Case (skole): Hindringer for dialog og samarbejde
|
|
- Christine Gudrun Kjær
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Case (skole): Hindringer for dialog og samarbejde Udarbejdet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Nedenstående eksempel viser, hvordan manglende overvejelser over skriftlig kommunikation, indhold og organisering kan medvirke til at hindre dialog og samarbejde. Eksemplet stammer fra et forældrearrangementet for fire klasser i overbygningen hvor målene er: At forældrene opnår en dybere indsigt i de store elevers undervisning og at flersprogede forældre får mulighed for at tale med andre forældre. Lærerne ønsker at sammenkoble de fire klasser og kombinere traditionelle skole-hjemsamtaler med værksteder, hvor forældrene er aktivt deltagende. Derudover skal forældrene have mulighed for at tale med klassens faglærere og at tale sammen indbyrdes. På trods af, at lærerne har sat et tydeligt mål for arrangementet, viser eksemplet, at hverken indhold eller organisering er rettet mod målet. Der er for mange ting i spil og der er for mange ting, der er overladt til forældrene selv og til tilfældigheder. Helt afgørende er de ringe muligheder for kommunikation og dialog. " Vi forestillede os, at især forældre med anden etnisk baggrund havde behov for at se, hvordan deres børn lærer i den danske skole, så de fik et bedre grundlag for at hjælpe deres børn med lektier og snakke om skolen i det hele taget. Men vi formåede ikke at informere disse forældre tydeligt nok. Afprøvning af cafemodel i overbygningen Lærerne ønsker at afprøve en cafemodel de er blevet inspireret af fra naboskolen. I denne model er alle faglærerne til stede samtidig og forældrene drikker kaffe og samtaler med de andre forældre, imens de venter på samtalerne med faglærerne. Det optimale ville have været, at hver klasse havde en dag med forældresamtaler og værksteder. Men fordi faglærerne underviser i alle fire klasser og ikke ønsker at møde op fire dage i træk, vælger lærere at tilrettelægge arrangementet over to dage. Det store antal af elever og forældre, som denne organisering medfører, giver anledning til følgende spørgsmål og refleksioner: Der kan let opstå kø ved de forskellige faglærere. Prioriterer forældrene de fag de ikke har så stort kendskab til? 1
2 Prioriterer forældrene de fag hvor det ikke går så godt? På grund af tidsfaktoren er der fare for en monologisk fremvisning af fagene i sted for en dialog og en mere konkret indsigt i et fagligt emne. Forældrenes indsigt i undervisningen vil derfor blive minimal. Hvordan er muligheden for at indgå i dialog med andre end dem man ofte henvender sig til eller i forvejen kender? På trods af ovenstående refleksioner, vælger lærerne at afprøve modellen på de givne vilkår. Det endelige resultat er et forældremøde struktureret som en cafemodel for to klasser på én gang, hvor fagene fysik, biologi, geografi, dansk, matematik, engelsk, tysk og samfundsfag er repræsenteret. De fag, hvor der skal foregå værkstedsaktiviteter, er valgt fordi det er nye fag og fordi forældrene ikke kender faglokalerne. Derudover ønsker dansklæreren at inddrage forældrene i Cooperativ Learning (CL), som eleverne arbejder med i faget dansk. Værkstederne er derfor kommet til at bestå af dansk, fysik/kemi og biologi/geografi. For at give en sammenhæng i forløbet har lærerne valgt Landbrug og vand som et overordnet tema for værkstederne. Indholdet i værkstederne I fysik/kemi og biologi/geografilokalerne viser lærerne lysbilleder og forsøg, der relaterer sig til emnet Landbrug og vand. I danskværkstedet har læreren forberedt et undervisningsforløb i essaygenren, som er struktureret ved hjælp af CL strukturer. Organisering Den fysiske placering af værksteder og samtalerum ligger langt fra hinanden. Faglokalerne, hvori der foregår værkstedsaktiviteter, er placeret på 2. sal, hvorimod dansklokalet og samtalelokalerne ligger på en lang smal gang på 1. sal. Cafeen, der består af to borde med stole, kaffe, the og småkager er placeret på en repos midt imellem de to etager. Der er hængt sedler op på dørene til de forskellige faglokaler. Her kan forældrene bestille tid til samtale med matematik-, samfundsfags- og sproglærerne. Tidsmæssigt er det ikke muligt for alle forældre at komme til at tale med alle lærerne. Forældrene bliver derfor bedt om at vælge de lærere fra, som de ikke finder det nødvendigt at tale med. Dette er i modstrid med de ønsker og spørgsmål lærerne stillede under planlægningen, hvor de udtrykte håb om, at forældrene prioriterede de fag, de ikke havde så stort kendskab til, og både valgte de fag hvor det gik godt og de fag hvor det ikke gik så godt. Skriftlig kommunikation Den skriftlige kommunikation på gangene viser sig ikke at være brugbar. Især ikke for de forældre der ikke kender skolens kulturer. Fx hænger en plakat i cafeen, hvor forældre og elever kan hente information om, hvad der sker i danskværkstedet. 2
3 På plakaten står: "Kom og vær med, så I kan se, hvordan en dansktime typisk kan se ud. Vi skal læse et kort essay Om kaffe. Ved hjælp af nogle Cooperative Learning strukturer gennemgås genren, essayet læses og nogle få opgaver skal løses. Møde på midten og En for alle genren Rollelæsning teksten læses Dobbeltcirkler opgaver Teksten på plakaten er svær at overskue og er skrevet i et indforstået sprog, som mange forælde ikke har mulighed for at forstå. Måske er det grunden til, at flere forældre fravælger danskværkstedet, heriblandt alle nyankomne og flersprogede forældre. Den skriftlige kommunikation fra skole til forældre, har vist sig at være en generel udfordring for skolerne. Dette gælder også de invitationer der er sendt ud til forældrene på forældreintra i forbindelse med arrangementet. Forældrenes udtalelser viser, at de ikke er klar over hvad der skal foregå og hvor samtaler og værksteder finder sted. Resultatet er, at mange forældre udelukkende kommer til samtalerne, for dem kender de i forvejen. Da forældrene undervejs bliver gjort opmærksomme på, at der også er åbent i faglokalerne, reagerer de positivt. Derimod undgår de danskværkstedet. En af lærerne reflekterede efterfølgende: Vi forestillede os, at især forældre med anden etnisk baggrund havde behov for at se, hvordan deres børn lærer i den danske skole, så de fik et bedre grundlag for at hjælpe deres børn med lektier og snakke om skolen i det hele taget. Men vi formåede ikke at informere disse forældre tydeligt nok. Forældreintra: en hjælp eller en hindring? Spørgsmålet er, om forældreintra er en hindring eller en støtte til forældrene. Udtalelser som det står jo på nettet, er med til at dokumentere at læreren har gjort sit arbejde. På den anden side ekskluderes de forældre, som ikke er på nettet, som ikke ved hvornår og hvor tit der kommer meddelelser eller som ikke forstår indholdet. Kommunikationen er derfor ikke klaret med en invitation via forældreintra. Lærerens opgave er, at gøre indholdet klart, tydeligt og sprogligt tilgængeligt for alle forældre og derudover opbygge en kultur og en ramme for kommunikation på forældreintra. En kommunikation der giver mulighed for dialog og spørgsmål. Er dette ikke muligt, må der forsøges kommunikation ad anden vej. Hvilke opgaver skal forældrene stilles over for? I danskværkstedet har læreren forberedt en aktivitet med udgangspunkt i Cooperativ Learning. Aktiviteten starter, når der er 4 forældre og elever til stede. Ud fra en tekst skal gruppen samtale 3
4 om et essay, der er målrettet 9. klasse. Opgaven er meget krævende og kompleks i forhold til danskfaglige og dansksproglige kompetencer og en stor udfordring for alle. I særdeleshed for de flersprogede forældre. Indholdet er svært og giver ingen mening for forældrene at deltage i. I stedet for at inddrage forældrene kan denne oplevelse tværtimod medføre en følelse af utilstrækkelighed. En elev siger i spøg til sin mor: "så kan du se hvordan jeg har det!" Cafesnak Forældrenes oplevelser af mødet med lærerne og faglokalerne er meget forskellige, men generelt har det ikke har været klart for forældrene, hvad der er blevet sagt. Forældreudtalelser indhentet i cafeen: Det var ærgerligt, at samfundslæreren ikke havde lavet en plan. Vi var heldige at kunne stå og tale med dansklæreren. Havde der været mange mennesker havde vi ikke fået talt sammen. Måske er det lidt overfladisk? Vi var ikke til undervisning i danskværkstedet, fordi vi ikke orkede at tænke en tanke. Vi vil hellere tale om vores barn (forældre af dansk oprindelse) De fleste forældre af dansk oprindelse går direkte hen til væggen, hvor oversigten over lokaler og tidspunkter for samtaler hænger. Selv om oversigten ikke hænger umiddelbart tilgængelig er det er tydeligt, at de ved hvor de skal hente informationerne. Abdi og hans familie ser ikke opslaget. Derimod bliver de mødt af en lærer, der så snart han ser Abdi siger: "Kommer du nu for sent igen?" Da jeg som observatør spørger Abdi, om han skal besøge værkstederne, siger han, at han ikke har fået nogen seddel om, at der er værksteder. Moren taler ikke dansk og har en ældre søn med som tolk. Familien siger, at de foretrækker at tale med lærerne frem for at se lokalerne. De har kigget ind i det lokale hvor dansklæreren sidder, men gik ikke ind. De har ikke lyst til at gå ovenpå til de andre faglokaler. De har talt med engelsklæreren. Det går ikke så godt med Abdi, som ser lidt forlegen ud. Familien er enige om, at samtaler med lærerne er vigtig og at det er lige meget om samtalerne foregår i skolen eller hjemme. Da jeg spørger Abdi, om han taler med sin mor om lektionerne, siger han, at han aldrig taler med sin mor om skolen. Måske ved hun heller ikke, at han kommer for sent? En etnisk dansk familie fortæller, at de har været glade for at se faglokalerne. Problemet er, at tidsskemaerne ikke har fungeret og at der har været lange køer til de lærere, hvor der er samtaler. De har derfor ikke fået talt med samfundsfagslæreren. De ville også gerne tale med dansk- og matematiklæreren. "Tale mere specifikt om vores barn" siger de. I fysik- og kemilokalet har de fået udleveret den nationale test, men de har ikke fået mulighed for at kommentere den. De giver udtryk for, at de ikke har meget kontakt med skolen, og at de ønsker flere samtaler. De bryder sig ikke om fællesarrangementerne, fordi lærerne mest taler om holdninger til forskellige problemstillinger. 4
5 Flere forældre giver udtryk for, at den udleverede seddel eller informationen på nettet ikke er god nok. De ved simpelthen ikke hvad, hvor og hvordan det skal foregå. Andre forældre ytrer ønske om at de til næste år kan få en samtale med lærerne inden de skal udfylde uddannelsesønsker. Et naturligt miljø for kommunikation og fællesskab Et af lærernes mål var også, at de flersprogede børns forældre fik mulighed for at tale med de andre forældre. Dette skete i ringe grad fordi ganske få forældre brugte cafeen. Årsagen var, at cafeen var placeret langt fra samtalerum og værksteder. Der var således ikke skabt et naturligt miljø for kommunikation og fællesskab i cafeen. Snakken opstod uden for lokalerne, når forældrene stod i kø og ventede på samtale eller uden for værkstederne. Konklusion Det er altså ikke er nok at beskrive målet, hvis ikke indhold og organisering er struktureret så det understøtter målet for inddragelse af og dialog med forældrene. I evalueringen af arrangementet blev følgende tydeligt: Kommunikationen på forældreintra var ikke er klar og målrettet målgruppen. Der var flere forældre, der ikke vidste hvad der skulle foregå eller hvornår samtalerne fandt sted. Kommunikationen på stedet var ikke tilstrækkelig synlig og den var flere steder for indforstået. Aktiviteterne i værkstederne fik forskellig respons. I de værksteder, hvor der var fremvisning og enkelte forsøg, skulle forældrene ikke præstere og sættes på prøve. Her oplever de at få indsigt i faget og at de kan komme og gå som det passer i forhold til samtalerne. Til gengæld var aktiviteten i danskværkstedet for uklart beskrevet og indholdsmæssig for vanskelig for størstedelen af forældrene og især for de flersprogede forældre, så værkstedet fravælges. Samtalerne med lærerne var dels præget af at ikke alle vidste hvor de skulle skrive sig op til samtalerne og dels af forsinkelser og manglende struktur. Den fysiske placering af værksteder, samtaler og café spiller ikke tilstrækkelig godt sammen og især caféen giver ikke det ønskede resultat ift. at skabe dialog og fællesskab blandt forældrene. Refleksionsopgave: 1. Overvej hvordan man kunne forbedre kommunikationsformerne i casen? 2. Overvej hvordan man kunne tilpasse de aktiviteter, der skulle give indsigt i elevernes læring, så de sprogligt og fagligt tog højde for gruppen af nyankomne og flersprogede forældre? 3. Overvej hvordan samtalerne med lærerne kunne struktureres bedre både organisatorisk og indholdsmæssigt? 4. Overvej hvordan man kunne forbedre rammer og indhold for forældredialogen? 5
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereArtikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan?
Artikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i et af læreplanstemaerne Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde er
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereOpsamling på cafesamtalerne
Bilag 17 til pkt. 6 på mødet den 12. december 2013 Opsamling på cafesamtalerne 3. årgang. Lærere (9 personer) : Mest travlt mellem 18-19 Gennemsnit talt med 15 forældre dog en, der har talt med 31-35 forældre
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereSkift farve i baggrund:
Dagens program 10.15-11.00 Erfaringer på tværs (EVA) 11.00 11.15 Pause 11.15 11.50 Workshop 1 + 2 11.55 12.30 Workshop 3 + 4 12.30 13.15 Frokost 13.15 13.30 Intro til eftermiddagen 13.30 14.30 Arbejde
Læs mereEvaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Læs mereElevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene
Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene
Læs mereHvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen?
Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen? Styrket samarbejde med flygtningefamilier og andre nyankomne familier Workshop Den. 11. december Barbara Day bada@via.dk Fremfærd/Børn VIA
Læs mereOmkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer
Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra
Læs mereUdarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen
Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereFrydenhøjskolens udskoling
Frydenhøjskolens udskoling 7.-9. klasse 2011/12 Indledning Med denne lille folder vil vi gerne informere lidt om Frydenhøjskolens udskoling. Vi arbejder hele tiden på at udvikle udskolingen og på at gøre
Læs mereUDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Læs mereCase: Ledelsesmøde på. Kornager Skole
Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereThyholm Skole Principper
Godkendt i Skolebestyrelsen d. 8/2 2007 for skole/hjem-samarbejdet ved Thyholm Skole Formål: Formålet med skole/hjem-samarbejdet ved Thyholm skole er at styrke samarbejdet mellem skolen og forældrene for
Læs mereDEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereUdskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed
Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereEvaluering af Davidskolens samlede undervisning 2011/12
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 2-5 2. Anderledes uger og samlæsningsdage side 6 3. Emneuge side 6 4. Bevægelsesuge mm. side 6 5. In -put om implementering
Læs mereSOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU
GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereDen Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål
Den Gode Klasse Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål Forældremøder Struktur og indhold Etik for møder i Den gode klasse Guide til ordstyrer Hvad er Den Gode Klasse? Den Gode Klasse er et forældrestyret
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Skolens navn: Næsby Skole Skoleår: 08/09 Ledelsens samlede kvalitetsvurdering Vurdering Evt. kommentarer Interne kvalitetssikringssystemer Næsby Skole
Læs mereUndervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk
Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks
Læs merePrincipper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Læs mereDit barn bor i Danmark
Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereSkole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole
Skole-hjem kommunikation Udskoling på Malling Skole Skolen ønsker en tæt og åben dialog med forældrene. Derfor inviterer vi til samtaler og forældremøder i løbet af skoleåret. Kommunikationen foregår fortrinsvist
Læs mereEvaluering af Davidskolens samlede undervisning 2012/13
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 2. Nyt evalueringskoncept side 6 3. Lockout og konsekvenserne heraf side 6 4. Anderledes uger og samlæsningsdage
Læs mereFriskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.
Lovgivning omkring evaluering på friskoler: Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. I Friskoleloven 1b stk. 2
Læs mereEvaluering af Davidskolens samlede undervisning 2013-14
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 2. Opsamling efter lærer-lockout i foråret 2013 side 5 3. Projektugefokus side 5 4. Skolerejser side 5 5. Plan for
Læs mere3 timer. sådan får dit barn succes!
3 timer sådan får dit barn succes! Det skal vi tale om idag Vi skal tale om, hvordan vi kan fastholde flere etniske minoritetselever på vores erhvervsskole ved at styrke forældresamarbejdet. Undervejs
Læs mereUddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017
Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereBilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed.
Bilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed. Målet for undervisningsforløbet er følgende: o At opnå kendskab til samtalerollerne; taler og lytter. o At eleverne opnår en forståelse af og kunne anvende
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mereEvaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik
Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere
Læs mereBeskrivelse af projektet.
Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi
Læs mereAl- Hikma Skolens værdigrundlag Sidst opdateret 22. august 2016
Al- Hikma Skolens værdigrundlag Sidst opdateret 22. august 2016 Al- Hikma Skolen blev grundlagt i 1993 med inspiration i ideen om et væksthus. Et sted hvor planter får de mest optimale betingelser for
Læs mereBestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole
April 2018 Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole Bestyrelsen på Vesterlund Efterskole gennemførte i perioden november 2014 april 2016 et grundlæggende udredningsarbejde
Læs mereintroduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7
lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at
Læs mereForældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?
Handleplan for elever der i 8. klasse er foreløbig ikke uddannelsesparat Handleplanen bedes udfyldes så meget som muligt af lærerteamet omkring klassen inden klassekonferencen. Navn på elev: Laila Nissen
Læs mereVEJLEDNING TIL DEN VALGANSVARLIGE
VEJLEDNING TIL DEN VALGANSVARLIGE UNDERVISNINGSFORLØB 12.-29. JANUAR 2015 Fotograf: Ehrbahn Jacob/Polfoto Velkommen som valgansvarlig til Skolevalg 2015! Skolevalg er en valghandling, der foregår torsdag
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs mereForældremøder & Forældresamtaler
Forældremøder & Forældresamtaler Skovvejens Skole 2015 FORORD Skovvejens Skole er en skole, der er fusioneret af to gamle skoler Egebjergsskolen og Højagerskolen i august 2015 og er blevet til Skovvejens
Læs merePraksissamarbejde læreruddannelsen 2016/2017
Praksissamarbejde læreruddannelsen 2016/2017 Praksissamarbejde I dette hæfte beskrives, hvordan praksissamarbejde tænkes i læreruddannelsen på Metropol, og hvordan samarbejdet med praktikskolerne rammesættes.
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs mereFormål... 3 Kommunikationsveje for forældre på Kongevejens Skole... 4 Kommunikationsmodel på Kongevejens Skole... 4 Mundtlig kommunikation...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål... 3 Kommunikationsveje for forældre på Kongevejens Skole... 4 Kommunikationsmodel på Kongevejens Skole... 4 Mundtlig kommunikation... 5 - Hvornår og hvordan
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Spørgeskemaundersøgelse Faxe Kommunes alkoholpolitik/- retningslinje og samtalen om alkohol Jeg er stolt over at arbejde i en kommune, der sætter så målrettet ind på implementeringen af alkoholpolitikken/retningslinjen.
Læs mereHvordan får vi gjort det vi gerne vil?
Styrket samarbejde med flygtningeforældre og andre nyankomne forældre Konference 11.12. 2017 Hvordan får vi gjort det vi gerne vil? v/ulla Kofoed, lektor, UCC og Konsulent i Kalundborg Charlotte Ebdrup
Læs mereSammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik
Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereSkole-hjemsamarbejde på Blågård Skole
Skole-hjemsamarbejde på Blågård Skole Det skal være sjovt at gå i skole! Blågård Skole Hans Tavsens Gade 4 2200 København N Tlf. 38 77 34 34 mail@blg.kk.dk www.blg.kk.dk Forældrenetværket Brug Folkeskolen
Læs mereHøjbjerg, SB-møde nr. 18 Tid: ons. d. 11. april 2018 kl Sted: Personalerummet
kra@aaks.aarhus.dk Højbjerg, 16-04-18 SB-møde nr. 18 Tid: ons. d. 11. april 2018 kl. 19.00 21.00 Sted: Personalerummet Referat af skolebestyrelsesmøde Deltagere: Søren, Birgitte, Lene, Mathias, Jens (elev),
Læs mereBeskrivelse af idrætsklasserne for talenter
Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter Målsætning og værdigrundlag for talentidrætsklasser på Skolen på Sønderager (TIK-klasser) Skolen på Sønderager tilbyder i samarbejde med Herning Elite og idrætsforeninger
Læs mereEvaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Læs mereEvaluering af Davidskolens samlede undervisning
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. Evalueringsfokus
Læs mereLærings- & trivselsbarometer
Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar
Læs mereFolkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 101082 Skolens navn: Sankt Ansgars Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereEvaluering af ART-træner uddannelsen Uddannelsesforløb for lærere og pædagoger på skoler
Evaluering af ART-træner uddannelsen Uddannelsesforløb for lærere og pædagoger på skoler Indledning Følgende evaluering bygger på lærere og pædagogers besvarelser af et spørgeskema i marts/april 2018.
Læs mereDet er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereVEJLEDNING TIL LÆRERNE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD I SKOLEÅRET
VEJLEDNING TIL LÆRERNE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD I SKOLEÅRET 2018-2019 8. kl. på EUD er et praktisk, teoretisk og obligatorisk undervisningsforløb, der giver både elever og lærere mulighed for at stifte
Læs mereVelkommen til september-udgaven af INFO-Billums, hvor vi starter med lidt for både børn og voksne.
Velkommen til september-udgaven af INFO-Billums, hvor vi starter med lidt for både børn og voksne. Vi støtter Danske Hospitalsklovne Mange af jer har set, at vi har to papcontainere stående ved kontoret,
Læs mereHåndtering af fravær for Hovedgård Skole
Håndtering af fravær for Hovedgård Skole Information til forældrene på Hovedgård Skole. Uddannelse og Arbejdsmarked Hovedgård Skole Horsens kommune har stort fokus på elevfravær. På Hovedgård Skole har
Læs mereBEDRE BØRNEINDDRAGELSE
UDSATTE BØRN KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN 22. MARTS 2017 Session 1 BEDRE BØRNEINDDRAGELSE Jette Larsen, specialkonsulent og Mia Helleshøj, projektleder fra Børns Vilkår og Maria Madsen, socialrådgiver,
Læs merePolitik for skole/hjem samarbejdet på Borris Skole
Politik for skole/hjem samarbejdet på Borris Skole Det gode Skole/hjem-samarbejdet skal medvirke til, at skolens og hjemmenes samlede ressourcer anvendes bedst muligt med udgangspunkt i den enkelte elev
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer
Læs mereBILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret
BILAGSRAPPORT Dronninglund Efterskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereFagligt har jeg rykket mig rigtig meget, især inden for samfundsfag, som jeg altid har haft svært ved at forstå.
Slutevaluering 2017 Årets slutevaluering er anderledes end de foregående år. Hvis man læser de foregående års evalueringer, vil man kunne se en stor lighed i besvarelserne. Vi har i år ændret på vores
Læs mereMed denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.
EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,
Læs mereDet gode, selvfølgelige samarbejde
Det gode, selvfølgelige samarbejde Skole-hjem-symbiose Man skal hele tiden være i overskud. Man skal hele tiden følge med for at være med i næste skridt, når der sker noget, fortalte Emils mor, som jeg
Læs mereElevdemokrati på H. C. Andersen Skolen
Elevdemokrati på H. C. Andersen Skolen På H. C. Andersen Skolen anerkendes elevernes ret til indflydelse på sager, der har med dem at gøre, på hvordan de skal lære, og på hvordan skolen fungerer i hverdagen.
Læs mereHjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B
Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til
Læs mereRaketten - indskoling på Vestre Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs
Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3
Læs mereDet grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.
Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler
Læs mereHanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet
Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene
Læs mereForløbet er lavet med udgangspunkt i 9. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen.
On the Run Niveau 9.klasse Varighed 6-8 lektioner Om forløbet Medierne flyder over med historier om hidtil usete flygtningestrømme, lukkede grænser og et Europa under pres. I dette forløb sætter vi fokus
Læs mere