Idé Engagement Mennesker. Hjemmeværnet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idé Engagement Mennesker. Hjemmeværnet 1949-2009"

Transkript

1 Idé Engagement Mennesker Hjemmeværnet

2

3

4 4

5 Idé engagement mennesker Hjemmeværnet

6 Idé engagement mennesker Hjemmeværnet Udgivet af hjemmeværnet og Statens Forsvarshistoriske Museum Idé og tekst Museumsinspektør Jens Ole Christensen, Statens Forsvarshistoriske Museum Redaktion Kommunikationschef Tonny Bender Christensen, hjemmeværnet Museumsinspektør Jens Ole Christensen, Statens Forsvarshistoriske Museum Foto Illustration Statens Forsvarshistoriske Museum Hjemmeværnsmuseet Arbejdermuseet og ABA Hjemmeværnet Forsvarets Mediecenter Gyldendals Billedbibliotek NATO-foto Nordjyske Medier Polfoto Scanpix Grafisk design og produktion GB Grafisk Reklamebureau Oplag eksemplarer 6

7 Forord Det er et toptrimmet hjemmeværn, der her i 2009 runder sit 60-års-jubilæum. Fra at være et barn af modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig og et vigtigt element i mobiliseringsforsvaret under Den kolde Krig har hjemmeværnet omstillet sig til en ny virkelighed. Med støtte til forsvaret både nationalt og internationalt. Og i langt højere grad end tidligere med støtte til de civile myndigheder. Denne publikation er udgivet i samarbejde mellem hjemmeværnet og Statens Forsvarshistoriske Museum. Hjemmeværnet arbejder gennem hjemmeværnets historiske virksomhed med at sikre og dokumentere vores historie. Statens Forsvarshistoriske Museum er museum for dansk forsvars historie, og arbejder herunder også med hjemmeværnets kulturhistorie. Det er vores ønske, at publikationen vil give nogle glimt fra den rejse, hjemmeværnet har været på, fra 1940 erne til 2000 erne; nogle glimt af mennesker og deres engagement, set med historikerens øjne. Hjemmeværnets historie, årti for årti, i lyset af nationale og internationale skelsættende historiske begivenheder. Samtidig er den en opfordring til såvel at bruge historiens erfaringer, som til at tænke på fremtidens udfordringer. Den er endelig en hyldest og en stor tak til alle de danskere, der har gjort tjeneste i hjemmeværnet gennem nu 60 år. Vi vil gerne afslutningsvis rette en særlig tak til alle, der har hjulpet med udarbejdelsen af publikationen. Jan Norgaard, chefen for hjemmeværnet God læselyst! Chefen for hjemmeværnet, Jan Norgaard Den kommitterede for hjemmeværnet, Ulrik Kragh Ulrik Kragh, den kommitterede for hjemmeværnet 7

8 8

9 På vej... 9

10 ... mod Afghanistan Danmark er i krig i Afghanistan i Personel fra hjemmeværnet har igennem flere år deltaget i løsningen af dansk forsvars internationale opgaver. I Efteråret 2008 blev der for første gang udsendt en fuldtallig hjemmeværnsenhed, en deling, der deltog i bevogtningen af lejren Camp Price i Afghanistan. Lige nu er nye hold under uddannelse. I 2009 skal de gøre tjeneste i Afghanistan, og gøre en indsats for danske sikkerhedsmæssige interesser. FOTO: C. B. RAHBÆK FOTO: C. B. RAHBÆK FOTO: C. B. RAHBÆK Et nyt hold hjemmeværnssoldater træner inden udsendelse til Afghanistan

11 ... mod klimatopmøde Danmark er vært for FN s klimatopmøde i Det er en stor og vigtig opgave, som kræver, at en række danske myndigheder og organisationer gør en ekstraordinær indsats. Hjemmeværnet er med i denne indsats. Claus Boye fra Hærhjemmeværnskompagni Kastellet Livjægerne har allerede meldt sig som hjælper. Sammen med en masse andre hjemmeværnssoldater vil han gøre en frivillig indsats for, at FN s klimatopmøde i Danmark bliver afviklet på betryggende vis. FOTO: JOAN SCHACK Claus Boye og en masse andre hjemmeværnssoldater er klar til klimatopmøde

12 Idé Engagement Mennesker Hjemmeværnets historie handler først og fremmest om mennesker. Om mennesker, som under ofte vanskelige vilkår har fastholdt et engagement ud fra den idé, der er grundlaget for hjemmeværnet. Denne publikation giver nogle glimt fra hjemmeværnets historie, fra 1940 erne til 2000 erne; nogle glimt af mennesker, engagement og idé. Publikationen er udgivet i samarbejde mellem hjemmeværnet og Statens Forsvarshistoriske Museum. Den udspringer af museets indsamlingsprojekt hjemmeværnet , der er et forsøg på at fortælle hjemmeværnets historie gennem nogle af de mennesker, der har været medlemmer. Idé. Publikationen er også en opfordring til at deltage i arbejdet med at sikre denne del af dansk forsvars kulturhistorie, både gennem hjemmeværnets historiske virksomhed og Statens Forsvarshistoriske Museums arbejde. Engagement. Mennesker. 12

13 13 Mennesker og engagement. Hjemmeværnsforeningerne, Hærhjemmeværnet, Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet.

14 14

15 En vision 15

16 Hvor står hjemmeværnet? Hjemmeværnet er på vej mod en ny fremtid. Siden afslutningen af Den kolde Krig i 1990 erne har hjemmeværnet været under forandring. Hjemmeværnet er stadig en folkelig bevægelse og en militær organisation. Men hjemmeværnet er også en organisation, der støtter det danske samfund, når der er behov. Den enkelte hjemmeværnssoldat får i dag en uddannelse, hvor der indgår såvel militære færdigheder, som færdigheder i bl.a. brandbekæmpelse, redningstjeneste og miljøbeskyttelse. FOTO: NIELS ÅGE SKOUBO FOTO: NIELS ÅGE SKOUBO 16

17 Hvor er hjemmeværnet på vej hen? Nutidens hjemmeværnssoldat får en uddannelse, hvor der indgår såvel militære færdigheder, som kompetencer i bl.a. brandbekæmpelse, redningstjeneste og miljøbeskyttelse. Uddannelse ved Beredskabet og totalforsvarsøvelser. Hjemmeværnet har en vision. En vision for, hvordan hjemmeværnet skal se ud i det næste årti og det næste igen. Hjemmeværnets vision for fremtiden understreger, at hjemmeværnet både er en folkelig bevægelse og en frivillig, militær organisation, og at hjemmeværnet deltager i forsvaret og beskyttelsen af Danmark. Samfundet er i forandring, forsvaret er i forandring og det samme vil hjemmeværnet være i de kommende år. I takt med at efter-koldkrigstidens sikkerhedsmæssige billede i stigende grad vil blive forandret, vil hjemmeværnet blive mødt af nye omstillingsprocesser og givetvis øgede krav. Og globaliseringen indebærer, at forsvar og beskyttelse af Danmark også kan være nødvendigt meget langt borte. En organisation som hjemmeværnet er altid på vej. FOTO: NIELS ÅGE SKOUBO 17

18 Hvad er hjemmeværnet? Et spørgsmål med mange svar. 18

19 Fortid nutid fremtid Historien er vigtig - ikke mindst i en frivillig organisation. Historien skaber identitet og selvforståelse. Hjemmeværnet har en spændende historie, fra modstandskampen i besættelsesårene, over foreningstiden til det statslige hjemmeværn og den forandring hjemmeværnet har gennemgået fra 1940 erne til 2000 erne. Historie ses ofte med vægt på kontinuiteten. Man spejder efter ligheder i fortiden og bekræfter på den måde sig selv. Men historie kan også ses omvendt. Historien kan sige noget om, hvor nutiden og fremtiden er forskellig fra fortiden. Når man inddrager historien, får nutiden perspektiv man kan se, hvor det er, nutiden skiller sig fra fortiden. De følgende sider er en tidsrejse gennem syv årtiers hjemmeværnshistorie. Det er langt fra den fuldstændige historie om hjemmeværnet, men billeder fra historien. Billeder af mennesker, engagement og idé, og af de vilkår hjemmeværnet har virket under. Hjemmeværnet i det moderne totalforsvar, krise og katastrofeberedskabet. Marinehjemmeværnet deltager i søredningsaktion ved skibsforlis ved Bornholm i Hjemmeværnet i Den kolde Krigs totalforsvar. Luftmeldekorpset varslede om fly i lav højde, hvilket var vigtigt for såvel det militære som det civile forsvar. 19

20 20

21 Altid på vej... 21

22 FOTO: POLFOTO 1940 erne Frihed og fred. Montgomery i København

23 1940 erne Frihed og fred Afslutningen af 2. Verdenskrig. Den røde Hær erobrer Berlin erne var et årti præget af verdenskrig, besættelse og befrielse - og nye trusler mod frihed og fred. Men også af nyorientering og forandringer. Den tyske besættelse af det neutrale Danmark den 9. april 1940 ramte danskerne som et chok. Men i 1943 var den opfattelse, at man burde yde modstand mod besættelsesmagten og den officielle danske samarbejdspolitik, vokset så stærk, at modstandskræfterne kunne fremtvinge samarbejdsregeringens fald. Efter befrielsen den 5. maj 1945 krævede modstandsbevægelsen en ny kurs på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område. De centrale krav var, at Danmark skulle opgive den traditionelle neutralitetspolitik, og at modstandsbevægelsen skulle omdannes til et hjemmeværn. Spørgsmålet om en ny sikkerheds- og forsvarspolitisk kurs delte det politiske system og splittede flere af partierne. Ikke mindst Socialdemokratiet var splittet mellem en ældre og en yngre generations opfattelse. Men under stærkt indtryk af den stadig mere truende spænding mellem Øst og Vest vandt modstandsbevægelsens synspunkter frem. I 1949 tilsluttede Danmark sig den vestlige forsvarsalliance NATO. En epoke som isoleret småstat var slut, og en ny som allieret nation begyndt. I forlængelse heraf begyndte en genopbygning af Danmark som en del af en vestlig verden i gennemgribende forandring. Den kolde Krig. Churchill sætter ord på konflikten med begrebet jerntæppet FOTO: NATO-FOTO FOTO: POLFOTO FOTO: POLFOTO Det kommunistiske kup i Tjekkoslovakiet ( påskekrisen ) En ny kurs. Danmark tiltræder NATO

24 1940 erne Hjemmeværnet Besættelsestidens modstandsbevægelse blev til private hjemmeværnsforeninger i 1946 og til et statsligt hjemmeværn i Et centralt krav fra modstandsbevægelsen i befrielsesårene var, at bevægelsen skulle omdannes til et hjemmeværn. Det var der fra politisk side ikke udelt interesse for. Dels fordi det politiske system stod delt og splittet i spørgsmålet om den fremtidige sikkerheds- og forsvarspolitik. Og dels fordi modstandsbevægelsen var politisk stærkt uhomogen. Tværtimod var der stærke politiske kræfter, der ønskede at få afvæbnet modstandsbevægelsen. Modstandsbevægelsen nød dog en voldsom popularitet i befolkningen, og resultatet blev et kompromis, hvor det blev tilladt at oprette frivillige private hjemmeværnsforeninger under Forsvarsministeriets kontrol og med beskeden støtte herfra. Det blev dog hurtigt klart, efter at den første befrielsesrus havde lagt sig, at et hjemmeværn i det lange løb ikke kunne overleve som en privat organisation. Dertil var de økonomiske og arbejdsmæssige krav for store. Tiden arbejdede dog for forandringer. Under indtryk af den stadig mere truende spænding mellem Øst og Vest blev dansk sikkerheds- og forsvarspolitik fundamentalt forandret. Det første skridt i denne forandringsproces var, at det i 1948 blev vedtaget at oprette et statsligt hjemmeværn. Den officielle startdato blev fastsat til 1. april 1949, men i praksis gik arbejdet straks i gang. Som den første nyordning af dansk forsvar blev hjemmeværnet skabt med udspring i modstandsbevægelsen og hjemmeværnsforeningerne, men efter en politisk sortering af medlemsskaren, hvor de kommunistiske medlemmer blev udelukket. Modstandsbevægelsen i Frederikshavn. Modstandsgruppe i majdagene Hjemmeværnsforeningen for Frederikshavn og Omegn. Indvielse af foreningens fane Hjemmeværnskompagni 1104, Frederikshavn. Øvelse i maj Akademisk Skytteforenings Hjemmeværnsafdeling. Modstandsbevægelsen blev i 1946 til private hjemmeværnsforeninger. Hjemmeværnet. Kuppet i Tjekkoslovakiet gav stødet til oprettelsen af et statsligt hjemmeværn. Danmarks Lottekorps. Danmarks Lottekorps og Kvindeligt Marinekorps blev oprettet 1946 og tilknyttet hjemmeværnet i

25 1940 erne Hans Henning Hansen FOTO: Jens Lauridsen Hans Henning Hansen blev født i 1916 i København og døde i Han var en anerkendt arkitekt. Hans var i 1930 erne engageret i frivilligt forsvarsarbejde i Akademisk Skyttekorps og Akademisk Skytteforenings Terrainsportafdeling og blev i besættelsesårene med terrænsportafdelingen engageret i illegalt arbejde. Han blev i 1943 arresteret og sad indtil befrielsen i 1945 fængslet i Vestre Fængsel og Frøslevlejren. Hans var fra 1946 til 1949 kompagnichef for Akademisk Skytteforenings Hjemmeværnsafdeling, fra 1949 til 1954 kompagnichef for Hjemmeværnskompani 6301, Slotsholmen, og fra 1954 afsnitsleder for Hjemmeværnsafsnit Slotsholmen. I årene tillige kompagnichef for 6301 ved siden af tjenesten som afsnitsleder. Hans skrev ved hjemmeværnets 25 års jubilæum i 1974 om det frivillige forsvar: Det frivillige har aldrig været mere frivilligt end fra 1940 til Der var ikke meget at vinde, men meget at tabe. Kampen for vinding taler ikke til bred folkelig frivillighed. Det er vist det, historien viser. Kampen for det, man ikke vil miste, har en levende tilslutning. Det viser nutiden, det viser hjemmeværnet. Hans Henning Hansens uniform fra 1940 erne på museum. Hans Hennning Hansen, nr. to set fra venstre, ved hjemmeværnets 25 års jubilæum i Hjemmeværnet afprøver nye tjenesteuniformer. 25

26 1950 erne FOTO: POLFOTO Nye trusler. Atomkrigstruslen symbolet på Den kolde Krig. 26

27 1950 erne Den kolde Krig 1950 erne var et årti præget af Den kolde Krig og af kampene på dens to fronter. Dels den ydre front langs det militære jerntæppe, der delte Europa, og dels den indre front langs det politiske jerntæppe, der delte Danmark. Den kolde Krigs trusler medførte en unik forståelse mellem de danske politiske partier. En forståelse, der på den ene side indebar, at partierne forpligtede sig på Danmarks forankring i den vestlige verden og NATO, og på den anden side forpligtede sig på den socialdemokratiske velfærdsvision. Der skete i 1950 erne en særdeles stor dansk militær opbygning. Meget store ressourcer blev mobiliseret. Og med Socialdemokratiet i spidsen blev grundstenen til det danske velfærdssamfund lagt i 1950 erne. Kun Danmarks Kommunistiske Parti stod uden for den politiske forståelse. Den kolde Krigs indre frontlinje gik mellem socialdemokraterne og kommunisterne. Her foregik Den kolde Krigs varme konfrontation. Mens kommunisterne stod svagt parlamentarisk, stod de til gengæld stærkt på visse arbejdspladser, i dele af fagbevægelsen og i kulturelle og intellektuelle kredse. Frontlinjen gik langs personlige skillelinjer gennem mange arbejdspladser og familier. Den kolde Krig var i høj grad en kamp om sjælene. Hjemmeværnet blev en vigtig deltager, både på Den kolde Krigs ydre og indre front. FOTO: Gyldendals Billedbibliotek FOTO: Gyldendals Billedbibliotek FOTO: SCANPIX Den kolde Krigs indre front. Den kommunistiske avis Land og Folk hylder Stalin Marschall-hjælpen fra USA hjalp Europa på fode i 1950 erne. Økonomisk udvikling var en vigtig del af den indre kamp. Sovjet knuste den ungarske opstand Den brutale sovjetiske fremfærd blev et vendepunkt i kampen om sjælene, hvor kommunisterne kom stærkt i defensiven. 27

28 og ABA, Carl FOTO: Arbejdermuseet Overborgmeste r og hjemmeværnsma nd H.P. Sørensen tal er. Rasmussen 1950 erne I forreste frontlinje Hjemmeværnet var i koldkrigsårene en vigtig del af dansk forsvar, både på den ydre og den indre front. Hjemmeværnet havde et meget højt beredskab, der bundede i, at medlemmerne havde udrustning, våben og ammunition derhjemme. Hjemmeværnet var til stede overalt i landet. Og medlemmerne havde et meget nøje lokalkendskab og øje for usædvanlige hændelser. Men hjemmeværnet blev også I den tidligste fase af Den kolde Krig fyldte frygt for et kup meget i trus- en vigtig del af den socialdemokratiske konfrontation med kom- selsbilledet. Dels i form af et overrumplende angreb fra Østblokken med munisterne. En konfrontation, hvor det i høj grad gjaldt om at vin- overrumplingen den 9. april 1940 som skræmmebillede. Og dels i form de arbejderklassen. Hjemmeværnet blev en frontlinjeorganisation i af et kup anført af indre kræfter med udviklingen øst for jerntæppet som kampen om sjælene. På mange arbejdspladser, i boligområder og skræmmebillede. Her spillede hjemmeværnet en vigtig rolle i forsvaret. i familier var hjemmeværnsmedlemmer i forreste frontlinje. Hvervepjece fra begyndelsen af 1950 erne. Pjecen afspejler hjemmeværnets militære selvforståelse. 28

29 Hjemmeværnets propagandauge i København i januar Ugen sluttede med en storstilet parade på Rådhuspladsen med over deltagere. Ud over at gøre opmærksom på hjemmeværnet og hverve medlemmer, var ugen også en markering på den indre front erne Søren Sørensen Søren Sørensen som nyiklædt hjemmeværnsmand Søren Karl Kristian Sørensen er født i 1929 i Sdr. Rind ved Viborg. Han har været landmand og inden for entreprenør- og byggevirksomhed. Søren blev medlem af Rindsholm Hjemmeværnsforening i 1946, lige efter at han var fyldt 16 år. I foråret 1948, under det kommunistiske kup I koldkrigsårene var hjemmeværnet til stede over alt i landet En kerne i hjemmeværnets virke, hjemmeværnsgården! i Tjekkoslovakiet, blev han beordret til at holde sig klar, hvis noget lignende skulle ske i Danmark. Søren fortæller: Min gruppefører gav mig følgende besked: Hvis der sker noget, så ringer jeg og siger: din mor er meget syg. Det var signal til at møde. Der skete ikke noget i Danmark, men begivenhederne i Tjekkoslovakiet gav stødet til oprettelsen af det statslige hjemmeværn. Søren flyttede med foreningen over i hjemmeværnet i I var han indkaldt som soldat ved hæren og gennemgik Hærens Korporalsskole. Stod herefter i reserve ved hjemmeværnet og virkede som frivillig instruktør. Søren købte i 1956 en gård på Lolland og blev snart et aktivt medlem af hjemmeværnet her og har været det siden. Søren er stadig aktiv i hjemmeværnet, og er i foråret 2009 indstillet til hjemmeværnets 50- års tegn, efter lang og tro tjeneste i mere end 60 år i dansk forsvar! Hjemmeværnskompagni 6312, Rådhuskompagniet blev oprettet i 1952, i høj grad på initiativ af to ledende socialdemokratiske borgmestre, overborgmester H.P. Sørensen og borgmester Julius Hansen. Søren Sørensens uniform, senest anvendt til Nijmegen-march i 1960 erne, på museum. FOTO: Jens Lauridsen 29

30 FOTO: Gyldendals Billedbibliotek 1960 erne Gode tider. 30

31 1960 erne Vækst og velstand Den socialdemokratiske velfærdsvision havde sejret erne var et årti præget af økonomisk vækst og stigende velstand. Men også af en tidsånd, der svækkede det danske samfunds sammenhængskraft. De glade tressere var et årti præget af økonomisk vækst og stigende velstand. Og af gennemgribende ændringer. Danskerne fik parcelhus og bil. Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, børnene i institutioner og de traditionelle kønsroller og familiemønstre blev afløst af nye. Den socialdemokratiske velfærdsvision havde sejret. Og kampen på Den kolde Krigs indre front var vundet. Men måske havde man på nogle punkter sejret ad helvede til, for at citere en senere bidsk kommentar fra en fagforeningsformand. Grundlaget for det moderne samfund var den tætte sammenknytning af den enkeltes rettigheder og pligter, klart formuleret i 1950 ernes motto gør din pligt, kræv din ret. Men i takt med den stigende velstand blev bevidstheden om pligter over for fællesskabet trængt i baggrunden. Politisk blæste der nye vinde. Fra slutningen af 1960 erne var det helt andre politiske visioner, der tog over. Visioner formuleret på den yderste venstrefløj. Tidsånden var præget af en blanding af materialisme, individualisme og politisk radikalisering; en tidsånd, der svækkede det danske samfunds sammenhængskraft. FOTO: Gyldendals Billedbibliotek FOTO: POLFOTO FOTO: POLFOTO Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Krigen i Vietnam satte for mange spørgsmålstegn ved USA og vestens kurs. 31

32 1960 erne En frivillig militær organisation Hjemmeværnet blev i 1960 erne en modbevægelse, der trodsede tidsånden. Den medvind, der havde ledsaget dansk forsvar i 1940 erne og 1950 erne, vendte i løbet af 1960 erne til modvind. Det gjaldt også for hjemmeværnet. Besættelsestiden kom på afstand, Den kolde Krig gik ind i en knap så anspændt fase, og bevidstheden om pligter over for fællesskabet blev trængt i baggrunden. De nye politiske vinde blæste i forsvarskritisk retning. Militær blev nærmest et skældsord. Det blev sværere at være en frivillig militær organisation. Hjemmeværnet blev en modbevægelse, der trodsede tidsånden. På ét område var hjemmeværnet dog i takt med tiden. Kvindekorpsene - Danmarks Lottekorps, Kvindeligt Marinekorps og Kvindeligt Flyvekorps blev i 1960 erne fuldt integreret i hjemmeværnet efter tidligere at have været tilknyttet. Det er næppe helt forkert at antage, at organisatorisk erfaring fra kvindekorpsene fik betydning for mange kvinders virke på arbejdsmarkedet. Flyverhjemmeværnet blev oprettet i Heri indgik bl.a. Luftmeldekorpset, der havde rødder tilbage til 1930 erne. Luftmeldefolk. Luftmeldepost, hvor fly i lav højde blev observeret. Lavvarslingscentral, hvor luftmeldeposternes meldinger blev samlet. 32

33 1960 erne Grethe Danker Grethe Danker Grethe Ella Frost Danker blev født i 1936 i Ydby i Thy og døde i I foråret 1956 søgte flyvevåbnet kvindeligt personel til bl.a. fjernskrivertjeneste. Det vil sige, at kvindeligt militært personel var på dette tidspunkt endnu fremtid i værnene. Det var de tre kvindekorps, der organiserede værnenes kvindelige personel. Grethe søgte og blev i 1956 ansat ved Flyvevåbnets Fjernskrivertjeneste på Flyvestation Karup. Samtidigt blev hun medlem af Kvindeligt Flyverkorps og forblev medlem resten af livet. I 1957 blev hun gift med en sergent i flyvevåbnet, som hun havde mødt på det foregående års efterårsmanøvre. Grethe blev i 1959 gravid og det var udtrykkelig afskedsgrund fra flyvevåbnet. I 1963 blev Grethe ansat som sekretær ved NATO-kommandoen, BALTAP, i Karup. Hun gennemgik Kvindeligt Flyverkorps officersuddannelse. I 1971 blev Grethes mand udstationeret ved NATO-hovedkvarteret i Bruxelles, og Grethe blev overflyttet til en stilling samme sted. Grethe holdt forbindelsen med Kvindeligt Flyverkorps ved lige og deltog gennem årene i mange aktiviteter i Danmark. Kvindelige flyvere tjenestegørende ved flyvevåbnet. FOTO: Jens Lauridsen Grethe Dankers uniform fra 1960 erne på museum. 33

34 FOTO: NORDJYSKE MEDIER 1970 erne 34 Det nye Samfund, Frøstruplejren i Thy og det gamle.

35 1970 erne Terror og meningsterror 1970 erne var et årti mærket af politisk terror. Voksende politisk radikalisering prægede Danmark, og sammenhængskraften i det danske samfund begyndte at smuldre. Den politiske terror ramte Europa og Danmark i 1970 erne. Flykapringer og andre terroraktioner blev føjet til det koldkrigs-trusselsbillede, Danmark skulle forholde sig til. Politisk skete der både en polarisering og en radikalisering, hvor det lykkedes et lille, totalitært mindretal på den yderste venstrefløj at sætte dagsordenen, især inden for brede dele af medie- og uddannelsesverdenen. Og i kulturelle og intellektuelle kredse lykkedes det for venstrefløjen at etablere et fast greb. Vold blev i dele af venstrefløjsmiljøet et legalt politisk middel, ligesom dele af miljøet flirtede med terror. Den økonomiske optur blev i 1970 erne afløst af nedtur. Og den politiske forståelse, der havde præget den tidlige koldkrig, smuldrede ligesom sammenhængskraften i det danske samfund. FOTO: POLFOTO FOTO: POLFOTO Studenterurolighederne i Paris 1968 bredte sig også til Danmark. Fra slutningen af 1960 erne var det nye politiske visioner, der tog over. Terrorens ansigt. Terrorangrebet på det israelske OLhold i München i 1972 varslede nye tider. Røveriet mod Købmagergades Postkontor i 1988 var kulminationen på Blekingegadebandens mange års kriminelle støtte til en mellemøstlig terrorgruppe. 35

36 1970 erne System og modsystem Hjemmeværnet blev i 1970 erne en folkelig bevægelse i kraftig modvind. Dansk forsvar kom i kraftig modvind i 1970 ernes politiske radikalisering. Det gjaldt også hjemmeværnet. Hjemmeværnet blev ligesom andre af samfundets bærende institutioner og autoriteter - systemet - lagt for had - og latterliggjort. På trods af at hjemmeværnet for alvor var kommet i modvind, voksede medlemstallet dog støt gennem 1970 erne. Hjemmeværnet blev en folkelig bevægelse, der gik imod det politiske stormløb mod dansk forsvar og imod den politiske radikalisering. Hjemmeværnet i modvind. Frederiksberg Rådhus. 36

37 1970 erne Carrebye FOTO: Jens Lauridsen Per Olof Alfred Carrebye blev født i 1909 og døde i Carrebye var fast befalingsmand i hæren i 1930 erne. I besættelsesårene engagerede han sig i illegalt arbejde. I 1943 blev han stukket, og sammen med sin kone foretog han en meget dramatisk flugt til Sverige. Her gjorde han tjeneste i Den danske Brigades pionerkommando. Han deltog i sommeren 1945 med brigadens pionerkommando i minerydning i Jylland. I 1945 forlod Carrebye hæren og blev kontorchef i et københavnsk ingeniørfirma samt kompagnichef i Brigadeforeningens Hjemmeværnsforening. Efter Hjemmeværnslovens vedtagelse i 1948 ansøgte han om at blive distriktsleder i hjemmeværnet. Carrebye var chef for Hjemmeværnsdistrikt VIII, Brønshøj, samt kortvarigt chef for andre distrikter ved siden af chefstillingen i distrikt VIII var han chef for Hjemmeværnsdistrikt III, Indre By, og for Hjemmeværnsdistrikt 92, Roskilde. Der er mange vidnesbyrd om, at Carrebye var en højt respekteret chef i hjemmeværnet. Carrebyes uniform fra begyndelsen af 1970 erne på museum. Carrebye som chef for Hjemmeværnsdistrikt III, Indre By. Carrebye som chef for Hjemmeværnsdistrikt 92, Roskilde. 37

38 FOTO: POLFOTO 1980 erne 38 Fred.

39 1980 erne Fred og frihed 1980 erne var et årti præget af Den kolde Krigs genopblussen og af politisk og samfundsmæssig opløsning. Men også af østblokkens sammenbrud og de totalitære kræfters fallit. Den kolde Krig blussede voldsomt op igen i 1980 erne. Ligesom i den første kolde krig i 1950 erne var der i den anden i 1980 erne en ydre og en indre front. På den ydre front stod supermagterne USA og Sovjetunionen stejlt over for hinanden med hver deres allianceblok, henholdsvis NATO og Warszawapagten. På den indre front udfordrede venstrefløjen og en voksende fredsbevægelse den officielle danske sikkerheds- og forsvarspolitik. Politisk var Danmark i opløsning, markant udtrykt gennem fodnote-perioden, hvor Danmark begyndte at slæbe på fødderne i sikkerhedspolitikken og i forhold til de øvrige NATO-lande. Fred blev tidens løsen, mens det blev gammeldags og reaktionært at tale om frihed. Omvendt i østblokken. Her blev råbet om frihed stadigt højere. I Polen satte fagforeningen Solidaritet regimet skakmat, og herefter bredte rystelserne sig som ringe i vandet. I 1989 kollapsede Østtyskland, og Berlin-muren faldt. I hastig takt kollapsede herefter hele østblokken. I Danmark tabte venstrefløjen pusten, og fredsbevægelsen forsvandt som dug for solen. FOTO: POLFOTO FOTO: POLFOTO FOTO: POLFOTO Frihed. Fagforeningen Solidaritet og Lech Walesa satte regimet skakmat i Polen. Gorbatjov og Regan mødtes flere gange mod slutningen af 1980 erne for at tale afspænding og nedrustning. Murens fald 1989 og østblokkens sammenbrud. 39

40 1980 erne Et synligt udtryk for forsvarsviljen Hjemmeværnet blev i 1980 erne en folkelig modkraft, der var med til at vinde Den kolde Krig. Den officielle danske sikkerheds- og forsvarspolitik kom under voldsomt angreb i den anden kolde krig i 1980 erne. I den genopblussede koldkrig nåede hjemmeværnet sit hidtil højeste medlemstal med over medlemmer i første halvdel af 1980 erne. Hjemmeværnet blev for alvor både en militær organisation og en folkelig bevægelse. Dels som markant udtryk for forsvarsviljen i det danske folk. Og dels som en folkelig modkraft imod angrebene på dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. Hjemmeværnet var i 1980 erne med til at vinde Den kolde Krig, både på den ydre front gennem de mange hjemmeværnsmænd og kvinders militære engagement og på den indre front som et synligt udtryk for dansk forsvarsvilje. Hjemmeværnets vigtigste opgaver i koldkrigsperioden var overvågning af land, hav og lavt luftrum samt bevogtning af militære og samfundsvigtige installationer mm. Ud over overvågning og bevogtning kunne hjemmeværnet også løse mindre kampopgaver. Førstehjælp har altid hørt til hjemmeværnets grunduddannelse. Patruljetjeneste er en færdighed der kræver solid uddannelse og øvelse. 40

41 1980 erne Lund-Sørensen Hans Arne Lund-Sørensen blev født i 1926 i Glud ved Vejle og døde i Han var advokat i Thy. Lund-Sørensen kom i 1944 med i modstandsbevægelsen var han indkaldt som soldat ved hæren. I 1956 blev han medlem af hjemmeværnet. Om Lund-Sørensen er udtrykket lang og tro tjeneste mere end en floskel. Han var 46 år i samme kompagni, Hjemmeværnskompagni 1209 / 2809 Morup Mølle i Thy, heraf 29 år som nøgleperson. Fra 1962 til 1976 var han kommandobefalingsmand og fra 1976 til 1991 kompagnichef. Lund-Sørensens forsyningsbefalingsmand, Jarl Ingerslev, fortæller: Lund var en særdeles god kompagnichef. Havde jeg sagt A, sagde Lund uden vaklen B, forstået sådan, at hvis vi ved våbeneftersyn havde restanter, som jeg sagde god for, så var det i orden, men Gud nåde og trøste dem, hvis det gentog sig. Sådan en chef går man gerne gennem ild og vand for. Ja, han var ikke, som folk er flest. Lund-Sørensens uniform fra 1980 erne på museum. Lund-Sørensen som kompagnichef i 1980 erne. FOTO: Jens Lauridsen 41

42 1990 erne Virkelig krig. Den jugoslaviske borgerkrig. FOTO: POLFOTO 42

43 1990 erne Den virkelige krig 1990 erne var et årti præget af Den kolde Krigs ophør og nye virkelige krige. Men også af politisk opbrud og en markant forandring af dansk selvforståelse. Den kolde Krig ophørte endegyldigt i begyndelsen af 1990 erne. Men koldkrigen blev afløst af virkelige krige, ikke mindst den jugoslaviske borgerkrig. Sikkerhedsmæssigt var 1990 erne præget af den historiske unikke situation, at der ingen direkte trusler var mod Danmark. Men også af, at sammenbrudte stater og regionale krige blev nye sikkerhedsmæssige og moralske udfordringer. Der skete i kølvandet på Murens fald et politisk opbrud, hvor en lang række dogmer stod for fald. Mest markant var det, at Danmark brød med en lang historisk tradition for at føre en passiv og tilbageholdende udenrigs- og sikkerhedspolitik og i stedet fulgte en stadig mere aktivistisk kurs. Danske militære styrker blev engageret i løsningen af internationale opgaver. Den danske selvforståelse forandredes markant i 1990 erne - fra småstatskompleks mod forpligtet medlem af det internationale samfund. Udsendelsen af en dansk korvet til Golfen i 1990 markerede et brud med en lang historisk tradition for at føre en passiv og tilbageholdende udenrigs- og sikkerhedspolitik. Danmark førte gennem 1990 erne en en stadig mere aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Dansk FN-kampvognsenhed efter en hård træfning ved Tuzla Medaljens bagside. Den danske internationale indsats har krævet smertelige ofre. Danske FN-soldater under kraftig beskydning ved Dvor

44 1990 erne Støtte til det civile samfund Hjemmeværnet gennemgik i 1990 erne en vanskelig omstillingsproces. Dansk forsvar begyndte i 1990 erne en vanskelig omstillingsproces fra koldkrigsårenes danske invasions-forsvar til et nyt internationalt orienteret kapacitets-forsvar. For hjemmeværnet betød det også en vanskelig omstilling, der brød med mange traditioner. Koldkrigsårenes hjemmeværn var bygget op omkring faste, forberedte og velindøvede forsvarsopgaver. Men i løbet af 1990 erne blev de faste opgaver opgivet til fordel for en generel evne til at kunne løse opgaver af forskellig karakter. Hjemmeværnet overtog en større del af forsvarets nationale opgaver, men udbyggede også sin støtte til det civile samfund. Marinehjemmeværnet markerede sig som en vigtig del af dansk søredningstjeneste og miljøberedskab til søs. Og politihjemmeværnet markerede sig gennem støtte til politiets opgaver. Alligevel kan det ikke nægtes, at hjemmeværnet i 1990 erne havde svært ved at finde fodfæste i det nye sikkerhedsmæssige billede. FOTO: TORBEN GLYUM FOTO: TORBEN GLYUM FOTO: LARS DALBY Marinehjemmeværnet markerede sig i 1990 erne som en vigtig del af dansk søredningstjeneste og miljøberedskab til søs. Marinehjemmeværnet har gennem de senere år fået nye fartøjer, skræddersyet til værnets behov. Marinehjemmeværnet løser også opgaver på land. 44

45 1990 erne Vagn Damgaard FOTO: Jens Lauridsen Vagn Damgaard Nielsen er født i 1945 i Gudumlund ved Aalborg. Han har mest arbejdet som at alarmere. Ved ankomst til vores fartøj Budstik- nen pumper allerede, mens jeg ringer rundt for konduktør og entreprisechef i et gulvbelægningsfirma i København. Var indkaldt ved søværnet hører umiddelbart herefter fartøjet Øby melde til ken i Skovshoved halv tolv tænder jeg radioen og Blev medlem af hjemmeværnet i Lyngby Radio: Vi har 17 reddede og 2 omkomne Han har siden været i Hjemmeværnsflotille 363, om bord. Jeg kalder Lyngby Radio og meddeler, at vi er klar til afgang i løbet af få minutter, Skovshoved, som fartøjsfører, næstkommanderende og leder af faglig tjeneste. Vagn var fra da næste melding kommer fra Øby: Vi har nu 1977 til 2005 alarmeringsansvarlig i flotillen ved 17 reddede og 4 omkomne om bord. Jeg giver søredningsopgaver og har i denne periode deltaget i over 100 alarmer / eftersøgninger. Vagn ved, selvom vi stadig mangler et par gaster. Af- herefter besked om straks at afgå fra Skovsho- fortæller om den nok mest bemærkelsesværdige af disse, kollisionen mellem et gas- koordinering af eftersøgningen herefter varetages gang meddeles Lyngby Radio, der meddeler, at tankskib og fritidsfiskerfartøjet Peder af Budstikken. Stemningen er trykket om bord, Wessel syd for Ven: Søndag den men alle kender deres opgave, og alt fungerer 30. november 1997, et par minutter over elleve, ringer te- ved positionen i tæt tåge med sigtbarhed ned til som en enhed. Et par minutter i tolv er vi fremme lefonen. Beskeden lyder: 50 meter. Ved ulykkesstedet ligger mange fiskerfartøjer omkring vragdelene fra Peder Wessel. Det er vagthavende ved Sundets Marinedistrikt. Fartøjerne kaldes op via råber, og der etableres Vi har et fiskerfartøj radiokontakt, hvorefter der tildeles opgaver til 16 med 30 om bord, der fartøjer og 1 helikopter. Klokken sytten indstilles er blevet sejlet ned eftersøgningen, da det bekræftes, at der kun var syd for Ven. I må godt de 21 personer om bord ved ulykken. skynde jer. Adrenali- Vagn Damgaards uniform fra mange søredningsaktioner i 1990 erne på museum. Vagn Damgaard på Skovshoved Havn. MHV 21 Budstikken ved Hjemmeværnsflotille 363, Skovshoved i 1990 erne 45

46 2000 erne Nye trusler. Terrortruslen - USA den 11. septeber FOTO: POLFOTO 46

47 2000 erne Kampen mod terror 2000 erne er et årti præget af, at ekstremistiske terrornetværk har sat den politiske dagsorden. Men også af politisk nyorientering og en fornyet dansk selvforståelse. Terrorangrebene på USA den 11. september 2001 satte en helt ny politisk og sikkerhedsmæssig dagsorden for alle vestlige lande. Perioden uden direkte trusler mod Danmark viste sig kun at være et kort pusterum. Terror og politisk og religiøs radikalisering er den nye trussel. En diffus og uforudsigelig trussel, der kommer helt tæt ind på hver enkelt danskers hverdag og udfordrer de vestlige værdier. Danmark har i 2000 erne fastholdt den aktivistiske udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder engageret sig i krigene i Afghanistan og Irak. Danmark og danskerne har i 2000 erne taget skridtet fuldt ud som forpligtet medlem af det internationale samfund på godt og ondt. FOTO: POLFOTO FOTO: POLFOTO Afghanistankrigen 2001ff. FOTO: POLFOTO Terrortruslen er en diffus og uforudsigelig trussel, der kommer helt tæt ind på hver enkelt danskers hverdag. London-bomberne Irakkrigen 2003ff. 47

48 2000 erne Det nye hjemmeværn Hjemmeværnet er i 2000 erne en vigtig del af det nye danske totalforsvar og har opnået en generel accept i den danske befolkning. Kampen mod terror har en ydre front, der lige nu går i Afghanistan. Men den har også en indre front, der går gennem Danmark, i lufthavne, togstationer og mange andre steder. De nye trusler mod Danmark har ført til en reorganisering af det danske totalforsvar. Det er i dag et beredskab, der kan håndtere kriser og katastrofer af forskelligt omfang og karakter. Hjemmeværnet er en vigtig del af det nye totalforsvar. Men hjemmeværnet har også markeret sig med støtte til dansk forsvars internationale opgaver, senest med udsendelsen af en deling til Afghanistan i 2008, samt med øget støtte til det danske samfund. Efter perioder i modvind har hjemmeværnet i 2000 erne opnået en generel accept i den danske befolkning. Hjemmeværnssoldater i Afghanistan. FOTO: LARS DALBY FOTO: JENS KVIST FOTO: MORTEN FREDSLUND Det moderne totalforsvar, krise og katastrofeberdskabet, består af politi, beredskab og militær. Hjemmeværnet udgør en meget væsentlig del af den militære del. Hjemmeværnets Indsatsstyrke, opbygget fra begyndelsen af 2000 erne, er en klar skærpelse af hjemmeværnets militære profil. 48

49 2000 erne Steffan Søby Thygesen FOTO: Jens Lauridsen Steffan Søby Thygesen er født i 1966 i Padborg. Han er salgskonsulent i et gulvbelægningsfirma i Kolding. Han blev medlem af hjemmeværnet 1991, og har siden været i politihjemmeværnet, siden 1993 i Kolding, det meste af tiden som informationsbefalingsmand. Steffan deltog i hjemmeværnets indsats under fyrværkeri-katastrofen ved Seest den 3. november 2004 og i dagene efter. Steffan fortæller om sine oplevelser: Jeg var på arbejde som sædvanligt. Efter et kundebesøg lå der på min mobiltelefon seks ubesvarede opkald på mindre end 20 minutter. På mobilsvar lød samtlige indtalte beskeder, at jeg var alarmeret kl og skulle komme til politistationen i Kolding straks. Firmabilen blev vendt rundt på vejen. På politistationen var det tydeligt at se, at noget var helt galt, for aktivitetsniveauet var meget højt, og alvoren var tydelig. Alligevel skulle klokken blive 17.30, før afgangssignalet lød, og vi kørte i alverdens blandede civile biler mod Seest. Kort efter skete det store brag så: En monsterstor ildkugle, der bare blev ved med at tage til i styrke og omfang, bredte sig på aftenhimlen, efterfulgt af en tydelig trykbølge. Vi sad 4 mand i bilen, og alle mand fór sammen, mens vi kiggede rundt omkring os. Da vi ankom mindre end et minut efter til en tankstation, var det som at stige lige ud i en amerikansk katastrofe-film. Folk drønede rundt mellem hinanden, en mor skreg efter sine børn, skrækslagne pårørende ville ind i området for at hente familiemedlemmer ud, trafikken var intens som i værste myldretid - og vi stod dér uden nogen former for overblik eller instruktion, men måtte springe ud i det på bedste vis. Steffan og en kollega evakuerede herefter indbyggere og eftersøgte et boligområde for at evakuere dem, der ikke var blevet det endnu. Slutteligt deltog han i afspærringen af katastrofeområdet. Min personlige fornemmelse var, at vi gjorde en god indsats, og at beboerne i Seest virkeligt værdsatte vores tilstedeværelse. Ikke mange personlige ting erindrer jeg fra selve aftenen, men den kraftige tørst og ens ønske om at hjælpe står klart. Via mit job har jeg i mange tilfælde talt med beboerne i Seest efterfølgende, og der er ingen tvivl at spore fra dem, der nød godt af hjemmeværnets indsats på aftenen og den følgende uge: Vi gjorde og gør en forskel. Steffan Søby Thygesen. Steffan Søby Thygesens uniform fra indsatsen i Seest på museum. 49

50 Med fortiden mod fremtiden Historien skaber identitet og selvforståelse. Det er næppe forkert at påstå, at hjemmeværnets identitet og selvforståelse er formet såvel af den lidt vanskelige fødsel i 1940 erne og af indsatsen i forreste frontlinje i den tidlige koldkrig, som af årene i modvind i den senere koldkrig. Den måske lidt trodsige og selvhjulpne hjemmeværnsånd. Men også formet af stadig forandring efter Den kolde Krigs afslutning og i bevidsthed om nye trusler, og om behovet for en fortsat indsats. Fortidens og nutidens hjemmeværn. 50

51 51

52 52

53 På vej mod fremtiden 53

54 Fremtiden Afslutningen af 2. Verdenskrig i 1945 og afslutningen af Den kolde Krig i 1990 erne forandrede fundamentalt det sikkerhedsmæssige billede omkring Danmark. Men også efter-koldkrigstidens sikkerhedsmæssige billede vil i stigende grad blive forandret. USA s rolle som verdens eneste supermagt vil i de kommende år blive udfordret af det nye Rusland og af Kina og andre asiatiske lande. De globale klima- og miljøudfordringer vil sætte en ny dagsorden. Og kampen om energiressourcer ligeså. Forsvarskommissionen af 2008 har netop i marts 2009 afgivet betænkning. En betænkning der skal danne udgangspunkt for det næste forsvarsforlig for tiden fra 2010 og frem. Hjemmeværnet ses stadig som en folkebevægelse og en forsikringsordning. En folkebevægelse med frivillige, der bidrager til forsvarsviljen og samfundets robusthed. Og en forsikringsordning af frivillige engagerede mennesker for samfundet. FOTO: JOHN STRØBÆK Hjemmeværnet træder til, når det danske samfund har behov. Hjemmeværnet deltager i forsvaret og beskyttelsen af Danmark. 54

55 FOTO: LARS DALBY Hjemmeværnet er både en folkelig bevægelse og en frivillig, militær organisation. 55

56 Fremtidens forsvar De vigtigste områder i Forsvarskommissionens vurdering af hjemmeværnets fremtidige rolle: Hjemmeværnets hovedopgave er at bidrage til forsvarets nationale opgaveløsning, først og fremmest bevogtning. Hjemmeværnet bør også i muligt omfang øge sit bidrag til forsvarets internationale opgaver, blandt andet med bevogtning og andre relevante opgaver. Hjemmeværnets bidrag til samfundets krise- og katastrofeberedskab skal fortsat udvikles gennem en yderligere tilpasning og effektivisering til gavn for krise- og katastrofeberedskabet. Det gælder eksempelvis støtte fra politihjemmeværnet og bevogtningsopgaver ligesom virksomhedshjemmeværnet skal udvikles. Forsvarskommissionen vurderer, at hjemmeværnets hovedopgave er at bidrage til forsvarets nationale opgaveløsning, først og fremmest bevogtning. FOTO: LARS DALBY FOTO: LARS DALBY 56

57 Forsvarskommissionen vurderer, at hjemmeværnet i muligt omfang bør øge sit bidrag til forsvarets internationale opgaver. Forsvarskommissionen konkluderer, at der frem mod 2025 vil være mindst samme behov for danske bidrag til internationale operationer som hidtil. 57

58 Fremtidens hjemmeværn Et godt eksempel på det hjemmeværn, der er undervejs, er det nye virksomhedshjemmeværn. Virksomhedshjemmeværnet samarbejder med en række samfundsvigtige offentlige og private virksomheder om sikkerhed og beredskab. Det drejer sig især om områder som energi, trafik og telekommunikation. Et af de nyeste tiltag i hjemmeværnet er oprettelsen af virksomhedshjemmeværnets samtænknings- og aftalesektion. Formålet med det nye tiltag er, gennem samarbejde, at nyttiggøre samfundets samlede beredskabsmæssige ressourcer så effektivt som muligt, så politiet og redningsberedskabet, støttet af forsvaret og hjemmeværnet, kan beskytte virksomheder bedst muligt i en krisesituation. FOTO: LARS DALBY FOTO: LARS DALBY Hærhjemmeværnet Marinehjemmeværnet Flyverhjemmeværnet Virksomhedshjemmeværnet 58

59 FOTO: HENRIK SCHYTTE Nutidens hjemmeværn 59

60 Idé engagement mennesker Hjemmeværnet er under forandring. Forandring fra koldkrigsårenes hjemmeværn til en uforudsigelig fremtids. Historien viser, at hjemmeværnet altid har været under forandring. Og at hjemmeværnet gennem syv årtier har tilpasset sig meget skiftende vilkår i medvind og modvind. Fremtidens hjemmeværn vil også handle om mennesker - om mennesker, engagement og idé. Og om hjemmeværnets identitet og selvforståelse. Det er nok den vigtigste konklusion at drage af syv årtiers historie. FOTO: JENS OLE CHRISTENSEN Hjemmeværnet Engagement og mennesker. 60

61 61

62 62

63

64 1940 Danmarks besættelse 9. april Samarbejdsregeringen træder tilbage 29. august Danmarks befrielse 5. maj Verdenskrig slutter 1945 FN bliver oprettet, dansk medlemskab 1946 Winston Churchills jerntæppe tale Hjemmeværnsforeningerne oprettes 1946 Danmarks Lottekorps og Kvindeligt Marinekorps oprettes 1946 Lov af 16. juli 1948 om hjemmeværnets ordning 1948 Hjemmeværnet oprettes 1. april Danmarks Lottekorps og Kvindeligt Marinekorps 1951 tilknyttes hjemmeværnet Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet oprettes 1952 Kongelig forholdordre af 6. marts om forholdsregler ved angreb på Danmark Kvindeligt Flyvekorps oprettes 1953 Kvindekorpsene optages 1961 i hjemmeværnet 1948 FN s menneskerettighedserklæring 1948 Kommunistisk kup i Tjekkoslovakiet ( Påskekrisen ) 1949 NATO bliver oprettet, dansk medlemskab 1950 Atomvåben-kapløbet mellem øst og vest begynder 1950 Koreakrigen bryder ud (krig ) 1955 Vesttyskland bliver medlem af NATO 1955 Warszawapagten (WAPA) bliver oprettet 1956 Sovjetisk invasion knuser ungarsk opstand 1957 Sovjet opsender verdens første satelit, Sputnik 1961 Berlinmuren opføres 1962 Cubakrisen 1963 John F. Kennedys ich bin ein Berliner tale 1965 Vietnamkrigen eskalerer (krig 1960-erne til 1973) 1968 Sovjetisk ledet invasion knuser tjekkisk oprør ( foråret i Prag ) 1969 USA landsætter det første menneske på månen 64

65 Kvindekorpsene nedlægges, 1989 kvinder og mænd ligestilles i hjemmeværnet Tjenestestedskorpset oprettes 1989 Virksomhedshjemmeværnet oprettes 1998 Hjemmeværnets 3000-mandsstyrke oprettes 2000 Tjenestestedskorpset nedlægges 2004 Hjemmeværnets Indsatsstyrke oprettes 2005 Hjemmeværnet opdeles i en aktiv del og en reserve 2005 Hjemmeværnet udsender en deling til tjeneste i Afghanistan Vietnamkrigen afsluttes 1973 Dansk medlemskab af EF 1973 Oljekrisen 1979 Afghanistankrigen bryder ud (krig ) 1980 Fagforeningen Solidaritet sætter regimet skakmat i Polen 1980 Ronald Regan vinder præsidentvalget i USA 1981 Polen erklæres i undtagelsestilstand 1983 Ronald Regan betegner Sovjet som ondskabens imperium 1985 Michail Gorbatjov bliver sovjetisk leder 1986 Regan og Gorbatjov mødes i Reykavik for at tale afspænding og nedrustning 1988 Gorbatjov indleder sin reform af Sovjet 1989 Berlinmurens fald, østblokkens sammenbrud tager fart 1990 Estland, Letland og Litauen indleder frigørelsen fra Sovjetunionen 1991 Tyskland bliver genforenet 1991 Warszawapagten opløses, Sovjetunionen opløses 1991 Golfkrigen (krig 1991) 1991 Den jugoslaviske borgerkrig bryder ud 1992 George Bush (sen.) erklærer Den kolde Krig for afsluttet 1994 De sidste russiske tropper forlader Tyskland 1995 Dayton-fredsaftalen afslutter borgerkrigen i Bosnien 1999 Kosovo-konflikten 2001 Terrorangreb på USA den 11. september Georg Bush (jun.) erklærer Kampen mod Terror 2001 Afghanistankrigen 2001ff 2003 Irakkrigen 2003ff 2004 Terrorangreb i Madrid 2004 Estland, Letland og Litauen bliver medlemmer af NATO 2005 Terrorangreb i London 2008 Krig mellem Rusland og Georgien, frygt for ny øst-vest konflikt 65

66

67

68 Udgivet af hjemmeværnet og Statens Forsvarshistoriske Museum

Idé Engagement Mennesker. Hjemmeværnet 1949-2009

Idé Engagement Mennesker. Hjemmeværnet 1949-2009 Idé Engagement Mennesker Hjemmeværnet 1949-2009 4 Idé engagement mennesker Hjemmeværnet 1949-2009 5 Idé engagement mennesker Hjemmeværnet 1949-2009 Udgivet af hjemmeværnet og Statens Forsvarshistoriske

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Holdninger til Hjemmeværnet

Holdninger til Hjemmeværnet Holdninger til Hjemmeværnet 19 Forord Hjemmeværnskommandoen har bedt Danmarks Statistik om at kortlægge danskernes holdning til Hjemmeværnet. Undersøgelsen er et bidrag til Hjemmeværnets årsrapport og

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Socialdemokratiets Forsvarspolitik

Socialdemokratiets Forsvarspolitik Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse

Læs mere

Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema)

Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema) Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema) Ansøgers fulde navn: Samtale afholdt den / 20 Du har søgt optagelse i (distrikt og underafdeling): Samtalen er gennemført mellem ansøger og ansøgers

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Holdninger til Hjemmeværnet

Holdninger til Hjemmeværnet Holdninger til Hjemmeværnet 17 Forord Hjemmeværnskommandoen har bedt Danmarks Statistik om at kortlægge danskernes holdning til Hjemmeværnet. Undersøgelsen er et bidrag til Hjemmeværnets årsrapport og

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Den kolde krigs oprindelse

Den kolde krigs oprindelse Den kolde krigs oprindelse Forskellige interesser År 1945 var begyndelsen på en lang periode med uenigheder og misforståelser mellem Sovjetunionen (USSR) og dens tidligere allierede i Vesten (især USA)

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 3 Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Indholdsfortegnelse Indledning 2 Baggrund 2 Totalforsvaret

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Holdninger til Hjemmeværnet

Holdninger til Hjemmeværnet Holdninger til Hjemmeværnet Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed og relevans

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Holdninger til Hjemmeværnet

Holdninger til Hjemmeværnet Holdninger til Hjemmeværnet 16 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

mike benson jørgensen en forskel FLYVER

mike benson jørgensen en forskel FLYVER Mike Benson Jørgensen Lyst til at gøre en forskel FLYVER hjemmeværnet Lyst til at gøre en forskel Mike Benson Jørgensen er 35 år og har været frivillig i hjemmeværnet hele sit voksne liv. Fællesskabet

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2016 Deres kongelige højheder, deres excellencer kære pårørende og især - kære veteraner.

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2016 Deres kongelige højheder, deres excellencer kære pårørende og især - kære veteraner. Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2016 Deres kongelige højheder, deres excellencer kære pårørende og især - kære veteraner. [INDLEDNING] Ja veteraner, det er det I er. Der kan være flere

Læs mere

Årsplan for historie i 9. klasse

Årsplan for historie i 9. klasse Årsplan for historie i 9. klasse www.historie.gyldendal.dk Forløb Ressourcer Uge Tema: Hvad er historie? Hvad er danskhed? Historiekanonen og Danmarkskanonen Hvad betyder begrebet kanon? Hvad er politikernes

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Hjemmeværnsforeningerne

Hjemmeværnsforeningerne Hjemmeværnsforeningerne Tidslinje 1945-1949 Danmarks første marinehjemmeværnsflotille startede som en udløber af marineforeningen i Lyngby. Her stiftede en flok energiske marinere den 31. maj 1946 Marinekompagniet

Læs mere

Opgaver til Kongeriget

Opgaver til Kongeriget Født i 1940 på Amalienborg Slot. Dronning af Danmark 1972. FAMILIE Datter af Frederik 9. af Danmark (1899-1972) og Ingrid af Sverige (1910-2000), Gift i 1967 med Henri de Laborde de Montpezat (1934) i

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Mangel på penge er roden til alt ondt, sagde George Bernhard Shaw, mens den amerikanske rigmand Paul Getty nøjedes med at konstatere, at Penge

Mangel på penge er roden til alt ondt, sagde George Bernhard Shaw, mens den amerikanske rigmand Paul Getty nøjedes med at konstatere, at Penge Som bekendt skiftede regeringsmagten hænder ved seneste folketingsvalg, hvilket betød overdragelse af landets ministerier til den nye regering. Især tre ministerier har Folk & Sikkerheds interesse, nemlig

Læs mere

Pressekit for journalister

Pressekit for journalister Pressekit for journalister Velkommen til Hjemmeværnets Landsøvelse 2016. I dette pressekit har vi samlet forskellige informationer til dig, som dækker Landsøvelsens begivenheder for et medie. I pressekittet

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Indvielsen Stjerne Radio den 29. august Foto: Rasmus Rask.

Indvielsen Stjerne Radio den 29. august Foto: Rasmus Rask. : Ansøgning om bevilling til udstillingen 1941 DANMARK I HAGEKORSETS SKYGGE Foreningen Projekt Stjerne Radio ansøger hermed Kultur- og Fritidsforvaltningen om en bevilling på Kr. 121.600,- Kære medlemmer

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

National event om Danmarks internationale tjenester siden Fortæller for første gang i 70 år den personlige historie

National event om Danmarks internationale tjenester siden Fortæller for første gang i 70 år den personlige historie Næstved Juni 2018 Overblik National event om Danmarks internationale tjenester siden 1948 Fortæller for første gang i 70 år den personlige historie 365 fortællinger fra flagdagen 18 til 10-års jubilæet

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2012

Hjemmeværnets Årsberetning 2012 Hjemmeværnets Årsberetning 2012 Klar til et nyt forlig Indhold: Ledelsens forord: Indholdsfortegnelse Klar til et nyt forlig Stigende Hjemmeværnsledelsens støtte til forsvaret forord En fælles politik

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

DANMARK I NATO. I får rig mulighed for at arbejde med genstande, idet fortet står som et monument over Danmarks aktive rolle i krigen.

DANMARK I NATO. I får rig mulighed for at arbejde med genstande, idet fortet står som et monument over Danmarks aktive rolle i krigen. Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

flemming omel hansen bedst egnede FLYVER

flemming omel hansen bedst egnede FLYVER Flemming Omel Hansen Blandt de bedst egnede FLYVER hjemmeværnet blandt de bedst egnede Som 26-årige begyndte Flemming Omel Hansen sin karriere i hærhjemmeværnet som delingsfører og patruljefører. Men i

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018 Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018 11. december 2017 Indhold 1. Indledning... 1 2. Strategisk målbillede 2018... 2 3. Mål for 2018... 4 4. Opfølgning... 7 5. Påtegning... 8 1. Indledning

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2011 Herningsholm

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Samtidshist B ved alb Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3

Undervisningsbeskrivelse Samtidshist B ved alb Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3 Side 1 af 16 Undervisningsbeskrivelse Samtidshist B ved alb Termin Juni 117 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse hhx Fag og niveau Samtidshist B Lærer Allan Brager (alb) Hold 3b16 Forløbsoversigt

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussen overtog magten i 2001 efter en markant sejr over den siddende regering. I sin første nytårstale skitserede han sine visioner for

Læs mere

Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet. Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør

Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet. Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør Indlægget vil omfatte Affarende plads. Hvad var totalforsvar i

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

www.folkogsikkerhedbornholm.dk April 2017 BILLEDE KOLAGE OG KORT BAGGRUND HEROM - FRA DET SUCCEFULDE - DEBATMØDE I ÅKIRKEBYHALLEN FREDAG 21.4.2017. MED TEMAET.: Et Forsvar i ubalance og en Østersøbaggrund,

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Taleseddel til besvarelse af samrådsspørgsmål B-F fra Folketingets Forsvarsudvalg

Taleseddel til besvarelse af samrådsspørgsmål B-F fra Folketingets Forsvarsudvalg Forsvarsudvalget 2017-18 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til besvarelse af samrådsspørgsmål B-F fra Folketingets Forsvarsudvalg den 16. november 2017

Læs mere

Arbejdsmarkedet-mit job

Arbejdsmarkedet-mit job Arbejdsmarkedet-mit job Hæren Skrevet af Jakob Dalgaard Matthiesen 9.a 4. november 2009 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: 1. De fysiske rammer.side 3 2. Produktionsproces.side 3 3. Arbejdsfunktioner/arbejdsstyrke.side

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Mindehøjtidelighed og parade ved. ved Trænregimentet. Af Uffe Uhler. Der var indbudt til mindehøjtidelighed

Mindehøjtidelighed og parade ved. ved Trænregimentet. Af Uffe Uhler. Der var indbudt til mindehøjtidelighed Mindehøjtidelighed og parade ved Trænregimentet Af Uffe Uhler Der var indbudt til mindehøjtidelighed og fødselsdagsparade ved Trænregimentet torsdag den 7. maj. Vores forenings fane var sammen med fanerne

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009

Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009 Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009 Grundlaget for kommissionens arbejde Kommissionens opgave: Bidrage til at forberede politisk aftale om forsvarets videre udvikling efter

Læs mere