Kirkebladet. December 2014 Januar Februar 2015 RØDDING - ØSTER LINDET PASTORAT.

Transkript

1 Kirkebladet RØDDING - ØSTER LINDET PASTORAT December 2014 Januar Februar

2 Præstens klumme Grundtvigianerne på prærien, - lidt om de grundtvigske udvandrere i USA Den rige onkel fra Amerika? Du, min kære læser, har jo nok hørt om fænomenet den rige onkel fra Amerika. Nogle har oplevet, at have en sådan rig onkel som kom hjem på besøg fra det store land. Langt flere har hørt om denne onkel. Men hvor mange af de talrige danske udvandrere blev til den rige onkel? Nok ikke så voldsomt mange. Men på den anden side kan man fastslå at danskere, sammen med andre skandinaver og f.eks. tyskere, hørte til blandt de nationaliteter, som lettest etablerede sig og blev integreret og fik en tålelig eller ligefrem god og succesrig tilværelse i det nye land. Drømmen om Amerika og Guds eget land Da danskerne især fra slutningen af 1860,erne blev grebet af drømmen om Amerika havde den tekniske udvikling muliggjort at man ikke længere skulle tage den lange vej med sejlskib og derefter ved ankomsten til Guds eget land møjsommeligt rejse videre med flodpram eller hestevogn ud til sine drømmes mål. Nej, man Samtale med præsten Husk, det er altid en mulighed at tale med præsten om alt mellem himmel og jord. Samtalerne er fortrolige. Kontakt Erling Kristensen tlf og Martin Ingeman Jensen kunne nu komme til Amerika, eller USA som det hedder nutildags, med dampskib og videre med jernbaner. Og denne tekniske udvikling - sammen med en ny lov i USA, den såkaldte Homestead-lov, som vi vender tilbage til om lidt, plus mange unge menneskers oplevelse af at mulighederne for et trygt levebrød i hjemlandet var dårlige - ja, det satte gang i en voldsom udvandringsbølge fra Skandinavien og andre dele af Nordeuropa. Det betød at Norge, Sverige og Danmark fra midten af 1800-tallet og frem til 1930 var blandt de mest fremtrædende udvandrerlande i Europa. Kun Irland havde en udvandring, der var større i forhold til befolkningstallet. Som nævnt, så rejste mange danskere (og skandinaver i øvrigt og irlændere) til Amerika med bl.a. ordet Homestead i hovedet. Sagen var, at Homestead-loven, som blev vedtaget i USA i 1862, bestemte, at indvandrere i USA kunne erhverve 160 acres landbrugsjord (ca. 118 tønder land) for nogle få dollars. Desuden skulle de erklære at have til hensigt at blive amerikanske statsborgere. Netop udsigten til at få fod under eget bord var den store drivkraft for danske indvandrere. Men det var en barsk og ensom affære for de første danske indvandrere at begynde tilværelsen som f.eks. farmer på prærien. Det var også en barske og ensom, og ofte ødelæggende affære, hvis man slog sig ned i en af de store byer som New York eller Chicago. Derom er vores landsmand Jacob Riis jo et verdensberømt vidne, men det er en anden historie, som vi må lade ligge her. Det er ikke svært at forstå, at der hos mange opstod et behov for at mødes med 2

3 Præstens klumme landsmænd og tale ens eget sprog. Danske gudstjenester gav også en mulighed for at få døbt de senest tilkomne børn. I perioden fra slutningen af 1860,erne til 1920,erne udvandrede ca danskere til USA, og i dag angiver omkring 1,4 mio. amerikanere ifølge målinger at have danske forfædre. Men det er meget forskelligt, hvad den danske baggrund betyder for folk. For mange har den kun lille betydning. Måske viser den sig i at man holder en årlig æbleskivedag, hvor man sætter en masse æbleskiver til livs efter gammel dansk opskrift, eller til julen, hvor 2. og 3. generations indvandrere stadig kan finde på at købe lidt dansk julepynt eller dansk mad. Mange dansk-amerikanere kalder sig i dag måske lidt i sjov for Danes. For andre spiller deres danske baggrund en større rolle. Det kan have stor betydning, at man som amerikaner med danske forfædre identificerer sig med andre Danes og gennem sociale aktiviteter viser denne identitet. - Og så er vi fremme ved grundtvigianerne på prærien eller the Happy Danes on the Plains, som en del i deres amerikanske omgivelser kaldte og kalder dem! Integration og identitet: Integration og bevarelse af kulturarv på én gang! Danskernes historie i USA ligner i det store og hele de øvrige skandinavers og nordeuropæeres. De var blandt de hurtigste til at integrere sig. Men alligevel var der en bestemt gruppe af de indvandrede danskere, som skilte sig ud; det var de grundtvigsk prægede. Altså de danskere som bragte den arv med sig, som vi - i mangel af et mere dækkende udtryk - kalder det grundtvigske. Og med den grundtvigske arv skal man ikke kun tænke på N. F. S. Grundtvig, men hele den bevægelse som var knyttet til hans navn og som lige såvel var præget af Kold, højskolebevægelsen, dele af de gudelige vækkelser samt en lang række mindre kendte personer og foreninger. På især den amerikanske prærie, men også i andre dele af USA, opførte de kirker, folkehøjskoler, forsamlingshuse og andelsmejerier, som de kendte fra Danmark. Fællessang, foredrag, gymnastik, folkedans og gudstjeneste hørte til de aktiviteter, som de grundtvigsk sindede samledes om. Sangen og dansen og det lyse syn på forholdet mellem kristen tro og dagligdag, gav dem senere tilnavnet the Happy Danes. Stednavne som Askov og Tyler i Minnesota, Ringsted i Iowa, Dannevang i Texas, Dagmar i Montana, Solvang i Californien og Dalum i Alberta i Canada m.fl. vidner i dag om forsøgene på at skabe kolonier, hvor danske kirker, skoler, folkehøjskoler, forsamlingshuse og andelsforetagender skulle medvirke til at bevare dansk sprog og kultur, - alt sammen til fælles bedste for grundtvigianernes stræben efter at forene den kristne tro med et folkeligt engagement. Ret hurtigt efter at de første danske indvandrere kom til USA (og her ses bort fra mindre grupper af forløbere og bl.a. de danske mormoner som udvandrede allerede tidligere til Salt Lake City i Utah, og som er et kapitel for sig) opstod der spændinger mellem de to dominerende kirkelige retninger, nemlig de indremissionske og de grundtvigske. De havde, skulle det vise sig, for store uenigheder i navnligt synet på, hvad en sand kristen kirke er og skal, - herun- Vi anbefaler at tjekke hjemmesiden, som altid er opdateret med seneste nyt. 3

4 Præstens klumme der også forskelle i bibelsynet. Kontrasten i synet på kirke og bibel eksisterer den dag i dag. Men kun mellem de grundtvigske p.d.e.s. og de mere konservative bibeltro eller direkte fundamentalistiske evangeliske kredse i USA generelt p.d.a.s. For de indremissionske blev lige så hurtigt og effektivt integreret som de grundtvigske, blot med den forskel at de også ret hurtigt blev helt assimileret i amerikanske kirkesamfund rundt omkring i USA uden at fastholde nogen særlig dansk kirkelig arv. Samtidig med at de var gode til at integrere sig i det amerikanske samfund, så bevarede de grundtvigske i høj grad en række pæredanske eller pæregrundtvigske traditioner i bestræbelserne på at fastholde sammenholdet og identiteten i det nye land. Og dét må siges at være noget af et særsyn sammenlignet med de øvrige skandinaviske indvandrere og indvandrere fra en række andre nationaliteter. Denne dobbelthed både at være gode indvandrere og at fastholde en høj grad af kulturel og religiøs identitet var vel ikke en fuldstændig undtagelse - der var nok også andre nationale undergrupper som kunne opvise denne dobbelte egenskab i mere eller mindre ideelle blandinger - men den hører alligevel til de bemærkelsesværdige træk i USA s indvandrings- og integrationshistorie i det 19. og 20. århundrede. Det er en historie med en relevant pointe direkte ind i vores nutidige danske diskussion af indvandrerspørgsmålet og af forholdet mellem god integration og bevarelse af identitet! Grundtvigianerne på prærien, alias the Happy Danes on the Plains I dag er der blandt efterkommerne af the Happy Danes stadig liv i de grundtvigske traditioner. F.eks. holdes højskoletraditionen i live ved at det er en del af det sociale og kulturelle tilhørsforhold at tage på Family camp på en af de folkehøjskoler, der Kirken i Tyler, bygget af danske indvandrere i

5 Præstens klumme andre. Nogle af dem var blevet gift med en ægtefælle af en anden nationalitet, men så var vedkommende bare blevet trukket med ind i den grundtvigske flok og var derefter selvfølgelig deltager i den årlige Family camp. Og minsandten om vi ikke også løb ind i et par, der som nygifte havde været på Rødding højskole i 70,erne og havde mange varme minder fra det ophold! Danebod Højskole, bygget i slutningen af 1880,erne, som den så ud ved family camp i august 2014 blev oprettet af de første grundtvigianere i USA. Da jeg var på sommerferie i USA i august måned i år sammen med min kone, Birthe, aflagde vi efter forudgående aftale netop besøg på en sådan family camp, nærmere bestemt i den lille by Tyler langt ude på prærien i det sydvestlige Minnesota. Det skulle egentlig bare være et par timers besøg på vejen videre mod Chicago, men det endte på god amerikansk-grundtvigsk manér med at vi nærmest blev indrulleret i de mange forskellige aktiviteter, som foregik på den gamle højskole Danebod og overnattede til næste dag. Danebod højskole, som blev bygget tilbage i 1880,ernes slutning i Tyler, fik jo senere en navnesøster i Danmark, nemlig Danebod Højskole på Als, men det var først i 1920 i forbindelse med Sønderjyllands genforening med Danmark, - så Danebod i Tyler er betydelig ældre end det danske modstykke. På Family camp på Danebod mødte vi mange happy danes. Bl.a. Grethe født i Skjern og indvandret i 1960,erne. Vi mødte især mange 2. og 3. generations indvandrere. Vi mødte også den danske konsul fra Minneapolis, som havde taget ophold på kurset et par dage. Og vi mødte mange Menneske først, kristen så Det var alt i alt en stor og livsbekræftende oplevelse. Og for en tidligere højskolemand som mig, var det simpelthen et smukt eksempel på en ægte fornyet udgave af det bedste ved den grundtvigskkoldske højskoletradition. Det var der det hele: det levende ord og den levende vekselvirkning og deraf følgende frugtbar spontanitet, blandt ung og gammel og blandt optrædende og tilhørere, - sangen, foredraget, dialogen, legen, folkedansen, det historiske og det poetiske perspektiv (musik, oplæsning, foredrag, m.m.), osv.. I et folkeligt engagement, der var tilpasset de amerikanske forhold og de forskellige aldersgrupper. Sjældent har jeg set en bedre fungerende højskole ugekursus nogetsteds i Danmark. Hele livsindstillingen bag denne Family camp kan måske sammenfattes i to af Grundtvigs kendte udtryk menneske først, kristen så og et jævnt og muntert, virksomt liv på jord. Udover denne personlige oplevelse af sporene efter dansk kirke- og folkeliv i USA 150 år efter, så er der en mangfoldighed af andre spor. F.eks. udgives den dag i dag et månedligt kirkeblad Church and Society af 2., 3. og 4. generations danske indvandrere. Titlen er sigende; bladet søger at videreføre den grundtvigske teologiske tradition (igen en tradition der ikke kun er præget af Grundtvig, men også af en række andre af de mere eller mindre Grundtvig-tro grundtvigia-

6 Præstens klumme nere ). Hele Grundtvigs, eller rettere den ældre Grundtvigs, syn på kirke, tro, menneske og samfund videreføres både i dette blad såvel som mere eller mindre bevidst i mange af de kredse, der mødes til og vedligeholder en række kirkelige og folkelige traditioner og aktiviteter, blandt disse altså Tyler og Danebod Højskole. Vil du vide mere: Udstilling i Danmark og USA om Grundtvig på prærien Mens vi var i Tyler var en af mine opgaver at bringe nogle billeder med tilbage til Danmark til min gode ven, historiker og museumsinspektør Henrik Bredmose Simonsen. Henrik skrev tilbage i 1990 bogen Kampen om danskheden, som er hovedværket, når det gælder de to førende danske kirkelige retningers, Indre Missions og grundtvigianernes, historie blandt de danske indvandrere i USA. Henrik besøgte i forbindelse med bogens tilblivelse og igen i 2010 og 2012 en række byer, navnlig i det amerikanske Midt vesten, hvor danske og grundtvigske institutioner og traditioner har spillet og stadig spiller en rolle. Efterfølgende har han bl.a. været hovedkraften bag udstillingen Grundtvig på prærien danske indvandrermiljøer i USA, som blev åbnet i efteråret 2013 på Skanderborg Museum, og siden har været på flere museer i Danmark. En amerikansk version af udstillingen med titlen Happy Danes on the Plains åbnede i juli 2014 netop i Tyler i Minnesota, og var der stadig, da Birthe og jeg så var i august. Denne version af udstillingen vises i perioden i en række dansk-amerikansk prægede byer og institutioner i staterne Minnesota, Nebraska, Wisconsin, Californien og Iowa. Den danske udgave af udstillingen er i skrivende stund kommet til Museum Lolland-Falster og skal siden i det nye år til Holbæk Museum frem til efteråret Så kommer du, min læser på de kanter, anbefales det at se den spændende udstilling om the Happy Danes on the Plains! Erling Kristensen Aftensang fra foredragssalen på Danebod Højskole. Vi har lige sunget et par danske og amerikanskdanske sange, og nu er der et indslag med en lille trio, inden vi går videre med flere sange og indslag

7 Koncerter og foredrag Adventskoncert i Øster Lindet Kirke tirsdag den 2. december kl med Øster Lindet Koret. Derefter inviteres alle på kaffe i Forsamlingshuset, hvor sognepræst Martin Ingeman Jensen holder adventstalen og Øster Lindet Koret synger et par sange. Adventsmøde i konfirmandstuen i Rødding tirsdag den 2. december kl Se nærmere i dagspressen. Julekoncert for hele familien i Rødding Sognekirke søndag den 7. december kl Kirkens Spirekor og Børne- og Ungdomskor synger julen ind, og de synger adventssalmer sammen med publikum. Efter koncerten inviteres alle til gratis kaffe, kage og festligt samvær på Hotel Rødding. Minikonfirmation i Rødding Sognekirke I løbet af efteråret har en dejlig gruppe af 3. klassere fra Rødding sogn fulgt minikonfirmandundervisning. Det har været en stor fornøjelse for os, præster og frivillige at undervise og være sammen med minikonfirmanderne. Derfor vil vi også gerne fejre dem nu, hvor forløbet desværre slutter. Det gør vi med en festlig minikonfirmation, som vil finde sted i Rødding sognekirke, den 14. december, 3. søndag i advent, kl Det bliver en familiegudstjeneste, hvor minikonfirmanderne deltager og hjælper på mange forskellige måder. Efter gudstjenesten holder vi en lille fest for minikonfirmanderne og deres familier nede i konfirmandstuen i præstegården. De ni læsninger i Øster Lindet kirke Søndag den 14. december kl er det 3. søndag i advent, og på aftenen hvor julen nærmer sig med stormskridt, tænder vi det tredje lys i adventskransen. Vi holder kl gudstjeneste over de ni læsninger, som kortest og mest præcist fortæller os hvad julen egentligt er for noget. Det bliver en hyggelig aftengudstjeneste i salmesangens tegn, hvor vi synger julen ind i fællesskab, og hvor de ni læsninger læses for os af folk fra Øster Lindet sogn. Konfirmandgudstjeneste i Rødding kirke. Når man går til konfirmandforberedelse, så er en del af undervisningen, at man lærer om gudstjenesten og dens indhold. Den bedste måde at lære det på, er ved at gøre det. Derfor er det søndag den 25. januar kl , konfirmanderne i Rødding sogn, der holder gudstjeneste for os andre. Så kom og se vores konfirmander, og hvad de mon kan finde på. Orgelkoncert i Øster Lindet Kirke mandag den 2. februar kl Flemming Dreisig var domorganist ved Københavns domkirke fra 2003 til Dermed blev F. D. indlemmet i de danske organisters kongerække. Han er en af de mest talentfulde orgelspillere Danmark har fostret. Flemming Dreisig har studeret hos professor Grete Krogh og blev færdig på Det kongelige danske Musikkonservatorium allerede som 19 årig. Han studerede derefter den franske orgeltradition hos Jean Langlaise og Gaston Litaize. Han blev Danmarks yngste domorganist, da han som 21 årig tiltrådte i Maribo domkirke. Fra underviste han ved DKDM. og var de sidste 5 år pro-

8 Koncerter og foredrag fessor. Flemming Dreisig har spillet et utal af koncerter i både ind- og udland. Kyndelmisse Den 2. februar er det kyndelmisse. Kyndelmisse betyder lysmesse og det er fordi vi på den tid kan fejrer at halvdelen af den tunge, mørke og vinterdepressionsfrembringende vinter er gået. Det gør vi selvfølgelig med lys masser af lys. Kyndelmisse kaldes også Kjørmens Knud, så ham skal vi møde og så er der et hav af ordsprog og varsler, der knytter sig til denne dejlige dag, og dem skal vi selvfølgelig også høre for at se, om der er noget om snakken. Vi fejrer kyndelmisse i både Rødding og Øster Lindet kirke søndag den 1. februar. I Rødding er det kl og i Øster Lindet er det kl Gudstjenesten bliver med stor vægt på lys og salmesang. Fastelavn i Øster Lindet Fastelavns søndag, den 15. februar holder vi fastelavnsgudstjeneste i Øster Lindet kirke, og bagefter går vi sammen over og slår katten af tønden i landsbyhuset. Så kom glade og udklædte i kirken til en dejlig familiegudstjeneste kl , så vi kan få fejret fastelavn med fynd og klem. Spirekor til workshop i Toftlund Lørdag den 21. februar deltager spirekoret i en workshop i Toftlund Kirke sammen med andre børnekor fra området. Der er åben koncert kl for forældre, søskende og andre interesserede. Peter AG Reserver allerede nu datoen, den 5. marts 2015, hvor Peter AG kommer til Rødding Sognekirke og holder foredrag. Se i øvrigt dagspressen.

9 OPSLAGSTAVLEN 3. søndag i advent er der minikonfirmation i Rødding Sognekirke kl De ni læsninger i Øster Lindet Kirke søndag den 14. december kl Fredagscaféens juleafslutning den 12. december, derefter juleferie. Caféen starter igen fredag den 9. januar 2015 Konfirmandgudstjeneste i Rødding Sognekirke søndag den 25. januar kl HUSK Søndag den 1. februar er der Kyndelmissegudstjeneste i begge kirker - i Rødding kl og Øster Lindet kl Peter AG kommer til Rødding og holder foredrag i Rødding Sognekirke torsdag den 5. marts Orgelkoncert med Flemming Dreisig i Øster Lindet Kirke mandag d. 2. februar kl

10 Meddelelser Menighedsrådsmøder Rødding Tirsdag den 18. december, kl Tirsdag den 20. januar, kl Tirsdag den 17. februar, kl Tirsdag den 17. marts, kl i konfirmandstuen. Øster Lindet Torsdag den 11. december, kl Onsdag den 14. januar, kl Onsdag den 25. februar, kl i konfirmandstuen. Møder i Bibelkredsen mandag den hos Vibeke og Christian Møller, Østermarksvej 5 mandag den hos Ellen-Ingrid og Ove Knudsen, Rundkærvej 10 Møder i Indre Mission kl hos Ulla og Charles, Ribevej 15, Sdr. Hygum, Evangelisk Alliances Bedemøde kl hos Vibeke og Chr., Østermarksvej 5, Evangelisk Alliances Bedemøde kl hos Katrine Bertelsen, Ryttervænge 10, Evangelisk Alliances Bedemøde kl Familieaften i konfirmandstuen v. Benjamin Hougård Vintermøde i Gram Menighedshus, se nærmere Kredsnyt Vintermøde i Gram Menighedshus, se nærmere i Kredsnyt 26.02, og Kirkehøjskole i Gram Menighedshus, se nærmere i Kredsnyt Rødding Sogns Kirkegård Ifølge vedtægterne er det først tilladt på grund af græsklipningen at sætte kurve, lægge kranse og andet vintergrønt fra 1. november. Dette fjernes igen senest 5. marts Menighedsrådet og Graveren. ØsterLindet Præstegård Efter Øster Lindet Præstegård er blevet solgt, er der indrettet præstekontor og menighedslokale i 1913-bygningen lige over for kirken. Adressen er Øster Lindet Præstegårdsvej 18, 6630 Rødding. Telefon er til Erling Kristensen , Martin Ingeman Jensen telefon Erling Kristensen har kontortid torsdage kl og efter aftale. Der er mulighed for at se lokalerne søndag den 7. december efter gudstjenesten, som er kl Konfirmander, minikonfirmander, læsekredsen og menighedsrådsmøderne vil blive holdt her, samt evt. sogneaftener eller eftermiddage. 10

11 Adresseliste Sognepræst (kirkebogsførende og begravelsesmyndighed) Martin Ingeman Jensen tlf Søndergyden 10, 6630 Rødding, Sognepræst: Erling Kristensen, Øster Lindet Præstegårdsvej 18, 6630 Rødding, tlf Rødding Sogn ansatte Kirketjener, graver Niels Erik Jørgensen Graverhuset: Rødding Kirkevej 2, 6630 Rødding (Træffetid: kl ) Privat: Østermarksvej 3, 6630 Rødding, tlf tlf Medhjælper Paul Schmidt, Terpvej 34, Stenderup, 6630 Rødding tlf Organist Ruth Roager Bach-Svendsen, Krebseparken 126, 6710 Esbjerg V tlf ruth.bach.svendsen@gmail.com Kirkesanger Christine Riis, Vimtrupvej 17, 6660 Lintrup tlf Præstesekretær Louise M. Oxlund, Søndergyden 10, 6630 Rødding, lmox@km.dk tlf Rødding Menighedsråd Anger Nissen (formand), Låsledvej 21, 6630 Rødding, laasled@gmail.com tlf Svend Enevoldsen (næstformand), Haurumvej 3, 6630 Rødding, tsenevoldsen@bbsyd.dk tlf Birgit Søe (kirkeværge),rødding Nørregade 24, 6630 Rødding, birgit.soee@gmail.com tlf Karina Jacobsen (sekretær), Østermarksvej 2, 6630 Rødding, hrogfrujacobsen@gmail.com tlf Tove Kamedula (kasserer), Skovvænget 14, 6630 Rødding, kamedula@rnet.dk tlf Helene Bertelsen (kontaktperson), Skodborgvej 1, 6630 Rødding, frubertelsen@hotmail.com tlf Maiken Hynkemejer, Møgelmosevej 15, 6630 Rødding, maiken.gh@hotmail.dk tlf Øster Lindet Sogn ansatte: Graver og kirketjener Helle Mikkelsen, graverosterlindet@gmail.com, tlf træffetid kl Graverhuset ved kirken tlf Graver- og kirketjenermedhj. Tina Lunding Jacobsen tlf Organist Mona Thorsager, mona.thorsager@mail.dk tlf Kirkesanger Ellinor Jensen, Bakkevænge 18, Ø. Lindet, 6630 Rødding, tlf jensen.ellinor@gmail.com Kirkesanger Inger-Lise Vernersen, Østervænge 29, Øster Lindet, 6630 Rødding tlf Øster Lindet Menighedsråd: Birthe Kristensen (formand), Bakkevænge 4, Ø. Lindet, 6630 Rødding, bjkjuul@bbsyd.dk tlf Inger-Lise Vernersen (næstformand, kontaktperson) tlf Østervænge 29, Ø. Lindet, 6630 Rødding, ingerlisevernersen@gmail.com Eva Schmidt (kasserer),landboelsgade 6, Ø. Lindet, 6630 Rødding, evaschmidt@bbsyd.dk tlf Kirsten Fredsted (kirkeværge), Østervænge 9, Ø. Lindet, 6630 Rødding, tlf kiraa.fredsted@jubii.dk Helge Jensen, Stenderupgård Rødding, @dlgmail.dk tlf Beklager - men postdanmark leverer Kirkebladet til alle husstande; vi har ikke mulighed for at lave anden aftale for ikke-medlemmer af Folkekirken. 11

12 Gudstjenester * KIRKEBIL Rødding og Øster Lindet menighedsråd minder om, at det til enhver gudstjeneste er muligt for alle, uanset hvor i pastoratet man bor, at blive kørt til gudstjeneste (omkostningsfrit). Ring blot til Solveigs Taxa på senest kl dagen før. Rødding Øster Lindet Søndag den 7. december 2. s. i advent MIJ MIJ Søndag den 14. december 3. s. i advent Minikonfirmation EK De ni læsninger EK Søndag den 21. december 4. s. i advent MIJ MIJ EK Onsdag den 24. december Juleaften MIJ EK MIJ Torsdag den 25. december Juledag EK EK Fredag den 25. december 2. juledag MIJ Se * Søndag den 28. december Julesøndag MIJ MIJ Torsdag den 1. januar Nytårsdag MIJ MIJ Søndag den 4. januar H3K søndag EK EK Søndag den 11. januar 1. s. e. H3K MIJ MIJ Søndag den 18. januar 2. s. e. H3K MIJ MIJ EK og MIJ Søndag den 25. januar Sidste s. e. H3K Konfirmand- Se * gudstjeneste MIJ MIJ Søndag den 1. februar Søndag Septuagesima Kyndelmisse- Kyndelmissegudstjeneste gudstjeneste Søndag den 8. februar Søndag Seksagesima MIJ MIJ EK Søndag den 15. februar Fastelavns søndag Se * Fastelavns- og familiegudstjeneste MIJ Søndag den 22. februar 1. s. i fasten KFUM s soldatermission prædiker MIJ Der tages forbehold for ændringer i prædikantlisten. Den opdaterede liste kan ses på hjemmesiden. Søndag den 1. marts 2. s. i fasten EK EK Kirkeblad: Sidste rettidige indlevering til næste nummer af kirkebladet er onsdag den 21. januar 2015 til Inger-Lise Vernersen ingerlisevernersen@gmail.com eller Østervænge 29, Øster Lindet, 6630 Rødding. Redaktion af kirkebladet: Birgit Søe og Inger- Lise Vernersen. Kirkekaffe: Rødding Sognekirke alle søndage umiddelbart efter gudstjenesten. Øster Lindet søndage efter kl. 9 gudstjenester og aftensgudstjenester. Beklager, - men postdanmark leverer Kirkebladet til alle husstande; vi har ikke mulighed for at lave anden aftale for ikke-medlemmer af Folkekirken.