Proteinuri -hvorfor og hvordan?
|
|
- Rebecca Brandt
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Proteinuri -hvorfor og hvordan? CEK Minisymposium Hillerød, d. 16/ Rikke Borg Overlæge, Nefrologisk afd. Roskilde Phd fra Steno Diabetes Center Forskningslektor, KU
2 Agenda Proteiner Proteiner i urinen Målemetoder Kliniske områder, hvor måling af proteinuri er relevant Diabetes. Hypertention. Glomerulonefritter. CKD. CVD. Renoprotektiv behandling
3 nephrology.dk lægehåndbogen.dk kdigo.org
4 Hvad er proteinuri? Abnorme mængder protein i urinen
5 Repetition - Protein Kombinationer af aminosyrer Indgår i alle kroppens biologiske materialer i cellerne nødvendige for opbygning og vedligeholdelse af celler og væv Deltager i biologiske processer Indgår i hormoner, enzymer og transportproteiner spiller en afgørende rolle i opbygning af immunforsvaret Kroppen indeholder omkring 15-20% protein ~12 kg ved 70 kg Gennemgår en kontinuerlig proteinturnover nedbrydes og genopbygges
6 Repetition - Albumin er det dominerende plasmaprotein udgør 60-70% af protein i plasma syntetiseres i leveren vigtige funktioner central rolle for det kolloidosmotiske tryk bindingssted/transportør for metaller, hormoner og farmaka anti-oxidative egenskaber bufferegenskaber hæmmende effekter på visse inflammatoriske reaktioner regulerende effekter på kapillærpermeabiliteten kilde til aminosyrer i perifere væv
7 Repetition - Albumin typisk det dominerende protein ved proteinuri den normale, glomerulære filtration af albumin er ikke kendt men formodentligt i størrelseordenen ~1 g/d reabsorberes og nedbrydes i nyrens proximale tubulus udskillelsen af albumin i urinen overstiger normalt ikke 20 mg/d
8
9 Abnorme mængder protein i urinen Glomerulær proteinuri øget glomerulær filtration af proteiner som led i en hyperfiltrationstilstand eller ændringer i den glomerulære filtrationsbarriere karakteriseret ved større proteinmolekyler Kan ses som ortostatisk eller exercise-induced proteinuri (sjældent >1-2 g/d) Tubulær proteinuri betinget af nedsat tubulær reabsorption øget udskillelse af relativt lavmolekylære proteiner beta2-microglobulin, immunoglobulin light chains, retinol-binding protein, and polypeptides
10 Abnorme mængder protein i urinen Overflow proteinuria Øget ekskretion af små proteiner gr. overproduction immunoglobulin lette kæder i myelomatose myoglobin (rhabdomyolyse) frit hæmoglobin (hæmolyse) Overskrider den normale proximale reabsorptions evne Post-renal proteinuria Inflammation i urinveje Ofte inkl. leukocyturi Små mængder Kan ses ved tumorer og nyresten
11 Er proteinuri vigtigt?
12 egfr, albuminuri og risiko for død egfr Ens fund med/uden diabetes - understreger vigtigheden af nyrepåvirkning som en prediktor for mortalitet Albuminuri Metaanalyse; n= personer Fox CS et al, Lancet, 2012;380;
13 Risiko for komplikationer af alle slags! Birn et al, UfL 2013
14 Er proteinuri vigtigt? Ja! - højrisikopatienter Levey et al. KI 80:17-28, 2011
15 Proteinuri er vigtigt afgørende for diagnostik og behandlingsstrategi prognostisk markør hos patienter med primær og sekundær glomerulær sygdom højere niveauer af proteinuri er associeret med mere rapid progression til nyresvigt Graden af proteinuri bruges til at monitorere effekt af behandling ved immunosuppressiv behandling af glomerulær sygdom ved blokade af renin-angiotensin system for at nedsætte progression af proteinurisk kronisk nyresygdom Hjørnesten i behandling af Nyresygdom Diabetes Hypertension Graviditetsassocierede sygdomme
16 Glomerular filtration rate (GFR) (ml/min) Urinary protein excretion (mg/d) Forløbet af diabetisk nefropati GFR Proteinuri Pre Incipient diabetic nephropathy Overt diabetic nephropathy End-stage renal disease Years Functional GFR (90-95%) Microalbuminuria, hypertension Proteinuria, nephrotic syndrome, GFR Structural Renal hypertrophy Mesangial expansion, glomerular basement membrane thickening, arteriolar hyalinosis Mesangial nodules (Kimmelstiel-Wilson lesions) Tubular-interstitial fibrosis Vora JP, et al. In: Comprehensive Clinical Nephrology. Mosby; 2000.
17 Mikroalbuminuri en risikomarkør Predikterer udvikling af diabetisk nefropati Øget risiko for cardiovaskulær sygdom Øget prevalens af retinopati, neuropati og fodsår Øget all-cause mortalitet og specielt cardiovaskulær død En markør for udbredt endotheldysfunktion
18 Hvordan skal vi måle proteinuri/albuminuri?
19 Hvordan skal vi måle proteinuri/albuminuri? 1) Urinstix? 2) 24-t opsamling (døgnurin)? 3) Morgenurin? 4) Spoturin (tilfældigt på dagen) for albumin/kreatinin-ratio?
20 Urinstix Limitations Stix-undersøgelse skal udføres på friskladt urin Sensitiv for meget lave proteinkoncentrationer Måler proteinkoncentration -> afhængig af urinkoncentration Dehydrering -> overdiagnostik store diureser -> fortynder protein
21 24-timers opsamling/døgnurin Pro Døgnurinopsamling for protein anses for 'guldstandard' til bestemmelse af albuminuri/proteinuri Patienter med vedvarende, betydelig proteinuri bør undersøges med kvantitativ måling af total protein excretion
22 24-timers opsamling/døgnurin Limitations Svær at opsamle præcist Kronikere bliver dog vant trods besvær Ingen standardiseret urin-protein målemetode Internationale guidelines anbefaler klassificering med urin-albuminudskillelsen med udgangspunkt i omfattende dokumentation af den prognostiske betydning af albuminuri i store populationer ingen evidens for at bestemmelse af proteinuri er bedre end albuminuri Men obs. paraproteinæmi, (f.eks. myelomatose) som ikke måles som albumin
23 U-albumin/kreatinin-ratio Pro-con Ratio gør op med urinkoncentrationsfaktoren! Baseres på at en voksen udskiller ~1000 mg kreatinin/d Ex. 250 mg/g => 250 mg/d Albumin/kreatinin ratio kan være falsk høj ved lille muskelmasse Kakeksi, amputation kreatinin-udskillelsen lav bør bekræftes ved døgnurinopsamling Usikker med faldende GFR/stigende protein God korrelation mellem urin-albumin og proteinudskillelsen direkte sammenligning af protein- og albuminudskillelsen har ikke dokumenteret forskelle i prognostisk værdi
24 Morgenurin vs. tilfældig spoturin Limitations Urin-proteintabet varierer over døgnet (specielt ved fysisk aktivitet) og fra dag til dag Flere undersøgelser har vist at morgenurin er mest præcis Mest lig døgnurin Der er dog enighed om at spoturin (random) kan anvendes og korrelerer godt med risiko (for CVD, CKD, mortalitet) Klassifikation bør ske på 2 ud af 3 prøver Diabetes guidelines
25 Limitations alle målinger Betydelig variation i den normale urinproteinudskillelse Døgn- og dag-til-dag variation Ungå proteinuriundersøgelse efter kraftig fysisk aktivitet (kramper, hjertesvigt..) ved symptomatisk UVI ved feber ved hæmaturi i forbindelse med menstruation ( ) min. 12 timer efter coitus ( ) Ved tvivl -> Gentag prøven
26 Rekommandationer Dansk Nefrologisk Selskab, Dansk Pædiatrisk Selskab Dansk Selskab for Klinisk Biokemi, 2015 Analysen af protein i urin lader sig ikke standardisere De anvendte metoder har forskellig følsomhed for de proteiner, der forekommer i urin Derfor anbefales det at bestemme albumin i urinen som den primære analyse ved screening og monitorering af proteinuri hos voksne En urinekskretionshastighed for albumin eller protein (tidsopsamling) bør ledsages af information om, hvor lang tid opsamlingen har varet Urin-stix bør ikke anvendes til diagnosticering eller kvantitering af proteinuri/albuminuri -> positiv stix bør bekræftes ved en kvantitativ metode
27 Rekommandationer The UPCR (u-prot/krea-ratio) and the UACR (u-alb/krea-ratio) in spot urine samples are both supported by Kidney Disease: Improving Global Outcomes (KDIGO) as appropriate methods to ascertain kidney damage and aid in the diagnosis of chronic kidney disease The KDOQI guidelines acknowledge the lack of data on the appropriate test for detecting proteinuric kidney disease
28 Albuminuri uacr Normal Moderat Tidl. mikroalbuminuri (< 30 mg/døgn) ( mg/døgn) Svær ( mg/døgn) Meget svær ( mg/døgn) Nefrotisk albuminuri (> 2200 mg/døgn) Svarende til definition: proteinuri >3,5 g/døgn
29 Mikro/makro albuminuri Diabeteskontrol Mikro Makro Døgnurin mg/døgn >300 mg/døgn Morgenurin Albumin/kreatinin-ratio Spoturin mg/g >300 mg/g ( mg/mmol >25 mg/mmol)
30 Hr. Jørgensen, 23 år Ung mand, tidl. rask Hævede ben over et par uger specielt det højre, som også er ømt i muskulaturen Taget brufen for tandbyld for en mdr. siden BT 175/92 mmhg Taget 6 kg på, kan ikke få forlovelsesring af Yderligere undersøgelser?
31 Hr. Jørgensen, 23 år P-albumin 15 g/l Normal kreatinin + elektrolytter Total cholesterol 12 mmol/l Mulig DVT i hø. ben, ikke sikker UL Urin stix max. for proteinuri Senere: uacr 7800 mg/g Diagnose? Behandling? Udredning?
32 Nefrotisk syndrom Kraftig proteinuri (3,5 g/døgn eller mere) Fuldt udviklet nefrotisk syndrom ses i reglen først ved proteinuri på 5-10 g/døgn Hypoalbuminæmi (som ikke skyldes leversygdom) Perifere ødemer Ofte hyperlipidæmi Nedsat nyrefunktion og hypertension kan forekomme Ses ved primære nyresygdomme systemsygdomme Forbundet med risiko for alvorlige komplikationer øget trombosetendens og infektion
33
34
35
36 Flattening of foot processes 2011 Dept. Pathology, Med. Univ. Vienna ; Austria
37 Focal-segmental-glomerulosclerose (FSGS) 2011 Dept. Pathology, Med. Univ. Vienna ; Austria
38 Diabetisk nephropati 2011 Dept. Pathology, Med. Univ. Vienna ; Austria
39 Fokus på glomerulær hypertension Glomerular hypertension is an important pathogenic factor in diabetic nephropathy 1 C.E. Mogensen Antihypertensive therapy that controls systemic hypertension but does not reduce glomerular capillary hydraulic pressure, fails to protect [ ] from glomerular structural injury 2 B.M. Brenner Mogensen CE et al. Br Med J (Clin Res Ed)1982;285:685 Anderson S et al. J Clin Invest 1985;76:612
40 Morphological damage with glomerular hypertension Normal Glomerulus Glomerular Hypertension Afferent arteriole Normal endothelium Dilated afferent arteriole Loss of podocyte integrity Efferent arteriole Podocytes Constricted efferent arteriole Focal glomerulosclerosis Damaged endothelium Adapted from Moeller M. J Am Soc Nephrol 2004; 15:61-67
41 Renin-angiotensin-aldosterone systemet Angiotensinogen Renin Angiotensin I ACE ACE-I Angiotensin II RAAS-blokade ARB Angiotensin II receptor Aldosterone Aldosterone receptor
42 Normal Glomerulus Glomerular Hypertension Afferent arteriole Normal endothelium Dilated afferent arteriole Loss of podocyte integrity ACEi og ARB Dillatation af efferente arteriole reducering af glomerulære tryk Efferent arteriole Podocytes Constricted efferent arteriole Focal glomerulosclerosis Damaged endothelium
43 RAAS-blokade i diabetisk nefropati Reducerer albuminudskillelse Primær og sekundær renoprotektion Udsætter terminal nyresvigt (ESRD) og død Kardiovaskulær protektion
44 RAAS blokade ikke-diabetiske tilstande ACEi og ARB har en specifik og ikkeblodtryksafhængig antiproteinurisk virkning Langtidseffekten/prognosen afhænger af renale risiko faktorer Nefrologisk diagnose Genetiske factorer Proteinurigrad (svær proteinuri ->større gavn) Generel progressions rate
45 REIN studiet Stoppet før tid (Proteinuri >3 g/d) REIN-studiet, GISEN group, Lancet 1997:
46 Initialt fald i proteinuri på ACEi reducerer fald i GFR REIN-studiet, GISEN group, Lancet 1997:
47 Behandling af proteinuri Strategi Antiproteinurisk effekt Effekt på klinisk forløb Anti-hypertensiva + + ACE-hæmmere/ARBs + + Spironolakton +? Protein begrænsning + - Statiner + - Aktivt vitamin D +? Anti-oxidanter +?
48
49 Vi ved Proteinuri er vigtigt til diagnostik, behandlingsstrategi, prognose til at monitorere effekt af behandling Vi kan (langt hen ad vejen nøjes med at) måle Urin-albumin/kreatinin-ratio Predikterer risiko for CVD og CKD primært og sekundært ved diabetes, uden diabetes og i baggrundsbefolkning
50 Skulle vi screen e og behande alle? Screening for proteinuria in US adults: a cost-effectiveness analysis Boulware et al. JAMA. 2003; compared annual screening for proteinuria at age 50 years followed by treatment with an ACEi or ARB vs. no screening annual screening was not cost effective unless in selected high-risk groups patients >60 years patients with hypertension
51 Ti-års mortalitet i type 2 diabetes by kidney disease manifestation Data fra NHANES In conclusion, those with kidney disease predominantly account for the increased mortality observed in type 2 diabetes ( 60 ml/min) Afkarian M et al. J Am Soc Nephrol 2013;24:302 Quaresma et al. Lancet 2015, 385:9974,
52 a stix decisions Spørgsmål?
Diabetic Nephropathy
Diabetic Nephropathy Steno Diabetes Center The magnitude of the problem 2010 2030 Total number of people with diabetes (age 20-79) Prevalence of diabetes (age 20-79) 285 million 438 million 6.6 % 7.8 %
Læs mereDSKB efterårsmøde 6. november 2015
DSKB efterårsmøde 6. november 2015 Søren Ladefoged overlæge, dr.med. ph.d. Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri
Læs mereFor hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg
HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs mereDet gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati
Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati Oktober 2005 Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Nefrologisk Selskab (DNS) har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på det fremtidige
Læs mereGeriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Læs mereKronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri
Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri Dansk Nefrologisk Selskab Dansk Pædiatrisk Selskab Dansk Selskab for
Læs mereEkkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København
Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Prognose efter AMI 50 40 30 20 10 0 1950 1970 1980 1990 2000
Læs mereAKUT NYREFUNKTIONSNEDSÆTTELSE I FÆLLES AKUT MODTAGEAFDELING
AKUT NYREFUNKTIONSNEDSÆTTELSE I FÆLLES AKUT MODTAGEAFDELING Anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab Baggrund... side 2 Anbefalinger... side 4-7 Flowdiagram... side 8 Tabel
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereHypertension hos kvinder - under graviditet
Hypertension hos kvinder - under graviditet Elisabeth R Mathiesen Professor Chief Endocrinologist, DMsc Copenhagen Centre for Pregnant Women with Diabetes Rigshospitalet, Faculty of Heslth Sceince, University
Læs mereForslag til supplerende databaser og udvidelse af Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister
Forslag til supplerende databaser og udvidelse af Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab ved møde i Kbh. den 18. juni 2013. Medlemmer:
Læs mereSvarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.
Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereNyreinsufficiens og AK-behandling. Thomas Elung-Jensen Nefrologisk Klinik P RH
Nyreinsufficiens og AK-behandling Thomas Elung-Jensen Nefrologisk Klinik P RH Hvornår anvendes blodfortyndende behandling og hvilken? Ved iskæmisk hjertesygdom ASA Efter PCI Clopidogrel, Ticagrelor, Prasugrel
Læs mereRisikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.
Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i
Læs mereNYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT
NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog
Læs mere12/03/11! Bente Jespersen, nyremedicinsk afdeling, Skejby!
Bente Jespersen, nyremedicinsk afdeling, Skejby! 1! 1) Nedsat GFR! 2) Proteinuri! 3) Strukturel nyrepatologi! 1) P-kreatinin! 2) P-karbamid! 3) Kreatinin clearance! 4) egfr! Hvilken er rigtigst! 2! www.nephrology.dk!
Læs mereUDKAST. Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering. Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri
Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri Dansk Nefrologisk Selskab Dansk Pædiatrisk Selskab Dansk Selskab for
Læs mereSommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger:
Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Nyrerne og urinvejene achelor 6. semester ksamensdato: 27.06.2011 Tid: kl. 09.00-11.00 edømmelsesform bestået/ikke bestået Vigtige oplysninger:
Læs mereMetoder til vurdering af. nyrefunktion og proteinuri
Metoder til vurdering af nyrefunktion og proteinuri 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 4 Overordnede rekommandationer til vurdering af nyrefunktion... 5 Kronisk nyreinsufficiens...
Læs mereNyre/pancreas-transplantationer
Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling C Aarhus Universitetshospital Årsmøde for Donationsansvarlige Nøglepersoner N 16. januar, 2014 Pancreas Pancreas-transplantationer Formål Genoprette insulinproduktionen
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereCase 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål?
Case 1 55 årig mand. Ikke set i praksis i 8 år. Møder på grund af hyppig og natlig vandladning gennem 1 måneds tid. Er disponeret for adipositas og T2DM (mater). Overvægtig fra ungdommen. Aktuelt ikke
Læs mereNyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast
Nyrer og urinveje Nyrernes anatomi Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast bindevævskapsel (capsula fibrosa), og yderligere af et tykt lag fedt. På den mediale
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereSLE og Nyreinvolvering
SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereFarmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)
Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge
Læs mereNyresygdom ved type 2-diabetes
2150 VIDENSKAB Ugeskr Læger 174/37 10. september 2012 11. Hansson-Lundblad C, Agardh E et al. Retinal examination intervals in diabetic patients on diet treatment only. Acta Ophthalmol 1997;75:244-8. 12.
Læs mereEPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Læs mereDIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009
DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati
Læs mereDefinisjoner og dilemmaer
Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland john.brodersen@sund.ku.dk
Læs mere1 Samlet resumé af PRAC s videnskabelige vurdering
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra anbefalingen
Læs mereEfter2 til 4 Ugers behandling. * Hos patienter med risiko for nedsat nyrefunktion, eren hyppigere monitorering af nyrefunktionen påkrævet.
ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER PÆDIATRISKE PATIENTER MED HBV, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL [Dette undervisningsmateriale er obligatorisk
Læs mereHÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d.
HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d. ÅRSAGER TIL DYSLIPIDÆMI Dyslipidæmi ses ved Diabetes mellitus (type 1 og type 2) Hypotyreose
Læs mereHenvisning til Nyremedicinsk Afdeling
Henvisning til Nyremedicinsk Afdeling Aalborg Sygehus Vejledningen retter sig til både almen praksis og andre specialer/sygehuse Udfærdiget af visitationsansvarlig overlæge, dr.med. Tom Buur, 27. juli
Læs mereANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER VOKSNE PATIENTER, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL 1
ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER VOKSNE PATIENTER, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL 1 [Dette undervisningsmateriale er obligatorisk som en betingelse
Læs mereStatus for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus
Status for Trombolyse 2009 Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Godkendelse af trombolysebehandling (Actilyse) Justeret OR (95% CI) for at undgå et neurologisk handicap efter
Læs mereForord. Denne pjece er udarbejdet i samarbejde med Professor, dr. med. Henrik Birn.
Ny med nyresygdom Forord Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle banditter. Hvis de ikke
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til Lange medicinlister så stop dog Program 09.00 09.05 Indledning 09.05 10.30 Cases (hjerte/kar og CNS) 10.30 11.00 Kaffepause 11.00 11.35 Effektmål 11.35 12.50 Case opsamling praktisk (inkl
Læs mereKronisk nyreinsufficiens og prædialysefase
Kronisk nyreinsufficiens og prædialysefase Sygeplejerske Mette Morsing Klinik P, RH. klinik P 2016 1 Program Anatomi/Fysiologi Behandlingsforløb i klinik P Årsager til nyreinsufficiens/nyresvigt Behandlingsmuligheder
Læs mereFysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
Læs mereForstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose
Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereSænkningsreaktion i almen praksis. LKO-dag 9/ Anne-Sofie Faarvang Reservelæge, hov.udd. i klinisk biokemi
Sænkningsreaktion i almen praksis LKO-dag 9/2-2016 Anne-Sofie Faarvang Reservelæge, hov.udd. i klinisk biokemi Sænkningsreaktion Hvad bruger vi denne prøve til? Er den fortsat relevant? Giver den nyttig
Læs mereSkriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00
Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen S5 onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Væsentligste hjælpemidler: Mappen, Dansk Laboratoriemedicin, Databog i fysik og kemi og lommeregner.
Læs mereHovedopgave. Per Larsen
Hovedopgave Per Larsen PKD udviklingen hos en gruppe perser- og perserrelaterede katte, over en periode på 6 måneder, baseret på konventionelle hæmatologiske profiler og urinanalyser inklusiv ERD og UPC
Læs merePróvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast
Náttúruvísindadeildin Próvtøka í Human fysiologi Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00 Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Aftast í hvørjari uppgávu stendur hvussu nógv hon
Læs mereFodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare
Læs mereRE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 9. februar 2007 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede
Læs mereAkut nefrologi. 30 min om hva
AKUT NEFROLOGI Akut nefrologi 30 min om hva Forståelsesrammen Nefrologen vs. FAM Definition af AKI Incidens og konsekvens egfr og kreatinin kinetik Håndtering og klassifikation Aldrig skade Det mener DNS
Læs mereHjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mere[ ] =10 7,4 = 40nM )
Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol
Læs mereHvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom
Nefrologisk klinik Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom Et kvalitativt systematisk review RN, MSc Trine Mechta Nielsen 1 Projekt oversigt 1.
Læs mereSygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer
Sygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer Dyrlæge, ph.d. studerende Marianne Kaiser Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut for Klinisk Veterinærmedicin Vejle d. 27. september 2017 27-09-2017
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereNordjysk Praksisdag 2014
Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereMetoder til vurdering af. nyrefunktion og proteinuri. Juni 2009
Metoder til vurdering af nyrefunktion og proteinuri Juni 2009 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 4 Overordnede rekommandationer til vurdering af nyrefunktion... 5 Kronisk nyreinsufficiens...
Læs mereMäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme
Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af
Læs mereA-kursus i Urogenital Radiologi 2014. Kontraststoffer. Overlæge Arne Hørlyck Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital, Skejby
A-kursus i Urogenital Radiologi 2014 Kontraststoffer Overlæge Arne Hørlyck Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital, Skejby Hvad er kontrast? Forskel i gråtone fra et punkt i et billede til nabopunktet
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereStudiespørgsmål til nyrer og urinveje
Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et
Læs mereFaldgruber og Fif. Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev
Faldgruber og Fif Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev 48 årig kvinde kryobehandlet i 1987 pga moderat dysplasi. Kontrolleret med normale celler i 1987, 2 x 1989, 1991,
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)
Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge
Læs mereForord. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom.
Diabetes og nyrer & Forord Regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom. Denne pjece handler om, hvordan du bedst passer på dine
Læs mereHæmaturi hos Børn: Udredning
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Hæmaturi hos børn, udredning Cortes Dina, Olsen Lars Henning, Rittig Søren, Schmidt Ida Maria, Wason Malgorzata Pulczynska Nefro-urologisk udvalg
Læs merePræeklampsi. Slide 1-9 Teori Slide 10-15 Case 1 Slide 16-19 Case 2 Slide 20-22 Case 3 Slide 23-25 Case 4
Præeklampsi Slide 1-9 Teori Slide 10-15 Case 1 Slide 16-19 Case 2 Slide 20-22 Case 3 Slide 23-25 Case 4 1 Definitioner Præeklampsi Hypertension BT>140 systolisk og/eller BT>90 diastolisk Proteinuri >0.3g/24
Læs mereEksamen i Blok 10. MedIS, AAU, 6. semester 28. juni 2010, 9:00 12:00
ksamen i lok 10 MedIS, U, 6. semester 28. juni 2010, 9:00 12:00 esvarelse af eksamen. Læg mærke til at dette ikke nødvendigvis er en udtømmende besvarelse. I sidste ende er eksamensresultatet en samlet
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs mereSteen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital
Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver
Læs mereModul 09a F902a-2. Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet
Modul 09a F902a-2 Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet Søren Frank Jørgensen Lektor Navn Navnesen Titel Side 1 Afdelning 10 august 2009 Ændringer til næste gang. FO i dysreg er nu lidt
Læs mereMorbidity and Mortality
There is a need for biomarkers in patients with multiple medical diseases Chronic Acute Complications Morbidity and Mortality supar = soluble form of upar D1 D1 upar D1 D2 D3 D3 D2 D3 D2 Immune cells Endothelial
Læs mereVisionsplan 2020 for dansk nefrologi
Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige
Læs mereVitamin B12-mangel. En sygdom i almen praksis. Johan Arendt Læge, ph.d. Blodprøver & Biokemi Aarhus Universitetshospital AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL
SHOSPITAL DBIO MIDTJYLLAND, 1. APRIL 2019 Vitamin B12-mangel En sygdom i almen praksis Johan Arendt Læge, ph.d. Blodprøver & Biokemi Aarhus Universitetshospital SHOSPITAL Dagens oplæg Vitamin B12 i kroppen
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereJens Winther Jensen, direktør for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram
Hvordan sikres fællesskabets adgang til data opsamlet af kommercielle apps? Jens Winther Jensen, direktør for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Hvad er Regionernes Kliniske Kvalitets National
Læs mereSygdomsmestrings forløb Diabetes type 2
Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Dagens program Siden sidst? Opsummering Brainstorm på senkomplikationer/senfølger Seksualitet Mine senfølger (tegn) Sidemandsdrøftelse Pas dine kontrolbesøg! Hvem
Læs mereNyrerne kroppens to banditter
Ny med nyresygdom Nyrerne kroppens to banditter Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle
Læs mereType-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereNY OVERENSKOMST 2018
NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere
Læs mereSundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 239 Offentligt. Resumé
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 239 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne Irbesartan
Læs mereNyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN
CALCIUM HOMEOSTASEN 35 % af Ca +2 indholdet i en normal voksen persons kost absorberes gennem mavetarmkanalen. Den ekstracellulære Ca +2 pool indeholder ca. 25 mmol, hvorfra Ca +2 udskilles i urinen. PTH:
Læs mereAKUT NYREFUNKTIONSPÅVIRKNING I FÆLLES AKUT MODTAGEAFDELING
AKUT NYREFUNKTIONSPÅVIRKNING I FÆLLES AKUT MODTAGEAFDELING baggrund...side 2 anbefalinger...side 2-5 tabel & figur...side 6-7 referencer...side 7 anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mere- men er det farligt for mennesker?
Center for Hormonforstyrrende Center Hormonforstyrrende Stoffer Stoffer cehos.dk Hormonforstyrrende effekter - men er det farligt for mennesker? Anna-Maria Andersson biolog, centerleder og forsker ved
Læs mere20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner
20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present
Læs mereKolesterol og sygdom
Kolesterol og sygdom Ravnskov om kolesterol Livsvigtigt Beskytter mod infektion og kræft Statineffekten beskeden Kolesterolkampagne modstridende data ignoreres eller fejlciteres European Society Cardiology
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereKlinisk Pædiatrisk Radiologi
. Jesper Thaarup Overlæge Børneafdelingen Aalborg Sygehus Nord. 12.11.2013 Nyrer og urinveje Dialog Den gode henvisning Det gode spørgsmål fra klinikeren. Hvorfor plage røntgenlægen og skade patienten?
Læs mereFaldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA
Faldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA Jacob Steinmetz Akutlægehelikopter/akutlægebil Traumecenter/Anæstesi-OP Rigshospitalet Jacob.steinmetz@regionh.dk Good judgment
Læs mere