Kapacitetsanalyse plejeboliger i Dragør Kommune
|
|
- Viggo Lange
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapacitetsanalyse plejeboliger i Dragør Formålet med denne kapacitetsanalyse for plejeboliger er, at skabe et foreløbigt grundlag for drøftelse og planlægning af den fremtidige kapacitet på plejeboligområdet i Dragør. Baggrund På mødet d. 3. oktober 2016 blev SSU præsenteret for en analyse af det fremtidige plejeboligbehov. Analysen var baseret på prognosen for udviklingen i befolkningstallet i Dragør fra 2016 og viste et støt stigende plejeboligbehov for perioden Siden har Administrationen i 2017 udarbejdet en opdateret befolkningsprognose. Nedenfor fremgår det fremtidige plejeboligbehov baseret på beregningerne i den nyeste befolkningsprognose. Analysen er baseret på en demografisk fremskrivning i den forventede udvikling af antallet af borgere i de aldersgrupper, der i dag bor i plejebolig. Væsentligste resultater fra demografi- og kapacitetsanalysen 2017 Analysen viser, at plejekapaciteten er udnyttet fuldt ud i 2017 og at der i hele prognoseperioden er et stigende behov for plejeboligpladser qua udviklingen i den ældre del af befolkningen. Konklusionen tager ikke højde for sund aldring, rehabiliteringsforløb, investeringer i velfærdsteknologi mv. men er foretaget med baggrund i nuværende dækningsgrad osv. Tabel 1. Prognose for kapacitet for plejeboligbehov Skala: Grøn = Ledig kapacitet eller fuldt udnyttet kapacitet, Gul = Mellem 1 og 25 ældre i overbelægning, Rød = Overbelægning mere end 25 ældre. Belægningsprocent i permanente plejeboliger Belægningsprocenten, for Dragør kommunes 99 plejeboliger på Enggården, er et udtryk for hvor godt kapaciteten af plejeboligerne udnyttes og udviklingen heri fremgår af tabel 2 nedenfor. Der er i de seneste 2 år fuld udnyttelse af plejeboligerne i Dragør. Tabel 2. Beboerstatus, borgere i plejeboliger i Dragør Alder uge uge uge uge år* år** år år Plejeboligpladser Gennemsnitsalder, år 83,1 83,3 83,0 84,3 Belægningsprocent*** 97 % 98 % 100 % 100 % *De 0-66 årige beboere i plejeboliger er bl.a. borgere med hjerneskade, lammelser, demens og Alzheimer, der har ønsket at blive i deres nærmiljø frem for at tage imod andre specialboligtilbud udenfor kommunen. **De årige borgere i plejeboliger er bl.a. borgere med hjerneskader, alkohol-demens, demens, Alzheimer, lammelser sfa. blodpropper mv. ***belægningsprocent er beregnet ud fra 99 faste boliger; der forefindes dog boliger, som er egnet til ægtefæller, hvilket påvirker belægningsprocenten p.t. er der to ægtepar på Enggården.
2 Venteliste til plejeboliger Dragør kommune skal leve op til lov om plejeboliggaranti der betyder, at ældre, som er visiteret til en plejebolig, og som ikke har valgt en specifik plejebolig, skal tilbydes en plejebolig senest to måneder efter, de optages på ventelisten. Plejeboliggarantien gælder ikke, hvis en borger vælger at søge en specifik plejebolig. Status på ventelisten til en plejebolig i Dragør er, at: der i øjeblikket er 19 borgere på venteliste, hvoraf 16 er omfattet ventelistegarantien. Af de 19 har 6 fået tilbudt en plejebolig indenfor kort tid og deres tilbagemelding afventes. 3 borgere kommer fra andre kommuner mens 2 Dragør-borgere venter på plads i en anden kommune. Den gennemsnitlige ventetid for plejeboliger i Dragør i 2017 er indtil videre 48 dage. 13 af borgerne på listen har ventet længere end to måneder på at få tilbudt en plejebolig*. 31 borgere har indtil nu fået tilbudt en bolig i Heraf havde 10 ventet længere end to måneder. *Det skal bemærkes, at antallet af dage en borger har ventet først tæller med i opgørelsen, når en borger tildeles en bolig. Fremtidigt plejebehov Sund aldring og stigende middellevealder I vurderingen af hvilke faktorer, der har betydning for hvorvidt en borger har behov for en plejebolig eller anden støtte og omsorg, indgår helbredstilstand og eventuel sygdom i langt højere grad end personens alder. På den baggrund er det også mindst lige så væsentligt at se på befolkningens helbredstilstand som den demografiske udvikling. Undersøgelser viser, at heldbredstilstanden i befolkninger ændrer sig positivt i disse år, hvilket bl.a. kommer til udtryk i en stigning i befolkningens middellevealder. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har udarbejdet en model, der rummer de væsentligste faktorer, som indvirker på den enkelte borgers helbredstilstand. Modellen fremgår af fig. 1. Helbredstilstanden udvikler sig på baggrund af flere faktorer. Helt grundlæggende er forhold som gener, opvækstvilkår og alder. Disse kan kobles med en række sociale faktorer herunder uddannelse, etnicitet og økonomi samt levevilkår - f.eks. boligforhold og socialt netværk. På baggrund af modellen kan der for en person eller befolkningsgruppe skitseres en række overordnede forventninger til helbredstilstanden. Derudover påvirkes borgerens sundhedstilstand i væsentlig grad af den sundhedsadfærd, der praktiseres f.eks. kost, rygning, alkohol og motion samt selvvurderet psykisk og fysisk helbred. Kobles disse elementer sammen, kan der skitseres en forventning til borgernes helbredssituation.
3 Fig. 1. Faktorer der har indflydelse på borgernes sundhedssituation og udvikling af kroniske sygdomme. Kilde: Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, 2013 Dragør har undersøgt hvilken tilgang andre kommuner har valgt for at vurdere fremtidens kapacitetsbehov. Det er et meget omfattende arbejde at give et specifikt grundlag for at vurdere kapacitetsbehovet 10 år frem i tiden. Forvaltningen har derfor i første omgang valgt at lægge sig op ad andre kommuners tilgang og vurderet at Silkeborg s gennemarbejdede analyse på nuværende tidspunkt kan være retningsgivende for Dragør med de nedenfor nævnte forbehold. I forhold til et konkret beslutningsgrundlag anbefaler administrationen, at der med ekstern bistand gennemføres en dybdegående analyse af kapacitetsbehov såvel som af mulige løsninger og kombinationer af løsninger på kapacitetsbehovet for de kommende 10 år. Sund aldring og stigende middellevealder Silkeborg kommune har med hjælp fra KL s konsulentvirksomhed (KLK) udarbejdet en analyse, der netop fremskriver plejeboligbehovet med anvendelse af en model, der tager højde for Sund aldring samt den forventede udvikling i middellevealderen. Tallene viser en markant anderledes udvikling i behovet for plejeboliger end det, der fremkommer ved en traditionel demografisk fremskrivning. Konklusionerne fra Silkeborg er overordnet, at plejeboligbehovet stiger i perioden Den forventede stigning i behovet for antal plejeboliger ved forskellige beregningsmetoder fremgår af tabel 3. Tabel 3. Behov for plejeboliger i Silkeborg kommune ved forskellige beregningsmetoder Beregningsmetode Stigning i % Demografisk fremskrivning ,3 Stigende middellevealder ,3 Sund aldring og stigende middellevealder ,4 Kilde: Silkeborg, Fremskrivning af plejeboligkapacitet, 16. marts 2016.
4 Helbredssituationen i Dragør Det har ikke været muligt at foretage den samme detaljerede beregning af konsekvenserne af hhv. stigende middellevealder og sund aldring som i Silkeborgs kapacitetsanalyse. Hvis man alligevel skal forsøge at tage højde for sund aldring og stigende middellevealder en sammenligning af resultaterne fra Silkeborg, med forholdene der er gældende for Dragør kommune, er følgende faktorer væsentlige at tage i betragtning: Sundhedsadfærd Sammenligner man sundhedsadfærden i Dragør med adfærden i Silkeborg (Tabel 4) fremgår det, at borgerne i Dragør har bedre sundhedsadfærd på 5 ud af de 7 indikatorer, der indgår i Silkeborg s analyse af det fremtidige plejeboligbehov, mens det samme gør sig gældende for 6 ud af 7 indikatorer, når man sammenligner Dragør med hele landet. Tabel 4. Sundhedsadfærd hos borgere i Silkeborg, Dragør og hele landet. Silkeborg Dragør Hele Landet Sundhedsadfærd Borgere som har meget usunde madvaner 12,6 9,2 13,9 Borere som ryger dagligt 14 12,9 17,1 Borgere som aldrig har røget 53,1 45,4 49,1 Borgere som har et storforbrug af alkohol 5,9 12 8,5 Borgere som i fritiden er fysisk aktive med moderat til hård intensitet mindre end 30 min. om dagen 14,7 13,5 16,4 Borgere som har et højt selvvurderet stressniveau 19 16,8 21,3 Borgere som er svært overvægtige 13 9,7 14,1 Kilde: Sundhedsstyrelsen: Den nationale sundhedsprofil 2013 I forhold til borgere med et stort alkoholforbrug, skiller Dragør sig negativt ud i forhold til både Silkeborg og landsgennemsnittet. Det samme gør sig gældende for andelen af borgere, der aldrig har røget. Et stort alkoholforbrug er en af de mest betydende negative faktorer for helbredstilstanden sammen med rygning. Det betyder, at helbredstilstanden i Dragør umiddelbart må forventes at være dårligere end i Silkeborg. Samtidig kunne et forsigtigt bud være, at helbredstilstanden i de to kommuner dog ligger ret tæt på hinanden. Sociale forhold Når Dragør sammenlignes med Silkeborg i forhold til de sociale faktorer, der indgår i analysen, fremgår det at Dragør i forhold til samtlige 5 faktorer er bedre eller på samme niveau som Silkeborg jf. tabel 5. Tabel 5. Sociale forhold for borgere i Silkeborg, Dragør og hele landet. Sociale faktorer, % Silkeborg Dragør Hele landet Andel med videregående uddannelse Borgere under 65 år u. tilknytning til arbejdsmarkedet Andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Borgere som mindre end én gang om ugen har kontakt til venner, familie, mv. 8,4 5,9 7,7
5 Borgere som ofte er uønsket alene 3,7 3,2 5,7 Dragørs behov med Silkeborgs beregninger/tal Af ovenstående fremgår, at Dragør og Silkeborg på en række områder (helbredsadfærd og sociale forhold) ikke afviger grundlæggende fra hinanden, når man sammenligner sundhedssituationen i begge kommuner dog med et forbehold i forhold til sundhedsadfærden i Dragør i forhold til alkohol og rygning. På den baggrund er det også rimeligt at antage, at effekten af Sund aldring og udviklingen i den forventede middellevealder, alt andet lige, vil påvirke plejeboligbehovet nogenlunde ens. Derfor kan man også foretage en forsigtig sammenligning af fremskrivningen af plejeboligbehovet i Silkeborg kommune med den forventede udvikling i Dragør. Anvender man tallene fra Silkeborgs analyse og fremskriver plejeboligkapacitetsbehovet i Dragør, med samme faktor som i Silkeborg, vil plejeboligbehovet se ud som det fremgår af tabel 6. Det skal bemærkes, at denne metode ikke giver et præcist billede af det fremtidige plejeboligbehov, men sammenholdningen kan indikere hvordan plejeboligkapaciteten i Dragør kan se ud i 2027, hvis der tages højde for sund aldring og stigende middellevealder. Tabel 6 plejeboligbehov i Dragør Beregningsmetode* % Demografisk fremskrivning ,2 Stigende middellevealder ,2 Sund aldring og stigende middellevealder ,7 *Fremskrivning korrigeret for at den demografiske stigning i målgruppen +80 årige er lidt større i Dragør end i Silkeborg. På baggrund af den lidt dårligere sundhedsadfærd i Dragør, må plejeboligbehovet i 2027 forventes at være højere end de 103 pladser, der fremgår af tabellen ovenfor og forventes at ligge i et interval mellem 103 og 110 pladser. I Dragør er der en stor andel af borgere under 80 år, der bor i plejebolig, som har blodpropper, hjerneblødninger og alkoholdemens, der i større eller mindre grad relaterer sig til sundhedsadfærden. En vellykket sundhedsindsats, rettet mod risikogruppen for disse lidelser, vil kunne reducere det fremadrettede plejeboligbehov. Faktorer der påvirker det nuværende kapacitetsbehov Levetid i plejebolig i perioden efter den seneste udbygning af plejeboligkapaciteten i 2011 til de nuværende 99 pladser, oplevede man en større efterspørgsel efter plejeboliger. De samme erfaringer har Hørsholm kommune, hvor man har udarbejdet detaljerede prognoser for plejeboligkapaciteten siden Erfaringerne fra Hørsholm er bl.a., at man i forbindelse med udbygning af plejeboligkapaciteten med nye attraktive plejeboliger, har oplevet en stigning i efterspørgslen af boliger, der er væsentligt større en forventet i de udarbejdede analyser. Denne stigning gælder primært på de almindelige plejepladser, mens udviklingen på demensområdet imidlertid har været tættere på de beregnede behov. Stigningen i efterspørgslen kan ifølge Hørsholm kommune, bl.a. skyldes øget udenbys efterspørgsel efter attraktive plejeboliger, nybyggede plejeboliger. Efter kapacitetsudbygningen i Dragør i 2011 må man antage, at et ønske om at udnytte den ekstra kapacitet betød, at man i praksis lettede på kriterierne for at få tildelt en plejebolig. Denne kapacitetsudnyttelse er økonomisk hensigtsmæssig for kommunen. Dog medfører den, at de borgere, der tildeles boliger i perioden, bor længere i plejeboliger end gennemsnittet, da deres
6 helbreds- og funktionsevnetilstand gennemsnitligt er bedre end de øvrige beboere. Da en række af disse borgere stadig bor på Enggården, vil den gennemsnitlige opholdstid i plejeboligerne i øjeblikket, være lidt højere end den vil være i fremtiden. Hvis opholdstiden i plejeboliger falder, vil påvirke det fremadrettede plejeboligbehov blive mindre. Øvrige faktorer som vil have betydning for hvornår borgere får behov for en plejebolig.: Ændrede ønsker i ældrebefolkningen herunder borgernes ønske om længere tid i eget hjem, Udvikling i velfærdsteknologi og lign., der gør det muligt for borgerne at klare sig selv længere uden hjælp Handlemuligheder der påvirker det samlede kapacitetsbehov for plejeboliger i Dragør kommune Fortsat udvikling af anvendelsen af MTO/midlertidige boliger til intensiveret rehabiliterende indsatser med henblik på at få borgeren tilbage i eget hjem. I en overgangsperiode at anvende evt. ledig kapacitet på MTO til permanent plejebolig. Intensiveret hjemmeplejeindsats i eget hjem som alternativ til anvisning af plejebolig, herunder anvendelse af velfærdsteknologi i hjemmeplejen. Videreudvikling af forbyggende hjemmebesøg. Fortsat og forstærket rehabiliterende indsats i eget hjem. Bredere sundhedsforbedrende indsatser/forebyggelse, der forbedrer sundhedsadfærden hos borgerne i Dragør særligt vedrørende alkohol og rygning. Etablering af nye plejeboliger. Anvendelse af de midlertidige pladser De 18 midlertidige pladser (MTO) er plejeboliger, der i udgangspunktet er indrettet på samme måde som de permanente pladser, men pladserne anvendes til en række forskellige formål og opgaver, hvorfor kapaciteten skal være mere fleksibel og belægningsprocenten ikke vil være lige så høj som i de permanente boliger. Belægningsprocenten ligger typisk mellem 70 og 80 % og var for perioden jan-maj 2017 på 70 % jf. tabel 7. Tabel 7. Belægningsprocent, Enggårdens 18 pladser til midlertidigt ophold (MTO) jan-maj 2017 Periode 2017 Belægning, % Perioden jan-maj 70% En del af opgaverne er obligatoriske (SKAL-opgaver) for kommunen. Det betyder, at det er en ydelse bestemte borgere har krav på at modtage fra kommunen, mens andre opgaver (KANopgaver) er opgaver, som kommunen kan vælge at tilbyde borgerne. Dette kan enten være i form af en politisk vedtaget service, der ligger ud over minimumskravet i loven, eller det kan være som en hensigtsmæssig løsning af pleje-, omsorgs- og rehabiliteringsopgaverne, der tager bedst muligt hensyn til kvalitet og/eller økonomi i løsningen. Af tabel 8. fremgår til hvilke formål/opgaver kapaciteten i plejeboligerne anvendes i Dragør kommune.
7 Tabel. 8. Oversigt over anvendelse af plejeboliger og midlertidige plejeboliger i Dragør. Formål Kriterier Opgave SKAL el. KAN Lov-givning Økonomi Permanent ophold i plejebolig n fastsætter visitationskriterier. SKAL Almenboligloven 54 og 5 stk. 2 Borgeren betaler husleje til alment boligselskab Hjemtagne patienter fra regionens sygehuse Forebygge indlæggelser Forebygge genindlæggelse efter sygdom Aflastning af pårørende Ophold i ventetid til plejebolig Færdigbehandlede patienter fra sygehus, der ikke kan udskrives til eget hjem. Svækket borger i eget hjem KAN SEL 84 stk. 2 KAN SEL 84 stk. 2 Akut svækkelse SKAL 83a Udgangspunkt: 2x14 dage årligt, men efter individuel konkret vurdering Godkendte til plejebolig der ikke kan vente i eget hjem - typisk svært demente, kognintive forstyrrelser SKAL 84 husleje. Alternativt betales døgntakst på kr. pr. borger de første 2 døgn og kr. i døgnet de øvrige dage, en borger ikke kan hjemtages, fra regionens sygehuse. husleje til alment boligselskab. Borgeren betaler for kost, linned mv kr. om dagen husleje til alment boligselskab. Borgeren betaler for kost, linned mv kr. om dagen husleje til alment boligselskab. Borgeren betaler for kost, linned mv kr. om dagen husleje til alment boligselskab. Borgeren betaler for kost, linned mv kr. om dagen Ud over ovenstående anvendelse, vil de midlertidige pladser også kunne indgå i den kommende varetagelse af akutfunktionen. Kapacitet i midlertidige plejeboliger (MTO) Af tabel 9 fremgår antallet af midlertidige pladser i 14 østdanske kommuner (primært hovedstadskommuner). r med den største andel midlertidige pladser pr. borger over 80 år står øverst i tabellen. Dragør kommune har en relativt høj andel af midlertidige boliger pr. 80 årige. Såfremt det vurderes, at der, over en længere periode, er overskydende kapacitet i de midlertidige plejeboliger, kan det overvejes at konvertere disse pladser til permanente plejeboliger. Dette vil kræve en nærmere vurdering af pladsernes anvendelse samt hensynet til fleksibiliteten i forhold til at løse ovenstående opgaver, herunder særligt de rehabiliterende og forebyggende indsatser, der gør borgeren i stand til at blive længere i eget hjem. Administrationen forventer en generelt en øget anvendelse af de midlertidige pladser bl.a. set i lyset af de fremtidige opgaver indenfor rammerne af det nære sundhedsvæsen.
8 Tabel 9. Oversigt over antal midlertidige pladser Antal pladser pr borger over 65 Antal pladser pr borger på 80 og derover Lyngby-Taarbæk 8,2 25,4 Københavns 5,6 24,8 Dragør 5,6 23,1 Hvidovre 5,7 21,0 Brøndby 5,7 20,5 Rødovre 6,3 20,2 Frederiksberg 5,2 19,9 Tårnby 5,2 19,5 Albertslund 3,7 19,5 Glostrup 5,2 18,0 Halsnæs 3,5 17,2 Gentofte 4,3 16,3 Egedal 2,7 16,0 Furesø 4 15,1 Bornholm 3,3 13,1 Høje-Taastrup 2,3 11,4 Vallensbæk 1,4 7,6 Konklusion Analysen viser et let stigende behov for plejeboliger i Dragør i perioden , når der tages højde for Sund Aldring og stigende middellevealder. Den forventede stigning ved denne analyse er væsentlig mindre end når man alene anvender en demografisk fremskrivning. Behovet for plejeboliger vil på baggrund af en sammenligning med resultaterne fra KLK s analyse af plejeboligbehovet i Silkeborg stige til mellem 103 og 110 boliger. I sammenligningen med Silkeborg er der taget højde for sundhedsadfærden, hvor borgerne i Dragør primært adskiller sig negativt ved, at en stor andel har et højt forbrug af alkohol. Dragør ligger her over landsgennemsnittet. Det stigende plejeboligbehov kan evt. delvist imødekommes ved anvendelse af overskudkapacitet i de 18 midlertidige plejeboliger (MTO) i en kortere årrække. De midlertidige plejeboliger anvendes dog til en række forskellige formål der kræver fleksibel kapacitet. Belægningsgraden i boliger vil derfor være lavere end i de permanente plejeboliger. Dertil kommer, at pladserne også fremadrettet skal indgå i løsningen af opgaverne indenfor rammerne af det nære sundhedsvæsen, hvorfor det er usikkert om der vil være overskydende kapacitet i de midlertidige plejeboliger. Administrationen anbefaler, at der med ekstern bistand gennemføres en dybdegående analyse af kapacitetsbehov såvel som af mulige løsninger og kombinationer af løsninger på kapacitetsbehovet for de kommende 10 år.
Baggrundsnotater og analyser
Baggrundsnotater og analyser Indhold Side 1. Kapacitetsanalyse skole, SFO og dagtilbud 1-17 2. Kapacitetsanalyse plejeboliger 18-25 3. Befolknings- og elevprognose 26-32 4. Definition af serviceudgifter
Læs mere16 Notater. Indhold. Side. 1. Demografi- og kapacitetsanalyse 1 2. Kapacitetsanalyse plejeboliger Flygtningenotat 25
16 Notater Indhold Side 1. Demografi- og kapacitetsanalyse 1 2. Kapacitetsanalyse plejeboliger 17 3. Flygtningenotat 25 DEMOGRAFI- OG KAPACITETSANALYSE 2017 Indhold: 0. Demografi- og kapacitetsanalyse
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereNotat. Modtager(e): Velfærdsudvalget og Miljø- og Byudvalget
Notat Modtager(e): Velfærdsudvalget og Miljø- og Byudvalget Plejeboligbehov i Albertslund Kommune 2016-2028 I de kommende år sker der en stigning i andelen af ældre borgere i Albertslund Kommune, og der
Læs mereKAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben
Center for Sundhed & Pleje KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben 1 1. Baggrund og formål Formålet med denne kapacitetsanalyse er At sikre et samlet overblik over plejeboliger i Faxe Kommune
Læs mereUdgiftspresset beregnes for de områder, hvor udgifterne i høj grad er afhængige af den demografiske udvikling. Det drejer sig om:
Dato: 12.08.2019 Center for Økonomi og Personale Team Økonomi og Styring horsholm.dk Udgiftspresberegninger, budget 2020-2023 Udgiftspresset beregnes for de områder, hvor udgifterne i høj grad er afhængige
Læs mereBefolkning over 65 år
Bilag 2 Efterspørgslen efter plejeboliger og sund aldring Det forventede fremtidige behov for plejeboliger genberegnes årligt efter en fast beregningsmodel, der er udviklet over nogle år. Modellen tager
Læs mereBilag 2. Efterspørgslen efter plejeboliger og sund aldring
Bilag 2 Efterspørgslen efter plejeboliger og sund aldring Det forventede fremtidige behov for plejeboliger genberegnes årligt efter en fast beregningsmodel, der er udviklet over nogle år. Modellen tager
Læs mereStatus på plejeboliger i Varde Kommune Indhold
Status på plejeboliger i Varde Kommune Indhold Venteliste til plejeboliger...1 Belægningsprocenter og antal måneder med tomgangshusleje...2 Betaling til og fra kommunen for brug af plejeboligpladser...4
Læs mereNOTAT: Kapacitetsnotat til budget 2018
Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290528 Brevid. 2541060 Ref. BTL Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Kapacitetsnotat til budget 2018 30. marts 2017 Med henblik på budgetdrøftelser til budget 2018, er der
Læs mereNotat om plejeboligbehov i plejedistrikt Ry
Sag: 15/7551 Budget & Analyse / Staben Økonomi, Innovation & IT Skanderborg Kommune Sagsbehandler Leif Haarbo Nielsen Tlf 87947082 23. februar 2015 Notat om plejeboligbehov i plejedistrikt Ry 2014-2025
Læs mereTabel 1. Den forventede udvikling i antal 67+-årige i Furesø Kommune år
Notat om resultaterne af plejeboliganalyse (august 2018) Index100 har i samarbejde med Furesø Kommune foretaget en fremskrivning af behovet for plejeboliger i Furesø Kommune. I det følgende skitseres resultaterne
Læs mere0. Konklusion og opmærksomhedsområder I afsnittet opsummeres på analysens konklusioner og opmærksomhedspunkter fordelt på områderne.
Demografi- og kapacitetsanalyse Denne analyse søger at afdække betydningen af den demografiske udvikling for kommunens drift og fremtidige kapacitet på de store serviceområder. Med udgangspunkt i den seneste
Læs mereStyring og udvikling af det nære sundhedsvæsen. Jan Trøjborg KKR- hovedstaden nov. 2011
Styring og udvikling af det nære sundhedsvæsen Jan Trøjborg KKR- hovedstaden nov. 2011 En offensiv strategi for det nære sundhedsvæsen Få specialiserede sygehuse og hurtig udskrivning Demografi og kronikere
Læs mereBilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde
Bilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde Serviceudgifter til 85 (botilbudslignende), 107 og 108 Udgifterne er i løbende priser, hvorfor en svag stigning svarer
Læs merePræsentation af Boligplan SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune
Præsentation af Boligplan 2017 Der udarbejdes en Boligplan med 2-3 års mellemrum. Seneste Boligplan er Boligplan 2016, der blev byrådsgodkendt d. 22. juni 2016. Boligplan 2016 beskriver en række konkrete
Læs mereHørsholm Kommune Plejeboliganalyse
Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 2 af 34 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og læsevejledning...3 2 Resume...4 3 Aktuelle tilbud til målgruppen...6 3.1 Plejeboliger i Hørsholm Kommune...6
Læs mereUd - og ombygningsplan på Ældreområdet i Rudersdal Kommune
Den 6.august 2015/ Makj Ud - og ombygningsplan på Ældreområdet i Rudersdal Kommune 2015-2027 Indhold 1. Indledning... 1 2. Status på antallet af plejeboliger i kommunen... 2 3. Udfordringer på Ældreområdet
Læs mereKapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune
Kapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune 1 Formål: Denne analyse har til formål at belyse kapaciteten på plejeboligområdet i Faxe Kommune. Kapacitetsanalysen giver et overblik over følgende: Ændringer
Læs mereEksempel på optageområder for obstetrik og pædiatri
Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning BILAG 1 Direkte 38666080 Journal-nr.: 17013661 Ref.: CLUN Eksempel på optageområder for obstetrik og pædiatri Dato: 21. august 2018 Hvis der etableres
Læs mereBorgere med mere end én kronisk sygdom
Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine
Læs mereKommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden
Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Uddrag af arbejdet fra ERFAgruppen om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet i Region Hovedstaden Juni
Læs mereNotat. Borgere på den generelle venteliste. Modtager: Velfærdsudvalget. Handleplan for håndtering af den stigende venteliste på plejeboligområdet
Notat Modtager: Velfærdsudvalget Handleplan for håndtering af den stigende venteliste på plejeboligområdet Udviklingen i den generelle venteliste Siden januar 16, hvor Albertshøj blev taget i brug, og
Læs mereBilag til notat om plejeboligkapacitet mv.
Til: Social- og Sundhedsudvalget SOCIAL OG SUNDHED Dato: 11. marts 2014 Sagsnr: 27.45.00-G01-1-14 Tabel 1: Bilag til notat om plejeboligkapacitet mv. Befolkningsprognose 2013-2026 Alder/år 2013 2014 2015
Læs mereNæstved Kommune Fremskrivninger på plejeboligområdet
Næstved Kommune Fremskrivninger på plejeboligområdet 14. december 2015 Indholdsfortegnelse Indhold 1. Indledning, læsevejledning og afgrænsning... 3 2. Ældreområdet: Nuværende tilbud... 4 2.1 Plejeboliger...
Læs mereVarde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser
Varde Kommune Status på midlertidige boliger, plejeboliger og daghjemspladser Indholdsfortegnelse: Baggrund s. 3 1. Indledning s. 4 2. Nuværende struktur og kapacitet på midlertidige -, plejeboliger og
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation september 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereBehovsanalyse af plejeboligområdet
Behovsanalyse af plejeboligområdet Et naturligt afsæt for en behovsanalyse af plejeboligområdet er udvikling i ældrebefolkningen. Alt andet lige er det naturligt at forvente at med flere ældre og særligt
Læs mereBilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020
Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 3, Analyse af boligtilbud til unge. Byplanafdelingen. Dato: 17. september 2014 Af: Pernille Dragskov Hummelmose
GLADSAXE KOMMUNE Byplanafdelingen Bilag 3, Analyse af boligtilbud til unge NOTAT Dato: 17. september 2014 Af: Pernille Dragskov Hummelmose Baggrund Under temaet Forskellige boligtyper, afsnittet Boliger
Læs mereBefolkning i Slagelse Kommune
Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation marts 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereNotat Dato: 24. august 2006
VIBORG STORKOMMUNE Notat Dato: 24. august 2006 Journalnr.: 2006/18442 Sagsbehandler: LMR/HL Demografisk udvikling på ældreområdet 2006-2021 med særlig fokus på perioden 2006-2010. Indledning Dette notat
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereStatus på udviklingen af ældre- og plejeboligområdet. Plankonferencen 2017
Status på udviklingen af ældre- og plejeboligområdet Plankonferencen 2017 Hvad er ældre- og plejeboliger? Ældrebolig: En bolig til borgere, der på grund af nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, har
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Kræft Muskelskeletlidelser. lænderyg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Hjerte-kar KOL Type-2- diabetes Kræft Muskelskeletlidelser (fx lænderyg, artrose, osteoporose)
Læs mereBilag 2: Investeringsplan. Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan)
Bilag 2: Investeringsplan Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan) Investeringsplan flere borgere i egen bolig Behovsanalysen af botilbudsområdet
Læs mereUd - og ombygningsplan på Ældreområdet i Rudersdal Kommune
Den 2.august 2016/ Makj Ud - og ombygningsplan på Ældreområdet i Rudersdal Kommune 2016-2028 Indhold 1. Indledning... 1 2. Status på antallet af plejeboliger i kommunen... 2 3. Udfordringer på Ældreområdet
Læs mereDemografiregulering. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Disse 3 påvirker demografien. Stor generation af ældre. Københavnerne lever længere
Demografiregulering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune har en politisk besluttet demografimodel, som betyder, at budgetterne på børne-, ældre- og handicapområdet hvert år tilpasses som
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereNOTAT: Demografinotat budget 2018
Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290603 Brevid. 2541560 Ref. BTL/LHS Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Demografinotat budget 2018 4. april 2017 Baggrund I Roskilde Kommune er der igennem en længere årrække
Læs mereKL s model 2016 for fremskrivning af plejeboligbehov sammenholdt med Skanderborgs egne beregninger fra maj 2016.
Notat Dato 27. maj 2016 KL s model 2016 for fremskrivning af plejeboligbehov sammenholdt med Skanderborgs egne beregninger fra maj 2016. Budget & Analyse Staben Økonomi, Innovation & IT Skanderborg Kommune
Læs mereSundhedsprofil. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Sundhedsprofil 17 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 17 Sundhedsadfærd og risikofaktorer (sammenfatning)
Læs mereRevision af demografimodellen ældreområdet
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen
Læs mereNOTAT: Notat om boligformer på ældreområdet
Sundhed og Omsorg Sagsnr. 298717 Brevid. 2756301 Ref. JLHA NOTAT: Notat om boligformer på ældreområdet 6. marts 2018 Baggrund I de årligt politisk reviderede kvalitetsstandarder for serviceniveauet i Roskilde
Læs mereFremskrivning af plejeboligbehov
Fremskrivning af plejeboligbehov Plejeboligbehovet er i dette notat fremskrevet på baggrund af den seneste befolkningsprognose for Frederikssund Kommune dateret 28. februar 2018 samt behovsgrader beregnet
Læs mereKontakt til almen praksis eller speciallæge... 3
F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereBilag 1 Tabeller og uddybende forklaringer
Bilag 1 Tabeller og uddybende forklaringer Oversigt over plejeboliger, vente- og aflastningspladser samt akutstuer og midlertidige pladser I Ringsted Kommune er der i alt 202 plejeboliger fordelt på tre
Læs mereUd - og ombygning på Ældreområdet i Rudersdal Kommune
Den 21. september 2010/mk Ud - og ombygning på Ældreområdet i Rudersdal Kommune 2010-2022 Indledning...1 Udfordringer på Ældreområdet 2010-2021...1 Den demografiske udvikling i Rudersdal Kommune... 1 Renovering
Læs mereBilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet
Bilag 3: Almen praksis tabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse
Læs mereStatus på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.
Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. De enkelte indsatsområders succeskriterier er evalueret i forhold til sundhedsprofil 2013. Nedenfor følger en oplistning
Læs mereVisiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%
21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald
Læs mereSundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Læs mereAllerød Kommune NOTAT. Notat vedrørende ældre- og plejeboliger Allerød Kommune
NOTAT Allerød Kommune Forvaltningen Ældre og Sundhed Notat vedrørende ældre- og plejeboliger Allerød Kommune Med de seneste års udvikling på området for kommunale ældre- og plejeboliger samt plejecenter
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation maj 217 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET
ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven
Læs mereBILAG 2, PLEJEBOLIG- ANALYSE
2, PLEJEBOLIG- ANALYSE Hørsholm Kommune, 24. august 2018 1 01 ÆLDREBOLIGER OG BORGERE I ÆLDREBOLIGER 2 Ældrebolig kapacitet Kapacitet (antal boliger/beboere /modtagere) Anvendelse af egne borgere m. visitation
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereI forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.
Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års
Læs mereSådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden
Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne
Læs mereBallerup Benchmark R juni 2016 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen
Ballerup Benchmark R2015 7. juni 2016 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen Email: ceja01@frederiksberg.dk J.nr.: 00.01.00-P05-3-16 Økonomi- og Adm Stab Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet
Læs mereKapacitets- og behovsanalyse på ældre- og plejeboligområdet i Viborg Kommune
Kapacitets- og behovsanalyse på ældre- og plejeboligområdet i Viborg Kommune August 2014 Indhold 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 2. UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ÆLDRE I VIBORG KOMMUNE... 5 Den generelle udvikling...
Læs mereLedelsesoverblik. Sundhedsaftaler
REGION HOVEDSTADEN CENTER FOR SUNDHED ENHED FOR TVÆRSEKTORIELT UDVIKLING Ledelsesoverblik Sundhedsaftaler Det somatiske område: Færdigbehandlede dage Periode januar til juni 2018 Særudgave af data omkring
Læs mereSundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Læs mereHjørring Kommune Bidrag til plejeboligplan 2030
Hjørring Kommune 22. juni 2017 Hjørring Kommune Side 2 af 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og læsevejledning...3 2 Resume...4 3 Aktuelle tilbud til målgruppen...5 3.1 Plejeboliger i Hjørring Kommune...5
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation juni 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereNotat. Fremtidigt boligkapacitetsbehov på ældreområdet - overblik
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 10. februar 2016 Tlf. dir.: 4477 2998 E-mail: jko@balk.dk Kontakt: Jakob Søgaard Timmermann Notat Fremtidigt boligkapacitetsbehov på ældreområdet - overblik Indledning Der blev
Læs mereLedelsesinformation Ældre og sundhedsområdet
Ledelsesinformation Ældre og sundhedsområdet Ledelsesinformation december 216 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes
Læs merefil: C:\DOCUME~1\vpkbe\LOKALE~1\Temp\Cirius\31A21F38F822EA40C12572F400353DE3\KB73YDDG.d oc
fil: C:\DOCUME~1\vpkbe\LOKALE~1\Temp\Cirius\31A21F38F822EA40C12572F400353DE3\KB73YDDG.d oc Kapacitetsanalyse for voksenhandicapområdet i Viborg Kommune 0. Sammenfatning 1 1.0 Analysedel 1 1.1 Resultat
Læs mereLedelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2011
REGION HOVEDSTADEN KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET ENHED FOR KOMMUNESAMARBEJDE Ledelsesoverblik Sundhedsaftaler Det somatiske område: 0-dagsindlæggelser Genindlæggelser Færdigbehandlede dage Periode
Læs mereNøgletal fra 2018 på genoptræningsområdet
Nøgletal fra 218 på genoptræningsområdet KL publicerer for ottende gang en oversigt, der beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven 14 dvs. borgere der udskrives fra sygehus med
Læs mereTil: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi
Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 50 66 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk
Læs mereBusiness Case vedr. udvidelse af antal pladser på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter. 1. Baggrund. Kontornotits. pladser 41,6% 102,4% 87,9%
Kontornotits Senior- og Socialforvaltningen Sundhedscenter Kolding Dato 5. maj 2015 Business Case vedr. udvidelse af antal pladser på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter 1. Baggrund Denne business
Læs mereLedelsesinformation Center for Sundhed og Ældre
Ledelsesinformation Center for Sundhed og Ældre Ledelsesinformation i dette materiale belyser udvalgte nøgletal og procesindikatorer på følgende områder: De nationale mål for sundhedsvæsnet Nøgletal på
Læs mereData om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse og puljen til uddannelsesløft i kommunerne i RAR- Hovedstadens område
Baggrundsmateriale til dialog om strategier og mål for brugen af Den regionale uddannelsespulje Det regionale arbejdsmarkedsråd 1. maj 2017 Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse
Læs mereBoligplan Udvalgsmødet d. 27. februar 2017
Boligplan 2017 Udvalgsmødet d. 27. februar 2017 Baggrund for Boligplan 2017 Boligplan udarbejdes med 2-3 års mellemrum. Den tidsmæssige periode for boligplan 2017 er 2017-2027 Formål: Tilpasning af antal
Læs mereModel til fremskrivning af plejeboligbehov
Model til fremskrivning af plejeboligbehov Indledning... 2 Grundprincipper i modellen... 3 Den 18. april 2016 Sådan bruger du modellen... 3 Aktiver makroerne... 4 Indtast behov og kapacitet... 4 Vælg mellem
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereSocial og Sundhed Notatudkast
Social og Sundhed Notatudkast Status og forventet udvikling i behov for plejeboliger i Assens UDKAST 20. december 2018 Dette notat omhandler 1. Status vedr. antal plejeboliger 2. Demografisk udvikling
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation august 217 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereNotat. Vedr. ældrebolignotatet.
Dato: 08.05.2016 Center for Teknik Team Plan horsholm.dk Vedr. ældrebolignotatet. I vedlagte notat beskrives et behov for udbygning med 40 plejeboliger, der skal udvide kapaciteten for plejeboliger i Hørsholm
Læs mereSom følge af erfaringerne med specialiserede demenspladser og lukningen af Rosenvænget er dette forslag til ny aktivitetstildelingsmodel udarbejdet.
Ny aktivitetstildelingsmodel for plejecentrene Baggrund Den nuværende aktivitetstildelingsmodel blev godkendt d. 5. marts 2012 i forlængelse af vedtagelse af en ny struktur på plejecenterområdet. I forbindelse
Læs mereLedelsesinformation Februar 2014
Ledelsesinformation Februar 14 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes Ældre- og Sundhedsområde. For løbende at
Læs mereUd - og ombygningsplan på Ældreområdet i Rudersdal Kommune
Den 26. maj 2014/ Makj Ud - og ombygningsplan på Ældreområdet i Rudersdal Kommune 2014-2026 Indhold 1. Indledning... 1 2. Status på antallet af plejeboliger i kommunen... 2 3. Udfordringer på Ældreområdet
Læs mereFanø Kommune Analyse af lokale plejeboligbehov
Fanø Kommune 21. august 2017 Fanø Kommune Side 2 af 25 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og læsevejledning...3 2 Resume...4 3 Aktuelle tilbud til målgruppen...5 3.1 Plejeboliger i Fanø Kommune...5 3.2 Sammenligning
Læs mereLægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling
Lægedækningsundersøgelse for 2017 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Regionen fastsætter hvert år lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen
Læs mereNOTAT. Samlet konkluderes, at mængden og kompleksiteten af de opgaver, der udføres indenfor hjemmehjælpsområdet, er øget kraftigt.
SOLRØD KOMMUNE VISITATION OG KOORDINATION NOTAT Emne: Til: Udviklingen på hjemmehjælpsområdet SSFU Dato: 28. april 2017 Sagsbeh.: ØKA og V&K Sagsnr.: Indledning Hjemmehjælpsområdet, som består af såvel
Læs mereDet blev på daværende tidspunkt i samråd med Borgmesterens afdeling besluttet, at få KLK til at foretage en analyse af plejeboligbehovet med en ny
Præsentation af Boligplan 2017 Der udarbejdes en Boligplan med 2-3 års mellemrum. Seneste Boligplan er Boligplan 2016, der blev byrådsgodkendt d. 22. juni 2016. Boligplan 2016 beskriver en række konkrete
Læs mereUdviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet
Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet 8. september 2014 Kommunal kompensation for økonomiske effekter af Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA) I dette notat beskrives metode til kommunal
Læs mereÆldre og handicappede
Ældre og handicappede Redegørelse - Ældre og handicappede Ældre Vallensbæk Kommune ønsker at tilbyde kommunens ældre en tryg tilværelse på egne betingelser og at tage særlig hensyn til svage ældres behov.
Læs mereWorkshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design
Læs mereResultatrapport 4/2012
Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereKøb af pladser* 2.820 1.884 1.276 666 Salg af pladser 2.828 2.828 2.828 2.828 Teknisk korrektion - Netto 5.648 4.713 4.104 3.494
BAGGRUNDSNOTAT Teknisk budget 2016-2019 Køb/salg af plejeboligpladser Gennemgang af de tekniske budgetter for køb- og salg af plejeboliger 2016-2019 har vist, at de nuværende budgetter ikke kan realiseres
Læs mereNOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE 2016-2030 Økonomi og Stabsforvaltningen Økonomi Sagsbehandler: Poul Ebbesen-Jensen Sag nr. 16-2046 30.03.2016/pej Dette notat beskriver
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation november 217 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereSkema til brug for belægnings oplysninger Indledning Side 1 af 9. BELÆGNING
Skema til brug for belægnings oplysninger Indledning Side 1 af 9. Skema sæt til kommunens oplysninger om belægning Kommune: Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud. Kontaktperson: Edda Heinskou
Læs mere