Transskription af Interview

Transkript

1 Emil: Det kommer til at foregå ved at, vi vil gerne have jer til at vælge nogle billeder, vi sætter to kategorier op, så skal i vælge de billeder som i føler passer til kategorien, lægger det foran jer også vil vi gerne have jer til enkeltvis at forklare hvorfor har i valgt billederne, hvorfor repræsenterer det den her kategori, så i ligesom kan komme rundt om valget af billeder. I behøver ikke skynde jer, med det, vi har massere af tid. Janice: Hvor hører det her henne? Alle andre: Det var bare holderen. Janice: Fint fint. Emil: Super. Den første kategori, som i skal se hvad for nogle billeder, i synes der passer ind i forhold til det er: Arbejde. Så alle de billeder i føler kan passe ind under arbejde, bruger i bare og i må gerne bruge dem igen til næste kategori, så i skal ikke spare på dem. Janice: Optager du på den der? Emil: Jeg tror vi optager så meget så muligt. Viktor: Hvor mange billeder skal jeg ligge på? Emil: Alle dem du vil, du må bruge allesammen, hvis du kan forklare hvorfor det er du har valgt det, så må du bruge billedet. Det bare det der giver mening i forhold til dem (kategorierne). Janice: Der er mange at forholde sig til. Nicklas: Ja det er da sjovt at gå på arbejde (Viktor, Janice og flere griner). Viktor: Jeg har også taget sjov. Det var sjovt at gå i skole, i hvert fald, det hundrede procent. Jørgen: Ja. Nicklas: Jeg arbejder hjemme en gang imellem (sidder med kortet hjem i hånden). Nicklas: Hvad sker der med jeres sociale liv på arbejde? Viktor: Hobby og sport? (Griner) Gå på trapper? Janice: Dagens motion? Viktor: Far du skal bare lægge nogle af dem, ikke dem allesammen. Emil: Man lægger bare dem man har lyst til. Viktor: Ja, Ja. Janice: Hvis det giver mening, så øh. 1

2 Emil: Nå hvem ku tænke sig at starte? (Nicklas): Det kunne jeg. Arbejde, jeg arbejder på kontor, ved en computer i dagligdagen, taler meget telefon, også er der en lidt projekter ind over, ja eller, Emil: Ja, okay. Det altså det du forbinder med arbejde. Nicklas: Det, det jeg forbinder med at arbejde. Emil: Okay, sådan som jeg har forstået det, det simpelthen bare at sidde på et kontor, arbejde med computer, tage en telefon og lave nogle projekter? Nicklas: Yesh Emil: Ja, det bare meget konkret. Nicklas: Det lige dem, jeg kunne finde ud fra dem her (henviser til kortene). Janice: Vil du forklare dine? (henvender sig til Viktor). Viktor: Ja det vil jeg gerne. Jamen altså, øhm, nu kan jeg ikke finde mig selv, hvorfor er den ikke på. Altså, jamen det jo, det ja, jeg ja. øhh jeg ville også hvis jeg var der selv ville jeg også have taget den, lidt ligesom altså man kan tage familie og børn og sådan noget. Janice: Ja Viktor: Det har jeg ikke. Janice: Nej: Viktor: Det øhm, men øh, reelt det tætteste det kommer, faktisk, jamen det mig som person, du har her, fordi det det jeg forbinder med arbejde (Viktor har lagt billederne, han har udvalgt, på række og peger helt henne i den ene side, foran det første (eller sidste) billede). Så kan man sige alle de der ting du har her, det reelt bare, hvad kan man sige, sideting eller biting, som er en forbindelse med arbejde, som man skal tage hånd om. Janice: Uhhm. Viktor: Yes ja. Så men ja, jeg arbejder med telefoni, jeg synes det meget tidskrævende, der rigtig meget socialt, på den ene eller den anden måde, arbejder også - selvfølgelig sidder jeg altid ved en computer, sidder på kontor, jeg synes det er sjovt og der er altid mange spændende projekter. Janice: Yes. Super. Emil: Må jeg prøve og spørge? For du siger, det dig selv, som er sådan udgangspunktet, for hvis du kunne vælge den, ville du helt klart starte med den. Viktor: Ja? 2

3 Emil: Hvorfor det? Er det fordi at det... Viktor: Det fordi, jeg. For mig der et arbejde det, det igen hvordan man ser det, men for mig, der et arbejde det mere en personlig udvikling end det er noget andet. For mig og se, der handler det om, at man skal, altså i hvert fald lige nu, handler det i hvert fald om at blive dybere i mange af de ting jeg allerede har arbejdet med, og får noget læring den vej igennem. Så på den måde, kan man sige, så ja, det jo udfordringer. Jørgen: Så det min tur. Janice: Ja. Jørgen: Jeg arbejder også med telefoni og med sådan nogle elendige mobiltelefoner. Hvor man skal tage dem i tide og utide. Størstedelen af mit arbejde det foregår på kontoret, eller halvdelen af arbejdet det foregår på kontoret, hvis man skal gøre det op i døgnrytme. Treds procent af mit arbejde det er projekter, både på kontoret og med kunder. Størstedelen af det vi laver, det er computerbaseret. De hersens ting her henne (peger på kategorierne kontor, telefon, computer og projekter) det gør så, at søvn det sådan noget man får en fleksibilitet omkring. Nogle gange sover man ikke, nogle gange sover man almindeligt, og nogle gange får man almindelig søvn. Den her har jeg taget, den er lidt misvisende, men det eneste hobby og sport jeg laver det er, at jeg spiller tennis med min direktør en gang imellem en gang om ugen - tvangsindlagt om sommeren. Man kan sige, de hersens ting her(henviser til alle tidligere brugte kategorier), gør jo så at sådan noget som familie, det nogle gange bliver en lille smule ramt af at ens evne, eller manglende evne til selv at bestemme, hvornår tingene skal ske, så det jo altid familien, kan man sige, der er bufferen omkring, hvad skal man sige, tid. Nogle gange så der lidt mere tid og andre gange kan man sige så æder noget af det her henne (peger på til billederne). Du kan sige, i mit arbejde der er mange uplanlagte ting, i forbindelse med mit job, som gør at man ved ikke om man er færdig klokken tre eller fire, fordi nogle gange så virker systemerne ikke i forhold til vores kunder også bliver man nødt til at arbejde om aftenen og i weekenderne. Den sociale del, den har jeg taget med, måske ikke så meget i relation til hvad jeg laver lige nu, men en hel del af vores vennekreds er faktisk mine tidligere afdelingsledere, fra tidligere jobs, som jeg i dag har som personlige venner. Emil: Så tænker jeg faktisk at vi tager den anden. Fordi den er jo så lidt en modsætning, eller det ved jeg jo ikke om i ser det som, det er så fritid, hvor i så skal lave den samme udvælgelse. I må selvfølgelig gerne bruge de samme, som i har brugt tidligere. Monica: I må også godt fortolke lidt på kortene. Nicklas: Det næsten en royal flush du har fået dig der (Peger på Viktors valg af billeder, Viktor har igen taget flere kort end Nicklas). Nicklas: Skal jeg starte? Janice: Det må du gerne. Nicklas: Min fritid jeg spiller fodbold, som også er min hobby kan man sige, det gør resten af familien så også, min kone og to børn spiller også fodbold, og det gør så, kan man sige, vi ser 3

4 en masse mennesker i den fodboldklub som vi har en del socialt med. Kommer lige ind der (placere børn og familie billederne ovenpå hinanden) børn og familie hænger sammen. Det er sjovt, men også en del tidskrævende fordi jeg er træner for det fodboldhold, og bruger en del tid kan man sige, på tilrettelæggelse af træningsøvelser osv. så derfor bruger jeg også min computer en del i min fritid. Ferier kommer ind, fordi jeg arbejder i rejsebranchen, og når vi har mulighed for det så rejser vi - så meget så muligt. Det min fritid. Janice: Ja Emil: Nu tænker jeg, nu sagde du tidligere hvorfor vælger i socialt når i går på arbejde, nu vælger du socialt kun her, er der en grund til at du kun har valgt at sætte socialt her? Nicklas: Jeg ser ikke det sociale som en del af mit arbejdsliv. Jeg ser min chef privat en gang imellem ja, men nu det et lille kontor vi er på, vi er kun fire ansatte og jeg har ikke noget stort behov for at se dem i min fritid. Der har jeg valgt anderledes, jeg vil hellere bruge min fritid på min hobby, sport, børn, familie. Emil: Så det der du er social? Nicklas: Ja. Når jeg arbejder, så arbejder jeg. Jeg har ikke noget behov for at se dem privat. Emil (til janice): Skal vi køre videre her? Janice (til Viktor): Vil du overtage? Viktor: Jamen det jo alt det jeg ikke laver på arbejder, der min fritid. Det ferie, det er stadigvæk telefonen og tiden og det sociale er nogenlunde det samme, sidder altid ved en computer. Det eneste der kommer ind det er pligterne (Alle griner). Jørgen: Er det på grund af, at du først lige har malet? Nicklas: Efter 12 år i lejligheden. Viktor: Ja (griner). Så pligterne kommer ind, også har jeg selvfølgelig familien ik og frihed og hobby og sport, men ellers er det nogenlunde det samme, synes jeg. Emil: Så der er simpelthen kun pligter der ikke er Viktor: Du har nogle mennesker, som har tre forskellige omgangskredse og tre forskellige liv, hvor man kan tegne tre forskellige billeder. Sådan fungere jeg ikke - det bare sort hvid. Jørgen: Jeg tager ikke ferie, med mindre jeg normalt skal det her (henviser til at alle interviewpersoneren skal deltage i en familie påskefrokost efter endt interview), det vil sige vi rejser meget. Jeg kunne aldrig nogensinde finde på og tage en uges fri, fordi jeg skulle male en eller anden lorteterrasse, aldrig nogensinde. Når jeg har fri, så det på grund af jeg skal noget. Så synes jeg selv, det kan være drengene vil synes noget andet, jeg synes vi bruger rimeligt meget tid på vores familie. Vi er rimelig gode til at se hinanden, vi har meget tid sammen, 4

5 spiser mange gode middage sammen og hvad der tilhører (Nicklas eller Viktor siger det og Jørgen gentager bagefter). På mange områder er vi stadig sådan en kernefamilie kan man sige, bruger meget tid på hinanden. Det her er primært når jeg er ude og rejse, kan man sige, der er (jeg) ligesom alle andre, kan man sige, der har jeg også en lortetelefon med fra arbejdet. Det på grund af udover de normale jobs så jeg også beredskabschef for hvis der er noget galt med vores netværk, så har jeg også den lille pligt, kan man sige. Til gengæld så der mange af de dersens dagligdagspligter som forsvinder og sådan noget. Jeg plejer at være rigtigt, rigtig, rigtig god til ikke at lave noget som helst når jeg er på ferie. Derfor er sådan noget som London siger mig ikke rigtig meget og andre, lidt hektiske ferier, jeg er primært til en liggestol eller til rom eller hygge. Emil: Bare fuldstændig afslapning? Jørgen: Der er fuldstændig også bruger vi en hel del (af vores fritid tror jeg der refereres til her) på at vedligeholde vores vennekreds. Vi er ikke typen, der er sådan meget sociale, så jeg kunne aldrig finde på at købe en campingvogn fx. Jeg vil ikke sige at det var det sidste der ville ske, men at komme ind på en campingplads, hvor der er lige så mange som inde på kontoret. Så jeg prøver primært at finde noget i Toscana hvor man kan slappe af og sådan nogle ting. Så har vi en vennekreds, som jeg har kendt i femogfyrre år, en stor del af vores venner, det er folk jeg er gået i gymnasiet med. Vi har rigtige venner og ikke bekendte. Emil: Nu sagde du også det med, at der også noget socialt med arbejdet, altså nogle gamle afdelingsledere. Går det så også ind under det sociale, som du vil se i din fritid? Jørgen: Ham jeg arbejde sammen med som den allerførste, da jeg fik job, som købte firmaet og sidder som direktør rundt i europa, den type menneske ser jeg stadigvæk. Vi gør meget ud af at holde på venner vi kender. Jeg har aldrig gjort noget ud af at have smarte forretningsforbindelser, selvom jeg har haft mange muligheder for det. Det har ikke sådan rigtig sagt mig noget, den menneskelige dimension i forhold til folks status betyder noget for os. Janice (spørg Emil): Har du et spørgsmål du sidder inde med? Emil: Nej Janice: Så har vi spørgsmål. Emil: Ja så har vi noget mere. Der må i gerne sidde og diskutere. Jeg vil gerne stille et scenarie op for jer, det jo så meget oplagt, at bruge det her jeres påskefrokost. I sidder sammen, der er en dialog i gang og folk sidder og taler. Du er ikke selv på, men der er en dialog og du kunne deltage, hvis du ville. Så ringer din telefon, og du kan se det er arbejdsrelateret. Hvad er jeres tanker i forhold til det? Tager man telefonen? Hvad gør man? Er det i orden at tage telefonen? Er det ikke i orden at tage telefonen? Hvad gør man? Nicklas: Man behøver ikke at tage telefonen ved bordet. Først så lader man den ringe ud også se om den ringer igen, og hvis det kunder så ved man måske det vigtigt. Viktor: Det også i orden at tage den, der ikke nogen ved bordet der vil sige 5

6 Nicklas: Man går væk fra bordet og tager telefonen. Nicklas: Jeg ville også tage min telefon, hvis det var arbejdsrelateret. Det tror jeg vi allesammen ville. Viktor: Kommer an på... (byder ind i den tidligere samtale, men blev afbrudt af både Nicklas og Jørgen). Jørgen: Jeg har to principper: At jeg tager aldrig telefonen når jeg ude og spise, på restaurant og sådan nogle ting. Jeg synes det er dybt generende for andre mennesker, og jeg tager aldrig telefonen når jeg er i møde. Aldrig. Viktor: Jeg det gør jeg hellere ikke. Nicklas: Jeg har den aldrig på lydløs. Viktor: Ja. Altid lydløs Jørgen: Det pisse irriterende, at folk skal sidde og snakke telefon midt under mødet, vi spilder fem seks andre menneskers tid. Nicklas: Det mangel på respekt Jørgen: Der har jeg nogle grundlæggende principper, kan man sige, når jeg spise, sammen med andre mennesker og sidder man i møder og sådan nogle ting, så må telefon være telefon. Emil: Hvordan ville i reagerer i en mødesituation og der var en der ringede enten fra familie eller vennekreds, det var ikke noget arbejdsrelateret. Viktor: Igen det jo. Jeg kan dele det op i situationer også, som du selv siger, det er jo sådan at hvis jeg sidder til møde på arbejdet, og familien ringer, så tager jeg ikke telefonen. Så får de en sms med, autoreply, om at jeg ringer tilbage til dem. Hvis den samme person så bliver ved med at ringe fire gange, så ved jeg måske der noget galt, også tager man måske telefonen. Ellers tager du den ikke. Nicklas: Jeg vil vende den om, sidder jeg i møde, også ringer børnehaven, sfo en eller skolen, de kodet ind på telefonen, så ville jeg tage den, for så der noget galt. De ringer jo ikke bare fordi nu skal lille Ole hjem til Ib og lege eller, de ringer hvis der er sket noget, de blevet syge skal hentes eller et eller andet. Jørgen: Det kommer an på situationen ikke? Hvis du har et sygt familiemedlem, kan man sige, så vil du altid tage telefonen lige meget, om du sidder i møde. Viktor og Nicklas siger anerkendende i kor: Ja!. Jørgen: Hvis det sådan generelle opkald, så det stadig de der principper, møde, ude og spise og middage og sådan noget, så må folk ringe på et andet tidspunkt. 6

7 Emil: Men det er jo bare sjovt fordi jeres første reaktion på det med - da vi snakkede tidligere om hvad gør man til en middagssituation. Det var sådan, man tager ikke telefonen ved bordet. Jørgen: nej Emil: Så det det der med at gå væk og tage telefonen Jørgen: Ja Emil: I forhold til arbejde Jørgen:Ja Emil: Og så siger I så når I sidder til møde jamen så sender i sms en i stedet for. Der går I ikke væk og tager opkaldet. Viktor: Nej, nej, det gør man ikke Emil: Også gøre det på den måde. Det var- Nej det var en anden det-det er en anden indgangsvinkel ikke? Viktor: Jo jo Emil: Altså man har ret til det. Viktor: det jo, hvad kan man sige, det er jo fordi i et møde sidder du i et fokus. Altså, det jo altså. Jamen, det, det ja øh, men det er jo lidt. Du kan jo ikke sammenligne en frokost og et møde, øh det ville jeg i hvert fald ikke gøre, øh, fordi en, jo øh en frokost er jo selvfølgelig et øh det er jo det er jo mere med, det, det jo mere tradition. Det er jo familie og sådan nogle ting ikke? Og så er spørgsmålet jamen hvad kan man tillade sig inden for, hvad kan man sige, inden for de rammer Emil: mhm. Viktor: Øhm og så er det jo lidt ligesom jamen du har også nogle arbejdsrammer og det er jo lidt ligesom jamen hvad, hvad er acceptabelt og hvad er ikke acceptabelt på arbejdet ikke? Og, i hvert fald der hvor jeg kommer fra der er ikke acceptabelt at man rejser sig fra bordet til et møde og.. Jørgen: Man kan også vende den om igen og sige at 80 % af alle de telefonopkald du får, det er jo ikke folk der i emergency calls, det er bare folk der ikke ved, hvad du laver på det pågældende tidspunkt. Det er faktisk de fleste altså. De fleste opkald, de kan vente. Og det er jo, hvad skal man sige, det-det er jo primært på grund af, hvad skal man sige, at man ikke har afstemt, hvornår man skal ringe til hinanden Viktor: ja ja 7

8 Emil: hvis man sku- hvis man skulle spørge meget kort og kontant, hvad føler I så at, hvornår ville I så tage telefonen mest? Nicklas: mest? Emil: altså, kender I det altså det hvor man, hvad for en situation ville I tænke først, det er i orden at tage telefonen? Viktor: hvis jeg er stresset-hvis jeg var stresset på arbejdet. Og der var noget andet arbejdsrelateret jeg sad med så og-og det kom øh og jeg sad i et møde. ( man ved jo hvem det er) Emil: ja. Jørgen: jeg kender også nogen, hvis der er sygdom i familien. Altså hvis din far er syg eller din mor er syg og man ved de ligger på hospitalet, så vil du altid tage telefonen. Hvis det er noget familiært kan man sige ikke? Og så har du måske en to tre numre hvor du ved det er relevant, hvis det ringer fra arbejdet af ikke? Resten det er (...) Noget der kan vente Viktor: - ligemeget Jørgen: - noget der kan vente. Viktor: det er jo en prioritering du laver jo ikke. Og ja det va- det ved jeg ikke men øh jeg har sådan en hypotese omkring det øh og min hypotese går faktisk lidt på at jo mere du tager telefonen på arbejdet, jo mere automatisk kan du selv bestemme at lave reelt. Og jo mere du tager den jo flere arbejdsopgaver er der. Jo mindre du tager den, jamen det er jo den måde reelt du kan dosere fordi reelt jamen telefonopkaldene er bare flere opgaver. Jørgen: nu er vi så heldige at vi kan man sige, når vi vi arbejder jo begge to (henviser til Viktor) eller begge to arbejder for et telefonselskab, så jeg har slået til, hvad skal man sige, på mit telefonnummer, alle der ringer med hemmeligt nummer kan jeg se. Selvom det er forbudt, så har jeg ved lige nøjagtig, hvornår det er telemarketingfolk og når de skal sælge BT og sådan noget lort. Så alle-alle mine kald, der kan jeg se hvem der ringer og det gør at man øh halvdelen af de telefon opkald jeg får om dagen, dem tager jeg aldrig. Nicklas: der er jeg så lidt i en anden båd, fordi, hvad kan man sige mine opkald er kunder, for det meste. Så det er jo vores levebrød eller mit levebrød kan man sige ikke? Der er jeg i en lidt anden båd kan man sige med, der er du nødt til at tage telefonen hvis du vil sælge nogen ting ikke? Jørgen: Også på grund af store dele af dine kunder kan man sige ringer fra reklamebureauer. Nicklas: argh, det gør de så ikke (der grines i baggrunden) men øh mange af dem det er så reklamefolk, der er jo lige ude og rejse og de er vågne på nogle andre tidspunkter end vi andre 8

9 er en gang imellem ikke, herhjemme. Så det. Men jeg tager ikke telefonen efter klokken 10 om aftenen. Det gider jeg ikke. Så må de sende en mail. Jeg tager den heller ikke om natten. Emil: nej selvfølgelig men er der generelt en konsensus om jo mere man tager telefonen jojo mere arbejde får du? Viktor: øh, ja. Det jo. Det jo.. Jørgen: du kommer jo til at påtage dig noget, som reelt ikke er problemer... for du ved selv, det er folk sidder med en paniksituation, hvor der er noget, de ikke lige kan overskue, og hvis der så er, hvad kan man sige, hvor man kan losse lortet over på, så er-så er aben væk. Hvorimod, hvad skal man sige, hvis folk får lov at tænke sig lidt om, så finder det pludselig ud af i løbet af en halv time at det her, det var ikke et problem. Og det er jo det der er rigtig frygteligt med e- mails og telefoner i dag, der, hvad skal man sige, der er, halvdelen, jeg vil skyde halvdelen af min mailbox kommer af cc-mails. Hvor man skal sørge for at der er rigeligt mange på i cc, hvad skal man sige, på trods af at der måske kun er en, der ejer problemet, så bliver det distribueret ud til tredive. Altså den der kultur kan man sige, hvis man ikke er rimeligt striks, så kommer du til at arve en masse problemstillinger, hvad skal man sige, hvis du er pligtopfyldende og synes at det er synd for folk og sådan noget ikk? Viktor: Det næste i det, det er jo det der med, at hvis du tager telefonen hele tiden, så ved folk også bare at han tager den jo så jeg ringer bare Nicklas: jeg ringer bare dertil, ham den anden gider ikke tage den Viktor: præcis så det er jo igen, det er jo et-et en ulempe i at være for flink faktisk ikke? Og det.. Altså den har jeg faktisk lært på den hårde måde ikke, for de første mange år, hvor jeg arbejdede i Telia, der-der havde jeg jo en pli om jamen hvis nogen ringede så tog man jo telefonen man var jo på arbejdet og hvis der ikke var noget at lave så tog man stadig telefonen ikke? Så-så påto-påtog der jo all mulige mærkelige arbejdsopgaver ikke? Indtil man lige pludselig fik det der filter: ham der ringer, det gider jeg ikke, ham der ringer det gider jeg ikke ikke? Altså det er jo Jørgen: også, er der jo en masse mennesker, ikke fordi de er ukompe-øhm ukompetente og sådan nogle ting, men der er mange folk, hvad skal man sige, der leger postbud ikke? Det vil sige, at de sørger for hele tiden, hvad skal man sige, er at få skudt problemerne væk fra sig selv, og hvis du er en af de der, som har svært ved at sige nej, jamen så kommer du til at arve det hele ikke? Viktor: ja. Det er det der er det værste. Det er faktisk øh, hvad hedder det, ja det er ikke engang løgn. Det handler om at sige nej. Jamen det er, det er det vigtige. Så er spørgsmålet om det er måden om at sige nej. Fordi det er ikke bare nej. Det har jeg også prøvet hvor det (griner) Nicklas: - det er da en pæn måde at sige nej på, bare at lade være med at svare telefonen Viktor: - ja ja, jamen det er en-en-en diplomatisk ligning som åbenart tager øh tager rigtig lang tid, fordi man skal, hvis man så siger nej, så skal man gøre det på en pæn måde. Cecilie: jeg må ikke være med men... 9

10 Emil: bare kom med det Cecilie Cecilie: I snakker om det der med, at hvis man ikke altså I har lært at sige nej og sådan nogle ting og I ligesom prøver at cutte det af. Hvad er det Jørgen: vi sagde ikke Cecilie: nej, nej men hvad er det der kommer som af konsekvens, hvis man ikke gør det? Viktor: jamen det er stress, mere arbejde det er øh reelt det du kommer ud som han selv er inde på, du kan risikere at påtage dig en arbejdsopgave som ikke er din og som reelt er en lort som du ikke en gang ved fordi man gør noget der er godt, så lige pludselig så laver folk denne her bum. Og det- det er lidt Nicklas: - det er lidt bedre at vide om problemet. Viktor: - ja ja Nicklas: - hvis først man begynder, hvis først man får luftet hvad der er galt, så vil man gerne blande sig i det, fordi man selv synes, eller man har en løsning på tingene. Viktor: Eller ikke blande sig i det. Nicklas: så er det bedre ikke at vide det. Jørgen: og der er to altså, jeg tror, der er to ting ved det, vs, der er to ting i familien som er problematiske: det er vores kontrol, som det ene, og når man har et stort kontrolgen så har man også et problem med evne at uddelegere, og hvad sker der så? Så sidder man med lorten selv. De der tre ting kan man sige, det er sådan lidt jeg ved ikke om man kan sige det er generelt for familien, men det er sådan lidt, hvad skal man sige, man har svært ved at sige nej. Det der med, hvad skal man sige, hvorfor skal jeg sidde og bruge tid på at forklare lille Per hvad det er han skal lave når jeg selv kan lave det på 2 minutter. For det tager alligevel 10 minutter at kontrollere det han har lavet ikke? Viktor: Ja og du får ansvaret for det alligevel. Jørgen: og det er jo sådan det er lidt en ond cirkel i familien. Emil: så hvis du rent faktisk hvis man kan lade være med at vide om problemet så sidder man ikke (taler i munden på hinanden) så styrer du jo heller ikke, så skal man ikke styre det Nicklas: - nej. men det er jo som far(jørgen) siger før, bruger du cc på øh 60 mails så allerede der så ved du om problemstillingen og så vil man måske automatisk blande sig lidt mere end man egentlig burde hvis ikke man havde vidst om det. Viktor: bare blande sig uden om indtil man bliver spurgt direkte Jørgen: men altså, hvad kan man sige vores største problem er nok har du faglig indsigt, kan man sige ikke? Så-så er det svært at lade være med at interessere sig for det ikke. Og 10

11 hvorimod, hvad skal man sige, jo mere generalt, desto mindre du, ved desto lettere er det at gå fra arbejdet. Emil: så hvis man rent faktisk kunne gå på arbejde og ku-eller kunne gå på arbejde og ikke skulle have sin telefon med eller rent faktisk have slukket sin telefon i løbet af en hel arbejdsdag, så ville du kunne gå på arbejde og komme hjem fra arbejde. Nicklas: ja, så ville du jo ikke arbejde når du kommer hjem jo, det er ligesom når du tager, når du sidder i kassen i netto ikke noget ondt om det eller arbejder i en butik, der tager du ikke butikken med dig hjem. Viktor: - Det er i hvert fald svært at tage den med. Nicklas: Så når du har fri har du jo fri. I største delen af tilfældene. Hvis du er butikschef har du nogle andre tanker i hovedet med personale og indkøb og sådan noget men.. Cecilie: men netop i forhold til det der, hvordan vil i betegne jeres arbejds altså hvad kan man sige arbejdsdag. Har I fri når I tager hjem fra arbejde? Nicklas: nej Viktor: nej aldrig. Jørgen: nej, nej for der er ingen af os der aner altså, når jeg møder på arbejde om morgenen så kender jeg max 20 % af det jeg kommer til at lave og når jeg så er færdig om eftermiddagen så er der- så er der 50 % der ikke er færdigt Nicklas: der har jeg det også hos os er det det samme for lige pludselig er der en strejke så strejker SAS eller Lufthansa og så er der fly der falder ned fra himlen og så ringer telefonen Viktor: det er jo sådan lidt, der er jo nogle dage hvor du ved du ved du har to tre opgaver. Det er sådan set det du ved. Og så ved du, du har 3-4 timer hvor der bare er-er fyldtid, fordi du ved jamen det kommer til at fylde og på en eller anden måde så ved du også bare det kommer til at blive brugt. Så nogle dage der er du heldig så er det en stille deg, så kan man gå klokken tre og man tænker, alt godt og det er perfekt. Andre dage, det, det kan tage flere uger og redder. Det, det er meget forskelligt. Øhm og det gør jo også at du har en stressfaktor hele tiden der kører. Du kan ikke-du kan ikke-du kan ikke køre i sådan et monotont leje hele tiden. Det-det simpelthen umuligt. Fordi du kan ikke være sikker på at du kan være hjemme klokken 16:30. Jørgen: der sker tit det, det det er, det du havde planlagt du skulle lave det når du ikke på arbejdet Viktor: - nej Jørgen - fordi der kommer alt muligt lort ind fra venstre af og så sker der det det er at de der ting som er pligtopgaver som du har i din kalender det er altid det du sidder og hygger dig med, hvad skal man sige, øh, ved en tiden om aftenen. Cecilie: hvad føler I så kan være konsekvensen af at I netop ikke har fri når i har fri? 11

12 Jørgen: det er den der sens fleksibilitet man nu har med sin familie. Fordi der er familien det går ud over, kan man sige øh, alt efter hvordan man tilrettelægger tingene, kan man sige så, og det er jo familien der er buffer, kan man sige, for hvad hedder det, for tingene. Viktor: jeg vil så også sige på en anden måde, det er jo også.. Jørgen: eller også er det nattesøvnen altså. Der er de to muligheder. Viktor: jo men man kan jo også se det på den anden, se det på en anden måde det er det jo også det er jo ikke kun at sige sort på familien, fordi det er jo også en kan man sige. En-i og med at man laver alle de her ting så får du også som regel nogle goder på arbejdet altså. Du skal huske på det er ikke bare-du kan ikke bare underskrive en kontrakt og sige det her det skal du lave, men så lige pludselig så går der 2 uger og så-så laver du andre ting jo. Sådan fungerer det jo ikke altså. Tit-tit så bliver det også værdsat, mange af de opgaver. Det handler bare om at vælge de opgaver med omhu. Og så når det så bliver værdsat så får du da også, (Henvender sig til Jørgen) altså du får da også nogle gange et par ekstra dages ferie du kan holde med familien. På den måde så der er jo ikke fordi jeg forstår godt det der med familien mangler fleksibiliteten men der kommer også noget ud den anden vej. Det er jo (Jørgen: jo, nogen gange) jaja, nejnej. Ikke altid. Det er jo så der, det er jo så det man skal gøre op med sig selv om-om det man reelt yder bliver værdsat på samme måde som man vil have og om så reelt om-om-om det så er det værd. Øh, jeg har lige stået i en situation hvor det ikke var det værd. Hvor at det øh hvor jeg følte at jeg gav mere end jeg fik. Og det handler også nogle gange om-om-om-om, om at få noget menneskeligt. Hvis du ikke får det jamen så er det jo så er det lige meget. Og der-det er jo igen det der trade-off. Nicklas: jeg har det jo modsat jo fordi for vores familie, for at få det til at hænge min kone hun arbejder jo skiftende arbejdstider og jeg har så mulighed for at gå noget før fra arbejde, så der har jeg så lavet en stående eller ikke en skriftlig aftale, men der ligger sådan en mundtlig aftale om at jeg så arbejder de ekstra timer om aftenen i stedet for. For at få vores familie til at hænge sammen. Så det er sådan en hårfin balancegang mellem hvornår man sidder og arbejder og hvornår lukker man ned, nu er det rigeligt for i aften, nu stopper jeg ikke? Viktor: men altså Nicklas: så det er jo, så det er jo. Det kan man jo sige at hjemme hos os, der har Cecilie min kone accepteret det at jeg arbejder de timer om aftenen for ellers havde jeg ikke mulighed for at gå de timer før for at hente børn eller tage dem til læge eller tandlæge eller sådan nogle ting. Det er sådan en, flex kan man sige. Viktor: (henvendt til Jørgen) Mor har da også været meget altså accepterende Nicklas: Jeg har det jo så modsat fordi for vores familie for at få den til ( ) for nu min kone hun arbejder skiftende arbejdstider, og jeg har så også mulighed for at gå noget før fra arbejde, så der har jeg så lavet en stående eller ikke en skriftlig aftale men der ligger sådan en mundtlig aftale om at jeg så arbejder de ekstra timer om aften i stedet for for at få familien til at hænge sammen! Så det er sådan en hårfin balancegang med hvornår man sidder og arbejder hvornår lukker man ned, nå, nu har jeg arbejdet rigeligt for i aften, nu stopper vi, ikk? 12

13 Men altså ja så det jo, altså, hvad kan man sige, hjemme hos os, der har Cecilie og jeg, - min kone, accepteret det, at jeg arbejder de timer om aften, for ellers havde jeg ikke mulighed for at gå de timer før for at hente børn, eller tage dem til læge, eller tage dem til tandlæge og alle sådan nogle ting. Så det sådan en flex, kan man sige ikk? Viktor: (henvendt til Jørgen) og mor har da også været meget altså accepteret meget, altså at du har arbejdet meget om aften, og sådan noget ikk? altså, altså det tror jeg man bliver nødt til (går ud fra han nikker kort pause) Jørgen: - men derfor kan det jo godt blive irriterende kan man sige ikk, hvis man skulle have lavet noget andet, ikk? Viktor: Jo jo, selvfølgelig, selvfølgelig, altså det handler jo også om accept, hvis den, accepten ikke er der fra andre mennesker omkring én, så det jo også et problem jo, ikk? fordi så det jo, øh så det jo ligemeget. For så har du en anden konflikt der er endnu værre ikk? og det hører jo, alle dem omkring dig ikk? og hvis du ikke, du ikke fungerer som menneske, fungerer du jo heller ikke på arbejde altså det jo, det jo så det næste i det her ikk? Jørgen: Det det man tit ser ikk, altså hvis folk ikke har styr på deres privatliv, så har de heller ikke styr på deres arbejdsliv. Janice: Det var faktisk også noget jeg kom til at tænke på, I nævnte det her med at man tog arbejdet med hjem, føler I, I måske nogle gange har familien med på arbejde? Alle: Altid Janice: Det måske et lidt privat spørgsmål, men Jørgen: Det har man altid. (bryder ud i latter) Janice: men i lige så høj grad måske? Naah Janice: Eller hvad? Jørgen: Nææ Janice: Nej? Nicklas: Det nok mere den anden vej, at man har arbejdet med hjem. Janice: ja?... (længere pause) Jørgen: Jeg vil sige i dagligdagen har jeg ikke jeg vil sige, vi havde det på et tidspunkt da Cecilie var syg og hvad hedder det øh og, hvad skal man sige, da min far var dårlig og sådan noget, så har man jo, kan man sige, for det berører en jo. Og så har jeg også den holdning at jeg ved, jeg har lagt mine timer, så jeg har ingen problemer med, hverken at 13

14 forlade vores ( )-møder, eller arbejdet derinde, hvad skal man sige, der er jeg benhårdt ( )- mæssigt. Så der der har jeg været, der har jeg bare, der har jeg skåret helt igennem, altså familien kommer før arbejdet, kan man sige, når det er den nære del. Der er ingen diskussion. (kort pause) Jørgen: Det tror jeg også man bliver nødt til Jo men det bliver man jo, man skal ikke sidde der og og føle sig dårligt tilpas. Så, så der har jeg aldrig haft dårlig samvittighed. Nicklas: Altså man kan jo heller ikke man kan jo heller ikke udføre et arbejde, hvis du har det dårligt derhjemme (der bliver mumlet lidt i munden på hinanden) Jørgen: Lad mig sige det lidt på en anden måde, du ved når det er skidt derhjemme så kan du jo alligevel ikke arbejde, altså det er jo spild af tid. Så sidder du og tænker og spekulerer over det i stedet for så kan du lige så godt fise af (Længere pause) Nicklas og Viktor: Ja (lang pause) Janice: ehm, er der nogle af jer der har sådan arbejdstelefoner, eller arbejdscomputere? Altså Janice: øh okay, så I har en arbejds- og en privat? Jørgen: Vi har 3 telefoner Janice: hold da op og 3 computere (der grines lidt) Viktor: Nej øhm jeg har haft men øh, nu er vi merged nu har vi kun 1. Janice: Okay computere eller? Jørgen: jeg har en vagt telefon, jeg har to testtelefoner, blandt andet fra hans gamle arbejde (peger på Viktor) også har jeg min egen mobiltelefon, for at være sikker. Og så tester jeg vores nye mobilselskab nede i Europa pt. om det fungere så jeg har sådan en. Emil: Okay, men ingen privat? 14

15 Jørgen: Jo jo Viktor: - Arbejdet er jo privaten, så det jo privat faktisk. En privattelefon er faktisk en arbejdstelefon. Jørgen: Ja fordi vi gider ikke have forskellige numre Viktor: Jeg har haft det på samme måde, jeg har også nedlagt mit Jørgen: Fordi, så kan man sige, så betaler firmaet vores telefoner, vores computere, så vi kan bruge dem privat ikk. Eller, det jo stadig privat telefon, ja sim-kortet er bare blevet væk. (alle griner) Janice: Så det vil sige i har en privattelefon og en arbejdstelefon? Viktor: Det en telefon Janice: Okay, en telefon, men du havde så flere (peger på Jørgen), Viktor: Det jo så pga... Min private computer, den bruger jeg på arbejde, det min arbejdscomputer. Janice: Så du har det samlet i en? Monica: Tager i også mails og sådan noget på jeres telefon så? Viktor: Ja Jørgen: Jeg har mails på alle mine telefoner også på mine ipads. Viktor: Ja Jørgen: Jeg har mail på alle mine telefoner Viktor: Selvom det har været stille dage, så der jo tikket en mails ind siden i torsdags (det er lørdag, på dagen for interviewet). Monica: - men læser i dem så? Viktor og Jørgen: Ja Viktor: Ja man scanner dem, man laver sådan et hurtigt scan Jørgen: Sørger for at slette alle, jeg gør det hver evig eneste dag, så har jeg ryddet op inden jeg tager bilen derude. Jeg står op ved en seks- syvtiden om morgenen, for ikke at have dem liggende. Janice: Ja. Sidder du med noget (læs: - du vil spørge om) (henvender sig til Emil) 15

16 Emil: Nej, jeg tænker vi faktisk er ved at være rundt om det nu. 16