Pengeinstitutterne og de private kunder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pengeinstitutterne og de private kunder"

Transkript

1 Jesper Bo Jensen Pengeinstitutterne og de private kunder Den fremtidige udvikling 1996

2 1 Indledning September 1996 Denne rapport handler om den fremtidige udvikling i pengeinstitutterne på privatkundeområdet. Rapporten bygger på en lang række interview blandt danske pengeinstitutter og øvrige interessenter på privatkundeområdet. Dertil kommer et omfattende datagrundlag om de finansielle sektor og om danskerne som forbrugere. Rapporten handler om fremtiden, og de anbefalinger der er i rapporter går på den fremtidige udvikling, som vi ser som en stor udfordring for pengeinstitutterne. Det er vores håb, at rapporten kan bidrage til en positiv udvikling i den finansielle sektor i de kommende år, selv om det ikke kan benægtes, at der er mørke skyer i horisonten. Disse udfordringer giver dog et handlingspotentiale for pengeinstitutterne. Rapport er skrevet i en stil, der har til formål at inspirere og til tider provokere. Det sker fordi, det er vores opfattelse, at der i dag er alt for få i den finansielle sektor, som allerede er påbegyndt tilpasningen til den kommende udvikling. Vi vil gerne sætte mere gang i udviklingen ved at fremhæve de uafvendelige udfordringer i fremtiden på en måde, så konsekvenserne er klare. Rapporten er udarbejdet af Instituttet for Fremtidsforskning efter opdrag fra Deloitte & Touche. Vi ønsker fra begges side at sige tak til de mange personer i pengeinstitutter og andre virksomheder, der har gjort denne rapport mulig ved at medvirke ved interviews. God læselyst! Jesper Bo Jensen Hans Chr. Iversen Deloitte & Touche 2

3 2 Konklusion Når man skal tegne det samlede billede af udvikling i den finansielle sektor i de kommende år på privatkundeområdet, kan den generelle udvikling bedst beskrives via udtrykket branchenopløsning. Branchenopløsning betyder, at de ydre grænser om den finansielle sektor og privatkunderne opløses og falder bort. Det sker ved, at en række af forskellige nye udbydere får mulighed for at tage hver sin lille del af markedet på nogle udvalgte områder. Hver især er deres andel måske ikke særlig stor, men den samlede udvikling betyder, at det blive sværere og sværere at skelne mellem den finansielle sektor og andre sektorer. Der sker en bevægelse hen mod en delvis sammensmeltning af dele af den finansielle sektor og andre brancher. Denne konvergens betyder, at finansielle ydelser fremover også fremstilles og formidles udenfor den finansielle sektor. Brancheopløsningen er en helt anderledes udvikling end 80ernes brancheglidning. Brancheopløsningen fører til, at måden finansielle kunder behandles på ændrer sig. Den traditionelle kontakt til kunderne i forbindelse med transaktioner svinder ind for store kundegruppers vedkommende. Den bliver afløst og suppleret af de alternative distributionssystemer i form af netværk, pc-betjening, TV-mediet og telefonen. Det betyder, at der skal lægges mere vægt på rådgivning om finansielle ydelser eller salg af finansielle ydelser - alt efter hvilken stil det enkelte pengeinstitut vælger at anlægge. Der skal gøres noget aktivt for at opretholde kundekontakten. Den mest markante ændring som følge af den teknologiske udvikling vil være, at mulighederne for at komme som ny konkurrent out of nowhere bliver kraftigt forbedret. Hvis en udenlands bank eller et nyt dansk pengeinstitut ønsker at etablere sig i dag, kan de trække på den bestående infrastruktur. Dankort og hævesteder er tilgængelige landet over. Man vil med de nye distributionsformer, som udbygges i de kommende år kunne få kunder via telefonbank, pc-bank, og internet. Det behøver ikke længere at være være nødvendigt at opbygge et filialnet fremover. Det betyder også, at det generelle prisniveau vil være under konstant pres de kommende år, da de nye distributionsformer er billigere per transaktion end de traditionelle. Det finansielle sektor kommer under pres for at genopfinde og nyudvikle kundebehandlingen i filialerne. Filialernes kontakt bygger stadig i alt for stort omfang på transaktioner. Diise transaktioner vil stadig flere af de interessante kunder gennemføre udenfor filialerne. Pnegeinstitutterne må derfor udvikle nye måder at tiltrække kunder på. Der er stort behov for at få påbegyndt denne udvikling. Danske pengeinstitutter leverer i dag en en service til de private kunder, der i grundsubstansen er ens. Der er på de grundlæggende parametre 3

4 ikke forskel mellem de forskellige finansielle ydelser, som pengeinstitutterne leverer til de private kunder. Derfor skal forskellen mellem pengeinstitutterne søges på de lag, der ligger udenom grundydelsen, nemlig hvordan kunden behandles i pengeinstituttet. Men på dette område behandler langt de fleste danske pengeinstitutter også kunderne ens. Den fleste kunder behandles efter deres forretningsomfang og pengeinstituttets indtjening på kunden - uafhængigt af hvilket pengeinstitut,der er tale om. Problemet er, at kunderne er forskellige og forventer mere og mere individuel behandling. De skifter stemning og interesse over tid og er heller ikke ens, selv om de tilfældigvis har det samme indkomstniveau. Kunderne vil godt betale en merpris for specielle ydelser, der passer netop til dem. Hvis man ikke kan leve op til at skabe specielle kundeforhold, som kan bære en ekstra pris, er der kun muligheden for at levere et standardprodukt til en lav pris tilbage. Ikke nogen særlig tillokkende muligheder, men i en stor del af de danske pengeinstitutter bevæger man sig på privatkundeområdet uvægerligt i denne retning i de kommende år og åbner derved mulighederne for konkurrence fra alternative distributionsformer yderligere. De fremtidige krav er, at enten differentiere pengeinstitutterne i kundebehandling og tilbyder kunderne værdi denne vej, eller også må de gøre sig konkurrencedygtige gennem prisen og sikre kunderne værdi gennem prisparameteren. Rådgivningen til de private kunder har været i fokus de senere år. Men rådgivning, der bygger på det samme grundlag og den samme inddeling af kunderne bliver ens. Dermed opnår pengeinstitutterne ikke at differentiere sig via rådgivningen til kunderne. Derimod bliver også rådgivningen ens fra konkurrent til konkurrent. Set på denne baggrund er udsigterne for den fremtidige filialudvikling i Danmark ikke særligt lyse. Hvis man ikke i pengeinstitutverdenen ændrer signaler i de kommende år, er det meget sikkert, at reduktionen af filialantallet fortsætter. Men hvis der kommer nogle tiltag i retning af at se på lokaliseringen, åbningstiderne, kundebehovene og indtjeningsprofilerne, den individuelle kundebetjening og anvendelse af teknologi for at fremme kundernes gode oplevelse af pengeinstituttet, er der nogle uudnyttede muligheder for at give filialnettet nyt liv og en mere lys fremtid.. En vigtige opgave for en række pengeinstitutter i de kommende år vil i den forbindelse være at 4

5 opbygge en database med informationer om kunden ud over de sædvanlige volumenmæssige informationer. Hvem er kunden, hvad er livsstilsindikatorerne, hvad har kunden fortalt os, hvordan ser fremtiden ud for kunden etc. Det er i den forbindelse vigtigt at opbygge informationer over tid, så kunden kan følges i flere år. Hvilke pengeinstitutter vil være vinder og hvilke vil være tabere i denne udvikling. Vinderne vil skulle findes blandt de pengeinstitutter, der først forstår at tilpasse sig den nye situation og få noget positivt ud af udviklingen. Kandidater til denne position kunne udmærket være nogle af de lokale pengeinstitutter, som forstår at bevare det lokale præg, og alligevel tilbyde udvalgte kundegrupper de nye muligheder. Det kunne være en til tre af de mellemstore pengeinstitutter, som forstår at rendyrke deres nuværende forretning og måske se mere på detailhandlen og kundeoplevelser her, når de udvikler sig, frem for at fokusere på, hvad de andre i sektoren gør. Dertil kommer speciel- eller segmentbankerne, hvor flere rendyrker deres koncept de kommende år, og udenlandske banker. Det afgørende mellem de tre store danske banker, Den danske Bank, Unibank og BG-bank, vil være, hvem der først formår at bryde pris-kvalitets parameteren og gennem udnyttelse af mere differentieret viden om den enkelte kunde begynde at tilføre kundeforholdet så meget værdi for kunden, at prisen på de finansielle ydelser bliver af mindre betydning. Hvis man ikke får brudt denne sammenhæng, er der nemlig kun en vej for de danske pengeinstitutters indtjening på de private kunder de kommende år - og det er nedad. Taberne er at finde blandt de pengeinstitutter, der ikke ønsker at ændre sig. De må indstille sig på at skulle leve af private kunder, som i stigende grad anvender alternative distributionskanaler, i stigende grad benytter alternative udbydere og i stigende grad fokusere på prisen på de finansielle produkter. 5

6 3 Strukturudviklingen I de kommende år vil den strukturelle udvikling indenfor den finansielle sektor fortsætte med uformindsket styrke. Det vil få konsekvenser for den måde private kunder håndteres af pengeinstitutter og øvrige udbydere på markedet. Til forskel fra den udvikling, som fandt sted i 80erne, vil strukturudviklingen i 90erne medføre en lang række ændringer i behandlingen af de private kunder. Mens brancheglidningen i 80erne og første del af 90erne hovedsagligt havde betydning for de finansielle institutioner og ledelse og medarbejdere i dem, vil de kommende års brancheopløsning og ændrede distributionsformer i høj grad være noget, der påvirker de private kunder og forholdet til deres pengeinstitut. Skabelsen af den nuværende struktur betød få ændringer for de private kunder. For langt hovedparten af de finansielle privatkunder betød ændringerne fra 80erne til 90erne blot, at logoet og navnet på deres dankort, bankfilial og checkblanketter ændrede sig - i visse tilfælde blot logoet. Derudover oplevede de private kunder mest fusionerne ved, at en række kendte ansigter i pengeinstituttet forsvandt eller blev flyttet. Dertil kom, at en række filialer blev lukket og kunderne blev overført til andre filialer. I den kommende udvikling vil en langt større del af de private kunder opleve, at den måde, de kontakter deres pengeinstitut vil ændre sig, og at det traditionelle indhold i de finansielle ydelser vil ændre sig. Mens 80ernes brancheglidning var en fortsættelse af tidligere tiders udvikling, vil den kommende udvikling i langt højere grad være et brud med den hidtidige udvikling. 80erne skabte to storbanker som en naturlig fortsættelse af de danske virksomheders ekspansion i udlandet og det var erhvervsområdet, der førte an i udviklingen. I 90erne vil behandlingen af de private kunder få lige så stor betydning. Som optakten til at beskrive den kommende udvikling, vil vi tegne et billede af strukturen i sektoren i de kommende år med udgangspunkt i de nuværende og kommende aktører på markedet. 3.1 Finansielle stormagasiner Den finansielle sektor i Danmark domineres for tiden af de finansielle stormagasiner, hvor de private kunder får tilbudt en vifte af finansielle serviceydelser i den samme filial. Det er typisk pengeinstitutydelser, realkreditlån, livs- og pensionsforsikring og skadesforsikring (betegnelsen finansielt stormagasin anvendes, fordi der i disse pengeinstitutter tilbydes vejledning og 6

7 rådgivning ved salg af de specielle ydelser som i stormagasiner - nogle vælger at kalde disse institutioner finansielle supermarkeder). Det drejer sig om Den Danske Bank & Danica, Unibank og konstellationen om den nye BG-bank med blandt andet Nykredit som en central deltager. De finansielle stormagasiner har organiseret sig, så de er i stand til at tilbyde kunderne alle typer af finansielle ydelser. For Unibank og for Den Danske Bank er der tale om selv at fremstille de tilbudte serviceydelse i koncernen, mens BG-Bank foreløbigt bygger på henvisningsmodellen, hvor man vil henvise de private kunder til Nykredit, når det drejer sig om realkredit, og henvise til Topdanmark, når det drejer sig om forsikringsydelser. Det samlede forretningsvolumen på de traditionelle pengeinstitutydelser for de tre finansielle stormagasiner ligger tæt på 3/4 af det samlede marked. I 1994 var forretningsvolumen på 73,5% og i 1995 var det 71,5% (følge Bjarne Jensen Consults analyse af danske pengeinstitutters årsregnskaber). Dermed udgør de finansielle stormagasiner en klart dominerende del af det danske pengeinstitutmarked. Den Danske Bank står for godt en tredjedel af det samlede marked (38,0% af aktiverne i 1995), Unibank omkring en fjerdedel og BG- bank omkring en syvendedel af det samlede marked på aktivsiden. Når man ser på deres andel af privatkundemarkedet er billedet mere sammensat. Mens Den Danske Bank oplyser, at omkring halvdelen af alle indlån i banken kommer fra private kunder, er det kun omkring en fjerdedel af udlånet, der går til private kunder - herunder også realkreditlån. Den Danske Bank er mere og mere en erhvervsbank på udlånssiden. Modsat har Unibank stadig en stor andel af de private kunder ud af de samlede ca. 1,8 millioner kunder i Unibank. Unibank er stadig, selv om indsatsen på det seneste har været kraftig på erhvervsområdet, i overvejende grad en privatkundebank. BG-bank har som mål at tilbyde alle produkterne til kunderne og dermed være et finansielt stormagasin på lige fod med de to andre storbanker. BG-bank har en stor portefølje af kunder - ca. 1,3 millioner, men relativt lille forretningsvolumen med en stor del af kunderne. Banken er i mere udpræget grad en privatkundebank, der dog også har forretninger med erhvervskunder. Den interessante udfordring for de finansielle stormagasiner er, om de kan fastholde den samlede markedsandel på privatkundeområdet i de kommende år. Det er markant, at de to største banker i Danmark nemlig tilsyneladende ikke har planer om at forsøge at udvide deres markedsandel på privatkundeområdet, men i de kommende år vil fokusere på at fastholde de nuværende kunder. 7

8 3.2 Bank i bank Den store udfordring for en fusionerende storbank på privatkundeområdet er naturligvis, om kunderne kan fastholdes i den nye bank, og om rentemarginalen eller indtjeningen på de private kunder kan opretholdes. Bank i bank strategien er blevet valgt af en del af de fusionerede pengeinstitutter som et forretningskoncept, hvor kunderne tilbydes flere forskellige bankløsninger i den samme bank. Priserne på ydelserne og rentemarginalen er forskellig for de forskellige bankkoncepter. Gennem bank i bank strategien forsøger man at undgå den kannibalisering af rentemarginalen, der ellers kunne være konsekvensen af f.eks. at fusionere så forskellige bankkoncepter som Girobank og Bikuben. Hvor Girobank arbejdede med en relativt lav rentemarginal, var Bikuben tidligere kendt for at have en ret høj rentemarginal på privatkundeområdet. For at undgå, at kunderne fra Bikuben alle fik en lavere rentemarginal ved fusionen har man fastholdt og videreudviklet forskelle bankkoncepter i den nye BG-Bank. BG-Bank har 5 forskellige banker i banken. Man har en telebank - BG-direkte (oprindelig Bikuben), hvor kunderne kun betjenes via telefonen, man har BG-banens filialer bestående af Bikubens oprindelige filialer, man har en Pc-bank, som kommer fra Girobank, og man har posthusene, der fortsætter med og videreudvikles til at operere som en speciel type bankfilial, og man har Netbank - de oprindelige Girokonti fortsat med betalingsservice og bankmæssig telefonbetjening. BG-bank er det danske pengeinstitut, der mest renlivet arbejder på en bank-i-bank strategi, mens mange andre pengeinstitutter arbejder med dele af denne strategi. Den Danske Bank har bevæget sig markant i denne retning gennem åbningen af Danica bank som en specialbank med telefonservice for kunderne i Danica. Dermed åbner Den Danske Bank Koncernen sin anden telefonbank med Den Direkte Bank som den første. Med Danske Banks pc-service, Danske PC, nærmer Den Danske Bank sig endnu mere til konceptet bank-i-bank. Selv Unibank er ved at udvikle sig i samme retning. Unibank har indtil foråret 1996 afvist at ville åbne en telefonbank og havde heller ikke i foråret 1996 åbnet for home-banking via pc er. Men der er opblødning på vej. Unibank vil introducere homebanking i 1996 og er også åben overfor at indføre en telefonbank. Typisk for anvendelse af telefonbankmuligheder i de pengeinstitutter, der har dette tilbud til kunderne er, at man ofte først tilbyder kunden telefonbankmuligheden, når kunden har meget konkrete planer om at flytte til et andet pengeinstitut. Dermed søger man at undgå at flytte kunder 8

9 med god indtjening til pengeinstituttet over i de mere discount-prægede tilbud, før der kun er den mulighed tilbage for at holde på kunden. Bank-i-bank strategien kunne være et udgangspunkt for at differentiere kunderne, som man i en årrække har set det i dagligvaresektoren, hvor den samme koncern udmærket kan stå bag 4-5 butikskoncepter, der udadtil ligger i indbyrdes konkurrence. Filosofien bag denne tilsyneladende indbyrdes konkurrence er, at dagligvarekoncernen der igennem kan tilbyde kunderne et differentieret tilbud, hvor den enkelte kunde selv vælger, hvilket butikskoncept og hvilken type behandling kunden foretrækker i dag. Kunderne kan veksle mellem butikstyperne, og kunderne behandles forskelligt. I pengeinstitutsektoren er det fremgået af den lange række af interview, der ligger til grund for denne rapport, at der i langt de fleste tilfælde er tale om at åbne en bank i banken som forsvar mod kundeflugt eller som en fremgangsmåde til at bringe en smule orden i koncepterne efter en fusion. Dagligvareperspektivet om at give kunden den behandling og service, som vedkommende foretrækker netop den dag, er kun blevet fremført som begrundelse for deres nuværende forretningskoncept af en enkelt, mindre aktør på markedet. Bank-i-bank strategien er i dag langt mere et forsvarsmiddel end en offensiv satsning på at behandle kunderne forskelligt. Dog søger BG-bank at få konceptet til at fungere som en mere bevist satsning på at give kunderne forskellige tilbud. 3.3 Specialbank og nichebank De mindre og mellemstore pengeinstitutter har muligheden for at vælge en mere selektiv strategi i forhold til kunderne. I de senere år har det været den meget markante ændring i markedet, at special- og nichebanker har opnået stigende markedsandel på privatkundemarkedet ved at tilbyde kunderne enten en række enkeltprodukter på særligt gode vilkår - typisk lavere rente på udlån eller højere rente på indlån - eller tilbyde kunderne et særligt koncept som for eksempel Lån & Spar Bank, Alm. Brand Bank, Din Bank (KPs telefonbank). For den første type har der været tale om at konkurrere på enkeltprodukter, mens de særlige koncepter går ud på at henvende sig til særlige segmenter af kunderne. Lån & Spar Bank henvender sig til det særlige segment af funktionærer i det offentlige og i det private, som er tiltrukket at den specielle profil banken har. Alm. Brand Bank henvendte sig oprindeligt til Alm. Brands forsikringskunder, men henvender sig i dag i langt højere grad til kunder i et specielt opsparingsinteresseret segment. Din Bank vil udelukkende have kunder fra de familier, der har en relation til KP, herunder medlemmer af de fagforeninger, der har deres overenskomstmæssige pensionsordninger administreret via KP. 9

10 Special- og nichebankerne går efter at tage små markedsandele fra de øvrige universale pengeinstituttet ved enten at specialisere sig som udbyder at bestemte produkter så som billån, studielån, specialindskud etc., eller udse sig en niche blandt et udvalgt segment af de private kunder, som nichebanken søger at give et servicetilbud, der passer mere præcist til netop det udvalgte kundesegments behov og ønsker til pengeinstitutter. Udviklingen frem til 1996 har vist, at specialbankerne har kunnet erobre markedsandele på enkeltprodukter, mens nichebankerne også har udvist en god vækst. De samlede markedsandele for disse udbydere er dog stadig ret små, da udgangspunktet har været meget lavt. Det har dog samlet været en succesrig fremgangsmåde at tilbyde kunderne et koncept tilpasset udvalgte kundesegmenter frem for at søge at behandle en lang række kundegrupper ens. Det må på denne baggrund ses som en klar fordel i disse år enten at koncentrere sig om at udbyde de bedste produkter, herunder ofte med prisen som vigtig parameter, eller koncentrere sig om at give kunderne den bedst tilpassede specialbehandling ved at udvælge et segment til særlig god behandling tilpasset netop dette segment. 3.4 De lokale med den gode historie De mindre, lokale banker og sparekasser har i den seneste tid klaret sig virkelig godt på markedet for privatkunder - så godt at en mindre sparekasse, Hammel Sparekasse, ifølge Bjarne Jensen Consult, var det mest veldrevne pengeinstitut i Danmark i 1995 målt på nøgletal. De mindre banker og sparekasser har taget markedsandele fra de store og mellemstore pengeinstitutter. Det kan ses af deres samlede forretningsvolumen, der voksede med over 55% i perioden 1989 til 1995 samtidig med, at forretningsvolumen i alle pengeinstitutter kun voksende med 5%. Markedsandelen var i 1995 på 8,5%. Hvad er så baggrunden for denne succes? Den første faktor er, at de store fusionsbanker på en række kunder virker afskrækkende bare på grund af størrelsen. Disse kunder ønsker ikke at blive en del af en meget stor finansiel koncern og som reaktion på fusionerne i 1989/90 begyndte flere og flere at søge over mod de lokale pengeinstitutter. De store bankers personalepolitik med blandt andet satsning på at opbygge interne karriereveje via intern rekruttering skabte en situation, hvor den samme bankmedarbejder ikke arbejdede på samme post i ret mange år. Det betød hyppige skift i de ansigter, kunderne mødte i filialen hos de større pengeinstitutter. Her kunne de lokale pengeinstitutter gøre sig gældende med mere stabile personaleforhold i 10

11 filialerne og evnen til at fortælle en god historie. Den gode historie, der trækker kunder til de mindre pengeinstitutter, er oftest en historie om nærhed, lokalkendskab, historisk forankring og et tilhørsforhold til byen eller lokalområdet. Det er heller ikke uvæsentligt, at den overskuelige størrelse gør det muligt for almindelige kunder at møde direktøren i egen person, samt at direktøren ofte er et kendt ansigt i pengeinstituttets opland. De mindre og lokale pengeinstitutter har simpelthen en bedre historie at fortælle til de private kunder end de større pengeinstitutter. De store pengeinstitutter har søgt at overbevise kunderne om, at fusionerne var til kundernes fordel, men dette forsøg har ikke været den store succes. Det er svært for en privatkunde at se fordelene ved de meget store enheder. De øvrige succesfulde pengeinstitutter på privatkundeområdet - nichebankerne - har også fortalt deres kunder en gennemskuelig og letforståelig historie. Succes i forhold til de private kunder i disse år kan på denne baggrund blandt andet tilskrives evnen til at fortælle kunderne en historie, de forstår. De lokale pengeinstitutters succes med at tiltrække kunderne kan til gengæld ikke tilskrives prisen på de finansielle serviceydelse hos de lokale udbydere. De lokale pengeinstitutter opererer normalt med en ret stor rentemarginal. Det er ikke prisen, der har tiltrukket kunderne, men derimod historien. 3.5 Udenlandske pengeinstitutter På privatkundemarkedet har udenlandske udbydere haft meget ringe betydning i Danmark. De udenlandske pengeinstitutter, som har opereret her i landet, har koncentreret sig om erhvervskunder og så godt som ikke opereret på privatkundemarkedet. Enkelte har haft operationer indenfor formueforvaltning, men samlet har privatkundemarkedet ikke været underlagt udenlandsk konkurrence af nogen egentlig betydning. De kommende år vil i langt højere grad byde på udenlandsk konkurrence. Grunden til, at denne konkurrence kommer nu, skal søges i den strukturudvikling bankerne i blandt andet de øvrige nordiske lande har gennemgået. De største banker i de nordiske lande har i dag en størrelse, hvor fremtidig vækst nødvendigvis må ske udenfor hjemlandets grænser. Denne erkendelse er bl.a. Den Danske Bank også nået til i forbindelse med den danske marked. DDB forventer, at bankens fremtidige vækst indenfor bankområdet vil ske i udlandet. Udviklingen går simpelthen mod, at de nordiske banker stille og rolig belaver sig på at betragte Norden som et samlet hjemmemarked. Denne udvikling kommer ikke i løbet af en eftermiddag, men som en række tiltag i de kommende år. Det betyder også, at danske pengeinstitutter må indstille sig på at få konkurrence fra bl.a. 11

12 svenske banker på privatkundeområdet indenfor en nær fremtid. Det interessante er, hvordan de udenlandske banker vil søge at trænge ind på det danske marked. Der er mulighed for både opkøb og organisk vækst, hvor opkøb er det mest nærliggende mulighed. Et udenlandsk pengeinstitut vil gennem opkøb af et af de regionale pengeinstitutter kunne købe sig til en markedsandel på 1 til 6 % af det samlede marked for pengeinstitutydelser. Et eller flere udenlandske opkøb vil på den anden side ikke få særligt store konsekvenser for pengeinstitutsektoren, da det, som det i en årrække har kunnet ses på forsikringsmarkedet, ikke har de store konsekvenser for strukturudviklingen om en aktør er dansk eller udenlandsk ejet. Man vil overtage et samlet filialnet og en omkostningsstruktur, der er meget lig de øvrige udbyderes. Muligheden for at et eller flere udenlandske pengeinstitutter søger at trænge ind på det danske marked gennem organisk vækst, er lang mere interessant. Det vil give sektoren konkurrence fra aktører, der har muligheden for at genopfinde banken og genopfinde distributionsstrukturen i forhold til de private kunder fra grunden. Der vil sandsynligvis kunne opnås betydelige besparelser i forhold til bankernes nuværende driftsomkostninger, og man vil være fri for at bære rundt på gamle EDB-systemer, der hos konkurrenterne kræver store omkostninger ved ændringer og giver en langsom reaktionstid. De nye konkurrenter fra udlandet vil kunne opbygge mere effektive systemer, når det sker fra grunden. Samtidig vil de være i stand til at vælge det mix af distributionssystemer i form af filialer, telefonservices og home-banking, som giver en mere konkurrencedygtig tilgængelig og prissætning for kunden. De vil kunne have stor fordel ud af at genopfinde filialen fra grunden. Funktioner, rumanvendelse, kundetiltrækning, fjernbetjening og nærbetjening kan sammensættes i et omkostningsrigtigt og kunderigtigt mix. Blot som illustration af fordelene kan man gennemtænke, hvordan man ville organisere f.eks. en af storbankerne eller en af regionalbankerne, hvis man fik muligheden for at gøre det helt fra grunden. Så de nye konkurrenter vil have en række fordele i forhold til de gamle. I hvert fald i teorien... For indtil nu har organisk vækst fra udlandet været uset på privatkundeområdet. Antagelsen er, at det er alt for dyrt at arbejde op. Men i de kommende år vil den komme. Der er allerede planer, der en langt fremme med hensyn til at gennemføre egentlig organisk vækst på privatkundeområdet. De nye distributionsmuligheder gør det også meget billigere at opbygge en kundeportefølje fra grunden. 12

13 3.6 Fusioner og fremtidens struktur Aktørerne i sektoren står i den nærmeste fremtid overfor en række interessante valg med hensyn til den fremtidens aktører på markedet. Efter en række magre år i begyndelsen af 90erne har dele af sektoren haft en bedre indtjening de senere år - selv om meget må tilskrives kursgevinster på værdipapirer. Derfor er der en vis rigelighed på egenkapital i disse år, hvilket gør fusioner, der ikke sker med økonomisk nødlidende pengeinstitutter, mulige. Den mest oplagte fusion i farvandet vil være en fusion af BG Bank, Nykredit og Topdanmark med deltagelse af eventuelt et eller flere regionale eller mindre pengeinstitutter. Det ville skabe koncernmæssig sammenhæng i det tredje finansielle stormagasin. Selv om arkitekten bag konstruktionen er Nykredit, der har en ret stor kapitalrigelighed efter at have vundet en retsag om ca. 4 mia. kr. i reservefondsmidler for et par år siden, skal denne udvikling dog ikke tages for givet. Der er stadig en række ting, der skal falde på plads, før denne fusion bliver en realitet. De fleste fusionsrygter i branchen går dog på de regionale pengeinstitutter, hvor det efter en relativ lang årrække med beskeden indtjening og negativ konsolidering fra 1990 til 1995 (ifølge Bjarne Jensen Consult), har svirret med rygter om samtlige de regionale pengeinstitutters fremtid. Der er dog stor forskel mellem de regionale pengeinstitutter. F.eks. har Jyske Bank i de senere år klaret sig ganske udmærket, mens andre stadig har magre år. De berørte regionale pengeinstitutter afviser selv rygterne og siger samstemmende, at de ønsker at fortsætte egenudviklingen. De er dog som hovedregel åben overfor én type fusion, nemlig den, hvor pengeinstituttet overtager et andet og selv er det fortsættende pengeinstitut og bevarer fuld indflydelse på den nye koncern. Der er ikke blandt de regionale tilslutning til at gå ind i større konstruktioner, som f.eks. BG- Bank, Nykredit og Topdanmark. Selv om Nykredit i dag har aktieposter på 10-15% i Sydbank, Sparekassen Nordjylland og Forstædernes Bank, er det ikke ensbetydende med, at disse pengeinstitutter forventer at deltage i en stor fusion i løbet af få år. Det vil dog være et krav til disse pengeinstitutter, at de i de kommende år her en tilfredsstillende indtjening, hvis de fortsat ønsker at bevare deres selvstændighed. Den mest sandsynlige udvikling er, at vi inden for nogle få år vil se et eller flere regionale pengeinstitutter som en del af en fusion omkring Nykredit. 13

14 De mindre pengeinstitutter vil fortsat levere deltagere til fusioner i fremtiden, men ofte vil der være tale om ufrivillige fusioner, hvor et mindre pengeinstitutter kommer i problemer på grund af store tabsgivende engagementer, der tvinger pengeinstituttet ind i en redningsfusion med et andet pengeinstitut. Med hensyn til de to største banker, Den Danske Bank og Unibank, er grænsen for den politisk acceptable størrelse for et pengeinstitut i Danmark nok nået. Fremtidig vækst kommer som hovedregel til at foregå i udlandet eller gennem udvidelse af aktiviteterne til andre forretningsområder end traditionel bankvirksomhed. Det er allerede sket gennem realkreditvirksomhed og forsikringsvirksomhed, men der vil være andre muligheder fremover. Disse berøres senere i denne rapport. 14

15 4 Behandles kunderne forskelligt? De private kunder er vigtige for pengeinstitutternes indtjening i en tid med meget begrænsede marginaler og skærpet konkurrence på erhvervsområdet og fokusering på indtjening og omkostninger. De private kunder bidrager med langt den største rentemarginal meget væsentligt til pengeinstitutternes indtjening. Hvordan behandler pengeinstitutterne denne meget vigtige kundegruppe? Differentierer man efter kundernes forskellighed, hvilke metoder anvendes til segmentering af kunderne, og hvilke krav stiller den fremtidige udvikling til kundebehandlingen og forskelligheden i kundebehandlingen? Kan pengeinstitutterne leve op til de fremtidige krav blandt kunderne? 4.1 Hvad er grundydelsen? Grundydelsen for de private kunder i den finansielle sektor er den samme. Det kan kort beskrives som penge ind - penge ud, mere detaljeret som indlån på kort eller længere sigt, udlån på kort eller længere sigt og med eller uden sikkerhed og som betalingsformidling. Det er grundydelsen i alle danske pengeinstitutter, hvortil der naturligvis kommer en lang række forskellige sideydelser samt overbygninger på grundydelsen. Men lad os et øjeblik holde fast i grundydelsen. En konsekvens at denne meget simple grundydelsen er, at danske pengeinstitutter leverer en service til de private kunder, der i grundsubstansen er ens. Der er på de grundlæggende parametre ikke forskel mellem de forskellige finansielle ydelser, som pengeinstitutterne leverer til de private kunder (derimod er der langt flere forskelle på erhvervsområdet). Derfor skal forskellen mellem pengeinstitutterne søges på de lag, der ligger udenom grundydelsen, nemlig hvordan kunden behandles i pengeinstituttet - det være sig rådgivning, servicetilbud, segmentering, prissætning mv. Paralleller kan drages til f.eks. benzinstationer, hvor grundydelsen også er praktisk taget ens. Forskellene kommer i servicetilbuddene og benzinselskabets image. En anden parallel er salget af bestemte mærkevarer i dagligvarehandelen. Man kan ofte købe nøjagtig den samme vare i discount-kæde som i de mere luksusbetonede kæder som f.eks. Irma. Forskellen er prisen og oplevelsen ved indkøbet. Mens oplevelsen i discountkæderne for i hvert fald nogle år siden var reduceret til kun at omfatte prisbesparelsen, har de mere luksusbetonede kæder i meget lang tid lagt vægt på service og indkøbsoplevelsen. Differentieringen mellem pengeinstitutterne skal ske gennem kundebehandlingen. Kundebehandlingen i pengeinstitutterne er et af de områder, hvor pengeinstitutterne ikke har udvikling sig 15

16 særligt meget i de senere år. Lad os i det følgende kaste et blik på, hvordan danske pengeinstitutter i dag differentier mellem deres kunder. 4.2 Traditionel volumen Den dominerende segmentering af kunderne er at segmentere efter volumen. Det kan være volumen på de samlede forretninger med pengeinstituttet eller det kan være opgjort efter indtjeningen på kunden indenfor det seneste år. Fælles for pengeinstitutterne er, at de alle har en speciel klassifikation for de dårlige kunder, f.eks. som klasse xx kunder, røde kunder eller en anden klassifikation. Det er kunder, som man ikke ønsker at gøre noget for aktivt at holde på som kunder, da volumen eller indtjening på kunderne er for lille til, at det kan opveje besværet og omkostningerne ved at have dem som kunder. Det er typisk kunder uden udlån, blot med en lønkonto, hvor der går penge ind og ud. Et andet fælles træk for volumenbehandlingen af kunderne er VIP-kunder. De kan have forskellige navne, men grundtrækkene er ens, nemlig kunder med stor volumen eller indtjening på årsbasis til pengeinstituttet på f.eks. over 5000 kroner. Disse kunder behandles i mange pengeinstitutter specielt og får en bedre service tilbudt end det store flertal. De er denne type kunder, man gerne ser flytte fra andre pengeinstitutter og vandre ind af døren hos en selv. VIP kunderne behandles også ofte forskelligt fra andre kunder, når man lukker filialer eller slår filialer sammen. En specialudgave af VIP-kunden er den kunde, som ud over et stor volumen også driver en mindre selvstændig virksomhed. Fælles for de mange pengeinstitutter, der anvender volumen som målestok i forhold til kunderne, er også, at man meget gerne ser, at kunderne er helkunder eller kernekunder hos pengeinstituttet. En helkunde er en kunde, der har samtlige eller næsten samtlige bankforretninger hos pengeinstituttet. Det er en kunde, som ikke har lån flere forskellige steder og som heller ikke tager imod specialtilbud fra andre banker om indskud på favorable vilkår. Kernekunder anses i sig selv for en fordel for pengeinstituttet, og giver desuden en bedre indtjening på kunden. Mange aktiviteter i forhold til de private kunder styres af ønsket om at gøre kunderne til kernekunder eller helkunder i pengeinstituttet. Yderligere er det fremherskende for de pengeinstitutter, der anvender volumeninddelingen af kunderne (og det er langt de fleste), at man har en stor midtergruppe af forholdsvis almindelige kunder, hvor det ikke er sikkert, om pengeinstituttet tjener penge på kunden eller det blot lige 16

17 kører rundt og eventuelt giver et lille negativt bidrag. Nogle formår at underopdele gruppen i to eller flere, og mange bestræbelser går ud på at gøre disse kunder rentable. Et stigende problem med disse kunder er, at de faktisk låner for lidt eller har for lille en opsparing i banken i forhold til omkostningerne ved at yde dem service som lønmodtagere. Med det meget lave renteniveau, som har været gældende i midten af 90erne, er dette forhold blevet mere udpræget. Det lave renteniveau betyder nemlig, at forskellig mellem indlåns- og udlånsrente er blevet noget tydeligere de senere år. Det er blevet stadig vanskeligere at have en høj rentemarginal, uden at gøre dette forhold meget tydeligt for kunderne. Typisk for denne behandling af kunderne er også, at man meget sjældent ser på rentabiliteten af det enkelte bankydelsen, som kunden aftager, men derimod ser på kunden som et hele. Der differentieres ikke efter de forskellige ydelser eller produkter, men efter kundens samlede engagement med pengeinstituttet. Det man ønsker er meget ofte at få mulighed for at rådgive kunden i forhold til det samlede engagement med pengeinstituttet. I disse pengeinstitutter bliver det meget ofte fremhævet, at de gode kunders vigtigste forbindelse med pengeinstitutter, er den medarbejder, som kunden har som bankrådgiver. Behandler denne store gruppe af pengeinstitutter så kunderne forskelligt. Internt gør man forskel mellem 3-4 hovedgrupper af kunderne - kunderne for altså ikke den samme behandling. Imellem pengeinstitutterne er der ikke særligt store forskelle. De forskellige grænser ligger forskellige steder, og en massekunde i et pengeinstitut kan godt blive til en VIP kunde i et andet, men i det store og hele er kundebehandlingen skåret over den samme læst. Differentieringen ligger hovedsageligt i forskellen mellem de medarbejdere, man møder i det ene pengeinstitut frem for de andre dele af kundebehandlingen - og her er der åbenlyse kulturelle forskelle. Pengeinstitutternes stil og image er forskelligt, i hvert fald er der åbenlyse forskelle mellem de største og større pengeinstitutter. Forskellen i stilen, kulturen og det offentlige billede af f.eks. Den Danske Bank, Unibank, Jyske Bank er tydelig. 4.3 Segmentering - men efter hvad? En mindre gruppe af de danske pengeinstitutter segmenterer deres kunder efter andre kriterier end deres volumen eller indtjening på kunderne. En del af disse pengeinstitutter er egentlige segmentbanker, der kun henvender sig til et bestemt kundesegment. Andre søger at differentier imellem forskellige typer af kunder. 17

18 Segmentbankerne findes i dag i en række forskellige udgaver. Tydeligst i en bank som Lån & Spar Bank. Lån og Spar Bank henvender sig til en helt bestemt type kunder, nemlig funktionærer med orden i økonomien og med et udtalt ønske om, at alle kunder betjenes på lige vilkår. Kunderne har desuden ikke et stort behov for at komme i filialerne særligt ofte, og for manges vedkommende er de indstillet på at gennemføre en række bankforretninger på Pc er eller via telefon. Lån og Spar Banks kunder har desuden i noget større omfang end gennemsnittet Pc er i hjemmet. En stor del af segmentet er offentlig ansatte, men også privatansatte er en del af kundesegmentet. Andre segmentbanker er f.eks. Din Bank, som er for det kundesegment, der i forvejen har deres pensionsopsparing i KP (Kommunernes Pensionsforsikring) Det interessante ved Lån og Spar Banks segment er, at der tydeligt er en forskel i livsstil mellem segmentet og andre kundegrupper. Lån og Spar Banks koncept er at henvende sig til en bestemt livsstilsgruppe, og denne baggrund er væsentlig for at forstå, at det er lykkedes banken at øge sit forretningsomfang betydeligt de senere år. Budskabet har været til en bestemt gruppe, der er blevet lovet mere skræddersyede betingelser til netop deres livsstil end i de øvrige banker. En væsentlig parameter har været at henvende sig til disse mennesker med et budskab, som passede ind i deres syn på verden og i deres livsstil. Denne type segmentering er Lån og Spar Bank så godt som alene om i Danmark. Der er dog en række pengeinstitutter, der også søger at segmentere deres kunder på forskellig vis. BG Bank vil gøre den gennem bank i bank, hvor hver enkelte bank skal have sin egen profil og tiltrække forskellige kundetyper. Men en stor del af strategien skyldes også ønsket om ikke at kannibalisere den gamle Bikubens rentemarginal på meget kort tid. De øvrige udbydere af bank i bank har også derigennem en mulighed for segmentering, men en renlivet udgave af segmentering findes ikke blandt disse pengeinstitutter. Derudover søger flere mellemstore pengeinstitutter at segmentere kunderne ved at lave forskelle mellem filialerne. Nogle filialer er filialer for ekspeditionskunder og tilbyder ikke den store vifte af rådgivning til privatkunder, mens andre filialer skal betjene VIP kunder og kommende interessante kunder. Derved sker der en segmentering af kunderne, men den er i bund og grund ikke forskellig fra opdelingen af kunderne på volumen. Et enkelt pengeinstitut har dog udviklet denne form yderligere og har en enkelt filial, der kun betjener kunder på overførselsindkomst og oven i købet giver overskud som filial. Samlet segmenterer danske pengeinstitutter næsten ikke deres kunder efter andre kriterier end deres bidrag til pengeinstituttets indtjening. Segmentering efter livsstil er så godt som ukendt, og 18

19 derfor er behandlingen af kunderne som hovedregel temmelig ens og kun differentieret efter kundens indkomst eller volumen og indtjening for pengeinstituttet. En privatkunde, der går i markedet for at finde sig en ny bank, kan derfor som hovedregel kun finde forskellig stil og kultur pengeinstitutterne imellem. Kunden kan som regel ikke finde et pengeinstitut, der tilbyder finansielle ydelser tilpasset livsstilsfaktorer, men kun pengeinstitutter der tilpasser udbuddet og servicen efter kundens indtjeningspotentiale. Når der er meget få pengeinstitutter, der som Lån og Spar Bank søger at tiltrække et bestemt segment, er det blandt andet fordi mange af de mindre og mellemstore pengeinstitutter har en betydelig markedsandel i nogle bestemte geografiske områder. F.eks. har Sydbank, SparNord, Amagerbanken og Amtsspar Fyn alle geografiske områder, hvor de har 50-80% af de private kunder i området som kunder i pengeinstituttet. Det gør det til en bekostelig affære at omstille pengeinstituttet til primært at henvende sig til nogle udvalgte segmenter. Man vil risikere at tabe store kundegrupper. De mulige løsning for langt hovedparten af pengeinstitutterne, hvis man ønsker at differentiere kundebehandlingen, vil være at segmentere kunderne op i forskellige grupper baseret på f.eks. livsstil samt interesse og holdning til finansielle serviceydelser og dernæst behandle kunderne forskelligt på baggrund af blandt andet denne opdeling. 4.4 Kunderne er forskellige Kunderne er forskellige. De er individualister, er i mange tilfælde godt uddannede, har adgang til meget mere information end for blot 10 år siden og er vænnet til at blive forkælet som kunder i blandt andet detailhandlen, der i mange år har måttet erkende, at kunden er kongen. Ser vi på fremtiden, vil denne udvikling fortsætte. Kunderne bliver mere og mere krævende og forlanger mere og mere individuel behandling. Samtidig er prisbevistheden stigende blandt de finansielle kunder. Forbrugerne kan i dag bedst beskrives som matrix-forbrugere, der har forskellige behov på forskellige tidspunkter formet efter forskellige omstændigheder. Som illustreret nedenfor er behovene på en hverdag meget forskellige fra behovene på en feriedag eller på den første forårsdag for den enkelte forbruger. Hertil kommer alle forskellene forbrugerne imellem. Med hensyn til finansielle ydelser er behovene også skiftende fra situation til situation. Dertil kommer, at denne matrix kun beskriver en enkelt kunde, og kan antages maximalt at omfatte ét 19

20 kundesegment. Dette kundesegment ønsker måske rådgivning om søndagen og måske rådgivning af typen, hvor man kan mærke en beroligende hånd om skulderen, mens andre kundesegmenter i en anden situation vil føle sig omklamret af denne omgangsform. Matrixforbrugeren - en illustration Matrix : Mandag En glad Søndag I ferien En hver- Den før- Per Per- eftermid- eftermid- dagsaften ste forårs- sen dag dag dag Bank Hurtig Dankort Rådgiv- Kredit- PC-beta- Ikke en betjening ning - salg kort of linger, tanke kredit evt. skat Daglig- Det nød- Hvidvin Lidt luk- Lidt rart i Mangler Blomster, vare vendige sus en fart vi noget? løg mv. Tøj Discount Nyt, flot tøj Bil Den store prøvetur Bilvask Møbler Indret- Møbel- Kigge i ning af udsalg kataloger stuen Fastfood Noget helt specielt Pizza til aften Udfordringen for den finansielle sektor på privatkundeområdet er i de kommende år at finde metoder til at håndtere forskellen mellem de forskellige kundegrupper og de skiftende behov og den skiftende modtagelighed, som den enkelte matrixforbruger udviser. Hertil kommer, at kundernes behov ændres over tid. En kunde i 20erne har helt andre behov end kunden fra den nybagte familie i 30erne og igen andre behov som kunde i 50erne. Når nu kunderne er forskellige, er det mindste man kan gøre fra pengeinstitutternes side at behandle dem blot en smule forskelligt. De fleste bankrådgivere ved efterhånden udmærket godt, hvilke pensionsforhold den enkelte bankkunde har - i hvert faldt VIP-kunderne. De ved også ofte, 20

Dansk økonomi vokser, mens bankkundernes tilfredshed falder

Dansk økonomi vokser, mens bankkundernes tilfredshed falder EPSI Rating Bank Dato: -10-02 For yderligere information besøg vores hjemmeside (www.epsi-denmark.org) eller kontakt Helene Söderberg, Direktør Telefon: 31 75 40 38 E-mail: helene.soderberg@epsi-rating.com

Læs mere

Alm. Brand A/S Halvårsrapport 2004 - PR

Alm. Brand A/S Halvårsrapport 2004 - PR Alm. Brand A/S Halvårsrapport 2004 - PR Alm. Brand A/S Alm. Brand A/S Alm. Brand Bank Alm. Brand Forsikring Alm. Brand Skade Alm. Brand Liv og Pension Kjøbenhavnske Re Alm. Brand A/S Overblik 1. halvår

Læs mere

Introduktion til vores nye 2021-strategi

Introduktion til vores nye 2021-strategi Introduktion til vores nye 2021-strategi Indhold Introduktion 1 Vejen mod 2021 Vores udgangspunkt 3 Syv spor Sådan når vi vores mål 2 For enden af vejen Vores målsætninger 4 Ballast til rejsen Kapitaludvidelse

Læs mere

Årsrapport 2003. Pressemøde. København, 5. februar 2004

Årsrapport 2003. Pressemøde. København, 5. februar 2004 Årsrapport 2003 Pressemøde København, 5. februar 2004 1. Resumé af 2003 Året 2003 Ny organisation med øget brandfokus på Danske Bank og BG Bank Salg af Danske Prioritet, BG Bolig Plus og afdragsfrie lån

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

Nykredit fremsætter anbefalet købstilbud på Forstædernes Bank. Pressemøde - mandag den 15. september 2008

Nykredit fremsætter anbefalet købstilbud på Forstædernes Bank. Pressemøde - mandag den 15. september 2008 Nykredit fremsætter anbefalet købstilbud på Forstædernes Bank Pressemøde - mandag den 15. september 2008 Velkomst og baggrund v/ koncernchef Peter Engberg Jensen, Nykredit Nykredit fik en henvendelse Bestyrelse

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere

10 Mål og strategi på privatkundeområdet

10 Mål og strategi på privatkundeområdet 10 Mål og strategi på privatkundeområdet Kvalitative mål Kvantitative mål Karakteristika Bløde Hårde Succeskriterium Skal fornemmes Kan tælles, måles osv. Eksempel Et bedre image Forbedre salget af ratepensioner

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Pressemeddelelse. 1. halvår. Incl. hoved- og nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres

Pressemeddelelse. 1. halvår. Incl. hoved- og nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres Pressemeddelelse 1. halvår 2010 Incl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Markant kundetilgang og tilfredsstillende primær drift Middelfart Sparekasse fik mere end

Læs mere

FINANSIERING AF DANSK LANDBRUG I FREMTIDEN? 29. oktober 2015. Adm. direktør, Lasse Nyby

FINANSIERING AF DANSK LANDBRUG I FREMTIDEN? 29. oktober 2015. Adm. direktør, Lasse Nyby FINANSIERING AF DANSK LANDBRUG I FREMTIDEN? 29. oktober 2015 Adm. direktør, Lasse Nyby Lasse Nyby Adm. direktør Bestyrelsesformand: JSNA Holding A/S Aktieselskabet Skelagervej 15 Beskæftigelse Ansat i

Læs mere

Pressemeddelelse Årsrapport

Pressemeddelelse Årsrapport Pressemeddelelse Årsrapport 2009 Incl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Underskud på trods af fortsat flot fremgang for basisforretningen På trods af et flot

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Tryghed i din økonomi

Tryghed i din økonomi Tryghed i din økonomi Velkommen i Sparekassen Faaborg Sparekassen Faaborg er en bank med rødderne solidt plantet i den fynske muld. Lige siden stiftelsen i 1846, hvor 24 borgere i Faaborg hver indskød,

Læs mere

Alm. Brand A/S Årsrapport 2003 - PR

Alm. Brand A/S Årsrapport 2003 - PR Alm. Brand A/S Årsrapport 2003 - PR Alm. Brand A/S Koncernen Alm. Brand A/S Alm. Brand Bank Alm. Brand Forsikring A/S Provinsforsikring Alm. Brand Skade Alm. Brand Liv og Pension Kjøbenhavnske Re Alm.

Læs mere

1. halvår 2005. Pressemøde

1. halvår 2005. Pressemøde 1. halvår 2005 Pressemøde 11. august 2005 Resumé af 1. halvår 2005 Resumé af 1. halvår 2005 - Højt aktivitetsniveau giver bedre resultat end forventet Overskud efter skat 49 pct. til 6,1 mia. kr. Indtægter

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

Regnskabsmeddelelse for 1. halvår 2001 for den samlede Alm. Brand Koncern

Regnskabsmeddelelse for 1. halvår 2001 for den samlede Alm. Brand Koncern Regnskabsmeddelelse for 1. halvår 2001 for den samlede Alm. Brand Koncern (Dette er regnskabet for den samlede Alm. Brand Koncern, altså Alm. Brand af 1792 G/S samt den børsnoterede Alm. Brand A/S Koncern)

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Codan køber Trygg-Hansa for 3,6 milliarder kroner af SEB

Codan køber Trygg-Hansa for 3,6 milliarder kroner af SEB PRESSEMEDDELELSE (bilag til fondsbørsmeddelelse) 21. juni 1999 Codan køber for 3,6 milliarder kroner af SEB Den danske forsikringskoncern vandt kampen om Sveriges fjerdestørste skadeforsikringsselskab

Læs mere

Nordeas overtagelse af ni filialer af Roskilde Bank

Nordeas overtagelse af ni filialer af Roskilde Bank Nordeas overtagelse af ni filialer af Roskilde Bank J.nr.: 4/0120-0401-0033/TIF/JKM Konkurrencestyrelsen har den 3. oktober 2008 modtaget anmeldelse om, at Nordea Bank Danmark A/S har indgået aftale om

Læs mere

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Side 1 af 6 Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Journal nr.3:1120-0401-20/service/osk Rådsmødet den 29. august 2001 Beslutning vedrørende virksomhedsovertagelse jf. konkurrencelovens 12

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Spar Nord Bank - opjustering af resultat for 2004

Spar Nord Bank - opjustering af resultat for 2004 Til Københavns Fondsbørs og pressen 19. januar 2005 Fondsbørsmeddelelse nr. 1 2005 Kontaktperson: Keld Gammelgaard, tlf. 96 34 40 20 Spar Nord Bank - opjustering af resultat for 2004 Forventet rekordresultat

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011 ÅRSREGNSKAB 20 Pressemøde Peter Straarup Ordførende direktør. februar 2011 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

Spar tusindvis af kroner på banklånet

Spar tusindvis af kroner på banklånet Spar tusindvis af kroner på banklånet ankerne har meldt ud, at de ikke behandler alle kunder ens. ankkunderne opfordres derfor til at se sig godt for, hvis de ikke vil betale for meget for deres lån. Der

Læs mere

Service eller rentabilitet?

Service eller rentabilitet? Service eller rentabilitet? Adjunkt, cand. oecon. Per Nikolaj D. Bukh, Ph.D. Servicestyringsgruppen (Service businesses research unit) Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Bygning 350, DK-8000

Læs mere

Årsrapport 2004 København, 10. februar 2005

Årsrapport 2004 København, 10. februar 2005 Årsrapport 2004 København, 10. februar 2005 Resumé af 2004 Resumé af 2004 - Bedste resultat nogensinde Overskud efter skat 14 pct. til 10,6 mia. kr. Basisindtægter stiger med 1 pct. Driftsomkostninger

Læs mere

1. halvår 2004. Pressemøde. København, 17. august 2004

1. halvår 2004. Pressemøde. København, 17. august 2004 1. halvår 2004 Pressemøde København, 17. august 2004 1. Finansielle hovedtal Resume af 1. halvår 2004 - Positiv udvikling i resultatet af basisforretningen Overskud efter skat 8 pct. til 4,4 mia. kr. Basisindtægter

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Pressemeddelelse. Halvårsrapport. 1. halvår 2011. Inkl. nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres

Pressemeddelelse. Halvårsrapport. 1. halvår 2011. Inkl. nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Halvårsrapport 1. halvår 2011 Inkl. nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Fortsat flot udvikling i den primære drift og markant kundetilgang Middelfart Sparekasse

Læs mere

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852.

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852. Bilag 4 http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx Markedskoncentrations ratio 2010 2009 2008 2007 Summen af de seks største virksomheder 2.122.730

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter

Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter 1 af 7 18-06-2012 10:36 Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter J.nr. 2:8032-108, -135, -136, -137 og -139/LD Rådsmødet den 24. marts 1999 1. Resumé Realkredit Danmark har ved brev af 23. juni

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Negativ kursregulering af egenbeholdning medvirker til et utilfredsstillende resultat

Læs mere

home - en del af Danske Bank koncernen

home - en del af Danske Bank koncernen home - en del af Danske Bank koncernen Danmarks mest kendte ejendomsmæglerkæde Siden starten i 1990 har home præget den danske ejendomsmæglerbranche med innovative produkter, der gør det trygt at købe

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1.

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. 82 % af de danske virksomheder bruger penge på deres ansatte og forretningsforbindelser til julegaver

Læs mere

VIRKSOMHEDSDAG 2013 DEN DANSKE FINANSANALYTIKERFORENING

VIRKSOMHEDSDAG 2013 DEN DANSKE FINANSANALYTIKERFORENING VIRKSOMHEDSDAG 2013 DEN DANSKE FINANSANALYTIKERFORENING Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed Ejer og driver 200 kontor-, bolig- og detailejendomme Samlet værdi DKK 16,6 mia. og

Læs mere

Overtagelse af Provinzials danske aktiviteter med virkning fra 1. januar 2001.

Overtagelse af Provinzials danske aktiviteter med virkning fra 1. januar 2001. Midtermolen 7 2100 København Ø Telefon 45 96 70 00 Telefax 45 87 17 92 E-mail almbrand@almbrand.dk Dato 12. marts 2001 Side 1 af 9 Regnskabsmeddelelse for 2000 for Alm. Brand Koncernen Alm. Brand Koncernen,

Læs mere

Kort om Roskilde Bank

Kort om Roskilde Bank Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Svar på Spørgsmål 232 Offentligt Kort om Roskilde Bank Forord Den 24. august 2008 blev Roskilde Bank overtaget af Nationalbanken og Det Private Beredskab med henblik

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Pressemeddelelse, februar 2003 Alm. Brand Koncernen Årsrapport Bedre end ventet

Pressemeddelelse, februar 2003 Alm. Brand Koncernen Årsrapport Bedre end ventet Pressemeddelelse, februar 2003 Alm. Brand Koncernen Årsrapport 2002 - Bedre end ventet Alm. Brand Koncernen har i 2002 udviklet sig bedre end forventet ved halvåret 2002. Gevinster på obligationsmarkedet

Læs mere

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK Sydbank skabte en markant effekt, da banken sendte en direct mail med tilbud om en ny 18/25 konto

Læs mere

Sydbank-præsentation. DDF-virksomhedsdag 30. maj 2006

Sydbank-præsentation. DDF-virksomhedsdag 30. maj 2006 Sydbank-præsentation 1 Sydbanks værdier og profil - er indeholdt i bankens mission statement Sydbanks blå tråd Banken ønsker af alle målgrupper at blive opfattet som konkurrencedygtig kompetent troværdigt

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

På vej mod hele Fyns bank. Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne. Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi

På vej mod hele Fyns bank. Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne. Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi Ny filialstruktur Sammenlægning af filialer og åbning i tre byer På vej mod hele Fyns bank

Læs mere

FRA DISTRIBUTION TIL HANDLING Tilbudsavisens plads i det samlede mediebillede. 1 Gennemført af

FRA DISTRIBUTION TIL HANDLING Tilbudsavisens plads i det samlede mediebillede. 1 Gennemført af FRA DISTRIBUTION TIL HANDLING Tilbudsavisens plads i det samlede mediebillede 1 TILBUDSAVISEN PLADS I DET SAMLEDE MEDIEBILLEDE Post Danmark har bedt IUM om at belyse tilbudsavisens plads i det samlede

Læs mere

FINANSIERING AF VINDMØLLER MED SPAR NORD

FINANSIERING AF VINDMØLLER MED SPAR NORD Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. FINANSIERING AF VINDMØLLER MED SPAR NORD Bankdirektør Lars Møller og Kundechef, Erhverv Carsten Lauth Jacobsen 2. oktober 2014 SPAR NORD ANNO 2014 OVERBLIK PÅ

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Alm. Brand A/S 1. halvår 2003 - PR

Alm. Brand A/S 1. halvår 2003 - PR Alm. Brand A/S 1. halvår 2003 - PR Alm. Brand Koncernen Alm. Brand A/S Alm. Brand Bank Alm. Brand Forsikring Provinsforsikring Alm. Brand Skade Alm. Brand Liv og Pension Kjøbenhavnske Re Overblik 1. halvår

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder)

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) 2006-2014 Februar 2014 BEDSTpension Finansiel Rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Overordnede resultater

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank August 2011 www.sparekassenfaaborg.dk Overskud i 1. halvår 2011 Sparekassen igen i plus Sparekassen Faaborgs regnskab for første halvår af 2011 viser mange positive tendenser.

Læs mere

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.danskebank.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat 19. juli 2001 Indledning Projektet har indsamlet materiale fra 7 danske investeringsforeninger bestående af dels offentligt tilgængeligt materiale, dels fortrolige

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank,

Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank, Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank, og hvilke problemstillinger har finanskrisen og reguleringen medført Foreningen til udvikling af bestyrelsesarbejde i Danmark Peter Schütze

Læs mere

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 5 ting Forenet Kredit arbejder for Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 1 Verdens bedste boliglån side 6 2 Realkredit også når verden brænder side 8 4 Fair lån til hele Danmark side

Læs mere

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er: 25.aug 2015. Danske virksomheder har taget bestik af de lave renter og reduceret rentefølsomheden De seneste år har hovedanbefalingen fra realkreditinstitutterne været, at man skal overveje at binde sin

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Kapitel 17 Positionering

Kapitel 17 Positionering Kapitel 17 Positionering Opgave 17.1 1. Hvad forstås der ved et kundeorienteret koncept? I lærebogen indgår en kundeorienteret holdning i det koncept, som kaldes markedsføringskonceptet. Vi går derfor

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

Analyse af markedet for realkredit Appendiks: Spørgeskema og svarfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse. forbrugere

Analyse af markedet for realkredit Appendiks: Spørgeskema og svarfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse. forbrugere Analyse af markedet for realkredit Appendiks: Spørgeskema og svarfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse blandt forbrugere Maj 2017 Appendiks: Spørgeskema og svarfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån

Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån Finanstilsynet 30. april 2014 Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån 1. Indledning Finanstilsynet har foretaget en analyse af, hvorvidt konkurrencesituationen blandt pengeinstitutterne giver

Læs mere

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes

Læs mere

April 2010 Fur Bryghus Erhvervscase april 2010

April 2010 Fur Bryghus Erhvervscase april 2010 April 2010 Fur Bryghus Erhvervscase april 2010 10 Virksomhedsbeskrivelse Fur bryggeri er et mikrobryggeri, som blev stiftet i september 2004. Fur brygger specialøl. Da de kom inde på markedet var der 26

Læs mere

Af Peter Ejdesgaard Jeppesen, kontorchef Dansk Aktionærforening Dato: 30. januar 2006

Af Peter Ejdesgaard Jeppesen, kontorchef Dansk Aktionærforening Dato: 30. januar 2006 Årets bank/børsmægler 2006 - E*TRADE Bank blev vinder for andet år i træk! Nummer 2 og 3 blev henholdsvis Nordnet og SkandiaBanken. Undersøgelsen svarer også på, hvor ofte DAF-medlemmerne handler, om de

Læs mere

ALM. BRAND. Leasing....du har et mål - vi har et middel

ALM. BRAND. Leasing....du har et mål - vi har et middel ALM. BRAND Leasing...du har et mål - vi har et middel ALM.SUND FORNUFT økonomisk fornuft Du har et mål - vi har et middel Har du overvejet, at det kunne være en god ide at lease jeres person- og varebiler

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Det nye Markedskort - gamle data på nye måder

Det nye Markedskort - gamle data på nye måder et nye Markedskort - gamle data på nye måder f professor arsten Stig Poulsen, Jysk nalyseinstitut /S et er i år netop 0 år siden, at Markedskortet blev introduceret af Otto Ottesen, kendt professor i afsætningsøkonomi

Læs mere

Salgsledelse og salgskultur

Salgsledelse og salgskultur Salgsledelse og salgskultur - en how-to-do bog for salgsledere Bog 1 Salgsplatform og segmentering af kunder 1 Udvikling af virksomhedens og den enkelte sælgers salgsplatform Inspire to exceed expectations

Læs mere

Totalkredit. learning som hjørnesten i intern ring. 10. september 2004

Totalkredit. learning som hjørnesten i intern ring. 10. september 2004 Totalkredit Anders Heick-Poulsen Blended learning som hjørnesten i intern markedsføring ring 1 Totalkredit A/S Totalkredit blev dannet i 1990 på p basis af Provinsbankernes Reallånefond Forretningsmæssigt

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2001

Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2001 Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2001 Realkredit Danmark A/S Jarmers Plads 2 1590 København V Tlf. 70 12 53 00 Fax 33 39 31 71 www.rd.dk CVR-nr. 13399174 Fondsbørsmeddelelse nr. 13 i 2001 Realkredit Danmark

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0 Medlemsanalyse Af Jonas Kjær & Benedikte Rosenbrinck TEMA: Branchens forventninger til 2009 og 2010 HORESTA har valgt gennem i alt fire analyser at sætte fokus på den aktuelle økonomiske afmatning og konsekvenserne

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik

Erhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik Ny eksportstatistik giver dig overblikket over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Danmarks Statistik og Eksportrådet har estatistik udviklet en ny eksportstatistik. Statistikken fokuserer

Læs mere

Case nr. 11: Økonomistyring / Finansiering: Montanus A/S: - Økonomistyring - Strategi - Finansiering CASES HDR

Case nr. 11: Økonomistyring / Finansiering: Montanus A/S: - Økonomistyring - Strategi - Finansiering CASES HDR Case nr. 11: Finansiering: Økonomistyring / Montanus A/S: - Økonomistyring - Strategi - Finansiering MONTANUS A/S: Økonomistyring strategi finansiering. :Virksomheden Montanus A/S er en lønsystue, som

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING UVILDIGHED KAN IKKE GRADBØJES I Willis bliver vi som markedsleder ind i mellem mødt med indvendinger mod vores rolle som forsikringsmægler og vores forretningsmodel generelt.

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2016.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2016. Til NASDAQ Copenhagen Årsrapport 2016 Den 23. februar 2016 Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2016. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit A/S dækkende perioden

Læs mere