Danmarks Idræts-Forbunds kommentarer til Fredningsforslag for Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser, FRS nr.40/08

Transkript

1 DIF Sekretariat Den 9. oktober 2008 N-CLH/doa Fredningsnævnet for København Retten i Lyngby Hummeltoftevej Virum Danmarks Idræts-Forbunds kommentarer til Fredningsforslag for Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser, FRS nr.40/08 Fredningsnævnet har d.29. september 2008 bekendtgjort, at Danmarks Naturfredningsforening over for nævnet har rejst forslag til fredning af Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser i Gladsaxe, Furesø og Lyngby-Taarbæk kommuner. Danmarks Idræts-Forbund (herefter DIF) ønsker hermed at afgive sine kommentarer til forslaget over for nævnet. Generelt 1. Det er DIFs principielle opfattelse, at det af Danmarks Naturfredningsforening (herefter DN) fremsatte forslag bør afvises af Fredningsnævnet, først og fremmest fordi forslaget er fremsat på grundlag af et misvisende trusselsbillede, herunder et af DN fremlagt kort med en fortegnet trace af linieføringen af et foreslået renoveret baneanlæg. Jfr. Bilag 1. Fredningsforslaget udspringer af en frygt hos DN for et fremtidigt OL i Danmark, idet Kulturministeren i 2006 fik udarbejdet en rapport hos et ingeniørfirma om de økonomiske effekter af et evt. OL. (Ingeniørfirmaet pegede på Bagsværd Sø som OLstadion.) DIF, der samtidig er Danmarks Olympiske Komite, forsikrede på dette tidspunkt DN om, at der ingen planer var om at søge den internationale olympiske komite om at få OL til Danmark. Dette er senest blevet slået fast i forlængelse af legene i Beijing, hvor såvel det danske medlem af IOC, Kai Holm og Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard fastslog det urealistiske i sådanne planer. DIF inviterede derimod DN til et møde i januar 2007 (jfr. Bilag 2) i håb om sammen at kunne udarbejde et forslag til renovering og naturgenopretning af Bagsværd Sø og rostadion. Baggrunden var, at anlægget, der i mange år har været Danmarks nationale rostadion, i flere henseender er blevet forringet ved formindskelse af vanddybden, dannelse af opgrødearealer, træer, der hælder ud over robanerne samt en forringet vandkvalitet. 1

2 Dette samarbejde blev på mødet afvist af DN, der foretrak at planlægge fremsættelsen af nærværende fredningsforslag. DIF fik derefter sammen med Team Danmark, Sport Event Denmark, Dansk Forening for Rosport og Dansk Kano og Kajak Forbund udarbejdet vedlagte visionsplan for Bagsværd Sø (Bilag 3). Visionsplanen omfatter såvel visioner for en modernisering af rosportsanlægget, der har eksisteret siden 1930 erne, som visioner for det øvrige rekreative liv og de landskabelige oplevelser. Planen er ment som et oplæg til samarbejde mellem kommunerne, DN og idrætten. DN trak sig som nævnt fra dette samarbejde og fremlagde nærværende forslag. Fredningsforslagets bestemmelser er udarbejdet, så de medfører såvel begrænsninger i den nuværende lovlige aktivitet på søen, som begrænsninger for, at visionsplanen kan gennemføres. Med henvisning til det fortegnede kort er DNs påstand, at visionsplanens banetrace vil ødelægge dyre - og plantelivet i området. DNs kort er således tegnet, så linieføringen fremstår som et omfattende indgreb tæt ved Kobberdammene bag målområdet. Dette er faktuelt forkert og udgør derfor et misvisende trusselsbillede, idet det er ved og i Kobberdammene, de beskyttelsesværdige arter forefindes. Ud over det misvisende trusselsbillede og kort er der efter DIFs opfattelse følgende andre væsentlige begrundelser for at afvise fredningsforslaget: - at det pågældende område er beskyttet af såvel de generelle regler i Naturbeskyttelsesloven og Skovloven som af konkrete fredningsbestemmelser og lokalplaner. DN har ikke dokumenteret, hvorfor de i dag til rådighed værende retlige instrumenter ikke er tilstrækkelige til at sikre den ønskede beskyttelse af området. - at ca. 90 % af fredningsområdet er i offentligt eje. - at forslaget strider mod den målsætning, der er angivet i Hovedstadsrådets planskitse om Mølleåsøernes friluftsliv, som nærmere er beskrevet i Skov- og Naturstyrelsens forslag af 1989 til fredning af Radiomarken. Heraf fremgår, at Radiomarken sammen med Nybro, Bagsværd Søpark og Bagsværd Sø er udpeget som intensivt område, hvilket iflg. rapporten betyder, at i sådanne områder er offentlighedens behov for ophold og færdsel væsentligere end hensynene til natur og kulturhistoriske interesser. DN har helt undladt at fremlægge denne målsætning i forbindelse med forslaget. 2. Danmarks Idræts-Forbund ønsker at gøre opmærksom på, at fredningsforslaget beskæftiger sig med Danmarks eneste nationale rostadion. De eksisterende forhold blev udført efter godkendelse af fredningsnævnet før afholdelse af verdensmesterskaberne i Det fremsatte fredningsforslag vil ikke alene forhindre en forbedring af de eksisterende forhold, men i vidt omfang også medføre en direkte forringelse af muligheden for at vedligeholde baneanlægget, f.eks. ved forslagets forbud mod uddybning, forbud mod 2

3 midlertidig deponering af slam, sikring af brinker, afskæring af sivbevoksning m.v. Jfr. efterfølgende bemærkninger til de enkelte bestemmelser. Disse forringelser kan i sin yderste konsekvens betyde, at rostadion må opgives. Det reelle samfundsmæssige tab ved opgivelse af Danmarks eneste nationale rostadion på Bagsværd Sø, kan kun opvejes ved etableringen af et lignende anlæg et andet sted i hovedstadsregionen. DIF skal i denne forbindelse henlede opmærksomheden på, at der hverken i regionplanen for hovedstadsområdet eller i kommuneplanerne er afsat arealer til et alternativt rostadion og behøver næppe gøre opmærksom på vanskelighederne ved at finde et egnet område. Bemærkninger til de enkelte paragraffer DIF finder som nævnt en række begrundelser for, at fredningsforslaget principielt bør afvises, men skal for god ordens skyld kommentere de enkelte paragraffer: Til 1: At sikre og udvikle områdets almene rekreative kvaliteter Dette formål indgår også i DIFs vision for området og det bør suppleres, således at rosporten fortsat har adgang til søerne, og at baner samt tilhørende midlertidige og stationære installationer kan bibeholdes og fornys efter kommunernes nærmere planlægning, f.eks.: At sikre og udvikle områdets almene og særlige rekreative kvaliteter, herunder den 80 år gamle tradition for international kaproning Det, at Bagsværd Sø er nationalt rostadion, indebærer, at kommunen administrerer supplerende midlertidige tilladelser alt efter, hvilke arrangementer eller konkurrencer, der finder sted. Dette gælder også i de tilfælde, hvor der afholdes internationale konkurrencer (senest i 1987 og 2000), som kræver en detaljeret ansøgning til både kommunale og idrætslige myndigheder. Den nødvendige fleksibilitet, der udvises i administrationen heraf, vil med fredningsforslagets gennemførelse skulle udvises af Fredningsnævnet, der jo overtager kommunens kompetence. DIF forventer, at dette hverken kan være i kommunens eller Fredningsnævnets interesse. Til 1: At bevare, beskytte og forbedre søernes eksisterende brinker Formålet om at beskytte og forbedre indgår også i DIFs vision for området. DIF har i rapporten bl.a. peget på, hvordan tidligere tiders brinkgravning kan genoprettes. I fredningsforslaget savnes der helt en anvisning på, hvordan dette formål kan opfyldes. En status quo løsning hverken beskytter eller giver mulighed for at forbedre brinkerne. Til 2: Det fredede område skal bevares i dets nuværende tilstand. Der må således ikke foretages ændringer Her bekræftes netop, at der er tale om en status quo fredning. I Handlingsplan for fredning fra Miljøministeriet 2005 er man netop gået bort fra disse typer af fredninger med følgende argumentation: 3

4 De tidlige fredninger havde ofte et statisk udgangspunkt og mål de såkaldte status quo fredninger en beskyttelse, som i dag som udgangspunkt varetages gennem planloven og naturbeskyttelsesloven. Mange tidlige fredninger har siden vist sig at være for snævre i deres udgangspunkt, fordi en fredning af f.eks. en hede med forbud mod tilstandsændringer ikke er tilstrækkelig til at fastholde den som sådan. Naturen er under konstant forandring, og en fredning må kunne tilgodese ønsket om at fastholde en given naturtilstand ved tilstrækkeligt fleksible bestemmelser og især ved at give mulighed for at gennemføre naturpleje. (side 5. Pkt.3. Fredningsinstrumentet). Denne fleksibilitet bør også gælde en evt. fredning af Bagsværd Sø således, at det bliver muligt at vedligeholde området reelt, herunder den del af søen, hvor robanerne er beliggende, som det fremgår af visionsplanen s (Bilag 3). Det bør f.eks. være muligt at regulere bredderne i forbindelse med udskridning af disse. Til 3, stk.1: Der må ikke etableres nye selvstændige boliger og bebyggelse i området Med denne paragraf forhindres det, at en gammel udtjent bygning kan rives ned og erstattes af en tidssvarende og mere miljørigtig bygning som f.eks. foreslået i visionsplanen. Desuden forhindrer paragraffen opførelse af skjul/huse til at gemme installationer, følgebåde og materiel. Til 3, stk.2: teltslagning må ikke finde sted. Kortvarig teltslagning i området kan ske Normalt når Naturbeskyttelsesloven hjemler til, at noget kan ske kortvarigt, er der tale om et døgn. Dette er alt for kort tid til de arrangementer, der finder sted i dag. Jfr. Bilag 4 om tilladelse til igangværende aktiviteter. Til 3, stk.3: Der må ikke finde deponering eller opfyldning sted inden for fredningsområdet, hverken i søerne eller omkring søerne og herunder midlertidig deponering af slam fra eventuel oprensning af søerne. Bestemmelsen om deponier er en overdrevet stærk binding for et kommende projekt om genopretning af søens vandmiljø. Ideen om at rense søen var netop et emne, der vandt tilslutning i hele forsamlingen på det af Gladsaxe Kommune afholdte borgermøde. Særligt da dette forbud inkluderer midlertidig deponering, betyder det, at søen slet ikke kan oprenses for slam med mindre decideret slamsugning med tilhørende kørsel tages i anvendelse. Dette kan ikke være en bæredygtig løsning. Bestemmelsen bør udgå, subsidiært bør det anføres, at midlertidig deponering kan finde sted. Til 3, stk.6: Oplag og opankring af følgebåde må kun ske i området ved Bagsværd Rostadion og Nybro - Furå Kano- og Kajakklub Efter denne bestemmelse vil der ikke længere være plads til det nuværende antal følgebåde, som er afgørende for at garantere sikkerheden i forbindelse med oplæring og træning af børn, unge og handicappede. Disse grupper er i særlig risiko for at kæntre, og foreningerne kan ikke tage ansvar for at sende disse på vandet uden de fornødne følgebåde. 4

5 Bestemmelsen vil derfor i særlig grad ramme de nuværende børne- og ungdomsaktiviteter samt aktiviteter for handicappede. Det kan i den forbindelse oplyses, at der alene fra Bagsværd Roklub foretages en til to redningsaktioner om ugen i sommerperioden. I langt hovedparten af disse redninger er børn og unge under 18 år involveret. Fredningsforslagets placering af de to opankringssteder forekommer desuden at være valgt tilfældigt. F.eks. er Lyngby Dame Roklubs følgebåd ikke synlig fra land, da den er opankret i en garage bygget sammen med klubben efter samme princip som følgebåden i Nybro Furå Kano og Kajakklub (der jo tillades ifølge forslaget). Til 3, stk.9: Enhver form for permanent skiltning og reklamering er forbudt Her bør af praktiske årsager indskrives: med undtagelse af eksisterende print på både og redningsveste. Til 3, stk.11: Tidligst en uge før stævner til 1. november Hvis ønsket er, at roning kan fortsætte som hidtil bør disse regler bringes i overensstemmelse med gældende praksis, jfr. vedlagte Bilag 4 om tilladelse til igangværende aktiviteter. Til 3, stk.12: Andre tekniske installationer, herunder vindmøller, antennemaster, ledningsmaster og lignende må ikke placeres inden for fredningsområdet. Der befinder sig i dag master i målområdet, og disse anvendes lejlighedsvis til datanetværk, højttalere og vejrstationer. Dette bør fortsat kunne lade sig gøre. Til 5, stk.4: Plejeplanen skal blandt andet indeholde retningslinier for beskæring af siv i start- og målområdet. Det er uklart, hvor vidt det er intentionen at angive beskæring af siv som noget helt særligt i disse områder eller hvor vidt, man forestiller sig, at det er det eneste sted, der kan skæres. Da der sættes både i vandet mange andre steder, bør der også kunne skæres ved disse andre steder. Disse detaljer hører næppe hjemme i selve fredningen, da man til enhver tid må kunne beskære siv, der er til hinder for udnyttelse af et nationalt rostadion. Der foreligger desuden kommunale regler for dette. Til 6, stk.1: Fredningen er ikke til hinder for, at der gennemføres en oprensning af Bagsværd Sø og Lyngby Sø. Dog må opgravet slam ikke placeres inden for fredningsområdet. Se kommentaren til 3, stk.3. Ved nærmere eftersyn modsiger de to sætninger i stk.1 i praksis hinanden og bliver aldeles vildledende. Til 6, stk.3: Naturgenopretningsprojekter forudsætter, at der ikke afgraves yderligere af de eksisterende brinker. 5

6 Der savnes helt argumentation for denne forudsætning. Andre steder i landet er det netop en del af naturgenopretningsprojekter at afgrave, omlægge, udvide, indsnævre osv. alt efter, hvad det er man gerne vil opnå. Jfr. f.eks. Skjern Å, Vidåen eller Tange Sø, hvor DN netop gerne vil grave. DIF ønsker, at der kun graves, hvis det kan gøres uden at skade værdifuld natur. Det er endnu ikke dokumenteret, hvilken natur der findes i de grusbunker, visionsplanen udpeger som graveområder. DNs kortbilag forvansker og forstørrer desværre disse områder, så man vildledes til at tro, at der foreslås noget andet end der rent faktisk gør. En detailprojektering vil yderligere vise dette. Til 7, stk.2: Plejemyndigheden kan af hensyn til bevarelsen af plante- og dyrelivet fastsætte regler for begrænsning af offentlighedens færdsel i området, herunder begrænsninger i landgangen fra både. DIF er enig i, at plante- og dyreliv skal beskyttes, og at begrænsninger kun vil være nødvendige i meget få tilfælde. For det første skal DIF gøre opmærksom på, at der ingen Natura 2000 områder findes inden for fredningsområdet. For det andet er det unikke dyre - og planteliv, der måtte være nu, netop til stede sammen med den omfattende færdsel fra en lang række beskyttere og brugere. Skulle det blive nødvendigt med begrænsninger, er der gode erfaringer med såkaldt intelligent planlægning. Dvs. at man sammen prøver at forhindre forstyrrelserne ved f.eks. at anlægge stier uden om de sårbare områder/arter eller på anden vis leder færdselen væk, f.eks. ved at ændre placeringen af parkeringspladser eller bænke. Dette vil harmonere godt med, at området er udpeget som intensivt, jfr. bemærkningerne under det generelle afsnit. Til 7, stk.4: Eksisterende stier må ikke nedlægges. Jfr. kommentaren ovenfor, mener DIF, at det i nogle tilfælde af hensyn til natur og brugere kan være en god idé at omlægge stier. Fredningskortet viser i øvrigt ikke alle stier bortset fra de matrikulerede offentlige stier hvilket skaber tvivl om, hvordan fredningsbestemmelsen skal forstås. Til 8, stk.2: Større gamle træer langs bredderne af Lyngby Sø og Bagsværd Sø inden for fredningsområdet må kun fældes eller beskæres med fredningsnævnets godkendelse. Det må være tilladt de kommunale myndigheder at foretage indgreb af sikkerhedsmæssig karakter, herunder akut afhjælpning af fare for mennesker og materiel. Til 8, stk.3: Rosportens klublokaler Dette paragrafstykke bør udgå, da det er dækket af lokalplanen og er fremsat uden ledsagende argumentation. Til 8, stk.4: Der kan ske en uddybning af robanerne på Bagsværd Sø til maksimalt 2 meters dybde, dog må glaciale lag ikke bortgraves. Der savnes her helt en argumentation for, at grænsen sættes ved 2 meter. Der har været gravet til ca. 3 meters dybde før i forbindelse med VM i 1987, så skulle det blive nødvendigt at grave for at få den gamle dybde igen, vil der hovedsagelig være tale om at bortgrave slam. 6

7 DN har oplyst, at hensigten er at opnå en ideel vækst for specielt vandplanter, der lægger sig i overfladen. Der savnes fagligt belæg for, at lige netop den slags planter f.eks. i modsætning til planter, der trives ved større dybde skulle være at foretrække på en sø med sejlads. Til 8, stk.4: Evt. udgravning eller andre tiltag omkring banetracé forudsætter en fastholdelse af de eksisterende grænser mellem vand og land Jfr. kommentar til 6, stk.3. DIF skal henlede opmærksomheden på, at fredningskortet viser, at grænsen mellem land og vand ikke er sammenfaldende med de matrikulære grænser. Dette forhold er imidlertid ikke forklaret nærmere. Til 8, stk.5: Tilskuerpladserne på matr.nr.62e Bagsværd kan renoveres og moderniseres. De skal efterfølgende fremstå græsklædte DIF er enig i, at området skal fremstå naturligt og har bl.a. foreslået, at det tilhørende dommertårn bliver udskiftet med et teleskoptårn af samme grund. Det ville dog være ærgerligt at binde sig på udelukkende at kunne renovere med græs, hvis en anden plante eller andet materiale ville vise sig at være mere natur- eller miljøvenligt eller måske mindre plejekrævende. Til 10 Retsvirkning: Midlertidig retsvirkning af forslaget træder i kraft, så snart Fredningsnævnet har offentliggjort forslaget i Statstidende DIF er opmærksom på, at den midlertidige retsvirkning følger direkte af Naturbeskyttelsesloven 37, stk.2, men da der ingen alvorlige trusler er i det pågældende område, der berettiger til et så alvorligt indgreb i igangværende aktiviteter, har DIF d.7. august 2008 søgt Fredningsnævnet om dispensation. Jfr. Bilag 4. DIF skal samtidig her tillade sig at erindre om Vejledning om kvalitetssikring af fredningsforslag : Retsvirkninger af fredningsforslag. Når en fredningssag er rejst, d. v. s offentlig bekendtgjort, må der ikke foretages noget, som strider mod de foreslåede fredningsbestemmelser. Det er med ændringen af naturbeskyttelsesloven i 2004 bestemt, at disse midlertidige retsvirkninger af et fredningsforslag som udgangspunkt ikke skal gælde forslag til fredningsbestemmelser, der indebærer et indgreb i den aktuelle drift eller udnyttelse af en ejendom. Sådanne forslag har først retsvirkning, når det er endeligt afgjort, at fredningen skal gennemføres, med mindre det fremgår specifikt af fredningsforslaget, at bestemmelsen skal have midlertidig retsvirkning, medens sagen verserer. Sagsrejser bør kun tillægge sådanne indgribende forslag til fredningsbestemmelser midlertidig retsvirkning, når det er afgørende nødvendigt for at undgå, at formålet med fredningen forskertses. (s.13) DIF mener derfor, at Fredningsnævnet bør lade bestemmelsen udgå, subsidiært imødekomme ansøgningen fra DIF om generel dispensation fra de bestemmelser, der rammer de nuværende aktiviteter på søen, mens sagen behandles. (Dette ikke mindst ud fra sikkerhedsmæssige aspekter). Anmodning om procedure i forbindelse med erstatning, jfr. fredningsforslagets Bilag 2: Budgetoverslag for Bagsværd Sø og Lyngby Sø 7

8 DIF anmoder Fredningsnævnet om først at tage stilling til om og i givet fald i hvilket omfang, fredningsforslaget skal gennemføres, inden de forskellige erstatningskrav behandles. DIF og specialforbundene skal hermed tage et generelt forbehold for at fremsætte erstatningskrav. Spørgsmål om miljøvurdering Afslutningsvis skal DIF gøre opmærksom på, at Lov om miljøvurdering af planer og programmer endvidere rejser spørgsmålet om, hvorvidt fredningspåstanden er underlagt kravet om en miljøvurdering, da fredningen indeholder planbestemmelser rettet mod vedligeholdelsen af nuværende lovlige baner og muligheder for fremtidige ændringer, herunder mulighederne for at forbedre søernes miljøtilstand. Endelig skal DIF forbeholde sig ret til at fremkomme med yderligere bemærkninger til et evt. endeligt fredningsforslag fra en eller flere parters side og i øvrigt håbe på en fortsættelse af det gode samarbejde med Fredningsnævnet, som rosporten tidligere har haft om Bagsværd Sø. Med venlig hilsen Dorthe O. Andersen Miljøkonsulent Niels-Christian Levin Hansen Miljøpolitisk ansvarlig, DIFs bestyrelse Bilag: Bilag 1: Kortbilag med det af DN fortegnede kort og det faktuelle forslag fra idrætten Bilag 2: Brev til DN fra DIF d.11. december 2006 Bilag 3: Visionsplan, Vision for rosporten på Bagsværd Sø, Maj 2008 Bilag 4: Brev til Fredningsnævnet fra DIF d.7. august 2008, Tilladelse til igangværende aktiviteter på Bagsværd Sø cc: - Lyngby Taarbæk Kommune - Gladsaxe Kommune - Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland - Skov- og Naturstyrelsen, Hovedstaden - By og Landskabsstyrelsen 8