Klimatilpasning i Mjølnerparken

Transkript

1 Klimatilpasning i Mjølnerparken Antal anslag: "Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen, Professionshøjskolen Metropol. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne undersøgelser og synspunkter 1

2 Indhold Indledning og problemstilling... 4 Problemformulering... 5 Hypotese... 5 Begrebsafklaring... 5 Københavns klimatilpasningsplan... 6 Klimakvarteret og Mjølnerparken... 8 Klimakvarteret... 8 Mjølnerparken... 9 Sammenligning af kvarterene... 9 Nuværende skybrudssikring i Mjølnerparken Teori Hermenutik Kritik af hermeneutikken Abraham Maslow Kritik af Maslow Metode Kvantitativ metode Triangulering og validitet Kvalitativ metode Interviewerens rolle Første interviewrunde Anden interviewrunde Kvalitativ metode i praksis Kvalitetskriterier Reliabilitet og validitet i kvalitative interviews Analyse af Beboerproces+ og interviewene i Mjølnerparken Beboernes placering i Maslows behovspyramide Analyse af interviewet med Sara Videnskabsteoretisk analyse Analyse af indholdet i interviewet LAR projekter og involvering af Mjølnerparkens beboere Forslag til LAR projekter med forankring i beboernes ønsker

3 Regnvandstønder og køkkenhaver Bilreparationshul Vandtårn til bilvask Nedsivningsareal Grønne tage Nudging Vandstandsbølge i kældrene Opskrifter ved højbede og vandkander ved regnvandstønder Analyse af løsningernes forureningsrisiko SWOT analyse af bilreparation og vandtårnsforslaget Vandtårnet Bilreparationshul Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Kataloger Rapporter Hjemmesider Bilag

4 Indledning og problemstilling Da København blev ramt af et skybrud i 2010, der oversvømmede store dele af hovedstaden, og igen i , stod det klart for politikerne på Københavns Rådhus, at der måtte gøres noget for at afbøde skaderne i fremtiden. Kommunen publicerede derfor i 2011 Københavns Klimatilpasningsplan 2. Den bygger på undersøgelser foretaget af FN s klimapanel, der viser, at der i fremtiden samlet set vil komme mere regn, men fordelt over færre regnskyl. I år 2100 forventes det, at den regn der nu falder hvert 10 år bliver øget med 30 %, dvs. at kloakkerne i fremtiden skal kunne håndtere en regnvejrsmængde, der er 30 % større end i dag. Der bliver altså færre regnvejrsdage, men de bliver samtidig mere intense. På denne baggrund har kommunen lanceret flere tiltag for at komme udviklingen i forkøbet. Ét af disse tiltag er, at nye projekter, f.eks. områdefornyelse der berøres af klimaforandringer, skal have indarbejdet et klimatilpasningselement, for at opnå højere synergi 3. Et andet af de tiltag der siden er blevet lanceret, er projekt Klimakvarter 4. Skt. Kjelds Kvarter på ydre Østerbro er udråbt til Københavns bæredygtige Klimakvarter. Projektet har et højt ambitionsniveau og har potentiale til at brugt som foregangskvarter for fremtidige byudviklingsprojekter i København. En del af projektet er den høje andel af beboere, der har engageret sig i mindre LAR projekter 5 (Lokal Afledning af Regnvand). Spørgsmålet er nu om de mange erfaringer, der er gjort i kvarteret mht. klimasikring og engagering af beboere kan overføres til andre bydele i København? Ved skybruddet i 2011 blev hele Mjølnerparken på ydre Nørrebro hårdt ramt. Samtlige kældre blev oversvømmet med op til 2m vand 6. Lejerbo, der forpagter Mjølnerparken, har søsat en større fysisk og social helhedsplan for området, og det er derfor relevant, at kigge på hvordan Mjølnerparken kan sikres bedre mod fremtidige skybrud? Til marts skal beboerne stemme om det nuværende udkast til helhedsplanen, også kaldet dispositionsplanen 7, skal blive til virkelighed. For at beboerne skal stemme ja, er det vigtigt at de forslag til klimatilpasning der forslås i helhedsplanen, vil blive accepteret af beboerne. Som det er nu er klimatilpasning ikke noget, der står højt på beboernes dagsorden 8. Dette er et problem for 1 Hjemmeside 14 2 Hjemmeside 1 3 Bilag 4, s. 6 4 Hjemmeside 2 5 Katalog 1, s Hjemmeside 15 7 Hjemmeside 3 8 Bilag 3, Interview #1 4

5 Mjølnerparken, der qua dets geografiske placering er særlig udsat for fremtidige oversvømmelser 9. Dette leder til problemformuleringen. Problemformulering Hvordan kan Mjølnerparkens beboere engageres i skybrudssikringstiltag i deres kvarter? Hypotese Til besvarelse af problemformuleringen antages det, at beboerne bedst muligt kan engageres i skybrudssikringstiltag, hvis tiltagene udspringer af beboernes egne ønsker for udviklingen af Mjølnerparken. Mere om processen med klarlægning af beboernes ønsker i analyseafsnittet. Begrebsafklaring I rapporten vil indgå flere tekniske begreber. Disse vil blive forklaret i det følgende. LAR, Lokal Afledning af Regnvand. Dækker over løsninger, der håndterer en del af regnvandet lokalt, dvs. forsinker eller forhindrer regnvandet i at komme ned i kloakken. Langt de fleste LAR løsninger er simple, og kan installeres af de fleste borgere. Af LAR løsninger findes bl.a Nedsivning fra overflade (infiltration). F.eks. når regn falder på et græsareal. - Nedsivning fra faskiner (perkolation). En faskine er teknisk set en brønd under jorden, der er forbundet med f.eks. et nedløbsrør. I stedet for at vandet ligger på overfladen, ledes det direkte ned under jorden til faskinen. Herfra siver det ned til grundvandet. - Udnyttelse af terræn eller grøfter til opmagasinering - Dræning af overskudsvand fra jorden - Forsinkelse i bassiner Grønne tage. På taget lægges jord, hvori planter og græs kan gro, dette forsinker regnvandet i at nå kloakken. Koblede afkoblinger. Når to eller flere LAR løsninger forbindes. F.eks. et grønt tag der via nedløbsrøret forbindes med en faskine. 9 Bilag 7 10 Rapport 2, s. 7 5

6 At tage ejerskab. Det vil flere gange i rapporten blive nævnt, at beboerne skal tage ejerskab. Dette skal forstås som, at beboerne tager ansvar for projektet og værner om dets drift og vedligehold. Dispositionsforslag. 1. udkast til den fysiske helhedsplan for Mjølnerparken. Der foreligger allerede en social helhedsplan, som beboerne har godkendt. Den fysiske helhedsplan kommer til afstemning blandt beboerne i marts. Københavns klimatilpasningsplan I 2011 lancerede Københavns Kommune sin Klimatilpasningsplan. Planen er en strategi for hvordan Københavns Kommune, vil håndtere de øgede regnmængder, der vil komme fremover. Planen er baseret på FN s klimapanels forudsigelse af vejret i fremtiden. Deres beregninger tyder på en forøgelse i mængden af nedbør, men et fald i antallet af nedbørshændelser. Nedbøren vil altså falde sjældnere, men være kraftigere end vi kender det i dag. Intensiteten af regn, som statistisk set forekommer én gang for hvert 10. år, vil frem til 2100 øges med ca. 30 % (Københavns Klimatilpasningsplan, s. 13). Dette betyder at kloakkerne i år 2100 skal kunne klare en belastning på yderligere 30 %, for at kommunen kan opretholde det nuværende serviceniveau. I tabellerne 11 herunder fremgår det, hvad COWI (rådgivende ingeniørfirma) forventer af oversvømmede arealer (i hektar, ha.) hvor vanddybden bliver over 3 cm. Tabel 1 viser omfanget i hektar (1 hektar = m 2 ) og tabel 2 omfanget i procent. Tabel 1. Hyppighed År Oversvømmet København. Christianshavn Amager ha. Totalt ha. Sjælland ha. ha. 20 år år år år Rapport 3 6

7 Tabel 2. Hyppighed År Oversvømmet Totalt % af areal København. Sjælland % af areal Christianshavn % af areal 20 år % 3 % 1 % 2 % 100 år % 8 % 1 % 3 % 20 år % 8 % 1 % 3 % 100 år % 9 % 3 % 6 % Amager % af areal Som det fremgår af tabellerne, vil den regn der i dag falder hvert 100 år, i år 2100 falde hvert 20 år. Det er derfor nødvendigt med en forebyggende indsats. Regnen der i 2010 forårsagede massive oversvømmelser i København, svarer ifølge rapporten relativt præcist til mængden af nedbør for en regn, der falder hvert 100. år. Det fremgår også af rapporten, at det ikke vil være muligt helt at undgå oversvømmelser. I arbejdet med fremtidig byplanlægning i Københavns Kommune vil klimatilpasning være en naturlig komponent. Derfor har det også været nærliggende at tænke på klimaet i forbindelse med byfornyelsen i Skt. Kjelds Kvarter. Samtidig fremgår det også af Klimatilpasningsplanen, at klimatilpasningen skal have værdi i sig selv. Således at de klimatilpasningsløsninger der implementeres, også har rekreativ værdi og er med til at gøre København til en mere attraktiv og grøn by. Som tidligere nævnt vil regnen være kraftigere i år Dette vil sætte pres på kloakkerne - selv til hverdag. I stedet for at udvide kloakkerne, der både vil være en dyr løsning, men også vil sætte København under byggepladsbelejring de næste mange år fremover, vil kommunen i stedet have at 30 % af det vand der falder på befæstede arealer afkoblet lokalt. Dette skal ske ved etablering af LAR løsninger og ved den såkaldte plan B 12. Plan B er, at vandet ledes derhen hvor det skader mindst, i havnen, på grønne områder o.lign. Dermed kan den nuværende kapacitet fastholdes og byen forskønnes med grønne tage og træer, der kan forsinke regnvandet. Det er desuden vigtigt at notere, at sikring af private kældre ikke er en del af Københavns Kommunes servicemål. Dette skal ske på privat initiativ. Det er derfor op til Lejerbo, at sikre at beboernes kældre holdes tørre under et skybrud. 12 Hjemmeside 1 S.25 7

8 Med alt dette in mente anbefaler Klimatilpasningsplanen slutteligt 6 tiltag 13, hvoraf disse 3 er de vigtigste for rapporten: 1. Separering af spildevand vha. LAR indarbejdes i spildevandsplanen. Der arbejdes konkret med at afsøge, hvor i byen der kan afkobles regnvand fra kloakken. 2. Plan B indarbejdes i fremtidigbyplanlægning 3. LAR indarbejdes i fremtidigbyplanlægning Klimakvarteret og Mjølnerparken I det følgende vil være en kort præsentation af geografien og demografien i Klimakvarteret og Mjølnerparken. Klimakvarteret Klimakvarteret er beliggende på ydre Østerbro. Kvarteret afgrænses af Lersø Parkallé i vest, S-togsskinnerne i nord, Østerbrogade i øst og Jagtvej i Syd. Kvarteret indeholder lejligheder, offentlige bygninger og institutioner, indfaldsvejen Lyngbyvej, industri og moderne betonbyggerier. Kvarteret har beboere og huser arbejdspladser 14. I dag er kvarteret ikke kendetegnet ved noget, og det vil Københavns Kommune og projekt Klimakvarter gøre op med. Bl.a. derfor er projekt Klimakvarter lanceret. Det skal sætte området på det Københavnske landkort som et forebyggelseskvarter med eksportpotentiale til resten af verdens storbyer. Projekt Klimakvarter vil gøre op med anonymiteten, de brede asfalterede veje og manglen på grønne områder og mødesteder. Arkitektfirmaet Tredje Natur har i samarbejde med Københavns Kommune og 13 Hjemmeside 1 S Katalog 1 8

9 projektgruppen for Klimakvarteret udarbejdet et visionskatalog 15, der præsenterer visionerne og planerne for kvarteret. Blandt planerne i visionskataloget er bl.a. at engagere beboerne i kvarteret til at tage del i projektet ved etablering af mindre LAR projekter. Klimakvarteret arbejder med devisen % opmagasinering, 10 % nedsivning og fordampning og 10 % overfladenær bortledning 16. Den samlede 30 % kapacitetsforøgelse er som tidligere nævnt målet i Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan. Mjølnerparken Der boede i januar beboere i Mjølnerparken på Nørrebro 17. Beboerne er fordelt i 4 åbne karréer, hvor hver karré er med egen kælder og elevatorer. Mjølnerparken er beliggende mellem Tagensvej i nord, Superkilen i Øst, Nørrebro station i syd og Mimersparken i vest. I de senere år har de omkringliggende områder gennemgået en større fornyelse. Mod øst er Superkilen blevet etableret med grønne områder og mod vest er det gamle DSB areal blevet renoveret, og nu ligger Mimersparken klar med grill pladser, kunstgræsbane, klatrevæg og motionsmaskiner. Selve Mjølnerparken er heller ikke blevet gået helt forbi, for i 2007 blev der etableret nye legepladser i alle karréerne 18. Derudover står resten af Mjølnerparken som da den blev opført i Sammenligning af kvarterene Følgende vil være en kort sammenligning af de to kvarterer. Dette tydeliggør de eksisterende forskelle og dermed også, at de to kvarterer har forskellige forudsætninger for at lykkes med klimatilpasning. Beboersammensætningen i de to kvarterer er vidt forskellig. I Klimakvarteret er beboersammensætningen præget af lønmodtagere af overvejende dansk herkomst. I Mjølnerparken er 85,5 % indvandrere eller 15 Katalog 1 16 Katalog 1 17 Hjemmeside 5 18 Hjemmeside 6 9

10 efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande 19. Dette er afgørende forskelle når det kommer til beboerinvolvering. Helt lavpraktisk betyder det f.eks., at al information til beboerne i Klimakvarteret kan sendes ud på dansk, hvor det i Mjølnerparken vurderes at skulle sendes ud på 3-5 forskellige sprog. Mjølnerparken er et alment boligområde, og her gælder helt særlig lovgivning. F.eks. er det i almenboligloven bestemt, at alle boligernes beboere har indflydelse på driften af boligerne 20. Helhedsplanen i Mjølnerparken kan f.eks. ikke vedtages, hvis ikke mindst 2/3 af beboerne har stemt ja. Almene boligforeninger er pålagt at have en bestyrelse, der repræsenterer beboerne. Fordelen her, mht. at engagere beboerne er, at alle beboerne relativt nemt kan kontaktes på én gang, blot man går igennem bestyrelsen. Hvorimod man i Klimakvarteret skal have kontakt til flere forskellige andelsbolig- og ejerforeninger. Samtidig er de almene boliger omkostningsbestemt. Dvs. at der ikke er nogen der tjener penge på boligerne, de løber kun rundt. Mjølnerparken drives og forpagtes af Lejerbo. Klimakvarteret består hovedsagligt af andelsboliger og ejerboliger, og en stor del af vejene i kvarteret er private fællesveje. Dvs. at kommunen ikke bestemmer over dem. Netop derfor har det også været vigtigt, at engagere beboerne i Klimakvarteret, til selv at tage ansvar for deres kvarter. En afgørende forskel på de to kvarterer, i forhold til skybrudssikring, er deres beliggenhed. Klimakvarteret ligger på toppen af en mindre skråning 21, hvor Mjølnerparken til sammenligning ligger i bunden af en mindre dal 22. Samtidig ligger Klimakvarteret relativt tæt på vandet, hvilket muliggør udledning af overfladevand hertil. Derfor er de geografiske forudsætninger forskellige for installation af klimatilpasningsløsninger, og løsninger der vil fungere det ene sted, er ikke garanteret at kunne fungere det andet sted. Dette var en kort gennemgang af de to kvarterer. Der vil løbende i rapporten blive draget paralleller imellem de to kvarterer. I det følgende afsnit vil der være en analyse af den nuværende skybrudssikring i Mjølnerparken. 19 Hjemmeside 9 20 Hjemmeside 4 21 Katalog 1, s Rapport 1 s. 5 10

11 Nuværende skybrudssikring i Mjølnerparken Det følgende afsnit bygger på en rapport 23 lavet af NIRAS (rådgivende ingeniørfirma) for Lejerbo. Rapporten er lavet i 2012 og vurderer de nuværende forhold i Mjølnerparken mht. skybrudssikring, og hvordan disse kan forbedres. Rapporten er ikke offentlig tilgængelig, men er indhentet fra Sara Nissen fra Lejerbo. Den nuværende skybrudssikring i Mjølnerparken er minimal. Der er ikke lavet ekstraordinære tiltag ved bygningernes opførsel, der ville kunne sikre dem mod oversvømmelser. Dette lider de under nu. Af eksisterende kritisable tiltag er bl.a. at tagrender og riste i gårdene leder vandet i kloakken. Dette er med til at sætte pres på kloakken ved et skybrud. Regnvandet har desuden uhindret adgang til kælderdøre og vinduer, der ligger under terræn. Disse kan give efter hvis presset er stort nok, da de åbner indad. I kældrene er desuden placeret tekniske installationer, kun cm over gulvhøjde. I dispositionsforslaget er der taget højde for de fleste af disse forhold, hvorfor denne rapport ikke vil koncentrere sig om dette. I stedet vil der til sidst i denne rapport blive fremsat en række forslag til LAR projekter, som involverer beboerne. Disse forslag vil højne beboernes bevidsthed omkring klimaforebyggelse og være med til at styrke naboskabet i Mjølnerparken. Inspirationen til disse forslag er hentet i Klimakvarteret og ud fra beboernes egne ønsker for udviklingen af deres område. Teori I dette afsnit vil teorien, der ligger til grund for opgaven blive præsenteret. Der er blevet anvendt to teorier i opgaven. Den hermeneutiske teori om hvordan tekster og andre meningsfulde fænomener skal forstås og Abraham Maslows motivationsteori. Mere om disse i det følgende. Hermenutik Hermeneutikken er kendetegnet ved, at have en subjektiv tilgang til forståelsen af verden. Alting kan forstås og fortolkes forskelligt afhængigt af den, der foretager observationerne. En hermeneutiker modsiger således objektivitet, da alting kan fortolkes og forstås forskelligt. Det centrale er som 23 Rapport 1 11

12 hermeneutikker, at kunne sætte sig ind i konteksten. Formålet med hermeneutisk tolkning er iflg. Kvale & Brinkmann (2009): at opnå en gyldig og almen forståelse af en tekst mening 24 Bag alting ligger en forståelse. Inden journalisten stiller kritiske spørgsmål, har han på forhånd en forforståelse for, hvordan han skal spørge, da han har gjort det flere gange før. Efterhånden som interviewet udvikler sig, begynder journalisten at tolke på hvad respondenten siger og hvordan denne reagerer på hans spørgsmål. På baggrund af dette danner han en ny forforståelse for, hvordan han skal udspørge når interviewet udvikler sig i en given retning. Skal han spørge mere eller mindre kritisk, anvende en anden spørgeteknik osv.? Dette gentager sig, indtil interviewet er færdigt. Journalisten har nu dannet sig en helhed på baggrund af hans forforståelse tolkning forforståelse osv. Denne cirkel kan også forstås som en spiral, udtrykt ved figuren til højre 25. Hermeneutikken var oprindeligt en metode til tolkning af juridiske og teologiske tekster. Forskere i disse fag skal altid tolke på tekster, man ikke kan måle og veje, og her kan en forståelse af hermeneutikken være dem behjælpelig, da det gør dem opmærksomme på, hvorfor de fortolker som de gør. Herved kan de undgå store fejltolkninger, der ikke er belæg for i teksten. I 1800-tallet blev hermeneutikken videreudviklet af Friedrich Schleiermacher ( ), til at omhandle fortolkning af alle tekster 26. Når denne rapport forholder sig hermeneutisk til analysen af den indsamlede empiri, vil det sige, at evaluatoren har en forforståelse for, hvordan verden hænger sammen. Denne forforståelse vil gøre sig gældende igennem hele rapporten, da undersøgeren altid vil forberede interviewguide, fortolke den indsamlede empiri og efterfølgende diskutere resultaterne, ud fra den forforståelse som undersøgeren måtte have. Præcis som med journalisten vil denne forståelse ændre sig undervejs, og til sidst når 24 Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009) Interview: Introduktion til et håndværk (2. udg.) København: Hans Reitzels Forlag 25 Thurén, T. (2008) Videnskabsteori: For begyndere (2. udg.)sverige: Rosinante, Kap Hjemmeside 7 12

13 rapporten er færdigskrevet vil en ny forståelse ligge klar. Alle interviews og læst litteratur vil være med til at ændre på forforståelsen og dermed skabe en ny. Som det vil fremgå af rapporten og den indsamlede empiri, er der mange initiativer i Mjølnerparken, og næsten alle beboerne er glade for at bo der 27. Inden denne opgaveproces startede var der en anden forforståelse af områdets beboere og deres holdning til at bo der, end den forståelse der er nu. Denne forståelse er bygget på de interviews og den litteratur, der er læst om området. Denne ændring i forståelse og etablering af ny forforståelse er kernen i hermeneutikken. I rapporten gør forforståelsen sig bl.a. gældende i hypotesen, der er bygget på en forforståelse af, hvilke skybrudsløsninger, der vil være relevante at installere i Mjølnerparken samt hvordan beboerne kan engageres i drift og vedligehold af disse. Kritik af hermeneutikken Der hvor hermeneutikken ofte bliver kritiseret af positivistiske forskere, er netop ved forståelsen af hændelser og begivenheder. Der findes ikke en mulighed hvorpå det er muligt, at tjekke om en tolkning af et interview eller en tekst er korrekt. En positivist vil altid have mulighed for, at tjekke om tallene i sin rapport er korrekte og rette dem hvis ikke. Det vil derimod være langt sværere at tjekke hvorvidt en hermeneutikers tolkning er korrekt, da tolkningen altid vil være forskellig fra forsker til forsker. En hermeneutiker vil altid forstå verden ud fra sin egen kontekst og forståelsesramme, han har aldrig kendt til andet. Det er umuligt at beskrive frygt, hvis man aldrig har været bange, eller beskrive lykke hvis man aldrig har været glad. Hermeneutikeren skal derfor være opmærksom på, at ikke alle ser verden som ham. Dette kommer især til udtryk når andre kulturer, der ligger langt fra hermeneutikerens egen skal forstås 28. En interviewer fra henholdsvis Kenya og Danmark vil ganske givet forstå og tolke et interview vidt forskelligt, fordi deres forforståelse og den kontekst de tolker interviewet ud fra er forskellig. I denne rapport vil ovenstående komme til udtryk i analysen af interviewene. Her har det været vigtigt, at når interviewene skulle analyseres, at prøve at forstå respondenternes situation og sætte sig ind i deres kontekst. Dette var en gennemgang af den overordnede teori, der ligger til grund for opgaven. I det følgende vil en mere konkret teori blive gennemgået, Maslows motivationsteori og hans behovspyramide. 27 Rapport 4, s Thurén, T. (2008) Videnskabsteori: For begyndere (2. udg.) Sverige: Rosinante, Kap 13 13

14 Abraham Maslow Til at forstå hvorfor beboerne i Mjølnerparken agerer som de gør, vil Abraham Maslows teori om motivation blive inddraget. Abraham Maslow er en Amerikansk - Russisk psykolog der i 1930 erne udviklede sin teori om motivation. Mest kendt er hans teori om menneskets behov, kendt som behovspyramiden. Den er universel for alle mennesker og skal læses fra bunden og op. Nederst er de basale behov, og først når de er opfyldt vil mennesket stræbe efter at opfylde behov i næste kategori. Øverst findes det som Maslow mente alle mennesker stræbte imod, selvrealisering. Dette behov kan aldrig blive opfyldt til fulde, da mennesket altid kan udvikle sig mere på dette punkt. Nederst er de helt basale behov såsom mad, søvn og fysisk balance. På tredje niveau finder vi sikkerhed. For opfyldelse af dette niveau er det essentielt med fysisk og psykisk sikkerhed. Dette kan opfyldes ved at bo i et sikkert område, have jobsikkerhed, have en opsparing mv. 29. Maslows motivationsteori vil blive brugt i analysen af beboerne i Mjølnerparkens motivation for at engagere sig i skybrudssikringen af deres boligområde. Teorien vurderes som relevant da flere af beboerne problematiserer forholdene i Mjølnerparken. Det vil derfor være relevant, at diskutere hvorvidt beboerne er fanget på ét niveau i behovspyramiden, og at de dermed ikke har overskud til at engagere sig i initiativer, der ligger over deres niveau. Mere om denne problemstilling i analysen. Kritik af Maslow Iflg. Maslow følger alle mennesker rækkefølgen i pyramiden, og alle vil derfor ultimativt stræbe efter selvrealisering. Maslows kan dog kritiseres for at være for generel og ikke tage stilling til det enkelte individ. Ikke alle mennesker følger nødvendigvis den opstillede rækkefølge for at blive motiveret. Nogle vil således mene, at for dem søges de sociale behov opfyldt efter selvrealiseringsbehovet og omvendt. Når Maslow alligevel bruges til at analysere beboernes placering i behovspyramiden, er det derfor vigtigt at holde sig for 29 Hjemmeside 8 14

15 øje, at ikke alle mennesker har samme behov, og at de ikke nødvendigvis kommer i samme rækkefølge for alle. Mere om dette i analysen af interviewene. Metode Det følgende afsnit vil være en gennemgang af de metoder, der er valgt til empiriindsamling. Afsnittet ligger ud med en gennemgang af hvilken overordnet metodik der er fravalgt og hvilke der er valgt. Efterfølgende følger en gennemgang af interviewene i Mjølnerparken og de metodiske overvejelser, der er gjort før, under og efter interviewene. Herefter en overordnet gennemgang af kvalitetskriterier for kvalitativ metode og en diskussion af hvorvidt de passer til de udførte interviews. Til slut en refleksion over hvorvidt interviewene be- eller afkræfter hypotesen. Kvantitativ metode Der er i rapporten ikke blevet benyttet spørgeskemaundersøgelse til at afdække beboerne i Mjølnerparkens behov og ønsker til skybrudssikring. Dette er besluttet ud fra følgende to betragtninger. Set fra et hermeneutisk perspektiv ville spørgeskemaundersøgelser meget sjældent blive anvendt. Dette skyldes, at fortolkningen er en central del af hermeneutikken. En kvantitativ undersøgelse lægger ikke op til fortolkning, da empirien udelukkende består af lukkede svar og tal. Det er ikke muligt, at stille uddybende spørgsmål til respondenterne, hvorfor hermeneutikeren vil have store problemer med at få valide svar. For det andet blev en spørgeskemaundersøgelse ikke benyttet, da det vil svække rapportens validitet. Det blev vurderet, at en spørgeskemaundersøgelse udleveret til Mjølnerparkens beboere ville blive en for kompliceret opgave, da langt størstedelen af beboerne i Mjølnerparken er tosprogede (85,5 % var pr. 1/ indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 30 ) eller slet ikke forstår dansk. Det komplicerede ligger i udfordringen ved at udfærdige et spørgeskema, hvor spørgsmålene hos alle de spurgte ville blive opfattet ens. Hvis dansk ikke er den adspurgtes førstesprog, vil det være svært at sikre, at det der spørges til også er det der svares på, dermed ville validiteten svækkes. Dette forstærkes ved, at den adspurgte ved en spørgeskemaundersøgelse ikke har mulighed for, at spørge ind til hvorledes spørgsmålet skal forstås. 30 Hjemmeside 9 15

16 En evt. spørgeskemaundersøgelse kunne have hjulpet på forståelsen af beboernes holdning til deres nærmiljø og deres holdning til de foreslåede skybrudsløsninger. Da dette blev fravalgt, faldt valget i stedet på kvalitative interviews. Mere om dette og sikring af validiteten af empirien i det følgende. Triangulering og validitet Ved indsamling af empiri er det vigtigt at sikre validiteten af det indsamlede. En metode til at opnå højere validitet er ved triangulering. Triangulering er brug af flere metoder eller data til belysning af et socialt fænomen 31. Oprindeligt blev triangulering hovedsagligt brugt ved kvantitative metoder, men kan også bruges til at krydstjekke kvalitative data. Hvis en forsker f.eks. vil tjekke om sit spørgeskema er validt, kan forskeren efterfølgende lave kvalitative interviews med samme målgruppe. Ved denne metode efterprøves det om den indsamlede kvantitative empiri stemmer overens med den kvalitative. I denne rapport vil triangulering blive brugt til at afdække antagelsen om, at beboerne hovedsageligt kun vil bruge og engagere sig i nye tiltag, hvis de er i forlængelse af deres ønsker. Til afdækning af hypotesen vil to metoder anvendes. - Et interview med Sara Nissen der ansat i Lejerbos udvikling- og byggeafdelingen og har ansvar for at sikre en sammenhæng mellem den boligsociale og fysiske helhedsplan herunder al beboerinvolveringen. Sara kommer i interviewet 32 ind på en lang række interessante emner i forhold til engagering af beboerne. Derfor vil dette interview blive brugt til at afdække hypotesen. - Beboerproces+ 33 er en baggrundsrapport med et enormt empirisk grundlag. Rapporten er lavet som grundlag for dispositionsforslaget og er et år gammel, og det vil derfor være relevant at udføre nye kvalitative interviews af beboere i Mjølnerparken, for at efterprøve statistikkerne og udtagelserne i rapporten. Mere om disse nye interviews og metoden hvorpå de vil blev udført i det følgende afsnit. Både Beboerproces+ og de udførte interviews vil blive brugt i trianguleringen, da de belyser hypotesen fra en anden vinkel end interviewet med Sara - fra beboernes vinkel. 31 Bryman, A. (2008) Social Research Methods (3. udg.)oxford, New York: Oxford University Press, s Bilag 2 33 Rapport 4 16

17 Der blev foretaget et interview med Stefan Werner, der er projektleder for klimatilpasning i Klimakvarteret, i starten af projektet. Dette interview er ikke med i analysen, da det havde til formål, at afdække nogle tidlige spørgsmål vedr. Klimakvarteret. Dog er nogle af hans idéer og tanker blevet konkretiseret i afsnittet om forslag til LAR projekter. Diktafonen gik i stykker halvvejs inde i interviewet, hvorfor sidste halvdel ikke er analyserbart, da data taget fra håndskrevne noter langtfra har samme nøjagtighed som de transskriberede. Interviewet kan findes under bilag 1. Kvalitativ metode Eftersom den kvantitative empiriindsamlingsmetode er fravalgt, vil det i det følgende blive forklaret hvordan de kvalitative interviews af Mjølnerparkens beboere blev udført. Før selve interviewene kunne udføres, var det vigtigt at få udfærdiget en interviewguide og få gjort sig tanker om hvordan spørgsmålene skulle udformes og udføres. (Alle interviewguides er vedlagt som bilag, se bilag 9, 10 og 11) Interviewguiden er udfærdiget på baggrund af den forforståelse der var om Mjølnerparken og dets beboere. Forforståelsen var bygget på områdets omtale i medierne og på interviewet med Sara fra Lejerbo. Hun siger efter 12:50 34 at en stor procentdel af beboerne har krigstraumer og er socialt udsatte. Med dette i mente og at 85,5 % af beboerne er indvandrere, blev det vurderet, at det var nødvendigt at spørgsmålene var korte, let forståelige og præcise. Mht. udførelse findes der overordnet tre forskellige former for kvalitative interviewformer, det ustrukturerede, det semistrukturerede og det strukturerede interview 35. De har det til fælles at de er: en udveksling mellem to personer, der samtaler om et emne af fælles interesse 36. Hver især har de styrker og svagheder og passer til forskellige formål. Eftersom det var hensigten, at efterprøve svarene givet i Beboerproces +, var det vigtigt at spørgsmålene var korte og præcise og ikke kunne misforstås. Endvidere var det vigtigt at de forskellige interviews relativt nemt kunne sammenlignes. Sammenligningen vil højne validiteten fordi det tydeliggør, at respondenterne har forstået spørgsmålene på samme måde. Der blev der valgt en struktureret interviewform, der lægger vægt på korte lukkede spørgsmål. Havde spørgsmålene 34 Bilag 2 35 Bog 5 36 Justesen, L., & Mik-Meyer, N. (2010) Kvalitative Metoder: I Organisations og Ledelsesstudier (1. udg.) København: Hans Reitzels Forlag, Kap 3. 17

18 været udformet ustruktureret, og havde interviewet i højere grad udformet sig som en samtale, ville det have umuliggjort en direkte sammenligning. Interviewerens rolle Centralt i hermeneutikken står forståelsen. Dette var derfor vigtigt at holde sig for øje under interviewene. Når respondenterne interviewes var det derfor vigtigt at arbejde introspektivt. Dvs. at intervieweren kigger ind i sig selv, for at forstå den interviewedes følelser. Dette kommer til udtryk når der spørges ind til, hvordan respondenterne havde det med, at deres kælder blev oversvømmet. Her var det vigtigt at intervieweren, med kropssprog og toneleje viste, at det var en svær situation og at det var forståeligt hvis det var svært at snakke om. Som interviewer er det ligeledes vigtigt, at forstå hvordan man selv kan være med til at påvirke respondenternes svar. For selvom det forsøges at fremstå så neutralt som muligt, vil intervieweren altid påvirke respondenten til en vis grad pga. sit køn, alder, udseende mv. Alt sender signaler som respondenten har en forforståelse overfor. F.eks. kan respondenten have en hvis forforståelse overfor skaldede mænd i store sorte jakker. Det er derfor vigtigt som interviewer, at være bevidst om de signaler der udsendes, og om muligt nedbryde de negative af dem inden interviewets start. F.eks. ved at fremstå smilende og præsentere sig inden interviewets start. Interviewene af beboerne i Mjølnerparken blev udført af to omgange, da første omgang af interviews ikke blev vurderet til at være tilstrækkeligt. Første interviewrunde Første runde blev udført efter en rundvisning i Mjølnerparken, arrangeret af Mjølnerparkens bestyrelse og Lejerbo. Rundvisningen blev arrangeret for, at interesserede kunne komme og stille spørgsmål og blive klogere på et område i København mange har fordomme om. Denne rundvisning var en kærkommen mulighed, for at få beboere i området i tale. I løbet af rundvisningen var der rig mulighed for, at spørge beboerne om de efterfølgende var interesserede i at blive interviewet. På denne måde kunne de mentalt forberede sig på interviewet. Inden interviewets start blev det præciseret hvad interviewet ville handle om, og hvorfor de var blevet udvalgt som respondenter. Undervejs i interviewene var det vigtigt som interviewer at fornemme stemningen og læse respondenten. 18

19 Hvis respondenten følte sig utilpas eller følte sig presset til at indgå i interviewet, kan dette give afkortede svar, hvilket ville være begrænsende for interviewets mulighed for at indgå i analysen. Da flere af respondenterne var udlændinge og dårlige til dansk, var det svært at aflæse dem. Derfor var det vigtigt som interviewer, at forblive smilende og gøre alt for at respondenten følte sig godt tilpas. Anden interviewrunde Ved at gå op til beboerne, og spørge om de ville deltage i et interview, ude foran deres opgange, blev anden runde af interviewene udført. Denne situation er mærkbart anderledes for respondenterne end den beskrevet i det foregående. Her har respondenterne ikke mulighed for mentalt at indstille sig på interviewet inden dets påbegyndelse, og de har ikke haft mulighed for, at se intervieweren an. Derfor var det endnu vigtigere at få respondenterne til, at føle sig godt tilpas. Dette blev bl.a. gjort ved, - At give respondenterne interviewguiden inden interviewets start. På denne måde kunne de læse spørgsmålene og takke nej, hvis der var spørgsmål, de ikke havde lyst til at svare på. - At præcisere at interviewene kun ville tage kort tid, så de ikke skulle tænke på, at stå i kulden i lang tid. Det var vigtigt på forhånd at få forventningsafstemt tidshorisonten. På denne måde føler respondenten sig ikke bondefanget til at langt interview. - At præsentere interviewets formål og emne. Når respondenterne kender til formålet og emnet vil de også vide, at det er ufarligt og de kan dermed tale frit. For et eksempel på disse tre metoder, kan der lyttes til de første 55 sek. af bilag 3, interview #1 (se vedlagt USB for lydfil). Fælles for alle interviewene i begge interviewrunder var, at de af respondenterne, der ikke var etniske danskere, stort set alle sammen blev mere nervøse, når det gik op for dem, at interviewet skulle optages på diktafon. Enkelte afslog endda at deltage i interviewet, da det gik op for dem, at det ville blive optaget. Afslagene på deltagelse kom både fra beboere, der deltog i rundvisningen, og dem der blev adspurgt ved opgangene. Som følge af dette, blev det besluttet, at sidste interview af anden interviewrunde (interview #1) skulle udføres med skjult diktafon. På denne måde sikredes det, at interviewet blev udført uden at diktafonen blev en distraktion. Til trods for stor forskel i omstændighederne for de to interviewrunder, vurderes det at begge er valide og kan bruges i den senere analyse. Dette vurderes på baggrund af de svar respondenterne gav. Uafhængigt af om respondenten var fra første eller anden interviewrunde, giver de sammenlignelige svar, hvilket viser de alle har forstået spørgsmålene ens. 19

20 Kvalitativ metode i praksis I praksis viste det sig sværere end først antaget, at sørge for at spørgsmålene blev leveret kort og præcist, da flere af respondenterne havde svært ved at forstå dansk. Dette understregede vigtigheden af at tale langsomt og præcist, og evt. uddybe spørgsmålet for at sørge for at respondenten havde forstået spørgsmålene til fulde. I flere af interviewene blev svar fra respondenterne fulgt op af en gentagelse af deres svar. På denne måde kunne respondenterne nikke genkendende til, hvis spørgsmålet var forstået korrekt, eller rette hvis ikke. F.eks. interview #1 med damen fra Bangladesh. Her forløber den første del af interviewet således: Mere om hvorfor dette er vigtigt i afsnittet om validitet senere. R: Jeg er 46 Uddrag af interview #1, se bilag 3 I: 46, ja. Hvor kommer du fra eller hvor kommer dine forældre fra? R: Bangladesh I: Fra Bangladesh, okay. Hvad er det vigtigste for dig i Mjølnerparken? R: Det er.. (korrespondance med hendes datter på bengalsk) Det er forskelligt. I: Det er forskelligt, ja. R: Jeg har boet her i næsten 38 år I: Du har boet her i næsten 38 år, hold da fast. Er du engageret i nogen foreninger, klubber eller projekter her i Mjølnerparken? Som det tydeligt ses gentages hvert svar. Damen havde dårlige dansk kundskaber, og derfor var det ekstra vigtigt at sørge for at spørgsmålene var forstået korrekt. Ved at gentage svarene blev transskriberingsprocessen nemmere og dermed mere præcis. Som det kan høres på den oprindelige optagelse (se vedlagt USB med lydfil, Interview #1), er det af og til svært at forstå hvad damen mener. Men ved at gentage svaret, som det høres i det øjeblik det bliver afgivet, lettes transskriberingsprocessen betydeligt, og dermed sikres det at dataene er korrekte. Kvalitetskriterier En vigtig del af processen med, at interviewe beboerne i Mjølnerparken er at sikre, at interviewene udføres med et repræsentativt udsnit af beboere. Endvidere var det vigtigt at beboerne havde boet i Mjølnerparken siden sommeren 2011, hvor det seneste store skybrud forårsagede store oversvømmelser i området. Mere om dette og andre kvalitetskriterier for interviewene i det følgende. 20

21 For at sikre interviewene blev udført med et repræsentativt udsnit af beboere i Mjølnerparken blev 2 mænd (76, 50 år og fra Danmark og Libanon), hvoraf én ikke ville have interviewet optaget og 3 kvinder (46, 47 og 53 år fra Bangladesh, Somalia og Somalia) interviewet (Bilag 3). Alle, på nær én havde boet i Mjølnerparken siden 2011 og havde dermed også oplevet oversvømmelserne. De 5 interviewede vurderes til at være et tilstrækkeligt antal, til at kunne efterprøve udtalelserne i Beboerproces+ rapporten, da de repræsenterer et bredt udsnit af beboerne i Mjølnerparken. Dog er interview #5, der ikke blev optaget, da respondenten modsatte sig anvendelse af diktafon ikke anvendt i analysen, da noterne til interviewet vurderes utilstrækkelige. Reliabilitet og validitet i kvalitative interviews Udover at interviewene skal være udført med et repræsentativt udsnit af beboerne, er det desuden vigtigt, at de er udført metodisk korrekt. Dvs. at interviewene er pålidelige, og at de måler, det som de skal. For at kunne kontrollere dette bruges begreberne reliabilitet og validitet. Traditionelt bruges reliabilitet hovedsagligt i kvantitativ forskning, da det bygger på hvorvidt en måling giver konsistente resultater over tid 37. Reliabilitet ligger sig dermed hovedsagligt op af et realistisk forskningsdesign, dvs. naturvidenskabelige undersøgelser. Her er det vigtigt, at resultaterne kan genskabes. F.eks. skal et forsøg i et fysiklokale kunne genskabes med nøjagtigt samme resultat, hvis det udføres i Danmark såvel som i Japan. Dette gør sig af gode grunde ikke gældende for kvalitativ forskning. Det er selvsagt umuligt for to forskere, at interviewe en person og få præcis det samme resultat. Med udgangspunkt i et hermeneutisk forskningsdesign, vil begge forskere have hver deres forforståelse og dermed også tolke interviewet forskelligt. Desuden vil det være umuligt at genskabe præcis de samme rammer for interviewet to gange. En af grundene er bl.a. fordi forskerne hver især vil påvirke respondenten forskelligt via deres udseende, stemme og måden hvorpå spørgsmålene bliver læst op, dette kan aldrig gentages præcist fra forsker til forsker og fra interview til interview. Når reliabilitet alligevel kan bruges i kvalitativ forskning er det fordi, metoder kan kombineres ved triangulering. Ved at kombinere flere forskellige metoder, kan udsagn og antagelser efterprøves og dermed opnås mere præcis forskning. Interviewene fra Mjølnerparken skal derfor ses i en større sammenhæng, når det skal efterprøves om dataene er præcise. Først når de bliver sammenlignet med udtagelser fra Beboerproces+, vil det give et 37 Thurén, T. (2008) Videnskabsteori: For begyndere (2. udg.)sverige: Rosinante, Kap 5 21

22 billede af om de er konsistente, eller om de falder uden for normen. Mere om dette i slutningen af analyseafsnittet. Validitet bruges, modsat reliabilitet, traditionelt mere i kvalitativ forskning 38. Validitet handler om hvorvidt undersøgelsen undersøger, det som er formålet med den. Hvis f.eks. en interviewguide til et fokusgruppeinterview er udført således, at spørgsmålene kan forstås på flere måder, da vil svarene efterfølgende ikke kunne bruges, da der kan være tvivl om, hvorvidt respondenterne har forstået dem på samme måde som intervieweren. Det højner derfor validiteten af undersøgelsen, hvis forskeren har mulighed for at præsentere sin fortolkning af interviewdata til de interviewede. Dermed kan de be- eller afkræfte fortolkningen. I tilfældet med interviewene i Mjølnerparken er det ikke muligt at vende tilbage til respondenterne og spørge dem om tolkningen, af deres svar er korrekte. Dette er ikke muligt da deres kontaktoplysninger ikke blev indhentet. Som tidligere beskrevet og vist i tekstboksen i foregående afsnit, blev det efter hvert svar gentaget hvad der blev sagt. Som forklaret letter dette transskriberingsprocessen, men det har også en anden forskningsmæssig fordel. Det giver respondenten mulighed for at komme med indvendinger, såfremt der måtte have været en misforståelse. Selvom det ikke giver nær så validt data, som hvis der efterfølgende havde været mulighed for at gennemgå fortolkningen af interviewet sammen med respondenten, da giver det alligevel en indikation af, om svaret er forstået korrekt. Analyse af Beboerproces+ og interviewene i Mjølnerparken Ovenstående var en gennemgang af metoderne bag interviewene i Mjølnerparken, vil der i det følgende være en analyse af Beboerproces+ rapporten og interviewene i Mjølnerparken. Analysen vil indeholde en vurdering af hvorfor eller hvorfor ikke beboerne vil acceptere de senere foreslåede skybrudsløsninger. Først vil analysen belyse, med afsæt i Beboerproces+ rapporten og interviewene i Mjølnerparken, hvor hovedandelen af beboerne befinder sig i Maslows behovspyramide. Beboernes placering i Maslows behovspyramide Som tidligere forklaret er det her vigtigt ikke at generalisere over alle beboere i Mjølnerparken, når Maslows behovspyramide skal analyseres. Beboersammensætningen er meget mangfoldig, og beboerne har vidt forskellige sociale og økonomiske forudsætninger (interview med Sara 12:45). Det er således ikke 38 Thurén, T. (2008) Videnskabsteori: For begyndere (2. udg.)sverige: Rosinante, Kap 5 22

23 muligt at sætte alle beboerne på samme niveau i Maslows behovspyramide, men dog kan der drages forsigtige slutninger baseret på udtalelserne Beboerproces+ og interviewene i Mjølnerparken. Beboernes placering i behovspyramiden er vigtig, da det antages at de af beboerne, der befinder sig på 2. niveau (sikkerhed) i pyramiden, ikke vil have overskud til at engagere sig i LAR projekter. Det ville være svært præcist, at definere hvilke beboere, der befinder sig på 2. niveau i behovspyramiden, da dette ville kræve en tilbundsgående psykologisk analyse af alle beboere. Et forsigtigt skøn kan gives når der opsættes parametre for at tilhøre 2. niveau. Det antages at personer, der befinder sig på 2.niveau, i overvejende grad er utilfredse med at bo i Mjølnerparken, fordi de finder det utrygt. Personer her vil også overvejende være uden job og uden stort økonomisk råderum. På denne måde indsnævres kategorien og det vil derfor være muligt at give et mere præcist skøn over antallet af beboere i denne kategori. Fra har der gennemsnitligt været en arbejdsløshedsprocent blandt de årige på 46,4 % i Mjølnerparken 39. I Beboerproces+ står at alle beboere hilser alle tiltag der øger trygheden velkommen 40. Dette suppleres af de foretagne interviews i Mjølnerparken. Interview #2: Vigtigste er tryghed i Mjølnerparken Interview #3: Det vigtigste er tryghed Det kan altså udledes, at en relativt høj procentdel af Mjølnerparkens beboere opfylder én eller flere af kriterierne for at være på 2. niveau i Maslows behovspyramide. Dog er det vigtigt at forholde sig kritisk til udtalelserne og statistikken. De fleste mennesker, uafhængigt af indkomst, bopæl og hvor i landet de var fra, der blev spurgt om de ønskede et højere tryghedsniveau i deres boligområde, ville formegentlig svare ja. Uanset om de bor i en ghetto eller i et villakvarter - mere tryghed skader ikke. Samtidig kan det ikke udelukkes, at selvom næsten halvdelen af beboerne er uden for arbejdsmarkedet, nedsætter det ikke nødvendigvis deres ønske og evne til at engagere sig i projekter i deres nærmiljø. Mange af beboerne er meget optaget af fællesskabet i området, hvilket også bekræftes af Beboerproces+ 41 og de interviewede (Interview #2 og #4). Det 3. niveau i Maslows behovspyramide er netop fællesskab. Selvom flere af beboerne er arbejdsløse og ikke har et stort økonomisk råderum, er de alligevel enormt optaget af at have stærke relationer til deres familie og venner. Dette viser altså at selvom Maslows behovspyramide indeholder mange gode idéer er 39 Hjemmeside 9 40 Bøjen, J. (2012) Beboerproces+: Hothers Plads & Mjølnerparken, s Bøjen, J. (2012) Beboerproces+: Hothers Plads & Mjølnerparken, side 21 23

24 det ikke altid de kan adopteres til virkeligheden. Det er derfor vigtigt at konkludere, at selvom en beboer er arbejdsløs og/eller føler sig utryg, da kan denne altså godt engageres, i f.eks. LAR projekter. Analyse af interviewet med Sara I det følgende vil interviewet med Sara blive analyseret som led i trianguleringsprocessen om, at be- eller afkræfte hypotesen. Men først en videnskabsteoretisk gennemgang af interviewguiden og selve interviewets opbygning. Videnskabsteoretisk analyse Interviewet med Sara Nissen, præsenteret i afsnittet om triangulering og validitet, blev arrangeret over mail. Selve interviewet blev udført på Saras arbejdsplads i et mødelokale. Inden interviewet var forforståelsen for Saras arbejde, og hvad det betød for Mjølnerparken, ikke andet end hvad hendes arbejdstitel 42 beskriver. Men undervejs i interviewet ændrede forståelsen af Mjølnerparken, dets beboere og helhedsplanen sig, dette skabte til sidst en ny forforståelse. Interviewguiden blev lavet på forhånd og er resultatet af en længere brainstorm. Det var vigtigt at spørgsmålene var åbne og lagde op til diskussion, men også at de samtidig drejede interviewet i den rigtige retning. Enkelte af spørgsmålene havde således tematisk karakter; Hvordan er fællesskabet derude? (interview med Sara 17:00) og Hvilke beboerinitiativer er der i Mjølnerparken nu? Ikke bare sådan i forhold til klima, men i det hele taget. (interview med Sara 07:00) Hvor andre igen var mere specifikke: Hvorfor vil i gerne have det til at ske hurtigt(at få lokalplanen godkendt, red.)? (interview med Sara 01:00) og Ja, for der er ikke tale om at man vil hæve huslejen? (interview med Sara 03:00). De specifikke spørgsmål opstår som regel på baggrund af svaret på de tematiske spørgsmål. Interviewet var semi-struktureret med netop dette mål for øje. Ved det semistrukturerede interview planlægger intervieweren en række temaer, som interviewet styres efter. Hvis informanten kommer med ny information, som intervieweren vurderer der skal uddybes, kan denne spørge mere specifikt ind til dette. Det er vigtigt som interviewer, at kunne styre interviewet i den ønskede retning ved et semi-struktureret interview. Der fungerer interviewguiden som en rettesnor, som intervieweren kan støtte sig til, for at holde 42 Ansat i Lejerbos udvikling- og byggeafdelingen og har ansvar for at sikre en sammenhæng mellem den boligsociale og fysiske helhedsplan herunder al beboerinvolveringen 24

25 interviewet på rette spor. Som det fremgår af transskriberingen, havde Sara lange passager med uafbrudt tale. Der er det vigtigt som interviewer, at kunne holde den røde tråd i interviewet, så de informationer der søges også bliver indhentet. Analyse af indholdet i interviewet Foregående var en videnskabsteoretisk analyse af interviewet. I det følgende vil være en analyse af indholdet i interviewet. Flere af de LAR projekter, der vil blive fremlagt i det følgende tager udgangspunkt i at beboerne i Mjølnerparken ikke har det store overskud til at engagere sig. Dette kommer Sara bl.a. ind på i interviewet: For det første har vi jo at gøre med rigtig mange mennesker som for en stor del af dem har krigstraumer og er socialt udsatte og derfor ikke har særlig mange ressourcer og lægge i ting. Så har vi at gøre med nogle beboere som ikke er vant til at engagere sig og bruge deres kræfter på deres lokalområde. (Interview med Sara 13:00) Hvor stor en procentdel der har krigstraumer og er socialt udsatte kommer hun ikke videre ind på. Men det er altså en så stor en andel, at den skal holdes i mente. Det er derfor vigtigt, at de forslag der senere fremlægges er simple og enkle. Samtidig er mange af beboerne også enormt bekymrede for hvad der skal ske med deres bolig i forbindelse med helhedsplanen: Noget af det der er vist i den første beboerproces var den her usikkerhed og utryghed omkring genhusningen, i forbindelse med byggeriet, hvor at der var nogle beboere der havde det sådan, at jamen jeg skal bare vide om jeg kommer tilbage til min egen lejlighed?. Og hvis jeg ikke kommer tilbage til min egen lejlighed, så stemmer jeg nej. (Interview med Sara 14:00) Mange af beboerne er således enormt bekymrede om det nære. Derfor har mange af dem måske heller ikke overskud til, at bekymre sig om klimaudfordringer og oversvømmede kældre. Dette kan yderligere komplicere deres engagement i LAR projekter. Som tidligere nævnt er det derfor vigtigt, at forslagene er i forlængelse af deres ønsker for Mjølnerparkens udvikling, som de er udtrykt i Beboerproces+. 25