REGERINGENS SKATTELEMPELSER UDOVER SKATTESTOPPET

Transkript

1 28. november 2001 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: REGERINGENS SKATTELEMPELSER UDOVER SKATTESTOPPET I regeringsgrundlaget "Vækst, velfærd - fornyelse" er der udover det proklamerede skattestop samtidig fremlagt en række forslag, der indebærer et mia-tab for det offentlige gennem skattenedsættelser, langvarige rentefrie skatteudskydelser samt genåbning af en række skattehuller. Udover provenutabet vil forslagene medføre forvridninger og uhensigtsmæssige regler i skattesystemet, ligesom de typisk kun vil være til gavn for bestemte - ofte velstillede - grupper i samfundet. Forslag, der indebærer tab af provenu eller øgede udgifter: 1. Skattefrihed for arbejdsgiveres betaling af medarbejderes sygdomsbehandlinger - ca. 50 mill.kr. (V's eget skøn) procent omkostningsdækning ved helt eller delvis vundne sager mod staten. 25 mill.kr. (V's eget skøn) 3. Bedre mulighed for opsparing til etablering af egen virksomhed - 75 mill.kr. (V's eget skøn). 4. Lempelse af skat på generationsskifte mill.kr. (V's eget skøn) 5. Mere attraktivt for virksomheder at investere i forskning og udvikling - 0 til 1 mia.kr. 6. Forenkle og lette beskatning af medarbejderaktier og aktieoptioner - 25 mill.kr. (V's eget skøn) 7. Ny hjemme-pc-ordning - 70 mill. Forslagene er ikke omtalt særligt detaljeret i regeringsgrundlaget, men med udgangspunkt i Venstres oplæg "Tid til forandring" skal der knyttes kommentarer til forslagene og - i de fleste tilfælde - også skønnede provenuvirkninger. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2001\finans-fh.doc

2 2 1. Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Den samlede kapacitet i sundhedssektoren ændres ikke ved forslaget. Forslaget vil derfor favorisere de beskæftigede på bekostning af andre befolkningsgrupper - pensionister, ledige, børn etc. Og sikkert også ledende medarbejdere på bekostning af "manden på gulvet" En eventuel afgrænsning til kun at omfatte bestemte sygdomme vil være vanskelig at efterleve i praksis og vil ofte være vilkårlig. (Hvorfor er en øjenoperation mindre "vigtig" end en rygoperation?) I dag er kun behandling for alkoholmisbrug skattefrit mens arbejdsgiveren har fuldt fradragsret for udgiften - hvilket bryder symmetrien i skattesystemet. Generelt vil en skattefri ordning vedr. sundhedsydelser bidrage til at udvide muligheden for skattefrie frynsegoder uden overgrænse for beløbets størrelse i modsætning til andre frynsegoder som f.eks gratis kaffe, hvor der i praksis er en overgrænse for hvor meget kaffe, en medarbejder kan drikke i arbejdstiden. Ordningen kan blive relativt kostbar, hvis den vinder stor udbredelse, og aflønningen af medarbejdere kan forskubbes i retning af sådanne sundhedsydelser. Der opstår løbende nye behandlingsformer og -muligheder, nogle af dem særdeles kostbare. Dette gælder således muligheden for forskellige typer af operationer, herunder operationer af ren kosmetisk art, som vil kunne angives at have betydning for medarbejderens psykiske velbefindende. Der vil kunne opstå et stort marked for en række behandlinger/operationer til gavn for visse kategorier af læger/hospitaler, hvis arbejdsgiveren opnår fuld fradragsret samtidig med, at der ikke er skattepligt for modtageren % Omkostningsdækning ved helt eller delvist vundne sager mod staten Umiddelbart kan forslaget om, at en person, som helt eller delvist vinder sin skattesag mod staten, får dækket sine omkostninger 100 procent lyde rimeligt. I praksis er skattesagerne dog ofte komplicerede og en 100 procents dækning af omkostningerne vil indebære en række uhensigtsmæssige konse-

3 3 kvenser. Afgørelser påklages i videre omfang, end hensynet til retssikkerheden kan begrunde, ordningen understøtter en ukritisk holdning til afholdelsen af udgifter til sagkyndig bistand, ordningen kan tilskynde til, at honoraret til den sagkyndige sættes i forhold til resultatet i sagen ("no cure - no pay"). Endelig vil en ordning med 100 procents dækning være meget ressourcekrævende og kan give anledning til misbrug. I betænkningen fra Omkostningsdækningsudvalget advarede et enigt udvalg om, at en sådan ordning vil blive uoverskuelig. Det vil kunne blive et tagselv-bord, hvor skatteadvokater og revisorer bliver de egentlige vindere. Den gældende ordning er blevet kraftigt forbedret og giver 50 procent dækning af omkostningerne og 85 procent dækning, hvis sagen videreføres på myndighedernes initiativ. Omkostningsdækningen gives uanset sagens udfald. Det vil ofte være vanskeligt præcist at afgrænse et begreb som "helt eller delvist medhold". Det forekommer urimeligt, at de skatteydere, der blot får medhold i et ubetydeligt spørgsmål i en stor, kompliceret skattesag, skal stilles afgørende bedre end dem, der ikke får dette medhold. Ud fra et helhedssyn er den nugældende ordning for skatteyderne særdeles gunstig, når man tager i betragtning dels, at skatteyderne taber flertallet af sagerne både ved det administrative klagesystem og ved domstolen, dels, at der ikke findes en tilsvarende ordning med omkostningsgodtgørelse inden for andre områder som f.eks. det sociale område, selvom myndighedernes afgørelser her kan have mindst lige så vidtrækkende konsekvenser for borgerne, som skattemyndighedernes afgørelser kan have. 3. Bedre mulighed for opsparing til etablering af egen virksomhed: Etableringskontoordningen ændres delvist til en opsparingsordning I forbindelse med de gennemførte skattereformer er etableringskontoordningen blevet noget mindre favorabel, idet værdien af fradragene er reduceret - ligesom for andre typer af fradrag. De ændringer, Venstre foreslår, vil i højere grad gøre denne ordning til en skattemæssig fordelagtig opsparingsordning end en egentlig etableringsord-

4 4 ning. Det gælder især forslaget om lettere adgang til at trække pengene ud, hvis der alligevel ikke etableres egen virksomhed. Sammenholdt med, at man hæver grænsen for indskud fra 25 procent til 40 procent af lønnen samt fjerner aldersgrænsen for indskud betyder det, at det fremover for mange herunder specielt velstillede bliver muligt at indskyde betydelige beløb på en etableringskonto og så senere på fordelagtige vilkår trække pengene ud igen uden at etablere sig med en selvstændig virksomhed. 4. Lempelse af skat i generationsskifte: Skattefavorisering af visse medarbejdere ved virksomhedsovertagelse Forslaget vil udvide de gældende familiefavoriserende successionsordninger til også at gælde nære medarbejdere, der har været beskæftiget i virksomheden i mere end fem år. Succession indebærer, at eventuelle avanceskatter ikke udløses i forbindelse med overdragelsen af f.eks. en virksomhed (sælgeren skal ikke betale avanceskat). Erhververen overtager aktiverne med den tilhørende latente avanceskat, og denne udløses først, når erhververen selv senere afstår aktiverne, med mindre også erhververen på dette tidspunkt benytter adgangen til at overdrage med succession. Også ved overdragelse til følgende generationer er der nemlig mulighed for at anvende disse regler, der således muliggør permanent skatteudskydelse fra det tidspunkt, hvor overdragelsen finder sted til det senere tidspunkt, hvor efterfølgende erhververe måtte afstå det gode, som successionen knytter sig til. De personer, der har adgang til at succedere, er børn og børnebørn samt søskende og deres børn og børnebørn. En udvidelse af de nuværende successionsmuligheder til medarbejderne i virksomheden forekommer ikke hensigtsmæssig bl.a. på grund af en række vanskelige afgrænsningsproblemer. I praksis kan man ikke finde noget afgrænsningskriterium på basis af medarbejdernes titel eller funktion i virksomheden. Kriteriet må derfor blive

5 5 varigheden af de ansattes ansættelsesforhold i virksomheden - jf. Venstres grænse på fem år. Denne grænse kan ikke sættes lavt, da dette vil udhulede gældende skatteregler (man ansætter blot en potentiel køber). Omvendt er grænsen på fem år i sig selv vilkårligt fastlagt og virker diskriminerende overfor medarbejdere med kortere ansættelsesperiode. Disse betragtninger understøttes af en undersøgelse fra Danmarks Statistik om generationsskifte i Danmark. Det fremgår heraf, at i op mod halvdelen af de tilfælde, hvor en virksomhed overtages af en tidligere ansat, har denne været ansat i under to år. Samme undersøgelse viser endvidere, at uanset opgørelsesmetoden er det et klart mindretal af virksomhedsoverdragelserne, der sker til familien, trods de gældende gunstige regler. Erhvervspolitisk må det derfor være hensigtsmæssigt at afskaffe disse særregler, der i praksis kun tilgodeser en mindre del af virksomhedsoverdragelserne. Der er ikke fremkommet dokumentation for, at familieejede virksomheder samfundsmæssigt set er bedre end andre virksomheder. Det må være samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssigt, at en overdragelse af en virksomhed ved et generationsskifte sker til den eller de bedst egnede personer. I forvejen vil familiemedlemmer og nære medarbejdere være begunstiget ved ofte at have et bedre kendskab til virksomheden og dens muligheder end udenforstående. Successionsordning til fordel for bestemte grupper vil udover at medføre en langvarig skatteudskydelse virke diskriminerende i forhold til andre købegrupper f.eks. medarbejdere i kortere ansættelsesforhold eller helt udenforstående personer.

6 6 5. Mere attraktivt for virksomheder at investere i forskning og udvikling: I Venstres oplæg til finanslovsforhandlingerne var dette punkt konkretiseret med forslaget om et ekstraordinært 150 procent fradrag for forskningsudgifter. Et fradrag med en fradragsværdi på over 100 procent er så gunstigt for de implicerede, at der vil være en stærk tilskyndelse til at få flest mulige typer udgifter kvalificeret til at falde ind under ordningen. Det gælder også for fradraget for forskningsudgifter, der skal gælde for alle typer af virksomheder uanset, om de har en egentlig forskningsafdeling eller ej. I praksis vil det blive administrativt stort set umuligt at afgrænse, hvad der kan falde ind under kategorien forskningsudgifter. Forslaget kan derfor hurtigt udvikle sig til et fradrags-tag-selv-bord. Forslaget i Venstres oplæg skønnes at mindske det offentliges indtægter med 1 mia.kr. 6. Forenkle og lette beskatningen af medarbejderaktier og aktieoptioner: I Venstres oplæg til finanslovsforhandlingerne blev det foreslået, at beskatningen af aktieoptioner først skal ske, når medarbejderen sælger aktierne. Dette vil kunne medføre en meget langvarig udskydelse af skatten. Aktieaflønning kan derfor udvikle sig til endnu en fidus, hvis eneste formål er at udskyde skatten. Udover den selvstændige gevinst, der ligger i at kunne udskyde skatten, ligger der også en løbende rentegevinst i at kunne udskyde skatten. Ordningen kan desuden let blive forvandlet fra en skatteudskydelse til direkte skatteafkald. Pengene og /eller skatteyderen er simpelthen væk, når skatten skal betales. Man bør tværtimod sigte imod, at aflønning med aktier m.v. beskattes på samme niveau og samme tidspunkt som almindelig lønindkomst. De lividitetsmæssige problemer, der eventuelt kan være for medarbejderen og/eller virksomheden kan løses med forslaget om, at virksomheden kan betale medarbejderens skat i form af en afgift på f.eks. 40 procent eller lidt højere uden fradragsret af det samlede vederlag. Betalingen kan ske enten kontant ved aflevering af aktier eller ved deponering af aktier. Hermed opnår man at løse de eventuelle likviditetsmæssige

7 7 problemer for medarbejderen og/eller virksomheden uden, at skattebetalingen udskydes og uden at beskatningen bliver lavere end ved almindelig lønindkomst. 7. Indførelses af moderniseret hjemme-pc-ordning Forslaget indebærer reelt en genindførelse af den ordning, der blev afskaffet ved udgangen af I praksis blev bestemmelsen om skattefrihed for den private brug af en arbejdsgiverbetalt hjemme-pc brugt af arbejdsgiveren (og den ansatte) til at konvertere den ansattes skattepligtige løn til et skattefrit gode gennem en aftalt lønnedgang. Dette vil også blive tilfældet med Venstres forslag, selvom det kræves, at virksomheden dækker mindst 25 procent af omkostningerne ved ordningen. En ordning med lønnedgang vil i øvrigt ikke kunne bruges af en række grupper som f.eks. tjenestemænd, personer uden for arbejdsmarkedet etc. Hertil kommer, at det kan være svært at kontrollere, om indkøb under en sådan ordning altid er erhvervsrelevant og ikke har en ren privat karakter. Erfaringerne fra den tidligere ordning viser, at der kan være tale om indkøb af videomaskiner, videokamera etc.