Guide. Foto: Iris. September Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Gode råd Guide Angst. sider. Sådan slipper du din.

Transkript

1 Foto: Iris Guide September Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Gode råd Guide Angst 16 sider Sådan slipper du din angst

2 Slip af med din angst INDHOLD I DETTE HÆFTE: Sådan slipper du din angst... 3 Angstens vej gennem hjernen... 4 Du kan få det bedre - uden medicin...6 Lars Christiansen blev syg af angst... 8 Sonja Richter: Jeg var ved at blive sindsyg PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: og Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. 2

3 Sådan slipper du din angst Eksperter: To nye terapiformer gør dig i stand til at få styr på din angst, før den styrer dig Heidi Pedersen hped@bt.dk Torben Bagge bagge@bt.dk Så er der håb for mange af de op imod danskere, der er plaget af angst og fobier. Hjælpen kommer i form af to nye terapiformer - ACT (Acceptance Commitment Therapy, red.) og metakognitiv terapi - med dokumenteret virkning. Metakognitiv terapi er netop anerkendt i England som behandling for angst, mens ACT er blevet en integreret del af psykologbehandlingen i Sverige. Herhjemme bruges begge metoder med stor succes flere steder i landet, bl.a. på Aarhus Universitetshospital. Symptomer og lidelse Mange kender angst-symptomer. Hjertet banker vildt. Vejrtrækningen bliver hurtigere. Hænderne ryster, og sveden pibler frem på panden. Men hver femte af os får angst i et sådan omfang, så man kan tale om en egentlig lidelse. Den spænder fra den mildere form, som man ofte selv kan være i stand til at håndtere ved at søge oplysning, til den svære form, hvor man kan have behov for terapeutisk hjælp og måske medicin. Uartigt barn Fælles for de to nye terapier ACT og metakognitiv terapi er, at det gælder om at acceptere de ofte uhensigtsmæssige tanker og følelser i stedet for at forsøge at ændre dem, som man ellers gør i den traditionelle kognitive terapi. I bladet Psykiatriinformation forklarer psykolog i metakognitiv terapi Pia Callesen, hvad det mere konkret skal sige: - Tænk på angsten som et uartigt barn, der plager om din opmærksomhed. Gå ikke i dialog, men ignorer barnet. Du skal ikke skubbe angsten væk, men bevare roen - så giver det uartige barn op af sig selv, siger hun. Callesen understreger, at det ok at have tankerne, men man skal ikke tygge på dem. Fastholder man de negative tanker, risikerer man at lære sin hjerne, at noget er farligt, når det ikke er. De fleste mennesker med angst eller fobier trækker sig automatisk fra de eller den ting, der gør dem bange. Men det er altså helt forkert ifølge eksperterne. Rikke Kjelgaard, specialist i den anden terapiretning ACT, siger: - Hvis man trækker sig, lærer man ikke at tackle situationen på en effektiv måde. Så selv om hver eneste celle i kroppen siger kom væk herfra, gælder det om at vænne sin opmærksomhed mod det, der sker her og nu og ikke flygte fra situationen. Vores metode går derfor ud på, at 3

4 N SLIPPER DU man lever med angsttankerne i stedet for at vente på, de forsvinder. Accepter dine tanker - Hvis du får panikangst, er du tit meget opmærksom på din hjertebanken. Derfor handler det om at sige okay, jeg får altså hjertebanken, når jeg skal ud i sociale sammenhænge, men det er vigtigt for mig at gå til fest. Så må det blive med hjertebanken. På den måde accepterer man sine tanker, siger Rikke Kjeldgaard. Psykolog Morten Sveistrup Hecksher har også specialiseret sig i ACT: Professionel hjælp - Hvis man bestræber sig at på at undgå angsten, vil man samtidig ofre nogle af ting, der er meningsfulde i tilværelsen. På kort sigt kan det mindske den, men på længere sigt fastholder det en i at være bange - og ens tilværelse vil på den måde komme til at virke meningsløs. Det er individuelt, hvor mange sessioner man har brug for, hvis man lider af angst. I gennemsnit tager det omkring ti sessioner at blive angsten kvit. Hjælper det ikke at læse selvhjælpsbøger eller at snakke med venner, råder Rikke Kjelgaard til, at man søger professionel hjælp: - Det er ikke farligt at have angst eller være ked af det. Men der er ingen grund til at sætte sit liv på standby. Det er muligt at leve et godt liv både med og uden angst. Angstens vej gennem hjernen Ved angstanfald foregår en kemisk proces i hjernen, hvor der udskilles adrenalin, og hvor amygdala - et lille område i hjernens tindingelap - spiller en særlig rolle. Når der udskilles adrenalin, skærpes dit beredskab. Energien øges på de områder, du har brug for: Muskelkraft, dit åndedræt og dit hjerteslag. Samtidig sparer du på alt det, du ikke har brug for i den akutte situation. HURTIG REAKTION Thalamus registrerer formen og størrelsen på den måske truende genstand og informerer hurtigt amygdala (et lille område i hjernens tindingelap), så amygdala kan sætte kroppen i alarmberedskab. 2 ANGSTENS GENSTAND Øjnene videregiver billedet af en behåret genstand med otte ben til den visuelle thalamus i hjernen. 1 Effektive behandlingsmetoder ACT (Acceptance Commitment Therapy) En metode, der handler om, at man skal leve med angsttankerne i stedet for at vente på, at de forsvinder. Acceptere situationen, men dog ikke lade sig begrænse. F.eks. være social, selv om det udløser angst. GRAFIK: Fagerheim 4 Amygdala METAKOGNITIV TERAPI Handler om at være opmærksom på (uhensigtsmæssige) tankemønstre, s kan give slip på dem. Man lærer at id bekymringer og undgåelsesstrategie forsvinder.

5 U DIN ANGST å sine så man lettere dentificere sine er, så de selv 1 FLUGT ELLER FORSVAR Thalamus sender straks billedet videre til hjernebarken. Denne skal nu afgøre, om der er tale om en virkelig fare, og om kroppen skal flygte eller forsvare sig Visuel thalamus Hjernens kemi 1. PANDELAP Følelsen af selvværd Her får du mere at vide 2. HYPOTHALAMUS Appetit og søvn 3. HIPPOCAMPUS Hukommelse 4. INSULA Humør 5. AMYGDALA Angst, uro 6. HJERNESTAMME Hukommelse netpsykiater.dk angstforeningen.dk psykiatrifonden.dk slipangsten.dk netpsykolog.dk Symptomer på angst Angst bliver sygeligt, når symptomerne er så udtalte, at de fører til stor lidelse og funktionsnedsættelse socialt og/eller arbejdsmæssigt. Har du flere af nedenstående symptomer og mistanke om sygelig angst, bør du opsøge læge. KROPPENS SVAR Hjertefrekvens, blodtryk og muskelspændinger stiger. Hjernebarken kan tilpasse denne første, hurtige reaktion, som opstår ved angst. 4 Hjertebanken Svedtendens Rysten Mundtørhed Åndedrætsbesvær Kvælningsfornemmelse Smerter i bryst-hals-arm Svimmelhed Kvalme/maveuro Uvirkelighedsfølelse Dødsangst Frygt for at miste selvkontrollen Kuldegysninger eller hedeture Søvnbesvær Muskelspændinger Koncentrationsbesvær Hyperventilering Sovende, snurrende, prikkende, brændende fornemmelse i huden Forskellige former for angst! PANIKANGST Pludselige, uventede og voldsomme angstanfald med stærke fysiske symptomer og dødsangst. KOGNITIV TERAPI En metode, der har fokus på at ændre tanker og følelser. Hvis man for eksempel har en følelse af lavt selvværd, vil psykologen forsøge at få vedkommende til at ændre den tanke (modsat ACT og META - hvor du skal acceptere, at tankerne er der).! HELBREDSANGST Overdreven angst og bekymring for eget helbred med meget hyppige lægebesøg. ANGST! GENERALISERET Vedvarende ængstelse og bekymring i hverdagen med nervøsitet i forhold til dagligdagens begivenheder og ængstelse over eget og pårørendes helbred. Angst for! ENKELTFOBI enkeltstående ting, f.eks. edderkopper, højder, lukkede rum. MERE NÆSTE SIDE 5

6 6 2 Intet drama Dramatisér ikke dine angstoplevelser, når du fortæller andre om dem. Du gentager bare angstoplevelsen. 1 Op af sofaen Al slags fysisk aktivitet styrker din fornemmelse af at have kontakt med kroppen, gør dig roligere og gladere. F.eks. løb, traveture, styrketræning eller dans. Også havearbejde eller husarbejde, f.eks. rengøring og madlavning, kan dæmpe angsten. Du kan gøre en hel del selv for at komme fri af din angst og fobi, viser en række undersøgelser. angst, bør du måske drikke lidt mindre øl eller vin eller helt lade være med at åbne flasken. Alkohol får ofte koncentrationen af stresshormoner i kroppen til at stige. du kan mærke, at 13 Hvis alkohol gør dig mere Sæt proppen i sociale fællesskaber med andre, desto mindre plads får angsten, viser undersøgelser. Omgiv dig med sjove, positive og kærlige personer. Tving dig til at være 12 social Jo mere du indgår i Du kan få det bedre uden medicin

7 7 Se tigeren i øjnene Al slags fysisk aktivitet styrker din fornemmelse af at have kontakt kt med kroppen, gør dig roligere og gladere. F.eks. ks. løb, traveture, styrketræning eller dans. Også havearbejde eller husarbejde, f.eks. rengøring og madlavning, ngg, kan dæmpe angsten. Gode fødevarer Visse fødevarer indeholder forskellige stoffer, som er med til at løfte humøret og dermed dæmpe angstsymptomer. Spis f.eks. rigeligt med fisk, frugt og grønt, fuldkornsprodukter, nødder og frø Forsigtig med koffein Det er påvist i flere videnskabelige studier, at koffein kan fremkalde og Vis følelser forstærke angst- og panikansmil, syng, dans, når fald. Hos nogle mennesker du er glad. Græd eller skal der ikke mere end 480 råb din smerte ud, når du er milligram koffein til - svarende ked af det. Stå ved dine til fire-fem kopper kaffe. følelser. 4 Zzzznork Det er dokumenteret ntteret i flere studier, att regelregel mæssig søvn dæmper både angst og depression. Gå så vidt muligt i seng på fast tidspunkt hver dag. Undgå at skændes eller diskutere, før du lægger dig. Se heller ikke en gyserfilm i tv. 3 9 Gå i skoven eller haven Forsøg med angst- og stressramte har vist, at de får det bedre ude i naturen. F.eks. smukke træer, planter og fuglesang virker moderat angstdæmpende. 8 Masser af lys Kom ud i lyset, så hjernen udskiller masser af de vigtige, humørregulerende signalstoffer. Køb evt. også en lyslampe. fysisk. Massage får kroppen til at slappe af og dæmper dystre tanker. Få massage spændinger og 11 Angst, ubehag sætter sig tingene, f.eks. får købt alt det, du manglede, i supermarkedet, så ros dig selv ved hvert lille fremskridt. Vær ikke hård ved dig selv. Ros dig selv om du ikke 10 Selv lykkes helt med GRAFIK: Fagerheim Foto: Iris, Claus Bech Andersen hjælp, hvis angsten har sygelig karakter. Du kan evt. kontakte Angsttelefonen (tlf ). er vigtigt at 15 Det få professionel Søg hjælp Det kræver indsigt at blive fri for sin angst. Viden er vejen mest muligt om 14 Læs angst - bøger, artikler. gode råd 15

8 8

9 Lars Christiansen blev syg af angst Mit liv var perfekt. Jeg havde det godt. Men med ét den dag var mit liv som en flaske, der blev tabt på gulvet og gik i tusinde stykker. I to år har Lars Christiansen, fhv. håndboldstjerne, kæmpet med svær angst. To dødsfald i hans netværk triggede en stærk dødsangst, der gjorde, at han i en lang periode ikke turde presse sig selv på håndboldbanen. - Hver gang jeg skulle træne som jo altid har været mit frirum var jeg bange for at falde om. Det var et helvede, siger han. I den kommende udgave af bladet Psykiatriinformation råder han alle svært angstplagede til at søge professionel hjælp. - Mit bedste råd er, at man skal erkende, at det er en sygdom og søge hjælp så hurtigt som muligt, siger han. Et vigtigt og effektivt råd til ham fra psykologen lød bl.a.: Når du får det dårligt, så skriv det ned. Smerten gik væk - Når jeg fik smerter i armene, så skrev jeg det i en note på min mobil. Jeg skrev også, at konsekvensen kunne være, at jeg døde af det. Så kiggede jeg på det og sagde ja, måske dør jeg, måske ikke. Og så lagde jeg mobilen væk. Og så gik smerten væk, siger Lars Christiansen, der også selv langsomt blev bedre i stand til at styre sin angst. I en biografi, Når sandheden skal frem, der udkommer snart, fortæller han mere om sine angst-anfald. Håndboldstjernen Lars Christiansen er nu sluppet fri af den angst, der plagede ham i et par år. Foto: Claus Fisker 9

10 Jeg var ved at b Filmaktuelle Sonja Richter spiller den kidnappede kvinde i filmatiseringen af Jussi Adler-romanen Kvinden i buret. Her fortæller hun for første gang om sin egen vej ud af angst og mørke, om hvorfor hun ikke har børn og om, hvorfor hun trods et utal af priser var tæt på at opgive skuespillet og skifte karriere 10

11 live sindsyg 11

12 Af Kenan Seeberg Foto Nikolai Linares Jeg kan stadig huske følelsen i kroppen. Følelsen af at være på vagt og på vej ud ad vinduet i alarm. Sonja Richter griner, så man ikke er i tvivl om, at overskuddet er i top denne sen- sommerdag, hvor BT møder den spinkle 39-årige kvinde med de faste brune øjne. Det er ikke sin seneste filmrolle skuespilleren taler om, og Richters latter er måske udtryk for, at hun er lettet. Lettet over at hun har fået kontrol over sin angst. I dag tager hun roligt og selvsikkert imod spørgsmålene om sine indre dæmoner med sætningen: - Jeg kan tage meget smerte. Punktum. I dag har Sonja Richter overskud til at holde sin angst ud i strakt arm. Og styr nok på mørket til at kunne se på det i lys. Smilet og latteren har altid ligget under overfladen, men det har ikke altid været nemt at få frem. - Jeg har altid haft meget humor, men da jeg var yngre og angsten greb mig, var jeg så langt inde i det, at det jo var umuligt at se på det udefra. Nu har jeg lært meget mere om alting, så nu skal der sat me meget til at slå mig ud, siger Sonja Richter med endnu et sølvklart grin, der runger i den Københavner-baggård, hvor hun drikker kaffe uden at røre sin chokoladekage. - Jeg har haft rigtigt meget angst. Det har været der af flere omgange. Det startede da jeg var år. Der var det meget voldsomt, så jeg var nødt til at begynde i terapi. Jeg var bange for rigtigt mange ting, siger Sonja Richter, denne gang med en latter der tøver lidt. - Jeg var bange for, at når jeg lagde mig til at sove, så ville huset brænde. Når jeg gik ned ad trappen, så kunne jeg se, hvordan væggene brast sammen omkring mig, og hvis jeg endelig nåede ud, så ville der komme en bus og køre mig ned. Jeg havde det som om jeg var i krig. - Det føltes rigtig, rigtig, rigtig virkeligt. Nu er det så lang tid siden, men jeg kan stadig huske følelsen i kroppen. Selvom der jo reelt ikke var noget. Men der var et enormt indre pres, der udmøntede sig i nærmest sindssyge handlinger fra min side. Jeg var bange for at tænde for radioen, fordi Igen afbryder Sonja Richter sig selv med et højt grin. Måske ved tanken om det, hun skal til at afsløre. Hendes latter svinger frem og tilbage mellem de høje mure i den store Københavnerbaggård, hvor interviewet finder sted. - Okay, siger hun så: - Det jeg fortæller nu, må du godt skrive, men så skal du også skrive, at jeg ikke er tosset. Det er der mange, der tror.. Nej, jeg er ligeglad. De kan sgu tro, hvad de vil... Bare skriv... Hvor kom vi fra? Du var bange for at tænde for radioen? - Ja, fordi jeg troede, at man kunne blive smittet af stemmerne i radioen, som så ville gå ind i mig. Jeg forestillede mig, at nogle af dem i radioen var en slags insektmennesker, og at deres tentakler ville nå mig ud gennem radioen, og plante en masse ondt, som ville ligge som æg, der blev udklækket, og så ville jeg også blive til sådan et insekt. Den 39-årige kvinde fortæller afklaret om de dunkleste afkroge i sindet, som hun har været konfronteret med siden ungdommen. Sådan er det for Sonja Richter, der i dag har lært at håndtere angsten gennem terapi. I dag tøver hun ikke med at give sig i kast med krævende roller, der stiller krav til både psyke og fysik. I år har hun sagt ja til hele fire roller på det store lærred, der på hver deres måde bevæger sig rundt i sindets skyggesider. Blandt andet filmatiseringen af Jussi Adlers roman, Kvinden i buret, hvor hun spiller den kvindelige politiker Merete Lynggaard, der kidnappes i det skjulte, og kæmper for ikke at bukke under gennem fem års fangenskab i et trykkammer. Det umulige skal prøves Siden Richter tilfældigt hørte om rollen fra en kollega, der havde været til casting på filmen, var hun overbevist om, at rollen var hendes. - Min kollega havde været til casting, og mente, at det var umuligt at fremstille sådan en rolle på film, og når nogen siger, noget er umuligt, så tænker jeg altid: Okay, det skal komme an på en prøve, siger Richter, der i perioden før hun fik den krævende rolle som Merete Lynggaard, var begyndt at kede sig i en sådan grad, at hun seriøst overvejede helt at skifte retning og fag. En overvejelse hun indtil i dag kun har delt med sine nærmeste venner: - Jeg havde det sådan, at jeg havde kedet mig et stykke tid med mit arbejde. Jeg har brug for

13 at udvikle mig, og selvom jeg havde mange gode og spændende roller, så var det ikke nok udfordring for mig. Sonja Richter holder en pause, hvor hun overvejer om det hun lige har sagt, kan misforstås: - Det er en meget forkælet ting at sige som skuespiller i Danmark, fordi der er ikke ret mange jobs, og jeg er svineheldig. Men det betyder ikke, at jeg er glad og tilfreds. Det skal udvikle sig, og måden at få ting til at udvikle sig på er, at gøre noget andet. Så jeg nåede faktisk dertil, hvor jeg overvejede at lave noget helt andet. - Jeg har det sådan, at hvis det bliver for nemt, så falder jeg i søvn. Men på et tidspunkt bliver man nødt til at være modig nok til at flytte sig. Sidste år fik Sonjas Richter så en ny udfordring med Kvinden i buret, hvor hun i mange af scenerne spiller alene mod den usynlige kidnapper, der holder hende indespærret i et trykkammer. - Der var noget i den rolle, der var den rigtige udfordring for mig, på det tidspunkt. Jeg havde på fornemmelsen, at det kunne gøre mig interesseret i mit fag igen, for jeg holder meget af det jeg laver, men jeg gider ikke blive en skuespiller der er bitter eller sur. Eller som keder sig, siger Richter, der tabte syv kilo på små tre uger til rollen - I forvejen havde jeg jo ikke så meget at give af, har hun tidligere fortalt til BT, hvor hun også betegnede rollen som mere ekstrem end andre roller, hun har spillet. Skal du helst derud, hvor det skal gøre lidt ondt? - Nej, det skal ikke gøre ondt før jeg synes, at det er noget værd. Og jeg skal ikke udvikle mig terapeutisk i mit arbejde, for at der sker noget for mig. Når jeg snakker om udvikling handler det om, at jeg skal finde det, jeg gør, inspirerende. Jeg er ret bekendt med smerte, og i mit snart 40 år lange liv har jeg altid troet, at alle vidste, hvad det var. Men vi har forskellige forsvar, nogens hud er tykkere end andres, fortæller hun. Tåler meget smerte Trods sit spinkle ydre er der ingen tvivl om, at Sonja Richter gennem kampen mod angsten, har fundet sin styrke. - Det er ikke fordi, jeg nyder smerte. Men jeg kan tage meget. Jeg har tilbragt rigtigt meget af mit liv i terapi, og har spurgt terapeuterne om alle reagerer ligesom mig. En af mine dæmoner er, at jeg er meget sensitiv. Jeg har rigtig mange antenner ude. Også flere end hvad jeg selv synes er godt. Da jeg var yngre kunne jeg mærke det meget tydeligt, hvis der ikke var en rar stemning i rummet. Så klart at det kunne slå mig helt ud. Nu kan jeg gå ud i verden igen, og har lært meget mere om det hele. Og for at vende tilbage til spørgsmålet, så synes jeg ikke smerte er rart, men jeg har ikke noget imod den, og jeg tror, det er en indre beslutning, at man vil overleve, siger Sonja Richter, der i dag har så meget distance, at hun kan grine af fortidens skyggger. Er smilet også en måde at overleve på? - Jeg har altid haft meget humor, jeg kunne bare ikke bruge den, dengang jeg havde angst. Det jeg har fundet ud af med alderen er, at alting kommer i bølger. Der kommer en bølge af ubehag og så går den 13

14 14

15 væk igen. Ingenting varer ved. Det er en rigtig god lære. Og når man er i ekstremerne superglad eller i frygteligt humør så går det altså over på et tidspunkt. Det er sørgeligt, men det er også godt. Da jeg var ked af det før, kunne jeg ikke holde op med at ligge og hulke. Når jeg var glad, troede jeg, at jeg ville være glad resten af livet. Min unge hjerne havde ikke forstået, at sådan er der ikke noget, der er. Noget sorg risikerer man at bære med sig altid. Men selv det kommer i bølger. Lektion i kærlighed I livet og kærligheden er en af de vigtigste filosofier for Sonja Richter, at man skal lære at give slip. - Det hele er en øvelse i at give slip. Give slip på øjeblikket. På sorgen, glæden, dine venner. Og i sidste ende give slip på dit eget liv. Livet er en giv-slip-skole. Men man bliver nødt til at røre ved tingene, inden man kan give slip på dem. - Sådan er det også med kærligheden. Den skal man også slippe. Også selvom vedkommende ikke går fra dig, så skal du på et tidspunkt erkende, at kærligheden ikke mere er der, hvor den har været. For sådan er det bare. Det er en naturlov. Du har ikke en kæreste. Hvorfor ikke? - Jeg ved det faktisk ikke... Det er to-tre år siden jeg sidst havde én, og jeg kan ikke svare præcist. Men et af svarene er nok, at jeg ikke vil, siger hun med et grin. og fortsætter: - Jeg griner fordi jeg egentlig godt vil have en kæreste. Men lige så snart man bevæger sig ind i det land, så bliver det hele til et spejlkabinet. Og jeg bliver nærmest sindssyg af det!, siger hun med et sammenbidt smil. Det enkle svar er, at det er, fordi jeg ikke gider. Hvis vi taler om en kæreste som man skal leve sit liv side om side med, så er det ikke lige til at støve sådan én op. De hænger ikke på træerne. Der er andre ting i livet, og så vigtigt er det heller ikke. For mig. At have en kæreste. Det leder naturligt videre til det næste, som så må være det mest irriterende spørgsmål - Børn! Det er børn, du vil hen til, afbryder Richter, der fylder 40 næste år, og som endnu ikke har børn. Til gengæld er det med børn ét af de evigt tilbagevendende spørgsmål, som også venner og veninder spørger til. Ligesom det med den manglende kæreste. - Da vi lavede Kvinden i buret, var der en fyr på produktionen, der sagde, at Merete Lynggaard, som jeg spiller, ikke havde noget liv. Jeg spurgte om det er fordi, hun hverken har mand eller børn, og det sagde han ja til. Og lige dér gik det op for mig, at det er det, de mener, når de siger, at man ikke har noget liv. Hvilket jeg også hører med jævne mellemrum. Hun holder en pause. - Det er godt nok utroligt. Jeg synes alligevel, det er noget af en provokation, at et liv er det samme som at være gift og have børn. - Det er ikke sådan, at jeg ikke vil have børn. Men jeg har levet mit liv så godt jeg kan, og der er ikke dukket nogen børn op. Men jeg har heller ikke taget fat i en kæreste og sagt, at nu skal jeg være gravid. Og det har jeg ikke, fordi det ikke er verden om at gøre for mig. Jeg vil meget gerne have børn, men ikke for enhver pris. Og så er der nogen, der siger, at så vil jeg det i virkeligheden ikke. Synes du det er fair? - Nej, det synes jeg egentlig ikke. Jeg er af den natur, at folk kommer og går som de vil. Det er for mig lig med kærlighed, at lave et rum der er frit nok til, at folk ikke føler sig tvunget til at være i det. Men så er du jo den ideelle kæreste. De fleste fyre, vil jo netop gerne have den frihed, så de kan få lov til at være sig selv? - Ja, jeg tror rigtig mange begår den fejl, at de tror, de kan skære deres kæreste til. Ham dér er jeg rigtigt vild med, jeg skal bare lige skære den gren af. Men der vokser bare en anden ud et andet sted, som de heller ikke bryder sig om. Man kan ligeså godt acceptere den anden, som den han er. Det bliver tit tolket som om jeg er ligeglad med mine kærester. Og det er egentlig det samme med børn. Jeg vil gerne have dem, men ikke for enhver pris, siger Sonja Richter. og tager sin iphone frem. Film i Hollywood - Du skal høre en sang, som jeg hørte i New Mexico, da jeg var i USA for at lave en film i foråret, siger Sonja Richter, og fortæller om endnu en udfordring, der har givet hendes liv ny gnist. I foråret indspillede Richter sin første Hollywoodfilm, Tommy Lee Jones westerndrama The Homesman, der foregår sidst i 1800-tallet, og handler om en mand og en kvinde, der skal eskortere tre sindssyge kvinder fra Nebraska til Iowa i hestevogn. I filmen spiller Richter op mod superstjernen Hilary Swank, samt den unge skuespiller 15

16 Grace Gummer, som den danske skuespiller blev nær ven med under de tre måneders indspilninger. - Det var som om Grace havde været der hele tiden, og jeg bare ikke havde fundet hende før, fortæller Sonja Richter om den amerikanske skuespiller, som hun ofte kørte lange ture sammen med i New Mexicos ørken, med bilradioen for fuld drøn. - Da jeg kom hjem til Danmark, var jeg ikke særligt glad, for jeg havde haft det rigtig godt i USA, mens vi arbejdede, og overvejer stadig at flytte derover. Men Grace skrev tilbage, at hvis det bliver for svært, så skulle jeg sætte mig ud i bilen, tænde for radioen, og lade som om vi kører i New Mexico. Sonja Richter sætter musikken på og lytter til melodiens ord, der flyder ud i baggården og op i sensommerluften. Mens sangen spiller, lytter Sonja Richter intenst, og oversætter sidste vers i Regina Spectors On The Radio henover musikken: - Man kigger ind i sig selv, og tager de ting man kan lide. Man prøver at holde af dem, og elske det, man tog. Så tager du kærligheden, og overfører den til en anden. Og så går I dér, hånd i hånd og håber det ikke går i stykker. Og selvom det gør, så gør du bare det hele igen. Det er sådan, det er. Hun smiler igen. I dag kan hun tænde radioen uden angst for at blive smittet af stemmerne i radioen og blive forvandlet til et insekt. Så kigger hun op. - Jeg bliver glad, når jeg hører det, jeg synes det er så vidunderligt. For er det ikke sådan, det er? 16 FAKTA OM SONJA RICTHER Født 4. januer 1974 i Esbjerg. Student fra Århus Katedralskole 1992 Bopæl: København C. Civilstand: Single. Uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater Statens Teaterskole Har siden optrådt på en række scener. Bl.a. Odense Teater, Aveny, Betty Nansen og særligt Det Kongelige Teater. Dansk filmgennembrud i Susanne Biers Elsker dig for evigt i Har medvirket i en række tv-drama-serier. Bl.a. Forsvar, Forestillinger, Hotellet, Ørnen og Forbrydelsen. Shooting Star ved Berlin Film Festival Kronprinsparrets Kulturpris 2007 Har siden 2003 modtaget fire Bodil-awards, tre Robert-statuetter samt Årets Reumert. Kommende film: Kvinden i Buret (Mikkel Nørgaard) 3. oktober, Miraklet (Simon Staho), 2014, Når dyret vågner (Jonas Arnby), 2014, og The Homesman (Tommy Lee Jones), 2014.

17 17

18 Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed Slank Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 18 Motion