ANALYSE SØNDERBORG SOM UDDANNELSESBY. Kontaktperson:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANALYSE SØNDERBORG SOM UDDANNELSESBY. Kontaktperson:"

Transkript

1 ANALYSE SØNDERBORG SOM UDDANNELSESBY Kontaktperson: Jacob Jensen Chefkonsulent, Rektorsekretariatet SDU Tel Mobil

2 Indholdsfortegnelse Baggrund for analyse af Sønderborg som uddannelsesby... 3 Sønderborg vækstråds handleplan... 4 SDU i Sønderborg... 4 Konklusioner: Sønderborg som uddannelsesby... 5 Udgangspunktet: Sønderborg har et godt image som uddannelsesby... 9 Gymnasieeleverne i Region Syddanmark vil videreuddanne sig Dem med særlig interesse for det tekniske hovedområde Valget af uddannelsesby retrospektivt Valget af uddannelsesby i dag Uddannelsesbyens tilbud bolig og studiejob er vigtige Studiejob er mere end studierelevante studiejob Kontakten til erhvervslivet kan forbedres Mobilitet forventninger til bosætning, studieby og transport Fastholdelse af dimittenderne En udfordring Fakta - SDU Campus Sønderborg i tal Kort om undersøgelsen af Sønderborg som uddannelsesby Datakvalitet gymnasieeleverne Datakvalitet de nuværende studerende Datakvalitet dimittenderne Spørgeskema til gymnasieelever Spørgeskema til nuværende studerende Spørgeskema til dimittender Sønderborg som uddannelsesby, side 2

3 Baggrund for analyse af Sønderborg som uddannelsesby Sønderborg har oplevet, at sergentskolen, og senest sygeplejerskeuddannelsen, er flyttet fra byen, men Sønderborg er fortsat en uddannelsesby. Erhvervsakademi Sydvest har en afdeling i Sønderborg og trods politisk dimensionering af videregående uddannelser udbyder og udvikler Syddansk Universitet fortsat uddannelser i Sønderborg. Nærværende analyse er et af flere initiativer til fremme af perspektiverne på Sønderborg som uddannelsesby. Formålet er at identificere, hvad der kan fremme Sønderborg som uddannelsesby set fra de potentielle, de eksisterende og de tidligere studerendes perspektiv. Et særligt fokus i analysen er perspektivet på SDU s ingeniøruddannelser i Sønderborg, fordi: Sønderborgs erhvervsliv er et naturligt aftagermarked for SDU s dimittender fra ingeniøruddannelserne med lokalområdets koncentration af både innovative clean-tech virksomheder og mere klassiske produktionsvirksomheder. Det Tekniske Fakultet på SDU i Sønderborg i 2015 udvikler specialiseringer af ingeniøruddannelsen i mekatronik målrettet til det lokale erhvervslivs ønsker til dimittendernes kompetencer, således at der på uddannelsens fjerde semester kan vælges fagligt spor inden for elektronik, software og mekanik og mekatronik. Sønderborg Vækstråd gennemfører en handleplan i 2015 med fokus på at tiltrække flere ingeniørstuderende til Sønderborg Kommune. Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse. Metodikken er beskrevet bagerst i rapporten. Her skal alene fremhæves, at rapporten bygger på besvarelser fra: 209 dimittender fra SDU campus Sønderborg de seneste 5 år. I rapporten betegnes denne undersøgelsespopulation som dimittenderne eller de tidligere studerende. 245 nuværende aktive fuldtidsstuderende bachelor- og kandidatstuderende ved SDU campus Sønderborg. I rapporten betegnes denne undersøgelsespopulation som nuværende studerende gymnasieelever i Region Syddanmark (STX, HHX, HTX, HF og IB) fra 42 ud af 73 uddannelsessteder, der har svaret helt eller delvis på deres overvejelser om at læse videre, og hvad de prioriterer i forhold til bosætning og valg af uddannelsesby. I rapporten betegnes denne undersøgelsespopulation som gymnasieeleverne i region Syddanmark Sønderborg som uddannelsesby, side 3

4 Sønderborg vækstråds handleplan Sønderborg Vækstråd har udarbejdet en handleplan for at få flere ingeniørstuderende til Sønderborg. Aktiviteterne skal finansieres af Sønderborg Kommune gennem deres Uddannelsesfond. Vækstrådet vil: 1) stille en studiejob-garanti i samspil med erhvervslivet i Sønderborg. 2) stille en Bo-Godt-garanti i samspil med Kollegiekontoret i Sønderborg. 3) tilbyde en særlig velkomstpakke til nye studerende i Sønderborg. 4) etablere scholarships til MIT (Massachusetts Institute of Technology) for ingeniørstuderende. 5) markedsføre Sønderborg som uddannelsesby via en særlig kampagne i foråret Sønderborg Vækstråd har ansat en projektleder, der skal håndtere handleplanens implementering. SDU i Sønderborg SDU i Sønderborg fokuserer på ingeniører, erhvervsstudier og samarbejde over grænser gennem følgende uddannelsesudbud: Adgangskursus til ingeniøruddannelserne Bachelorudddannelser Civilingeniør i Innovation and Business Civilingeniør i Mekatronik Erhvervsøkonomi, HA - BSc in Economics and Business Administration Europæiske studier BA int./sprøk (i samarbejde med Flensborg) International virksomhedskommunikation - Sproglig og kulturel formidling (udgår) Negot. kinesisk (udgår) Diplomingeniørudddannelser Diplomingeniør i Interaction Design Diplomingeniør i Mekatronik Kandidatudddannelser Civilingeniør i Innovation and Business Civilingeniør i Mekatronik Europæiske studier Cand.merc. Business Relationship Management Cand.merc. Regional Economics and Business Development Cand.ling.merc. i kommunikationsdesign (udgår) Negot i kinesisk (udgår) Efteruddannelser i Sønderborg Enkeltfag Den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HD) Sønderborg som uddannelsesby, side 4

5 Konklusioner: Sønderborg som uddannelsesby Analysens resultater vender ikke op og ned på formodningerne om de unges uddannelsesvalg. Analysen bekræfter i forhold til de unges holdninger anno 2015, at det er de rigtige tiltag, der iværksættes lokalt for at gøre Sønderborg attraktiv som uddannelsesby. Det er vigtigt at fastholde og styrke indsatsen i et langsigtet perspektiv, da Sønderborg som uddannelsesby ikke umiddelbart i 2015 står tilstrækkeligt stærkt i bevidstheden hos Region Syddanmarks gymnasieelever. Valg af uddannelse har ikke sammenhæng til uddannelsesbyens faciliteter Uddannelsesvalget er et fokuseret valg, hvor uddannelsens unikke indhold/faglighed går forud for alle andre parametre, når den enkelte træffer sit studievalg. Det viser sig hos både gymnasieeleverne, hos de nuværende studerende og hos dimittenderne. Det er naturligt og positivt, at det er indsigten i en konkret uddannelse, der betinger valget af videregående uddannelse, men det gør det vanskeligt at brande en uddannelsesby. Analysen viser, at respondenternes valgovervejelser af videregående uddannelse ikke giver anledning til at uddannelsesretning bestemmer forventninger og ønsker til prioriteringer i forhold til uddannelsesbyens faciliteter, transport, bolig, studiejob, erhvervslivskontakt m.v. De ingeniørstuderende udtrykker således ikke forventninger til deres uddannelsesby, der afviger fra andre studerendes forventninger til en uddannelsesby. Generelt adskiller de eventuelt kommende, de nuværende og de tidligere studerende sig ikke meget i holdningerne til, hvad en ideel studieby bør facilitere. Til gengæld tyder analysen på, at der er sket et skifte over tid, således at muligheden for studiejob og fokus på karrieren i dag har langt større betydning end tidligere. Når uddannelsesvalget er truffet, optræder følgende parametre som vigtige for valget af uddannelsesby: Muligheden for billig bolig tæt ved uddannelsesinstitutionen. Muligheden for studiejob og det behøver ikke være studierelevant. Muligheden for tætte relationer til erhvervslivet. Muligheden for et internationalt studiemiljø. Dette er parametre, Sønderborg som uddannelsesby har mulighed for at opfylde og som handleplanen fra Sønderborg Vækstråd fokuserer på. Uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark er udfordrede brands Uddannelsesinstitutionerne er generelt ikke så stærke brands, at gymnasieeleverne med sikkerhed kan referere til korrekte navne og forkortelser. De professionsrettede uddannelser står tydeligst, når regionens gymnasieelever bliver bedt om at komme med bud på en drømmeuddannelse og et ønsket uddannelsessted. Dette bekræfter, at de unge fokuserer på en konkret uddannelses faglige indhold, mens det er mindre vigtigt, hvilken uddannelsesby og hvilken uddannelsesinstitution der udbyder uddannelsen. Sønderborg som uddannelsesby, side 5

6 Tendensen er positiv I 2014 blev 86 studerende optaget via Den Koordinerede Tilmelding (KOT) på en bacheloruddannelse ved Det Tekniske Fakultet på SDU s campus i Sønderborg, hvilket er det største optag de seneste 10 år, og siden 2005 er det en stigning på i alt 62 %. Projektet med at tiltrække flere ingeniørstuderende bygger således videre på en positiv tendens. Tilfredshed med studietiden i Sønderborg De tidligere og nuværende studerende er tilfredse med deres uddannelse i Sønderborg, og de anbefaler gerne andre at studere i Sønderborg. Når de studerende først er indskrevet, så leverer både Sønderborg som uddannelsesby og SDUs uddannelser varen. Det er godt udgangspunkt for den kombination af uddannelser og uddannelsesby, som Sønderborg gerne vil markedsføre sig på, at kvaliteten vurderes positivt af såvel tidligere som nuværende studerende. Om statements fra nuværende og tidligere studerende i en kampagne er effektivt på kort sigt kan være usikkert, men hvis dimittenderne kunne beskrive deres specialisering og karriere ville det måske bidrage til at skabe tydeligere billeder af ingeniørernes mulige karriereveje, som gymnasieelever og folkeskoleelever kan forholde sig konkret til. De tekniske videregående uddannelser har begrænset interesse Videregående uddannelse inden for det tekniske hovedområde har generelt ikke gymnasieelevernes opmærksomhed. Kun ca. 10 % af gymnasieeleverne i Region Syddanmark overvejer at studere en videregående teknisk uddannelse. Dette er en udfordring. Det er blandt andet derfor SDU også har markedsføring af uddannelserne i udlandet, fx Tyskland og Østeuropa. For at øge interessen regionalt kan man måske udvikle flere teknisk orienterede aktiviteter på gymnasierne, eller i folkeskolerne. Der eksisterer allerede samarbejder om denne type aktiviteter, fx med Universe på Als, hvor deltagerne faktisk også er på besøg på Alsion. SDU har desuden, sammen med Studievalg, allerede studenterambassadører (fx ingeniørstuderende fra Sønderborg) ude på gymnasierne og snakke studievalg i øjenhøjde. I forhold til at øge interessen for de tekniske uddannelser vil der være tale om at fortsætte de eksisterende markedsføringsaktiviteter, men også overveje nye initiativer, hvor unge mennesker tidligt kan blive inspireret til at interessere sig for de tekniske discipliner. Ikke tilstrækkelig identifikation med ingeniørspecialiseringer Ingeniøruddannelserne betragtes af de potentielle studerende som brede uddannelser. De teknisk interesserede gymnasieelever angiver hverken studieretninger eller specialiseringer, når de peger på ingeniøruddannelse. Når det er vigtigt for erhvervslivet med specialiserede ingeniører må potentielle studerende tydeligere gives mulighed for kunne relatere en mulig karrierevej til et konkret uddannelsesvalg, hvor de kan genkende de forskellige ingeniørstudieretninger eller specialiseringerne. Til sammenligning kunne mange gymnasieelever give eksempler på specialiseringer inden for medicin og jura. Der er derfor en kulturel udfordring med at tydeliggøre ingeniørernes specialiseringer og anvendelse, hvor medicin og jura er naturligt understøttet af eksempelvis mange års tv-serier om lægers og advokaters virke. Der mangler måske populær formidling af ingeniørfaget, og mulighederne med en ingeniørkarriere. Sønderborg som uddannelsesby, side 6

7 Gymnasieelvernes mobilitet flytter dem ud af regionen Gymnasieeleverne i Region Syddanmark søger uddannelse uden for regionen. Kun godt en tredjedel forventer at bo i regionen om 3 år. Når gymnasieeleverne skal give et bud på et uddannelsessted har SDU i Region Syddanmark markant konkurrence fra især Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Nok ikke så meget som udtryk for en vurdering af uddannelsesinstitutionernes kvaliteter, men snarere er det uddannelsesinstitutionernes beliggenhed. Analysen indikerer at gymnasieeleverne i Region Syddanmark følger den globale trend, hvor de unge flytter til storbyerne. Sønderborg som uddannelsesby har ikke gymnasieelevernes opmærksomhed Sønderborg har ikke umiddelbart opmærksomhed som en mulig uddannelsesby hos Region Syddanmarks gymnasieelever. Dette giver et vanskeligt udgangspunkt i forhold til at øge søgningen yderligere til ingeniøruddannelserne i Sønderborg. I den forbindelse viser analysen, at en uddannelsesbys natur, motions-, idræts- og kultursliv ingen vigtig rolle har i beslutningen. At få opmærksomhed på Sønderborg som uddannelsesby kan handle om at få gjort flere helt unge bevidste om Sønderborgs kvaliteter før de overordnet begynder at overveje videregående uddannelse, hvilket for mange vil sige før de vælger ungdomsuddannelse. Det kræver aktiviteter med fokus på langsigtede resultater. Med til en bredere strategi hører også den vanskelige øvelse at tænke et mangfoldigt uddannelsesmiljø ind på Alsion, hvor der kan skabes en naturlig fødekæde til SDU s uddannelser i Sønderborg, således at rekrutteringen også kan ske lokalt, hvor Sønderborg på forhånd er valgt af den studerende som uddannelsesby. Det kan eksempelvis være at få ungdomsuddannelserne mere ind på Alsion, at tiltrække erhvervsuddannelser, korte samt mellemlange videregående uddannelser, hvor meritforløb til SDU s uddannelser kunne komme på tale. En anden vinkel er budskabet om at det internationale miljø i Sønderborg kan gøre de unge klar til verden. Sønderborg har virksomheder som er førende eller langt fremme internationalt, hvilket giver muligheder for en international karriere. Eventuelt kunne overvejes om ingeniøruddannelserne i Sønderborg kunne indgå i joint venture med udenlandske universiteter om muligheden for at de studerende via parallel eller samlæst uddannelse kan dimittere med joint degree (ét fælles eksamensbevis), double degree (to eksamensbeviser, hvis 2 universiteter samarbejder) eller multiple degree (flere end to eksamensbeviser, hvis samarbejdet består af mere end 2 universiteter) for at øge dimittendernes værdi på det internationale jobmarked. Sønderborg kan overveje at arbejde mere med det internationale perspektiv i forhold byens nærhed til de tyske storbyer i lyset af de unges orientering mod storbyer for at give de unge et tilbud, der både rummer de nære kvaliteter, men også har internationalt storbyliv indenfor rækkevidde. Sønderborg som uddannelsesby, side 7

8 Sammenfatning Analysen viser at der både er udfordringer og potentialer for Sønderborg som uddannelsesby. Sønderborg Vækstråd har vedtaget en handleplan, hvor analysens resultater peger på, at det er de rigtige valg der er truffet for at øge tiltrækningen af ingeniørstuderende, særligt indsatsen med studiejob. Nogle af udfordringerne kan ikke overvindes på kort sigt, det kan tage tid at skabe en større og mere langsigtet interesse for at studere en teknisk videregående uddannelse hos de unge og få Sønderborg som uddannelsesby længere frem i deres bevidsthed. Allerede planlagte og eksisterende indsatserne skal muligvis skaleres op, og muligvis suppleres af andre indsatser der er rettet mod de unge, der ikke har begyndt ungdomsuddannelse endnu. Da analysen også viser at de ingeniørstuderende ikke er en gruppe unge, med særlige behov og ønsker i forhold til alt det der understøtter deres studieliv, er en yderligere anbefaling på baggrund af analysen, at man ikke ser for snævert på kun at tiltrække ansøgere til mekatronikuddannelsens specialiseringer, selv om det er erhvervslivets akutte behov. Hvis Sønderborg skal øge sin attraktivitet som uddannelsesby, også for de ingeniørstuderende, skal der tænkes bredt og langsigtet i at fastholde og tiltrække alle typer unge i byen. Sønderborg som uddannelsesby, side 8

9 Udgangspunktet: Sønderborg har et godt image som uddannelsesby Dimittenderne har et positivt indtryk af deres studietid i Sønderborg, hvilket er et godt udgangspunkt i forsøget på at tiltrække nye studerende til SDU campus Sønderborg. Hvad tænker du umiddelbart, når du tænker tilbage på din studietid i Sønderborg? Procent Husker studietiden som en generel god tid 47,4 Husker Sønderborg som en god uddannelsesby 20,1 Husker uddannelsens faglighed som høj 14,4 Husker Sønderborg som en driftig erhvervsby 3,8 Husker Sønderborg som en levende by med godt kulturliv 5,3 Andet 9,1 Total 100,0 Alsion får en meget fin bedømmelse af de nuværende studerende Alsion som fysisk ramme for uddannelserne i Sønderborg får en meget fin bedømmelse af de nuværende studerende som attraktivt campusmiljø med fine forhold for studerende. De fysiske rammer er således til stede i Sønderborg. Graden af enighed om de fysiske rammer på Alsion. Procent. Hvor enig er du i følgende udsagn om campus Sønderborg (Alsion)? I meget høj grad I høj grad Hverken eller I lav grad Slet ikke Ved ikke Alsion er en vigtig del af Sønderborg 59,8 33,0 5,4 1,3 0,0 0,4 Alsion er et attraktivt campusmiljø at være i 53,1 34,8 8,9 2,2 0,4 0,4 Alsion har fine forhold til studieforberedelse og gruppearbejde 42,9 37,1 12,1 5,4 2,2 0,4 Alsion er et rart sted at opholde sig, når jeg har fri 21,4 37,9 28,6 7,1 2,7 2,2 Alsion er præget af liv i dagstimerne 25,9 49,6 19,6 4,0 0,9 0,0 Alsion er præget af liv i aftentimerne 7,6 16,5 33,9 25,4 4,5 12,1 Alsion har mange gode events og tilbud 15,2 36,6 35,7 7,6 0,4 4,5 Det er nemt at komme til og fra Alsion 29,5 43,8 15,2 7,6 3,1 0,9 Alsion ligger centralt i Sønderborg 19,2 41,5 21,4 13,8 2,7 1,3 Både dimittender og de nuværende studerende er meget villige til at anbefale andre at læse deres uddannelse i Sønderborg. På en skala fra 0 (vil aldrig anbefale andre at læse i Sønderborg) til 10 (vil helt sikkert anbefale andre at læse i Sønderborg) har dimittenderne givet en gennemsnitscoring på 7,3 med medianværdien 8. Kun 13 % af dimittenderne giver en scoring under svarskalaens neutralværdi 5. Tilsvarende har de nuværende studerende givet en gennemsnitscoring på 8,0 med medianværdien 8. Blandt de nuværende studerende har blot 8 % givet en scoring under svarskalaens neutralværdi 5. Sønderborg som uddannelsesby, side 9

10 Vil du anbefale andre studerende at læse deres uddannelse i Sønderborg? Scoring på skala: 0 (vil aldrig anbefale) 10 (vil helt sikkert anbefale) Nuværende studerende Procent Dimittender Nuværende kumulativ procent Dimittender kumulativ procent Procent 0 0,4 0,5 0,4 0,5 1 0,0 1,5 0,0 2,0 2 1,8 2,9 2,2 4,9 3 2,7 3,4 4,9 8,3 4 2,7 4,4 7,6 12,7 5 5,8 9,8 13,4 22,4 6 8,0 8,8 21,4 31,2 7 14,7 16,6 36,2 47,8 8 16,5 17,6 52,7 65,4 9 11,6 6,8 64,3 72, ,7 27,8 100,0 100,0 Total 100,0 100,0 Den fine vurdering af de fysiske rammer på Alsion, og den store villighed til at anbefale andre at læse i Sønderborg hos nuværende og tidligere studerende er et udtryk for, at uddannelserne og uddannelsesbyen har levet op til, og fortsat lever op til, forventningerne hos de studerende. Sønderborg som uddannelsesby, side 10

11 Gymnasieeleverne i Region Syddanmark vil videreuddanne sig Gymnasieeleverne i Region Syddanmark er motiveret for at læse en erhvervsrettet eller en videregående uddannelse efter endt gymnasieuddannelse. 75 % af dem angiver, at de helt sikkert vil læse videre (eventuelt efter et sabbatår). Dette er i øvrigt i overensstemmelse med regionens profilmodel for unges overgang til videregående uddannelse, som forudser samme niveau for overgangsfrekvensen. Ønsker at læse videre (evt. efter sabbatår). Procent. Sandsynligheden for at læse en erhvervsrettet eller en videregående uddannelse? Procent Jeg vil helt sikkert læse videre 75,0 Det indgår i mine overvejelser at læse videre 16,6 Jeg har ikke truffet beslutning om dette/ ved ikke 6,2 Det er ikke sandsynligt, at jeg læser videre 2,3 Total 100,0 Generelt vil halvdelen af gymnasieeleverne, der vil læse videre, påbegynde en lang videregående uddannelse. Knap en tredjedel påtænker en mellemlang videregående uddannelse. Der er variationer inden for gymnasieretningerne i forhold til type af uddannelsesvalg jævnfør tabellen nedenfor. Særligt HTX erne er motiveret for en lang videregående uddannelse, mens HF erne mere er fokuseret mod en mellemlang videregående uddannelse. Foretrukket type af uddannelse efter gymnasiet, hvis man læser videre. Procent. Uddannelsesovervejelse STX HF HHX HTX IB Total Erhvervsrettet uddannelse 4,1 6,8 15,7 5,2 11,3 6,5 Kort videregående uddannelse 3,9 8,4 22,8 8,5 8,5 8,0 Mellemlang videregående uddannelse 33,6 52,4 15,0 21,1 15,5 30,1 Lang videregående uddannelse 53,3 28,4 42,0 62,4 53,5 50,7 Andet uddannelsesvalg 5,1 4,0 4,4 2,7 11,3 4,7 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Næsten hver sjette HHX er er orienteret mod en erhvervsrettet uddannelse. Inden for erhvervsrettede uddannelser er ønskerne primært rettet mod produktion, sundhed samt krop og stil, om end knap hver fjerde, der påtænker en erhvervsrettet uddannelse, ikke ved inden for hvilket af de 12 spor, det kunne blive. Gymnasieelever, der foretrækker en videregående uddannelse, er orienteret mod sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora, mens færrest overvejer en uddannelse inden for de tekniske discipliner, jævnfør tabellen på næste side. Sønderborg som uddannelsesby, side 11

12 Foretrukket fagligt hovedområde, hvis ønske om videregående uddannelse. Procent. Fagligt hovedområde Procent Sundhedsvidenskab 24,2 Samfundsvidenskab 20,8 Humaniora 20,1 Naturvidenskab 13,2 Teknisk videnskab 10,9 Ved ikke 10,8 Total 100,0 Ikke overraskende er der en tydelig sammenhæng mellem HTX og ønskerne om en videregående uddannelse i teknik eller naturvidenskab. Foretrukket fagligt hovedområde, hvis ønske om videregående uddannelse. Procent. Fagligt område STX HF HHX HTX IB Total Teknik 6,6 8,9 3,6 39,2 3,0 10,9 Sundhedsvidenskab 28,3 36,2 6,2 18,4 16,4 24,2 Naturvidenskab 13,5 8,9 2,6 26,2 7,5 13,2 Humaniora 24,0 20,0 16,8 4,7 29,9 20,1 Samfundsvidenskab 17,1 14,0 56,2 4,7 25,4 20,8 Ved ikke 10,5 11,9 14,5 6,8 17,9 10,8 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Sønderborg som uddannelsesby, side 12

13 60 % af gymnasieeleverne, som ønsker at læse enten en erhvervsrettet eller en videregående uddannelse, er sporet ind på en konkret drømmeuddannelse. De 25 mest populære drømmeuddannelser, gengivet nedenfor, udgør 62 % af de konkrete bud på enten en drømmeuddannelse, et ønskejob, en jobtitel, funktion, karrierevej eller lignende ønske til fremtiden. Top 25. Konkrete bud på drømmeuddannelse. Antal. Drømmeuddannelse Antal (n) Medicin, læge og lignende 141 Jura, advokat og lignende 109 Sygeplejerske 72 Psykologi 71 Ingeniøruddannelse (ikke civilingeniør) 59 Journalist 57 Uddannelse indenfor politiet 42 Statskundskab 36 Pædagogiske uddannelser 33 Socialrådgiveruddannelse 33 Læreruddannelse 32 Fysioterapi 31 Erhvervsøkonomi 29 Finansøkonomi 29 International Virksomhedskommunikation 28 Økonomi 28 Dyrlæge 26 Humaniora 24 Tandlæge 23 Arkitekt 22 Maskinmester 22 Civilingeniøruddannelse 19 Cand.merc.aud. 17 Idræt & Sundhed 17 Jordemoder 17 Gymnasieeleverne i Region Syddanmark, der har en ide om drømmeuddannelsen, har ganske klare præferencer til valget af uddannelsesinstitution. Således har direkte angivet navnet på en konkret uddannelsesinstitution, om end de har brugt et utal af variationer, når de skulle skrive navnet på et ønsket uddannelsessted. Gymnasieelvernes flittige angivelse af forældede institutionsnavne, uofficielle forkortelser og lignende skæve benævnelser viser tydeligt, at de enkelte uddannelsesinstitutioner fortsat har et større markedsførings- og brandingarbejde i forhold til målgruppen af mulige studerende både i Region Syddanmark og resten af Danmark. Cirka 930 angivelser kunne identificeres som et entydigt konkret ønske til at læse på et bestemt universitet. Sønderborg som uddannelsesby, side 13

14 Ønske om universitet Navn på uddannelsesinstitution Antal SDU 378 AU 247 KU 166 CBS 50 AAU 39 DTU 38 RUC 11 ITU 3 SDU er i tydelig konkurrence med AU og KU i Region Syddanmark, når gymnasieeleverne i Region Syddanmark peger på ønskerne til hvilket universitet, der foretrækkes som uddannelsessted. De populære uddannelsesønsker, som gymnasieeleverne nævner, udbydes på flere uddannelsesinstitutioner. Syddansk Universitet, og dermed Sønderborg som uddannelsesby, er således i en reel konkurrencesituation om Region Syddanmarks gymnasieelevers videreuddannelse. Dem med særlig interesse for det tekniske hovedområde De 298 gymnasieelever i undersøgelsen, der har udtrykt ønske om at læse en teknisk videregående uddannelse, er naturligvis en særligt interessant gruppe af gymnasieeleverne i regionen, selv om de ikke numerisk er mange. De adskiller sig dog ikke fra de øvrige gymnasieelevers præferencer, hvorfor afsnittet her kun præsenterer få kendetegn. Knap halvdelen af de 298 gymnasieelever, med interesse for teknisk videregående uddannelse, har nævnt en drømmeuddannelse. Flest (42 personer) nævner uspecificeret ingeniør, mens næst flest (18 personer) nævner maskinmester, og tredje flest (15 personer) nævner uspecificeret civilingeniør. Der er fem, som nævner uspecificeret diplomingeniøruddannelse som drømmeuddannelse. Der er således ikke en tydelig specialisering blandt de 298 teknisk interesserede, der direkte kan adresseres til det konkrete udbud af ingeniøruddannelser hverken hos SDU eller andre udbydere. I forhold til forventet bopæl er hver sjette af de 298 i tvivl, og forventningerne til bopælens geografi for denne gruppe tegner generelt ikke et entydigt billede, men det er under halvdelen af de 298 teknisk interesserede gymnasieelever, der forventer at være bosat i regionen om 3 år. Forventet bopæl om 3 år. Procent. Forventet bopæl Procent Fyn (og Øer) 30,9 Syd- og Sønderjylland 12,1 Hovedstadsområdet 12,1 Østjylland 9,7 Nordjylland 8,1 Jeg forventer at bo i udlandet 5,4 Sjælland 4,4 Vestjylland 1,7 Ved ikke 15,8 Total 100,0 Sønderborg som uddannelsesby, side 14

15 Cirka 150 af de 298 har givet et konkret bud på en ønsket uddannelsesby, heraf har blot 6 personer uopfordret nævnt Sønderborg. Det er dog interessant at se, at SDU campus Sønderborg faktisk har de kendetegn, som de 298 gymnasieelever, der påtænker teknisk videreuddannelse, finder vigtige i deres valg af uddannelsessted: Det høje faglige niveau, en tæt kobling til erhvervsliver og et internationalt perspektiv. Vigtigste kendetegn i valget af uddannelsessted. Procent. Vigtigste kendetegn Procent Det højeste faglige niveau 24,0 En tæt kobling til erhvervsliv 17,7 Et internationalt perspektiv 17,0 Studieformer med gruppearbejde 16,7 Ved ikke 11,1 Gode praktikmuligheder 10,8 Andet 2,8 Total 100,0 Sønderborg som uddannelsesby, side 15

16 Valget af uddannelsesby retrospektivt At valget af uddannelse går forud for valget af uddannelsesby er en klar konklusion, når nuværende studerende og dimittender spørges til, hvad der er de vigtigste årsager til at læse i Sønderborg. Desuden fremhæves det internationale studiemiljø som en væsentlig parameter. Hvad er de vigtigste årsager til at læse sin uddannelse i Sønderborg. Procent. Årsager Dimittenderne Nuværende studerende Min uddannelse kan ikke læses andre steder 49,3 49,1 Min uddannelse i Sønderborg har det højeste faglige niveau 8,4 19,2 Jeg fik det anbefalet af familie/venner/bekendte 18,2 17,4 En lærer/vejleder rådede mig til at vælge Sønderborg 5,4 4,9 Det internationale studiemiljø på campus i Sønderborg 34,5 43,8 Sønderborg er en god uddannelsesby 11,3 16,5 Muligheden for at få relevant studiejob 2,0 5,8 Familie/venner i nærheden 31,0 24,6 Gode jobmuligheder efter endt uddannelse 13,8 16,5 Mine øvrige uddannelsesønsker blev ikke opfyldt 9,4 6,3 Kan ikke huske / ved ikke / ikke væsentligt 3,0 3,6 Note: Tabellen summerer ikke til 100 procent, da respondenterne kunne markere (op til) tre vigtigste årsager. Tabellen nedenfor er udspecificeret for Det Tekniske Fakultets dimittender og nuværende studerende. Det fremgår, at det er samme bevæggrunde, der vægtes. Vigtigste årsager til at læse sin uddannelse i Sønderborg - Det Tekniske Fakultet. Procent. Årsager Dimittenderne Nuværende studerende Min uddannelse kan ikke læses andre steder 51,4 55,7 Min uddannelse i Sønderborg har det højeste faglige niveau 10,5 8,9 Jeg fik det anbefalet af familie/venner/bekendte 19,0 21,5 En lærer/vejleder rådede mig til at vælge Sønderborg 8,6 5,1 Det internationale studiemiljø på campus i Sønderborg 29,5 34,2 Sønderborg er en god uddannelsesby 12,4 16,5 Muligheden for at få relevant studiejob 2,9 7,6 Familie/venner i nærheden 27,6 25,3 Gode jobmuligheder efter endt uddannelse 19,0 25,3 Mine øvrige uddannelsesønsker blev ikke opfyldt 4,0 5,1 Kan ikke huske / ved ikke / ikke væsentligt 4,8 3,8 Antal (n) Note: Tabellen summerer ikke til 100 procent, da respondenterne kunne markere (op til) tre vigtigste årsager. Sønderborg som uddannelsesby, side 16

17 Valget af uddannelsesby i dag Dimittenderne vil i ganske stor udstrækning 62 % vælge Sønderborg igen som uddannelsesby, mens cirka en fjerdedel ville vælge en anden dansk uddannelsesby. Hver tiende er i tvivl, og et fåtal overvejer at læse uden for landets grænser. Ville du vælge Sønderborg som uddannelsesby i dag? Procent. Hvis du skulle vælge uddannelse i dag Procent Ja - jeg var glad for min uddannelse i Sønderborg 61,8 Nej - jeg ville hellere læse min uddannelse et andet sted i Danmark 24,0 Nej - jeg ville hellere læse min uddannelse i et andet land end Danmark 3,4 Ved ikke 10,8 Total 100,0 Muligheden for studiejob fyldte ikke meget i overvejelserne på det tidspunkt, hvor dimittenderne og de nuværende studerende valgte studium og uddannelsesby, jævnfør tabellen øverst på siden. Det ser dog anderledes ud i opgørelsen på næste side, når de stilles spørgsmålet, hvad der ville afgørende, hvis de skulle vælge i dag. Hvad ville være afgørende parametre for valg af uddannelsesby i dag? Procent. Parametre Gymnasie elever Nuværende studerende Dimittender Gratis bybus 2,8 2,2 1,0 Lav husleje 56,4 13,4 5,9 Sikkerhed for studiejob 16,3 36,2 30,0 Aktivt karrierenetværk 8,1 15,6 19,2 Gratis motionscenter for studerende 1,7 3,1 2,5 Mentorordning med mentor fra erhvervslivet 1,2 3,6 16,3 Tæt på natur, skov og strand 1,7 5,8 4,4 God mulighed for at dyrke netop min sport 3,9 3,1 1,0 Andet (transportforhold er ofte nævnt) 4,4 12,5 16,3 Ved ikke 3,5 4,5 3,4 Procent i alt 100,0 100,0 100,0 Muligheden for studiejob er, som det fremgår, også en væsentlig parameter hos gymnasieeleverne, ligesom aktivt karrierenetværk er en parameter, om end gymnasieeleverne først og fremmest har et naturligt fokus på leveomkostningerne (lav husleje). Naturlivet, udbuddet af sportsgrene, gratis motionscenter og gratis bybus er ikke interessante parametre for hverken gymnasieeleverne eller de nuværende eller tidligere studerende. Sønderborg som uddannelsesby, side 17

18 Uddannelsesbyens tilbud bolig og studiejob er vigtige Respondenterne prioriterede ni kendetegn ved en uddannelsesby. Dimittenderne og de nuværende studerende prioriterede specifikt i forhold til, hvad Sønderborg burde gøre bedre / mere af mens gymnasieeleverne har forholdt sig til hvad en ideel uddannelsesby burde prioritere. De ni kendetegn, der skulle prioriteres fra 1 (vigtigst) til 9 (mindst vigtigt): Bolig At Sønderborg har attraktive boliger i forhold til pris, beliggenhed og kvalitet. Kulturliv At Sønderborg har spændende events, koncerter, festivaller og andre kulturtilbud. Bymidten At Sønderborg har et levende bymiljø med restauranter, caféer og gode forretninger. Mobilitet At Sønderborg har gode bus- og togforbindelser. Cykelby At Sønderborg har gratis bycykler og gode cykelstier. Karriere At erhvervslivet er interessant i forhold til at få et job efter endt uddannelse. Studiejob At virksomhederne i og omkring Sønderborg tilbyder relevante studiejob. Netværk At Sønderborg har stærke faglige netværk med videndeling og udvikling af ideer. Fritidsliv At Sønderborg har gode fritids- og idrætstilbud til studerende. Spredningen af prioriteringerne er stor, hvorfor der er ikke en entydig ensartet afstand mellem de ni kendetegn fra 1 til 9 hos gymnasieelever, nuværende og tidligere studerende. Det vigtigste kendetegn, der bør prioriteres, har således en gennemsnitsscore mellem 3 og 4, mens det mindst vigtige kendetegn at prioritere har en gennemsnitsscore mellem 6 og 7. Studiejob vurderes generelt vigtigst, mens det at være cykelby prioriteres som mindst vigtigt. Hvad kan gøre Sønderborg bedre som uddannelsesby? Gennemsnitscore. Mindste gennemsnitslige score er udtryk for den egenskab, der prioriteres vigtigst på en skala 1 9. Egenskab Gymnasie- Nuværende Nuværende Dimittender 2010 Dimittender elever studerende tekniske stud 2014 kun tekniske Bolig 3,1 4,4 4,2 4,9 4,9 Kulturliv 5,5 5,0 5,0 5,4 5,5 Bymidten 4,7 5,1 5,3 5,4 5,6 Mobilitet 4,7 5,0 5,3 5,1 5,5 Cykelby 6,0 6,5 6,4 6,8 6,8 Karriere 5,0 4,6 4,5 3,7 3,2 Studiejob 4,5 3,7 4,0 3,4 3,5 Netværk 5,8 5,0 5,0 4,6 4,6 Fritidsliv 5,6 5,6 5,3 5,4 5,0 Note: Gymnasieeleverne har forholdt sig til en neutral uddannelsesby, og derfor ikke forholdt sig til Sønderborg. Prioriteringen hos nuværende og tidligere studerende på Det Tekniske Fakultet adskiller sig ikke fra nuværende studerende og dimittender generelt. På de følgende sider præsenteres selve fordelingerne via boxplot med henblik på at illustrere forskelle og ligheder. Sønderborg som uddannelsesby, side 18

19 Prioriteringen hos gymnasieeleverne er tydelig: Bolig, transport og studiejob For at illustrere svarfordelingerne mellem prioritet 1 og 9 anvendes boxplot nedenfor, hvor den farvede kasse repræsenterer afstanden fra laveste kvartil til øverste kvartil i respondenternes svarfordeling, hvor medianværdien er markeret med en fed streg. Den laveste værdi (yderst til højre) markerer den vigtigste prioritet, mens højeste værdi (yderst til venstre) markerer den mindst vigtige prioritet. Jo længere fordelingen er til højre, jo vigtigere prioritering. Jo mindre areal den farvede kasse har, jo større enighed har der været om prioriteringen. Således kan man aflæse, at halvdelen af gymnasieeleverne gav boligforholdene en prioritet mellem 1 og 5 med en medianværdi på 2, som det vigtigste forhold samlet set. Til sammenligning har halvdelen af gymnasieeleverne givet fritids- og idrætstilbud en prioritet mellem 4 og 8 med en medianværdi på 6, hvilket altså er et mindre vigtigt forhold samlet set. Sønderborg som uddannelsesby, side 19

20 Prioriteringen hos de nuværende studerende er tydeligt relevante studiejob For at illustrere svarfordelingerne mellem prioritet 1 og 9 anvendes boxplot nedenfor, hvor den farvede kasse repræsenterer afstanden fra laveste kvartil til øverste kvartil i respondenternes svarfordeling, hvor medianværdien er markeret med en fed streg. Den laveste værdi (yderst til højre) markerer den vigtigste prioritet, mens højeste værdi (yderst til venstre) markerer den mindst vigtige prioritet. Jo længere fordelingen er til højre, jo vigtigere prioritering. Jo mindre areal den farvede kasse har, jo større enighed har der været om prioriteringen. Således kan man aflæse, at halvdelen af de nuværende studerende giver tilbuddet om relevante studiejob en prioritet mellem 2 og 5 med en medianværdi på 3, som det vigtigste forhold samlet set. Mindst vigtigt samlet set er Sønderborg som cykelby, da halvdelen giver en prioritet mellem 5 og 9 med medianen på 7. Sønderborg som uddannelsesby, side 20

21 Prioriteringen hos dimittenderne er tydelig: Karrierefokus og relevante studiejob For at illustrere svarfordelingerne mellem prioritet 1 og 9 anvendes boxplot nedenfor, hvor den farvede kasse repræsenterer afstanden fra laveste kvartil til øverste kvartil i respondenternes svarfordeling. Medianværdien er markeret med en fed streg. Den laveste værdi (yderst til højre) markerer den vigtigste prioritet, mens højeste værdi (yderst til venstre) viser den mindst vigtige prioritet. Jo længere fordelingen er til højre, jo vigtigere prioritering. Jo mindre areal den farvede kasse har, jo større enighed har der været om prioriteringen. Således kan man aflæse, at halvdelen af dimittenderne giver karrierefokus en prioritet mellem 1 og 6 med en medianværdi på 3, som det vigtigste forhold samlet set. Om end der er større enighed om studiejob med en prioritet mellem 2 og 5, samt median på 3. Mindst vigtigt samlet set er Sønderborg som cykelby, da halvdelen giver en prioritet mellem 5 og 9 med en medianværdi på 8. Sønderborg som uddannelsesby, side 21

22 Studiejob er mere end studierelevante studiejob Gymnasieeleverne har ikke nødvendigvis fokus på, at et kommende studiejob er studierelevant eller fremmende for karrieren efter endt studium. Deres besvarelser udtrykker snarere, at det er vigtigt at de har muligheden for at tjene penge ved siden af studierne. Hvis det havde været muligt at spørge potentielle udenlandske studerende, ville denne fortolkning meget sandsynligt blive forstærket. Studiejobs vigtighed for gymnasieeleverne. Procent. Hvad er det vigtigste ved muligheden for at få studiejob? Procent At det kan klares nemt ved siden af studiet 35,3 At det giver en god løn 19,4 At det hjælper mig til at få et job, når mit studium er færdigt 14,5 At det er studierelevant 11,4 At det giver netværk 6,9 At det giver mulighed for at lære noget nyt 5,9 Andet 0,6 Studiejob er ikke vigtigt for mig 3,6 Ved ikke 2,5 Total 100,0 Hos de nuværende studerende er der variationer på tværs af fakultet i forhold til at have studiejob og studiejobbets relevans samt i hvilken grad, dem uden studiejob har søgt studiejob. De nuværende studerendes studiejob. Procent. Har du studiejob i dag? Humaniora Samfund Teknik Samlet Ja, Studierelevant 13,1 23,0 19,8 19,2 Ja, Ikke studierelevant 16,4 25,3 13,6 18,8 I alt med studiejob 29,5 48,3 33,3 38,0 Nej, men har søgt studiejob 41,0 34,5 24,7 32,8 Nej og har heller ikke søgt studiejob 29,5 17,2 42,0 29,3 I alt uden studiejob 70,5 51,7 66,7 62,0 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 Tabellen viser dog, at cirka hver femte studerende har et studierelevant job, og at i alt har 38 % et studiejob. Cirka en tredjedel af de studerende har ikke studiejob, selv om de har søgt studiejob, mens lidt færre ikke har studiejob og ej heller søgt et. For dimittenderne ser billedet anderledes ud. Næsten hver fjerde havde et studierelevant job, og i alt havde 60 % haft et studiejob. Sønderborg som uddannelsesby, side 22

23 Dimittendernes studiejob. Procent. Havde du studiejob, da du studerede? Humaniora Samfundsvidenskab Teknik Samlet Ja, Studierelevant 11,4 17,9 33,3 24,8 Ja, Ikke studierelevant 42,9 35,8 32,4 35,2 I alt med studiejob 54,3 53,7 65,7 60,0 Nej, men søgte studiejob 20,0 32,8 16,7 22,4 Nej og søgte heller ikke studiejob 25,7 13,4 17,6 17,6 I alt uden studiejob 45,7 46,3 34,3 40,0 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 Kontakten til erhvervslivet kan forbedres Dimittenderne finder plads til forbedringer i forhold til kontakten til erhvervslivet, særligt i forhold til praktik og studiejob. Var du tilfreds med kontakten til det lokale erhvervsliv i din studietid. Procent. I meget I høj Hverken I lav Slet ikke Ved ikke Total høj grad grad eller grad Introduktion til praktik 6,4 12,8 22,2 14,8 31,5 12,3 100,0 Introduktion til studiejob 3,0 6,4 19,8 21,8 39,6 9,4 100,0 Netværksarrangementer 1,5 19,2 29,1 28,1 15,8 6,4 100,0 Virksomhedsbesøg 5,4 15,3 20,2 33,0 21,7 4,4 100,0 Karrierevejledning 2,0 16,7 26,6 20,7 27,1 6,9 100,0 Mentorordning 0,5 7,4 19,7 15,8 42,4 14,3 100,0 Der er dog sket en betydelig positiv bevægelse, når man ser svarfordelingen på samme spørgsmål hos de nuværende studerende. Der er tydeligt sket forbedringer på området, om end der fortsat er et uudnyttet potentiale. Er du tilfreds med kontakten til det lokale erhvervsliv. Procent. I meget I høj Hverken I lav Slet ikke Ved ikke Total høj grad grad eller grad Introduktion til praktik 3,1 11,0 27,2 23,7 20,6 14,5 100,0 Introduktion til studiejob 2,6 6,1 20,2 28,1 32,9 10,1 100,0 Netværksarrangementer 2,6 20,6 31,1 19,3 14,5 11,8 100,0 Virksomhedsbesøg 6,6 14,9 30,3 17,1 19,7 11,4 100,0 Karrierevejledning 4,8 14,9 32,0 18,0 16,2 14,0 100,0 Mentorordning 6,6 9,2 28,5 14,5 17,1 24,1 100,0 Sønderborg som uddannelsesby, side 23

24 Dimittendernes jobmæssige situation viser, at særligt dimittenderne fra Det Tekniske Fakultet har akademisk beskæftigelse eller er beskæftiget i en forskerstilling. Dimittendernes jobsituation i dag Beskæftigelse Humaniora Samfundsvidenskab Teknik Total Jeg er ansat som forsker eller ph.d. studerende 2,9 3,2 15,2 9,4 Jeg har et akademisk job 25,7 27,0 41,9 34,5 Jeg har et ikke-akademisk job 17,1 19,0 21,0 19,7 Jeg ernærer mig som selvstændig erhvervsdrivende 2,9 0,0 3,8 2,5 Jeg er i gang med en fuldtidsuddannelse 37,1 27,0 6,7 18,2 Jeg er ikke i job 8,6 22,2 8,6 12,8 Andet 5,7 1,6 2,9 3,0 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 Opgørelsen over dimittendernes jobsituation viser desuden, at Samfundsvidenskab og Humaniora mister bachelordimittender til kandidatuddannelser andre steder. Dette har ikke nødvendigvis nogen direkte betydning for ingeniørerne, men det kan påvirke studiemiljøet og bylivet i almindelighed. Mobilitet forventninger til bosætning, studieby og transport Generelt tror halvdelen af gymnasieeleverne, at de er fraflyttet Region Syddanmark om 3 år. Cirka en femtedel er orienteret mod øst - Sjælland/Hovedstadsområdet, mens godt en femtedel er orienteret mod det nordlige-, østlige- og vestlige Jylland. Knap 10 % er i udgangspunktet orienteret mod Syd- og Sønderjylland det er de odds, Sønderborg som uddannelsesby er oppe i mod. Gymnasieelevernes mobilitet. Procent. Hvor tror du, at du bor om 3 år? Procent Syd- og Sønderjylland 9,7 Østjylland 13,6 Vestjylland 2,0 Nordjylland 6,7 Fyn (og Øer) 26,4 Sjælland 4,5 Hovedstadsområdet 16,1 Bornholm 0,2 Jeg forventer at bo i udlandet 6,8 Ved ikke 13,9 Alle svar 100 Sønderborg er blot nævnt 13 gange som mulig uddannelsesby, når regionens gymnasieelever har givet bud på uddannelse og uddannelsessted/uddannelsesby. De store byer som Odense, Aarhus og København trækker de fleste studerende. Sønderborg som uddannelsesby, side 24

25 Gymnasieelevernes ønske til konkret uddannelsesby Angivet bynavn/geografi Antal Bynavne, nævnt mere end 10 gange Odense 512 Aarhus 463 København 348 Aalborg 59 Kolding 52 Esbjerg 31 Sønderborg 13 Brøndby 12 Geografisk områder nævnt i øvrigt Jylland 50 Sjælland 43 Fyn 18 Bornholm 2 Udlandet 41 Ungdoms- og kollegieboliger skal være fysisk tæt på uddannelsesstedet ifølge gymnasieeleverne. Hvis du skulle bo i ungdomsbolig/kollegiebolig, hvad er så vigtigst? I prioriteret rækkefølge Procent At placeringen er tæt på uddannelsesinstitutionen 64,0 At placeringen er tæt på bymidten 20,6 At placeringen er tæt på venner/familie 4,3 At placeringen er tæt på indkøb 2,4 At placeringen er tæt på idrætsfaciliteter 2,1 At placeringen er tæt på naturen 1,6 At placeringen er i en forstad 0,3 Ved ikke 4,5 Total 100,0 Ønsket om en nær fysisk afstand til uddannelsesstedet kan hænge sammen med, at gymnasieeleverne primært forventer at cykle til uddannelsesstedet. Hvad forventer du vil blive din typiske transportform til og fra din uddannelse? Transportform Procent Cykel 52,0 Bus 17,9 Bil 13,2 Tog 6,1 Gang 4,4 Ved ikke 4,4 Andet 2,0 Total 100,0 Sønderborg som uddannelsesby, side 25

26 Fastholdelse af dimittenderne Fastholdelse af dimittenderne handler om attraktive arbejdspladser, også for partneren. Desuden betyder det sociale nærvær til familie og venner meget. Parallelt til valget af uddannelse, så betyder natur, idræts- og kulturliv, samt transportforhold ikke så meget som de øvrige parametre, når der træffes beslutning om bosætning. Nævnt flest gange som væsentligst for bosætning efter endt uddannelse - procent Svaroption Procent Attraktive arbejdspladser i nærområdet 30 At min partner også kunne få job i nærheden 19 Bopæl i nærheden af familie/venner 18 Bopæl i eller tæt på storby 15 Fagligt netværk i nærområdet 11 Bopæl i nærheden af min arbejdsplads 11 Lave boligpriser 9 Bopæl i eller tæt på bysamfund 7 Et spændende kulturliv i kommunen 7 Gode muligheder for offentlig transport 6 Bopæl i eller tæt på naturen 5 Nem trafikal adgang fx tæt på motorvej 3 Lav skatteprocent 2 Et levende idrætsliv i kommunen 2 Note: Tabellen summerer ikke til 100 procent, da respondenterne kunne markere op til tre årsager. Sønderborg som uddannelsesby, side 26

27 En udfordring Når uddannelsesvalget er den parameter, der betinger valget af uddannelsesby, er det naturligvis også interessant, at de nuværende studerende klart foretrækker et campus, hvor der er mange forskellige uddannelsesmiljøer. Campusprofilering Hvilket udsagn er du mest i enig i: Alsion bliver et mere attraktivt campus, hvis der er mange forskellige uddannelser at vælge i mellem Procent 57,6 Alsion bliver et mere attraktivt campus, hvis uddannelserne er få, men har unik faglig specialisering 29,5 Ved ikke 12,9 Total 100,0 At forsøge at trække ingeniører til Sønderborg ved alene at satse på udviklingen af ingeniøruddannelser med unikke faglige specialiseringer til et lokalt specialiseret arbejdsmarked gør således ikke nødvendigvis campus mere attraktivt. Det er ikke mindst tilfældet, når gymnasieeleverne, der ville læse en videregående teknisk uddannelse, ikke umiddelbart er fokuserede på en specialisering. Sønderborg som uddannelsesby, side 27

28 Fakta - SDU Campus Sønderborg i tal Tallene i dette kapitel stammer alle fra SDUs Statistiske Årbog. Statsborgerskab for studenterbestanden SDU campus Sønderborg. Procent. Fakultet & udd.type Danmark (EU/EØS) Norden (EU/EØS) Øvrige Europa (EU/EØS) Øvrige udland (ej EU/EØS) Humaniora Deltidsstuderende Gæstestuderende Heltidsstuderende Samfundsvidenskab Deltidsstuderende Gæstestuderende Heltidsstuderende Teknik Adgangskursus Deltidsstuderende Gæstestuderende Heltidsstuderende Hovedtotal Der var i alt indskrevet 1836 deltids- og fuldtidsstuderende pr. 1.oktober 2014 ved SDU campus Sønderborg. I alt Kønsfordelingen for studenterbestanden SDU campus Sønderborg Fakultet & udd.type Kvinder Mænd I alt Humaniora Deltidsstuderende Gæstestuderende Heltidsstuderende Samfundsvidenskab Deltidsstuderende Gæstestuderende Heltidsstuderende Teknik Adgangskursus Deltidsstuderende Gæstestuderende Heltidsstuderende Hovedtotal Der var i alt indskrevet 1836 deltids- og fuldtidsstuderende pr. 1.oktober 2014 ved SDU campus Sønderborg. Sønderborg som uddannelsesby, side 28

29 Dimittender fra SDU campus Sønderborg for de seneste 3 år Fakultet Uddannelsestype Uddannelse Humaniora Bachelor Samlet set, typisk Ba.Int og IVK Humaniora Kandidat Samlet set, typisk cand.merc.int-retninger Samfundsvidenskab Bachelor Samlet set, typisk HA og European Studies Samfundsvidenskab Diplomuddannelse Samlet set, 1. og 2. del af HD-uddannelser Samfundsvidenskab Kandidat Samlet set, typisk Cand.merc og European Studies Teknik Bachelor Civilingeniør i mekatronik 3 2 Teknik Bachelor Civilingeniør in Innovation and Business Teknik Bachelor Civilingeniør in Mechatronics Teknik Bachelor Diplomingeniør i elektroteknik 1 Teknik Bachelor Diplomingeniør i mekatronik Teknik Bachelor Diplomingeniør in Mechatronics Teknik Bachelor Diplomingeniør in Interaction Design Teknik Bachelor Samlet for tekniske studieretninger Teknik Kandidat Civilingeniør in Innovation and Business Teknik Kandidat Civilingeniør in Mechatronics Teknik Kandidat IT Product Design Teknik Kandidat Samlet for tekniske studieretninger Teknik Masteruddannelse Master i IT 3 2 Total Note: Uddannelser i kursiv er deltidsuddannelser. De øvrige uddannelser er fuldtidsuddannelser. Samlet optaget på SDU campus Sønderborg for de seneste 3 år Fakultet Studieretning Humaniora Bachelor Samlet set, typisk Ba.Int og IVK Humaniora Kandidat Samlet set, typisk cand.merc.int-retninger Humaniora Enkeltfag Samfundsvidenskab Bachelor Samfundsvidenskab Kandidat Samfundsvidenskab Diplomuddannelse Samfundsvidenskab Enkeltfag Teknik Adgangskursus Adgangskursus Teknik Bachelor Civilingeniør i mekatronik Teknik Bachelor Civilingeniør in Innovation and Business Teknik Bachelor Civilingeniør in Mechatronics Teknik Bachelor Diplomingeniør i mekatronik Teknik Bachelor Diplomingeniør in Mechatronics Teknik Bachelor Diplomingeniør in Interaction Design Teknik Bachelor Samlet for tekniske studieretninger Teknik Kandidat Civilingeniør in Innovation and Business Teknik Kandidat Civilingeniør in Mechatronics Teknik Kandidat IT Product Design Teknik Kandidat Samlet for tekniske studieretninger Teknik Enkeltfag Teknik Masteruddannelse Master i IT 1 Total Note: Uddannelser i kursiv er deltidsuddannelser. De øvrige uddannelser er fuldtidsuddannelser. Sønderborg som uddannelsesby, side 29

30 Kort om undersøgelsen af Sønderborg som uddannelsesby Analysen henter sine konklusioner og perspektiver fra et omfattende datamateriale: SDU dimittender fra campus Sønderborg de seneste 5 år er spurgt til valget af Sønderborg som uddannelsesby, forslag til prioritering af indsatsområder konkret for Sønderborg, samt hvad der gjorde udslaget for deres bosætning efter endt uddannelse. I alt er 928 dimittender udtrukket til undersøgelsen, dog var kun 338 dimittender kontaktbare via danske adresser hos CPR-registret, fordi SDU i Sønderborg har et meget internationalt studiemiljø, hvor totredjedele af de studerende er udenlandske statsborgere. De 338 dimittender udgør godt en tredjedel af dimittenderne, hvilket kan betragtes som en stor stikprøve af alle dimittenderne. I alt er der indkommet 209 besvarelser, hvilket giver undersøgelsen en responsrate på 62 pct. Der er ingen skævheder i svarmaterialet i forhold til de objektive kriterier, der kendes om dimittenderne samlet set. Nuværende aktive fuldtidsstuderende bachelor- og kandidatstuderende ved SDU campus Sønderborg er spurgt til valget af Sønderborg som uddannelsesby, forslag til prioritering af indsatsområder konkret for Sønderborg, samt deres overvejelser om bosætning efter endt uddannelse. I alt er 894 nuværende heltidsstuderende udtrukket til undersøgelsen. Der er indkommet 245 besvarelser, svarende til 28 pct. af de heltidsstuderende. Det er undersøgt, at der ikke er skævheder i svarmaterialet i forhold til de objektive kriterier, der kendes om studenterbestanden samlet set. Gymnasieelever i Region Syddanmark (STX, HHX, HTX, HF og IB) er spurgt til deres overvejelser om at læse videre, og hvad de prioriterer i forhold til bosætning og valg af uddannelsesby. Det er ikke specifikt Sønderborg, som de spørges til, i stedet er spørgerammens fokus på generelle parametre ved prioritering af den ideelle studieby (bosætning, bolig, tilbud, faciliteter m.v.). I alt er der cirka elever ved de gymnasiale ungdomsuddannelser i Region Syddanmark, heraf er cirka en tredjedel 3.g ere og 2. hf ere. Med validerede besvarelser fra 42 ud af 73 gymnasiale uddannelsessteder i Region Syddanmark udgør svarmaterialet knap en femtedel af den samlede population, endda med en god geografisk spredning på de deltagende uddannelsessteder. Analysens tidsplan og organisering i grove træk Januar: Februar: Marts: April: Spørgeskemakonstruktion v. SDU & Rambøll Management Consulting Dataindsamling v. Rambøll Management Consulting Databehandling v. SDU Præsentation v. SDU Bitten & Mads Clausen Fonden afholder omkostninger til Rambøll Management Consulting, der - som undersøgelsens eksterne analysebureau - står for den praktiske gennemførelse af indsamlingen. Rektorsekretariatet ved SDU er projektledere og dataejere. Sønderborg som uddannelsesby, side 30

Søgningen til Syddansk Universitet 15. marts 2011

Søgningen til Syddansk Universitet 15. marts 2011 Søgningen til Syddansk Universitet 15. marts 2011 Igen stor stigning i søgningen til Syddansk Universitet gennem kvote 2 Syddansk Universitet har pr. 15 marts 2011 modtaget 6.562 ansøgninger fra 5.071

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET

Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET Søgningen til Syddansk Universitet pr. 5. juli 2008-2009 Søgningen via KOT til Syddansk Universitet pr. 5. juli 2009 s. 2 af 22 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for bachelordimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Uddannelsesbyen Aalborg. En undersøgelse af de studerendes vurdering af Aalborg som studieby

Uddannelsesbyen Aalborg. En undersøgelse af de studerendes vurdering af Aalborg som studieby Uddannelsesbyen Aalborg En undersøgelse af de studerendes vurdering af Aalborg som studieby Disposition - (Kort) beskrivelse af uddannelsesstrategien - Beskrivelse af spørgeskemaets opbygning og målgruppen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Tilbud om studieplads 30. juli 2012 ved Syddansk Universitet

Tilbud om studieplads 30. juli 2012 ved Syddansk Universitet Tilbud om studieplads 30. juli 2012 ved Syddansk Universitet Notatet omhandler status på 1. runde KOT-optag pr. 30. juli 2012. Det vil sige de ansøgere, som har søgt om optagelse inden 5. juli og som er

Læs mere

NY UDDANNELSESPOLITIK

NY UDDANNELSESPOLITIK NY UDDANNELSESPOLITIK Samlet rapport for undersøgelser i borgerog virksomhedspanelet 1. kvartal 2017. 29. Marts 2017 OM UNDERSØGELSERNE Undersøgelserne omhandler Odenses borgere og virksomheders syn på

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE

Læs mere

Uddannelsesbyen Aalborg

Uddannelsesbyen Aalborg Uddannelsesbyen Aalborg - En redegørelse af Aalborgs styrker og svagheder som uddannelsesby Uddannelsesstrategiens fem delmål 1 Uddannelsesbyen Aalborg Fra Uddannelsesstrategien 2015-18: Begrebet omfatter

Læs mere

De studerende er fordelt med i Aalborg (-55, -1,3%), 464 i København (+7, +1,5%) og 97 i Esbjerg (+6, +6,6%).

De studerende er fordelt med i Aalborg (-55, -1,3%), 464 i København (+7, +1,5%) og 97 i Esbjerg (+6, +6,6%). Notat om KOT-optaget den 28. juli 2018 Studieservice Fibigerstræde 10 Postboks 159 9100 Aalborg Sagsbehandler: Ann-Pia Valentin Sørensen Telefon: 99 40 94 21 Email: avs@adm.aau.dk Dato: 28. juli 2018 Sagsnr.:

Læs mere

KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010

KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 Juli 2010 Kristian Grundvad Kvist Analyse og kvalitetsudvikling, Studiekontoret Syddansk Universitet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Civilingeniøruddannelsen i energiteknologi Det Tekniske Fakultet

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Civilingeniøruddannelsen i energiteknologi Det Tekniske Fakultet Det Tekniske Fakultet Velkomstundersøgelsen 2018 Civilingeniøruddannelsen i energiteknologi Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelse Jan. 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Opgørelse af Kvote 2: KOT-ansøgning til Syddansk Universitet 2015

Opgørelse af Kvote 2: KOT-ansøgning til Syddansk Universitet 2015 Opgørelse af Kvote 2: KOT-ansøgning til Syddansk Universitet 2015 15. marts - notat fra Analyse, udarbejdet Marts 2015 Udarbejdet af Analyse - Studieservice Fuldmægtig Agner Holmbjerg Schibler, agn@sdu.dk

Læs mere

Indledning. Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende. Af Chefanalytiker Jan Christensen,

Indledning. Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende. Af Chefanalytiker Jan Christensen, Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende Den 29. maj 2018 Sag.nr. Dok.nr. jc/jc Af Chefanalytiker Jan Christensen, jc@ac.dk Analysen afdækker sammenhængen mellem forældres uddannelsesmæssige

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2018

Dimittendundersøgelse 2018 Det Tekniske Fakultet Dimittendundersøgelse 2018 (dækkende årgangene 2015-2017) Civilingeniøruddannelsen i Velfærdsteknologi TEK Uddannelse Juli 2018 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse, juli 2018.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Søgningen til Syddansk Universitet

Søgningen til Syddansk Universitet Søgningen til Syddansk Universitet Pr. 5. juli 2009 2010 Juli 2010 Bruno Mølgaard Geertsen Analyse og kvalitetsudvikling, Studiekontoret Syddansk Universitet Søgningen via KOT til Syddansk Universitet

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi Det Tekniske Fakultet

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi Det Tekniske Fakultet Det Tekniske Fakultet Velkomstundersøgelsen 2018 Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelse Jan. 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Drømmepanelet 2. udgave

Drømmepanelet 2. udgave Drømmepanelet 2. udgave Totale resultater METODE Data er indsamlet i maj 2015 via et online spørgeskema. ne er rekrutteret via Userneeds panel og i alt har 400 unge gennemført undersøgelsen. Datagrundlaget

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Diplomingeniøruddannelsen i produktion Det Tekniske Fakultet

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Diplomingeniøruddannelsen i produktion Det Tekniske Fakultet Det Tekniske Fakultet Velkomstundersøgelsen 2018 Diplomingeniøruddannelsen i produktion Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelse Jan. 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen er rettet mod dimittender fra perioden 1. januar

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Hurtigt i job som dimittend

Hurtigt i job som dimittend Side 1 af 11 Hurtigt i job som dimittend DIMITTENDUNDERSØGELSEN 2018 OKTOBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendernes karakteristika... 3 1.1. Flertal i job inden seks måneder... 3 1.2.

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 18. September Sammensling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi, og Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle

Læs mere

Fakta om pædagoguddannelsen Indhold

Fakta om pædagoguddannelsen Indhold Fakta om pædagoguddannelsen Indhold 1. Kort om pædagoguddannelsen 2. Søgning og studerende 3. Pædagoguddannelsen i og uden for de fire store byer 4. Pædagoguddannelsen tiltrækker og fastholder til lokalområdet

Læs mere

Søgning Oversigt over søgningen pr. 5. juli. [juli 2019 revideret 5. juli]

Søgning Oversigt over søgningen pr. 5. juli. [juli 2019 revideret 5. juli] Oversigt over søgningen pr. 5. juli [juli 2019 revideret 5. juli] Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og de mest søgte uddannelser 3 2. Søgningen fordelt på uddannelsesgrupper 5 3. Søgningen

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Civilingeniøruddannelsen i PDI (BA)

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Civilingeniøruddannelsen i PDI (BA) Det Tekniske Fakultet Velkomstundersøgelsen 2018 Civilingeniøruddannelsen i PDI (BA) Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelse Dec. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...

Læs mere

Runde 2: November 2014

Runde 2: November 2014 Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Diplomingeniøruddannelsen i maskinteknik Det Tekniske Fakultet

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Diplomingeniøruddannelsen i maskinteknik Det Tekniske Fakultet Det Tekniske Fakultet Velkomstundersøgelsen 2018 Diplomingeniøruddannelsen i maskinteknik Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelse Dec. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik Det Tekniske Fakultet

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik Det Tekniske Fakultet Det Tekniske Fakultet Velkomstundersøgelsen 2018 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelse Jan. 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Fakta om pædagoguddannelsen Indhold

Fakta om pædagoguddannelsen Indhold Fakta om pædagoguddannelsen Indhold 1. Kort om pædagoguddannelsen 2. Søgning og optag 3. Frafald på pædagoguddannelsen 4. Pædagoguddannelsen i og uden for de fire store byer 5. Optagne studerendes uddannelsesbaggrund

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi Det Tekniske Fakultet

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi Det Tekniske Fakultet Det Tekniske Fakultet Velkomstundersøgelsen 2018 diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelse Jan. 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Diplomingeniøruddannelsen i elektrisk energiteknologi Det Tekniske Fakultet

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Diplomingeniøruddannelsen i elektrisk energiteknologi Det Tekniske Fakultet Det Tekniske Fakultet Velkomstundersøgelsen 2018 Diplomingeniøruddannelsen i elektrisk energiteknologi Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelse Jan. 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Civilingeniøruddannelsen i velfærdsteknologi

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Civilingeniøruddannelsen i velfærdsteknologi Det Tekniske Fakultet Velkomstundersøgelsen 2018 Civilingeniøruddannelsen i velfærdsteknologi Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelse Jan. 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Regler om adgang til. cand.merc.

Regler om adgang til. cand.merc. Regler om adgang til kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi, cand.merc. Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi Kolding, Odense og Esbjerg, 1. sep. 2018 1 af 12 Dette dokument

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Diplomingeniøruddannelsen i softwareteknologi Det Tekniske Fakultet

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Diplomingeniøruddannelsen i softwareteknologi Det Tekniske Fakultet Det Tekniske Fakultet Velkomstundersøgelsen 2018 Diplomingeniøruddannelsen i softwareteknologi Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelse Jan. 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

Undersøgelse af nye BA-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Foråret 2017

Undersøgelse af nye BA-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Foråret 2017 Undersøgelse af nye BA-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Foråret 2017 (Udarbejdet af Christina Falkenberg juni 2017) 1 1. Indholdsfortegnelse: 1. Indholdsfortegnelse.. 2 2. Indledning...

Læs mere

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for

Læs mere

Rekord mange tilbydes studieplads på Syddansk Universitet ultimo juli 2011

Rekord mange tilbydes studieplads på Syddansk Universitet ultimo juli 2011 Rekord mange tilbydes studieplads på Syddansk Universitet ultimo juli 2011 Ultimo juli 2011 har rekord mange unge fået tilbud om optagelse på en bacheloruddannelse ved et af landets 8 universiteter. Ikke

Læs mere

De studerendes studiekultur

De studerendes studiekultur Side 1 af 9 De studerendes studiekultur STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 AUGUST 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Kun hver tredje glæder sig stort set altid til at komme på deres studie... 3 2. Ni ud

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Civilingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi (BA) Det Tekniske Fakultet

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Civilingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi (BA) Det Tekniske Fakultet Det Tekniske Fakultet Velkomstundersøgelsen 2018 Civilingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi (BA) Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelse Jan. 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens

Læs mere

Fakta til Politiken Skoleliv om læreruddannelsen

Fakta til Politiken Skoleliv om læreruddannelsen Fakta til Politiken Skoleliv om læreruddannelsen Indhold 1. Professionshøjskolerne uddanner lærere til hele landet...2 2. Byer med læreruddannelsesudbud i 2008 og i 2017...3 2.1 Uddannelsesstationer...4

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Dimittendanalyse 2017

Dimittendanalyse 2017 Dimittendanalyse 2017 IDA analyse af de seneste års dimittenders vilkår, erfaringer og vurderinger af bl.a. Første job Vejen til først job og jobsøgningspraksis Uddannelsens relevans ift. første job Januar

Læs mere

Optagelsen Overblik. Nr. 1

Optagelsen Overblik. Nr. 1 Overblik Nr. 1 1. Den samlede optagelse i hovedtal Optagne: 65.714. 82 pct. er optaget på deres 1. prioritet. Standby: 4.034 Afviste kvalificerede ansøgere: 8.418 Ansøgere, der ikke lever op til adgangskrav

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Ingeniøruddannelserne på SDU Det Tekniske Fakultet

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Ingeniøruddannelserne på SDU Det Tekniske Fakultet Det Tekniske Fakultet Velkomstundersøgelsen 2018 Ingeniøruddannelserne på SDU Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelse Jan. 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...

Læs mere

Fakta om sygeplejerskeuddannelsen Indhold

Fakta om sygeplejerskeuddannelsen Indhold Fakta om sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1. Kort om sygeplejerskeuddannelsen 2. Søgning og studerende 3. Udvikling i optag i og uden for de fire store byer 4. Sygeplejersker har lav ledighed og flere

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Civilingeniøruddannelsen i lærings- og oplevelsesteknologi Det Tekniske Fakultet

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Civilingeniøruddannelsen i lærings- og oplevelsesteknologi Det Tekniske Fakultet Det Tekniske Fakultet Velkomstundersøgelsen 2018 Civilingeniøruddannelsen i lærings- og oplevelsesteknologi Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelse Jan. 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Regler om adgang til kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi, cand.merc.

Regler om adgang til kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi, cand.merc. Regler om adgang til kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi, cand.merc. Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi Kolding, Odense, Esbjerg, Sønderborg og Slagelse 1. sep. 2015

Læs mere

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmaterialet er bygget op om 4 kapitler: 1) Demografi og mobilitet 2) Offentlig transport fra bopæl til studiested 3) Udbud

Læs mere

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalgsprocessen Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Program Studievalgs vejledningsprogram Uddannelsessystemet Dvs erhvervsakademi-, professionsbachelor- & universitetsuddannelser Hvordan

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Undersøgelse af alle nye studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Foråret 2016

Undersøgelse af alle nye studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Foråret 2016 x Undersøgelse af alle nye studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Foråret 2016 (Udarbejdet af Christina Falkenberg april 2017) 1 1. Indholdsfortegnelse: 1. Indholdsfortegnelse: 2 2. Indledning...

Læs mere

Q1 Dit køn: Hvordan vælger du uddannelse? 1 / 24. Answered: 1,475 Skipped: 0. Kvinde. Mand 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 70.

Q1 Dit køn: Hvordan vælger du uddannelse? 1 / 24. Answered: 1,475 Skipped: 0. Kvinde. Mand 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 70. Q1 Dit køn: Answered: 1,475 Skipped: 0 Kvinde Mand Kvinde Mand 70.24% 1,036 29.76% 439 Total 1,475 1 / 24 Q2 Hvor gammel er du? Answered: 1,475 Skipped: 0 15-17 år 18-20 år 21-25 år 26-30 år 31 + 15-17

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2013

Evaluering af Studiepraktik 2013 Evaluering af Studiepraktik 2013 Indhold Overordnede tal for Studiepraktik 2013... 3 Uddannelser... 3 Ansøgere... 3 Prioriteter... 3 Fordeling af pladser... 4 Endelig fordeling af pladser... 4 Et danmarkskort

Læs mere

Evaluering af Graduate programmer

Evaluering af Graduate programmer Evaluering af Graduate programmer November 2016 Indledning En virksomheds Graduate program er målrettet nyuddannede akademikere Mange større danske virksomheder og internationale virksomheder tilbyder

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 15. september Sammensling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) -,, og Indledning Som led i arbejdet med at

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for masterdimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime

3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime Notat Nyuddannedes vurdering af uddannelsernes relevans s- og Forskningsministeriet har bedt dimittender fra ordinære videregående uddannelser, der færdiggør deres uddannelse i perioden 1. oktober 2012

Læs mere

Bilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2

Bilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Bilag vedr. Behovsredegørelsen 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Samlet redegørelse for kriterium 2: Sammenhæng i Uddannelsessystemet

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund

Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Analysen er lavet i samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Blandt studerende på tekniske og naturvidenskabelige lange videregående uddannelser

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Diplomingeniøruddannelsen i bygningsteknik Det Tekniske Fakultet

Det Tekniske Fakultet. Velkomstundersøgelsen 2018 Diplomingeniøruddannelsen i bygningsteknik Det Tekniske Fakultet Det Tekniske Fakultet Velkomstundersøgelsen 2018 Diplomingeniøruddannelsen i bygningsteknik Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelse Dec. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet Studenterundersøgelsen, notat 3 Erhvervsrettethed blandt universitetsstuderende Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet De

Læs mere

Slagelsemodellen - en model for det gode samarbejde mellem uddannelse og erhvervsliv

Slagelsemodellen - en model for det gode samarbejde mellem uddannelse og erhvervsliv Slagelsemodellen - en model for det gode samarbejde mellem uddannelse og erhvervsliv Astrid Jensen Campusleder Kirsten Lambert Campuskoordinator SDU i tal Studerende : 28.000 Odense : 21.200 Kolding :

Læs mere

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere