Pengeinstitutterne og de private kunder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pengeinstitutterne og de private kunder"

Transkript

1 Jesper Bo Jensen Pengeinstitutterne og de private kunder Den fremtidige udvikling 1996

2 1 Indledning September 1996 Denne rapport handler om den fremtidige udvikling i pengeinstitutterne på privatkundeområdet. Rapporten bygger på en lang række interview blandt danske pengeinstitutter og øvrige interessenter på privatkundeområdet. Dertil kommer et omfattende datagrundlag om de finansielle sektor og om danskerne som forbrugere. Rapporten handler om fremtiden, og de anbefalinger der er i rapporter går på den fremtidige udvikling, som vi ser som en stor udfordring for pengeinstitutterne. Det er vores håb, at rapporten kan bidrage til en positiv udvikling i den finansielle sektor i de kommende år, selv om det ikke kan benægtes, at der er mørke skyer i horisonten. Disse udfordringer giver dog et handlingspotentiale for pengeinstitutterne. Rapport er skrevet i en stil, der har til formål at inspirere og til tider provokere. Det sker fordi, det er vores opfattelse, at der i dag er alt for få i den finansielle sektor, som allerede er påbegyndt tilpasningen til den kommende udvikling. Vi vil gerne sætte mere gang i udviklingen ved at fremhæve de uafvendelige udfordringer i fremtiden på en måde, så konsekvenserne er klare. Rapporten er udarbejdet af Instituttet for Fremtidsforskning efter opdrag fra Deloitte & Touche. Vi ønsker fra begges side at sige tak til de mange personer i pengeinstitutter og andre virksomheder, der har gjort denne rapport mulig ved at medvirke ved interviews. God læselyst! Jesper Bo Jensen Hans Chr. Iversen Deloitte & Touche 2

3 2 Konklusion Når man skal tegne det samlede billede af udvikling i den finansielle sektor i de kommende år på privatkundeområdet, kan den generelle udvikling bedst beskrives via udtrykket branchenopløsning. Branchenopløsning betyder, at de ydre grænser om den finansielle sektor og privatkunderne opløses og falder bort. Det sker ved, at en række af forskellige nye udbydere får mulighed for at tage hver sin lille del af markedet på nogle udvalgte områder. Hver især er deres andel måske ikke særlig stor, men den samlede udvikling betyder, at det blive sværere og sværere at skelne mellem den finansielle sektor og andre sektorer. Der sker en bevægelse hen mod en delvis sammensmeltning af dele af den finansielle sektor og andre brancher. Denne konvergens betyder, at finansielle ydelser fremover også fremstilles og formidles udenfor den finansielle sektor. Brancheopløsningen er en helt anderledes udvikling end 80ernes brancheglidning. Brancheopløsningen fører til, at måden finansielle kunder behandles på ændrer sig. Den traditionelle kontakt til kunderne i forbindelse med transaktioner svinder ind for store kundegruppers vedkommende. Den bliver afløst og suppleret af de alternative distributionssystemer i form af netværk, pc-betjening, TV-mediet og telefonen. Det betyder, at der skal lægges mere vægt på rådgivning om finansielle ydelser eller salg af finansielle ydelser - alt efter hvilken stil det enkelte pengeinstitut vælger at anlægge. Der skal gøres noget aktivt for at opretholde kundekontakten. Den mest markante ændring som følge af den teknologiske udvikling vil være, at mulighederne for at komme som ny konkurrent out of nowhere bliver kraftigt forbedret. Hvis en udenlands bank eller et nyt dansk pengeinstitut ønsker at etablere sig i dag, kan de trække på den bestående infrastruktur. Dankort og hævesteder er tilgængelige landet over. Man vil med de nye distributionsformer, som udbygges i de kommende år kunne få kunder via telefonbank, pc-bank, og internet. Det behøver ikke længere at være være nødvendigt at opbygge et filialnet fremover. Det betyder også, at det generelle prisniveau vil være under konstant pres de kommende år, da de nye distributionsformer er billigere per transaktion end de traditionelle. Det finansielle sektor kommer under pres for at genopfinde og nyudvikle kundebehandlingen i filialerne. Filialernes kontakt bygger stadig i alt for stort omfang på transaktioner. Diise transaktioner vil stadig flere af de interessante kunder gennemføre udenfor filialerne. Pnegeinstitutterne må derfor udvikle nye måder at tiltrække kunder på. Der er stort behov for at få påbegyndt denne udvikling. Danske pengeinstitutter leverer i dag en en service til de private kunder, der i grundsubstansen er ens. Der er på de grundlæggende parametre 3

4 ikke forskel mellem de forskellige finansielle ydelser, som pengeinstitutterne leverer til de private kunder. Derfor skal forskellen mellem pengeinstitutterne søges på de lag, der ligger udenom grundydelsen, nemlig hvordan kunden behandles i pengeinstituttet. Men på dette område behandler langt de fleste danske pengeinstitutter også kunderne ens. Den fleste kunder behandles efter deres forretningsomfang og pengeinstituttets indtjening på kunden - uafhængigt af hvilket pengeinstitut,der er tale om. Problemet er, at kunderne er forskellige og forventer mere og mere individuel behandling. De skifter stemning og interesse over tid og er heller ikke ens, selv om de tilfældigvis har det samme indkomstniveau. Kunderne vil godt betale en merpris for specielle ydelser, der passer netop til dem. Hvis man ikke kan leve op til at skabe specielle kundeforhold, som kan bære en ekstra pris, er der kun muligheden for at levere et standardprodukt til en lav pris tilbage. Ikke nogen særlig tillokkende muligheder, men i en stor del af de danske pengeinstitutter bevæger man sig på privatkundeområdet uvægerligt i denne retning i de kommende år og åbner derved mulighederne for konkurrence fra alternative distributionsformer yderligere. De fremtidige krav er, at enten differentiere pengeinstitutterne i kundebehandling og tilbyder kunderne værdi denne vej, eller også må de gøre sig konkurrencedygtige gennem prisen og sikre kunderne værdi gennem prisparameteren. Rådgivningen til de private kunder har været i fokus de senere år. Men rådgivning, der bygger på det samme grundlag og den samme inddeling af kunderne bliver ens. Dermed opnår pengeinstitutterne ikke at differentiere sig via rådgivningen til kunderne. Derimod bliver også rådgivningen ens fra konkurrent til konkurrent. Set på denne baggrund er udsigterne for den fremtidige filialudvikling i Danmark ikke særligt lyse. Hvis man ikke i pengeinstitutverdenen ændrer signaler i de kommende år, er det meget sikkert, at reduktionen af filialantallet fortsætter. Men hvis der kommer nogle tiltag i retning af at se på lokaliseringen, åbningstiderne, kundebehovene og indtjeningsprofilerne, den individuelle kundebetjening og anvendelse af teknologi for at fremme kundernes gode oplevelse af pengeinstituttet, er der nogle uudnyttede muligheder for at give filialnettet nyt liv og en mere lys fremtid.. En vigtige opgave for en række pengeinstitutter i de kommende år vil i den forbindelse være at 4

5 opbygge en database med informationer om kunden ud over de sædvanlige volumenmæssige informationer. Hvem er kunden, hvad er livsstilsindikatorerne, hvad har kunden fortalt os, hvordan ser fremtiden ud for kunden etc. Det er i den forbindelse vigtigt at opbygge informationer over tid, så kunden kan følges i flere år. Hvilke pengeinstitutter vil være vinder og hvilke vil være tabere i denne udvikling. Vinderne vil skulle findes blandt de pengeinstitutter, der først forstår at tilpasse sig den nye situation og få noget positivt ud af udviklingen. Kandidater til denne position kunne udmærket være nogle af de lokale pengeinstitutter, som forstår at bevare det lokale præg, og alligevel tilbyde udvalgte kundegrupper de nye muligheder. Det kunne være en til tre af de mellemstore pengeinstitutter, som forstår at rendyrke deres nuværende forretning og måske se mere på detailhandlen og kundeoplevelser her, når de udvikler sig, frem for at fokusere på, hvad de andre i sektoren gør. Dertil kommer speciel- eller segmentbankerne, hvor flere rendyrker deres koncept de kommende år, og udenlandske banker. Det afgørende mellem de tre store danske banker, Den danske Bank, Unibank og BG-bank, vil være, hvem der først formår at bryde pris-kvalitets parameteren og gennem udnyttelse af mere differentieret viden om den enkelte kunde begynde at tilføre kundeforholdet så meget værdi for kunden, at prisen på de finansielle ydelser bliver af mindre betydning. Hvis man ikke får brudt denne sammenhæng, er der nemlig kun en vej for de danske pengeinstitutters indtjening på de private kunder de kommende år - og det er nedad. Taberne er at finde blandt de pengeinstitutter, der ikke ønsker at ændre sig. De må indstille sig på at skulle leve af private kunder, som i stigende grad anvender alternative distributionskanaler, i stigende grad benytter alternative udbydere og i stigende grad fokusere på prisen på de finansielle produkter. 5

6 3 Strukturudviklingen I de kommende år vil den strukturelle udvikling indenfor den finansielle sektor fortsætte med uformindsket styrke. Det vil få konsekvenser for den måde private kunder håndteres af pengeinstitutter og øvrige udbydere på markedet. Til forskel fra den udvikling, som fandt sted i 80erne, vil strukturudviklingen i 90erne medføre en lang række ændringer i behandlingen af de private kunder. Mens brancheglidningen i 80erne og første del af 90erne hovedsagligt havde betydning for de finansielle institutioner og ledelse og medarbejdere i dem, vil de kommende års brancheopløsning og ændrede distributionsformer i høj grad være noget, der påvirker de private kunder og forholdet til deres pengeinstitut. Skabelsen af den nuværende struktur betød få ændringer for de private kunder. For langt hovedparten af de finansielle privatkunder betød ændringerne fra 80erne til 90erne blot, at logoet og navnet på deres dankort, bankfilial og checkblanketter ændrede sig - i visse tilfælde blot logoet. Derudover oplevede de private kunder mest fusionerne ved, at en række kendte ansigter i pengeinstituttet forsvandt eller blev flyttet. Dertil kom, at en række filialer blev lukket og kunderne blev overført til andre filialer. I den kommende udvikling vil en langt større del af de private kunder opleve, at den måde, de kontakter deres pengeinstitut vil ændre sig, og at det traditionelle indhold i de finansielle ydelser vil ændre sig. Mens 80ernes brancheglidning var en fortsættelse af tidligere tiders udvikling, vil den kommende udvikling i langt højere grad være et brud med den hidtidige udvikling. 80erne skabte to storbanker som en naturlig fortsættelse af de danske virksomheders ekspansion i udlandet og det var erhvervsområdet, der førte an i udviklingen. I 90erne vil behandlingen af de private kunder få lige så stor betydning. Som optakten til at beskrive den kommende udvikling, vil vi tegne et billede af strukturen i sektoren i de kommende år med udgangspunkt i de nuværende og kommende aktører på markedet. 3.1 Finansielle stormagasiner Den finansielle sektor i Danmark domineres for tiden af de finansielle stormagasiner, hvor de private kunder får tilbudt en vifte af finansielle serviceydelser i den samme filial. Det er typisk pengeinstitutydelser, realkreditlån, livs- og pensionsforsikring og skadesforsikring (betegnelsen finansielt stormagasin anvendes, fordi der i disse pengeinstitutter tilbydes vejledning og 6

7 rådgivning ved salg af de specielle ydelser som i stormagasiner - nogle vælger at kalde disse institutioner finansielle supermarkeder). Det drejer sig om Den Danske Bank & Danica, Unibank og konstellationen om den nye BG-bank med blandt andet Nykredit som en central deltager. De finansielle stormagasiner har organiseret sig, så de er i stand til at tilbyde kunderne alle typer af finansielle ydelser. For Unibank og for Den Danske Bank er der tale om selv at fremstille de tilbudte serviceydelse i koncernen, mens BG-Bank foreløbigt bygger på henvisningsmodellen, hvor man vil henvise de private kunder til Nykredit, når det drejer sig om realkredit, og henvise til Topdanmark, når det drejer sig om forsikringsydelser. Det samlede forretningsvolumen på de traditionelle pengeinstitutydelser for de tre finansielle stormagasiner ligger tæt på 3/4 af det samlede marked. I 1994 var forretningsvolumen på 73,5% og i 1995 var det 71,5% (følge Bjarne Jensen Consults analyse af danske pengeinstitutters årsregnskaber). Dermed udgør de finansielle stormagasiner en klart dominerende del af det danske pengeinstitutmarked. Den Danske Bank står for godt en tredjedel af det samlede marked (38,0% af aktiverne i 1995), Unibank omkring en fjerdedel og BG- bank omkring en syvendedel af det samlede marked på aktivsiden. Når man ser på deres andel af privatkundemarkedet er billedet mere sammensat. Mens Den Danske Bank oplyser, at omkring halvdelen af alle indlån i banken kommer fra private kunder, er det kun omkring en fjerdedel af udlånet, der går til private kunder - herunder også realkreditlån. Den Danske Bank er mere og mere en erhvervsbank på udlånssiden. Modsat har Unibank stadig en stor andel af de private kunder ud af de samlede ca. 1,8 millioner kunder i Unibank. Unibank er stadig, selv om indsatsen på det seneste har været kraftig på erhvervsområdet, i overvejende grad en privatkundebank. BG-bank har som mål at tilbyde alle produkterne til kunderne og dermed være et finansielt stormagasin på lige fod med de to andre storbanker. BG-bank har en stor portefølje af kunder - ca. 1,3 millioner, men relativt lille forretningsvolumen med en stor del af kunderne. Banken er i mere udpræget grad en privatkundebank, der dog også har forretninger med erhvervskunder. Den interessante udfordring for de finansielle stormagasiner er, om de kan fastholde den samlede markedsandel på privatkundeområdet i de kommende år. Det er markant, at de to største banker i Danmark nemlig tilsyneladende ikke har planer om at forsøge at udvide deres markedsandel på privatkundeområdet, men i de kommende år vil fokusere på at fastholde de nuværende kunder. 7

8 3.2 Bank i bank Den store udfordring for en fusionerende storbank på privatkundeområdet er naturligvis, om kunderne kan fastholdes i den nye bank, og om rentemarginalen eller indtjeningen på de private kunder kan opretholdes. Bank i bank strategien er blevet valgt af en del af de fusionerede pengeinstitutter som et forretningskoncept, hvor kunderne tilbydes flere forskellige bankløsninger i den samme bank. Priserne på ydelserne og rentemarginalen er forskellig for de forskellige bankkoncepter. Gennem bank i bank strategien forsøger man at undgå den kannibalisering af rentemarginalen, der ellers kunne være konsekvensen af f.eks. at fusionere så forskellige bankkoncepter som Girobank og Bikuben. Hvor Girobank arbejdede med en relativt lav rentemarginal, var Bikuben tidligere kendt for at have en ret høj rentemarginal på privatkundeområdet. For at undgå, at kunderne fra Bikuben alle fik en lavere rentemarginal ved fusionen har man fastholdt og videreudviklet forskelle bankkoncepter i den nye BG-Bank. BG-Bank har 5 forskellige banker i banken. Man har en telebank - BG-direkte (oprindelig Bikuben), hvor kunderne kun betjenes via telefonen, man har BG-banens filialer bestående af Bikubens oprindelige filialer, man har en Pc-bank, som kommer fra Girobank, og man har posthusene, der fortsætter med og videreudvikles til at operere som en speciel type bankfilial, og man har Netbank - de oprindelige Girokonti fortsat med betalingsservice og bankmæssig telefonbetjening. BG-bank er det danske pengeinstitut, der mest renlivet arbejder på en bank-i-bank strategi, mens mange andre pengeinstitutter arbejder med dele af denne strategi. Den Danske Bank har bevæget sig markant i denne retning gennem åbningen af Danica bank som en specialbank med telefonservice for kunderne i Danica. Dermed åbner Den Danske Bank Koncernen sin anden telefonbank med Den Direkte Bank som den første. Med Danske Banks pc-service, Danske PC, nærmer Den Danske Bank sig endnu mere til konceptet bank-i-bank. Selv Unibank er ved at udvikle sig i samme retning. Unibank har indtil foråret 1996 afvist at ville åbne en telefonbank og havde heller ikke i foråret 1996 åbnet for home-banking via pc er. Men der er opblødning på vej. Unibank vil introducere homebanking i 1996 og er også åben overfor at indføre en telefonbank. Typisk for anvendelse af telefonbankmuligheder i de pengeinstitutter, der har dette tilbud til kunderne er, at man ofte først tilbyder kunden telefonbankmuligheden, når kunden har meget konkrete planer om at flytte til et andet pengeinstitut. Dermed søger man at undgå at flytte kunder 8

9 med god indtjening til pengeinstituttet over i de mere discount-prægede tilbud, før der kun er den mulighed tilbage for at holde på kunden. Bank-i-bank strategien kunne være et udgangspunkt for at differentiere kunderne, som man i en årrække har set det i dagligvaresektoren, hvor den samme koncern udmærket kan stå bag 4-5 butikskoncepter, der udadtil ligger i indbyrdes konkurrence. Filosofien bag denne tilsyneladende indbyrdes konkurrence er, at dagligvarekoncernen der igennem kan tilbyde kunderne et differentieret tilbud, hvor den enkelte kunde selv vælger, hvilket butikskoncept og hvilken type behandling kunden foretrækker i dag. Kunderne kan veksle mellem butikstyperne, og kunderne behandles forskelligt. I pengeinstitutsektoren er det fremgået af den lange række af interview, der ligger til grund for denne rapport, at der i langt de fleste tilfælde er tale om at åbne en bank i banken som forsvar mod kundeflugt eller som en fremgangsmåde til at bringe en smule orden i koncepterne efter en fusion. Dagligvareperspektivet om at give kunden den behandling og service, som vedkommende foretrækker netop den dag, er kun blevet fremført som begrundelse for deres nuværende forretningskoncept af en enkelt, mindre aktør på markedet. Bank-i-bank strategien er i dag langt mere et forsvarsmiddel end en offensiv satsning på at behandle kunderne forskelligt. Dog søger BG-bank at få konceptet til at fungere som en mere bevist satsning på at give kunderne forskellige tilbud. 3.3 Specialbank og nichebank De mindre og mellemstore pengeinstitutter har muligheden for at vælge en mere selektiv strategi i forhold til kunderne. I de senere år har det været den meget markante ændring i markedet, at special- og nichebanker har opnået stigende markedsandel på privatkundemarkedet ved at tilbyde kunderne enten en række enkeltprodukter på særligt gode vilkår - typisk lavere rente på udlån eller højere rente på indlån - eller tilbyde kunderne et særligt koncept som for eksempel Lån & Spar Bank, Alm. Brand Bank, Din Bank (KPs telefonbank). For den første type har der været tale om at konkurrere på enkeltprodukter, mens de særlige koncepter går ud på at henvende sig til særlige segmenter af kunderne. Lån & Spar Bank henvender sig til det særlige segment af funktionærer i det offentlige og i det private, som er tiltrukket at den specielle profil banken har. Alm. Brand Bank henvendte sig oprindeligt til Alm. Brands forsikringskunder, men henvender sig i dag i langt højere grad til kunder i et specielt opsparingsinteresseret segment. Din Bank vil udelukkende have kunder fra de familier, der har en relation til KP, herunder medlemmer af de fagforeninger, der har deres overenskomstmæssige pensionsordninger administreret via KP. 9

10 Special- og nichebankerne går efter at tage små markedsandele fra de øvrige universale pengeinstituttet ved enten at specialisere sig som udbyder at bestemte produkter så som billån, studielån, specialindskud etc., eller udse sig en niche blandt et udvalgt segment af de private kunder, som nichebanken søger at give et servicetilbud, der passer mere præcist til netop det udvalgte kundesegments behov og ønsker til pengeinstitutter. Udviklingen frem til 1996 har vist, at specialbankerne har kunnet erobre markedsandele på enkeltprodukter, mens nichebankerne også har udvist en god vækst. De samlede markedsandele for disse udbydere er dog stadig ret små, da udgangspunktet har været meget lavt. Det har dog samlet været en succesrig fremgangsmåde at tilbyde kunderne et koncept tilpasset udvalgte kundesegmenter frem for at søge at behandle en lang række kundegrupper ens. Det må på denne baggrund ses som en klar fordel i disse år enten at koncentrere sig om at udbyde de bedste produkter, herunder ofte med prisen som vigtig parameter, eller koncentrere sig om at give kunderne den bedst tilpassede specialbehandling ved at udvælge et segment til særlig god behandling tilpasset netop dette segment. 3.4 De lokale med den gode historie De mindre, lokale banker og sparekasser har i den seneste tid klaret sig virkelig godt på markedet for privatkunder - så godt at en mindre sparekasse, Hammel Sparekasse, ifølge Bjarne Jensen Consult, var det mest veldrevne pengeinstitut i Danmark i 1995 målt på nøgletal. De mindre banker og sparekasser har taget markedsandele fra de store og mellemstore pengeinstitutter. Det kan ses af deres samlede forretningsvolumen, der voksede med over 55% i perioden 1989 til 1995 samtidig med, at forretningsvolumen i alle pengeinstitutter kun voksende med 5%. Markedsandelen var i 1995 på 8,5%. Hvad er så baggrunden for denne succes? Den første faktor er, at de store fusionsbanker på en række kunder virker afskrækkende bare på grund af størrelsen. Disse kunder ønsker ikke at blive en del af en meget stor finansiel koncern og som reaktion på fusionerne i 1989/90 begyndte flere og flere at søge over mod de lokale pengeinstitutter. De store bankers personalepolitik med blandt andet satsning på at opbygge interne karriereveje via intern rekruttering skabte en situation, hvor den samme bankmedarbejder ikke arbejdede på samme post i ret mange år. Det betød hyppige skift i de ansigter, kunderne mødte i filialen hos de større pengeinstitutter. Her kunne de lokale pengeinstitutter gøre sig gældende med mere stabile personaleforhold i 10

11 filialerne og evnen til at fortælle en god historie. Den gode historie, der trækker kunder til de mindre pengeinstitutter, er oftest en historie om nærhed, lokalkendskab, historisk forankring og et tilhørsforhold til byen eller lokalområdet. Det er heller ikke uvæsentligt, at den overskuelige størrelse gør det muligt for almindelige kunder at møde direktøren i egen person, samt at direktøren ofte er et kendt ansigt i pengeinstituttets opland. De mindre og lokale pengeinstitutter har simpelthen en bedre historie at fortælle til de private kunder end de større pengeinstitutter. De store pengeinstitutter har søgt at overbevise kunderne om, at fusionerne var til kundernes fordel, men dette forsøg har ikke været den store succes. Det er svært for en privatkunde at se fordelene ved de meget store enheder. De øvrige succesfulde pengeinstitutter på privatkundeområdet - nichebankerne - har også fortalt deres kunder en gennemskuelig og letforståelig historie. Succes i forhold til de private kunder i disse år kan på denne baggrund blandt andet tilskrives evnen til at fortælle kunderne en historie, de forstår. De lokale pengeinstitutters succes med at tiltrække kunderne kan til gengæld ikke tilskrives prisen på de finansielle serviceydelse hos de lokale udbydere. De lokale pengeinstitutter opererer normalt med en ret stor rentemarginal. Det er ikke prisen, der har tiltrukket kunderne, men derimod historien. 3.5 Udenlandske pengeinstitutter På privatkundemarkedet har udenlandske udbydere haft meget ringe betydning i Danmark. De udenlandske pengeinstitutter, som har opereret her i landet, har koncentreret sig om erhvervskunder og så godt som ikke opereret på privatkundemarkedet. Enkelte har haft operationer indenfor formueforvaltning, men samlet har privatkundemarkedet ikke været underlagt udenlandsk konkurrence af nogen egentlig betydning. De kommende år vil i langt højere grad byde på udenlandsk konkurrence. Grunden til, at denne konkurrence kommer nu, skal søges i den strukturudvikling bankerne i blandt andet de øvrige nordiske lande har gennemgået. De største banker i de nordiske lande har i dag en størrelse, hvor fremtidig vækst nødvendigvis må ske udenfor hjemlandets grænser. Denne erkendelse er bl.a. Den Danske Bank også nået til i forbindelse med den danske marked. DDB forventer, at bankens fremtidige vækst indenfor bankområdet vil ske i udlandet. Udviklingen går simpelthen mod, at de nordiske banker stille og rolig belaver sig på at betragte Norden som et samlet hjemmemarked. Denne udvikling kommer ikke i løbet af en eftermiddag, men som en række tiltag i de kommende år. Det betyder også, at danske pengeinstitutter må indstille sig på at få konkurrence fra bl.a. 11

12 svenske banker på privatkundeområdet indenfor en nær fremtid. Det interessante er, hvordan de udenlandske banker vil søge at trænge ind på det danske marked. Der er mulighed for både opkøb og organisk vækst, hvor opkøb er det mest nærliggende mulighed. Et udenlandsk pengeinstitut vil gennem opkøb af et af de regionale pengeinstitutter kunne købe sig til en markedsandel på 1 til 6 % af det samlede marked for pengeinstitutydelser. Et eller flere udenlandske opkøb vil på den anden side ikke få særligt store konsekvenser for pengeinstitutsektoren, da det, som det i en årrække har kunnet ses på forsikringsmarkedet, ikke har de store konsekvenser for strukturudviklingen om en aktør er dansk eller udenlandsk ejet. Man vil overtage et samlet filialnet og en omkostningsstruktur, der er meget lig de øvrige udbyderes. Muligheden for at et eller flere udenlandske pengeinstitutter søger at trænge ind på det danske marked gennem organisk vækst, er lang mere interessant. Det vil give sektoren konkurrence fra aktører, der har muligheden for at genopfinde banken og genopfinde distributionsstrukturen i forhold til de private kunder fra grunden. Der vil sandsynligvis kunne opnås betydelige besparelser i forhold til bankernes nuværende driftsomkostninger, og man vil være fri for at bære rundt på gamle EDB-systemer, der hos konkurrenterne kræver store omkostninger ved ændringer og giver en langsom reaktionstid. De nye konkurrenter fra udlandet vil kunne opbygge mere effektive systemer, når det sker fra grunden. Samtidig vil de være i stand til at vælge det mix af distributionssystemer i form af filialer, telefonservices og home-banking, som giver en mere konkurrencedygtig tilgængelig og prissætning for kunden. De vil kunne have stor fordel ud af at genopfinde filialen fra grunden. Funktioner, rumanvendelse, kundetiltrækning, fjernbetjening og nærbetjening kan sammensættes i et omkostningsrigtigt og kunderigtigt mix. Blot som illustration af fordelene kan man gennemtænke, hvordan man ville organisere f.eks. en af storbankerne eller en af regionalbankerne, hvis man fik muligheden for at gøre det helt fra grunden. Så de nye konkurrenter vil have en række fordele i forhold til de gamle. I hvert fald i teorien... For indtil nu har organisk vækst fra udlandet været uset på privatkundeområdet. Antagelsen er, at det er alt for dyrt at arbejde op. Men i de kommende år vil den komme. Der er allerede planer, der en langt fremme med hensyn til at gennemføre egentlig organisk vækst på privatkundeområdet. De nye distributionsmuligheder gør det også meget billigere at opbygge en kundeportefølje fra grunden. 12

13 3.6 Fusioner og fremtidens struktur Aktørerne i sektoren står i den nærmeste fremtid overfor en række interessante valg med hensyn til den fremtidens aktører på markedet. Efter en række magre år i begyndelsen af 90erne har dele af sektoren haft en bedre indtjening de senere år - selv om meget må tilskrives kursgevinster på værdipapirer. Derfor er der en vis rigelighed på egenkapital i disse år, hvilket gør fusioner, der ikke sker med økonomisk nødlidende pengeinstitutter, mulige. Den mest oplagte fusion i farvandet vil være en fusion af BG Bank, Nykredit og Topdanmark med deltagelse af eventuelt et eller flere regionale eller mindre pengeinstitutter. Det ville skabe koncernmæssig sammenhæng i det tredje finansielle stormagasin. Selv om arkitekten bag konstruktionen er Nykredit, der har en ret stor kapitalrigelighed efter at have vundet en retsag om ca. 4 mia. kr. i reservefondsmidler for et par år siden, skal denne udvikling dog ikke tages for givet. Der er stadig en række ting, der skal falde på plads, før denne fusion bliver en realitet. De fleste fusionsrygter i branchen går dog på de regionale pengeinstitutter, hvor det efter en relativ lang årrække med beskeden indtjening og negativ konsolidering fra 1990 til 1995 (ifølge Bjarne Jensen Consult), har svirret med rygter om samtlige de regionale pengeinstitutters fremtid. Der er dog stor forskel mellem de regionale pengeinstitutter. F.eks. har Jyske Bank i de senere år klaret sig ganske udmærket, mens andre stadig har magre år. De berørte regionale pengeinstitutter afviser selv rygterne og siger samstemmende, at de ønsker at fortsætte egenudviklingen. De er dog som hovedregel åben overfor én type fusion, nemlig den, hvor pengeinstituttet overtager et andet og selv er det fortsættende pengeinstitut og bevarer fuld indflydelse på den nye koncern. Der er ikke blandt de regionale tilslutning til at gå ind i større konstruktioner, som f.eks. BG- Bank, Nykredit og Topdanmark. Selv om Nykredit i dag har aktieposter på 10-15% i Sydbank, Sparekassen Nordjylland og Forstædernes Bank, er det ikke ensbetydende med, at disse pengeinstitutter forventer at deltage i en stor fusion i løbet af få år. Det vil dog være et krav til disse pengeinstitutter, at de i de kommende år her en tilfredsstillende indtjening, hvis de fortsat ønsker at bevare deres selvstændighed. Den mest sandsynlige udvikling er, at vi inden for nogle få år vil se et eller flere regionale pengeinstitutter som en del af en fusion omkring Nykredit. 13

14 De mindre pengeinstitutter vil fortsat levere deltagere til fusioner i fremtiden, men ofte vil der være tale om ufrivillige fusioner, hvor et mindre pengeinstitutter kommer i problemer på grund af store tabsgivende engagementer, der tvinger pengeinstituttet ind i en redningsfusion med et andet pengeinstitut. Med hensyn til de to største banker, Den Danske Bank og Unibank, er grænsen for den politisk acceptable størrelse for et pengeinstitut i Danmark nok nået. Fremtidig vækst kommer som hovedregel til at foregå i udlandet eller gennem udvidelse af aktiviteterne til andre forretningsområder end traditionel bankvirksomhed. Det er allerede sket gennem realkreditvirksomhed og forsikringsvirksomhed, men der vil være andre muligheder fremover. Disse berøres senere i denne rapport. 14

15 4 Behandles kunderne forskelligt? De private kunder er vigtige for pengeinstitutternes indtjening i en tid med meget begrænsede marginaler og skærpet konkurrence på erhvervsområdet og fokusering på indtjening og omkostninger. De private kunder bidrager med langt den største rentemarginal meget væsentligt til pengeinstitutternes indtjening. Hvordan behandler pengeinstitutterne denne meget vigtige kundegruppe? Differentierer man efter kundernes forskellighed, hvilke metoder anvendes til segmentering af kunderne, og hvilke krav stiller den fremtidige udvikling til kundebehandlingen og forskelligheden i kundebehandlingen? Kan pengeinstitutterne leve op til de fremtidige krav blandt kunderne? 4.1 Hvad er grundydelsen? Grundydelsen for de private kunder i den finansielle sektor er den samme. Det kan kort beskrives som penge ind - penge ud, mere detaljeret som indlån på kort eller længere sigt, udlån på kort eller længere sigt og med eller uden sikkerhed og som betalingsformidling. Det er grundydelsen i alle danske pengeinstitutter, hvortil der naturligvis kommer en lang række forskellige sideydelser samt overbygninger på grundydelsen. Men lad os et øjeblik holde fast i grundydelsen. En konsekvens at denne meget simple grundydelsen er, at danske pengeinstitutter leverer en service til de private kunder, der i grundsubstansen er ens. Der er på de grundlæggende parametre ikke forskel mellem de forskellige finansielle ydelser, som pengeinstitutterne leverer til de private kunder (derimod er der langt flere forskelle på erhvervsområdet). Derfor skal forskellen mellem pengeinstitutterne søges på de lag, der ligger udenom grundydelsen, nemlig hvordan kunden behandles i pengeinstituttet - det være sig rådgivning, servicetilbud, segmentering, prissætning mv. Paralleller kan drages til f.eks. benzinstationer, hvor grundydelsen også er praktisk taget ens. Forskellene kommer i servicetilbuddene og benzinselskabets image. En anden parallel er salget af bestemte mærkevarer i dagligvarehandelen. Man kan ofte købe nøjagtig den samme vare i discount-kæde som i de mere luksusbetonede kæder som f.eks. Irma. Forskellen er prisen og oplevelsen ved indkøbet. Mens oplevelsen i discountkæderne for i hvert fald nogle år siden var reduceret til kun at omfatte prisbesparelsen, har de mere luksusbetonede kæder i meget lang tid lagt vægt på service og indkøbsoplevelsen. Differentieringen mellem pengeinstitutterne skal ske gennem kundebehandlingen. Kundebehandlingen i pengeinstitutterne er et af de områder, hvor pengeinstitutterne ikke har udvikling sig 15

16 særligt meget i de senere år. Lad os i det følgende kaste et blik på, hvordan danske pengeinstitutter i dag differentier mellem deres kunder. 4.2 Traditionel volumen Den dominerende segmentering af kunderne er at segmentere efter volumen. Det kan være volumen på de samlede forretninger med pengeinstituttet eller det kan være opgjort efter indtjeningen på kunden indenfor det seneste år. Fælles for pengeinstitutterne er, at de alle har en speciel klassifikation for de dårlige kunder, f.eks. som klasse xx kunder, røde kunder eller en anden klassifikation. Det er kunder, som man ikke ønsker at gøre noget for aktivt at holde på som kunder, da volumen eller indtjening på kunderne er for lille til, at det kan opveje besværet og omkostningerne ved at have dem som kunder. Det er typisk kunder uden udlån, blot med en lønkonto, hvor der går penge ind og ud. Et andet fælles træk for volumenbehandlingen af kunderne er VIP-kunder. De kan have forskellige navne, men grundtrækkene er ens, nemlig kunder med stor volumen eller indtjening på årsbasis til pengeinstituttet på f.eks. over 5000 kroner. Disse kunder behandles i mange pengeinstitutter specielt og får en bedre service tilbudt end det store flertal. De er denne type kunder, man gerne ser flytte fra andre pengeinstitutter og vandre ind af døren hos en selv. VIP kunderne behandles også ofte forskelligt fra andre kunder, når man lukker filialer eller slår filialer sammen. En specialudgave af VIP-kunden er den kunde, som ud over et stor volumen også driver en mindre selvstændig virksomhed. Fælles for de mange pengeinstitutter, der anvender volumen som målestok i forhold til kunderne, er også, at man meget gerne ser, at kunderne er helkunder eller kernekunder hos pengeinstituttet. En helkunde er en kunde, der har samtlige eller næsten samtlige bankforretninger hos pengeinstituttet. Det er en kunde, som ikke har lån flere forskellige steder og som heller ikke tager imod specialtilbud fra andre banker om indskud på favorable vilkår. Kernekunder anses i sig selv for en fordel for pengeinstituttet, og giver desuden en bedre indtjening på kunden. Mange aktiviteter i forhold til de private kunder styres af ønsket om at gøre kunderne til kernekunder eller helkunder i pengeinstituttet. Yderligere er det fremherskende for de pengeinstitutter, der anvender volumeninddelingen af kunderne (og det er langt de fleste), at man har en stor midtergruppe af forholdsvis almindelige kunder, hvor det ikke er sikkert, om pengeinstituttet tjener penge på kunden eller det blot lige 16

17 kører rundt og eventuelt giver et lille negativt bidrag. Nogle formår at underopdele gruppen i to eller flere, og mange bestræbelser går ud på at gøre disse kunder rentable. Et stigende problem med disse kunder er, at de faktisk låner for lidt eller har for lille en opsparing i banken i forhold til omkostningerne ved at yde dem service som lønmodtagere. Med det meget lave renteniveau, som har været gældende i midten af 90erne, er dette forhold blevet mere udpræget. Det lave renteniveau betyder nemlig, at forskellig mellem indlåns- og udlånsrente er blevet noget tydeligere de senere år. Det er blevet stadig vanskeligere at have en høj rentemarginal, uden at gøre dette forhold meget tydeligt for kunderne. Typisk for denne behandling af kunderne er også, at man meget sjældent ser på rentabiliteten af det enkelte bankydelsen, som kunden aftager, men derimod ser på kunden som et hele. Der differentieres ikke efter de forskellige ydelser eller produkter, men efter kundens samlede engagement med pengeinstituttet. Det man ønsker er meget ofte at få mulighed for at rådgive kunden i forhold til det samlede engagement med pengeinstituttet. I disse pengeinstitutter bliver det meget ofte fremhævet, at de gode kunders vigtigste forbindelse med pengeinstitutter, er den medarbejder, som kunden har som bankrådgiver. Behandler denne store gruppe af pengeinstitutter så kunderne forskelligt. Internt gør man forskel mellem 3-4 hovedgrupper af kunderne - kunderne for altså ikke den samme behandling. Imellem pengeinstitutterne er der ikke særligt store forskelle. De forskellige grænser ligger forskellige steder, og en massekunde i et pengeinstitut kan godt blive til en VIP kunde i et andet, men i det store og hele er kundebehandlingen skåret over den samme læst. Differentieringen ligger hovedsageligt i forskellen mellem de medarbejdere, man møder i det ene pengeinstitut frem for de andre dele af kundebehandlingen - og her er der åbenlyse kulturelle forskelle. Pengeinstitutternes stil og image er forskelligt, i hvert fald er der åbenlyse forskelle mellem de største og større pengeinstitutter. Forskellen i stilen, kulturen og det offentlige billede af f.eks. Den Danske Bank, Unibank, Jyske Bank er tydelig. 4.3 Segmentering - men efter hvad? En mindre gruppe af de danske pengeinstitutter segmenterer deres kunder efter andre kriterier end deres volumen eller indtjening på kunderne. En del af disse pengeinstitutter er egentlige segmentbanker, der kun henvender sig til et bestemt kundesegment. Andre søger at differentier imellem forskellige typer af kunder. 17

18 Segmentbankerne findes i dag i en række forskellige udgaver. Tydeligst i en bank som Lån & Spar Bank. Lån og Spar Bank henvender sig til en helt bestemt type kunder, nemlig funktionærer med orden i økonomien og med et udtalt ønske om, at alle kunder betjenes på lige vilkår. Kunderne har desuden ikke et stort behov for at komme i filialerne særligt ofte, og for manges vedkommende er de indstillet på at gennemføre en række bankforretninger på Pc er eller via telefon. Lån og Spar Banks kunder har desuden i noget større omfang end gennemsnittet Pc er i hjemmet. En stor del af segmentet er offentlig ansatte, men også privatansatte er en del af kundesegmentet. Andre segmentbanker er f.eks. Din Bank, som er for det kundesegment, der i forvejen har deres pensionsopsparing i KP (Kommunernes Pensionsforsikring) Det interessante ved Lån og Spar Banks segment er, at der tydeligt er en forskel i livsstil mellem segmentet og andre kundegrupper. Lån og Spar Banks koncept er at henvende sig til en bestemt livsstilsgruppe, og denne baggrund er væsentlig for at forstå, at det er lykkedes banken at øge sit forretningsomfang betydeligt de senere år. Budskabet har været til en bestemt gruppe, der er blevet lovet mere skræddersyede betingelser til netop deres livsstil end i de øvrige banker. En væsentlig parameter har været at henvende sig til disse mennesker med et budskab, som passede ind i deres syn på verden og i deres livsstil. Denne type segmentering er Lån og Spar Bank så godt som alene om i Danmark. Der er dog en række pengeinstitutter, der også søger at segmentere deres kunder på forskellig vis. BG Bank vil gøre den gennem bank i bank, hvor hver enkelte bank skal have sin egen profil og tiltrække forskellige kundetyper. Men en stor del af strategien skyldes også ønsket om ikke at kannibalisere den gamle Bikubens rentemarginal på meget kort tid. De øvrige udbydere af bank i bank har også derigennem en mulighed for segmentering, men en renlivet udgave af segmentering findes ikke blandt disse pengeinstitutter. Derudover søger flere mellemstore pengeinstitutter at segmentere kunderne ved at lave forskelle mellem filialerne. Nogle filialer er filialer for ekspeditionskunder og tilbyder ikke den store vifte af rådgivning til privatkunder, mens andre filialer skal betjene VIP kunder og kommende interessante kunder. Derved sker der en segmentering af kunderne, men den er i bund og grund ikke forskellig fra opdelingen af kunderne på volumen. Et enkelt pengeinstitut har dog udviklet denne form yderligere og har en enkelt filial, der kun betjener kunder på overførselsindkomst og oven i købet giver overskud som filial. Samlet segmenterer danske pengeinstitutter næsten ikke deres kunder efter andre kriterier end deres bidrag til pengeinstituttets indtjening. Segmentering efter livsstil er så godt som ukendt, og 18

19 derfor er behandlingen af kunderne som hovedregel temmelig ens og kun differentieret efter kundens indkomst eller volumen og indtjening for pengeinstituttet. En privatkunde, der går i markedet for at finde sig en ny bank, kan derfor som hovedregel kun finde forskellig stil og kultur pengeinstitutterne imellem. Kunden kan som regel ikke finde et pengeinstitut, der tilbyder finansielle ydelser tilpasset livsstilsfaktorer, men kun pengeinstitutter der tilpasser udbuddet og servicen efter kundens indtjeningspotentiale. Når der er meget få pengeinstitutter, der som Lån og Spar Bank søger at tiltrække et bestemt segment, er det blandt andet fordi mange af de mindre og mellemstore pengeinstitutter har en betydelig markedsandel i nogle bestemte geografiske områder. F.eks. har Sydbank, SparNord, Amagerbanken og Amtsspar Fyn alle geografiske områder, hvor de har 50-80% af de private kunder i området som kunder i pengeinstituttet. Det gør det til en bekostelig affære at omstille pengeinstituttet til primært at henvende sig til nogle udvalgte segmenter. Man vil risikere at tabe store kundegrupper. De mulige løsning for langt hovedparten af pengeinstitutterne, hvis man ønsker at differentiere kundebehandlingen, vil være at segmentere kunderne op i forskellige grupper baseret på f.eks. livsstil samt interesse og holdning til finansielle serviceydelser og dernæst behandle kunderne forskelligt på baggrund af blandt andet denne opdeling. 4.4 Kunderne er forskellige Kunderne er forskellige. De er individualister, er i mange tilfælde godt uddannede, har adgang til meget mere information end for blot 10 år siden og er vænnet til at blive forkælet som kunder i blandt andet detailhandlen, der i mange år har måttet erkende, at kunden er kongen. Ser vi på fremtiden, vil denne udvikling fortsætte. Kunderne bliver mere og mere krævende og forlanger mere og mere individuel behandling. Samtidig er prisbevistheden stigende blandt de finansielle kunder. Forbrugerne kan i dag bedst beskrives som matrix-forbrugere, der har forskellige behov på forskellige tidspunkter formet efter forskellige omstændigheder. Som illustreret nedenfor er behovene på en hverdag meget forskellige fra behovene på en feriedag eller på den første forårsdag for den enkelte forbruger. Hertil kommer alle forskellene forbrugerne imellem. Med hensyn til finansielle ydelser er behovene også skiftende fra situation til situation. Dertil kommer, at denne matrix kun beskriver en enkelt kunde, og kan antages maximalt at omfatte ét 19

20 kundesegment. Dette kundesegment ønsker måske rådgivning om søndagen og måske rådgivning af typen, hvor man kan mærke en beroligende hånd om skulderen, mens andre kundesegmenter i en anden situation vil føle sig omklamret af denne omgangsform. Matrixforbrugeren - en illustration Matrix : Mandag En glad Søndag I ferien En hver- Den før- Per Per- eftermid- eftermid- dagsaften ste forårs- sen dag dag dag Bank Hurtig Dankort Rådgiv- Kredit- PC-beta- Ikke en betjening ning - salg kort of linger, tanke kredit evt. skat Daglig- Det nød- Hvidvin Lidt luk- Lidt rart i Mangler Blomster, vare vendige sus en fart vi noget? løg mv. Tøj Discount Nyt, flot tøj Bil Den store prøvetur Bilvask Møbler Indret- Møbel- Kigge i ning af udsalg kataloger stuen Fastfood Noget helt specielt Pizza til aften Udfordringen for den finansielle sektor på privatkundeområdet er i de kommende år at finde metoder til at håndtere forskellen mellem de forskellige kundegrupper og de skiftende behov og den skiftende modtagelighed, som den enkelte matrixforbruger udviser. Hertil kommer, at kundernes behov ændres over tid. En kunde i 20erne har helt andre behov end kunden fra den nybagte familie i 30erne og igen andre behov som kunde i 50erne. Når nu kunderne er forskellige, er det mindste man kan gøre fra pengeinstitutternes side at behandle dem blot en smule forskelligt. De fleste bankrådgivere ved efterhånden udmærket godt, hvilke pensionsforhold den enkelte bankkunde har - i hvert faldt VIP-kunderne. De ved også ofte, 20

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere

Service eller rentabilitet?

Service eller rentabilitet? Service eller rentabilitet? Adjunkt, cand. oecon. Per Nikolaj D. Bukh, Ph.D. Servicestyringsgruppen (Service businesses research unit) Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Bygning 350, DK-8000

Læs mere

Nordeas overtagelse af ni filialer af Roskilde Bank

Nordeas overtagelse af ni filialer af Roskilde Bank Nordeas overtagelse af ni filialer af Roskilde Bank J.nr.: 4/0120-0401-0033/TIF/JKM Konkurrencestyrelsen har den 3. oktober 2008 modtaget anmeldelse om, at Nordea Bank Danmark A/S har indgået aftale om

Læs mere

På vej mod hele Fyns bank. Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne. Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi

På vej mod hele Fyns bank. Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne. Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi Ny filialstruktur Sammenlægning af filialer og åbning i tre byer På vej mod hele Fyns bank

Læs mere

Årsrapport 2003. Pressemøde. København, 5. februar 2004

Årsrapport 2003. Pressemøde. København, 5. februar 2004 Årsrapport 2003 Pressemøde København, 5. februar 2004 1. Resumé af 2003 Året 2003 Ny organisation med øget brandfokus på Danske Bank og BG Bank Salg af Danske Prioritet, BG Bolig Plus og afdragsfrie lån

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852.

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852. Bilag 4 http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx Markedskoncentrations ratio 2010 2009 2008 2007 Summen af de seks største virksomheder 2.122.730

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011 ÅRSREGNSKAB 20 Pressemøde Peter Straarup Ordførende direktør. februar 2011 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede

Læs mere

Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter

Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter 1 af 7 18-06-2012 10:36 Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter J.nr. 2:8032-108, -135, -136, -137 og -139/LD Rådsmødet den 24. marts 1999 1. Resumé Realkredit Danmark har ved brev af 23. juni

Læs mere

Spar tusindvis af kroner på banklånet

Spar tusindvis af kroner på banklånet Spar tusindvis af kroner på banklånet ankerne har meldt ud, at de ikke behandler alle kunder ens. ankkunderne opfordres derfor til at se sig godt for, hvis de ikke vil betale for meget for deres lån. Der

Læs mere

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING UVILDIGHED KAN IKKE GRADBØJES I Willis bliver vi som markedsleder ind i mellem mødt med indvendinger mod vores rolle som forsikringsmægler og vores forretningsmodel generelt.

Læs mere

1. halvår 2004. Pressemøde. København, 17. august 2004

1. halvår 2004. Pressemøde. København, 17. august 2004 1. halvår 2004 Pressemøde København, 17. august 2004 1. Finansielle hovedtal Resume af 1. halvår 2004 - Positiv udvikling i resultatet af basisforretningen Overskud efter skat 8 pct. til 4,4 mia. kr. Basisindtægter

Læs mere

Kapitel 17 Positionering

Kapitel 17 Positionering Kapitel 17 Positionering Opgave 17.1 1. Hvad forstås der ved et kundeorienteret koncept? I lærebogen indgår en kundeorienteret holdning i det koncept, som kaldes markedsføringskonceptet. Vi går derfor

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank August 2011 www.sparekassenfaaborg.dk Overskud i 1. halvår 2011 Sparekassen igen i plus Sparekassen Faaborgs regnskab for første halvår af 2011 viser mange positive tendenser.

Læs mere

10 Mål og strategi på privatkundeområdet

10 Mål og strategi på privatkundeområdet 10 Mål og strategi på privatkundeområdet Kvalitative mål Kvantitative mål Karakteristika Bløde Hårde Succeskriterium Skal fornemmes Kan tælles, måles osv. Eksempel Et bedre image Forbedre salget af ratepensioner

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

FINANSIERING AF VINDMØLLER MED SPAR NORD

FINANSIERING AF VINDMØLLER MED SPAR NORD Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. FINANSIERING AF VINDMØLLER MED SPAR NORD Bankdirektør Lars Møller og Kundechef, Erhverv Carsten Lauth Jacobsen 2. oktober 2014 SPAR NORD ANNO 2014 OVERBLIK PÅ

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.danskebank.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Dansk forsikring mod år 2000

Dansk forsikring mod år 2000 Dansk forsikring mod år 2000 NFT 1/1994 af adm. dir. Bent Knie-Andersen 1 Dansk forsikring har i de seneste år gennemgået betydelige ændringer. Efter 80 ernes ekspansionsstrategier og eksperimenteren med

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension Alm Brand Bank Investeringsordning Pension Indhold I denne brochure kan du læse om alle fordelene ved Alm. Brand Investeringsordning 3 4 8 10 11 12 14 17 18 20 24 26 Alm. Brand Investeringsordning Fordele

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter

Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter 1 af 5 06-08-2012 15:10 Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter Jnr.: 2:8032-38/jec Rådsmødet den 17. juni 1998 1. Resumé Totalkredit Realkreditfond har anmeldt en standardsamarbejdsaftale,

Læs mere

Fokus på din forretning

Fokus på din forretning Fokus på din forretning 1.000 mindre virksomheders syn på udfordringer og muligheder i hverdagen og fremtiden Maj 2014 Mindre virksomheder i Danmark vejrer morgenluft Mindre virksomheder er vigtige for

Læs mere

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio.

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio. Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 25.04. Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for - RESULTAT FØR SKAT KR. 471 MIO. FORRENTER PRIMOEGENKAPITALEN

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Velkommen til analytikermøde. Præsentation af 1. halvårsregnskab 2001

Velkommen til analytikermøde. Præsentation af 1. halvårsregnskab 2001 Velkommen til analytikermøde Præsentation af 1. halvårsregnskab 2001 Agenda Finansielle hovedtal Fremskridt i fusionen Udvikling på forretningsområder Forventninger 2 Resumé af 1. halvår 2001 Resultat

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank Er du godt kørende? De positive resultater fortsætter Sparekassen har fundet melodien. Regnskabet for årets første ni måneder viser et overskud på 17,7 mio. kr. før skat og en

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S

Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S April 2014 Uddannelse af ledere/ejere Formål: Lederne og virksomhedsejerne skal have en indsigt i, hvordan deres

Læs mere

home - en del af Danske Bank koncernen

home - en del af Danske Bank koncernen home - en del af Danske Bank koncernen Danmarks mest kendte ejendomsmæglerkæde Siden starten i 1990 har home præget den danske ejendomsmæglerbranche med innovative produkter, der gør det trygt at købe

Læs mere

Virksomhedspræsentation. Præsentation af Codan Forsikring

Virksomhedspræsentation. Præsentation af Codan Forsikring Præsentation af Codan Forsikring 1 Virskomhedspræsentation Virksomhedspræsentation Indhold Om Codan Forsikring Codans markeder Social ansvarlighed At arbejde hos Codan Fakta om Codan 2 Om Codan Forsikring

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark

Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark 1 af 10 21-08-2013 16:05 Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark Konkurrencerådet godkendte fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark[1] i november 2000 på betingelse af tilsagn.[2] Fusionen førte

Læs mere

Udviklingstendenser i i forsikring og værdiskabelse i i Topdanmark. v. v. Michael Pram Rasmussen 3. 3. december 2003

Udviklingstendenser i i forsikring og værdiskabelse i i Topdanmark. v. v. Michael Pram Rasmussen 3. 3. december 2003 Udviklingstendenser i i forsikring og værdiskabelse i i Topdanmark v. v. Michael Pram Rasmussen 3. 3. december 2003 Forsikringsselskaber i 80 erne og 90 erne Karakteristika: Store finansindtægter Overkapitaliseret

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IFRS 8 Driftssegmenter GRUNDPRINCIP 1. En virksomhed skal give oplysninger, der gør det muligt for brugere af dens årsregnskab at vurdere arten og

Læs mere

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com Præsentationsteknik for dem som søger kapital www.connectdenmark.com Søger man kapital må man være i stand til at præsentere sin idé for alle! I den periode hvor virksomheden søger kapital, vil det være

Læs mere

Forretningsudvikling - din checkliste til en bedre bundlinie

Forretningsudvikling - din checkliste til en bedre bundlinie Forretningsudvikling - din checkliste til en bedre bundlinie Enhver virksomhed bør løbende formulere og vedligeholde strategiske planer for forretningens udvikling. Nye teknologier og ændrede kundeønsker

Læs mere

ALM. BRAND. Leasing....du har et mål - vi har et middel

ALM. BRAND. Leasing....du har et mål - vi har et middel ALM. BRAND Leasing...du har et mål - vi har et middel ALM.SUND FORNUFT økonomisk fornuft Du har et mål - vi har et middel Har du overvejet, at det kunne være en god ide at lease jeres person- og varebiler

Læs mere

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C 8946 2022 sb@statsbiblioteket.dk www.statsbiblioteket.dk Danske Bank 02164069038514 CVR/SE 1010 0682 EAN 5798000791084 DIREKTE 0000 0000 MOBIL 0000 0000 nkf@statsbiblioteket.dk

Læs mere

April 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær)

April 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) #afs1 Centralt indhold og pointer gengives Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) 1 Kapitel 14_Place_sammen.notebook April 28, 2014 Place = Distribution Distribution & Beliggenhed Hvilke led skal være

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension J.nr. 4/0120-0401-0043/TIF/SEM Konkurrencestyrelsen har den 3. august 2009 modtaget anmeldelse af fusion mellem Industriens Pensionsforsikring

Læs mere

Ydelseskatalog. Tak fordi du downloadede dette dokument vores ydelseskatalog. Vi hjælper dig helt i mål! Ydelseskatalog. Indhold

Ydelseskatalog. Tak fordi du downloadede dette dokument vores ydelseskatalog. Vi hjælper dig helt i mål! Ydelseskatalog. Indhold Indhold 2 Business intelligence workshops 3 Customer Intelligence workshops 4 at få flere kunder 5 at kunne vækste sine kunder 6 at kunne fastholde sine kunder 7 Generelt om segmentering 8 Behovsbasere

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Nykredit kort og godt

Nykredit kort og godt Om koncernen Læs mere om koncernen på www.nykredit.dk. Her findes aktuelle presse- og fondsbørsmeddelelser, analyser og organisationsbeskrivelser for og Totalkredit. koncernen Kalvebod Brygge 1-3 1780

Læs mere

Ét nyt Nykredit strategi 2013

Ét nyt Nykredit strategi 2013 Ét nyt Nykredit strategi 2013 Investormøde 18. juni 2009 Koncernchef Peter Engberg Jensen Koncernstrategi 2013 - Reaktioner Hvorfor koncernstrategi? Makrofaktorer Flytte Nykredit et niveau op Nykredit

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Nordic Capitals overtagelse af Redcats Nordic AB

Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Nordic Capitals overtagelse af Redcats Nordic AB 25. april 2012 BITE 13/03564 /LVS Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Nordic Capitals overtagelse af Redcats Nordic AB Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 15. marts 2013

Læs mere

I IT-Foranalyse 2 0.1 Indledning... 3

I IT-Foranalyse 2 0.1 Indledning... 3 Indhold I IT-Foranalyse 2 0.1 Indledning............................... 3 1 Awesome Consulting 4 1.1 Om Awesome Consulting...................... 4 1.2 Mission og vision........................... 4 1.2.1

Læs mere

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat 19. juli 2001 Indledning Projektet har indsamlet materiale fra 7 danske investeringsforeninger bestående af dels offentligt tilgængeligt materiale, dels fortrolige

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Skattereglernes ABC. Væddeløbsstalde:

Skattereglernes ABC. Væddeløbsstalde: Skattereglernes ABC I april 2011 lykkedes det at få Skatteministeriet til at erkende, at skattereglerne for væddeløbsstalde og stutterier var for stramt administreret af SKAT. Det resulterede i et ministerielt

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

Telefonbetjening i Randers Kommune

Telefonbetjening i Randers Kommune Telefonbetjening i Randers Kommune Borgeren i centrum også i telefonen Formål Med denne præciserende beskrivelse af telefonbetjeningen i Randers Kommune, er det formålet at udstikke rammerne for, hvordan

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark

Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark 1 Sammenfatning... 6 1.1 Konklusion... 6 1.2 Fusionens umiddelbare konsekvenser uden kompenserende foranstaltninger... 8 1.3 Udviklingen i konkurrenceforholdene

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Godkendelse af Axcels erhvervelse af Silkeborg Data A/S. 1. Indledning

Godkendelse af Axcels erhvervelse af Silkeborg Data A/S. 1. Indledning Dato: 16. april 2014 Sag: TIFS-14/01354 Sagsbehandler: /MTP Godkendelse af Axcels erhvervelse af Silkeborg Data A/S KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN 1. Indledning ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Konkurrence-

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er: 25.aug 2015. Danske virksomheder har taget bestik af de lave renter og reduceret rentefølsomheden De seneste år har hovedanbefalingen fra realkreditinstitutterne været, at man skal overveje at binde sin

Læs mere

Velkommen til Coop Bank

Velkommen til Coop Bank Coop Bank Velkommen til Coop Bank Kære medlemsvalgte, Som du sikkert ved, har Coop åbnet en bank Coop Bank. Det har vi gjort, fordi bank står rigtig højt på ønskelisten, når vi spørger Coops medlemmer,

Læs mere

Capinordic A/S erhverver Nordisk Fondservice AB - den hurtigst voksende svenske forvalter af fondförsäkringer

Capinordic A/S erhverver Nordisk Fondservice AB - den hurtigst voksende svenske forvalter af fondförsäkringer Capinordic A/S Strandvejen 58 Box 69 DK-2900 Hellerup Tlf +45 8816 3000 Fax +45 8816 3003 CVR nr. 13255342 nr. 13/2007 info@capinordic.com www.capinordic.com Den 7. maj 2007 Capinordic A/S erhverver Nordisk

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

CASE BRFkredit og realkreditmarkedet

CASE BRFkredit og realkreditmarkedet BRFkredit og realkreditmarkedet 25 2 15 1 5 2 4.kvt. 21 4.kvt. 22 4.kvt. 23 4.kvt. 24 4.kvt. 25 4.kvt. 26 4.kvt. Private udlejningsejendomme Ejerboliger og fritidshuse Figur 1. Udviklingen i markedsandele

Læs mere

Talentudviklingens faser i Nykredit

Talentudviklingens faser i Nykredit Talentudviklingens faser i Nykredit Bente Overgaard, Koncerndirektør HR og Facility Management 06-11-2012 1 Agenda Nykredit en attraktiv og krævende arbejdsplads Hvad er et talent i Nykredit? Hvordan spotter

Læs mere

Forretningsplan for. [Specialbutik]

Forretningsplan for. [Specialbutik] Forretningsplan for [Specialbutik] Nærværende skabelon for Forretningsplan for [Specialbutik] har været anvendt i praksis i forbindelse med ansøgning om banklån og kassekredit på i alt kr. 550.000 Enhver

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank Tal efterløn med din rådgiver Feriepenge og forsikring i ét kort Få et MasterCard nu, så er du klar til sommerferien. Vind billetter på Facebook Vi udlodder ti billetter til Faaborg

Læs mere

PRIVATE BANKING HOLTE

PRIVATE BANKING HOLTE PRIVATE BANKING HOLTE Private Banking i Ringkjøbing Landbobank, Aarhus Bankdrift handler i bund og grund om tillid. Det er den altafgørende faktor for langt de fleste bankkunder, når de vælger bank. I

Læs mere

INDEKS 3.19.0 - Mangfoldighedspolitik

INDEKS 3.19.0 - Mangfoldighedspolitik Side: [1] Indledning I henhold til Lov om Finansiel virksomhed 70 stk. 1, nr. 4 skal bestyrelsen fastlægge en mangfoldighedspolitik for bestyrelsen, til fremme af en tilstrækkelig mangfoldighed i kvalifikationer

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Ref. Kasper Tolstrup Andersen August 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2013... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg... 3 2.

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

DANSK INDUSTRIS KAPITALMARKEDSDAG 2015 - FÅ DEN BEDSTE AFTALE MED BANKEN

DANSK INDUSTRIS KAPITALMARKEDSDAG 2015 - FÅ DEN BEDSTE AFTALE MED BANKEN DANSK INDUSTRIS KAPITALMARKEDSDAG 2015 - FÅ DEN BEDSTE AFTALE MED BANKEN KORT OM BANK BROKERS VORE KLIENTERS FINANSIELLE UDFORDRINGER ER VORES OMDREJNINGSPUNKT 2 VORES TILBUD Vi sikrer, at I har de rigtige

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 FOKUS DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Seniorkonsulent Kirsten Lemming-Christensen Layout og opsætning: Grafisk designer Maja Pode

Læs mere