Demokratiet og utvikling av folkestyret arven etter 1814

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Demokratiet og utvikling av folkestyret arven etter 1814"

Gerda Petersen
6 år siden
Visninger:

1 Demokratiet og utvikling av folkestyret arven etter 1814 Marthe Hommerstad Stortingsarkivet

2 Om Borgerret og den lovgivende Magt. 49 Folket udøver den lovgivende Magt ved Storthinget, der bestaaer af 2 Afdelinger, et Lagthing og et Odelsthing.

3 Det er ikkje skylddalaren, men mannen som skal tala på tinget, stor gard og stort vett følges ikkje alltid åt.

Grunnlovens stemmerettsbestemmelse 50: Stemmeberettigede ere kun de norske Borgere, som have fyldt 25 Aar, have været bosatte i Landet i 5 Aar, og enten a) ere, eller have været Embedsmænd, b) paa

4 Grunnlovens stemmerettsbestemmelse 50: Stemmeberettigede ere kun de norske Borgere, som have fyldt 25 Aar, have været bosatte i Landet i 5 Aar, og enten a) ere, eller have været Embedsmænd, b) paa Landet eie eller paa længere Tid end 5 Aar have byxlet matriculeret Jord, c) ere Kjøbstadborgere, eller i Kjøbstad eller Ladested eie Gaard eller Grund, hvis Værdie i det mindste er 300 Rigsbankdaler Sølvværdie.

5 Folk og styre før 1814 eller «Kommunalisme» Kommisjoner og allmuesamlinger. Forliksråd, skole og fattigvesen.

6 Gode lover um aalmugeskulen og bondestyret i bygderne var det naturlege og rettferdige framhaldet av grunntanken i grunnlovi: Bonden skal raada i Norig. Men det var denne sluttsteinen paa Eidsvollverket, som embættsstandet ikkje vilde leggja. T. Høverstad, Norsk skulesoge, 1918

7 At Bondestanden har faaet en fordærvelig Indflydelse, der kan volde Landet tusinde Ulykker, deri synes alle Embeds- mænd at være enige. Claus Pavels, 14. mars 1815

Deltakelse for alle? Burde det ikke fastsættes, som en ufravigelig Regel i vor Grundlov: at ingen valgtes til Repræsentant ved Storthinget, uden at besidde nogen videnskabelig Dannelse?

8 Deltakelse for alle? Burde det ikke fastsættes, som en ufravigelig Regel i vor Grundlov: at ingen valgtes til Repræsentant ved Storthinget, uden at besidde nogen videnskabelig Dannelse? Man ved dog at Bonden ikke opdrages til Statsmand, og mon han ikke er ligesaa hæderverdig naar han dyrker Jorden? En saare overfladisk Kundskab til Fædrenelandets offentlige Ret, nogen Læsning af historiske og ofte meget af religiøs Indhold; den nødvendige Dygtighed, som Discussionerne, og den techniske Færdighed som Beslutningernes Form udkræves.

Ola-boka John Neergaard (1832) Torger Næss

skulde da ikke Bonden især nøje oplyses om

9 Ola-boka John Neergaard (1832) Torger Næss (1817) Niels Bru (1814) Ole Aaset (1814) at Valget nu [ ] bør ske med megen Varsomhed [ ] og her i Amtet af fire duelige Bondemænd, skulde da ikke Bonden især nøje oplyses om at vælge de fleste Valgmænd af sin egen Klasse,

10 Folket skal styre i landet 1824: «Almuen ved Lov kan erholde et Middel, gjennom hvilket deres Ønsker, Forslag, Samtykke, saafremt saadanne foranlediges eller fordres, med Lethed, Orden og Paalitelighed kunne fremføres og afgives» 1826: Oplysning vil aldrig naae, den som Lyset aldrig tænder; Til denne Anledning vil den hensigtede med vor Constitutionelle Forfatning saa aldeles aandstemmende Lov utvivligen meget bidrage"

at det er nødvendig, at Grundvolden med Omhue vorder lagt for en Bestyrelse af Communernes indvortes Anliggender, der stemmer overeens med Grundsætningerne for vor Statsform, og som derhos svarer til

11 at det er nødvendig, at Grundvolden med Omhue vorder lagt for en Bestyrelse af Communernes indvortes Anliggender, der stemmer overeens med Grundsætningerne for vor Statsform, og som derhos svarer til Tidsalderens Fremskridt i Cultur, og at Statens Borgere, ved at deeltage i Forvaltningen af de offentlige Anliggender i de engere Kredse af Statssamfundet, sikkerest erholde den Dannelse og Erfaring, som udfordres for at gavne som Medlemmer af en lovgivende Forsamling. Lovkomiteen, 1830

12 1833 (i) allmuene hadde ennå ikke den nødvendige kompetanse. (ii) redsel for de politiske bøndene. (iii) kommuneadministrasjonen ville svekke "den gode Forstaaelse" mellom øvrighet og allmue. (iv) formannskapene ville forsinke saksgang, øke embetsmennenes arbeid og påføre kommunene utgifter.

... thi skal levende Sands for Forfatningen vækkes og hindres fra at ledes paa Afveie, da bør de ved samme garanterede Friheder og Goder, saameget mulig, nydes af den enkelte Borger, der ved at føle

13 ... thi skal levende Sands for Forfatningen vækkes og hindres fra at ledes paa Afveie, da bør de ved samme garanterede Friheder og Goder, saameget mulig, nydes af den enkelte Borger, der ved at føle sin Vægt og Betydenhed i Staten, ogsaa vil besjeles af Følelsen for sit moralske Værd i Almindelighed, og saaledes mere vogte sig for Handlinger, der ville berøve ham hans politiske Betydenhed, i det de berøve ham Medborgeres Tillid og de Rettigheder, disse ere i Besiddelse af.

14 Den hemmelige direksjonen Bl.a. John Neergaard, Ingebrigt Sæther, Mikkel Grendahl, Peder Fauchald, Ola Hanssen, Sylfest Sivertsson, Ole Gabriel Ueland, Henrik Wergeland

Deltakelse til demokrati Det Democratiske Princips Udvikling gaaer endnu i vort Land meget langsomt mod Maalet, idet vi mangle en nærmere Berørelse med hin anden for paa en sikkrere Maade at kunne

15 Deltakelse til demokrati Det Democratiske Princips Udvikling gaaer endnu i vort Land meget langsomt mod Maalet, idet vi mangle en nærmere Berørelse med hin anden for paa en sikkrere Maade at kunne grunde vore Storthingsrepræsentanters Valg,... Bonde og Borger med sund Fornuft og Erfarenhed ogsaa vel bedømme hva som rettest og bedst er, Gjennom erfaring ville Statsborgerne gjennom alle Classer erholde den første praktiske Dannelse for det offentlige Liv.

Det glæder mig overmaade meget at see af Dit sidste Brev at alt gaaer vel hjemme og ikke mindre at I har feiret den 17de Mai, thi det er vel unægtelig, at det er den bedste og næsten den eneste Maade

16 Det glæder mig overmaade meget at see af Dit sidste Brev at alt gaaer vel hjemme og ikke mindre at I har feiret den 17de Mai, thi det er vel unægtelig, at det er den bedste og næsten den eneste Maade hvorpaa man kan udbrede Kundskab om og Sands for vor constitutionelle Forfatning og dens Grundvold Grundloven blant Folket ialmindelighed. 17. mai 1833 Jeg haaber Du af Mgbl. har seet hvorledes 17de Mai hensvant her i Christiania, og jeg finder det saaledes overflødig her at berette noget specielt derom, kun det kan jeg lægge til, at jeg aldrig har bivaanet nogen Festlighed af den Art, som har baade for Sandserne og Hjertet havt saa meget høitidligt med sig, som 17de Mai sidstleden; dette tillige med meget andet gjorde et saa sterkt Indtryk paa mig at jeg aldrig kan glemme Dagen. Ingebrigt Sæther til broren Christian Krogh, 17. mai 1893

Relaterede dokumenter

Uddrag af Junigrundloven, 1849

Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen