Emneord: Årsrapport; Virksomhedsregnskab; Embedslægevæsenet; Embedslægeinstitutionerne

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2006

2 Embedslægevæsenets årsrapport 2006 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Årsrapport; Virksomhedsregnskab; Embedslægevæsenet; Embedslægeinstitutionerne Kategori: Orientering Sprog: Dansk Version: 1.0 Elektronisk ISBN: Trykt ISBN: Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, april 2007

3 Indhold 1 Beretning Præsentation Vurdering af årets økonomiske og faglige resultater Forventninger til det kommende år Oversigt over hovedkonti 8 2 Målrapportering Oversigt over målopfyldelsen Uddybende analyser og vurderinger Væsentlige opfyldte resultatkrav Væsentlige ikke-opfyldte resultatkrav 12 3 Finansielt regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Omregningstabel Bevillingsregnskab Bevillingsafregning 18 4 Påtegning 19 5 Bilagsfortegnelse 20 Årsrapport

4 1 Beretning 1.1 Præsentation Embedslægeinstitutionerne er en decentral, statslig myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Embedslægeinstitutionerne er i 2006 fagligt og administrativt ledet af medicinaldirektøren i Sundhedsstyrelsen. Efter delegation fra medicinaldirektøren ledes hver af de fem embedslægeregioner af en ledende embedslæge. Indtil 31. december 2006 var embedslægeinstitutionernes virke reguleret i Lov om embedslægeinstitutioner m.v. Frem til 31. december 2006 fandtes én embedslægeinstitution i hvert af landets amter samt en fælles embedslægeinstitution for Københavns Kommune og Frederiksbergs Kommune, én for Bornholms Regionskommune og én på Færøerne (Landslægen). Landets embedslægeinstitutioner har frem til udgangen af 2005 organisatorisk været samlet i fire samarbejdsregioner. Med bekendtgørelse nr af 4. november 2005 blev disse fire samarbejdsregioner pr. 1. januar 2006 omdannet til fem nye samarbejdsregioner, som geografisk er defineret, så de svarer til de nye regioner. De fem nye samarbejdsregioners sammensætning er: Region 1 (Nordjyllands Amt), Region 2 (Viborg Amt, Århus Amt og Ringkøbing Amt), Region 3 (Vejle Amt, Ribe Amt, Sønderjyllands Amt og Fyns Amt), Region 4 (Storstrøms Amt, Vestsjællands Amt, Roskilde Amt) og Region 5 (Bornholms Amt, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Københavns og Frederiksberg Kommuner). Til læserens orientering findes der fra 1. januar 2007 i alt for hele landet fem embedslægeinstitutioner i henholdsvis Ålborg, Århus, Ribe, Sorø og København, som ligeledes dækker Bornholm. Dertil kommer Landslægen på Færøerne. Fra 1. januar 2007 reguleres embedslægeinstitutionernes virke af den nye sundhedslov. Embedslægeinstitutionernes organisation, ledelse og styring har igennem flere år bevæget sig i retning af en stadig stærkere integration med Sundhedsstyrelsen. Fra 1. januar 2007 er der tale om en egentlig enhedsorganisation med fælles ledelse, lovgrundlag og finanslovskonto. Fra april 2007 ledes Sundhedsstyrelsen af en administrerende direktør, som de ledende embedslæger refererer til. I 2006 har Sundhedsstyrelsen, herunder også embedslægeinstitutionerne, haft følgende mission og vision: Sundhedsstyrelsens mission er at fremme sundheden. Sundhedsstyrelsens vision er at være kendt for at skabe kvalitet, effektivitet, sammenhæng, retfærdighed og synergi på sundhedsområdet. Embedslægeinstitutionernes opgaver falder inden for følgende hovedområder: Folkesundhed, herunder dels samfundsmedicinsk rådgivning og bistand til sundheds- og miljømyndigheder, dels forebyggende indsats over for udbredelse af smitsomme sygdomme Tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsenet, herunder dels tilsyn på Sundhedsstyrelsens vegne med sundhedspersonalet i amterne, dels forberedelse af klagesager over sundhedspersoner på vegne af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn 4 Årsrapport 2006

5 Tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på kommunale plejehjem Rets- og trafikmedicin, herunder bistand til politiet og retsvæsenet i sager, hvor der kræves lægelig sagkundskab Planlægning, herunder faglig rådgivning af myndighederne 1.2 Vurdering af årets økonomiske og faglige resultater Tabel 1. Embedslægeinstitutionernes økonomiske hovedtal (mio. kr.) Mio. kr. Regnskab 2006 Ordinære driftsindtægter (ekskl. bevillinger) 0,8 Ordinære driftsomkostninger 66,2 - heraf personaleomkostninger 46,7 Andre driftsposter (netto) 0,0 Finansielle poster (netto) 0,0 Ekstraordinære poster (netto) Årets resultat (ekskl. bevillinger) -65,4 Driftsbevilling Anlægsbevilling Indtægter 0,8 Indtægter - Udgifter 66,7 Udgifter - Årets nettoudgifter (ekskl. bevillinger) 65,9 Bevilling (nettotal inkl. TB) 65,0 Bevilling, indtægter inkl. TB Bevilling, udgifter inkl. TB - - Årets overskud -0,9 Til videreførelse 6,6 - Årsrapport

6 Mio. kr. Status pr Anlægsaktiver i alt - heraf immaterielle anlægsaktiver 0,8 0,1 - heraf materielle anlægsaktiver 0,7 Omsætningsaktiver i alt 2,0 Aktiver i alt 2,9 Egenkapital -15,7 Hensatte forpligtigelser 5,0 Øvrige forpligtigelser 13,6 Passiver i alt 2,9 Embedslægeinstitutionerne administrerer ikke tilskud og lovbundne ordninger. Årets økonomiske resultat efter det omkostningsbaserede regnskabsprincip er på 65,4 mio. kr. Opgjort efter det udgiftsbaserede regnskabsprincip er årets resultat på 65,9 mio. kr. Af Tabel 6. Omregningstabel fremgår forskellen på de to regnskabsprincipper, og hvilke poster som giver differencen mellem resultaterne. Tabel 1 viser et merforbrug i forhold til årets udgiftsbaserede bevilling på 0,9 mio. kr. Underskuddet har været budgetteret og finansieres af opsparingen. Oprindeligt var der budgetteret med et større underskud, da udgifter til embedslægeinstitutionernes samlokalisering i fem regioner, herunder etablering af nye lejemål, i højere grad var budgetteret til at falde i Hovedparten af udgifterne falder dog først i 2007, idet flytningen først fandt sted ved årsskiftet, hvorfor bl.a. udgifter til reetablering af gamle lejemål først falder i første kvartal af Samlet vurderes det, at embedslægeinstitutionernes regnskab for 2006 må betragtes som tilfredsstillende. Årets faglige resultater skal vurderes i forhold til den kontraktstyringsaftale, der er indgået mellem de fem embedslægeinstitutioner og Sundhedsstyrelsen for Kontraktstyringsaftalen er opbygget i henhold til Finansministeriets Vejledning om effektiv opgavevaretagelse i staten. Kontraktstyringsaftalen indeholder i alt 30 resultatkrav inden for embedslægeinstitutionernes fire faglige hovedområder. De fire hovedområder er, jf. afsnit 1.1 Præsentationen, henholdsvis folkesundhed, tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsenet, rets- og trafikmedicin samt planlægning. 6 Årsrapport 2006

7 Tabel 2. Oversigt over den samlede målopfyldelse Produktområde Antal resultatkrav Antal opfyldte krav Antal delvist opfyldte krav Antal ikkeopfyldte krav Vægtning i kontrakt 1 Realiseret Målopfyldelse Hovedområde 1: Folkesundhed ,1 Hovedområde 2a: Tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsenet. Kvalitet ,9 Hovedområde 2b: Rets- og trafikmedicin Hovedområde 3: Planlægning , ,5 I alt (76 %) Af de 30 krav er 17 krav opfyldt, 6 krav er delvist opfyldt, og 7 krav er ikke opfyldt, hvilket svarer til en samlet målopfyldelsesgrad på 76 pct. efter vægtning. Den samlede målopfyldelsesgrad ligger 10,1 procentpoint under den samlede målopfyldelsesgrad for 2005, der lød på 86,1 pct. I 2004 var målopfyldelsesgraden 85,7 pct. Den lavere målopfyldelsesgrad i 2006 skyldes hovedsageligt vanskelighederne med at rekruttere og fastholde lægelige medarbejdere. De vakante stillinger har betydet, at institutionerne har fokuseret på lovbestemte myndighedsopgaver i 2006, mens mere udviklingsorienterede opgaver er prioriteret lavere. I lyset af rekrutterings- og fastholdelsesproblemerne vurderes den samlede målopfyldelsesgrad for 2006 som tilfredsstillende. Der gives en nærmere præsentation og analyse af væsentlige opfyldte og ikkeopfyldte resultatkrav i kapitel Forventninger til det kommende år Med Sundhedsloven indgår embedslægeinstitutionerne i Sundhedsstyrelsens samlede opgaveløsning, idet opgaverne forudsættes varetaget integreret for at sikre og udvikle den faglige kvalitet, ensartet praksis, vidensdeling og en bedre ressourceudnyttelse. Sundhedsloven og dens forarbejder tillægger Sundhedsstyrelsen en række nye opgaver og kompetencer særligt vedrørende sundhedsplanlægning, tilsyn, kommunal forebyggelse, kvalitet og IT-anvendelse samt finansiering i sundhedsvæsenet. Herudover fastholdes og udvikles den hidtidige opgavevaretagelse på de faglige hovedområder. Årsrapport

8 Mulighederne for at indfri forventningerne er blevet styrket med embedslægeinstitutionernes integration i Sundhedsstyrelsen. Samlet set rådes dermed over flere medarbejderressourcer, som kan prioriteres efter en overordnet strategi, ligesom den samlede produktion i embedslægeinstitutionerne må forsøges fastholdt i kraft af vidensdeling og en intensivering af de sidste års styrkede indsats over for faglig koordination og ensretning af forretningsgange. Endvidere bliver det afgørende, at lægernes opgaveporteføljer defineres, så de i videst mulige omfang kan fokusere deres lægelige kompetencer på lægelige opgaver frem for mere administrative opgaver. Endelig fortsættes outsourcingen af en del af klagesagerne samt plejehjemstilsynene, ligesom det ved indgangen til 2007 pga. rekrutteringsproblemer har vist sig nødvendigt at outsource ligsynene i Sydjylland til kompetente retsmedicinere. 1.4 Oversigt over hovedkonti Årsrapporten aflægges for hovedkonto Embedslægeinstitutionerne, herunder aflægges regnskab for tilskudskonto Andre tilskudsfinansierede aktiviteter. 8 Årsrapport 2006

9 2 Målrapportering I det følgende præsenteres den samlede målopfyldelse i forhold til kontraktstyringsaftalens resultatkrav. Derefter præsenteres og analyseres udvalgte væsentlige opfyldte og ikke-opfyldte krav, indenfor de fire faglige hovedområder. Kategorien opfyldte resultatkrav omfatter krav med en målopfyldelse på 100 pct. Delvist opfyldte resultatkrav omfatter krav med en målopfyldelse på 75 pct., og ikke-opfyldte resultatkrav en målopfyldelse på enten 50 pct. eller 0 pct. 2.1 Oversigt over målopfyldelsen Resultatkravene på hovedområde 1 folkesundhed bidrager til opfyldelsen af det fælles mål for embedslægeinstitutionerne og Sundhedsstyrelsen centralt om at medvirke til at forbedre den danske befolknings generelle sundhedstilstand, livskvalitet og levekår. Blandt andet bidrager embedslægeinstitutionerne med rådgivning og bistand til statslige, amtslige og kommunale myndigheder i forhold til forebyggelse, miljø- og hygiejne og biologisk overførbare sygdomme. 2 af i alt 7 resultatkrav er opfyldt på området, mens de resterende 5 kun er delvist opfyldt. Resultatkravene på hovedområde 2a tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsenet bidrager til opfyldelsen af embedslægeinstitutionernes og Sundhedsstyrelsens fælles mål om at medvirke til at skabe sikkerhed og høj kvalitet i sundhedsvæsenets virksomhed. Embedslægeinstitutionerne bidrager bl.a. gennem tilsyn med sundhedspersoner og sundhedsforholdene lokalt i kommuner og amter. 8 af i alt 14 resultatkrav er opfyldt på området, mens 1 er delvist opfyldt, og 5 ikke er opfyldt. Resultatkravene på hovedområde 2b rets- og trafikmedicin bidrager til opfyldelsen af embedslægeinstitutionernes mål om at yde bistand til rets- og politimyndighederne på området. 2 af i alt 3 resultatkrav er opfyldt på området, mens 1 ikke er opfyldt. Resultatkravene på hovedområde 3 planlægning bidrager til opfyldelsen af embedslægeinstitutionernes og Sundhedsstyrelsens fælles mål om at sikre en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af det samlede sundhedsvæsen med henblik på at sikre en høj faglig kvalitet og effektivitet samt en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse af faglige kliniske ekspertiser, bl.a. gennem faglig rådgivning af myndigheder. 5 af i alt 6 resultatkrav er opfyldt på området, mens 1 ikke er opfyldt. Embedslægeinstitutionerne har ingen opgaver inden for hovedområde 4 dokumentation, som tæller navnlig sundhedsinformatik, sundhedsstatistik og sundhedsøkonomi. Hovedområde 4 udgør en stor del af Sundhedsstyrelsens virke. Resultatkravene er vægtet i kontrakten. En detaljeret oversigt over opfyldelsen af samtlige resultatkrav fremgår af bilag 5. Af tabel 3 nedenfor fremgår, at den samlede målopfyldelsesgrad kan opgøres til 76 pct. Årsrapport

10 Tabel 3. Oversigt over den samlede målopfyldelse Produktområde 1) Hovedområde 1: Folkesundhed 1. Generel forebyggelse Antal resultatkrav Antal opfyldte krav Antal delvist opfyldte krav Antal ikkeopfyldte krav Vægtning i kontrakt Realiseret målopfyldelse ,8 2. Rådgivning af social- og sundhedsvæsen ,8 3. Miljø, hygiejne ,5 4. Biologisk overførbare sygdomme, herunder smitsomme sygdomme ,0 Hovedområde 2a: Tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsenet. Kvalitet. 1. Klagesagsforbehandling ,0 2. Egnethedstilsyn Plejehjemstilsyn ,5 4. Fagligt tilsyn Overvågning af sundhedsvæsenet ,4 Hovedområde 2b: Rets- og trafikmedicin 1. Retsmedicin ,5 2. Trafikmedicin Hovedområde 3: Planlægning 1. Formidling af nationale sundhedsplaner Beredskab og beredskabsplanlægning I alt Note 1: Idet det ikke er direkte muligt at koble faglige og økonomiske resultater henvises til bilag 3, hvor finanslovens hovedformål kobles med de økonomiske resultater. 702,5 (76%) 2.2 Uddybende analyser og vurderinger I det følgende gives en uddybende analyse og vurdering af først udvalgte væsentlige opfyldte resultatkrav i afsnit , der har bidraget til opfyldelsen af embedslægeinstitutionernes mål, dernæst, i afsnit , de resultatkrav, der af forskellige årsager ikke har kunnet opfyldes. Resultatkravene findes nærmere uddybet i bilag Årsrapport 2006

11 2.2.1 Væsentlige opfyldte resultatkrav Hovedområde 2a. Tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsenet. Kvalitet. Mål: at medvirke til at skabe sikkerhed og høj kvalitet i sundhedsvæsenets virksomhed Resultatkrav 2a Spørgeskemaundersøgelse under tilsynstemaet 2006: Test din viden om patienters retsstilling. Som fremadrettet tema udførte embedslægeinstitutionerne i 2006 sammen med Enhed for Tilsyn i Sundhedsstyrelsen en spørgeskemaundersøgelse blandt sygehuslæger for at belyse deres kendskab til Lov om patienters retsstilling (Fra 1. januar 2007 Sundhedsloven) samt at skabe opmærksomhed om patienters retsstilling hos sygehusansatte læger. Baggrunden herfor var, at Sundhedsstyrelsen i 2006 havde information og samtykke som tema, da manglende eller utilstrækkelig information hyppigt er årsag til kritik af sundhedspersoner i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. I undersøgelsen konkluderes, at der er potentiale for forbedringer af sygehuslægers generelle viden om Lov om patienters retsstilling. I alt indhentede embedslægerne 540 besvarelser i 10 amter. Undersøgelsen er afrapporteret på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Hovedområde 2b. Rets- og trafikmedicin Mål: at yde bistand til rets- og politimyndighederne på området Resultatkrav 2b Kørekortsager. Stillingtagen til helbredsproblemers betydning for køreegnethed En lovændring pr. 1. maj 2006 betød, at alle kørekortansøgere over 70 år skal have foretaget en test hos lægen, der bl.a. belyser eventuel forekomst af demens. Dette har bidraget til et stigende sagstal. I 2006 behandlede embedslægerne samtlige kørekortssager til tiden. Fra den 1. januar 2007 skal et større antal sager, der tidligere skulle vurderes i Sundhedsstyrelsens Enhed for Tilsyn, færdigbehandles af embedslægeinstitutionerne. Embedslægerne vurderer sager om udstedelse og fornyelse af kørekort for politiet ud fra et sundhedsfagligt perspektiv. Der har gennem de sidste 10 år været en fordobling af sagstallet, dels af demografiske årsager, dels som følge af ændringer i vurderingsgrundlag og i den lægeattest, som kørekortansøgeren skal have udfærdiget i forbindelse med ansøgningen. Hovedområde 3. Planlægning Mål: at sikre en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af det samlede sundhedsvæsen med henblik på at sikre en høj faglig kvalitet og effektivitet samt en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse af faglige kliniske ekspertiser Årsrapport

12 Resultatkrav og Beredskab/vagt besvarer alle opkald 24 timer, 365 dage årligt; vagten passes tilfredsstillende Beredskabsvagten har besvaret alle opkald 24 timer, 365 dage årligt på tilfredsstillende vis. Der er således ikke modtaget berettigede klager over tilgængeligheden eller det faglige arbejde i vagten. Beredskabsvagten er indarbejdet i forhold til sygehusvæsenet, der uden for dagarbejdstiden anvender beredskabet ved bl.a. telefonisk anmeldelse af smitsomme sygdomme (f.eks. levnedsmiddelbetinget sygdom) og i andre situationer, hvor umiddelbar embedslægelig indsats skønnes hensigtsmæssig. Endvidere anvendes beredskabsvagten i en række politikredse til en effektiv og hurtig afklaring af sager i henhold til ligsynsloven. Beredskabsvagten fungerer på døgnbasis ved eksempelvis tilfælde af drikkevandsforureninger og levnedsmiddelforårsaget sygdom. Fra 2005 har andre myndigheder via beredskabsvagten haft mulighed for at etablere henvendelse til Sundhedsstyrelsen uden for den normale åbningstid Væsentlige ikke-opfyldte resultatkrav I dette afsnit redegøres for væsentlige resultatkrav, der ikke har kunnet opfyldes i henhold til Embedslægeinstitutionernes resultatkontrakt for Hovedområde 2a. Tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsenet. Kvalitet. Mål: at medvirke til at skabe sikkerhed og høj kvalitet i sundhedsvæsenets virksomhed Resultatkrav 2a og 2a Klagesagsforbehandling for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn (PKN) Resultatkravet om, at 90 pct. af sagerne skulle videresendes til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn inden for 11 uger, er ikke blevet opfyldt. Årsagen til den manglende opfyldelse af resultatkravet skyldes rekrutteringsproblemerne sammenholdt med et voksende antal sager, hvis kompleksitet samtidig er steget. Med det formål at opretholde produktionen trods de vakante stillinger er halvdelen af klagesagerne i 2006 blevet outsourcet til lægelige konsulenter, herunder bl.a. forhenværende embedslæger. Alligevel er sagsbehandlingstiden steget. Dels da det også har vist sig vanskeligt at skaffe konsulenter nok, dels da outsourcingen medfører ekstra procestrin i det samlede opgaveforløb. Endelig har samlokaliseringen af embedslægeinstitutionerne fra 14 til 5 adresser medført et midlertidigt produktionstab. 12 Årsrapport 2006

13 Resultatkrav 2a Sagsudredning ved indberetning samt løbende kontrol af sundhedspersoner, der er under personligt opsyn Resultatkravet om, at der inden for en uge efter sagsoprettelse sendes 1. udgående dokument i mindst 80 pct. af egnethedssagerne, er ikke blevet opfyldt. Årsagen til den manglende opfyldelse af resultatkravet skyldes, at embedslægeinstitutionerne i 2006 har været underbemandede, hvorfor det kun er lykkedes at sende 1. udgående dokument inden for en uge efter sagen er oprettet i mindre end 60 pct. af sagerne. Resultatkrav 2a og 2a Projekt vedr. faglige systemproblemer Projektet vedr. registrering af systemaspekter i klage- tilsynssager med henblik på næste års tilsynstema er ikke blevet gennemført. En af Sundhedsstyrelsen nedsat arbejdsgruppe modtog feedback fra samtlige embedslægeinstitutioner og vurderede, at der ikke var basis for et nyt tema. På Centralt Kontaktforum for tilsyn, september 2006, blev denne vurdering tiltrådt, og yderligere arbejde med projektet sat i bero i Der er således ikke udarbejdet et tilsynstema for Resultatkrav 2a Rapport sendes til plejehjem senest 4 uger efter tilsyn Resultatkravet om, at 75 pct. af rapporterne ved plejehjemstilsyn skal være tilsendt plejehjemmene senest 4 uger efter, at tilsynet har fundet sted, er kun delvist blevet opfyldt. Den delvise opfyldelse af resultatkravet skyldes blandt andet, at sagsbehandlingen af plejehjemstilsynssagerne har været vanskeliggjort på grund af ubesatte stillinger i embedslægeinstitutionerne. Dertil kommer, at det i en længere periode på grund af IT-vanskeligheder ikke har været muligt at tilgå det elektroniske skema, som skal anvendes til afrapportering af plejehjemstilsynene. Hovedområde 3. Planlægning Mål: at sikre en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af det samlede sundhedsvæsen med henblik på at sikre en høj faglig kvalitet og effektivitet samt en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse af faglige kliniske ekspertiser Resultatkrav Udarbejdelse af plan vedr. Vejledning i Sundhedsberedskab (håndbogen) Projekt om udarbejdelse af plan for embedslægernes opgaver i forbindelse med implementering af Håndbog i Sundhedsberedskabet i er ikke blevet gennemført. De generelle beredskabsopgaver er imidlertid alle blevet varetaget planmæssigt, men idet embedslægeinstitutionerne, såvel som samarbejdspartnere i amter og kommuner på grund af strukturreformen har skullet prioritere de forskellige opgaver inden for beredskabsplanlægningsområdet nøje, er det ikke lykkedes at udar- Årsrapport

14 bejde en samlet beskrivelse af disse til brug for en plan for embedslægernes opgaver. 14 Årsrapport 2006

15 3 Finansielt regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis Regnskab for Embedslægeinstitutionerne aflægges efter omkostningsbaserede principper i henhold til akt 163 af 24. juni Regnskabspraksis tager udgangspunkt i Økonomistyrelsens vejledninger. Årsrapporten for 2006 er udarbejdet efter de regnskabsprincipper, som er beskrevet i åbningsbalancen pr samt i Embedslægevæsenets Årsrapport for Resultatopgørelse Embedslægeinstitutionerne opnåede i 2006 et resultat efter omkostningsprincipper på 65,4 mio. kr., eksklusiv nettobevilling, jf. tabel 4., der viser embedslægeinstitutionernes resultat i Tabel 4. Resultatopgørelse (mio. kr.) Note Resultatopgørelse R-året Året før R-året Ordinære driftsindtægter Salg af vare og tjenesteydelser Tilskud til egen drift Øvrige driftsindtægter Gebyrer Ordinære driftsindtægter i alt 0,8 0,7 0,3 0,2 0, ,7 1 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre Forbrugsomkostninger Husleje Andre forbrugsomkostninger Forbrugsomkostninger i alt Personaleomkostninger Lønninger Pension Lønrefusion Andre personaleomkostninger Personaleomkostninger i alt Andre ordinære driftsomkostninger 4,2 12,4 16,6 42,5 4,9-0,9 0,2 46,7 2,5 4,4 11,0 15,4 45,1 5,9-0,9 0,1 50,2 3,5 Af- og nedskrivninger 0,4 0,4 Ordinære driftsomkostninger i alt 66,2 69,4 Resultat af ordinær drift -65,3-68,7 Andre driftsposter Andre driftsindtægter Andre driftsomkostninger Resultat før finansielle poster -65,3-68,7 Årsrapport

16 Finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Resultat før ekstraordinære poster -65,3-68,7 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære omkostninger Årets resultat -65,4-68,7 Noter til personaleomkostninger findes i bilag 1 (oversigt over det totale årsværksforbrug i embedslægeinstitutionerne samt til- og afgang i antallet af medarbejdere). 3.3 Balance Embedslægeinstitutionernes balance af aktiver og passiver udgjorde pr. 31. december ,9 mio. kr. Som sammenligningsgrundlag er gengivet balancen, der pr. 31. december 2005 udgjorde 1,9 mio. kr. Forskellen afspejler overvejende en ændring i tilgodehavender. Tabel 5. nedenfor viser balancen pr. 31. december 2006 og balancen pr. 31. december Tabel 5. Balance (mio. kr.) ultimo 2006 og åbningsbalancen ultimo 2005 Aktiver Balance 31/ Balance 31/ Passiver Balance 31/ Balance 31/ Anlægsaktiver - - Egenkapital i alt 1) -15,7-14,5 Immaterielle anlægsaktiver - - Færdiggjorte udviklingsprojekter 0,1 0,2 Software - - Hensættelser 5,0 5,5 Udviklingsprojekter under opførelse - - Immaterielle anlægsaktiver i alt 0,1 0,2 Materielle anlægsaktiver Langfristede gældsposter Grunde, arealer og bygninger 0,4 - Prioritetsgæld - - Infrastruktur - - Anden langfristet gæld - - Produktionsanlæg og maskiner - - Statsgæld - - Transportmateriel - - Langfristet gæld i alt 0,0 0,0 Inventar og IT-udstyr 0,3 0,5 Igangværende arbejder for egen regning - - Materielle anlægsaktiver i alt 0,7 0,5 Kortfristede gældsposter 16 Årsrapport 2006

17 Finansielle anlægsaktiver 0,0 0,0 Leverandører af varer og tjeneste ydelser 6,3 3,9 Anlægsaktiver i alt 0,8 0,7 Anden kortfristet gæld 0,2 0,1 Skyldige feriepenge 7,0 6,9 Omsætningsaktiver - - Igangværende arbejder for fremmed regning - - Varebeholdninger - - Periodeafgrænsningsposter - - Tilgodehavender 2,0 1,2 Kortfristet gæld i alt 13,6 10,9 Værdipapirer - - Likvide beholdninger - Omsætningsaktiver i alt 2,0 1,2 Gæld i alt 13,6 10,9 Aktiver i alt 2,9 1,9 Passiver i alt 2,9 1,9 Note 1: hhv. immaterielle anlægsaktiver, materielle anlægsaktiver og egenkapital findes i bilag Omregningstabel Tabel 6. Omregningstabel mellem resultatopgørelsen og årets nettoudgifter Omregningstabel Mio. kr. Årets resultat -65,4 + Afskrivninger 0,34 + Hensættelser 0,52 - Anskaffelser -0,49 - Regulering af personaleomkostninger (skyldige feriepenge og skyldigt overarbejde) -0,13 Årets nettoudgifter -65,9 3.5 Bevillingsregnskab Tabel 7. Bevillingsregnskab (mio. kr.) ( ) Regnskab Budget Regnskab Difference Udgifter 69,1 72,5 66,7 5,8 Indtægter 0,7 0,0 0,8-0,8 Resultat, brutto 68,4 72,5 65,9 6,6 Bevilling, netto inkl. TB 66,3 65,0 65,0 0,0 Resultat, netto -2,1-7,5-0,9-6,6 Note: Da hovedkontoen for Embedslægevæsenet er nedlagt med vedtagelsen af Finansloven for finansåret 2007, er kolonnen vedr. budget 2007 udgået. Årets resultat er opgjort til et merforbrug i forhold til den udgiftsbaserede bevilling på 0,9 mio. kr. Merforbruget var budgetteret og finansieret af videreførelsen. Ved årets start var der budgetteret med et merforbrug på 7,5 mio. kr., hvilket primært skyldtes en præmis om, at samlokaliseringen til de nye adresser ville finde sted i starten af 4. kvartal, og at en god del af udgifterne til samlokaliseringen, herunder reetablering af fraflyttede lejemål, derfor ville falde inden årets udgang. Senere måtte planerne dog revideres i lyset af de større rokader på de nye lejemål, Årsrapport

18 som involverede andre lejere end embedslægeinstitutionerne. Samlokaliseringen fandt først sted umiddelbart omkring årsskiftet. En stor del af udgifterne, herunder bl.a. til reetablering af fraflyttede lejemål, falder derfor først i 1. kvartal af Årets finansielle nettoudgifter er på 65,9 mio. kr. Heraf er forbruget på løn 46,2 mio. kr., og forbruget på øvrig drift er 19,8 mio. kr. I opgørelsen indgår Almindelig virksomhed samt Andre tilskudsfinansierede aktiviteter. Årets finansielle nettoudgifter afspejler et mindreforbrug på løn pga. rekrutteringsproblemerne. Midler er i årets løb reallokeret fra løn til drift for i stedet at honorere sundhedsfaglige konsulenters varetagelse af outsourcede opgaver. Dog har det ikke været muligt helt at reallokere fra løn til drift, da det ikke har været muligt at engagere så mange lægelige konsulenter, hvorfor det samlede mindreforbrug i forhold til budgettet også skal ses i dette lys. I alt videreføres en opsparing på 6,6 mio. kr., heraf er afsat 3,5 mio. kr. til samlokaliseringen og 1,2 mio. kr. er afsat på finanslov 2007 og 2008 til løbende tilpasning. I lighed med 2006 forventes, at det i 2007 pga. rekrutteringsproblemer er nødvendigt at anvende sundhedsfaglige konsulenter. Alt efter rekrutteringen af lægefaglige konsulenter kan dette medføre et træk på den resterende del af videreførelsen. Samlet vurderes det, at embedslægeinstitutionernes regnskab for 2006 må betragtes som tilfredsstillende. 3.6 Bevillingsafregning Tabel 8. Bevillingsafregning (mio. kr.) Hovedkonto Bevilling Regnskab Årets overskud Disp. overskud der bortfalder Akk. overskud t/ videreførelse Driftsbevilling Lønsum Inkl. TB 49,0 46,2 2,8-10,3 Øvrig drift inkl. TB 16,0 19,8-3,8 - -3,8 I alt 65,0 65,9-0,9-6,6 Tabel 9. Akkumuleret resultat (mio. kr.) Hovedkonto Ultimo 2003 Ultimo 2004 Ultimo 2005 R-årets resultat Ultimo R-året ,0 11,6 7,5 1) -0,9 6,6 Note 1: Opsparingen er i årsrapporten for 2004 opgjort til 11,7 mio. kr. eksklusiv Andre tilskudsfinansierede aktiviteter. Inklusiv Andre tilskudsfinansierede aktiviteter var opsparingen i ,6 mio. kr. Opsparingen opgøres i årsrapporten for 2005 inkl. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter. Ultimoopsparingen 2006 er på 6,6 mio. kr. på Almindelig virksomhed ( ). Af de 6,6 mio. kr. er 3,5 mio. kr. reserveret til engangsudgifter i forbindelse med strukturreformen i henhold til Finansministeriets Cirkulære om disponering af videreførsel fra 2005 til 2006 af 3. februar Derudover er 1,2 mio. kr. afsat til løbende budgettilpasninger på Finansloven med henholdsvis 0,6 mio. kr. i 2007 og 0,6 mio. kr. i Årsrapport 2006

19

20 5 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Noter til resultatopgørelse og balance Tilskudsfinansierede aktiviteter Bevillingsregnskab pr. hovedformål Beskrivende statistik vedrørende udvalgte aktiviteter i Embedslægeinstitutionerne i 2006 Oversigt over opfyldelsen af resultatkrav i 2006 fordelt på hovedområder 20 Årsrapport 2006

21 Bilag 1 Noter til resultatopgørelse og balance Note 1. Personaleomkostninger (årsværk) jf. Tabel 4. Resultatopgørelse Antal årsværk 108,3 108,2 105,0 93,1 100 Tilgang af medarbejdere Afgang af medarbejdere Note 1: Antal årsværk er udtryk for det faktiske antal årsværk. Kilde: Personalestyrelsen, Isola Note 2: Tallet for 2007 er angivet under forudsætning af, at samtlige stillinger besættes trods de nuværende rekrutteringsproblemer Note 2. Immaterielle anlægsaktiver (1.000 kr.) Færdiggjorte udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. (A) (B) Kostpris [pr ] Primokorrektioner og flytninger ml. bogføringskredse Tilgang Afgang Kostpris pr Akkumulerede afskrivninger Akkumulerede nedskrivninger Akkumulerede af- og nedskrivninger Regnskabsmæssig værdi pr Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger Afskrivningsperiode/år 5-8 år - - I alt I embedslægeinstitutionerne er ingen udviklingsprojekter med følge for bestanden af immaterielle anlægsaktiver under udførelse. Afskrivningsperiode/ år er forskelligt for de enkelte immaterielle anlægsaktiver og kan derfor ikke angives som én værdi. Årsrapport

22 Note 3. Materielle anlægsaktiver (1.000 kr.) Grunde, arealer og bygninger Infrastruktur Produktionsanlæg og maskiner Transportmateriel Inventar og ITudstyr (D) (F) (G) (E+H+I) Kostpris [pr ] Primokorrektioner og flytninger ml. bogføringskredse Tilgang Afgang I alt Kostpris pr Akkumulerede afskrivninger Akkumulerede nedskrivninger 0 Akkumulerede af- og nedskrivninger ,00 0,00 0, Regnskabsmæssig værdi pr ,00 0,00 0, Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger Afskrivningsperiode/år 10 år år 5 år 3 år - Afskrivningsperiode/ år er forskelligt for de enkelte immaterielle anlægsaktiver og kan derfor ikke angives som én værdi. Note 4: Egenkapital pr. 31. december 2006 Egenkapital kr. Primobeholdning 1, januar Startkapital Primoregulering/ flytning mellem bogføringskredse Bevægelser i året Likviditetstildeling Mellemregning med andre statslige institutioner Afstemningsdifferencer Anlægsaktiver Overført resultat Årets resultat Egenkapital pr. 31. december Årsrapport 2006

23 Bilag 2 Tilskudsfinansierede aktiviteter Tabel 10. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ( ) (mio. kr.) Aktiviteter Overført overskud fra tidligere år Årets tilskud Årets udgifter Årets resultat Overskud til videreførelse 1. Tilsyn med boenheder (Reg. IV) 0,01 0,12 0,12 0,00 0,01 2. Influenzavaccinationskampagne 0,02 0,17 0,17 0,00 0,02 3. GIS projekt Kolding -0, ,01 0,00 4. Kvalitetsrejse 0 0 0,03-0,03-0,03 5. Kvalitetsrejse/ SCKK 0, ,00 0,04 6. Flourprojekt -0,06 0,17 0,17 0,00-0,06 7. Tilsyn med boenheder (Reg. II) 0,00 0,13 0,13 0,00 0,00 I alt 0,00 0,59 0,62-0,04-0,02 Årsrapport

24 Bilag 3 Bevillingsregnskab pr. hovedformål Af tabel 11 fremgår årets resultat fordelt på finanslovens hovedformål. Udgiftsfordelingen er, for så vidt angår lønudgifter, baseret på en tidsregistrering blandt medarbejderne i embedslægeinstitutionerne gennemført i november I 2006 er det valgt at genanvende tidsregistreringen fra 2005, idet en tilsvarende tidsregistrering i november ligesom de foregående år - ikke skønnedes at ville være repræsentativ for hele året grundet samlokaliseringen, der fandt sted ultimo Embedslægeinstitutionerne overgår i marts april 2007 til aktivitetsspecifik tidsregistrering i Navision ARS. Institutionerne har ultimo 2006 budgetteret aktivitetsspecifikt i ARS. I forhold til 2005 er udgifterne for hovedformål 1, Generelle sundhedsspørgsmål, steget fra 14,0 mio. kr. til 16,9 mio. kr. Hovedformål 7, Sundhedspersonale (herunder klage- og tilsynssager samt plejehjem), er faldet relativt fra 18,1 mio. kr. i 2005 til 16,7 mio. kr. i Hovedformål 8, Hjælpefunktioner, er steget fra 14,1 mio. kr. til 14,6 mio. kr. Udgifterne til hovedformål 9, Generel ledelse og administration, er derimod faldet fra 6,6 mio. kr. til 3,4 mio. kr. Årsagen til de store afvigelser i udgifterne mellem 2005 og 2006 skyldes overvejende, at man i 2006 har placeret udgifterne på andre hovedformål, hvilket giver et mere retvisende billede af udgiftsfordelingen. Tabel 11. Årets resultat fordelt på finanslovens hovedformål (mio. kr.) Hovedformål Indtægter Udgifter Resultat 1. Generelle sundhedsspørgsmål (herunder rets- og trafikmedicin, jf. afsnit 1.1) 0,0 16,9 16,9 2. Behandlende sundhedsvæsen 0,0-0,1-0,1 3. Forebyggelse (svarer til folkesundhed, jf. afsnit 1.1) 0,2 14,7 14,5 4. Lægemidler og medicinsk udstyr 0,5 0,5 0,0 7. Sundhedspersonale (herunder klage- og tilsynssager samt plejehjem, jf. afsnit 1.1) 0,0 16,7 16,7 8. Hjælpefunktioner 0,0 14,7 14,6 9. Generel ledelse og administration 0,0 3,4 3,4 Total 0,8 66,8 65,9 Bevilling (nettotal) 0,2 65,2 65,0 Resultat (netto) -0,9 24 Årsrapport 2006

25 Bilag 4 Beskrivende statistik for udvalgte aktiviteter i embedslægeinstitutionerne i 2006 Ved sammenligning af den beskrivende statistik med tidligere år skal der gøres opmærksom på, at den organisatoriske inddeling af embedslægeinstitutionerne i samarbejdsregioner blev ændret med bekendtgørelse nr af 4. november 2005 om embedslægeinstitutionernes virksomhed. Herved blev de tidligere fire samarbejdsregioner ændret til fem samarbejdsregioner, som geografisk er defineret, så de svarer til de nye regioner. Tidligere var de fire samarbejdsregioner sammensat således: Region 1 (Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Århus Amt og Ringkøbing Amt), Region 2 (Vejle Amt, Ribe Amt, Sønderjyllands Amt og Fyns Amt), Region 3 (Storstrøms Amt, Vestsjællands Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt) og Region 4 (Bornholms Amt, Københavns Amt og Københavns og Frederiksberg Kommuner). De fem nye samarbejdsregioner er pr. 1. januar 2006 sammensat således: Region 1 (Nordjyllands Amt), Region 2 (Viborg Amt, Århus Amt og Ringkøbing Amt), Region 3 (Vejle Amt, Ribe Amt, Sønderjyllands Amt og Fyns Amt), Region 4 (Storstrøms Amt, Vestsjællands Amt, Roskilde Amt) og Region 5 (Bornholms Amt, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Københavns og Frederiksberg Kommuner). Hovedområde 1: Folkesundhed Sundheds- og socialvæsen (antal sager) Sagstype Region 1 Region 2 Region 3 Region 4 Region 5 Færøerne I alt 2006 I alt 2005 I alt 2004 Lette sager Tunge sager Årsrapport

26 Embedslægeinstitutionerne rådgiver sundheds- og socialvæsen om bl.a. tolkning af lovgivning på sundhedsområdet. Af i alt tunge sager behandlet for sundheds- og socialvæsen var 957 afsluttet inden den 1. februar 2007, svarende til 89 pct. af alle sager. Ved en let sag forstås generelt en orienteringssag, der gennemlæses uden efterfølgende sagsbehandling, eller en telefonforespørgsel, mens en tung sag kræver efterfølgende sagsbehandling. Fra og med 2003 foretages kategoriseringen af lette og tunge sager ud fra en konkret vurdering af sagstypen frem for som tidligere ud fra antal akter på sagen. Antallet af lette sager i 2006 er større end det gennemsnitlige antal de foregående 3 år (319 sager), medens antallet af tunge sager er lidt mindre i 2006 end det gennemsnitlige antal de foregående 3 år (1.160 sager) Miljømedicin (antal sager) Sagstype Region 1 Region 2 Region 3 Region 4 Region 5 Færøerne I alt 2006 I alt 2005 I alt 2004 Lette sager Tunge sager Embedslægeinstitutionerne rådgiver andre myndigheder om sundhedsfaglige forhold i miljøsager, fx i forbindelse med jordforurening, vandforurening m.v. I 97 pct. af de tunge miljøsager, hvor der er svaret skriftligt, er der svaret inden 12 uger. I 48 pct. af sagerne er der ikke en udgående akt. For de tunge miljøsager oprettet i 2006 er 724 ud af 840 sager, svarende til 86 pct. afsluttet før den 1. februar Årsrapport 2006

27 Smitsomme sygdomme (antal sager) 2006 Sagstype Region 1 Region 2 Region 3 Region 4 Region 5 Færøerne I alt 2006 I alt 2005 I alt 2004 Sagsbehandling af anmeldelsespligtige smitsomme sygdomme Sagsbehandling af andre smitsomme sygdomme Af i alt 519 sagsbehandlinger af anmeldelsespligtige sygdomme var 411 afsluttet inden den 1. februar 2007, svarende til 79 pct. af sagerne. Hovedområde 2a: Kvalitet, overvågning og tilsyn Klagesager behandlet for Patientklagenævnet (antal sager) Antal Region 1 Region 2 Region 3 Region 4 Region 5 Færøerne I alt 2006 I alt 2005 I alt 2004 Påbegyndt Videresendt Årsrapport

28 Behandlingstider for klagesager behandlet og sendt tilbage til Patientklagenævnet (antal sager, 2006) Antal Region 1 Region 2 Region 3 Region 4 Region 5 Færøerne I alt 2006 I alt 2005 I alt 2004 >11 uger < 11 uger < 7 uger I alt Af de i alt fremsendte sager, behandlet og sendt tilbage til Patientklagenævnet, var de 907 sager sendt tilbage inden for 11 uger, svarende til 40 pct. af sagerne. I alt 1291 af 2194 sager blev sendt til Patientklagenævnet senest én måned efter sidste svar var modtaget i sagen svarende til 59 pct. af sagerne. Patientklagenævnets tilfredshed (pct., 2006) Antal Region 1 Region 2 Region 3 Region 4 Region 5 Færøerne I alt 2006 I alt 2005 I alt 2004 Materiale ikke suppleret Sagsfremstillingen ikke korrigeret Problemstillingerne ikke korrigeret Årsrapport 2006

29 Der er 98 pct. tilfredshed med det udarbejdede materiale til Patientklagenævnet, men det skal dog pointeres, at der kun er foretaget en registrering i 92% af sagerne. Sager, der er trukket tilbage, er henlagt eller lignende, indgår ikke i ovenstående opgørelse. Tilsynssager (antal sager) Antal Region 1 Region 2 Region 3 Region 4 Region 5 Færøerne I alt 2006 I alt 2005 I alt 2004 Faglige tilsynssager påbegyndt i Egnethedssager behandlet i Sager om skærpet tilsyn Ej opgjort Vedrørende faglige tilsynssager er der oprettet 302 sager i perioden 1. december 2005 til 1. december Af disse 302 sager er 299 svarende til 99 pct. af sagerne afsluttet inden den 1. marts I alt 28 ud af 57 svarende til 49 pct. nyoprettede egnethedssager var 1. udgående dokument sendt indenfor den første uge efter sagen var oprettet. I en del sager er det første dokument ikke oprettet som et udgående dokument, og sagsbehandlingen kan således godt være påbegyndt alligevel. Årsrapport

30 Gennemførte plejehjemstilsyn (antal tilsyn) Region 1 Region 2 Region 3 Region 4 Region 5 I alt 2006 I alt 2005 I alt Oversigt over registrerede fejl i forbindelse med plejehjemstilsyn, 2006 Eftersom indhold og indrapporteringsskemaerne for plejehjemstilsyn 2006 er blevet væsentlig ændret i forhold til 2005 og tidligere, vil det ikke være meningsfyldt at sammenligne tallene for fejlfinding i 2006 med tidligere år. Landsrapporten for plejehjemstilsyn 2006 vil gå i dybden med tallene for plejehjemstilsyn 2006 såvel som forskellene i tal for 2006 og tidligere år. Sundhedsadministrative forhold Instrukser Ingen bemærk. 537 Fejl 502 Alvorlige fejl 10 Kritik 1 30 Årsrapport 2006

31 Sundhedsfaglige forhold Dokumentation Medicinhåndtering Ydelser Patientrettigheder Personale Ingen bemærk Fejl Alvorlige fejl Kritik Sundhedsrelaterede forhold Hygiejne Ernæring Mobilisering Bygningsforhold Ingen bemærk Fejl Alvorlige fejl Kritik Der blev gået tilsyn på alle plejehjem (100 pct.) i løbet af I 678 ud af de plejehjemstilsyn, hvor datoerne var registreret, svarende til 66 pct. blev den færdige rapport sendt til plejehjem, kommuner og ældreråd senest 4 uger efter besøget. Årsrapport

32 Hovedområde 2b: Rets- og trafikmedicinmedicin Retsmedicinske sager (antal sager) Færøerne I alt Antal Region 1 Region 2 Region 3 Region 4 Region I alt I alt 5 1) Afholdte ligsyn ) Afkonfererede ligsyn 2) Kørekortsager ) Embedslægeinstitutionen for Københavns Kommune og Frederiksberg i Region 5 foretager ikke selv retslægelige ligsyn, men har fra Retsmedicinsk Institut modtaget 424 dødsattester og 474 obduktionserklæringer. 2) Antal afholdte ligsyn er ligsyn foretaget af en embedslæge. Antal afkonfererede ligsyn er ligsyn, hvor ligsynet, efter drøftelse mellem politi og embedslæge, er afholdt af anden læge. Af afholdte ligsyn har det været muligt at fastslå dødsmåden uden obduktion i tilfælde. Af disse er 26 sager svarende til 1 pct. afsluttet efter den 1. februar Af kørekortsager er svarende til over 99 pct. af sagerne afsluttet inden den 1. februar Årsrapport 2006

33 Bilag 5 Oversigt over opfyldelsen af resultatkrav i 2006 fordelt på hovedområder Hovedområde Produkt Ydelser Resultatkrav i kort version Målopfyldelsesgrad 1. Folkesundhed 1. Generel forebyggelse Ydelse 1. Assistere kommunerne sammen 1) Etablering af samarbejdsprojekt Rejseholdet 1) 100% med CFF til en koordineret og målrettet mellem ELV og CFF: a) Udarbejdelse af ideoplæg forebyggelsesindsats b) Udarbejdelse af projektbeskrivelse, samt c) Opfyldelse af årets milepæle Vægt i Point Point 50 1) 25 2) 18,8 = 43,8 p Ydelse 2. Monitorere forebyggelsesområdet ved at kortlægge eksisterende datakilder, behov for data, skabeloner og strategier på kommunalt og regionalt plan 2) Etablering af samarbejdsprojekt Monitorering mellem ELV og CFF: a) Udarbejdelse af ideoplæg b) Udarbejdelse af projektbeskrivelse, samt c) Opfyldelse af årets milepæle 2) 75% 2. Rådgivning af social- og sundhedsvæsen Ydelse 1. Rådgivning 1) Rådgivning på anmodning fra samarbejdspartnere gives: Sager oprettet i året er afsluttet senest 1. februar ) 75% 25 18,8 p 3. Miljø, hygiejne Ydelse 1. Skriftlig rådgivning af kommuner, amter og statslige myndigheder efter konkret sundhedsfaglig vurdering samt akut rådgivning og eventuelt mødeaktivitet ved pludseligt opståede forureninger af jord, vandforsyningsanlæg, særligt forurenende virksomheder, institutionsindeklima og spildevand efter fælles retningslinier. 1) Besvarelse af samtlige henvendelser inden for højst 12 uger. 1)100% 100 1) 50 2) 37,5 = 87,5 p Årsrapport

34 Hovedområde Produkt Ydelser Resultatkrav i kort version Målopfyldelsesgrad Ydelse 2. Behandling af sager på baggrund 2) Alle sager oprettet på baggrund af henvendelser 2) 75% af henvendelser fra samarbejdspartnere: fra samarbejdspartnere behandlet. Vurdering af sundhedsfaglige problemstillinger i miljøsager fremsendt til orientering. Vurdering og rådgivning vedrørende hygiejne i daginstitutioner, skoler m.m. og boliger. Rådgivning i forbindelse med kemisk terror eller uheld med udslip af kemiske stoffer Samarbejde om udredning af lokale miljømæssige problemstillinger, f.eks. inden for vandforsyning Boligtilsyn (hygiejniske forhold i henhold til boliglovgivningen) Vægt i Point Point 34 Årsrapport 2006

35 Hovedområde Produkt Ydelser Resultatkrav i kort version Målopfyldelsesgrad 4. Biologisk overførbare Ydelse 1. Overvågning af biologisk over- 1) Alle sager (ydelse 1-6) oprettet på baggrund af 1) 75% sygdomme, førbare, herunder smitsomme, sygdomme henvendelser fra samarbejdspartnere behandlet: 98 herunder smitsomme og relevant opfølgning på udbrud. % af sager oprettet i året er afsluttet senest 1. februar sygdomme ) 75% Ydelse 2. Overvågning af de lokale systemer, der håndterer udbrud af smitsomme sygdomme, og rådgivning afledt heraf Ydelse 3. Håndtering af udbrud af smitsomme sygdomme, bl.a. meningokokinfektion, tuberkulose, hepatitis, resistente staphylokokker, SARS m.m., sygdomme overført fra dyr som fugle, husdyr, dyr i fangenskab m.m., fugleinfluenza m.m. 2) Kvalitetsspecifikke opgavebeskrivelser for modtagelse af anmeldelse af meningokoksygdom er anvendt i alle institutioner. Vægt i Point Point 100 1) 37,5 2) 37,5 = 75 p Ydelse 4. Håndtering af fødevareoverførte sygdomme i samarbejde med fødevaremyndighederne, bl.a. salmonella og campylobacter Ydelse 5. Indsats i forbindelse med biologisk terror Ydelse 6. Indsats i forbindelse med risiko for import af nye sygdomme Årsrapport

36 Hovedområde Produkt Ydelser Resultatkrav i kort version Målopfyldelsesgrad 1. Klagesagsforbehandling 1) 50% 2a. Tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsenet. Kvalitet. Ydelse 1. Forberedelse af klagesager for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn (PKN). Arbejdet udløser ofte tilsynssager. Denne aktivitet er beskrevet under fagligt tilsyn. Estimeringen af ressourceanvendelsen er baseret på behandling af klagesager. 1) Sagsbehandlingstiden er fastlagt af PKN: 90 % af de ukomplicerede sager fremsendes til PKN inden for 7 uger, 90 % af de komplicerede sager fremsendes inden for 11 uger. Idet det ikke registreres, om sagerne er komplicerede, antages det, at de ukomplicerede sager løses til tiden og alle tilfælde inden for 11 uger. Der måles derefter på de komplicerede sager. 2) 50% Vægt i Point Point 150 1) 37,5 2) 37,5 = 75p 2) Alle sager sammenskrevet inden for en måned. 2. Egnethedstilsyn Ydelse 1. Sagsudredning ved indberetning samt løbende kontrol af sundhedspersoner, som er under personligt tilsyn 3. Plejehjemstilsyn Ydelse 1. Gennemførelse af tilsyn på landets plejehjem 1) Sagsoprettelse ved indberetning. 1) 50% p 1) Der gennemføres tilsyn med rapport på samtlige landets plejehjem 2) Gennemførelse af tematisk tilsyn 2006: Fokus på træningsområdet: genoptræning og vedligeholdelsestræning. Særlige spørgsmål og observationer afrapporteres elektronisk. 1) 100% 2) 100% 3) 75% 150 1) 50 2) 50 3)37,5 = 137,5p Ydelse 2. Fagligt tilsyn med sundhedspersonale gennem rejsning af enkeltsager på baggrund af indberetninger fra sundhedsvæsenet, klagesagsbehandling, retslægelige ligsyn, P4 og medieomtale. Indberetning til Sundhedsstyrelsen af alvorlige sager 3) Rapport til plejehjem inden 4 uger efter tilsyn. 1) Registrering af antal sager videresendt til SST inden 1. marts 2007 med henblik på en gennemgang af sagsområdet i ) Sagerne færdigbehandles: 85 % af sagerne oprettet i perioden 1. december december 2006 er den 1. marts 2007 kodet med anden fasekode end ELI eller afsluttet. 1) 100% 2) 100% 75 1) 37,5 2) 37,5 = 75p 36 Årsrapport 2006

37 Hovedområde Produkt Ydelser Resultatkrav i kort version Målopfyldelsesgrad 5. Overvågning af Ydelse 1. Opfølgning på faglige systemproblemer 1) Registrering af systemaspekter i klage- tilsynssa- 1) 100% sundhedsvæsenet i klage- og de af embedslægeinger med henblik på næste års tilsynstema. En af stitutionerne rejste tilsynssager ELV og SST nedsat projektgruppe modtager strips fra samtlige embedslægeinstitutioner. Vægt i Point Point 50 1) 8,3 2) 0 3) 4,2 4) 8,3 Ydelse 2. Ordinationstilsyn Ydelse 3. Overvågning af brug af tvang i psykiatrien 2) Projektgruppen udfinder et antal potentielle risici for patientsikkerheden, som eventuelt verificeres i Styrelsens registre og efterfølgende gøres til genstand for opfølgende forebyggende aktiviteter. 3) CKF tilsyn aftaler på baggrund af registrering af risikofaktorer for patientsikkerheden et tilsynstema for 2007 og der udarbejdes en projektbeskrivelse. 4) Tilsynstema 2006: Test din viden om patienters retsstilling. Spørgeskemaundersøgelse til et antal medicinske og kirurgiske afdelinger. 5) Lægernes ordinationspraksis overvåges ved hjælp af P4, og der følges op efter behov. 6) Regelmæssigt tilsyn med tvang i psykiatrien samt intensiveret tilsyn ved behov. 2) 0% 3) 50 % 4) 100% 5) 100% 5) 8,3 6) 100% 6) 8,3 = 37,4 p 2b. Rets- og trafikmedicin 1. Retsmedicin Ydelse 1. Afholdelse af retslægelige ligsyn og konferering af potentielle retslægelige ligsyn. Arbejdet udløser tilsynssager beskrevet under fagligt tilsyn. Ressourceanvendelsen er baseret på afholdte ligsyn, inkl. 500 ligsyn afholdt på Retsmedicinsk Institut i København for Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner. 1) Alle sager behandlet. 2) Etablering af et projekt, der skal opgøre antallet af rejste tilsynssager på baggrund af ligsyn og undersøge evt. geografiske forskelle (kalibrering) samt pege på fremtidige muligheder for medicinalstatistisk analyse af tallene 1) 100% 2) 0% 75 1) 37,5 2) 0 = 37,5 p Årsrapport