Danmarks Statistiks faglige modspil er efter min mening deres kerneydelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Statistiks faglige modspil er efter min mening deres kerneydelse"

Transkript

1 Profilanalyser et præcist portræt af danskerne Med en profilanalyse kan både private og offentlige organisationer få præcise oplysninger om deres kunder. Det har bl.a. Skanderborg Kommune og Landsbyggefonden benyttet sig af. Af Rasmus Thirup Beck Det er godt at kende sine kunder. Den erkendelse har både private virksomheder, organisationer og offentlige institutioner for længst nået. Og Danmarks Statistik kan netop hjælpe dem med at tegne et ganske præcist billede af deres købere, medlemmer eller klienter. Det sker via såkaldte profilanalyser, fortæller Jette Jensen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistiks Kundecenter. - En profilanalyse er i princippet en belysning af en bestemt gruppe af personer defineret ved enten CPR-numre eller et afgrænset geografisk område, uddyber hun. CPR-numrene giver mening, hvis det fx er en organisation, der ønsker information om sine egne medlemmer. Fx hvilken uddannelsesbaggrund medlemmerne har. En organisation vil typisk have cpr-numre på sine egne medlemmer, men ikke på de potentielle medlemmer eller kunder. Her kan Danmarks Statistik hjælpe med alternativer. Enten kan man analysere en udvalgt del af befolkningen fx unge mellem år. Eller man kan udarbejde statistik for en gruppe af personer, der bor indenfor et bestemt geografisk område eller i en given radius fra et bestemt punkt. Et eksempel på et geografisk område kan være et boligområde i en given kommune. En analyse ud fra en radius giver mening, hvis fx en supermarkedskæde overvejer at åbne en ny filial, og de vil være sikre på, at der er kundepotentiale nok i en radius af ti kilometer fra den kommende filial. - Når gruppen af personer også kaldet populationen så er afgrænset, kaster vi en masse oplysninger ned over den. Det kan være alt fra, om man er gift, samboende eller skilt, hvilken indkomst man har, over sociale forhold og uddannelse, til om man er i beskæftigelse, eller om man er arbejdsløs, forklarer Jette Jensen. Afgørende dialog Det afgørende er, hvilke statistiske oplysninger man vælger at koble sammen, og for at få det præcist defineret, er dialogen med kunden afgørende, understreger Jette Jensen: - Tilsyneladende små forskelle i definitioner kan give helt forskellige resultater. Når man ser på indkomst, er det så hustandens samlede eller personen med den højeste indkomst? Og er det før eller efter skat? Dialogen mellem Danmarks Statistik og kunderne fungerer i dag så godt, at Kundecenteret kan bryste sig af et kundetilfredshedsgennemsnit på 4,7 på en skala fra 1 til 5. Danmarks Statistiks faglige modspil er efter min mening deres kerneydelse 8

2 - Vi kender vores registre til fingerspidserne, men vores spidskompetence er i virkeligheden, at vi er rigtigt gode til at tale med folk, siger Jette Jensen. Det er bl.a. Lars Leth, der er økonom i Skanderborg Kommunes afdeling for Analyse & Innovation, helt enig i. Kommunen kontaktede Danmarks Statistiks Kundecenter for at få et bedre billede af, hvem der bruger og vigtigst, hvem der ikke bruger kommunens 18 fritidsklubber. - Vi havde kun klubbernes egne enkeltvise vurderinger af, hvem der kom, men manglede et samlet billede. Vi ønskede at give politikerne et mere faktuelt beslutningsgrundlag i forhold til klub-strategien, forklarer Lars Leth og uddyber: - Vi har tidligere brugt KÅS-tal (Kommune Års Service, red.), men det er et standardprodukt med de begrænsninger, der følger med foruddefinerede tabeller og det var derfor ikke tilstrækkeligt for os. I vores tilfælde havde vi behov for noget mere specifikt. Helt konkret ønskede vi, at vide mere om de sociale og økonomiske forhold for eleverne på de skoler, som klubberne er knyttet til. Med den viden er politikerne bedre i stand til at levere den rette service med de begrænsede ressourcer, der er til rådighed. Ram på målgruppen Helt konkret var kommunen ikke sikker på, at klubberne ramte målgruppen de Læs videre Diskretionspolitik for Danmarks Statistik Økonom Skanderborg Kommune Lars Leth FAKTA # 3 Offentliggjorte statistikker og data fra Danmarks Statistik har en form, så enkelt personer eller virksomheder forbliver anonyme. Danmarks Statistik må ikke udlevere nogen form for enkeltoplysninger om personer, familier, husstande eller virksomheder. Derfor forbeholder Danmarks Statistik sig ret til at diskretionere datasæt dvs. at hemmeligholde visse tal i det omfang, som det skønnes at være nødvendigt. I den offentliggjorte statistik ses diskretionerede tal som to prikker (..) Når vi udfører standard- eller skræddersyede opgaver for kunder, så kan det også være nødvendigt at foretage diskretionering af visse dele af talmaterialet. Det er en ufravigelig regel, at oplysninger om enkeltpersoner og virksomheder behandles fortroligt. Medarbejderne i Danmarks Statistik har tavshedspligt over for omverdenen om sådanne oplysninger. Dette understøttes i øvrigt af Forvaltningslovens 27 og Straffelovens

3 Vi kan fx se, hvor svært en given afdeling af en boligforening i Vejle har det i forhold til landsgennemsnittet. allermest udsatte børn og for at få det bedste, generelle billede af børn med behov i forhold til de børn, der rent faktisk er indskrevet i klubberne, gik Lars Leth i en tæt dialog med netop Jette Jensen. Den største udfordring var, som det ofte er, at afstemme kommunens ønske om så mange detaljer som muligt med Danmarks Statistiks regel om, at man ikke må kunne genkende enkeltpersoner i materialet. Parterne blev enige om at belyse eleverne med en række parametre, bl.a. om de bor i ejer- eller lejebolig, deres forældres indkomst, uddannelsesniveau og deres tilknytning til arbejdsmarkedet og etnicitet. Kommunen ville også gerne have haft data fra strafferegistret med, men med de oplysninger ville det netop blive for let at genkende enkeltpersoner eller at gætte hvem, der var portrætteret i statistikken. - Det har været en rigtigt god proces. Jette er kommet med gode input til relevante parametre. Hun foreslog bl.a., at vi kiggede særligt på de ti procent med de laveste indkomster. Danmarks Statistiks faglige modspil er efter min mening deres kerneydelse, siger Lars Leth. Den endelige analyse af Danmarks Statistiks statistikkørsler er endnu ikke færdig, men den første øjenåbner er trukket ud af de nye tal. Det viser sig nemlig, at andengenerationsindvandrere fra tredjeverdenslande er underrepræsenterede på kommunens klubber. - Det er nogle af dem, man typisk gerne vil have fat i. Og vi når dem ikke i tilstrækkelig grad, konstaterer økonomen. Hvordan kommunen så konkret vil nå de underrepræsenterede grupper, er op til politikerne men nu har de et mere kvalificeret grundlag at beslutte ud fra. Hjælp til uddeling af midler En anden kunde, der har haft erfaring med Danmarks Statistiks profilanalyser gennem længere tid, er Landsbyggefonden (LBF). Fonden bestiller større statistikkørsler over de samlede boligforeninger, og hver gang de enkelte boligforeninger sender ansøgninger om midler til renovering, boligsocialt arbejde eller huslejestøtte, så medsender de profilanalyser, som de selv har fået udarbejdet hos Danmarks Statistik. De enkelte profilanalyser, som i dette tilfælde naturligvis er områdebestemt, sammenligner LBF så med de gennemsnitlige tal for at få et billede af, hvor trængende de enkelte ansøgere er, forklarer Jørgen Olsen, der er funktionsleder i fondens boligfunktion: 10

4 - Vi kan fx se, hvor svært en given afdeling af en boligforening i Vejle har det i forhold til landsgennemsnittet. Mere konkret bliver de enkelte ansøgninger holdt op mod en række parametre som rangordnes på en måde, som LBF er blevet enige med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) om. De cirka 10 parametre indeholder bl.a. arbejdsløshedstal, antal enlige forældre, andel på overførselsindkomster, husstandsindkom- ster og etnicitet. Den endelige afgørelse træffes på baggrund af statistikken og en faglig vurdering af ansøgningens beskrivelse af, hvad de ansøgte midler skal bruges til. - Tallene er klart vigtige, fortæller Jørgen Olsen: De udgør et forsøg på en faktuel vurdering af et område. Det er fx svært at forestille sig, at man er blandt de ti mest belastede afdelinger, og ikke får støtte. Skanderborg Kommune og LBF er blot nogle få af Danmark Statistiks profilanalyse-kunder. De har fx også hjulpet Videnskabsministeriet, distributionsvirksomheden Forbruger-Kontakt og Forretningsanalyse.dk med at analysere deres kunder FAKTA # 4 Profilanalyser Hvad er det? En profilanalyse er et statistisk billede af en gruppe mennesker eller et afgrænset geografisk område. Profilen fortæller hvordan gruppen eller området ser ud på et bestemt tidspunkt. En profilanalyse kan næsten indeholde hvad som helst.. Det kan fx være oplysninger om den socioøkonomiske baggrund for forældrene til en gruppe skoleelever eller børn i en fritidsordning. Det kan også være hvordan beboernes indkomst og uddannelsesforhold ser ud i et boligområde eller i et skoledistrikt. Eksempel: Man indsender en gruppe personnumre eller en gruppe adresser til Danmarks Statistik. Danmarks Statistik knytter så oplysninger om fx indkomst, alder, køn og højeste fuldførte uddannelse til personnumrene eller adresserne. Resultatat er en række tabeller som, så vidt det er muligt, udformes efter kundens ønske. Men der skal altid tages hensyn til Danmarks Statistiks diskretionspolitik (se side 9), som gør at Danmarks Statistik ikke kan levere oplysninger på enkelte personnumre eller enkelte adresser. Kontakt: Jette Jensen Kundecenter Tlf

HER ER FAMILIEN DANMARK

HER ER FAMILIEN DANMARK HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om

Læs mere

HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK The North Atlantic Group in the Danish Parliament Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi Atlantikup Avannaani Suleqatigiit DEL 2: SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE APRIL 2011

Læs mere

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse Torben Pilegaard Jensen & Søren Haselmann Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse En beskrivende analyse Publikationen Tilgang til professionsbacheloruddannelserne

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde

Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde Januar 2012 EVALUERING Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde Indhold Intro 3 Sammenfatning 4 Resultater 11 Resultater af informationsindsatsen...11 Førtidspensionisters interesse for

Læs mere

GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING

GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING GØR EN GØR FORSKEL EN FORSKEL MED DIT MED PROJEKT DIT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD PROJEKT STYRING 3 FORORD 4 INDLEDNING 6 DEL 1: KØBENHAVN KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK 8 DEL 2: FORANDRINGSTEORI TRIN FOR TRIN

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER

INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER KORTLÆGNING OG ANALYSE 12:11 Dines Andersen Vibeke Jakobsen Vibeke Myrup Jensen Sarah Sander Nielsen Kristine Cecilie Zacho Pedersen Dorte Stage Petersen Katja Munch Thorsen

Læs mere

Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere

Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere Nyt fra Maj 2007 Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere Uanset om der er to, fem eller otte indvandrere i en skoleklasse med 24 elever, påvirker det ikke deres danske klassekammeraters

Læs mere

MERE END BARE ET FRITIDSJOB

MERE END BARE ET FRITIDSJOB MERE END BARE ET FRITIDSJOB Evaluering af Projekt Fritidsjob i Viby Syd 1 Det Boligsociale Fællessekretariat 2 Det Boligsociale Fællessekretariat blev etableret af de aarhusianske bolig organisationer

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald 2013 Frafald på læreruddannelsen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes EVALUERINGSRAPPORT Historien om en succes En indsats der rykker Denne rapport fortæller historien om en succes Vester Voldgade 17 1552 København V Tlf. 33 63 10 00 www.kab-bolig.dk Det er historien om

Læs mere

Kan man øge valgdeltagelsen?

Kan man øge valgdeltagelsen? C E N T R E F O R V O T I N G A N D P A R T I E S F A C U L T Y O F S O C I A L S C I E N C E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Kan man øge valgdeltagelsen? Analyse af mobiliseringstiltag ved

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter Nyt fra November 2008 Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter En stadig stigende andel af unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kaster sig over en uddannelse,

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA RØGESKOV

12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA RØGESKOV Et liv i egen bolig Analyse af bostøtte til borgere med sindslidelser 12:19 Steen Bengtsson Maria Røgeskov 12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere

Svære sindslidelser har massive sociale konsekvenser

Svære sindslidelser har massive sociale konsekvenser Nyt fra December 2012 Svære r har massive sociale konsekvenser Mange svære psykiske lidelser slår igennem tidligt i livet, og lidelserne har i sig selv meget stor betydning for, hvordan det siden går.

Læs mere

Hvem får en uddannelse?

Hvem får en uddannelse? HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Hvem får en uddannelse? - En undersøgelse af de forhold, der er bestemmende for unges påbegyndelse og gennemførelse af uddannelser Undersøgelsen

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

nyuddannede står i forhold til arbejdsmarkedet, samt i hvilket omfang de starter egne virksomheder, og hvor de bosætter sig henne.

nyuddannede står i forhold til arbejdsmarkedet, samt i hvilket omfang de starter egne virksomheder, og hvor de bosætter sig henne. Hvor bliver de studerende af når de går ud? Universiteterne får i stadig højere grad øjnene op for de mange muligheder, der ligger i Danmarks Statistiks registre. Universiteterne er blandt andet meget

Læs mere

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Den nationale sundhedsprofil 2010

Den nationale sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

FUNDRAISING sådan skrives en ansøgning

FUNDRAISING sådan skrives en ansøgning FUNDRAISING sådan skrives en ansøgning Indledning Denne værktøjskasse har til formål at give gode råd til, hvordan man som frivilliggruppe skriver en ansøgning og hvilke overvejelser man skal gøre sig,

Læs mere

Informationssikkerhed i det offentlige

Informationssikkerhed i det offentlige Informationssikkerhed i det offentlige KMD Analyse Briefing April 2015 HALVDELEN AF DE OFFENTLIGT ANSATTE KENDER TIL BRUD PÅ INFORMATIONSSIKKERHEDEN PÅ DERES ARBEJDSPLADS DANSKERNE USIKRE PÅ AT UDLEVERE

Læs mere

EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE

EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE analyser og forslag til opgørelsesmetoder EKSPERTUDVALG OM FATTIGDOM Indledning Regeringen nedsatte i maj 212 ekspertudvalget om fattigdom, der har haft til opgave at belyse forskellige

Læs mere