Case (skole): Hindringer for dialog og samarbejde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Case (skole): Hindringer for dialog og samarbejde"

Transkript

1 Case (skole): Hindringer for dialog og samarbejde Udarbejdet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Nedenstående eksempel viser, hvordan manglende overvejelser over skriftlig kommunikation, indhold og organisering kan medvirke til at hindre dialog og samarbejde. Eksemplet stammer fra et forældrearrangementet for fire klasser i overbygningen hvor målene er: At forældrene opnår en dybere indsigt i de store elevers undervisning og at flersprogede forældre får mulighed for at tale med andre forældre. Lærerne ønsker at sammenkoble de fire klasser og kombinere traditionelle skole-hjemsamtaler med værksteder, hvor forældrene er aktivt deltagende. Derudover skal forældrene have mulighed for at tale med klassens faglærere og at tale sammen indbyrdes. På trods af, at lærerne har sat et tydeligt mål for arrangementet, viser eksemplet, at hverken indhold eller organisering er rettet mod målet. Der er for mange ting i spil og der er for mange ting, der er overladt til forældrene selv og til tilfældigheder. Helt afgørende er de ringe muligheder for kommunikation og dialog. " Vi forestillede os, at især forældre med anden etnisk baggrund havde behov for at se, hvordan deres børn lærer i den danske skole, så de fik et bedre grundlag for at hjælpe deres børn med lektier og snakke om skolen i det hele taget. Men vi formåede ikke at informere disse forældre tydeligt nok. Afprøvning af cafemodel i overbygningen Lærerne ønsker at afprøve en cafemodel de er blevet inspireret af fra naboskolen. I denne model er alle faglærerne til stede samtidig og forældrene drikker kaffe og samtaler med de andre forældre, imens de venter på samtalerne med faglærerne. Det optimale ville have været, at hver klasse havde en dag med forældresamtaler og værksteder. Men fordi faglærerne underviser i alle fire klasser og ikke ønsker at møde op fire dage i træk, vælger lærere at tilrettelægge arrangementet over to dage. Det store antal af elever og forældre, som denne organisering medfører, giver anledning til følgende spørgsmål og refleksioner: Der kan let opstå kø ved de forskellige faglærere. Prioriterer forældrene de fag de ikke har så stort kendskab til? 1

2 Prioriterer forældrene de fag hvor det ikke går så godt? På grund af tidsfaktoren er der fare for en monologisk fremvisning af fagene i sted for en dialog og en mere konkret indsigt i et fagligt emne. Forældrenes indsigt i undervisningen vil derfor blive minimal. Hvordan er muligheden for at indgå i dialog med andre end dem man ofte henvender sig til eller i forvejen kender? På trods af ovenstående refleksioner, vælger lærerne at afprøve modellen på de givne vilkår. Det endelige resultat er et forældremøde struktureret som en cafemodel for to klasser på én gang, hvor fagene fysik, biologi, geografi, dansk, matematik, engelsk, tysk og samfundsfag er repræsenteret. De fag, hvor der skal foregå værkstedsaktiviteter, er valgt fordi det er nye fag og fordi forældrene ikke kender faglokalerne. Derudover ønsker dansklæreren at inddrage forældrene i Cooperativ Learning (CL), som eleverne arbejder med i faget dansk. Værkstederne er derfor kommet til at bestå af dansk, fysik/kemi og biologi/geografi. For at give en sammenhæng i forløbet har lærerne valgt Landbrug og vand som et overordnet tema for værkstederne. Indholdet i værkstederne I fysik/kemi og biologi/geografilokalerne viser lærerne lysbilleder og forsøg, der relaterer sig til emnet Landbrug og vand. I danskværkstedet har læreren forberedt et undervisningsforløb i essaygenren, som er struktureret ved hjælp af CL strukturer. Organisering Den fysiske placering af værksteder og samtalerum ligger langt fra hinanden. Faglokalerne, hvori der foregår værkstedsaktiviteter, er placeret på 2. sal, hvorimod dansklokalet og samtalelokalerne ligger på en lang smal gang på 1. sal. Cafeen, der består af to borde med stole, kaffe, the og småkager er placeret på en repos midt imellem de to etager. Der er hængt sedler op på dørene til de forskellige faglokaler. Her kan forældrene bestille tid til samtale med matematik-, samfundsfags- og sproglærerne. Tidsmæssigt er det ikke muligt for alle forældre at komme til at tale med alle lærerne. Forældrene bliver derfor bedt om at vælge de lærere fra, som de ikke finder det nødvendigt at tale med. Dette er i modstrid med de ønsker og spørgsmål lærerne stillede under planlægningen, hvor de udtrykte håb om, at forældrene prioriterede de fag, de ikke havde så stort kendskab til, og både valgte de fag hvor det gik godt og de fag hvor det ikke gik så godt. Skriftlig kommunikation Den skriftlige kommunikation på gangene viser sig ikke at være brugbar. Især ikke for de forældre der ikke kender skolens kulturer. Fx hænger en plakat i cafeen, hvor forældre og elever kan hente information om, hvad der sker i danskværkstedet. 2

3 På plakaten står: "Kom og vær med, så I kan se, hvordan en dansktime typisk kan se ud. Vi skal læse et kort essay Om kaffe. Ved hjælp af nogle Cooperative Learning strukturer gennemgås genren, essayet læses og nogle få opgaver skal løses. Møde på midten og En for alle genren Rollelæsning teksten læses Dobbeltcirkler opgaver Teksten på plakaten er svær at overskue og er skrevet i et indforstået sprog, som mange forælde ikke har mulighed for at forstå. Måske er det grunden til, at flere forældre fravælger danskværkstedet, heriblandt alle nyankomne og flersprogede forældre. Den skriftlige kommunikation fra skole til forældre, har vist sig at være en generel udfordring for skolerne. Dette gælder også de invitationer der er sendt ud til forældrene på forældreintra i forbindelse med arrangementet. Forældrenes udtalelser viser, at de ikke er klar over hvad der skal foregå og hvor samtaler og værksteder finder sted. Resultatet er, at mange forældre udelukkende kommer til samtalerne, for dem kender de i forvejen. Da forældrene undervejs bliver gjort opmærksomme på, at der også er åbent i faglokalerne, reagerer de positivt. Derimod undgår de danskværkstedet. En af lærerne reflekterede efterfølgende: Vi forestillede os, at især forældre med anden etnisk baggrund havde behov for at se, hvordan deres børn lærer i den danske skole, så de fik et bedre grundlag for at hjælpe deres børn med lektier og snakke om skolen i det hele taget. Men vi formåede ikke at informere disse forældre tydeligt nok. Forældreintra: en hjælp eller en hindring? Spørgsmålet er, om forældreintra er en hindring eller en støtte til forældrene. Udtalelser som det står jo på nettet, er med til at dokumentere at læreren har gjort sit arbejde. På den anden side ekskluderes de forældre, som ikke er på nettet, som ikke ved hvornår og hvor tit der kommer meddelelser eller som ikke forstår indholdet. Kommunikationen er derfor ikke klaret med en invitation via forældreintra. Lærerens opgave er, at gøre indholdet klart, tydeligt og sprogligt tilgængeligt for alle forældre og derudover opbygge en kultur og en ramme for kommunikation på forældreintra. En kommunikation der giver mulighed for dialog og spørgsmål. Er dette ikke muligt, må der forsøges kommunikation ad anden vej. Hvilke opgaver skal forældrene stilles over for? I danskværkstedet har læreren forberedt en aktivitet med udgangspunkt i Cooperativ Learning. Aktiviteten starter, når der er 4 forældre og elever til stede. Ud fra en tekst skal gruppen samtale 3

4 om et essay, der er målrettet 9. klasse. Opgaven er meget krævende og kompleks i forhold til danskfaglige og dansksproglige kompetencer og en stor udfordring for alle. I særdeleshed for de flersprogede forældre. Indholdet er svært og giver ingen mening for forældrene at deltage i. I stedet for at inddrage forældrene kan denne oplevelse tværtimod medføre en følelse af utilstrækkelighed. En elev siger i spøg til sin mor: "så kan du se hvordan jeg har det!" Cafesnak Forældrenes oplevelser af mødet med lærerne og faglokalerne er meget forskellige, men generelt har det ikke har været klart for forældrene, hvad der er blevet sagt. Forældreudtalelser indhentet i cafeen: Det var ærgerligt, at samfundslæreren ikke havde lavet en plan. Vi var heldige at kunne stå og tale med dansklæreren. Havde der været mange mennesker havde vi ikke fået talt sammen. Måske er det lidt overfladisk? Vi var ikke til undervisning i danskværkstedet, fordi vi ikke orkede at tænke en tanke. Vi vil hellere tale om vores barn (forældre af dansk oprindelse) De fleste forældre af dansk oprindelse går direkte hen til væggen, hvor oversigten over lokaler og tidspunkter for samtaler hænger. Selv om oversigten ikke hænger umiddelbart tilgængelig er det er tydeligt, at de ved hvor de skal hente informationerne. Abdi og hans familie ser ikke opslaget. Derimod bliver de mødt af en lærer, der så snart han ser Abdi siger: "Kommer du nu for sent igen?" Da jeg som observatør spørger Abdi, om han skal besøge værkstederne, siger han, at han ikke har fået nogen seddel om, at der er værksteder. Moren taler ikke dansk og har en ældre søn med som tolk. Familien siger, at de foretrækker at tale med lærerne frem for at se lokalerne. De har kigget ind i det lokale hvor dansklæreren sidder, men gik ikke ind. De har ikke lyst til at gå ovenpå til de andre faglokaler. De har talt med engelsklæreren. Det går ikke så godt med Abdi, som ser lidt forlegen ud. Familien er enige om, at samtaler med lærerne er vigtig og at det er lige meget om samtalerne foregår i skolen eller hjemme. Da jeg spørger Abdi, om han taler med sin mor om lektionerne, siger han, at han aldrig taler med sin mor om skolen. Måske ved hun heller ikke, at han kommer for sent? En etnisk dansk familie fortæller, at de har været glade for at se faglokalerne. Problemet er, at tidsskemaerne ikke har fungeret og at der har været lange køer til de lærere, hvor der er samtaler. De har derfor ikke fået talt med samfundsfagslæreren. De ville også gerne tale med dansk- og matematiklæreren. "Tale mere specifikt om vores barn" siger de. I fysik- og kemilokalet har de fået udleveret den nationale test, men de har ikke fået mulighed for at kommentere den. De giver udtryk for, at de ikke har meget kontakt med skolen, og at de ønsker flere samtaler. De bryder sig ikke om fællesarrangementerne, fordi lærerne mest taler om holdninger til forskellige problemstillinger. 4

5 Flere forældre giver udtryk for, at den udleverede seddel eller informationen på nettet ikke er god nok. De ved simpelthen ikke hvad, hvor og hvordan det skal foregå. Andre forældre ytrer ønske om at de til næste år kan få en samtale med lærerne inden de skal udfylde uddannelsesønsker. Et naturligt miljø for kommunikation og fællesskab Et af lærernes mål var også, at de flersprogede børns forældre fik mulighed for at tale med de andre forældre. Dette skete i ringe grad fordi ganske få forældre brugte cafeen. Årsagen var, at cafeen var placeret langt fra samtalerum og værksteder. Der var således ikke skabt et naturligt miljø for kommunikation og fællesskab i cafeen. Snakken opstod uden for lokalerne, når forældrene stod i kø og ventede på samtale eller uden for værkstederne. Konklusion Det er altså ikke er nok at beskrive målet, hvis ikke indhold og organisering er struktureret så det understøtter målet for inddragelse af og dialog med forældrene. I evalueringen af arrangementet blev følgende tydeligt: Kommunikationen på forældreintra var ikke er klar og målrettet målgruppen. Der var flere forældre, der ikke vidste hvad der skulle foregå eller hvornår samtalerne fandt sted. Kommunikationen på stedet var ikke tilstrækkelig synlig og den var flere steder for indforstået. Aktiviteterne i værkstederne fik forskellig respons. I de værksteder, hvor der var fremvisning og enkelte forsøg, skulle forældrene ikke præstere og sættes på prøve. Her oplever de at få indsigt i faget og at de kan komme og gå som det passer i forhold til samtalerne. Til gengæld var aktiviteten i danskværkstedet for uklart beskrevet og indholdsmæssig for vanskelig for størstedelen af forældrene og især for de flersprogede forældre, så værkstedet fravælges. Samtalerne med lærerne var dels præget af at ikke alle vidste hvor de skulle skrive sig op til samtalerne og dels af forsinkelser og manglende struktur. Den fysiske placering af værksteder, samtaler og café spiller ikke tilstrækkelig godt sammen og især caféen giver ikke det ønskede resultat ift. at skabe dialog og fællesskab blandt forældrene. Refleksionsopgave: 1. Overvej hvordan man kunne forbedre kommunikationsformerne i casen? 2. Overvej hvordan man kunne tilpasse de aktiviteter, der skulle give indsigt i elevernes læring, så de sprogligt og fagligt tog højde for gruppen af nyankomne og flersprogede forældre? 3. Overvej hvordan samtalerne med lærerne kunne struktureres bedre både organisatorisk og indholdsmæssigt? 4. Overvej hvordan man kunne forbedre rammer og indhold for forældredialogen? 5

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Frydenhøjskolens udskoling

Frydenhøjskolens udskoling Frydenhøjskolens udskoling 7.-9. klasse 2011/12 Indledning Med denne lille folder vil vi gerne informere lidt om Frydenhøjskolens udskoling. Vi arbejder hele tiden på at udvikle udskolingen og på at gøre

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

Skift farve i baggrund:

Skift farve i baggrund: Dagens program 10.15-11.00 Erfaringer på tværs (EVA) 11.00 11.15 Pause 11.15 11.50 Workshop 1 + 2 11.55 12.30 Workshop 3 + 4 12.30 13.15 Frokost 13.15 13.30 Intro til eftermiddagen 13.30 14.30 Arbejde

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen?

Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen? Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen? Styrket samarbejde med flygtningefamilier og andre nyankomne familier Workshop Den. 11. december Barbara Day bada@via.dk Fremfærd/Børn VIA

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et

Læs mere

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse? Handleplan for elever der i 8. klasse er foreløbig ikke uddannelsesparat Handleplanen bedes udfyldes så meget som muligt af lærerteamet omkring klassen inden klassekonferencen. Navn på elev: Laila Nissen

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2011/12

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2011/12 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 2-5 2. Anderledes uger og samlæsningsdage side 6 3. Emneuge side 6 4. Bevægelsesuge mm. side 6 5. In -put om implementering

Læs mere

Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. Lovgivning omkring evaluering på friskoler: Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. I Friskoleloven 1b stk. 2

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2013-14

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2013-14 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 2. Opsamling efter lærer-lockout i foråret 2013 side 5 3. Projektugefokus side 5 4. Skolerejser side 5 5. Plan for

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. Evalueringsfokus

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen

Læs mere

VEJLEDNING TIL DEN VALGANSVARLIGE

VEJLEDNING TIL DEN VALGANSVARLIGE VEJLEDNING TIL DEN VALGANSVARLIGE UNDERVISNINGSFORLØB 12.-29. JANUAR 2015 Fotograf: Ehrbahn Jacob/Polfoto Velkommen som valgansvarlig til Skolevalg 2015! Skolevalg er en valghandling, der foregår torsdag

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Praksissamarbejde læreruddannelsen 2016/2017

Praksissamarbejde læreruddannelsen 2016/2017 Praksissamarbejde læreruddannelsen 2016/2017 Praksissamarbejde I dette hæfte beskrives, hvordan praksissamarbejde tænkes i læreruddannelsen på Metropol, og hvordan samarbejdet med praktikskolerne rammesættes.

Læs mere

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Skolens navn: Næsby Skole Skoleår: 08/09 Ledelsens samlede kvalitetsvurdering Vurdering Evt. kommentarer Interne kvalitetssikringssystemer Næsby Skole

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Dronninglund Efterskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Hjemområde J 2012-2013

Hjemområde J 2012-2013 Hjemområde J 2012-2013 Velkommen til Hjemområde J Kære forældre til elever i Hjemområde J. Velkommen til et nyt skoleår. I denne folder findes nogle informationer vedrørende dagligdagen, undervisningen,

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet PTSD Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder

Læs mere

Dagsorden for workshop

Dagsorden for workshop Dagsorden for workshop TJEK IND LÆRINGSMÅL FOR WORKSHOP KORT BESKRIVELSE AF PROJEKT LÆRINGSLØFT SPROGUDVIKLENDE UNDERVISNING OBSERVATION AF FOKUSELEV SPROG I MATEMATIK LÆRING LARMER REFLEKSIONER OVER PROJEKT

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Skole-hjemsamarbejde på Blågård Skole

Skole-hjemsamarbejde på Blågård Skole Skole-hjemsamarbejde på Blågård Skole Det skal være sjovt at gå i skole! Blågård Skole Hans Tavsens Gade 4 2200 København N Tlf. 38 77 34 34 mail@blg.kk.dk www.blg.kk.dk Forældrenetværket Brug Folkeskolen

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Faxe Kommunes alkoholpolitik/- retningslinje og samtalen om alkohol Jeg er stolt over at arbejde i en kommune, der sætter så målrettet ind på implementeringen af alkoholpolitikken/retningslinjen.

Læs mere

Lærings- & trivselsbarometer

Lærings- & trivselsbarometer Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar

Læs mere

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Afslutningskonference

Afslutningskonference Afslutningskonference Styrket samarbejde med forældre til flygtningebørn og andre nyankomne børn www.nyankomneforældre.dk Mandag d. 11. december 2017 Hotel Storebælt Styrket samarbejde med forældre til

Læs mere

Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter

Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter Målsætning og værdigrundlag for talentidrætsklasser på Skolen på Sønderager (TIK-klasser) Skolen på Sønderager tilbyder i samarbejde med Herning Elite og idrætsforeninger

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5

Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5 Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge April 2017 Side 1 af 5 1. Introduktion Digital dannelse i 4. klasse og Trivselsseminar for 8. årgang er to

Læs mere

Evaluering af de praktisk musiske fag 2014/15

Evaluering af de praktisk musiske fag 2014/15 Evaluering af de praktisk musiske fag 2014/15 Evaluering af faget Håndværk 3.-5. kl. 2014-15 De fysiske forhold. Undervisningen i 3.-5. klasse dækker fagene billedkunst, håndarbejde og sløjd. Vi er de

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom)

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Den tolkede samtale - Udfordringer og muligheder v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Udfordringer i tolkede samtaler Forsinkelser Tidspres Er symptomer forstået korrekt Tolkens kvalifikationer

Læs mere

Refleksionsark til personer med stomi

Refleksionsark til personer med stomi Refleksionsark til personer med stomi Invitation til samarbejde Gruppe - regi Hvad vil vi samarbejde om? Det, som for tiden volder de enkelte kursusdeltagere problemer i deres bestræbelser på at leve et

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Forældremøder & Forældresamtaler

Forældremøder & Forældresamtaler Forældremøder & Forældresamtaler Skovvejens Skole 2015 FORORD Skovvejens Skole er en skole, der er fusioneret af to gamle skoler Egebjergsskolen og Højagerskolen i august 2015 og er blevet til Skovvejens

Læs mere

Bilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed.

Bilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed. Bilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed. Målet for undervisningsforløbet er følgende: o At opnå kendskab til samtalerollerne; taler og lytter. o At eleverne opnår en forståelse af og kunne anvende

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

2014/15. Indholdsfortegnelse

2014/15. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 2 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 3.1 Nationale test... 4 3.2 Aflagt afgangsprøver... 4 3.3 Karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne...

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Undervisningsvejledning til indskolingen

Undervisningsvejledning til indskolingen Undervisningsvejledning til indskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 5

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Velkommen. Hvad er din kommunikative styrke?

Velkommen. Hvad er din kommunikative styrke? Velkommen Hvad er din kommunikative styrke? Dagens program Opgaven til i dag - Abillityspotting Lise Tingleff Domæneteori Se domænerne i spil Kommunikation Positionering Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Formål Formålet med forløbet er at sætte fokus på de unges identitet og selvværd. Mål: Målet med forløbet er, at eleverne skal blive bevidste

Læs mere

Notat om kommunikation med forældre.

Notat om kommunikation med forældre. Notat om kommunikation med forældre. På mange skoler arbejdes der i disse år med formen for kommunikation mellem lærere og forældre. Det er vigtigt her at være opmærksom på arbejdsfordelingen. Kredsen

Læs mere

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere