I moderne argumentationsundervisning bruger mange Toulmins argumentmodel. Den består af seks elementer:

Transkript

1 Toulmins argumentmodel Iklimadebattenberørervietutalaftemaer,lydermangestemmer,ogdereretvældaf argumenterispil.detkanderforhurtigtbliveuoverskueligt ogsvært atforholdesigkritisk ognuanceret;menvedhjælpafargumentationsteorikanvistøtteeleverneiatdannesiget billedeaf,hvilkepointerforskelligeforskere,interessenterellergruppererfortalerefor og hvordandeønskeratoverbeviseos. Efterargumentationsundervisningenkaneleverneideeltset: 1.Benævneetargumentsgrundbestanddele 2.Identificerehovedpåstandeneienargumentation 3.Gendriveetargument 4.Kendeforskelpågendrivelseogmodargumentation 5.Forståhvormangevidensdomæner,dererrelevanteiforholdtilklimaog miljødebatterne. Arguments grundbestanddele ImoderneargumentationsundervisningbrugermangeToulminsargumentmodel.Denbestår afsekselementer: og treobligatoriske(grundmodellen),somaltidskalværetilstede implicitellerexplicit foratvioverhovedetkantaleom,atderargumenteres. trefakultative(denudvidedemodel),somkanværetilstede,ogsombidragertil nuanceringenafargumentet DenudvidedemodelvendervitilbagetiliafsnittetomatGendriveetargumentpås.14.Her vilviiførsteomgangkoncentrereosomgrundmodellen. Grundmodellen Belæg Påstand Hjemmel Påstand:Detstandpunkt,afsenderenønskermodtagerenstilslutningtil. Belæg:Denspecifikkegrund,afsenderengiverforatmodtagerenbørtilsluttesigpåstanden. Hjemmel:Dengenerelleregel,dergør,atmodtagerenbøraccepterepåstandenpåbaggrund afbelægget. Side 1 Maya Høffding Nissen, mayan@experimentarium.dk, tlf.:

2 Etellertoafelementerneigrundmodellenkanværeimplicitte,mensåskalmodtagerkunne sluttesigtildempåbaggrundafdet/deeksplicitteelementerogkonteksten.hvispåstande fremsættesudenskyggenafbelægellerhjemmel,erderikketaleom,atmanargumenterer, menomatmangørdetmodsatte,nemligpostulerer. Ipraksiserdetoftehjemlen,dererimplicit fordivisommodtagereintuitivtaccepterer belægget,hvisvidelerhjemlen. Identificere hovedpåstanden(e) Etargumentkommersjældentalene deoptrædernæstenaltidiflok,ogherkande forholdesigpåtogrundlæggendemådertilhinanden;derkanværetaleomen hierarkiskstrukturelleromenparallelstruktur. Hierarkiskstruktur Belæg Påstand/Belæg Påstand HjemmelHjemmel Parallelstruktur Belæg1 Påstand Belæg2 Hjemmel1 Hjemmel2 Ipraksisvilmankommeudfor,atenargumentationforgrenersigudibådehierarkiske og parallelstrukturer.derforerdetvigtigt,atmanaltidlæser/hørerenargumentationtilendeog førstdereftervurderer,hvadhovedpåstanden(e)er.dernæstanalyserermansigsåfremtil, hvorderhentesbelægforhovedpåstanden(e)oghvilkenhjemmel,detimplicerer. Gendrive et argument Nårmanforetagerenkritiskvurderingafetargument,erdetvæsentligt,atmankanGendrive Hjemmelen.NetopgendrivelsenerenafdetrefakultativeelementeriToulminsmodel. Side 2 Maya Høffding Nissen, mayan@experimentarium.dk, tlf.:

3 Toulminsargumentmodel Denudvidedemodel Styrkemarkør Belæg Påstand Hjemmel Gendrivelse Rygdækning Fasteelementer: Påstand:Detstandpunkt,afsenderenønskermodtagerenstilslutningtil. Belæg:Denspecifikkegrund,afsenderengiverforatmodtagerenbørtilsluttesigpåstanden. Hjemmel:Dengenerelleregeldergør,atmodtagerenbøraccepterepåstandenpåbaggrund afbelægget. Fakultativeelementer: Gendrivelse:Deforbeholdogusikkerhedsmomenter,derknyttersigtilhjemlensgenerelle gyldighed. Rygdækning:Dokumentation,derunderstøtterhjemlensgenerellegyldighed. Styrkemarkør:Gradenafsikkerhed,hvormedpåstandenfremsættes. Detkanvirkeovervældendepågymnasieeleveratskulleanvendealle6elementerimodellen. Derforerdetengodideatbegrænsesigtilgrundmodellenoggendrivelsen mentilgengæld introducereforskellenpågendrivelseogmodargumentation. Forskel på gendrivelse og modargumentation Idagligtaleflydergendrivelserogmodargumentationoftesammen.Mendetervæsentligtat kunnekendeforskelpå,hvornårmanforholdersigkritisktilhjemmelenietargument,og hvornårmanfremsætteretegentligtmodargument,dvs.fremsætterenselvstændigpåstand ogudfolderensamletargumentationforden.nårmanharblikformodargumentation,får manendybereforståelsefordynamikkeniendebat,hvorderbådeargumenteresfor modstridendepåstandeoggendrivespåmodpartensargumentation. Side 3 Maya Høffding Nissen, mayan@experimentarium.dk, tlf.:

4 Afpædagogiskegrundekandetværeenidé,atIiundervisningenfokusererpå,ateleverne selvstændigteristandtilatidentificerepåstandogbelæg ogformulere/udpege gendrivelsen. Hjemlenerjoofteimplicitogvanskeligateksplicitere.Derforkandetværenødvendigt,at underviserenbidrageraktivther.nedenfor(s.17)finderienhjemmelshjælpeliste,somkan understøttejeridenproces. Gendrivelsenstilknytningtilhjemlenkandetværenødvendigtatsebortfra,detvil formodentligværeenomvejiforholdtilelevernesumiddelbare,intuitivefornemmelsefor netopdetteelement.laddemskydefrahoften ogkvalificersåderesbud. ForenkletToulmin ArgumentModargument Belæg PåstandPåstand Belæg (Hjemmel)(Hjemmel) GendrivelseGendrivelse Side 4 Maya Høffding Nissen, mayan@experimentarium.dk, tlf.:

5 Vidensdomæner, der er relevante i forhold til klima og miljødebatterne. EncentrallæringspointeiprojektClimateMindser,atmangeforskelligevidensdomænerer relevanteiforholdtilklima ogmiljødebatten.vihar forathjælpejermedateksplicitere hjemlerneinogleafdemestbrugteargumenter lavetenhjemmelshjælpeliste.denneliste giverogsåetoverblikover,hvormangeforskelligefagligeområderderkanogvilbidragei debatten. Hjemmelshjælpeliste Detkannoglegangeværesværtatformulereenimplicithjemmel.Foratgørearbejdetlidt lettereerherenlisteovernogleafdegrundlæggendeantagelser,somp.t.eralmindeligt forekommendeidendanskeklima ogenergidebat.listenkanbrugessominspiration,meni praksisvilmanofteskulleomformuleresætningen,sådenpassertilligedetargument,man arbejdermed. Viharforoverskuelighedensskyldinddeltlistenienrækkeundertemaer,mennogleaf hjemlernekunnegodtplaceresunderenandenkategori.eksperterindenforétfagfeltkan naturligvisinddrageargumenterfraflereforskelligekategorier.f.eks.kanenfysikerelleren økonomværeoptagetafetiskeelleræstetiskespørgsmål.ogpolitikernebørideeltsethave blikforsamtligeargumenteriallekategorier. Listeneretarbejdsredskab,mendenerikkeudtømmende,dvs.atmanformodentligvil kunnefindehjemler,somviikkeharmedher.rækkefølgenafkategorieroghjemlerer tilfældig. Meta videnskabeligtperspektiv: 1. Mankanstolepåresultatetafmetodiskvalidevidenskabeligeundersøgelser. 2. Mankanstolepåetresultat,nårmangevidenskabeligeundersøgelserpegerpådet. 3. Mankanstolepåprominenteforskeresfagligevurderinger. 4. Mankanstolepåfagligevurderinger,sommangeforskereindenfordetsammefelter enigeom. 5. Videnskabeligeundersøgelserersandsynliggørelseraffaktiskeforhold ikke endegyldigebeviserfordem. 6. Forskerebørkunudtalesigsomforskereogikkegivederespersonligeholdningertil kende. 7. Naturvidenskabenerkunétafflerevidensdomæner,somharbetydningforvalgaf fremtidigenergiforsyning. Naturvidenskabeligtperspektiv: 1. Detersværtforforskerneatfremskriveklimamæssigekonsekvenser. 2. Detervigtigtatsikrebiodiversitetafhensyntilevolutionen. 3. Vimenneskererårsagtil/medskyldigeidenstoremængdeCO2. Teknologiskperspektiv: 1. Manbørvælgedenteknologi,manharbedsterfaringmed. Side 5 Maya Høffding Nissen, mayan@experimentarium.dk, tlf.:

6 2. Manbørvælgedenteknologi,derermestveludviklet. 3. Manbørvælgeenteknologi,derharetstortudviklingspotentiale. 4. Manbørvælgeenteknologimedenstorforsyningssikkerhed. 5. Manbørvælgedenteknologi,dergivermindstCO2udslip. 6. Manbørvælgeenteknologi,somikkeudgørensikkerhedsrisikoforbefolkningen. 7. Manbørvælgeteknologiefteromstændighederne,dvs.hvor,afhvemogtilhvad energienskalbruges. Økonomiskperspektiv: 1. Manbørvælgedenbilligsteløsning. 2. Manskalbrugesinepengeder,hvormanfårmestfordem. 3. Manbørvælgedenløsning,sompåsigterbilligst. 4. Manbørvælgeenløsning,somskaberdanskearbejdspladser. Sundhedsmæssigtperspektiv: 1. Detervigtigtatsikrebefolkningssundhedenvedatbegrænseforureningenafluft, vandogjord. 2. Detervigtigtatsikrebefolkningssundhedenvedatsikregiftfriefødevarer. 3. Detervigtigtatsikrebefolkningssundhedenvedatundgåradioaktivstråling. Socialt ogetiskperspektiv: 1. Manbørvægtebefolkningssikkerhedenhøjt. 2. Manbørsikreenenergipolitik,somikkeudbyttersærligegrupper,nationereller geografiskeområder. 3. Manbørsikre,atklodenerbeboeligforfremtidensmennesker. 4. Fremtidensmenneskerskalsikrespåligefodmednutidens,f.eks.medhensyntil radioaktivstråling. 5. Denenkelteborgerharpligttil ogetpersonligtansvarforatsikreetlavt energiforbrug. 6. Denenkelteborgerbørunderstøtteenbæredygtigudviklingviasinlivsstil. 7. Politikerneharetpersonligtansvarforatunderstøtteenbæredygtigudvikling. 8. Virksomhederbørarbejdeforenbæredygtiglivscyklus. 9. Vimenneskerbørsikrebiodiversitetenogikkehenfaldetilarts chauvinisme. Politiskperspektiv: 1. Manbørvælgedenløsning/energiform,befolkningenønsker. 2. Manbørvælgedenløsning/energiform,eksperterneanbefaler. 3. Eksperterindenformangeforskningsfelterbørinddragesivurderingenafhvilke energikilder,derskalsikrefremtidensenergiforsyning. 4. Manbørvælgeløsninger/energiformer,sompassertilpartietsideologi. 5. Manbørvælgeløsninger,somtilfredsstillerpartietskernevælgere. 6. Danmarkbørværeetforegangslandpåenergi,miljø ogklimaområdet. 7. Danmarkharetansvariforholdtildenglobaleklimasituation. 8. Manbørvælgeenløsning,somikkegiverproblemeraføkonomiskart. 9. Manbørvælgeløsninger,somikkegiverproblemerafpolitiskart. Side 6 Maya Høffding Nissen, mayan@experimentarium.dk, tlf.:

7 10. Manbørvælgeenløsning,somikkegiverproblemerafsikkerhedsmæssigart. 11. Vibørtænkepå ogsikredanskeinteresser. 12. Landetsogbyernesinfrastrukturskalplanlægges,udvikles ogudbygges bæredygtigt. Juridiskperspektiv: 1. Borgereogvirksomhederskaloverholdelandetslove. 2. Borgereogvirksomhederskalfølgekommunenslokalplaner. 3. DanmarkskaloverholdeEU lovgivningen. 4. Danmarkskaloverholdeinternationalekonventionerogaftaler. Æstetiskperspektiv: 1. Detervigtigtatsikrelandskabetsnaturlighed. 2. Detervigtigtatsikre,atbyerneerindbydendeatboi. 3. Detervigtigtatsikre,atdebygninger,derrummerenergikilderne,faldergodtindi omgivelserne. 4. Detervigtigtatsikre,atforbrugernesenergiforbrugendeejendele,f.eks.boliger,biler, bådeogfly,haretbådefunktioneltogindbydendedesign. 5. Detervigtigt,atbefolkningenikkegeneresaflugt,lyd,lys,røgol.fraenergikilderneog deenergiforbrugendeejendele. Dennelistebørunderingenomstændighederudleveresidenneformtileleverne, menernetoptænktsometarbejdsredskabtiljer. LitteraturlistetilToulminsargumentationsmodel Eemeren,Fransvan;Grootendorst,Rob;Henkemans;FranciskaSnoeck(red.):Fundamentalsof ArgumentationTheory.MahwaNJ,LawrenceErlbaumAssociates,1996. Hegelund,Signe:Akademiskargumentation skrivoverbevisendeopgaverpådevideregående uddannelser.frederiksberg,samfundslitteratur,2000. Hegelund,Signe;Rienecker,Lotte;Jørgensen,PeterStray:Opgavensometargument.Hvordanlærervi destuderendeatargumenterevidenskabeligt? I:Rienecker,Lotte;Jørgensen,PeterStray: Opgaveskrivningpådevideregåendeuddannelser enlærerbog.frederiksberg, Samfundslitteratur,1999. Hegelund,Signe;Kock,Christian: AGoodPaperMakesaCase:TeachingAcademicWritingtheMacro ToulminWay.I:LennartBjørkm.fl.(red.):TeachingAkademicWritinginEuropeanHigher Education.Amsterdam,KluwerAcademicPublishers,2003. Heltberg,Eva;Kock,Christian:Skrivehåndbogen.København,Gyldendal,1997. Hendricks,VincentF.;Stjernfelt,Frederik:Talentanke omklarhedognonsensitænkningog Side 7 Maya Høffding Nissen, mayan@experimentarium.dk, tlf.:

8 kommunikation.frederiksberg,forlagetsamfundslitteratur,2007. Hvass,Helle:MundtligtDansk.København,Gyldendal,2007. Jørgensen,Charlotte: Toulminsargumentationsmodel.I:Rørbech,Lone;Skyum_Nielsen,Peder (red.):retoriskfestskrift.u.s.dafoloforlag,1985. Jørgensen,Charlotte;Onsberg,Merete:Praktiskargumentation.3.Udgave.København,NytTeknisk Forlag,2008. Toulmin,Stephen.TheUsesofArgument.Cambridge,CambridgeUniversityPress,1958. Side 8 Maya Høffding Nissen, mayan@experimentarium.dk, tlf.: