2011

56 Eksempler på skolebaserede indsatser PALS FRIENDS Cool kids Incredible years ABC for mental sundhed Mentalisering LP-modellen Optur osv

57 Projekt Optur et dansk eksempel Udviklet af Nielsen, Meilstrup og PsykiatriFonden Optur bygger på den videnskabelige evidens; helskoleindsats Formålet var at 1) udvikle elevernes sociale og emotionelle kompetencer og 2) reducere den sociale ulighed heri Firedelt indsats: 1. Undervisning og øvelser for eleverne, IVAC-baseret didaktik (Investigation; Vision; Action for Change) 2. Udvikling af lærerstabens færdigheder 3. Involvering af forældrene 4. Initiativer til en bedre hverdag i skolen Nielsen & Meilstrup et al. Health Education 2014; 115: National Institute of Public Health

58 Effekten af Optur: Kvantitativ måling Spørgeskemabaseret, klasse, to skoler, ét skoleår Social kompetence målt med et index med ni spørgsmål om deltagelse, social kompetence og handlekompetence Tabellen viser procent med høj kompetence før og efter Forældres socialgruppe Høj Middel Lav Før Optur (n=589) 40,0 % 22,5 % 29,0 % Nielsen & Meilstrup et al. Health Education 2014; 115: Efter Optur (n=532) 41,7 % 36,8 % 52,6 % National Institute of Public Health

59 Effekten Erfaringerne af Optur: med Kvalitativ Optur: Kvalitativ undersøgelse Feltstudie: interviews med skoleledelse, lærere, elever og forældre, samt observationer af klasseundervisning og lærergruppernes arbejde med Optur. Analyser retter blikket mod tre områder. 1) interventionens helskoleindsats 2) undervisning, didaktisk model og undervisningsmateriale 3) implementeringen af interventionen. National Institute of Public Health Nelausen et al. 2011

60 Erfaringerne med Optur: Kvalitative fund Helskoleindsats: Langt mere kompliceret at implementere end antaget. Det var vanskeligt at involvere forældrene, at udvikle skolens politiker og igangsætte ændringer i skolernes fysiske miljø. Men opbakning til helskoleindsats hos de involverede parter. Undervisningsmaterialet: Meget positiv modtagelse, og bred støtte til den didaktiske model IVAC til styrkelse af elevers handlekompetence. IVAC var vanskelig at implementere. Implementering: Selv i den skole, som gjorde den største indsats, blev Optur ikke gennemført som tiltænkt: Mangelfuld fidelity og for lav dosis. Stærke udsagn om, at selve implementeringen er svær. Nelausen et al. 2011

61 Projekt Optur genovervejet Vi er stolte over vores undervisningsmaterialer. Vi vil fortsat bygge på den videnskabelige evidens, dvs. samme hovedprincipper Men vi vil skræddersy interventionen til hver skole, har lært at one size fits all ikke duer til den danske folkeskole Meget grundigere rekruttering af skoler, grundigere involvering af mange af skolens personale i en langvarig planlægning Starte med at gennemføre en skoleanalyse for at finde den helt rigtige tilpasning af principperne for netop denne skole Gentænke helskoleindsats : Behøver det være HELE skolen? National Institute of Public Health

62 Fjerde opsummering Betydelig videnskabelig dokumentation for, at man kan fremme elevernes mentale sundhed i skolemiljøet Der er mange programmer, de bedste lægger sig op af den videnskabelige dokumentation Effekterne er tydelige men ikke mirakuløse Måske bedst effekt hos de elever, der har størst behov Programmerne er vanskelige at implementere National Institute of Public Health

63 Tak for opmærksomheden National Institute of Public Health

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Skolebørns trivsel i Danmark

Skolebørns trivsel i Danmark Skolebørns trivsel i Danmark PALS konference 2017 om læringsfællesskaber, der fremmer trivsel Aarhus 9. marts 2017 Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet Symbiotisk

Læs mere

Tal på børn og unges mentale sundhed

Tal på børn og unges mentale sundhed Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)

Læs mere

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

At sætte trivsel på tal: om sundhed og trivsel i grundskolen Præsentation ved KL s Sundhedsspot om de 7-13-årige børn, Kolding 22.

At sætte trivsel på tal: om sundhed og trivsel i grundskolen Præsentation ved KL s Sundhedsspot om de 7-13-årige børn, Kolding 22. At sætte trivsel på tal: om sundhed og trivsel i grundskolen Præsentation ved KL s Sundhedsspot om de 7-13-årige børn, Kolding 22. april 2015 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Hvordan går det med unges trivsel?

Hvordan går det med unges trivsel? Hvordan går det med unges trivsel? Konference om De Stressede Unge Center for Ungdomsforskning, DPU 12. december 2012 Pernille Due 3 former for stress af betydning for børns senere sundhed 1. Positivt

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Måling af trivsel og velbefindende blandt danske børn og unge. Måling af livskvalitet og velbefindende i surveyundersøgelser

Måling af trivsel og velbefindende blandt danske børn og unge. Måling af livskvalitet og velbefindende i surveyundersøgelser Måling af trivsel og velbefindende blandt danske børn og unge Temamøde i Selskab for Surveyforskning om: Måling af livskvalitet og velbefindende i surveyundersøgelser Bjørn Holstein Statens Ins1tut for

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd

Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd Sundhedsprofilkonferencen i Region Nordjylland 17. marts 2014 Bjørn Holstein Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Ny viden om spædbørns

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

MENTAL SUNDHED OG SUNDHEDSFREMME LIVSMOD VIBEKE KOUSHEDE SENIORFORSKER STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

MENTAL SUNDHED OG SUNDHEDSFREMME LIVSMOD VIBEKE KOUSHEDE SENIORFORSKER STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED MENTAL SUNDHED OG SUNDHEDSFREMME LIVSMOD VIBEKE KOUSHEDE SENIORFORSKER STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED HVAD FORBINDER DU MED MENTAL SUNDHED? MENTAL SUNDHED en tilstand af trivsel, hvor individet kan

Læs mere

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Sundhedskoordinationsudvalgets møde på Københavns rådhus 4. december 2015 Anette Johansen og Bjørn Holstein Statens Institut

Læs mere

MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/

MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/ MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/11 FREMME AF MENTAL SUNDHED I SKOLEN Mental sundhed og trivsel i skolen Hvad ved vi om hvad der virker Praksis erfaringer fra 30 skoleforløb og behovsundersøgelse

Læs mere

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Kortlægning af mental sundhed blandt børn og unge

Kortlægning af mental sundhed blandt børn og unge Kortlægning af mental sundhed blandt børn og unge April 2016 1 Indledning Arbejdsgruppen for sundhedsprofilen har fået til opgave at udarbejde en kortlægning af mental sundhed blandt børn og unge. Kortlægningen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Bedre liv for børn og unge i Danmark Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt, Institut for

Læs mere

Skolens betydning for børn og unges sundhed

Skolens betydning for børn og unges sundhed Skolens betydning for børn og unges sundhed Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 29 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler

Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler Christina Bæksted, Charlotte Meilstrup og Line Nielsen. Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel. Statens Institut for

Læs mere

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD ADHD er den mest udbredte børnepsykiatriske lidelse i Danmark, men vi mangler stadig viden om, hvorfor ADHD opstår. Et ph.d.- projekt har

Læs mere

Børn og unges sundhed: de vigtigste udfordringer Præsentation ved SFI-konferencen "15 år - og hvad så?", København, 2.

Børn og unges sundhed: de vigtigste udfordringer Præsentation ved SFI-konferencen 15 år - og hvad så?, København, 2. Børn og unges sundhed: de vigtigste udfordringer Præsentation ved SFI-konferencen "15 år - og hvad så?", København, 2. oktober 2012 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Glostrup Kommune. Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 2013

Glostrup Kommune. Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 2013 Glostrup Kommune Sundhedsplejerskens indsatser for -årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 213 UDARBEJDET FOR DATABASEN BØRNS SUNDHED AF Sofie Weber Pant, Anette Johansen og Bjørn E. Holstein

Læs mere

Velkommen til temadag om Kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed

Velkommen til temadag om Kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed Velkommen til temadag om Kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed Center for Forebyggelse i praksis, KL Understøtter kommunernes implementering af forebyggelsespakkerne

Læs mere

MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september

MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september Anna Paldam Folker Forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 2017 H.C. Andersens Hotel Den 20. september MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? Positiv

Læs mere

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental

Læs mere

Sundhed + trivsel + læring = en god skolegang KL s konference om udsatte børn og unge, Nyborg, 14. marts 2016

Sundhed + trivsel + læring = en god skolegang KL s konference om udsatte børn og unge, Nyborg, 14. marts 2016 Sundhed + trivsel + læring = en god skolegang KL s konference om udsatte børn og unge, Nyborg, 14. marts 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Dagens temaer Hvilken

Læs mere

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Årsmøde i skolesundhed.dk 2017 Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt,

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

AF THOMAS MØLLER LARSEN, JOURNALIST

AF THOMAS MØLLER LARSEN, JOURNALIST AF THOMAS MØLLER LARSEN, JOURNALIST 30 nr. 08 2016 Danmark er atter udråbt som verdens lykkeligste land. Samtidig er befolkningens stressniveau efter alt at dømme i kraftig stigning. Forvirret? Det er

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Børn og unges mentale helbred. en rapport fra. vidensråd for forebyggelse Kristianiagade 12 2100 københavn ø. vff@dadl.dk www.vidensraad.

Børn og unges mentale helbred. en rapport fra. vidensråd for forebyggelse Kristianiagade 12 2100 københavn ø. vff@dadl.dk www.vidensraad. en rapport fra vidensråd for forebyggelse Kristianiagade 12 2100 københavn ø vff@dadl.dk www.vidensraad.dk Børn og unges mentale helbred af Pernille Due Finn Diderichsen Charlotte Meilstrup Merete Nordentoft

Læs mere

Enestående viden om børns sundhed

Enestående viden om børns sundhed PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Temagruppe om mental sundhed Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Mental sundhed er: Relevant for syge og raske Mindre end lykke, men mere end fravær af sygdom. Men fremme af mental sundhed kan give mulighed

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar Forord Ruth Lauridsen, Socialudvalgsformand Billund Kommune ønsker, at sundhed bliver mangfoldigt og med en klar politik om, at sundhed tænkes ind i arbejdsgange, beslutninger og nye tiltag. Sundhedstankegangen

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Syddansk Universitet. Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler Bæksted, Christina; Meilstrup, Charlotte Bjerre; Nielsen, Line

Syddansk Universitet. Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler Bæksted, Christina; Meilstrup, Charlotte Bjerre; Nielsen, Line Syddansk Universitet Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler Bæksted, Christina; Meilstrup, Charlotte Bjerre; Nielsen, Line Publication date: 2011 Document Version Tidlig version

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

Børn og unges mentale helbred. en rapport fra. vidensråd for forebyggelse Kristianiagade 12 2100 københavn ø. vff@dadl.dk www.vidensraad.

Børn og unges mentale helbred. en rapport fra. vidensråd for forebyggelse Kristianiagade 12 2100 københavn ø. vff@dadl.dk www.vidensraad. en rapport fra vidensråd for forebyggelse Kristianiagade 12 2100 københavn ø vff@dadl.dk www.vidensraad.dk Børn og unges mentale helbred af Pernille Due Finn Diderichsen Charlotte Meilstrup Merete Nordentoft

Læs mere

SÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ

SÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ SÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ PROGRAM Mental sundhed hvad er vigtigt Opkvalificering af viden omkring sårbare unge Beredskabsplaner

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette

Læs mere

BØRN OG UNGE I PSYKOSOCIAL (MIS)TRIVSEL

BØRN OG UNGE I PSYKOSOCIAL (MIS)TRIVSEL BØRN OG UNGE I PSYKOSOCIAL (MIS)TRIVSEL DAGENS HOVEDPUNKTER 1) Børns udvikling positivt og negativtj fr. den klassiske udv.psykologi. En fælles vidensramme på tværs af faggrupper. 2) Samfundsdiagnostic

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Mental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur

Mental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur Mental sundhed- indsatser til unge og ældre To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur WHO definition på mental sundhed En tilstand af velbefindende hvor den enkelte kan magte dagligdagens

Læs mere

SDQ og SkolesundhedPlus.DK klar til tværfaglig implementering?

SDQ og SkolesundhedPlus.DK klar til tværfaglig implementering? SDQ og SkolesundhedPlus.DK klar til tværfaglig implementering? HAR VI EN UDFORDRING? Accelereret global og teknologisk udvikling Stigende offentlige udgifter til avanceret behandling og sociale ydelser

Læs mere

Støtte til psykisk sårbare elever

Støtte til psykisk sårbare elever Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,

Læs mere

Samarbejde og vidensdeling om trivsel i folkeskolen hvorfor og hvordan? Mental sundhed blandt børn og unge en omkostningseffektiv investering

Samarbejde og vidensdeling om trivsel i folkeskolen hvorfor og hvordan? Mental sundhed blandt børn og unge en omkostningseffektiv investering Samarbejde og vidensdeling om trivsel i folkeskolen hvorfor og hvordan? Psykiatrifonden og Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) inviterer kommunernes skolechefer og medarbejdere i skoleforvaltningerne

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Hvordan har unge det i de nordiske lande?

Hvordan har unge det i de nordiske lande? Hvordan har unge det i de nordiske lande? Nordisk topmøde om psykisk helse Oslo 27. februar 2017 Pernille Due Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Formål med oplægget Hvordan har nordiske

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED SUND BY NETVÆRKETS TEMADAG OM SUNDHED PÅ TVÆRS BESKÆFTIGELSES- OG SUNDHEDSOMRÅDET KOLDING FREDAG DEN 23. AUGUST V. ANNA PALDAM FOLKER, KONST. ANALYSECHEF, APF@PSYKIATRIFONDEN.DK

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BEDRE PSYKISK SUNDHED 2015-2018

HANDLEPLAN FOR BEDRE PSYKISK SUNDHED 2015-2018 HANDLEPLAN FOR BEDRE PSYKISK SUNDHED 2015-2018 NYD LIVET, KØBENHAVNER KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD KØBENHAVNERNE SKAL HAVE BEDRE PSYKISK SUNDHED s 5 1. FLERE BØRN OG UNGE SKAL HAVE GOD TRIVSEL

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Skælskør Skole. Skolebørnsundersøgelsen Slagelse 2014. Statens Institut for Folkesundhed. Sundhed og trivsel blandt elever i femte til niende klasse

Skælskør Skole. Skolebørnsundersøgelsen Slagelse 2014. Statens Institut for Folkesundhed. Sundhed og trivsel blandt elever i femte til niende klasse Gitte Mie Christensen Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Sundhed og trivsel blandt elever i femte til niende klasse Skælskør Skole, Skolebørnsundersøgelsen

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år NOTAT Hvad er sundhed? I Frederikssund Kommune arbejdes der ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed dels handler om forebyggelse af sygdom

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Mental Sundhed i Danmark

Mental Sundhed i Danmark Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,

Læs mere

MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN

MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN PARTNERSKAB MELLEM: TRYGFONDEN PSYKIATRIFONDEN 1 FORMÅL: Sikre at flere børn og unge får tidlig og effektiv hjælp, når de har psykiske vanskeligheder

Læs mere