NY IKT A102 & A402 NY A102 IKT-SPECIFIKATION OG A402 IKT-PROCESMANUAL OG IMPLEMENTERING AF DISSE I PRAKSIS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NY IKT A102 & A402 NY A102 IKT-SPECIFIKATION OG A402 IKT-PROCESMANUAL OG IMPLEMENTERING AF DISSE I PRAKSIS"

Transkript

1 NY IKT A102 & A402 NY A102 IKT-SPECIFIKATION OG A402 IKT-PROCESMANUAL OG IMPLEMENTERING AF DISSE I PRAKSIS 7. semester valgfri uddannelseselement Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Campus Horsens Forfatter: Bjarne Bildsøe Hansen Vejleder: Kirsten Sommerlade Aflevering dato: 31/03/2017

2 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens TITLEBLAD RAPPORT TITEL: Ny IKT A102 og A402 VEJLEDER: Kirsten Sommerlade FORFATTER: Bjarne Bildsøe Hansen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 1. oplag SIDETAL (à 2400 anslag): 29,93 sider (71.855anslag) GENEREL INFORMATION: All rights reserved ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives!

3 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens INDHOLDSFORTEGNELSE Billedlist... 4 Forord... 5 Abstract Indledning og Problemformulering Baggrund for rapporten Emne valg og fagligt formål Problemformulering Afgrænsning Teoretisk grundlag og kilder Metode og empiri Målgruppe Rapportens opbygning Bips IKT s Grundlag Bips Hvor høre Bips nye standarder til, set i større sammenhæng? IKT-specifikationerne og Ydelsesbeskrivelsen Delkonklusion Hvad indeholder de nye A102 IKT-specifikationer og A402 IKT-procesmanual? A102 IKT-specifikationer IKT og YB2012 huske regel IKT ledelse Foruddefinerede modeller Del konklusion A402 IKT-procesmanual Generelt Klassifikation Digital kommunikation Etablering af kommunikationsplatform Digital Projektering Digitalt Udbud Mængdefortegnelse... 24

4 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens Digital aflevering Del konklusion Implementering af de nye standarder Implementering af de nye A102 IKT specifikationer og A402 IKT-Procesmanual Gren 1 - Digital Konvergens Gren 2 - BIM 7AA Del konklusion Konklusion Metode- og kildekritik Kildeliste Illustrationer Interviews Bilag 1 Interview 1, med Mads Carlsen, BIM Manager for Årstiderne Arkitekter Bilag 2 Interview 2, med Jan S. Bundgaard, Chefkoordinator for BIM ved CF Møller Bilag 3 Interview med Søren Spile, Udviklingschef ved Bips Bilag 4 A102 IKT-specifikationer anvisning Bilag 5 A102 IKT-specifikationer paradigme Bilag 6 A402 IKT-procesmanual paradigme

5 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens BILLEDLIST Figur 1 kommandovej i dokumenter Figur 2 - sammenhæng imellem dokumenter Figur 3 - sammensætning af modeller Figur 4 - sammenhæng mellem IKT-specifikationer, IKT-procesmanual Figur 5 - Procesmanualens indholdsfortegnelse Figur 6 Punkt 0, Generelt Figur 7 - Punkt 1, klassifikation Figur 8- Punkt 2, Digital kommunikation Figur 9 - Punkt 3, Etablering af kommunikationsplatform Figur 10 - Punkt 4, Digital Projektering Figur 11 - Punkt 4.0 CAD/BIM - orientering Figur 12 Punkt 4.1, Bygningsmodeller Figur 13 - leverancespecifikation for bygningsmodeller Figur 14 - IFC logo Figur 15 - Punkt 4.2, Tegningsproduktion Figur 16 - Punkt 4.3, Koordinat-, højde- og modulsystem Figur 17 - Punkt 4.4, Sektionering Figur 18 - Punkt 5, Digitalt Udbud Figur 19 - Punkt 6, Mængdefortegnelse Figur 20 - Punkt 7, Digital aflevering Figur 21 - som udført standardskema Figur 22 - Digital Konvergens' Excel digitale mangelliste... 28

6 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens FORORD Denne rapport har ikke kunne været blevet til uden min skoles, VIA University College Campus Horsens, adgang til Bips standarder, hvilket havde gjort research af deres standarder nærmest umulig uden, så stor tak til dem Stor tak til jer jeg har fået lov at interviewe, jeres bidrag har været en stor hjælp i form af at kunne få en føling af implementeringen af de nye standarder ude i branchen og tak til Bips for at lade mig høre deres svar på ris og ros. Så en stor tak til: Jan S. Bundgaard, Chefkoordinator for BIM ved CF Møller, for interview og tilsendt materiale. Søren Spile, Udviklingschef ved Bips, for interview og fremtidige indsigter i hvad der kommer fra Bips Mads Carlsen, BIM Manager for Årstiderne Arkitekter, som har hjulpet mig med at komme på sporet af hvilken retning denne rapport skulle tage, og tak for at jeg måtte interviewe dig til rapporten rapporten. Tak til min kæreste, Julie Gjern, for at holde mig ud imens jeg arbejde på denne rapport. Og en særlig tak til Kirsten Sommerlade, min vejleder, for at hjælpe, vejlede og ikke mindst trøste mig under dette forløb.

7 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens ABSTRACT This report researches the implementation of the new Danish A102 IKT-Specification and A402 IKT- Procesmanual that was released in the summer of 2016, furthermore I research Bips basis for making these standards and the connection between the documents, all the way from the IKT-bekendtgørelse and Ydelsesbeskrivelse 2012, down to the new A402 IKT-procesmanual. In the report I research how the new standards are received in to branches of the Danish building industry and in the end, I take my findings to the head of development in Molio, also known as Bips, and talk with him about the pros and cons that the report have found along the way. What I found out with the report was that, there are different levels of satisfaction with the new standards, e.g. if it is an architect company that works with an executive building company, then they are satisfied with the new procesmanual, but with some concerns that the P model would be the only one used, and you would have to read it like a novel every time. But Bips is not that concerned about that, they say it is only a matter of time before everybody uses the B model, because that s the one with the most standards in, but it just needs a little time for everybody to implement those standards into their company. Another branch of architect company s mean that the new A102 IKT-specifications is going too far and is too deeply involved in e.g. what the engineers need. But Bips take it easy and say that the standards just need a little time, they also say that in the future there will be updates on the work process on how you use the new standards and the ones that are being updated now, the new work process will include a website where you can add things from a long list, and by the choices you make, it will generate the documents that you need for that particular project, including the new A102 IKT-specifications and the new A402 IKT Procesmanual.

8 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 1.1 BAGGRUND FOR RAPPORTEN Denne rapport er mit valgfri uddannelseselement, tidligere kendt som bachelorspeciale, en skriftlig undersøgelse i rapportform som er en del af 7.semester på bygningskonstruktør uddannelsen ved VIA University College, Campus Horsens Det valgfri uddannelseselement tager udgangspunkt i de nye A102 IKT-specifikationer og den nye A402 IKT-procesmanual. Emnet er godkendt af skolens tildelte vejleder, Kirsten Sommerlade, som agere som BIM og IKT lærer / ekspert på Campus Horsens. Mit valgfri uddannelseselement vil sætte fokus på hvad de nye specifikationer, paradigmer og anvisninger indeholder, hvordan det bliver taget imod af dem som skal arbejde med disse, hvilke fordele og ulemper de ser ved det nye tiltag og om de har i sinde at bruge de nye specifikationer. Derefter vil jeg holde det op imod Bips og høre hvad de tænker om de ting jeg har fundet ud af. Alt materiale og indsamlet data vil analyseres og perspektiveres. IKT står for Informations- og kommunikationsteknologi. Der findes to IKT bekendtgørelser som denne rapport tager udgangspunkt i bliver brugt, det er de for offentlige og almene byggerier, og der har Bips lavet nogle IKT-standarder, kendt som IKT-specifikationer, som understøtter disse bekendtgørelser, det er disse ny udkommet (Sommer 2016) Bips standarder som denne rapport vil undersøge. 1.2 EMNE VALG OG FAGLIGT FORMÅL Overordnet emnevalg: Indarbejdelse af Bips ny A102 IKT-specifikationer og A402 IKT-procesmanual i praksis. Jeg har været på tegnestue i praktik, og der faldt jeg over at tegnestuen ikke havde en fælles tegnestandard, hvilket gjorde mig opmærksom på at tegnestuen ikke havde nogle overordnet CAD manual som nogle fulgte. Alle mente bare vi brugte Bips tegnestandard, og det fik mig til at stille spørgsmål ved deres IKT-struktur og den større sammenhæng. Ved at snakke med mit praktiksteds BIM manager fandt jeg hurtigt ud af at der var en større omvæltning af strukturen, både med deres standard firma IKT-specifikationer som de implementerede på projekter og den nye IKT-procesmanual. De havde ikke tænkt sig at implementer den endnu da de syntes at der var for meget "sagprosa", altså for meget selv skrevet tekst for hver sag, så man skulle sætte sig ind i for meget hver gang man havde en ny sag, men det var det der fik mig på sporet af dette emne. Jeg vil undersøge de nye A102 IKT-specifikationer og nye A402 IKT-procesmanual og se på hvad forskellige firmaer/eksperter syntes om dem og om de vil fungere i praksis og hvad fremtiden for de nye IKT dokumenter ser ud. Ved at sætte mig ind i dette vil jeg danne mig et billede af hvilken retning IKT standarderne er på vej hen, og hvordan de bliver modtaget. Rapporten tager udgangspunkt i at der skal bruges IKT til offentlige og alment byggeri, ud fra de to IKT bekendtgørelser gældende for offentligt byggeri, BEK nr 118 af 06/02/2013 og alment byggeri, BEK nr 119 af 07/02/2013

9 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens PROBLEMFORMULERING Indarbejdelse af ny A102 IKT-specifikationer og A402 IKT-procesmanual i praksis hvilke fordele og ulemper er der? -Hvad indeholder de nye A102 IKT-specifikationer og den nye A402 IKT-procesmanual? -Hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge de nye A102 IKT-specifikationer og den nye 402 IKTprocesmanual? 1.4 AFGRÆNSNING Rapporten vil ikke ende ud i et produkt eller manual for hvad der er rigtigt og forkert at gøre ved implementering af den nye IKT-procesmanual. IKT emnet er stort, så en afgrænsning har været nødvendig, og denne rapport har udelukkende har fokus på de nye A102 IKT-specifikationer, den nye A402 IKT-procesmanual, dem der opretter procesmanual og har/skal arbejde med den og specifikationerne i hverdagen. Rapportens empiri vil være fra BIM eksperter, IKT ledere og lign, der vil ikke være nogle interviews med bygherrer, da det er bygherrerådgiver der vil være ansvarlig for at sætte bygherre ind i disse. Afgrænsningen af rapporten inkluderer også at der primært er fokus på byggerier inden for bekendtgørelserne 118 og 119, gældende for offentligt byggeri, BEK nr. 118 af 06/02/2013 og alment byggeri, BEK nr. 119 af 07/02/ TEORETISK GRUNDLAG OG KILDER Rapportens grundlag vil være Bips og deres IKT specifikationer og anvisninger, udarbejdet fra IKT bekendtgørelserne, som er til for at definere byggelovens krav om Det Digitale Byggeri, disse vil også blive brugt for bedre forståelse af Bips IKT værktøjer. Bips står for Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde. De har standardiseret de forskellige aspekter af byggeriet der ellers har været tidskrævende og forvirrende for dem der ikke har sat sig 100 procent ind i alle byggeriets aspekter og hav af dokumenter. Deres mål er at gøre samarbejde nemmere og mere effektivt, som forklaret i deres akronym. Bips skifter navn til Molio efter sammenlægningen af Bips og Bygecentrum, men i denne rapport vil de blive kaldt Bips da sammenlægningen endnu ikke er helt gennemført. A102 IKT-specifikationer og A402 IKT-procesmanual vil blive gransket og der vil blive fortaget interview af fagrelevante personer omkring implementering af den nye IKT-procesmanual og konkluderet på disse. Inkluderet i undersøgelsen er også sammenhængen mellem DANSKE ARK og FRI's ydelsesbeskrivelsen, 2012 og IKT-specifikationerne, dog kun IKT relevante områder, igen for at få en bredere forståelse af IKT og neddykningen i den nye IKT procesmanual og de nye IKT-specifikationer.

10 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens METODE OG EMPIRI Jeg har i rapportens metode og empiri valgt at lave en række spørgsmål der skal belyse emnet omkring implementering af den nye IKT-procesmanual, og rette dem imod fagrelevante personer. Først vil jeg gennemgå specifikationerne og procesmanualen i rapporten, derefter interviewe de som IKTspecifikationerne og procesmanualen er rettet imod, også vil jeg til sidst interviewe Bips som har lavet disse standarder og høre dem om hvad de syntes om de opdagelser jeg har gjort mig henad vejen. 1.7 MÅLGRUPPE Målgruppen for rapporten er primært de der arbejder i byggebranchen, f.eks. arkitekter, entreprenører, bygherre eller lign. der er interesseret i, eller for hvem emnet er relevant. Rapporten kan bruges af de som skal implementere de nye standarder i deres firma og godt vil have frisket op på deres IKT, den kan også bruges hvis man ikke forstår IKT arbejdsgangen og godt vil have mere styr på den, eller hvis man gerne vil have et bedre indblik i de nye standarder, hvordan dokument sammenhængen er eller hvis man vil læse Bips grundlag for at udgive standarder og hvordan sammenhængen er imellem Bips og bekendtgørelserne og ydelsesbeskrivelsen RAPPORTENS OPBYGNING Rapporten er opbygget således at Bips introduceres først, hvem de er, lidt om deres baggrund og hvad deres grundlag er for at udgive standarder som A102 IKT-specifikationer og A402 IKT-procesmanual og hvor de dokumenter er i forhold til kommandovejen af dokumenter. Derefter kommer rapporten ind på A102 IKT-Specifikationerne, dens opbygning og hvordan den kan sammensættes, efterfulgt af gennemgang af A402 IKT-procesmanual. Til sidst kommer rapporten ind på de interviewes der er fortaget for at komme nærmere på hvordan implementering af de nye Bips Standarder, A102 og A402, er ude i den virkelige verden og hvad Bips selv mener om implementeringen.

11 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens BIPS IKT S GRUNDLAG I dette rapport afsnit vil Bips IKT grundlag blive gransket, der vil blive set på hvem Bips er, hvor deres nye standard dokumenter høre til i kommandovejen, fra IKT-bekendtgørelsen og Ydelsesbeskrivelsen 2012 og ned til den nye procesmanual. 2.1 BIPS Bips står for Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde, de udgiver standarder til det danske byggeri som, ifølge dem selv, vil højne niveauet for hele branchen. Bips har lavet IKT-specifikationerne ud fra IKT bekendtgørelserne efter offentligt byggeri, BEK nr. 118 af 06/02/2013, og alment byggeri BEK nr. 119 af 07/02/2013. De bekendtgørelser regulere og definere byggelovens krav om Det Digitale Byggeri, hvoraf hoveddelen består af Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT), som så er gældende for offentligt og alment byggeri. Specifikationerne er til for at hjælpe bygherre med at få afklaret hvad der skal med, eller hvis de selv er helt klar over reglerne og de selv vil bestemme det hele, er der også taget højde for det i specifikationerne, så er der bare forklaret under hvert punkt hvad det skal indeholde som minimum. Bips har lavet paradigmer for IKT-specifikationerne og procesmanualen som en del af deres værktøjskasse, som de også har paradigmer for arbejdsbeskrivelser og byggesagsbeskrivelser mm. Alle paradigmer kommer med en vejledning som prøver at uddybe hvad der forventes at hvert paradigme skal indeholde for at overholde kravene. Det Digitale Byggeri er i bund og grund et hjælpe værktøj til offentlige bygherre, men bliver i større omfang brugt som standarden indenfor byggeri. Detdigitalebyggeri.dk, som var et regeringsinitiativ, som inkluderede statslige, regionale og kommunale bygherre, indsamlede en masse data om nyheder og byggesager i perioden 2005 til 2011, og bips lavede ud fra dem, de IKT standarder som de fleste i branchen bruger i dag og som var ment som et hjælpeværktøj til alle de offentlige bygherre, så de kunne overholde kravene i IKTbekendtgørelsen. Bips har haft ændret paradigmernes opbygning og vejledninger i 2013, eftersom målgruppen fandt dem for indviklet, det hele stod i en og samme blanding med ydelsesbeskrivelserne, så efter 2013 er paradigmerne og specifikationerne gjort meget mere overskuelige og er nu igen, i 2016, blevet opdateret og fået en ny opsætning og venter nu bare på at blive integreret ordentligt i det danske byggeri. 2.2 HVOR HØRE BIPS NYE STANDARDER TIL, SET I STØRRE SAMMENHÆNG? Som ses på figur 1 (næste side) er ydelsesbeskrivelsen 2012 og IKT-Bekendtgørelsen overskrifterne og deres indhold arbejder sig ned til IKT-procesmanual der bruges i praksis, så rådgiver, bygherre eller entreprenør ikke behøver at være eksperter i byggejura for at overholde loven inden for IKT. Byggeloven går ind og bliver defineret af blandt andet Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2012, som så danner grundlag for Ydelsesskemaet, og ydelsesskemaet går så ind og beskriver hvilke ydelser der skal med, såsom IKT, og hvem der skal stå for det. IKT Bekendtgørelsen er skrevet op i paragraffer og definere byggelovens krav om IKT, som så er med under IKT i Ydelsesbeskrivelsen.

12 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens Figur 1 kommandovej i dokumenter Ydelsesskemaet og IKT-bekendtgørelsen bliver så yderligere defineret i Bips nye A102 IKTspecifikationer, og denne bruges så til at definere bygherres ønsker i aftale grundlaget ud fra de tre foruddefinerede modeller. Når man er i gang så kan man bruge IKT-procesmanual med IKT-specifikationerne som grundlag. De værktøjer som Bips tilbyder skal jo så tilvælges i aftalegrundlaget for at det er et krav at det er Bips der skal bruges. Det er bygherre der står for at tilvælg sammen med hans rådgiver, ellers er det op til de der skal projektere hvad de vil gøre. Men det er stadig et lovkrav at der bruges IKT, så Bips vil til enhver tid være det nemmeste for alle parter da det allerede indeholder alle ydelsesbeskrivelsens- og IKT-bekendtgørelsens krav IKT-specifikationerne og Ydelsesbeskrivelsen Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning, 2012, som er udarbejdet af DANSKE ARK og FRI, bruges som grundlag når der skal skrives kontrakt. Den bruges for at få standardiseret ydelser, beskrive roller og ansvar, organisere arbejdet, beskrive fase opdelt beslutningsproces, beskrive andre ydelser og være nem at læse for den ikke Figur 2 - sammenhæng imellem dokumenter fagligt kendte bygherre. Efter 2009 udgaven kom ud, påbegyndte de arbejdet med 2012 udgaven, som er den vi kender og bruger i dag. De har også udarbejdet et afkrydsnings skema kaldt Afgrænsning af ydelser - Byggeri og planlægning, 2012 og det tillægs dokument indeholder lidt omkring IKT ydelserne, hvem der skal stå for det, og det bliver så udspecificeret i IKT-specifikationerne, og punkterne i IKT-specifikationerne dækker henholdsvis Ydelsesbeskrivelsen, så punkt 1 i IKT-specifikationerne er punkt 8.1 i Ydelsesbeskrivelsen, 2012 og IKT-specifikationernes pkt. 5 er Ydelsesbeskrivelsen 2012, pkt DELKONKLUSION Bips har gjort det nemmere for den enkelte bygherre, rådgiver og entreprenør at overholde byggeloven, uden at skulle kende alle paragrafferne, det hjælper Bips med hvis man tilvælger deres standarder i aftalegrundlaget for byggeriet. Så hvis man bruger ydelsesbeskrivelsen 2012 og

13 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens ydelsesskema som bilag, og bruger Bips IKT-specifikationer, så er man dækket ind. Det man kan komme frem til er at Bips' IKT grundlag er Det Digitale Byggeris krav om IKT, som så er forklaret i Ydelsesbeskrivelsen, ansvarsfordelt i Ydelsesskema, præciseret i IKT-specifikationerne og i praksis brugt i IKT-procesmanual, som så er tilpasset for hver byggesag ud fra bygherres IKT-specifikationer. 3 -HVAD INDEHOLDER DE NYE A102 IKT-SPECIFIKATIONER OG A402 IKT-PROCESMANUAL? I dette hovedafsnit vil jeg, med A102 IKT-specifikationer, A102 IKT-specifikationers anvisninger og A402 IKT-procesmanualens paradigme, belyse og få et overblik over indholdet af procesmanualen og specifikationerne. IKT-Procesmanual er ikke et påkrævet dokument indenfor den kontraktmæssige aftale imellem bygherre og rådgiver/udførende, men et: "Dynamisk dokument, som parterne løbende kan opdatere, raffinere, præcisere og tilføje afsnit og tekst, efterhånden som projektet skrider frem, og nye parter indgår i samarbejdet." (Bips, 2016) -Som de skriver i IKT-Specifikationer A102, anvisning. Procesmanualen er et hjælpeværktøj for IKT leder, ikke et "must", men en fordel for alle at inddrage. 3.1 A102 IKT-SPECIFIKATIONER I dette underafsnit vil jeg komme ind på IKT-specifikationerne, hvordan de er bygget op og derefter arbejde mig ned til IKT-procesmanualen. A102 Paradigmer til IKT-specifikationerne kan hentes på Bips hjemmeside og det hentes som et redigerbart Word dokument. Dokumentet indeholder alle 3 modeller (A, B, P) som man så kan plukke ud og derefter tage de forskellige modeller og indsætte dem i de forskellige punkter i IKT-specifikationernes paradigme, så man ender ud med en sagstilpasset IKTspecifikation. For at forstå hele sammenhængen i de nye dokumenter kan man gennemgå A102 IKTspecifikationer, aftale og kommunikation, anvisning IKT og YB2012 huske regel Noget som man virkelig skal huske, hvis man ikke bruger Bips værktøjer, er at ikke alt står i ydelsesbeskrivelsen. Noget andet man skal huske når man bruger andet end Bips IKT-specifikationer er at samtlige IKT-ydelser i Ydelsesbekendgørelsen, 2012 bliver tilvalgt, og de tilhørende specifikationer skal være indført i aftalegrundlaget. Den eneste som ikke er obligatorisk, for at overholde IKT bekendtgørelserne, er YD2012-pkt. 8.6, mængdefortegnelser. En tredje ting man skal tage højde for er at Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning, 2012 ikke dækker 11, Digital mangelinformation, i IKT-bekendtgørelsen som beskriver at: "Bygherre skal sikre, at der anvendes digitale mangellister, som beskriver de registrere mangler i henhold til projektets fastlagte struktur, jf. 4." (IKT- Bekendgørelsen, 2010) Så hvis man går så langt at lave en kontrakt ud fra Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning, 2012, så skal man tilvælge Digital mangelinformation, for det kræves for at overholde IKT-bekendtgørelsen. Men hvis man specificere at man vil bruge disse nye IKT-specifikationer så er denne del sikret. Igen, man skal huske at hvis der er specifikke ønsker fra bygherres side omkring de digitale retningslinjer,

14 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens så skal de indgå i aftalegrundlaget, der er ikke nogle krav til brug af IKT-specifikationerne og IKTprocesmanual, blot krav til at IKT-bekendtgørelsen er opfyldt, og disse nye standarder er en effektiv måde at komme hele IKT-bekendtgørelserne igennem, især for bygherre IKT ledelse Ydelsen IKT-ledelse står i Ydelsesbeskrivelsen, 2012, under punkt 2.2, IKT-ledelse, og det er bygherrens ansvar at uddelegere IKT-ledelsesansvaret for projektet. Det kan være bygherrerådgiver, projektleder, entreprenør, eller en anden part, som er den der skal "organisere, planlægge, koordinere, formidle og sikre anvendelsen af IKT og det digitale samarbejde mellem alle parterne gennem hele byggesagens forløb."(a102-ikt-specifikationer-anvendelse, s6). Der er forklaring og eksempler af IKT-lederen ansvarsområder og beskrivelser af dem i Bips publikation A305 IKT-projektroller og står beskrevet i bekendtgørelserne nr. 117 og 118 under Anvendelse af informations- og Kommunikationsteknologi 3 IKT-Koordinering. Hvis der er yderlige krav til IKTledelse som ikke er beskrevet i ydelsesbeskrivelsen for byggeri og planlægning 2012, så skal bygherre lave en projektspecifik IKT-specifikation for IKT-ledelse som bilag til aftalegrundlaget Foruddefinerede modeller De nye IKT-specifikationer indeholder flere foruddefinerede modeller som kan hjælpe bygherre og bygherrerådgiver til at komme frem til en skræddersyet IKT-Specifikation forholdsvist hurtigt, både hvis bygherre er erfaren indenfor IKT, eller aldrig har hørt om IKT-specifikationer før. Som rådgiver er de foruddefinerede modeller en elegant løsning indenfor nogle rammer der er til at overskue og stadig dynamiske nok til at kunne tilpasse enhver situation, hvis man laver Figur 3 - sammensætning af modeller matematikken for hvor mange måder den kan sammensættes ser det således ud: 3*3*2*3*3*3*3= 1458 forskellige sammensætninger af A, B og P modellerne, men sammentid er der kun 14 A og B modeller der skal huskes. Som bonus kan rådgiver, eller IKT ansvarlig der står for at snakke med bygherre omkring IKT, hurtigt opbygge erfaring indenfor de tre modeller og hurtigt overskue en sag blot ved at kigge på indholdsfortegnelsen til en IKT-specifikation. Efter man har opbygget noget erfaring kan man se om der er nogle model P, som er projektspecifik, så kan rådgiver gå ind og læse dem og have i baghovedet hvad de andre punkter indeholder ud fra hukommelse. For model A og model B gælder at, hvis der laves noget om i dem, så hedder de ikke A og B mere, så hedder de model P, så skal de gennemlæses. A102 IKT-specifikation paradigme er bygget op sådan at det indeholder alle 3 modeller under hvert punkt. Man kan derfor, som vist på figur 3, tage og vælge et paradigme ud fra hvert punkt. Det nemmeste er så at slette 2 modeller under hvert punkt, for så at ende med et udfyldt paradigme med én model under hvert punkt. Det er i mine øjne, genialt lavet og et meget smidigt paradigme at arbejde med. Den, af bygherre, sammensatte IKT-specifikations opbygning afhænger blandt andet af: Hvilken sag man skal i gang med Bygherres egen kendskab til IKT og bygge processen

15 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens Hvilket omfang firmaet der skal projektere byggeriet har styr på de standarder der er i model B Model A, B og P Nu vil jeg forklare lidt om de modeller der kan vælges under hvert punkt, i A102 IKT-specifikations paradigmet, som bygherre kan vælge mellem for at lave sin sagsspecifikke IKT-specifikation, som der så senere kan laves A402 IKT-procesmanual ud fra Model A Hvis bygherre har valgt model A, så er der mere frihed for den projekterende at lave det som deres firma laver det. Model A er hvis bygherre ikke har nogle helt specifikke krav, bare at IKTbekendtgørelsen bliver overholdt. Så kan man blot plotte sit firmas egen forudbestemte IKTspecifikationer ind, og tilpasse den med de andre projekt-involveret rådgivere, ingeniører eller lign. Altså der er meget frihed for rådgiver, eller IKT-leder, til at bestemme hvordan det skal forgå, frem for de to andre modeller hvor den ene er helt udspecificeret og den anden fuldstændigt nøgen for tekst. Denne model er f.eks. god for de firmaer der ikke har CCS implementeret endnu og har deres egne mappestruktur og kategorisering af bygningsdele, og hvis det virker fint og alle er indforstået med hvordan det virker, så er dette modellen for dem Model B Gældende for model B er at det er Bips anbefalet model, da den indeholder flest af deres egne forudbestemte metoder til brugen af IKT, og bruger flest af deres standarder og værktøjer. Den skal vælges hvis det er bygherre vil være 100% sikker på at alt indenfor IKT-bekendtgørelsen bliver overholdt, og derved også byggeloven. Det kan være svært for nogle arkitektfirmaer og entreprenører at overholde model B her i start perioden, da det ikke er alle der har grundlæggende viden omkring CCS, som er et omfattende og tidskrævende element at implementere i et firma. Èn ting er at de ansatte ved hvad det er, en anden ting er at implementere det så det bliver brugt effektivt i dagligdagen, og det vil for nogle firmaer tage tid at få det indført ordentligt da man ikke bare kan stoppe alt arbejde og få det ind i alle projekter. Implementering er en længerevarende proces, for de ansatte skal oplæres i CCS, og have de rigtige værktøjer til at implementere det i projekteringen. I mit praktiksted, Årstiderne Arkitekter, var de ved at lave en større omvæltning hvor implementering af CCS klassifikation og identifikation i deres templets i projekterings programmet Revit, for så at kunne linke Revit filen direkte ind i Sigma, som er et pris kalkulerings program, og på den måde slå to fluer med et smæk. Sigma programmet tager udgangspunkt i V&S pris bøgerne, men kan reguleres efter egne pris erfaringer og geografisk placering, f.eks., det er dyrere i hjertet af København end i Vestjylland, at bygge. Men Årstidernes proces med implementering var stadig under opbygning da jeg var der, og det tager tid for et stort firma at komme hele vejen rundt om sådan et emne, det koster mange mandetimer i opbygning af et system der fungere og mange fejl/lærepenge og oplæring af egne folk til at bruge disse systemer så alle programmerne snakker rigtigt sammen. Hvis man vælger en af modeller og så laver lidt om i dem, så skal de omdøbes til at være model P, så rådgivere, eller entreprenører ved at det er et Projektspecifikt punkt i procesmanualen.

16 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens Model P Gældende for model P, projektspecifikt, er at den ikke er foruddefineret. Model P er skrevet op, som de andre modeller, med punkterne som overskrift og hvad indenfor Ydelsesbeskrivelsen Byggeri og Planlægning 2012 og IKT- bekendtgørelsen som de skal overholde, også er der ellers bare frit slag for bygherre. Den er ment til de bygherre der har et godt kendskab til IKT specifikationer og har nogle meget præcise krav til hvordan tingene skal styres og forgå. Denne model er den mest flyvske model, det er her at både bygherre, rådgivere og entreprenører kommer til kort, alle skal holde tungen lige i munden, ellers kan der forekomme uheldige misforståelser som kan koste penge for de uopmærksomme. Det er selvfølgelig i alles interesse at et byggeri går godt og at alle kan tjene penge på projekterne, men hvis man får skrevet forkert og mener noget andet end det man skriver, og får præcis det produkt som er specificeret, så er det jo ikke entreprenørens ansvar. Det er en model man skal passe på med, og den er mere tidskrævende end de andre modeller da både rådgivere og entreprenører skal bruge tid på at gennemlæse og fortolke og forstå, og bygherre skal bruge tid og resurser på at udarbejde modellen. Modellen an også være punkter der er ændret lidt i, f.eks. hvis man har en model B, og man laver en lille ændring, så er det en model p også. 3.2 DELKONKLUSION De nye A102 IKT-specifikationer er meget fleksible, der er plads til både den store og lille bygherre, og er lavet så den, med de tre foruddefinerede modeller, kan tilpasses enhver bygge sag. Den er sådan bygget op at den kan klare en langsom opstart, en periode til den bliver ordentligt implementeret, hvor man kan bruge P, og senere hen når de fleste firmaer har implementeret de nødvendige standarder, så kan man bruge B mere og mere, hvilket giver den gentagelses effekt som vil spare alle tid og penge. 3.3 A402 IKT-PROCESMANUAL I dette afsnit vil jeg uddybe hvordan den nye A402 IKT-procesmanual er tiltænkt at skulle bruges, uddybe de enkelte punkter og forklare lidt om hvordan de enkelte modeller spiller ind. A402 IKTprocesmanual bruger, som vist på figur 4, A102 IKT-specifikationerne som grundlag for sin opbygning. Så hvis Bips IKT-specifikationer er brugt så kan man bruge procesmanualen. Figur 4 - sammenhæng mellem IKT-specifikationer, IKTprocesmanual procesmanualen er et værktøj der bruges af rådgivere og entreprenører imellem og skal gøre arbejdet mere overskueligt for alle parter. Den smule tid der bruges på at oprette og opretholde dette dokument vil være tid sparet hvis de forskellige aktører har forskellige ideer om processen. Det kan nok godt gå at undlade at bruge procesmanualen på mindre byggerier hvor arkitekter, bygningskonstruktører, rådgivere, entreprenør eller ingeniør kender hinanden og har arbejdet sammen mange gange, men i større byggerier hvor der er mange parter inden over, så er den stort set uundværlig. Den valgte IKT leder vil bruge denne og A102 IKT-specifikationerne som deres bibel. Før man kommer ind til indholdet så har vi forsiden, hvilket indeholder hvad sagen hedder, hvem der er bygherre, rådgivere, dato, revisions dato og version, der udover har vi projektnummer, og hvem

17 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens der har udarbejdet manualen. 3.4 SELVE A402 IKT-PROCESMANUALENS INDHOLD I det efterfølgende beskrives indholdet af A402 IKT-procesmanual. Hvert punkt vil vise et lille billede af hvordan det ser ud i paradigmet til procesmanualen, procesmanualen er også et vedlagt bilag til egen gennemgang hvis læser ikke har adgang til Bips paradigmer. Her ses oversigten af indholdsfortegnelsen i procesmanualen så man kan danne sig et overblik over indholdet der gennemgås i 3.4-selve A402 IKT-procesmanualens indhold: Figur 5 - Procesmanualens indholdsfortegnelse Generelt Under generelt finder vi fire under punkter: Byggesagen, Ansvarlig for IKT på projektet, Supplerende dokumenter og IKT-krav i udbud. Generelt, står ikke under IKTspecifikationerne, og indeholder information om det specifikke projekt. Byggesagen uddyber forsidens generelle information omkring bygherre, rådgiver og adresse på byggeriet. Ansvarlig for IKT på projektet, her kan du se hvem der er bestemt til at være den der opdater, og har ansvar for IKT tiltag. Det står ikke i IKT-specifikationen, men bliver overført fra aftaleformularen hvem der er bestemt til at være IKT leder. Figur 6 Punkt 0, Generelt Supplerende dokumenter, er et vigtigt felt, da det holder overblik over alle dokumenter, hvem der er involveret og hvad deres roller er. De supplerende dokumenter skal indeholde IKT-specifikationen fra bygherre og hvis der er uoverensstemmelser med procesmanualen og specifikationerne, så er det specifikationerne der bestemmer, da det er bygherres ønsker og en del af aftalegrundlaget.

18 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens Den skal også indeholde adresseliste og organisationsdiagram, igen, for bedre overblik over projektet. Punktet skal også indeholde hoved- og projekttidsplan så alle er med på de milepæle der er i projektet. IKT-krav i udbud, her skrives krav til de udførende, f.eks. 3D modeller der skal afleveres til de udførende, som de så kan lave som BUILD AS, som viser hvordan det faktisk er lavet, og ikke hvordan det er projekteret. Men hvis det er projekteret er gennem projekteret, så ville det ikke være nødvendigt, men man kan jo ikke forud se alt. Her skal også udspecificeret hvilke entrepriser der skal indsamle hvilke dokumentationer til drift af produkter og systemer som så skal afleveres til rådgiver, det skal ske efter afleveringsspecifikationer som også indeholder hvordan det skal afleveres Klassifikation Dette punkt behandler IKT bekendtgørelsens 4 stk. 1 og 2 Håndtering af digitale byggeobjekter, og uddyber IKT-specifikationens ydelse 8.1 klassifikation i ydelsesbeskrivelsen 2012 (Bips, 2016). Her begynder bygherrens indflydelse på IKT-procesmanualen, som han/hun har ønsket i IKT-specifikationerne, såsom model A, B, eller P. Hvis der er valgt A, så vil der opsummeres hvilke metoder rådgiver/projekterende vil bruge som klassifikation og identifikation på projektet, hvis der er valgt B, så beskrives der at der bruges CCS gennem projektforløbet. klassifikation indeholder: Generelt om klassifikation, Ansvarlig for klassifikation, Formål med brug af klassifikation og identifikation, Omfang af klassifikation og identifikation, Klassifikationssystem, Identifikationsmetode. Figur 7 - Punkt 1, klassifikation Generelt om klassifikation, beskriver at der er stillet krav om klassifikation og hvilken form for klassifikation man bruger. Ansvarlig for klassifikation, beskriver hvem der står for hvilken del, i deres egne modeller. Formål med brug af klassifikation og identifikation, her forklares hvilket formål de valgte systemer skal bruges til. Omfang af klassifikation og identifikation, her skrives hvilket bygningsdele der skal kodes i hvilke dele af projekt fasen og at koden skal være unik på projektniveau. Alle poster på tilbudslister for bygningsdele, alle arealer og rum i bygnings modeller og på de bygningsdele som fremgår af tilbudslisterne, skal også med i udbudsbeskrivelserne. Identifikationsmetode, skal beskrive hvilken metode der bruges, hvis det er model B, så bruges CCS, hvis det er model A, så bestemmer rådgiver hvilken metode der bruges, bare den er unik på projekt niveau og at alle parter er klar over hvilke retningslinjer der bruges.

19 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens Digital kommunikation Dette punkt behandler IKT bekendtgørelsens 5 Digital kommunikation og projektwebs mv. og uddyber IKT-specifikationens ydelse 8.2 Digital kommunikation i ydelsesbeskrivelsen 2012 (Bips, 2016). I digital kommunikation fastlægges hvilke former for filtyper man bruger såsom, pdf filer for de ikke redigerebar dokumenter, Word for de redigerebar. Der beskrives også hvilken årgang de som minimum skal være fra de forskellige programmer til kommunikation. Her udvælges også hvem der har ansvaret for kommunikationen, som regel er det IKT-leder og der udvælges også hvilken kommunikations platform der udveksles på over nettet. Der er mange forskellige sider på internettet der gerne vil have byggebranchens forretning med filudveksling, såsom byggeweb eller ibinder. Det kan være bygherre der vælger en platform i specifikationerne, hvis han allerede har en han er bekendt med, ellers er det rådgiverne i sammenarbejde med entreprenørerne. Dette punkt udfyldes efter punkt 3, Etablering af kommunikations platform er udfyldt. Der kan henvises til at alle gemmer kommunikationen, såsom s og andet, som dokumentation der skal indarbejdes i projektet. Der skrives også under på at de, som det har en relevant betydning for, skal prikkes til hvis der uploades særlige dokumenter på platformen som vedkommer dem, så projektet holdes kørende og alt relevant info hele tiden er sikret at det er landet i de rigtige hænder. Figur 8- Punkt 2, Digital kommunikation Der skal laves en mappe struktur og hvis det er model A der bruges, så kan rådgiver selv lave mappestrukturen sådan som de finder det bedst. Ellers kan man bruge B som så bruger Bips A104 Dokumenthåndtering gældende version så skal de navngives og struktureres derefter. Der skal tages stilling til versions og revisions nummerering og det kan igen styres efter Bips A104 eller efter rådgivers metode alt efter hvilken model man bruger. Sidste ting under digital kommunikation der skal tages stilling til er metadata, dvs. at dokumenter skal have organisation, dato, udgivelsesdato, forfatter og rev. dato på. I model A bestemmer rådgiver omfang, i B køre man igen med Bips A104. Metadata er lidt som man bruger skiltning/tegningshoved på detaljetegninger, men bare på dokumenter Etablering af kommunikationsplatform Dette punkt behandler IKT bekendtgørelsens 5 Digital kommunikation og projektwebs mv. og uddyber IKTspecifikationens ydelse 8.3 Etablering af kommunikationsplatform i ydelsesbeskrivelsen 2012 (Bips, 2016). Figur 9 - Punkt 3, Etablering af kommunikationsplatform

20 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens Dette punkt har kun Model A og P, da Bips ikke vil lave en platform som skal være et krav og det er også helt forståeligt da der er mange forskellige platforme at vælge imellem. Ved at vælge Model A, så skal kommunikations- platformen indeholde en masse muligheder såsom, 24 timers tilgængelighed for involveret parter, adgangskode for hver bruger, historik log, ingen adgang til ændring af log, alle skal kunne se log og bygherre skal kunne hente dokumenter ud af platformen. Der kan fra bygherres side vælges en platform han/hun er bekendt med, men dette skal oplyses i aftalegrundlaget. Her vælges også hvem der står for administration af platformen og det kan være IKT- leder eller rådgiver der står for denne. Hvis man vælger Model P, så er der frit salg på hvordan det skal forgå, det er bygherre der står for at vælge hvad der skal stå her og hvordan han/hun vil have at kommunikationsplatformen skal udformes og hvordan det skal styres. Det kræver en del indsigt fra bygherres side at vælge denne og han/hun vil være bedst dækket ind med Model A hvis man vil være på den sikre side. Man kan også godt tage Model A, lave de ting om man vil have skærpet eller ændret også kalde den for P, det er helt op til bygherre Digital Projektering Dette punkt behandler IKT bekendtgørelsens 4 stk. 2 Håndtering af digitale byggeobjekter samt 7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller, og uddyber IKT-specifikationens ydelse 8.4 Digital projektering i ydelsesbeskrivelsen 2012, inkl. Tillæg til ydelsesbeskrivelsen for byggeri og planlægning 2012, Digital projektering (Bips, 2016). Punktet Digital projektering er en stor del af procesmanualen da det er selve arbejdet der skal laves og naturligt vil fylde en hel del. Hvis der er mange om projektet, for eksempel et sygehusbyggeri, så skal der kordineres en hel del og modeller skal spille sammen så vil det selvfølgelig være en kæmpe fordel hvis alle er enige om tegningsliste nummerering, hvilke programmer man bruger osv. Digital Projektering er opdelt i 5 under punkter, CAD/BIM Orientering, Bygningsmodeller, Tegningsproduktion, Koordinat-, højde- og modulsystem og til sidst Sektioner. Disse underpunkter har deres egne underpunkter som vil dække hvert emne. Der prøves at tage højde for alle de forskellige faggrupper der skal indover procesmanualen, og det bliver meget mere teknisk udspecificeret i procesmanualen end i IKT-specifikationerne. CAD/BIM - orientering Generelt om CAD/BIM: Her beskriver man at alle faggrupper styre deres egne digitale modeller, og overlap med hinanden Ansvarlige for CAD/BIM Hvis der er aftalt IKT-leder andre steder, skal der refereres til her. Figur 10 - Punkt 4, Digital Projektering Anvendte.CAD/BIM.værktøjer.og.systemer En oplistning af alle parters tegneprogrammer og hvilke områder Figur 11 - Punkt 4.0 CAD/BIM - orientering

21 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens de programmer dækker af projekteringen, såsom AutoCAD 2016 for 2D eller Revit 2017 for 3D, VVS, ventilation og lign. for henholdsvis arkitekter, ingeniør eller konstruktører. Model-.og.tegningslister Der skal for god ordensskyld føres lister for tegninger og modeller. Man kan på kommunikationsplatformen holde sine lister ajour og alle kan se revisions nummer på listerne og se hvornår der er noget der er ændret i listerne, og derved se hvilke tegninger eller modeller der er sket noget i. På den måde kan man hurtigt få en oversigt over alle ændringer uden at skulle gennemrode alle tegninger på platformen og man derved spare tid, især hvis alle holder listerne opdateret. Bygningsmodeller Hvis der var valgt Model B til dette punkt, så vil standarder som C102 CADmanual 2008 til strukturering af fag- og fællesmodeller, C211 lagstruktur 2015 for 2D-CAD filer blive anvendt sammen med Bips C213 Tegningsstandarder generelt, 2-arkitekt, 3-betonkonstruktioner og pæle, 4-stålkonstruktioner, 5-VVS og ventilationer, 6-el installationer og 7-bygningsautomatik. Et punkt der går igen i Model A og B er Plant koordinatsystem DKTM/ETRS89. Modellerings-.og.objektprincipper Her tages stilling til hvilke udvekslings metoder man vil bruge, hvordan man vil have at objekter i programmer skal behandles, objekter som vægge, vinduer, osv. Der kan henvises til hvordan Digital Konvergens gør det, ud fra deres Leverancespecifikation for Bygningsmodeller som de selv har udarbejdet fra egne erfaringer. Figur 12 Punkt 4.1, Bygningsmodeller Digital konvergens er en gruppe af de største firma i Danmark, der er gået sammen om at få den danske byggebranche til at bruge de samme standarder, så som Bips, og de har selv udviklet nogle standarder som denne. De har blandt andet implementeret Bips mail standard C206, hvor man får alle mails kategoriseret og samlet i et sted i hvert firma, så man ikke er afhængig af den enkelte til at afleveres deres mails. Figur 13 - leverancespecifikation for bygningsmodeller At Konvergere, som betyder at nærme sig hinanden (Konvergens, 2008). Deres Leverancespecifikation for Bygningsmodeller, se figur 13, kan downloades fra Digital- Konvergens.dk, og den indeholder de forskellige informationsniveauer der kan vælges imellem med CCS som grundlag. Her kan man så gå ind under f.eks. betondæk på side 16 og se hvad der er af krav til informationsniveauerne og derud fra bruge deres Excel ark til at beskrive hvem der skal lave hvilke dele af modellen og i hvilket niveau. Så er alle klar over opgaven og alle er præcist klar over hvad der kræves af deres modeller. Genialt initiativ af de seks firmaer, Årstiderne Arkitekter, Rambøll, Arkitema,

22 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens Sweco, Cowi og NCC. Man må håbe at deres initiativ smitter af på andre og der kommer flere af disse sammenarbejder på tværs af konkurrenter, til fordel for alle. Egenskaber Egenskaber, eller bygningsdelenes informationer, skal standardiseres og der skal vælges egenskabsnavn, som CCS. Der skal tages højde for om det er IFC kompatible egenskaber man bruger for at kunne overføre disse egenskaber til andre IFC (figur 6) kompatible programmer som Revit, Solibri, Autocad mm., så arkitekter, bygningskonstruktører og ingeniørernes programmer kan snakke sammen og bruge hinandens data på en intelligent måde, ergo, IFC s sammenkædet logo. Figur 14 - IFC Faser,.modelindhold.og.anvendelse Her kan igen henvises til Leverancespecifikation for Bygningsmodeller da de i deres Excel ark har alle faser, hvilken egenskaber de skal have samt hvem der står for det, man kan her referere til disse standarder. Ellers kan man bruge tillægget til Ydelsesbeskrivelen for Byggeri og Planlægning, 2012, Digital projektering 2016 som er et tillæg til YB 2012 punkt 8.4 Digital projektering. (FRI, 2016), hvilket også deler faserne op og beskriver hvad de skal indeholde for de forskellige faggrupper. Udveksling.af.modeller Det man vil have frem her er tidsperioden for hvornår hvilke modeller skal in på kommunikationsplatformen så andre parter der skal bruge modellerne kan få dem rettidig til at lave deres projektering så projektet kan løbe glidningsfrit uden at modtagerne skal rykke for modellerne i tide og utide. Samling.i.fællesmodel IKT leder står for samling af alle faggruppernes modeller så der kan laves en tværfaglig kollisionstests og derefter koordinering af rettelser i fælles model. Én gang ved hvert fase skift er Bips forslåede minimum for samling af modellerne. Kvalitetssikring. Når alle faggruppers modeller, Ventilation, VVS, arkitekter mm., er samlet så kan programmer som Solibri bruges til kollisionstest og alle kan rette ind der efter. Det er vigtige at det er tydeligt hvis der er en model der kollidere og farvekodning af f.eks. rør kan være en god løsning. De forskellige parter laver egen kvalitetssikring af eget produceret materiale, f.eks. lader andre end dem der har arbejdet på projektet, se materialet igennem, scanner det ind med rettelser, gemmer det som dokumentation for kvalitetssikring og for det rettet igennem af, de på sagen, projekterende konstruktører, ingeniører eller hvem der måtte arbejde på det. IKT-leder laver en kvalitetskontrol på tværs af grupperne og findes der kollisioner kan man bruge Bips Axxx Konsistenskontrol og lave dokumentation og handlinger ud fra denne. Software.specifikke.forhold Her skrives de ting ang. Programmet, f.eks. hvis man bruger Shared Parameteres i Revit, så kan det beskrives her, og hvor Shared Parameteres filen kan findes på kommunikationsplatformen.

23 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens Tegningsproduktion Modelskilt Modelskilt er lidt som Metadata, det er en hurtig oversigt over hvad der er at finde i dokumentet eller tegningen, hvem der har lavet det, hvornår, kontrolleret af, rev. Nr./bogstav, revdato osv.. Der er mange der køre med en særskilt startside i f.eks. Revit, en startside som er en separeret side fra selvemodellen hvorpå man beskriver modellen og dets indhold ud fra dette punkt. Tegningsskilt -eller tegningshoved som mange vil kalde det, er forskelligt fra firma til firma og også efter om det er arkitekterne eller bygningskonstruktører der har lavet tegningen og til hvilket formål men et tegningshoved skal være der og jo mere det fortæller, jo nemmere er det at finde rundt i. Da jeg var i praktik lærte man at folde alle Figur 15 - Punkt 4.2, Tegningsproduktion tegninger så tegningshoved var synligt så selvom man har 100 tegninger så kender man nummereringen og man kan hurtigt bladre igennem alle tegninger og finde den man skal bruge, uden at skulle folde 100 tegninger ud og spilde en masse tid. Tekst og målsætning Her beskrives de egenskaber man ønsker at tekster og målsætninger skal have, f.eks. at ingen målsætninger må skrives manuelt ind bygningsmodellerne, de skal være ud fra modellen og teksterne skal kunne skaleres til minimum halv størrelse og stadig kunne læses. Men det kræver at der vælges rigtig skrift størrelse for hver type tegning, f.eks. en plantegning har andre str. forhold i forhold til en detaljetegning, så der skal vælges en rimelig størrelse til at begynde med. Koordinat-, højde- og modulsystem Koordinat-.og.højdesystem For at have 100% styr på hvor man vil have sin bygning kan man bruge plankoordinatsystem UTM/ETRS89. Udtrykket er et to delt geolokations godkendt system. UTM; Universal Transverse Mercator, todimensionel grid-baseret metode (koordinatsystem) til at specificere lokaliteter på jordens overflade (Wikipedia, 2016) Danmark ligger henholdsvis i UTM zonerne 32 og 33, hvor de to zoner dækker hele Danmark så de to zoner referere til at det er i Danmark. ETRS89; European Terrestrial Reference System 1989 er en tredimensionel geodætisk referenceramme som er et 10 km net Figur 16 - Punkt 4.3, Koordinat-, højdeog modulsystem over Danmark (Wikipedia, 2016), så nu begynder vi at nærme os. Det er de to der skrives i paradigmet A402 IKT-procesmanual for X og Y koordinaterne, men hvis man læser UTM/ETRS89 den primære kortprojektion i Danmark bør dette system ikke anvendes ved bygge- og anlægsarbejder, da det skal korrigeres for meget og at det har en max afstandskorrektions på 40cm pr kilometer men de anbefaler at man bruger DKTM da det kun har en afstandskorrektion på 2cm pr km, hvilket jo er en hel del mindre (SDFE, 2016). Så har vi X og Y på plads så skal vi have Z som er højde, her bruger vi DVR90 som står for Dansk Vertikal Reference 1990 som blev introduceret i maj Grunden til at det hedder

24 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens er at det var i 1982 til 1994 at Geodatastyrelsen forbandt deres præcisionsnivellementet med meteorologiske instituts vandstandsmålere til at definere middelvandsstanden i 1990, med Århus Domkirkes kote som normalhøjdepunktet som er kote 5,570 m. Koter defineres ud fra denne og der skrives DVR90 efter koten (SDFE, 2016). Projektspecifikt koordinatsystem Her tager man sit eget koordinatsystem og ligger ind over det overordnet referencesystem så det bliver et projektspecifikt koordinatsystem ved at bruge referencepunkter. Modulnet Her angives principperne for modelnettet der bruges i projektet Indsættelsespunkt Der bruges et, flere eller alle referencepunkter i modeller eller tegninger, med forklaring for hvordan det hænger sammen. Enhedssystem mm, cm, m, m2, m3. enhedssystemer der bruges for projektet. For eksempel her i Danmark bruger vi det metriske enhedssystem. Sektioner Opdeling.af.bygningsmodeller Hvis man projektere noget stort der kræver at bygningsmodellen skal sektioneres, for at flere arkitektfirmaer kan tegne på den på samme tid, så skal sektionering af denne model og dens Figur 17 - Punkt 4.4, Sektionering afgrænsning af sektionering ske præcist for at undgå problemer ved sammensætningen. Man kan lave plantegninger der viser hvor de forskellige sektioner er og en forklarende tekst hvis der er elementer der krydser ind over sektioneringen, så skal denne tekst forklare hvordan opdelingen sker Digitalt Udbud Dette punkt behandler IKT bekendtgørelsens 8 Digitalt udbud og tilbud og uddyber IKT-specifikationens ydelse 8.5 Digitalt udbud og tilbud i ydelsesbeskrivelsen 2012 (Bips, 2016). Digitalt Udbud dækker hvordan udbuddet forgår, hvem der står for hvad og hvilke standarder der bruges. Hvis man vælger model B er der forudbestemte standarder og fremgangsmåder som CCS tilbudslister, Bips A104 dokumenthåndtering og hvilke formater det skal afleveres i, såsom IFC. Processen for udbud sker typisk sådan at det projekteret materiale bliver tilgængeligt på udbudsportalen og de opfordrede bydere får adgang til det digitale udbud. Hvis der er spørgsmål omring udbuddet så gøres disse spørgsmål offentlige for alle der har adgang til portalen og svarene, hvis spørgsmål er stillet inden for tidsfrist, kommer ind så alle kan se dem. Alle de bydende ligger deres tilbuds materiale ind på portalen og der kan holdes licitation, hvor der udnævnes en vinder ud fra kriterierne Figur 18 - Punkt 5, Digitalt Udbud

25 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens som kan være mest fordelagtige- eller billigst pris, alt efter kravene i udbuddet. Orientering Generelt.om.digitalt.udbud Her skrives om de ting der skal være indeholdt i udbuddet og at det skal forgå digitalt over den kommunikationsplatform som bygherre har valgt. Ansvarlige.for.digitalt.udbud Som regel er det IKT-leder der har ansvaret for det digitale udbud eller hvis det er et lille projekt så er det projektleder, men procesmanualen ville nok ikke være helt relevant for en villa på 120m2, så det er mest relevant for større byggerier hvor på en IKT-leder vil være på. Anvendte.digitale.værktøjer.og.systemer Kun hvilken udbudsportal der bruges til udbuddet skrives her samt hvilken side der skal uploades tilbud til, hvis de ikke er en og den samme selvfølgelig. Mange byggeprojektsportaler køre med mulighed for udbud og tilbudsgiven, men det er op til bygherre at finde den han/hun vil bruge, bare de overholder kravene. Tilvejebringelse af udbudsportal Det er Bygherre der er ansvarlig for at udbudsplatformen køre som den skal og at den overholder lovgivningen.. Administration af udbudsportal..men det er IKT-lederen der køre på udbudsportalen som Admin, og laver som ved kommunikationsportalen, hvis det ikke er den samme, mappestruktur og bruger-relateret administration. Udbudsmateriale Tilbudslister Omfang, struktur, hvem der står for hvad og hvem der samler den, skrives her. Beskrivelser Bips har lavet en fælles struktur for alle slags beskrivelser, Bips 1000 beskrivelsesstrukturen, strukturen kan implementeres til arbejdsbeskrivelser, byggesagsbeskrivelser, projektbeskrivelser mm., den kan også implementeres på udbudsbeskrivelserne og er helt passende til dette punkt. Filformater Her beskrives igen hvordan de forskellige filformater skal afleveres, bare det er i udbuddet og ikke kun til kommunikationsplatformen. Dette gælder, modeller, tilbudslister, tegninger og beskrivelser Mængdefortegnelse Dette punkt behandler IKT bekendtgørelsens 9 Digitalt udbud og tilbud og uddyber IKT-specifikationens ydelse 8.6 Digitalt udbud og tilbud i ydelsesbeskrivelsen 2012 (Bips, 2016). Der kan i udbudsmaterialet skrives et krav om at mængderne i projektet skal verificeres af den vindende byder så alle originale modeller og tegninger skal gives til vindende entreprenør, som så skal gennemgå efter fejl eller uoverensstemmelser. Men hvis der er mangler som er tekniske, manglende Figur 19 - Punkt 6, Mængdefortegnelse

26 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens bygningsdele eller mangler i beskrivelserne er de ikke med her og de håndteres først efter kontraktskrivelse. Mængder i udbuddet Der skal være mængder i udbudsmaterialet så det er nemmere for tilbudsgivere at komme med et kvalificeret bud på de materialer der skal leveres og monteres. Der kan vælges flere standarder for hvordan dette forgår, for eksempel, DS 13000:2007 og CCS måleregler. Bygningsmodeller Tegner man sine bygningsmodeller ordentligt op, og hvis man har tid nok tildelt til dette, så kan næsten alle mængder blive udtrukket fra sine modeller. Det kræver et godt kendskab til f.eks. Revit og en ordentlig opsætning af sin templet så man ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang. Her skrives også hvilke mængder der er udtrukket og hvilke der er stipuleret eller manuelt opmålt så man ud fra disse oplysninger kan komme med et bud. Beskrivelse af mængder Her kan kopiers fra IKT specifikationerne da Model A og B er helt ens og da det er meget specifikt det der kræves i dette punkt.: Udbudsmaterialet skal redegøre for: Omfang af mængder på tilbudslisten. Hvilket grundlag mængderne i udbuddet er beregnet på, herunder hvilke opmålingsregler og/eller opmålingsmetoder der er anvendt. Hvilke arbejder og ydelser der indgår i mængderne. Hvilken struktur for sammenhæng i projektmaterialet der er anvendt (Bygningsmodel, beskrivelse og tilbudslister mv.). Hvordan en eventuel mængdeverificering skal finde sted. (Bips, 2016) Digital aflevering Dette punkt behandler IKT bekendtgørelsens 5 Digital kommunikation og projektwebs mv. og uddyber IKT-specifikationens ydelse 8.7 Digital kommunikation og projektwebs mv i ydelsesbeskrivelsen 2012 (Bips, 2016). I gamle dage afleverede man utallige kasser for selv de mindste projekter som bygherre så skulle kunne holde styr på, nu kan man heldig vis have et kæmpe byge projekt på en usb eller på det evigt tilgængelige internet. Orientering Generelt.om.digital.aflevering Her skriver man generelt omkring de dokumenter man vil have af projektet, som en form for opsummering af de kommende punkter og som så bliver uddybet hver for sig under deres egne respektive punkter. Ansvarlige.for.digital.aflevering Det digitale afleverings ansvar vil ligge ved IKT lederen der skal samle alt der skal afleveres. Hvis det er et lille projekt vil det være projektleder Figur 20 - Punkt 7, Digital aflevering

27 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens men hvis det var et lille projekt så ville dette dokument være knap så relevant. Anvendte.digitale.værktøjer.og.systemer Endnu en oplistning af værktøjer/programmer der bruges, denne gang til aflevering. Alle programmer/værktøjer der bruges andre steder oplistes i hver deres relevante punkt. Her kan f.eks. være ibinder, byggeweb eller lign. som bruges til aflevering. Det er stadig bygherre der har ansvaret for drift af disse portaler men de administreres stadig af IKT-leder eller den der er påpeget til at være administrator. Tidsplan.for.digital.aflevering Her oplistes alle de vigtige tider i projektet der angår noget med aflevering, som f.eks. indsamling af drifts dokumentation, det digitale projekt materiale for hver fase, kvalitetssikring, og i hvilke intervaller der skal afleveres til rådgiver så det sker løbende og ikke overvælder IKT lederen. Der kan henvises til en hovetidsplan hvis denne er lavet men for overskuelighedens skyld er det en god ide at skrive her. Digitalt projektmateriale Alt der er produceret, tegnet, skrevet, modelleret skal afleveres så hele projekterings- og byggeprocessen kan dokumenteres. Her skrives også hvad og hvordan det skal afleveres eller der henvises til de pågældende punkter i procesmanualen for at undgå gentagelser. Som udført materiale som udført er et felt hvor i man planlægger for at det nok ikke kan bygges som man har projekteret, for hvis det hele gik som det var projekteret så ville dette punkt ikke være nødvendigt. Virkeligheden har altid andre planer og der kan ske uforudsete ting der gør at ændringer i byggeriet er nødvendigt. Dette felt er også afhængig af om hvorvidt bygherre ønsker som udført tegninger og har noget at bruge dem til. Det vil altid være rart at have som udført tegninger hvis man har planer om ombygning eller tilbygning, senere hen i byggeriets levetid. Der er 3 niveauer som bruges standard i byggeri, og der udover er der Særlig aftale som udført. De 3 niveauer indeholder: Niveau 1: Kan anvendes, hvor der ikke er registrerings- og dokumentationsbehov ud over, hvad der kræves af byggemyndigheder for opnåelse af ibrugtagningstilladelse. Niveau 2: Kan anvendes, hvor projektmaterialet ønskes benyttet i forbindelse med en senere udarbejdelse af driftplan. Figur 21 - som udført standardskema Niveau 3: Kan anvendes, hvor projektmaterialet ønskes benyttet i forbindelse med en senere udarbejdelse af driftplan samt som grundlag for senere bygningsændringer. (ARK, 2000)

28 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens De 3 niveauer kommer fra Ydelsesbeskrivelsen for som udført feb. 2012, og dets tilhørende skemaer, se figur 21, skemaet kan hentes fra danske ARK s hjemmeside. Under dette punkt beskriver man hvad der skal projekters så det er up-to-date og hvordan som udført skal afleveres. Aflevering til drift dokumentation Den dokumentation som er lavet i projektet eller på anden måde er digitale skal afleveres digitalt såsom dokumentliste, rumliste, bygningsdelesliste og andre dokumenter, såsom garantibeviser, datablade, vejledninger, datablade, drift- og funktionsbeskrivelser mm skal alle indhentes og afleveres til videre brug for drift af bygningen. Aflevering til drift data I gamle dage afleverede man kasse efter kasse af dokumenter til drift og vedligeholdelse og ingen kunne finde hoved og hale i virvaret. Nu det hele digitaliseret, inddelt og overskueligt for de der skal skema- lægge vedligeholdelsen ellers kan man køre et program som for eksempel EsseBase, et søster firma til årstiderne arkitekter, gør. EsseBase digitalisere driften og arbejdsprocesserne i boligorganisationer eller bygningen der opføres til bygherre. De bruger det tegningsmateriale der er moduleret eller bruger gamle tegninger til at modulere bygningen op og kan trække alle data der er ud til vedligehold, f.eks. gulve og deres levetid, hvor tit de skal slibes, lakeres, døre og vinduers vedligehold, og alt efter type, hvor tit de skal ved lige holdes også med ventilations systemer, brandanlæg og alt der ellers er i en bygning. Derved kan bygherre gå rundt med sin Ipad eller tablet og trykke ind på en bestemt lejlighed, hvis de lige er flyttet ud, så trykke at der skal males 2 gange, gulvet skal slibes, et køkken element skal skiftes ud, måske ny vandhane i wc er og derefter trykke godkend. Derefter bliver det sendt ud til de forskellige entreprenører, en maler, en tømmer osv., som bygherre måske har lavet en 10årige aftale med. Entreprenøren ved så præcis hvor meget maling der skal bruges, hvor lang tid det tager, og at han har 14 dage til at få det gjort. Alt sammen ud fra de data der skrives under dette punkt og den vedhæftet IFC fil. Der er selvfølgelig firmaer som EseeEase der gør hele processen nemmere og laver programmet til Ipad eller tablet men det er disse data der kan bruges til det. Alt i alt en genial måde at gøre drift og vedligeholdelse nemt og billigt på. Her under kan man også se alt, fra hvilken model vinduer der bruges, deres brandkrav, u-værdi, om det er en redningsåbning, dets lydkrav, om den åbner ind eller ud, top eller side hængt og alt hvad man nu gerne vil have med som bygherre.

29 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens Digitale mangellister Figur 22 - Digital Konvergens' Excel digitale mangelliste Her kan man bruge sine egne eller Digital Konvergens digitale mangellister, se figur 22, som kan hentes as is, uden digital eller telefonisk support og på eget ansvar. Men det digital konvergens har prøvet er at lave et Excel ark der sætter det nemt op og prøver at lette arbejdet indenfor digitale mangellister da der ikke er en standard inden for området endnu. Digital konvergens prøver at få en fælles standard indført så alle kan arbejde mere effektivt, især hvis man allerede kender værktøjet. 3.5 DELKONKLUSION Det er en meget omfattende procesmanual der er udkommet. Den kan svinge fra et par sider tynd, til en tyk bog, alt efter hvor stort projektet er og hvilken modeller fra specifikationerne man bruger. Den dækker alt fra hvem der styre showet, til hvilke filer typer der bruges for hver enkelt lille ting. En bygherre der ikke har sat sig ind i dette kan hurtigt komme på dybt vand ved at vælge model P og en krævende bygherre der har kendskab til procesmanualen og specifikationerne vil have det stramt med model A, heldigvis er de nye dokumenter umådeligt fleksible så alle kan være med. Man kan vælge model A hvis man ikke har kendskab til et punkt eller model B hvis ens rådgiver har styr på CCS og Bips og model P for de bygherre virkelig har styr på, og skræddersyr sin egen specifikation og procesmanual. Det er uden tvivl et værktøj der kommer til at gøre godt for bygherre og gøre livet nemmere for rådgivere og entreprenører Danmark rundt. Det kræver bare at folk sætter sig ind i dokumenterne og får det implementeret i deres firmaer, får alle med ind på ideen så alle får deres arbejdes byrde lettet lidt. Jeg kan godt se hvorfor det kræver en uddannelse i sig selv at blive IKT leder da det ikke er små ting der skal vendes og holdes styr på. Som endelig konklusion på dette afsnit vil jeg sige af man skal sætte sig ind i alle punkter da det er meget teknisk og man skal have en lille nørd gemt i sig for at finde det interessant, hvilket jeg tror på at vi alle i faget har. 4 -IMPLEMENTERING AF DE NYE STANDARDER Jeg har i forbindelse med rapporten lavet nogle interviews omkring implementering af de nye A102 IKT-specifikationer og den nye A402 IKT procesmanual. Nogle af de opdagelser jeg fandt frem til var, at der er meget forskellige holdninger omkring de nye Bips produkter og at der er tegner sig et billede af en branche der drejer i to forskellige retninger, det køre stadig fremad, men alligevel i to forskellige retninger angående brugen, implementeringen og accept af Bips nye standarder. Dog, selv om der tegner sig to retninger er der enighed på begge sider omkring nogle mangler og enighed omkring nogle positive nyheder i de nye specifikationer og den nye procesmanual. Som led i mine interviews har jeg snakket med nogle repræsentanter i de to grenretninger og der efter

30 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens snakket med udviklingschefen for Bips for at høre dem om hvad de mente om den implementering der er i gang og mangel på samme nogle steder. Jeg vil prøve at fremhæve de forskellige meninger, analysere på dem og åbent diskutere de faglige aspekter af disse tiltag, de mulige fremtidige ideer der er kommet frem i lyset og nogle af de tiltag der er i sigte fra Bips. 4.1 IMPLEMENTERING AF DE NYE A102 IKT SPECIFIKATIONER OG A402 IKT- PROCESMANUAL. Der tegner sig et billede af forskellige synspunkter af Bips standarder. Branchen er ikke bundet af Bips standarder så længe man over holder byggeloven men Bips standarder er langt hen ad vejen med til at lette byrden for alle i branchen ved at lave det de selv kalder for en gentagelses effekt. Denne effekt gør alle bekendte med deres dokumenter og standarder, desuden har Bips tæt dialog og udvikler deres standarder i sammenarbejde med de firmaer der går i front indenfor de forskellige retninger af IKT aspekter. Nogle er medlem af Bips og bruger gerne alle de standarder de kan og udvikler standarder og specifikationer der så kan tages op af Bips og blive implementeret som fælles standard for byggebranchen. Andre er ikke medlem men deler gerne års arbejde med Bips for at de kan drage nytte af deres erfaringer og hårdt vundne kompetencer, på trods af at de ikke selv for udbytte af de nye standarder til dagligt brug. Så selvom der er to retninger så er der en respekt for faglighed og at alle godt vil hæve standarden indenfor byggebranchen og de resultater vi alle producer. De to retninger jeg godt vil fremhæve er Digital Konvergens og BIM 7AA som de to grenretninger før nævnt. De indeholder mange af de samme elementer og ideer, men forskellige standpunkter for hvorvidt de standarder man bruger, skal blande sig i arbejdsgang, firma struktur, og hvor dybdegående standarderne skal være. Mit billede af hvordan de to grene er forskellige, er meget basale, men en oplistning af mine opdagelser, iagttagelser og diskussion om disse, vil hjælpe læseren med at tage deres egen beslutning Gren 1 - Digital Konvergens Det var under min første snak med Mads Carlsen, BIM Manager for Årstiderne Arkitekter, at jeg opdagede Digital Konvergens og deres sammenarbejde med Bips. Bips udviklingschef, Søren Spile, mener at Årstiderne er meget fremme og fremtids orienteret i forhold til standarder, implementering og afprøvning af dem og derved også med til at skabe fremtidige standarder som f.eks. en ny modelleverance specifikation, som Søren Spile siger:... det går simpelthen ud på at tage DiKons (Digital Konvergens) modelleverance specifikation, selve beskrivelsen af bygnings delene, ikke aftale delen, og gøre det til et Molio værktøj, det er Mads Carlsen fra Årstiderne Arkitekter der kommer til at være projektleder på det. (Spile, 2017) Modelleverancen vil kunne bruges som bilag til aftaler imellem parterne i rådgiver gruppen og kan bruges som bilag til A402 IKT-procesmanualen og henvises til f.eks. under punkt 4.1, bygningsmodeller, Modellerings- og objektprincipper, hvor der også er refereret til Digital Konvergens Leverancespecifikation for Bygningsmodeller i procesmanualens udfyldte eksempel paradigme. Iflg. Søren Spile vil arbejdet på den nye modelleverance specifikation begynde i løbet af året, efter at Digital konvergens CCS egenskaber er lagt ind i Bips database, for Digital Konvergens arbejde er mere konkret end Bips abstrakte informationsniveauer.

31 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens hver gang nogen spørger mig, hvad betyder informationsniveau 4, for en vægkonstruktion, søjle eller lign., så henviser jeg altid til DiKons arbejde (Spile, 2017) Årstiderne er dog ikke begyndt at bruge den nye procesmanual, selvom de har været med til at udvikle den, men vil i den nærmeste fremtid implementere den, efter de har lavet deres egne standard firma specifikationer så den dybe tallerken ikke skal genopfindes hver gang. Årstiderne har været bygherre rådgiver på en sag hvor de har brugt, og været glade for, de nye specifikationer og modelvalgs løsningen. Bips har udtrykt at de er glade for sammenarbejdet med Digital Konvergens, og at Årstiderne er, på grund af deres partnerskab med NCC, villige til at gå hele vejen i processen og tilføje alt der skal være med for, at de udførende, som NCC repræsentere, modtager alt de skal bruge til at bygge efter. det jeg godt kan frygte er at det altid bliver P modellen, også skal man alligevel redegøre og specificere en hel masse (Carlsen, 2017) Som der er udtrykt er der frygt for at det bliver model P hver gang og at man skal bruge en masse tid på at læse og forstå en masse prosa tekst for at forstå hver enkelt sag, i modsætning til de gamle hvor man bare kunne sætte sig ind i en sag ved at kigge de afkrydsede felter og se bemærkningerne igennem hurtigt, så vidste man hvad der skulle ske. Bips mener at det er en overgangsperiode, for jo flere der implementere Bips standarder, jo flere vil bruge B modellen da de indeholder flest standarder. Bips mener så at niveauet vil hæve sig og rent tidsmæssigt og økonomisk set vil det jo være en fordel at alle køre de samme standarder og derved vil gentagelses effekten sparke ind og alle vil spare tid og penge. Der er også nævnt at der kunne være brug for en form for konfigurator til at generere de dokumenter man skal bruge til en bygge sag, og der er Bips ude og sige at de har en hjemmeside på tegnebrættet til en opdatering af CAD manualen som vil kunne bruges som en form for guide/konfigurator og de nævner at det er noget de overvejer at lave, så man kan gennemgå en liste af ting til sit projekt og vinge alle de ting af man skal bruge, også generere hjemmesiden ens dokumenter. Noget der syntes at mangle fra Bips var en digital mangelliste applikation man kunne bruge som standard. Vores helt generelle holdning det er at vi skal levere standarder, API er (Application programming interface, tillader et stykke software at interagere med andet software), det er ikke os der skal lave programmerne, vi vil ikke gå ind og begynde at konkurrere med dem som implementere vores standarder (Spile, 2017) Men Bips vil ikke ud og konkurrere på software markedet for de mener ikke at det er deres plads at være på det samme marked som de der skal implementere deres standarder, det ville sætte dem i en meget stærk position og det ville skræmme dem væk der skal bruge deres standarder, hvilket giver rigtig god mening men det giver også en hel jungle af forskellige digitale mangellister at vælge ud fra. De har en publikation, U106 Digital mangel information, men ikke nogle decideret applikation.

32 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens Gren 2 - BIM 7AA BIM 7AA og Jan S. Bundgaard, chefkoordinator for BIM ved CF Møller som jeg har snakket med, som ikke repræsentere BIM 7 AA som helhed men som godt vil lufte sine tanke omring de nye standarder. CF Møller er ikke medlem af Bips, men har været med i udvikling af de nye specifikationer og den nye procesmanual selvom de ikke selv skal bruge procesmanualen. Selvom de ikke er medlem af Bips får de stadig IKT specifikationen fra de bygherre der vælger at bruge den. De gamle specifikationer de får, skriver de om i de nye, for der omhandler det leverance og ikke proces, leverance og sammenarbejde blandet oven i hinanden og det er mere klart hvad der forventes der skal leveres. Så rent specifikationsmæssigt, der virker de positive for de nye forandringer. Noget de ikke er vilde med er procesmanual standarden A402, der har de deres egne som de har udviklet på i 5års tid, for der var ikke noget på markedet af den slags standarder som de mente der skulle bruges, så de udviklet deres eget. Den virker meget som den nye procesmanual standard men handler overordnet set om at de vil lave deres egne arbejdsgange og ikke vil have udefra kommende til at blande sig i deres firma struktur og måde at gøre tingene på. Set i bakspejlet så er det forståeligt da der ikke var noget så dybdegående, i processen, i sit eget dokument før hen. Som man kan læse i deres procesmanual, eller BIM Execution Manual som de kalder deres, så står der i indledningen at: Manualen er skrevet for at ovenstående IKT dokumenter skal være entydige og ikke et antal krydser som skal fortolkes (CF Møller, 2012). De har selv forsøgt at lave noget de mente der manglede og har bidraget hvad de kunne til udvikling af de nye standarder, men: jeg mener grundlæggende der er fejl i det der er kommet ud og i samme åndedrag: hvordan man opgør mængder til en tilbudsliste, hvordan fordeler man det, der er nogle ting der ikke er i orden, der er nogle ingeniør der syntes de kunne tilføje nogle ting til arkitekterne, f.eks. noget med døre at de skal blive delt på størrelser, og der syntes jeg at de er gået for dybt, for alt der bliver skrevet bliver anset som standard, det er lidt som man siger at alle huller over 200 der bliver boret, de skal være udstøbt og ikke boret, og det kan være at det ikke passer til den ene sag, så må man ikke gå ind og sige at det er en standard, og alt der bliver skrevet bliver jo betragtet som standard, og det er det ikke, det er et oplæg (Bundgaard, 2017) Det der snakkes om er specifikationerne, som er et kontrakt dokument der kan bruges, og det der bliver skrevet er noget der skal leveres, det er procesmanualen ikke, så alt der skrevet i specifikationerne skal leveres og der kan den gå ind i ting der ikke er relevante for den specifikke sag. Bips har brugt nogle af deres ting i udviklingen af nye standarder men arbejder ikke gennemgående med BIM7 AA da deres holdning mere er arkitekt baseret og ikke en hele vejen til døren proces, hvilket selvfølgelig er op til hvert firma, men som Bips siger: Du sagde selv der var de der to grene, de retter sig, sådan helt overordnet, mod to lidt forskellige målsætninger. Man kan måske sige at BIM 7AA s værktøjer drejer sig om Arkitekt tegnestuerne og deres processer, og er et værktøj til at optimere

33 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens hvordan arkitektvirksomheden håndtere deres projekt, bygningsmodelleringsmæssigt, og derefter gå efter kravene til dem der skal modtage materialet, men de krav kan man leve op til på to forskellige måder, enten lever man op til dem bogstaveligtalt, ellers kan man leve op til kravene ved at opfylde det der var grunden til kravet oprindeligt (Spile, 2017) Det er en anden tilgang, hvilket afspejler sig i brugen af IKT, det er hverken rigtigt eller forkert, bare et anden fokus og deres metode er at ikke bruge procesmanualen men at bruge deres egen BIM Execution Manuel til at udføre nogenlunde de samme ting som procesmanualen gør. Så selvom der er forskellige meninger omkring BIM7AA og deres arbejdes gang, så vil jeg mene at de opnår samme niveau af byggeri som de der er medlem af Bips, bare ved hjælp af deres egen metode og uden brug af Bips hele vejen igennem. Og som Jan s. Bundgaard siger det så fint: Det vi kan snakke om det er, hvad er vores leverancer? Og det skal vi jo nok leve op til, men om vi internt strukturere på den ene eller anden måde, det er op til os selv. (Bundgaard, 2017) 4.2 DELKONKLUSION Implementeringen af de nye standarder går i to retninger, den ene vej vil implementere både A102 IKT-specifikationer og A402 IKT-procesmanual fra Bips, dog med lidt bekymring for at det altid vil blive model P, med det er Bips fortrøstningsfulde med da de tror at flere og flere vil implementere deres andre standarder så model B vil blive det fortrukket valg. Den anden retning vil godt bruge den nye A102 IKT-specifikation men ikke procesmanualen da de syntes der er fejl i og desuden vil bruge deres egne BIM exection Manual som de havde oprettet for 5års tid siden da de mente at der manglede sådan en. Så begge er glade og tilfredse med IKTspecifikationerne men er uenige om brugbarheden af den ny udkommet procesmanual.

34 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens KONKLUSION Her vil jeg opsummere og drage konklusion, dels fra alle delkonklusionerne og til sidst en overordnet konklusion til at runde rapporten af med. Bips har et godt grundlag for at lave de nye A102 IKT-specifikationer og den nye A402 IKT procesmanual, de har overtaget arbejdet fra den gamle hjemmeside DetDigitaleByggeri.dk og lavet standarderne for at hjælpe offentlige bygherre i hele Danmark og derved også lave værktøjer som hele byggebranchen kan arbejde ud fra samt have et fælles stå punkt der gør tingene mere standardiseret. Derved har Bips skabt nogle værktøjer som gør det nemt at overholde Det Digitale Byggeris krav om IKT, Ydelsesbeskrivelsen og IKT-Bekendtgørelserne 118 og 119. Bips nye A102 er meget fleksible og med de tre foruddefinerede modeller kan alle bygherre og alle projekter være med. Med den nye opbygning er der indbygget en buffer, model P, som kan klare opstarten indtil folk har implementeret de standarder der er i model B, derefter vil B være den oplagte at bruge for at få gentagelses effekten ind så alle kan spare tid, penge og sammentid højne niveauet i hele branchen. A402 IKT-Procesmanualen er en meget teknisk manual og alt efter hvordan bygherres IKTspecifikationer ser ud så vil det ændre hvordan procesmanualen er sammensat og hvilke krav der vil angives der i. Procesmanualen er et værktøj der bruges, rådgiverne imellem, for at dække alle de tekniske aspekter og kan derfor være svær at opsummere men man kan sige at uden en procesmanual vil der være meget tidsspild på at kontakte hinanden om diverse spørgsmål og der kan være ting man kan misse i et byggeprojekt hvis man ikke bruger en form for manual som oversigt til at holde samling på alt den information der skal til at opføre og projektere et større byggeri. Selve implementeringen af A102 og A402 har indtil videre været lidt op og ned, A102 har fået ros hvorimod A402 har fået lidt kritik for at være med fejl og med for meget hang til prosatekst. Men Bips er sikker på at branchen nok skal tage imod det og implementere det, man skal bare give det lidt tid. Selvom A102 og A402 udkom, så sent som i, sommeren 2016 så vil det tage tid for alle firmaer at få implementeret de forskellige standarder. Det skal nok ske når de forskellige firmaer får øjnene op for de muligheder de bringer i form af tid og penge sparet. Man skal huske på at det er en langsom branche at få noget indført i, f.eks. bruger folk stadig måleenheden tommer omkring bl.a. lægter, mig selv inkluderet.

35 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens METODE- OG KILDEKRITIK Denne rapport kan være farvet af mit, Bjarne Bildsøe Hansens, ophold i praktik ved Årstider Arkitekter, på den måde at jeg har arbejdet på deres måder og har prøvet arbejdes metoder som Digital Konvergens arbejder på, så jeg har nogle personlige relationer til Digital Konvergens og er farvet lidt af deres meninger, tilgangen til, udformning af, og arbejdsgange med IKT og processen der ligger der i. Jeg har prøvet at holde tonen så professionel og fag relateret som mulig. Rapportens indhold er også under indflydelse af de interviews der er fortaget, de snakker ikke for hele deres firma, organisation eller hele branchen for den sags skyld. De har udtrykt deres tanker for implementering af de nye standarder som de har oplevet det her og nu, deres tanker om fremtiden og håb for at alle kan blive mere avanceret, højne standarden og gøre branchen bedre for alle, at arbejde i hverdag. Der kunne have været fortaget en spørge runde i form af et spørge skema på surveymonkey.com, onlineundersoegelse.dk, enalyzer.com eller lign. for at skabe nogle kvantitative analyser for implementering af de nye standarder for specifikationerne og den nye procesmanual. 7 KILDELISTE ARK, D., danskeark.dk. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den feb 2017]. bips, bips. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den feb 2017]. Bips, IKT-specifikations anvisning. [Online] Available at: Bundgaard, J. S., Interview 2, med Jan S. Bundgaard, Chefkoordinator for BIM ved CF Møller [Interview] (15 Marts 2017). Carlsen, M., Interview 1, med Mads Carlsen, BIM Manager for Årstiderne Arkitekter [Interview] (9 Marts 2017). CF Møller, BIM Execution Manual. s.l.:s.n. FRI, D. A. o., frinet. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den Feb 2017]. IKT-Bekendgørelsen, Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den Feb 2017].

36 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens Konvergens, D., Digital Konvergens. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 2017]. SDFE, DVR90 - Dansk Vertikal Reference [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den Feb 2017]. SDFE, UTM/ETRS89 - den primære kortprojektion i Danmark. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den feb 2017]. Spile, S., Interview 3, med Søren Spile, Udviklingschef ved Molio (Bips) [Interview] (17 Marts 2017). Wikipedia, ETRS89. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den feb 2017]. Wikipedia, Universal Transverse Mercator. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 2017].

37 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens ILLUSTRATIONER Figur 1: Sammenhæng imellem dokumenter Illustration taget fra IKT-specifikationer, anvisning side 8. Figur 2: fra byggelov til procesmanual Egen tilvirkning. Firgur 3: Sammensætning af modeller Illustration taget fra IKT-specifikationer, anvisning side Figur 4: Sammenhæng mellem IKT-specifikationer, IKT procesmanual Illustration taget fra IKT-specifikationer, anvisning side 7. Figur 5: Leverancespecifikation for bygningsmodeller Illustrationen er et screenshoot af Digital Konvergens Leverancespecifikation for bygningsmodeller Excel fil. Filen er fundet: Figur 6 til 13 og figur 15 til 20: Illustrationer er screenshots taget fra Bips A402 IKT-procesmanual Dokumentet kan hentes i nedstående link eller ses i bilag. Figur 14: IFC logo Illustrationen er fundet på google Images, tilskåret og tilføjet navn i photoshop. Figur 21: Som udført standardskema Illustrationen er et screenshot af side 12, bilag 2 af ydelsesbeskrivelse for som udført Figur 22: illustrationen er hentet på Digital Konvergens hjemmeside under punktet Digitale mangellister, hvor programmet også kan hentes:

38 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens INTERVIEWS Interviews er transskriberet efter bedste evne for at få meningen frem, da interviewene er fortaget meget uformelt og forgår mere som samtale. De der er blevet interviewet er blevet gjort klar over at de er optaget før interviewet er påbegyndt. Alle interviews er fortaget telefonisk og optaget via anden telefon eller computer, og til sidst transskriberet som bilag, som citeres i rapporten. BILAG 1 INTERVIEW 1, MED MADS CARLSEN, BIM MANAGER FOR ÅRSTIDERNE ARKITEKTER Torsdag 9/03-17 om A102 IKT-specifikationer og A402 IKT-procesmanual. I: Interviewer, Bjarne Bildsøe Hansen M: Mads Carlsen I: Har du kendskab til de nye IKT-specifikationer og IKT-procesmanual? M: Ja I:Okay, godt, bruger dem i jeres firma? Hvorfor-, hvorfor ikke? M:Nej, ikke endnu I: Hvorfor ikke? M: Det hænger sammen med at jeg syntes at den har nogle svagheder, den er alt for baseret på prosa, at man skal skrive tingene ind og der kan komme til at gemme sig ting i det som kan være svære at overskue for dem der skal være modtagere af dem og så er der den dårlige undskyldning med at der er det ret tidsmæssige i det, jeg har simpelthen ikke haft tid til at lave vores standard beskrivelser. Men det passer ikke helt at vi ikke har brugt den, vi havde en sag hvor vi var bygherre rådgiver, og der gav det rigtig god mening at bruge den, ikke procesmanualen, men selve specifikationerne for der kunne vi på bygherres vegne specificere, hvordan de rådgivere der nu skal side med den opgave, hvordan de skal agere. Så der gav det rigtigt god mening, men jeg syntes det er sværere at bruge når vi f.eks. er totalrådgiver og skal lave aftaler med de øvrige parter med procesmanualen. Men jeg har ikke set nogle sager endnu hvor der er nogle der har brugt det nye paradigme (I: tænker du på specifikationer?) Ja. I: Har i set nogle fordele eller ulemper ved de nye specifikationer og procesmanual? M: Jeg syntes det er fint at de har AB og P modellen og gøre det meget behjælpeligt, men det jeg godt kan frygte er at det altid bliver P modellen, også skal man alligevel redegøre og specificere en hel masse, men det kan godt være det bare er spøgelser, og der ikke er noget i det, men hvis du ændre bare en smule, så det en P, selv hvis det bare er et komma. I: du er bange for at det bliver for meget P og tidsspild? M: Ja, det jeg bange for, at der også er det (tidsspild) hver gang, også er der det, at de her procesmanualer er baseret på tekst man skriver, og jeg syntes man burde have taget lidt samme tilgang til det, altså med afkrydsninger og gøre dem lidt mere entydige. De gamle, primært de 4 tekniske specifikationer har nogle svagheder fordi de henviser til hinanden på kryds og tvær og nogle ting står der flere gange, det skal der selvfølgelig rydes op i, men principperne omkring at det er nogle

39 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens faste afkrydsnings valg og man kan lave nogle tilføjelser i de kommentarfelter der er, hvilket jeg syntes fungere helt okay. Der kunne man hurtigt køre igennem, kryds der, der, der og der står det i bemærkningerne, men i det nye system, der skal jeg læse samtlige 20 sider fra ende til anden for at være sikker på jeg fanger alt der står i prosa teksterne. Det tror jeg ikke det bliver til fordel for nogle. I: Det var så ulemperne, du har ikke set nogle fordele ud over hvis man var bygherre rådgiver? M: Ja, der syntes jeg det giver rigtig god mening. I: Så hvis du skulle lave noget om i det, hvad skulle det så være? M: Det skulle ikke være baseret på sagprosa tekst, men mere afkrydsning. I: Så hvis man lavede det i procesmanualen, som man gjorde i paradigmet til specifikationerne, så indenfor hvert valg af model, f.eks. hvis man havde valgt A så er der nogle tilvalg man kan lave der? M: Ja, og optimalt set kunne man lave, som der har været prøvet for mange år siden, og lave sådan en form for konfigurator, om det er en webside eller et databasesystem, som så ud fra de valg man lavede, så generere den så det dokument man skal bruge, og man undgår alle de tomme felter i dokumenterne. I: Tusind tak, det var alt jeg havde.

40 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens BILAG 2 INTERVIEW 2, MED JAN S. BUNDGAARD, CHEFKOORDINATOR FOR BIM VED CF MØLLER Onsdag d. 15/03-17 om A102 IKT-specifikationer og A402 IKT-procesmanual. I: Interviewer, Bjarne Bildsøe Hansen J: Jan S. Bundgaard I: Har du kendskab med de nye IKT-specifikationer og procesmanual? J: Ja, jeg har været med som repræsentant for arkitektbranchen da de blev lavet. I: Bruger i dem i jeres firma? J: Ja, men det er jo ikke os der kommer med specifikationerne, det er bygherre der kommer med dem. Men det vi har gjort nogle gange når de kommer med de gamle specifikationer er at vi siger, kan vi ikke få det her lagt over på de nye så vi kan få noget mere klarhed over hvad vores leverancer de er, fordi når vi snakker de nye specifikationer, så snakker vi leverancer, det gør vi ikke i de gamle IKTspecifikationer, der snakker vi proces, leverance, samarbejde og altmulig som ikke høre med i det, dét rent faktisk ikke drejer sig om, og derfor så vil vi gerne over på de nye. Så vi har nogle sager hvor vi skriver det sammen, i de her 5 sider, også er det dét vi arbejder ud fra. I: Okay, har i været ude bruge procesmanualen endnu så? J: Vi har vores egen procesmanual, og den har vi haft i 5 år. I: Okay, så i bruger ikke den nye procesmanual fra Bips? J: Nej, vi er ikke medlem af Bips, og jeg må ikke se den når vi ikke er medlem af Bips, så jeg ved faktisk ikke hvad der står i den. I: Ja, okay, det besvarede mit næste spørgsmål J: På et tidspunkt har jeg sendt nogle af vores ting over, også i forbindelse med de her procesmanualer, og de der står for det, har fået vores procesmanualer, men ved jeg ikke om de har implementeret nogle af de ting eller hvordan det ser ud. Vores procesmanual behandler jo vores samarbejde i rådgivergruppen, hvordan vi arbejder sammen, og der jeg ser vi har den største værdi, det er ved at bruge det her skema vi har lavet i BIM 7A, med Bygningsdele og Ansvar, hvor vi snakker om hvilke bygningsdele vi har på det her byggeri, hvilke faser har vi, hvem har hvilket ansvar, hvem modulere den og når man moduler den, hvilket detaljerings niveau modulere man i, og i hvilket faser. Det kan så styre hovedparten af dine BIM leverancer I: Ja, det lyder meget som Bips procesmanual, sådan meget overordnet. Men hvis i ikke bruger Bips procesmanual, så kan du vel ikke svare på hvilke fordele og ulemper der er ved den? J: Ikke med den, nej, det man kan sige ved vores egen procesmanual er at hvis man finder ud af et eller andet (galt med den) så retter vi det til. Det mener jeg også man skal gøre i den procesmanual der ligger der, den procesmanual som Bips har lavet kan jo kun være et oplæg, for hvis du følger den, så skal du jo internt til at ændre dine processer i dit eget firma, for at følge noget eksternt, og hvordan passer det ind i de interne processer man har? Det er der for, at vi lavede vores egne for år tilbage, så

41 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens vores arbejdes gang, det er vores. Det vi kan snakke om det er, hvad er vores leverancer? Og det skal vi jo nok leve op til, men om vi internt strukturere på den ene eller anden måde, det er op til os selv. I: Okay, det var så det. For når i ikke bruger den, så er der nogle spørgsmål jeg lige så godt kan strege ud. Men er det sådan man kan se jeres procesmanual på jeres hjemmeside eller? Er den til offentlig skue eller? J: Jeg kan ikke sende det hele, men vi har det vi kalder en BIM exceqution manual, den kan jeg godt sende, så kan du se hvordan den ser ud, den henviser til en masse som vi har og bruger når vi arbejder intern såsom navne system, hvordan navngiver vi, hvordan v gør det ene og andet. I: Okay, jeg behøver ikke alt det hele, bare så jeg kan sætte det op mod det andet (procesmanual fra Bips), for så vil jeg snakke med Bips om det. Det er jo spændende nok at i bruger jeres egne. J:Man kan sige at, vi bliver jo nød til at have noget at arbejde efter, der var jo ikke noget. Så vi har arbejdet efter vores egen i 4-5 år nu. I: Du har været med til at lave de nye specifikationer? J: Ja, det var jeg I: Men ikke procesmanualer? J: Procesmanualen tror jeg Tue og Michael har lavet. Men jeg ikke været ikke inde over den. Jeg har heller ikke været inde over den sidste revision, og jeg forstår ikke hvorfor man bliver hyret ind til at være med, men når man laver den endelige udgave, så kommer man ikke med i den sidste høringsrunde, for jeg mener grundlæggende der er fejl i det der er kommet ud, jeg må ikke se det fordi jeg ikke er medlem, men der er nogle andre der har sørget for at jeg kunne se den, og der er sådan noget med hvordan man opgør mængder til en tilbudsliste, hvordan fordeler man det, der er nogle ting der ikke er i orden, der er nogle ingeniør der syntes de kunne tilføje nogle ting til arkitekterne, f.eks. noget med døre at de skal blive delt på størrelser, og der syntes jeg at de er gået for dybt, for alt der bliver skrevet bliver anset som standard, det er lidt som man siger at alle huller over 200 der bliver boret, de skal være udstøbt og ikke boret, og det kan være at det ikke passer til den ene sag, så må man ikke gå ind og sige at det er en standard, og alt der bliver skrevet bliver jo betragtet som standard, og det er det ikke, det er et oplæg. Det man kan sige der ligger omkring specifikationerne det er at den jeg udfylder, den dækker kun aftale mellem bygherre og rådgiver. I: det er så den du tager og stopper ned på dem der skal lave det, også laver de så procesmanualen ud fra det J: Ja, men procesmanualen er ikke et kontraktdokument, det er IKT-specifikationerne, det er et kontraktdokument. Så det er en definerende leverance, det gør procesmanualen ikke, så derfor kan man ikke bare ligge procesmanualen til de udførende hvis de skal være medprojekterende på nogle ting, så du nød til at videreføre nogle krav til dem, så skal man skrive sit eget. Jeg ved lægger lige en af dem så du kan se hvad jeg mener. I: jo tak. Du skal have tusind tak for din tid.

42 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens BILAG 3 INTERVIEW MED SØREN SPILE, UDVIKLINGSCHEF VED BIPS Fredag d. 17/03-17 om A102 IKT-specifikationer og A402 IKT-procesmanual. I: Interviewer, Bjarne Bildsøe Hansen S: Søren Spile I: Jeg har snakket med lidt forskellige firmaer omkring de nye specifikationer og procesmanual, og der var nogle der mente at procesmanualen var baseret lidt for meget på prosa tekster, har du nogle tanker om det? S: Det er ikke umiddelbart noget jeg har hørt før, vi har bestræbt os på at lave en der har det omfang som den bør have, så der for mener vi ikke at der er for meget prosa tekst. Så mere præcist skulle vi bruge nogle mere konkrete ting på hvor den skulle være gal henne. Jeg kan sige så meget at, i en anden sammenhæng, der arbejder vi med Cadmanual 2008, og som navnet tyder, så er den ikke fra de sidste par år, og den er vi i færd med at opdatere, og en del af ideen i den er at, i stedet for at lave en stor samlet cad manual, en stor publikation som den gamle var, og så i stedet lave det som et index, i forhold til hvad der findes af de forskellige specifikationer og værktøjer, så det kan fungere som en form for en guide i forhold til projekterne. Der tager den og laver det lidt mere trin agtigt og ikke så meget med hvad folk sætter sig ned og læser, fra en ende til en anden, så ud fra den betragtning, så kan det være at det projekt er løsningen på behovet, for dem som syntes at der er for meget prosa i procesmanualen, så på den måde arbejder vi lidt i den retning. I: Angående specifikationerne, der er folk helt vilde med A, B og P modellerne, men der har været udtrykt noget bekymring for at det kunne ende med at blive P hver gang, er det noget i har tænkt på? eller er det der for i har lavet både A og B? S: Ja, vi ved jo at nogle virksomheder der godt vil lave det så enkel som overhovedet muligt, og hvis bygherre sammentid ikke har de store ambitioner om at anvende de her værktøjer til at få leveret nogle særligt avanceret ting, så kan A modellen jo være en udmærket løsning. Men på den anden side, så er det vores holdning at, har vi en B model, som langt hen ad vejen peger på de standarder vi selv laver, så vil en udbredt anvendelse af den gøre at det er meget mere brugervenligt det som bygherre modtager, og dels også give virksomhederne bedre mulighed for at arbejde mere struktureret, og kan derved også virke som en drivende kraft for at hæve niveauet. For hvis en bygherre beder om at få nogle data til drift, klassifikationer, egenskaber eller lign., så har han jo i virkeligheden ikke fået noget hvis han ikke ved hvad han skal bruge det til, og det er en proces, så når en bygherre modtager noget første gang så kan han sige at det ser meget spændende ud, og han kan bruge noget af det, også efterhånden vil man jo blive mere og mere avanceret og det er lidt det vi håber med B modellen, at vi alle bliver mere avanceret. I: Ja, jeg var f.eks. i praktik ved Årstiderne Arkitekterne og der er de begyndt at implementere CCS koder og alle de standarder( Der er i B modellen ), så jeg tror det kommer stille og roligt. Jeg tror bare lige det er en opstart nu her, lidt en glidende overgang S: Ja, Årstiderne er et firma der er meget langt fremme, i forhold hvor avanceret de tænker på tingene, og sådan jeg kender dem, så har de en meget strategisk tilgang til tingene i forhold til andre firmaer, hvor mange firmaer godt kan tænke fra projekt til projekt, og så vil det jo ofte blive P modellen, og

43 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens hvis man tænker flere år frem, så kan man jo se ideen i at gøre tingene på en standardiseret måde på tværs af projekterne og få de gentagelses effekter ind. I: Ja, så kan det blive lidt som det gamle system hvor man bare lige kiggede hen over det sådan, ja okay, de fleste er B er, der er to P er, så det dem jeg skal ind og kigge på, også kan man resten i hovedet S: Lige præcis. I: I mine andre interviews har jeg spurgt om hvis der var noget man ville lave noget om i procesmanualen og der var en af svarene at, hvis man kunne lave det på samme måde i procesmanualen, som man gør i specifikationerne, forstået sådan at hvis man nu havde valgt B til et punkt, så inde under B, der er der nogle valg der kan tages til procesmanualen, f.eks. C, D, E, er det noget du har nogle tanker om? S: Ja, det er jo en mulighed man kunne bruge til at udbygge modellen I: Hvis man kunne bruge det samme smarte system der er brugt til specifikationerne og bruge i procesmanualen så man kunne undgå noget at prosaen. S: Ja, det syntes jeg lyder som en god ide I: Så kunne man, igen, have det hele i hovedet, så behøver du ikke side og læse det hele slavisk igennem hver gang, og så kan man gå ind og se de punkter der er selvskrevet(som P) for lige præcis det her projekt. Det ville nok være meget omfattende. S: Jeg syntes det lyder godt, og det har også været inde i overvejelserne at man kunne udbygge det på den måde. I: Jeg har hørt der engang har været en form for konfigurator, eller en webside af en slags hvor man kunne gå ind tilvælge de ting man bruge også vil den selv generere det dokument man skulle bruge, er det noget i har tænkt på at gøre igen? S: Det er ikke noget vi lige har på tegnebrættet, det er noget vi har overvejet, der er også nogle der har været på bygnings informatik, uddannelses ophold på universitet, der har lavet nogle lignende værktøjer, og det jeg nævnte tidligere, opdatering til cad manualen, nu kaldte jeg det en guide, men det kunne også være en konfigurator, så i stedet for at det er en pdf, så kunne det være en side man gik ind på, også var der en liste med alle de ting man skulle tage stilling til, og det kunne jeg godt forstille mig at den så kunne generere det materiale man skulle bruge. Med Bips værktøjer kommer vi i løbet af året til at, via en hjemmeside, udgive, sådan at i stedet for en pdf, så kan du side og arbejde med det på skærmen, og der kan man jo så udbygge det. I: Og det kom i løbet af året? S: Det kommer her til sommer, der vil vi offentliggøre det, så i stedet for du skal hente en pdf, og skal igennem adobe for at søge i det, så kan du bare søge det på hjemmesiden og finde det du skal arbejde med, og der kunne man jo forstille sig, at også i den forbindelse at man kunne sætte tingene sammen til det dokument man skal bruge på sit projekt. Det ville måske også svare som den konfigurator som du snakker om.

44 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens I: Ja, okay, tak. Angående modelleverancer, jeg syntes ikke jeg kan finde noget inde ved jer. Jeg har snakket med nogle firmaer, og at der ligesom er to store grene der udspringer fra det, med modelleverancer, digital mangel lister, typekodning. Kender du det der hedder Digital Konvergens? S: Digital Konvergens arbejder vi meget sammen med I: Kender i også BIM7AA? S: Ja, dem kender vi også I: Dem arbejder i også med? S: Nej, det gør vi ikke. Du sagde selv der var de der to grene, de retter sig, sådan helt overordnet, mod to lidt forskellige målsætninger. Man kan måske sige at BIM 7AA s værktøjer drejer sig om Arkitekt tegnestuerne og deres processer, og er et værktøj til at optimere hvordan arkitektvirksomheden håndtere deres projekt, bygningsmoduleringsmæssigt, og derefter gå efter kravene til dem der skal modtage materialet, men de krav kan man leve op til på to forskellige måder, enten lever man op til dem bogstaveligtalt, ellers kan man leve op til kravene ved at opfylde det der var grunden til kravet oprindeligt. DiKon (Digital Konvergens), som også Årstiderne er med i, de har jo også NCC med, de repræsenter den part der skal overtage de her bygningsmodeller og byg efter dem. I: De køre det hele det vejen igennem så? S: Ja, de har et ønske om at lave noget der dækker hele processen også i udførelses processen, de dækker dog ikke så meget i drift perspektiv i DiKons arbejde lige pt, men det kan der jo komme. Det som vi har gjort, i forhold med DiKon, det er at vi har kigget på de her specifikationer som de har lavet og de her egenskaber som de har defineret, og dem har vi så oprettet inde i det som vi kalder CCS egenskabs databasen som også er lavet i sammenarbejde med vores netværks gruppe af IT virksomheder, der har vi været inde og definere Revit GUID er til alle de her egenskaber, så man kan bruge det til at lave shared parameters fra det til ens projekt, også kan man jo lige pludselig dele Revit filer på tværs af virksomhederne uden at der går sovs i egenskaberne. Det er noget af det som rent praktisk giver en effekt i samarbejdet, når man begynder at kigge ud over den enkelte virksomhed. Og af de to alternativer som du nævner der, så er vi meget fokuseret på at arbejde sammen med DiKon. Tanken er lidt at, vi har et projekt der ligger lidt stille lige nu, men som skal starte op her i løbet af i år, når vi har fået lavet alle de her DiKon egenskaber i vores database, og det går simpelthen ud på at tage DiKons modelleverance specifikation, selve beskrivelsen af bygningsdelene, ikke aftaledelen, og gøre det til et Molio værktøj, det er Mads Carlsen fra Årstiderne Arkitekter der kommer til at være projektleder på det. Så det er meget tæt integreret med hvad DiKon laver. Lidt som hver gang nogen spørger mig, hvad betyder informationsniveau 4, for en vægkonstruktion, søjle eller lign., så henviser jeg altid til DiKons arbejde. Vores informationsniveauer er jo så vidt fine nok, men de er ikke særlig operationelle hvis man bare går ind og kigger på vores produkter omkring informationsniveauer. For ham der sidder på tegnestuen, der er det jo langt mere forståeligt at se sådan et skema, for når DiKon siger at informationsniveau for sådan en her søjle, den skal ha de og de egenskaber og den skal moderes sådan her, det er jo til at forstå. Informationsniveauerne i vores produkter er også mere abstrakt, det er mere til at tage tænkehatten på også side og fin tænke det over. I: Digitale mangellister, det er ikke noget i laver? Jeg kan se at DiKon har en man kan hente, men den er uden support, og der er ikke nogle du kan ringe til hvis der er noget du er i tvivl om, der er bare en d kan hente as is også må man køre det ud fra det. Jeg syntes ikke rigtigt jeg kunne finde nogle

45 Bjarne Bildsøe Hansen Ny IKT A102 & A402 Studie nr udgave VIA University College Campus Horsens andre, kun nogle eksempler på enkelte der har prøvet og lave lidt til deres egne projekter, og jeg syntes det er lidt bredt S: vi har en publikation der hedder U106, digital mangel information, og det er en specifikation på hvordan man laver en digitale mangellister, og jeg vil anbefalede dig at snakke med Dalux, det er en software virksomhed der laver forskellige værktøjer, de har f.eks. noget der hedder Dalux projects, som svare lidt til Spine, til at håndtere objekter, i forhold til projekter, hvis du tænker på den måde du siger med at, du har ikke kun dine objekter der er repræsenteret i Revit modellen, men også i en database, og så kan du begynde at lægge dem til alle mulige andre værktøjer. Og så har de noget der hedder Dalux fields, som er et drifts- og vedligeholdelses værktøj, men i forbindelse med deres programmer har de også implementeret de her digitale mangellister. Ham der hedder Bent Dalgaard, som har været den der har startet Dalux, han har været med til at lave den her U106. I: I har en publikation om de digitale mangellister, men i har ikke tænkt jer at udvikle et lille program til det eller det lader i bare folk om eller hvordan er det? S: Vores helt generelle holdning det er at vi skal levere standarder, API er, det er ikke os der skal lave programmerne, vi vil ikke gå ind og begynde at konkurrere med dem som implementerer vores standarder, så vil de nok ikke implementere vores hvis vi begynder at konkurrere med dem, nu hvor vi har den fordel at det er os der laver standarderne, så der forsøger vi at holde os lidt væk fra det. I: Det var alt jeg havde, jeg vil sige tusind tak!

46 Bilag 4 august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer

47 Kolofon << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning 2 bips Lyskær Herlev Telefon Fax bips@bips.dk bips.dk A102 IKT- specifikationer Denne publikation er udarbejdet i bips regi, og bips har enhver ret herunder ophavsretten til publikationen såvel i papirud- gave som i digital form. Publikationen forudsættes anvendt af personer, der er teknisk sagkyndige på de enkelte områder, og anvendelsen fritager ikke brugerne af publikationen for deres sædvanlige ansvar. Anven- delsen sker altså helt på brugerens eget ansvar på samme måde som individuelt udarbejdede løsninger. Hverken bips eller de fagfolk, der har deltaget i udarbejdelse af bips publikationen, kan gøres ansvarlige for anvendelse af publikationen i praksis. Udgivelse Udgivelse og distribution i digital udgave bips Udgivelsesdato ISBN Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne publika- tion eller dele deraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

48 Indholdsfortegnelse << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning 3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Formål Indhold Relationer Ydelsesbeskrivelsen Byggeri og Planlægning 2012 (YB2012) IKT- bekendtgørelserne IKT- ledelse Det digitale samarbejde Anvendelse IKT- specifikationer Opbygning Foruddefinerede og projekttilpassede modeller Paradigme Aftaleparter Aftalemetoder IKT- specifikationer Klassifikation Digital kommunikation Etablering af kommunikations- platform Digital projektering Digitalt udbud og tilbud Mængdefortegnelse Digital aflevering Definitioner... 36

49 1 Indledning << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning 4 1. Indledning 1.1 Formål bips IKT- specifikationsværktøj gør det enkelt at definere omfanget af IKT- ydelserne, der indgår som en del af aftalegrundlaget for byggeriet parter i et projekt. Ved at sikre enighed om IKT- ydelsernes omfang og leverancer, skabes det optimale grundlag for det digitale samarbejde på projektet til gevinst for alle parter. Formålet med bips IKT- specifikationsværktøj er:! at understøtte udarbejdelsen af IKT- specifikationer som aftalegrundlag mellem byggeriets parter,! at sikre at udarbejdelsen af IKT- specifikationer kan foregå uanset størrelse af byggesag og udbudsform samt det IKT- tekniske niveau hos klienten,! at sikre at alle tilvalgte IKT- ydelser og tilhørende leverancer er specificeret ved aftaleindgåelse. bips IKT- specifikationer tager udgangspunkt i strukturen i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2012 (i det følgende benævnt YB2012), men kan anvendes i alle aftaler uanset metode eller aftaleforhold, og uanset rådgivnings- og entrepriseform. henholdsvis offentligt byggeri, BEK nr. 118 af 06/02/2013 og alment byggeri, BEK nr. 119 af 07/02/ Indhold bips IKT- specifikationsværktøj indeholder følgende dele:! Anvisning Denne publikation, som gennemgår opbygning, anvendelse samt relationer til YB2012, lovgivning mv., indeholder vejledninger og indhold for bips IKT- specifikationer.! Paradigme for IKT- specifikationer Redigerbart dokument, som indeholder alle IKT- specifikationer med de tilhørende standard modeller for præcisering af IKT- ydelser. Aftaleparterne kan ud fra paradigmet tilvælge, hvilke IKT- specifikationer som skal indgå i aftalegrundlaget for det konkrete projekt. bips IKT- specifikationer anvendes enten som bilag til rådgiveraftale efter ABR89 ved indgåelse af aftale mellem klient og rådgiver, eller der kan blot henvises til de tilvalgte specifikationer i rådgiveraftalen. bips IKT- specifikationer understøtter, at offentlige og almene bygherrer overholder de to IKT- bekendtgørelser, gældende for

50 2 Relationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning 5 2. Relationer 2.1 Ydelsesbeskrivelsen Byggeri og Planlægning 2012 (YB2012) Opdelingen i bips IKT- specifikationer tager udgangspunkt i strukturen i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2012 Hver af de i værktøjet indeholdte IKT- specifikationer uddyber og præciserer én af de i YB2012 beskrevne IKT- ydelser - ydelse For ydelsen 8.4 Digital projektering understøtter bips IKT- specifikationen Tillæg til ydelsesbeskrivesen for byggeri og planlægning 2012, Digital projektering Hver IKT- specifikation oplister, hvilke leverancer der er indeholdt i den aktuelle IKT- ydelse. Til hjælp for specificeringen af IKT- ydelsen er der udarbejdet en række foruddefinerede standard modeller, der indgår i den enkelte IKT- specifikation. Til trods for at opdelingen af IKT- specifikationerne tager udgangspunktet i YB2012, kan IKT- specifikationerne anvendes i alle aftaler uanset metode eller aftaleforhold, og uanset rådgivnings- og entrepriseform. - BEK nr. 118 af 06/02/2013 og alment byggeri - BEK nr. 119 af 07/02/2013. De foruddefinerede modeller, som indgår i de enkelte IKT- specifikationer, er udformet så de overholder IKT- bekendtgørelsernes punkter for de aktuelle områder. I hver IKT- specifikation fremgår det, hvilke del af IKT- bekendtgørelsen der behandles. Det skal understreges, at tilvalg af en aktuel ydelse, og dertilhørende IKT- specifikation kun sikrer at bekendtgørelsernes punkter for det aktuelle område overholdes, og ikke at bekendtgørelserne som helhed overholdes. Skal alle punkter i bekendtgørelserne overholdes, skal samtlige IKT- ydelser i YB2012 vælges til, med undtagelse af mængdefortegnelse, som ikke er obligatorisk. Derudover skal samtlige tilhørende IKT- specifikationer være indeholdt i aftalegrundlaget. Der skal endvidere tages stilling til håndtering af IKT- koordinering og brug af digitale mangellister. Digitale mangellister IKT- bekendtgørelsernes 11 Digital mangelinformation skal sikre, at der anvendes digitale mangellister til gennemgang af mangler på projekterne. 2.2 IKT- bekendtgørelserne For at sikre overholdelse af gældende lovgivning inden for brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), forholder IKT- specifikationerne sig også til de to IKT- bekendtgørelser, gældende for henholdsvis offentligt byggeri Denne ydelse indgår ikke i YB2012 s IKT- ydelser. Klienter som skal overholde IKT- bekendtgørelserne, skal derfor sikre, at denne ydelse tilvælges og specificeres separat.

51 2 Relationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning IKT- ledelse For at sikre en samlet koordinering af det digitale samarbejde på tværs af alle involverede parter og gennem hele byggesagens forløb, skal bygherren sikre, at projektets IKT- ledelse varetages af en specifik projektpart Ansvarsområder At forestå koordineringen af det digitale samarbejde betyder i praksis, at IKT- lederen har ansvaret for at organisere, planlægge, koordinere, formidle og sikre anvendelsen af IKT og det digitale samarbejde mellem alle parterne gennem hele byggesagens forløb. I det omfang der på et projekt udarbejdes fælles retningslinjer for at understøtte det digitale samarbejde mellem parterne, fx en IKT- procesmanual, er det IKT- lederen, der forestår dette arbejde. Ansvarsområder og eksempler på opgaver for IKT- lederen er yderligere beskrevet i bips publikation A305 IKT- projektroller IKT- bekendtgørelsen I bekendtgørelserne nr. 117 og 118 om Anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi er IKT- ledelse beskrevet i 3 IKT- koordinering og uddybet i den tilhørende vejledning. IKT- lederen kan enten referere direkte til projekteringslederen eller direkte til bygherren i koordinering med projekterings- og byggeledelsen Aftaleforhold Ydelsen IKT- ledelse er defineret i Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning 2012 under 2. Rådgivning i forbindelse med projekteringsledelse i afsnit 2.2 IKT- ledelse. Er ydelsen IKT ledelse placeret hos en af byggesagens rådgivere eller udførende, bør aftalen herom indgå i de aktuelle aftaler. Er ydelsen placeret hos en tredjepart, må der træffes en særskilt aftale IKT- specifikation I det omfang bygherren har specifikke krav til IKT- lederens ansvarsområder og arbejdsopgaver, som ikke er defineret i Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning 2012, skal der udarbejdes en projektspecifik IKT- specifikation for IKT- ledelse, der vedlægges som bilag til aftalen mellem de pågældende parter Organisering IKT- ledelse kan varetages af forskellige projektparter. Det kan være bygherren selv, der varetager IKT- ledelsen, eller den kan varetages af en af rådgiverne, en af de udførende parter, eller IKT- ledelsen kan ligge hos en tredje part.

52 2 Relationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Det digitale samarbejde For at understøtte det digitale samarbejde internt mellem projekterende og udførende kan det være hensigtsmæssigt at udarbejde et dokument, der projektspecifikt beskriver de fælles retningslinjer. bips IKT- procesmanual er tænkt som et sådan dokument, hvor de aktuelle parter i fællesskab kan afstemme det digitale samarbejde, og på mest effektive måde, nå frem til de aftalte digitale leverancer fastlagt i IKT- specifikationerne. Parterne omkring procesmanualen er typisk de projekterende og udførende på projektet, dvs. arkitekt, ingeniør, entreprenører (hoved-, total- og fagentreprenører) samt leverandører. Klienten (oftest bygherren) er som udgangspunkt ikke omfattet af procesmanualen, men det anses dog for god skik at give klienten fuldt indblik i procesmanualen, såfremt denne måtte have ønske om dette. IKT- procesmanualen er ikke en del af den kontraktmæssige aftale på projektet mellem klient og rådgiver/udførende, men et dynamisk dokument, som parterne løbende kan opdatere, raffinere, præcisere og tilføje afsnit og tekst til, efterhånden som projektet skrider frem, og nye parter indgår i samarbejdet. Har klienten specifikke ønsker til parternes digitale retningslinjer og samarbejdsprocesser, skal disse være specificeret i aftalegrundlaget. Sammenhæng mellem IKT- specifikationer, IKT- procesmanualen og de virksomhedsspecifikke CAD- manualer.

53 3 Anvendelse << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning 8 3. Anvendelse 3.1 IKT- specifikationer bips' IKT- specifikationer hjælper med at specificere de IKT- ydelser, som indgår i en aftale imellem to parter. Der er følgende IKT- specifikationer: 1. Klassifikation 2. Digital kommunikation 3. Etablering af kommunikationsplatform 4. Digital projektering 5. Digitalt udbud og tilbud 6. Mængdefortegnelse 7. Digital Aflevering have meget specifikke og høje krav, fx hvis aflevering skal indlæses i et drift- og vedligeholdssystem. Derfor er det centralt, at alle de i ydelsen indeholdte leverancer på aftaletidspunktet er så nøjagtigt specificeret som muligt, så ydelsen kan prissættes, og der ikke efterfølgende kommer diskussion om, hvad ydelsen præcis indeholder. Nummeret for hver specifikation referer til de i YB2012 indeholdte IKT- ydelser. Hver specifikation definerer de i ydelsen indeholdte leverancer, samt to eller flere foruddefinerede modeller for, hvad leverancerne som minimum skal indeholde. I den konkrete aftale mellem parterne angives, hvilke IKT- ydelser der er indgået aftale omkring, og hvilke bips IKT- specifikationer der anvendes inkl. hvilken model, der er valgt. IKT- specifikationerne har et 1:1 forhold til IKT- ydelserne i YB2012, og giver mulighed for at præcisere de i rådgiveraftalen valgte IKT- ydelser. Indhold og gennemgang af de enkelte IKT- specifikationer fremgår af kapitel Opbygning Den enkelte IKT- specifikation definerer de i ydelsen indeholdte leverancer. Fælles for leverancer er, at de kan have forskelligt indhold alt efter klientens ønsker og behov. Fx kan én klient have meget generelle krav til den digitale aflevering, mens den næste kan

54 3 Anvendelse << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Foruddefinerede og projekttilpassede modeller Som hjælp til at specificere leverancerne indeholder hver IKT- specifikation en eller flere modeller, hvor indholdet af ydelsen er foruddefineret (dvs. de er ens fra byggesag til byggesag). Herudover er det for alle IKT- specifikationerne muligt, at udarbejde en projektspecifik model. De i IKT- specifikationerne indeholdte modeller har til formål at hjælpe alle parter med at sikre og afstemme et præcist og realistisk grundlag for leverancernes indhold. De skal sikre, at såvel den rutinerede som den knap så erfarne klient har et værktøj, som tilgodeser netop hans behov. Af denne grund er modellerne overordnet opdelt i 3 typer af modeller, som har hvert deres udgangspunkt og målgruppe. Model A Er en foruddefineret model, der bygger på de enkelte virksomheders praksis i branchen. Model A kan anvendes, hvor klienten ikke har egne specifikke krav til IKT- ydelsen. Ved valg af model A overholder klienten IKT- bekendtgørelsen. Der gives samtidig en høj grad af metodefrihed til rådgivere.! Model B Er en foruddefineret model, der bygger på standarder og værktøjer fra bips, herunder både de facto standarder og andre publikationer. Der benyttes flest mulige foruddefinerede metoder i forhold til IKT. Ved valg af model B overholder klienten IKT- bekendtgørelsen. Model B er den model, bips anbefaler som udgangspunkt, da den sandsynligvis vil være den, som omfatter flest fælles implementerede standarder i branchen.! Model P Er en projektspecifik tilpasset model, som anvendes hvis klienten har specifikke krav og ønsker til IKT- ydelsen. Klienten skal selv indarbejde krav til IKT- ydelsen i aftalegrundlaget. Dette gøres ved brug af samme struktur som i de foruddefinerede modeller. Der kan evt. tages udgangspunkt i en foruddefineret model, hvor der tilføjes eller fjernes indhold ift. klientens krav og ønsker. Det er nødvendigt for ydelsens leverance, at klienten tilvejebringer tekniske forudsætninger og specifikationer for de projektspecifikke krav og ønsker. Alle de efterfølgende viste specifikationer indeholder en model A og P, mens flere også indeholder en model B.

55 3 Anvendelse << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning 10 Det er muligt at vælge model for hver enkelt ydelse. Dette medfører, at der i det enkelte projektet ofte vil være en blanding af modelkategorier for de forskellige IKT- ydelser. Model A kan fx være valgt for nogle ydelser, mens model B er valgt for andre, og endeligt er model P valgt for de sidste. Derved optimeres hver ydelse til det aktuelle projekt. Se mere om valg af modeller i nedstående afsnit 3.6 Aftalemetoder. 3.4 Paradigme Paradigmet for IKT- specifikationerne er ét redigerbart dokument, som samler alle de foruddefinerede modeller, samt skabelon for projekttilpassede modeller fra alle IKT- specifikationerne. I flere modeller er der stillet krav til en leverance, men det eksakte indhold i leverancen er lagt over til rådgiveren. Dette er typisk beskrevet ved brug af sætningen '..fastlægges af rådgiveren' fx Anvendelse og valg af lagstruktur og tegningsstandard fastlægges af rådgiveren. I disse tilfælde er det op til den rådgivende part at træffe beslutning om den eksakte løsning. Det skal bemærkes, at der ofte ifm. denne passus er tilføjet, at den af rådgiveren valgte metode til gennemførelsen af leverancen skal koordineres med resten af projektet fx skal der i ovenstående eksempel efter valg af lagstruktur og tegningsstandard koordineres så dette anvendes på byggesagen af alle involverede parter. Brugeren kan herved på en enkelt måde fjerne de for aftalen ikke ønskede specifikationer og modeller samt udfylde de ønskede projektilpassede modeller, indtil kun de ønskede specifikationer og modeller er indeholdt. Resultatet er de for aftalen aktuelle IKT- specifikationer, som derved samlet kan lægges som bilag til aftalen hvis ønsket. Det skal bemærkes, at såfremt de foruddefinerede modeller for en ydelse vælges, må der ikke ændres på indholdet i disse modeller. Kun den projekttilpassede model 'P' kan indeholde tilpasninger. Skulle der opstå uoverensstemmelse mellem teksten i de foruddefinerede modeller, som er lagt som bilag til aftalen, og

56 3 Anvendelse << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning 11 teksten for modellerne som angivet i anvisningen, er teksten i anvisningen altid gældende! 3.5 Aftaleparter IKT- aftalen er en aftale mellem to parter, kaldet Klienten og Rådgiveren.! Klienten er den, der stiller opgaven, og vil ofte være en bygherre, men kan også være totalentreprenør, totalrådgiver eller en helt tredje.! Rådgiveren er den, der varetager rådgivningsydelsen, og kan derfor både være rådgiver, entreprenør, leverandør eller en helt tredje. Dvs. at i en totalrådgivning laver klienten kun én aftale, nemlig med totalrådgiver, og det er herefter totalrådgivers ansvar at stille krav videre til eventuelle underrådgivere. bips' IKT- specifikationer kan derved også bruges i tilfælde hvor andre parter end de klassiske rådgiver har rådgiverrollen, fx i en totalentreprise, eller hvor andre parter har enkelte IKT- ydelser, fx ifm. projektering hos leverandører. Her er det igen centralt at der laves tilpassede IKT- specifikationer, som lægges til den aktuelle aftale, og som klart specificerer hvilke krav, der stilles til netop denne part. For udførende, som skal levere udvalgte IKT- ydelser, kan der enten udarbejdes udvalgte IKT- specifikationer, som indeholder de for den udførende relevante punkter, og som lægges med i udbuddet, eller kravene til IKT- leverancer kan skrives direkte ind i byggesags- og/eller arbejdsbeskrivelserne. Det vil typisk fremgå af IKT- specifikationerne, hvilke dele af ydelserne der skal stilles videre til de udførende ifm. udbuddet. Klienten = den der stiller opgaven Rådgiveren = den som varetager rådgivningsydelserne Der er altså ikke tale om en for byggesagen generel IKT- aftale, som omfatter alle involverede parter, men en præcis aftale som gør rede for, hvad netop de aktuelle parter har aftalt skal leveres.

57 3 Anvendelse << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Aftalemetoder Som alle andre rådgivningsydelser vælges IKT- ydelserne til i aftalen mellem klient og rådgiver også kaldet rådgiveraftalen. Det er derfor centralt, at det tydeligt fremgår af rådgiveraftalen, at bips' IKT- specifikationer bruges til at præcisere de valgte IKT- ydelser. Dette kan enten gøres enten ved at henvise til en specifikation og model for ydelsen, eller ved at henvise til de samlede IKT- specifikationer, som lægges som bilag til rådgiveraftalen. Såfremt den projektilpassede model P anvendes, skal denne altid udfyldes og lægges ved som bilag til rådgiveraftalen Eksempel på tekst til overholdelse af IKT- bekendtgørelserne uden brug af YB2012. Som beskrevet tidligere, sikrer klienten sig at IKT- bekendtgørelserne for henholdsvis offentligt og alment byggeri overholdes ved brug af specifikationernes foruddefinerede modeller. Da ikke alle aftaler, som er omfattet af IKT- bekendtgørelserne, anvender YB2012 som aftalegrundlag, er der herunder indsat eksempel på tekst, som kan indgå i rådgiveraftalen, og som kan være med til at sikre, at de aktuelle IKT- ydelser tilvælges og er korrekt specificeret. Rådgiver skal levere IKT- ydelser jf. FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2012 punkt , og som specificeret i de sammen med ydelserne aktuelle bips IKT- specifikationer, ved brug af de foruddefinerede modeller af typen A for hver IKT- specifikation. Rådgiver skal forestå IKT- ledelse jf. FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2012 punkt 2.2. Rådgiver skal udarbejde mangellister til afleveringsforretningen, og sikre at disse håndteres i et digitalt editerbart format. Ydelsesskema To kolonner Brødtekst

58 4 IKT- specifikationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning IKT- specifikationer 4.1 Klassifikation Denne IKT- Specifikation vedrører arbejdet med klassifikation og identifikation i projektet. Der er udarbejdet 2 foruddefinerede modeller (A og B) for denne ydelse, hvor der er redegjort for indholdet på de efterfølgende sider. I paradigmet er der derudover en skabelon for udarbejdelse af en projekttilpasset model IKT- bekendtgørelsen Specifikationen behandler 4 stk. 1 og 2 Håndtering af digitale byggeobjekter i IKT- bekendtgørelsen. De foruddefinerede modeller (A og B) er udarbejdet, så de sikrer at ovenstående dele af IKT- bekendtgørelsen er overholdt Aftaleforhold Specifikationen specificerer Ydelse 8.1 Klassifikation i YB Opbygning af specifikationen Nedstående skema oplister de i ydelsen indeholdte leverancer, samt redegør for hvilke områder, der som minimum skal specificeres i de enkelte modeller. Leverance 1.1 Formål med brug af klassifikation og identifikation 1.2 Omfang af klassifikation og identifikation 1.3 Klassifikationssystem 1.4 Identifikationsmetode Beskrivelse af leverancen Her specificeres, hvor klassifikation og/eller identifikation skal anvendes. Klassifikationen og identifikationen kan muligvis også anvendes indenfor andre områder, men det skal ikke forventes at ikke nævnte områder kan understøttes. Her specificeres, hvilke dele af projektmaterialet der som minimum skal klassificeres og/eller identificeres. Her specificeres, hvilket klassifikationssystem eller klassifikationssystemer der anvendes i projektet. Såfremt der anvendes flere klassifikationssystemer i projektet, skal det fremgå hvilke dele af projektet, der skal anvende hvilke klassifikationssystemer. Her specificeres, hvilke metoder til identifikation der anvendes i projektet.

59 4 IKT- specifikationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Klassifikation Model A Leverance 1.1 Formål med brug af klassifikation og identifikation Specifikation Klassifikation og identifikation skal skabe sammenhæng i projektmaterialet under projektering, ved udbud, under udførelse og ved aflevering. Model A anvendes, hvor klienten ønsker grundlæggende og ensartet struktur i projektets materiale, men ikke har specifikke krav til systemer og metoder. 1.2 Omfang af klassifikation og identifikation 1.3 Klassifikationssystem 1.4 Identifikationsmetode Bygværker, bygningsafsnit, bygningsdele, arealer og rum i projektet klassificeres og identificeres. Klassifikation og identifikation skal som minimum fremgå i følgende dele af projektmaterialet: Tilbudslister: På alle poster for bygningsdele. Bygningsmodeller: På modellerede bygningsdele, arealer og rum. Udbudsbeskrivelser: På de beskrevne bygningsdele som fremgår af tilbudslisten. Anvendte klassifikationssystemer fastlægges af rådgiveren. Rådgiver skal sikre, at der på projektet skabes fælles principper og retningslinjer for ydelsen. Anvendte identifikationsmetode fastlægges af rådgiveren. Rådgiver skal sikre, at der på projektet skabes fælles principper og retningslinjer for ydelsen. Klienten fastlægger formål med og omfang af klassifikation og identifikation, der anvendes i projektet. Rådgiveren vælger hvilket klassifikationssystem og identifikationsmetoder, der anvendes i projektet.

60 4 IKT- specifikationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Klassifikation Model B Leverance 1.1 Formål med brug af klassifikation og identifikation Specifikation Klassifikation og identifikation skal skabe sammenhæng i projektmaterialet under projektering, ved udbud, under udførelse og ved aflevering. 1.2 Omfang af klassifikation og identifikation Bygværker, bygningsafsnit, bygningsdele, arealer og rum i projektet klassificeres og identificeres. Klassifikation og identifikation skal som minimum fremgå i følgende dele af projektmaterialet: Tilbudslister: På alle poster for bygningsdele. Bygningsmodeller: På modellerede bygningsdele, arealer og rum. Udbudsbeskrivelser: På de beskrevne bygningsdele som fremgår af tilbudslisten. Model B anvendes, hvor klienten ønsker grundlæggende og ensartet struktur i projektets materiale, med udgangspunkt i standarder og værktøjer fra bips. Klienten fastlægger formål og omfang, samt at der anvendes CCS klassifikation og - identifikationsmetoder i projektet. 1.3 Klassifikationssystem 1.4 Identifikationsmetode Der anvendes CCS Klassifikation jf. klassifikationstabellerne for Bygningsdele (gældende version) og Rumanvendelse (gældende version) fx svarende til eksempler i publikationen bips Eksempelsamling for IKT specifikation nr.1: Eksempler på klassifikation. Der anvendes CCS identifikation af typen Type- ID, jf. CCS Identifikation (gældende version). Opdelingen i typer fastlægges af rådgiveren.

61 4 IKT- specifikationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Digital kommunikation Denne IKT- Specifikation vedrører metoder for digital kommunikation på projektet. Der er udarbejdet 2 foruddefinerede modeller (A og B) for denne ydelse, hvor der er redegjort for indholdet på de efterfølgende sider. I paradigmet er der derudover en skabelon for udarbejdelse af en projekttilpasset model IKT- bekendtgørelsen Specifikationen behandler 5 Digital kommunikation og projektwebs mv. i IKT- bekendtgørelsen. De foruddefinerede modeller (A og B) er udarbejdet, så de sikrer, at ovenstående dele af IKT- bekendtgørelsen er overholdt. Det skal bemærkes, at ydelserne Etablering af kommunikationsplatform og Digital aflevering skal være valgt - ud over nærværende ydelse - for at sikre at alle punkter i IKT- bekendtgørelsens 5 er overholdt Aftaleforhold Specifikationen specificerer Ydelse 8.2 Digital Kommunikation i YB Opbygning af specifikationen Nedstående skema oplister de i ydelsen indeholdte leverancer, samt redegør for, hvilke områder der som minimum skal specificeres i de enkelte modeller. Leverance 2.1 Skriftlig kommunikation Beskrivelse af leverancen Her specificeres, hvilke metoder der anvendes for den løbende skriftlige kommunikation, samt hvilke standarder der skal overholdes. 2.2 Filudveksling Her specificeres, hvilke parter som gør filer tilgængelige og hvornår. Der skal endvidere som minimum præciseres, hvilke filer og hvordan de gøres tilgængelige. 2.3 Fil- og mappestruktur Her specificeres, hvilken metode der anvendes til arkivering af filer og mapper, samt hvilken metode der anvendes til navngivning af filer. 2.4 Metadata Her specificeres, om der skal tilknyttes metadata til filer I projektet, hvilke filer der I givet fald skal have tilknyttet hvilke metadata, samt hvordan metadata skal tilknyttes filerne.

62 4 IKT- specifikationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Digital kommunikation Model A Leverance 2.1 Skriftlig kommunikation Specifikation Skriftlig kommunikation skal være digital og skal som minimum arkiveres hos de involverede parter. Anvendte metoder og standarder fastlægges af rådgiveren. Rådgiver skal sikre, at der på projektet skabes fælles principper og retningslinjer for ydelsen. 2.2 Filudveksling Såfremt der på projektet anvendes en fælles digital kommunikationsplatform, skal denne anvendes til filudvekslingen. I det omfang der ikke forefindes en kommunikationsplatform, fastlægges metode til filudveksling af rådgiveren. Såfremt der er foretaget et valg af kommunikationsplatform ved aftaleindgåelse, skal dette oplyses til rådgiver. Projektmateriale udveksles digitalt som en del af faseafleveringerne. Model A anvendes, hvor klienten ønsker brug af digital kommunikation, men ikke har specifikke krav til valg af standarder for fil- og mappestruktur og brug af metadata for dokumenter, der udveksles i faserne. Klienten fastlægger formål, omfang og filformater ved digital kommunikation, der anvendes i projektet. Rådgiveren vælger metoder og standarder for fil- og mappestruktur samt brug af metadata, der anvendes i projektet. 2.3 Fil- og mappestruktur Følgende filformater anvendes i udvekslingen: Ikke redigerbare filer leveres i PDF- formatet Redigerbare filer leveres i originalformatet Bygningsmodeller leveres i IFC- formatet Anvendte metoder og standarder fastlægges af rådgiveren. Rådgiver skal sikre, at der på projektet skabes fælles principper og retningslinjer for ydelsen. 2.4 Metadata Omfang og metode til håndtering af metadata fastlægges af rådgiveren. Rådgiver skal sikre, at der på projektet skabes fælles principper og retningslinjer for ydelsen.

63 4 IKT- specifikationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Digital kommunikation Model B Leverance 2.1 Skriftlig kommunikation Specifikation Skriftlig kommunikation skal være digital og skal som minimum arkiveres hos de involverede parter. Anvendte metoder og standarder fastlægges af rådgiveren. Rådgiver skal sikre, at der på projektet skabes fælles principper og retningslinjer for området. 2.2 Filudveksling Såfremt der på projektet anvendes en fælles digital kommunikationsplatform, skal denne anvendes til filudvekslingen. I det omfang der ikke forefindes en kommunikationsplatform, fastlægges metode til filudveksling af rådgiveren. Såfremt at der foretaget et valg af kommunikationsplatform ved aftaleindgåelse, skal dette oplyses til rådgiver. Model B anvendes, hvor klienten ønsker brug af digital kommunikation, med udgangspunkt i standarder og værktøjer fra bips. Klienten fastlægger formål, omfang og filformater ved digital kommunikation, der anvendes i projektet, samt valg af standard for fil- og mappestruktur og brug af metadata for dokumenter der udveksles i faserne. 2.3 Fil- og mappestruktur Projektmateriale udveksles digitalt som en del af faseafleveringerne. Følgende filformater anvendes i udvekslingen: Ikke redigerbare filer leveres i PDF- formatet Redigerbare filer leveres i originalformatet Bygningsmodeller leveres IFC- formatet Fil- og mappestruktur skal struktureres i henhold til bips A104 Dokumenthåndtering (gældende version) med udgangspunkt i eksempel vist i kapitel 10.7 i publikationen. Dokumenter skal navngives i henhold til bips A104 Dokumenthåndtering (gældende version) med udgangspunkt i eksempler vist kapitel 10.8 og 10.9 i publikationen. 2.4 Metadata Til ethvert dokument skal der tilknyttes metadata i henhold til bips A104 Dokumenthåndtering med felterne: Organization Title CreateDate ReleaseDate CreatorName DocumentRevisonId Metode til håndtering af metadata fastlægges af rådgiveren. Rådgiver skal sikre, at fælles principper og retningslinjer for området overholdes på projektet.

64 4 IKT- specifikationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Etablering af kommunikations- platform Denne IKT- Specifikation vedrører arbejdet med etablering af kommunikationsplatform for projektet. Der er udarbejdet en foruddefineret model (A) for denne ydelse, hvor der er redegjort for indholdet på de efterfølgende sider. I paradigmet er der derudover en skabelon for udarbejdelse af en projekttilpasset model IKT- bekendtgørelsen Specifikationen behandler 5 Digital kommunikation og projektwebs mv. i IKT- bekendtgørelsen. Den foruddefinerede model (A) er udarbejdet, så den sikrer at ovenstående dele af IKT- bekendtgørelsen er overholdt. Det skal bemærkes, at ydelserne Digital Kommunikation og Digital aflevering skal være valgt - ud over nærværende ydelse - for at sikre, at alle punkter i IKT- bekendtgørelsens 5 er overholdt Aftaleforhold Specifikationen specificerer Ydelse 8.3 Etablering af kommunikationsplatform i YB Opbygning af specifikationen Nedstående skema oplister de i ydelsen indeholdte leverancer, samt redegør for, hvilke områder der som minimum skal specificeres i de enkelte modeller. Leverance Beskrivelse af leverancen 3.1 Tilvejebringelse Her skal specificeres, hvilken part, der tilvejebringer og finansierer kommunikationsplatformen, samt hvor længe kommunikationsplatformen er tilgængelig. 3.2 Administration Her skal specificeres, hvilken part der har administratorrollen, dvs. håndtering af den daglige administration af systemet, samt i hvilke faser af byggeriet hvilken part har rollen, såfremt rollen skifter.

65 4 IKT- specifikationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Etablering af kommunikationsplatform Model A Leverance Specifikation 3.1 Tilvejebringelse Kommunikationsplatformen vælges, tilvejebringes og finansieres af klienten. Kommunikationsplatformen skal som minimum opfylde følgende: Systemet skal være tilgængelig for de relevante parter på alle tider af døgnet. Systemet skal have adgangskontrol på enkeltbrugerniveau. Systemet skal have muligheden for at advisere ved ændringer. Systemet skal føre en log med nøjagtig historik for alle handlinger på kommunikationsplatformen (opslag, up- and downloads, adviseringer, plotbestillinger). Byggesagens parter skal være afskåret fra enhver mulighed for at hindre eller efterfølgende ændre på log ens registreringer. Alle parter skal kunne se log en. Alt indhold skal kunne hentes ud fra systemet af klienten og overføres til andre systemer. Model A anvendes, hvor klienten ønsker brug af brug af fælles kommunikationsplatform til udveksling af dokumenter i projektet. Klienten står for valg, tilvejebringelse og finansiering af kommunikationsplatform. Rådgiveren står for administration af kommunikationsplatformen. Kommunikationsplatformen skal være tilgængelig frem til byggeriets idriftsættelse. 3.2 Administration Administrationen af kommunikationsplatformen varetages af rådgiver. Administrationen består af: Oprettelse af brugere. Tildeling af rettigheder. Opsætning af mappestruktur. Såfremt der er foretaget valg af kommunikationsplatform ved aftaleindgåelse, skal dette oplyses til rådgiver..

66 4 IKT- specifikationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Digital projektering Denne IKT- Specifikation omhandler arbejdet med digital projektering på projektet. Der er udarbejdet to foruddefinerede modeller (A og B) for denne ydelse, hvor der er redegjort for indholdet på de efterfølgende sider. I paradigmet er der derudover en skabelon for udarbejdelse af en projekttilpasset model IKT- bekendtgørelsen Specifikationen behandler 4, stk. 2 Håndtering af digitale byggeobjekter samt 7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller i IKT- bekendtgørelsen. Den foruddefinerede model (A) er udarbejdet, så den sikrer at ovenstående dele af IKT- bekendtgørelsen er overholdt Aftaleforhold Specifikationen understøtter Ydelse 8.4 Digital projektering i YB 2012., inkl. Tillæg til ydelsesbeskrivesen for byggeri og planlægning 2012, Digital projektering Opbygning af specifikationen Nedstående skema oplister de i ydelsen indeholdte leverancer, samt redegør for, hvilke områder, der som minimum skal specificeres i de enkelte modeller. Leverance 4.1 Bygningsmodeller Beskrivelse af leverancerne Her specificeres: Opbygning og strukturering af modeller, herunder også fagmodeller. Hvilke egenskaber der tilknyttes hvilke objekter i modellerne. Hvad bygningsmodellerne som minimum kan anvendes til. Hvilke filformater bygningsmodeller gøres tilgængelige i. 4.2 Tegningsproduktion 4.3 Koordinat-, højde- og modulsystem Her specificeres: Om der anvendes lagstruktur i tegningsmaterialet, og i givet fald hvilken. Hvilke formkrav der er til tegningsmaterialet, fx tegningsskilt, tekststørrelser, fonte etc. Hvilke filformater tegningsmaterialet gøres tilgængeligt i. Her specificeres: Hvilke referencesystem(er) der anvendes i projektet. Hvilket projektspecifikt koordinatsystem der anvendes. Hvilket modulnet der anvendes.

67 4 IKT- specifikationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Digital projektering Model A Leverance Specifikation 4.1 Bygningsmodeller Alle bygningsmodeller skal være objektbaserede. Omfang, anvendelse og strukturering af fagmodeller samt fællesmodeller fastlægges af rådgiveren. Egenskaber, der skal knyttes til objekterne i bygningsmodellerne for den digitale projektering, fastlægges af rådgiveren. Bygningsmodellerne skal kunne anvendes til følgende: Grundlag for tegningsproduktion for hoved- og oversigtstegninger. Grundlag for konsistenskontrol. Grundlag for areal og rumudtræk, i det omfang bygningsmodellerne indeholder arealer og rum. Samling i fællesmodel. Bygningsmodeller afleveres i IFC- samt originalformat som en del af projektdokumentationen. Model A anvendes, hvor klienten ønsker en grundlæggende brug af bygningsmodeller men ikke har specifikke krav. Klienten fastlægger de overordnede rammer og krav. Rådgiver fastlægger resten. 4.2 Tegningsproduktion Anvendelse og valg af lagstruktur og tegningsstandard fastlægges af rådgiveren. Tegningsskilt fastlægges af rådgiveren. Tegninger (digitale plot) afleveres i PDF- format, som en del af projektdokumentationen. I det omfang der er udarbejdet 2D CAD- filer som grundlag for hoved- og oversigtstegninger, skal disse også afleveres i originalformatet. 4.3 Koordinat-, højde- og modulsystem Følgende referencesystemer skal anvendes: Plant koordinatsystem: DKTM/ETRS89. Højdesystem: DVR90. Projektspecifikt koordinatsystem og modulnet fastlægges af rådgiver. Rådgiver skal sikre, at der på projektet skabes fælles principper og retningslinjer for ydelsen..

68 4 IKT- specifikationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Digital projektering Model B Leverance Specifikation 4.1 Bygningsmodeller Alle bygningsmodeller skal være objektbaserede. Omfang, anvendelse og strukturering af fagmodeller samt fællesmodeller fastlægges af rådgiveren i henhold til bips C102 CAD- manual 2008, Anvisning. Egenskaber, der skal knyttes til objekterne i bygningsmodellerne for den digitale projektering, fastlægges af rådgiveren. Model B anvendes, hvor klienten ønsker brug af fælles CAD- og tegningsstandarder med udgangspunkt i standarder og værktøjer fra bips. Klienten fastlægger de overordnede rammer og krav, samt fastsætter lagstruktur og tegningsstandard. Rådgiver fastlægger resten. 4.2 Tegningsproduktion 4.3 Koordinat-, højde- og modulsystem Bygningsmodellerne skal kunne anvendes til følgende: Grundlag for tegningsproduktion for hoved- og oversigtstegninger Grundlag for konsistenskontrol Grundlag for areal og rumudtræk, i det omfang bygningsmodellerne indeholder arealer og rum Samling i fællesmodel Bygningsmodeller afleveres i IFC- samt originalformat, som en del af projektdokumentationen. For 2D CAD- filer anvendes bips C211 Lagstuktur bips C213 Tegningsstandarder 1-7 anvendes. Tegningsskilt fastlægges af rådgiveren. Tegninger (digitale plot) afleveres i PDF- format, som en del af projektdokumentationen. I det omfang der er udarbejdet 2D CAD- filer som grundlag for hoved- og oversigtstegninger, skal disse også afleveres i originalformatet. Følgende referencesystemer skal anvendes: Plant koordinatsystem: DKTM/ETRS89 Højdesystem: DVR90 Projektspecifikt koordinatsystem og modulnet fastlægges af rådgiver. Rådgiver skal sikre, at fælles principper og retningslinjer for ydelsen overholdes på projektet.

69 4 IKT- specifikationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Digitalt udbud og tilbud Denne IKT- Specifikation vedrører arbejdet med digital projektering på projektet. Der er udarbejdet to foruddefinerede modeller (A og B) for denne ydelse, hvor der er redegjort for indholdet på de efterfølgende sider. I paradigmet er der derudover en skabelon for udarbejdelse af en projekttilpasset model IKT- bekendtgørelsen Specifikationen behandler 8 Digitalt udbud og tilbud i IKT- bekendtgørelsen. De foruddefinerede modeller (A og B) er udarbejdet så de sikrer at ovenstående dele af IKT- bekendtgørelsen er overholdt Aftaleforhold Specifikationen specificerer Ydelse 8.5 Digitalt udbud og tilbud i YB Opbygning af specifikationen Nedstående skema oplister de i ydelsen indeholdte leverancer, samt redegør for hvilke områder der som minimum skal specificeres i de enkelte modeller. Leverance 5.1 Tilvejebringelse af udbudsportal Beskrivelse af leverancen Her specificeres, hvilken part der tilvejebringer og finansierer udbudsportalen. 5.2 Administration af udbudsportal Her specificeres, hvilken part der står for administrationen af udbudsportalen gennem hele udbudsprocessen. 5.3 Udbudsmateriale Her specificeres, udbudsmaterialets indhold og form. 5.4 Filformater Her specificeres, hvilke filformater der anvendes til hvilke dele af projektmaterialet.

70 4 IKT- specifikationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Processen Processen omkring digitalt udbud ser typisk ud som følger: 1. Udbyder opfordrer bydende til at afgive tilbud og giver bydende, der har tilkendegivet interesse for at afgive tilbud, adgang til det digitale udbudsmateriale 2. Udbyder lægger indenfor gældende tidsfrister revisioner på udbudsportalen, når disse er aktuelle, og sikrer at de bydende adviseres herom. 3. De bydende gennemser materialet og har mulighed for via udbudsportal, e- mail eller lignende system at fremsende spørgsmål jf. spørgefristen. 4. Udbyder lægger svar på spørgsmål på udbudsportalen jf. fristen i udbuddet. 5. Bydende lægger tilbudsmateriale på udbudsportalen jf. fristen i udbuddet. 6. Licitationen, tildeling mv. foregår jf. den gældende lovgivning på området Ansvar Udbyder har typisk ansvar for bl.a.:! at tilbudsportalen overholder den givne lovgivning på området.! at de bydende har adgang til tilbudsportalen i hele udbudsprocessen.! at materialet på tilbudsportalen er fyldestgørende og til en hver tid opdateret ift. revisioner, spørgsmål og svar mv.! at bydendes eventuelle ansvar og roller ifm. det digitale udbud fremgår af udbudsmaterialet. Bydende har typisk ansvar for bl.a.:! at det afleverede materiale er i overensstemmelse med det i udbuddet beskrevne, både ift. omfang og indhold.! at tilbudsmateriale, herunder materiale i redigerbare formater udleveret af udbyder, er udfyldt korrekt - herunder også automatiske opsummeringer på tilbudslister o. lign.

71 4 IKT- specifikationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Digitalt udbud og tilbud Model A Leverance 5.1 Tilvejebringelse af udbudsportal 5.2 Administration af udbudsportal Specifikation Udbudsportalen tilvejebringes og finansieres af klienten. Udbudsportalen skal indeholde funktioner, som sikrer at den givne lovgivning på området overholdes. Administrationen af udbudsportalen varetages af rådgiver. Administrationen omfatter: at administrere adgang og rettigheder, herunder fordeling af udbudsmaterialet at sikre at relevante personer har adgang til og anvender systemet korrekt, fx i forhold til besvarelse af forespørgsler og adgang til tilbud at kontrollere om de bydende overholder de IKT- tekniske krav og procedurer, der er gjort gældende i udbuddet. Model A anvendes, hvor klienten ønsker brug af udbudsportal til digitalt udbud og tilbud, men ikke har specifikke krav til fil- og mappestruktur og omfang af udbudsdokumenter. Klienten står for valg, tilvejebringelse og finansiering af udbudsportalen samt valg af filformater på udbudsdokumenter. Rådgiveren står for administration af kommunikationsplatformen og fastlægger indhold og form af udbudsmaterialet. Såfremt der er foretaget et valg af udbudsportal ved aftaleindgåelse, skal dette oplyses til rådgiver. 5.3 Udbudsmateriale Udbudsmaterialets indhold og form fastlægges af rådgiver. Udbuddet struktureres efter den struktur, der i øvrigt anvendes i byggesagen. Rådgiver skal sikre, at der på projektet anvendes fælles metoder og principper for ydelsen. Såfremt ydelsen Digital projektering er tilvalgt, skal bygningsmodeller indgå som en del af udbudsmaterialet. Rådgiver lægger og vedligeholder eget udbudsmateriale på udbudsportalen. 5.4 Filformater Følgende filformater anvendes til de forskellige kategorier af udbudsmaterialet: Bygningsmodeller skal leveres i IFC- formatet. Udbudsmateriale, som skal udfyldes af bydende, udleveres i et redigerbart, åbent format. Øvrigt udbudsmateriale skal leveres i PDF- formatet med søgbar tekst.

72 4 IKT- specifikationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Digitalt udbud og tilbud Model B Leverance 5.1 Tilvejebringelse af udbudsportal 5.2 Administration af udbudsportal Specifikation Udbudsportalen tilvejebringes og finansieres af klienten. Udbudsportalen skal indeholde funktioner som sikrer at den givne lovgivning på området overholdes. Administrationen af udbudsportalen varetages af rådgiver. Administrationen omfatter: at administrere adgang og rettigheder, herunder fordeling af udbudsmaterialet at sikre, at relevante personer har adgang til og anvender systemet korrekt, fx i forhold til besvarelse af forespørgsler og adgang til tilbud at kontrollerer om de bydende overholder de IKT- tekniske krav og procedurer, der er gjort gældende i udbuddet. Såfremt at der foretaget et valg af udbudsportal ved aftaleindgåelse, skal dette oplyses til rådgiver. Model B anvendes, hvor klienten ønsker brug af udbudsportal til digitalt udbud og tilbud med udgangspunkt i standarder og værktøjer fra bips. Klienten står for valg, tilvejebringelse og finansiering af udbudsportalen, samt valg af tilbudsliste, mappestruktur og filformater på udbudsdokumenter. Rådgiveren står for administration af kommunikationsplatformen og sikrer udarbejdelse og indhold af udbudsmaterialet. 5.3 Udbudsmateriale Udbudsmaterialets indhold fastlægges af rådgiver. For udbudsmaterialets form gælder følgende: Tilbudslister skal tilpasses CCS tilbudslister Mappestruktur på udbudsportalen skal struktureres i henhold til bips A104 Dokumenthåndtering (gældende version) med udgangspunkt i eksempel vist i kapitel 10.7 i publikationen. Øvrigt udbudsmateriales form fastlægges af rådgiver. Udbuddet skal struktureres efter den struktur, der i øvrigt anvendes i byggesagen. Rådgiver skal sikre, at de aftalte fælles metoder og principper for ydelsen følges. Såfremt ydelsen Digital projektering er tilvalgt, skal bygningsmodeller indgå som en del af udbudsmaterialet. Rådgiver oplægger og vedligeholder eget udbudsmateriale på udbudsportalen. 5.4 Filformater Følgende filformater anvendes til de forskellige kategorier af udbudsmaterialet: Bygningsmodeller skal leveres i IFC- formatet. Tilbudslister leveres i formatet CCS tilbudsliste XML. Udbudsmateriale, som skal udfyldes af bydende, udleveres i et redigerbart, åbent format. Øvrigt udbudsmateriale skal leveres i PDF- formatet med søgbar tekst.

73 4 IKT- specifikationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Mængdefortegnelse Denne IKT- Specifikation vedrører arbejdet med mængdefortegnelse som en del af tilbudsmaterialet. Der er udarbejdet to foruddefinerede modeller (A og B) for denne ydelse, hvor der er redegjort for indholdet på de efterfølgende sider. I paradigmet er der derudover en skabelon for udarbejdelse af en projekttilpasset model IKT- bekendtgørelsen Specifikationen behandler 9 Digitalt udbud og tilbud i IKT- bekendtgørelsen. De foruddefinerede modeller (A og B) er udarbejdet, så de sikrer at ovenstående dele af IKT- bekendtgørelsen er overholdt Aftaleforhold Specifikationen specificerer Ydelse 8.6 Mængdefortegnelse i YB Opbygning af specifikationen Nedstående skema oplister de i ydelsen indeholdte leverancer, samt redegør for, hvilke områder der som minimum skal specificeres i de enkelte modeller. Leverance 6.1 Mængder i udbuddet Beskrivelse af leverancen Her specificeres: Om mængder skal fremgå af udbudsmaterialet. Hvilket omfang mængderne udbydes på. Fx på bygningsdelsniveau. På hvilket grundlag mængderne er beregnet, herunder hvilke måleregler og/eller metoder der er anvendt. Hvordan sammenhængen i projektmaterialet er mellem bygningsmodeller, beskrivelser og tilbudslister. 6.2 Bygningsmodeller Her specificeres i hvilket omfang mængder kan læses ud af eventuelle bygningsmodeller, og/eller er stipulerede/manuelt opmålte. Eventuelt andre forhold angående bygningsmodeller ift. mængdefortegnelsen specificeres også her. 6.3 Beskrivelse af mængder Her specificeres i hvilket omfang grundlaget for mængderne skal være beskrevet i udbudsmaterialet.

74 4 IKT- specifikationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Omfang og detaljering af mængder Mængdefortegnelsen bør afspejle projektets stade. Højere detaljering af projektet vil oftest give anledning til flere poster i mængdefortegnelsen. Mængderne vil sjældent være mere udspecificerede, end de anvendte måleregler angiver Ansvar Opgørelse af mængder og udarbejdelse af mængdefortegnelse er en ydelse, som ansvarsmæssigt ikke skiller sig ud fra andre projekteringsydelser Kvalitetssikring Kvalitetssikring af mængder indgår i den normale KS procedure som beskrevet i YB Verificering Såfremt klienten ønsker det, kan der i udbudsmaterialet indarbejdes et krav om, at der foretages en verificering af mængder. Verificeringen kan foregå enten umiddelbart før eller efter kontraktindgåelse med den valgte bydende. Ønsker klienten at entreprenøren skal verificere mængderne, skal rådgiveren sørge for at beskrive mængdeverificeringen og betingelserne herfor fyldestgørende i udbudsmaterialet. Verificering håndterer ikke mangler i udbudsmaterialet. Mangler kan være ikke fyldestgørende beskrivelser, manglende bygningsdele, modelleringstekniske fejl eller lignende. Entreprenøren er forpligtet til at oplyse om konstaterede mangler. Projektændringer efter kontraktindgåelse håndteres heller ikke ved verificeringen. Hvis klienten ønsker en bagatelgrænse for, hvilke afvigelser der ikke skal dokumenteres, skal denne grænse ligeledes fremgå af udbudsmaterialet Særlige forhold Såfremt klienten ønsker opgørelser af mængder på andre tidspunkter end ved udbuddet, ligger denne ydelse udenfor nærværende specifikation. Verificeringen udføres af den vindende entreprenør og har til formål at afstemme, at de angivne mængder på tilbudslisten stemmer overens med både bygningsmodel, måleregler og øvrigt projektmateriale. Inden verificeringen igangsættes, skal bygningsmodellerne udleveres til den vindende entreprenør i originalformat inkl. projekttegninger. Verificeringen skal dermed afdække eventuelle fejl og inkonsistens i udbudsmaterialets mængder og omfang, for at sikre bedre fastlæggelse af den endelige pris.

75 4 IKT- specifikationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Mængdefortegnelse Model A Leverance 6.1 Mængder i udbuddet Specifikation Mængder skal fremgå af udbudsmaterialets tilbudslister. Følgende metoder anvendes til fastlæggelse af mængdernes omfang: For rum: DS 13000:2007 Opmåling af bygninger, areal- og volumenbegreber. For bygningsdele: Fastlægges af rådgiveren. Følgende måleregler anvendes: For rum: DS 13000:2007 Opmåling af bygninger, areal- og volumenbegreber. For bygningsdele: Fastlægges af rådgiveren. Rådgiver skal sikre, at der på projektet anvendes fælles metoder og principper for ydelsen. Struktur for sammenhæng i projektmaterialet (bygningsmodel, beskrivelse, tilbudslister mv.) fastlægges af rådgiveren. Model A anvendes, hvor klienten ønsker udbud med mængder men ikke har specifikke krav til omfang af mængder og anvendte opmålingsregler. Klienten står for valg af de grundlæggende rammer for udbud med mængder. Rådgiveren står for valg af omfang af mængder og anvendte måleregler i udbuddet, samt indarbejdelse og beskrivelse af mængder i udbudsmaterialet. 6.2 Bygningsmodeller Det skal i projektmaterialet fremgå, hvilke mængder der er udtræk fra en bygningsmodel, og hvilke mængder der evt. er stipulerede/manuelt opmålte. 6.3 Beskrivelse af mængder Såfremt udbudsmaterialet indeholder bygningsmodeller, så skal disse indgå i udbudsmaterialet i IFC- formatet, og de udtrukne mængder på tilbudslisten skal kunne udlæses af bygningsmodellen. Udbudsmaterialet skal redegøre for: Omfang af mængder på tilbudslisten. Hvilket grundlag mængderne i udbuddet er beregnet på, herunder hvilke opmålingsregler og/eller opmålingsmetoder der er anvendt. Hvilke arbejder og ydelser der indgår i mængderne. Hvilken struktur for sammenhæng i projektmaterialet der er anvendt (bygningsmodel, beskrivelse, tilbudslister mv.). Hvordan en eventuel mængdeverificering skal finde sted.

76 4 IKT- specifikationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Mængdefortegnelse Model B Leverance 6.1 Mængder i udbuddet Specifikation Mængder skal fremgå af udbudsmaterialets tilbudslister. Følgende metoder anvendes til fastlæggelse af mængdernes omfang: For rum: DS 13000:2007 Opmåling af bygninger, areal- og volumenbegreber. For opdeling af bygningsdele i typer fx svarende til eksempler i bips publikation Eksempelsamling for IKT specifikation nr.6: Eksempler på Opdeling af bygningsdele ifm. udbud med mængder. Følgende måleregler anvendes: For rum: DS 13000:2007 Opmåling af bygninger, areal- og volumenbegreber. For bygningsdele: CCS måleregler (gældende version). For poster som ikke er indeholdt i ovenstående publikationer udarbejder rådgiver selvstændige projektspecifikke måleregler. Model B anvendes, hvor klienten ønsker udbud med mængder med udgangspunkt i standarder og værktøjer fra bips. Klienten står for valg af de grundlæggende rammer og anvendte standarder for udbud med mængder. Rådgiveren står for indarbejdelse af mængder i udbudsmaterialet. Struktur for sammenhæng i projektmaterialet (bygningsmodel, beskrivelse, tilbudslister mv.) fastlægges af rådgiveren. 6.2 Bygningsmodeller Det skal i projektmaterialet fremgå, hvilke mængder der er udtræk fra en bygningsmodel, og hvilke mængder der evt. er stipulerede/manuelt opmålte. 6.3 Beskrivelse af mængder Såfremt udbudsmaterialet indeholder bygningsmodeller, så skal disse indgå i udbudsmaterialet i IFC- formatet, og de udtrukne mængder på tilbudslisten skal kunne udlæses af bygningsmodellen. Udbudsmaterialet skal redegøre for: Omfang af mængder på tilbudslisten. Hvilket grundlag mængderne i udbuddet er beregnet på, herunder hvilke opmålingsregler og/eller opmålingsmetoder der er anvendt. Hvilke arbejder og ydelser der indgår i mængderne. Hvilken struktur for sammenhæng i projektmaterialet der er anvendt (Bygningsmodel, beskrivelse og tilbudslister mv.). Hvordan en eventuel mængdeverificering skal finde sted.

77 4 IKT- specifikationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Digital aflevering Denne IKT- Specifikation vedrører arbejdet med digital aflevering af projektet. Der er udarbejdet to foruddefinerede modeller (A og B) for denne ydelse, hvor der er redegjort for indholdet på de efterfølgende sider. I paradigmet er der derudover en skabelon for udarbejdelse af en projekttilpasset model IKT- bekendtgørelsen Specifikationen behandler 5 Digital kommunikation og projektwebs mv. samt 10 Digital leverance ved byggeriets aflevering i IKT- bekendtgørelsen. De foruddefinerede modeller (A og B) er udarbejdet, så de sikrer at ovenstående dele af IKT- bekendtgørelsen er overholdt. Det skal at bemærkes, at ydelserne Digital Kommunikation og Etablering af kommunikationsplatform skal være valgt ud over nærværende ydelse for at sikre, at alle punkter i IKT- bekendtgørelsens 5 er overholdt Aftaleforhold Specifikationen specificerer Ydelse 8.7 Digital aflevering i YB Opbygning af specifikationen Nedstående skema oplister de i ydelsen indeholdte leverancer, samt redegør for, hvilke områder der som minimum skal specificeres i de enkelte modeller. Leverance Beskrivelse af leverancen 7.1 Projektmateriale Her specificeres, i hvilket omfang fasernes digitale projektdokumentation afleveres samlet ved projektets afslutning. 7.2 Som udført- materiale Her specificeres, i hvilket omfang materiale udarbejdet som en del af ydelsen Som udført (ydelse 8.20 i YB2012) skal afleveres digitalt. 7.3 Aflevering til drift Dokumentation Her specificeres: Om der skal afleveres dokumentation af de produkter og systemer, der er anvendt i byggeriet. Hvilket omfang dokumentationen skal have. Hvilken afleveringsmetode der skal anvendes. Hvilken part der skal koordinere afleveringen såfremt flere parter er involveret. 7.4 Aflevering til drift Data Her specificeres, om der skal afleveres data, der omhandler de produkter og systemer, der er anvendt i byggeriet, samt hvilket omfang data skal have, og hvilken afleveringsmetode der skal anvendes.

78 4 IKT- specifikationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Hvem gør hvad Der vil ofte være flere parter involveret i den digitale aflevering (som oftest rådgiver og udførende) og det er centralt, at der redegøres for de enkelte parters roller og ansvar i specifikationen, og såfremt den udførende indgår i afleveringen også i udbudsmaterialet. Typisk vil rådgiver står for koordinering og kvalitetssikring af indsamlingen af dokumentation og data til drift og vedligehold. Udbyder har mulighed for i udbuddet at stille krav om, at den udførende part skal bistå med indsamling af dele af den digitale aflevering. Såfremt dette sker, skal rådgiver sikre, at omfang og de dele af processen omkring afleveringen, som pålægges de bydende, fremgår af udbudsmaterialet, samt at dette er afstemt med klienten. I udbudsmaterialet skal der redegøres for:! Hvilke typer af digital dokumentation og data der skal afleveres.! Den valgte digitale afleveringsform og - metode.! Hvornår hvilket materiale skal afleveres. Fx løbende i takt med at et arbejde/område afleveres eller samlet ved byggeriets aflevering. Eksempel 1: Er der afleveret driftvejledninger for alle de angivne bygningsdele? Eksempel 2: Er der angivet de korrekte egenskaber på alle bygningsmodellernes objekter?! Kontrol af kvalitet Sikring af at indholdet af det afleverede materiale lever op til de beskrevne krav. Eksempel 1: Indeholder de afleverede driftsvejledninger fyldestgørende information så de aktuelle bygningsdele kan driftes? Eksempel 2: Er de angivne værdier på objekterne korrekte? Som udført, 2000 En del af denne IKT- specifikation omhandler materiale produceret i forlængelse af ydelsen Som udført som er uddybet i PARs og FRIs Ydelsesbeskrivelse for Som udført, februar Bemærk, at standardniveauerne 1-3 i Ydelsesbeskrivelse for Som udført ikke omhandler bygningsmodeller. Bygningsmodeller vil derfor udelukkende indgå i en digital aflevering af som udført materiale, hvis dette specifikt tilføjes ydelsen 8.20 Som udført Kvalitetssikring Kvalitetssikringen af den digitale aflevering skal indeholde følgende:! Kontrol af omfang Sikring af at alt ønsket materiale er afleveret og i de angivne filformater.

79 4 IKT- specifikationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Digital aflevering Model A Leverance Specifikation 7.1 Projektmateriale Projektmateriale, der indgår i aflevering for de tilvalgte faser, skal afleveres digitalt. Afleveringen skal ske i det for fasen specificerede omfang og form. 7.2 Som udført - materiale Såfremt ydelsen Som udført er tilvalgt, skal det for ydelsen specificerede materiale afleveres digitalt. Afleveringen skal ske ved brug af samme afleveringsmetode og i samme omfang og form som angivet i Som udført niveau. Model A anvendes, hvor klienten ønsker digital aflevering, men ikke har specifikke krav til aflevering af data til drift. 7.3 Aflevering til drift Dokumentation Dokumentation af de anvendte systemer og produkter i byggeriet skal indsamles og afleveres digitalt. Metode for aflevering af dokumentation skal fastlægges af rådgiver fx med udgangspunkt i bips publikation Eksempelsamling for IKT specifikation nr.7: Eksempler på digital aflevering til drift. Såfremt udførende skal indgå i indsamlingen og afleveringen, skal omfang, metode og tidsfrister fremgå af udbudsmaterialet. Indsamling og aflevering skal forestås af rådgiveren. Klienten fastlægger omfang og filformater ved digital aflevering af projektmateriale, 'Som udført' materiale og dokumentation til drift. 7.4 Aflevering til drift Data Der stilles ikke krav om aflevering af data. Rådgiveren indsamler og forestår den digitale aflevering.

80 4 IKT- specifikationer << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Digital aflevering Model B Leverance Specifikation 7.1 Projektmateriale Projektmateriale der indgår i aflevering for de tilvalgte faser, skal afleveres digitalt. Afleveringen skal ske i det, for fasen, specificerede omfang og form. 7.2 Som udført - materiale Såfremt ydelsen Som udført er tilvalgt, skal det, for ydelsen, specificerede materiale afleveres digitalt. Afleveringen skal ske ved brug af samme afleveringsmetode og i samme omfang og form som angivet i Som udført niveau. 7.3 Aflevering til drift Dokumentation Dokumentation af de anvendte systemer og produkter i byggeriet skal indsamles og afleveres digitalt. Metode for aflevering af dokumentation skal fastlægges af rådgiver fx med udgangspunkt i bips publikation Eksempelsamling for IKT specifikation nr.7: Eksempler på digital aflevering til drift. Model B anvendes, hvor klienten ønsker digital aflevering, og har krav til aflevering af data til drift. Såfremt udførende skal indgå i indsamlingen og afleveringen skal omfang, metode og tidsfrister fremgå af udbudsmaterialet. Klienten fastlægger omfang og filformater ved digital aflevering af projektmateriale, 'som udført' materiale og dokumentation samt data til drift. Rådgiveren indsamler og forestår den digitale aflevering. 7.4 Aflevering til drift Data Indsamling og aflevering skal forestås af rådgiveren. Data for de anvendte systemer og produkter i byggeriet skal indsamles og afleveres digitalt. Metode for aflevering af data skal fastlægges af rådgiver med udgangspunkt i Eksempelsamling for IKT specifikation nr.7: Eksempler på digital aflevering til drift. Såfremt udførende skal indgå i indsamlingen og afleveringen, skal omfang, metode og tidsfrister fremgå af udbudsmaterialet. Indsamling og aflevering skal forestås af rådgiveren.

81 5 Definitioner << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning Definitioner I nærværende publikation benyttes følgende begreber: Administrator Person eller virksomhed som har ansvaret for den daglige administration af et system. Her: Den person som varetager den daglige administration af kommunikationsplatformen. Aflevering Overdragelse af materiale og dokumentation ved et byggeris afslutning. Afleveringsmetode Systematisk fremgangsmetode for overdragelse af materiale og dokumentation. Eksempler: Digitale filer på projektweb. Arkivering Anbringelse og lagring af materiale og dokumentation. Her: Overdragelse og lagring af filer til senere brug. Bydende Person eller virksomhed der giver tilbud på noget. Her: Defineret som værende den part som byder på entreprisen, herunder entreprenører og leverandører. Bygningsmodeller Model af et bygværk. Her: Forstået som digital objektbaseret model af et bygværk. Data for drift Egenskaber og værdier tilknyttet bygværk, rum og bygningsdele, som skabes og anvendes i brugs- og driftsfasen af et byggeri. Her: Kan være tilknyttet de aktuelle objekter i bygningsmodeller, opgjort i regneark, indtastet i system eller lign. Digital Databaseret repræsentation af information ved hjælp af tal. Digitale modeller Databaseret repræsentation af noget. Her: Anvendt om bygningsmodeller, både fag- og fællesmodeller. Fagmodel Bygningsmodel for en konkret fagdisciplin. Højdesystem System af højdepunkter og deres højde N over middelhavoverfladen eller over geoiden. Her: Koordinatsystem som bestemmer udgangspunktet for placeringer i højden (koter) i projektet. Kan være både generelt og projektspecifikt. Identifikation At fastslå hvad noget er. Her: Metode til at identificere objekter i systemer baseret på RDS (Reference Designation Systems) fra ISO/IEC serien. Anvendes i CCS Identifikation til at præcisere, hvilke objekter (bygværk, bygningsdele, rum), der er tale om. Kan være inden for forskellige aspekter (produkt, funktion, placering) og på en række forskellige niveauer, dog oftest på forekomst- eller typeniveau. Eksempler: vægopbygning nr. 1, vægopbygning af typen nr. 1. Klassifikation Metode til at strukturere definerede typer af emner (objekter eller dokumenter) i klasser og underklasser i henhold til deres karakteristika. Her: Opdeling i klasser for bygværker, bygningsdele og rum. Eksempler: Vægopbygning, Vindue, Søjle etc. Koder Kombination af enheder eller tegn som indeholder eller

82 5 Definitioner << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning 37 repræsenterer information om individers eller objekters egenskaber eller beskaffenhed. Her: De klassifikations- og/eller identifikationskoder, der påføres objekter: Bygværker, bygningsdele og rum.. Kodning At sætte koder på objekter. Kommunikationsplatform/- system System til håndtering af fildeling og evt. digital kommunikation. Koordinatsystem Referenceramme i forhold til hvilken punkters beliggenhed angives ved deres koordinater. Her: For at bestemme udgangspunktet for bygningens placering i projektet. Lagstruktur Metode/standard til strukturering af lag i en (2D) CAD- tegning. Modulnet Lokalt referencesystem for en bygning, opdelt i moduler i fastsatte størrelser. Mængdefortegnelse Opgørelse over mængder for bygningsdele og/eller rum. Mængder Tællelig eller målelig forekomst af et materiale eller af enheder. Mængde, som anvendes, angives ved brug af måleregler. Eksempel: 3 stk, 5 m2 stc. Navngivning At sætte navn på noget (her: filer). Objektbaseret Information repræsenteret ved objekter med tilknyttede data i form af attributter. Eksempel: Bygningsmodel udført vha. objekter (i modsætning til streger og flader). Opbygning og strukturering af modeller Den anvendte metode på et projekt til modellering af en bygningsmodel. Måleregler Sæt af regler som definerer, hvordan bygningsdele og mængder opmåles, og hvilke mængder der kan opgøres på denne baggrund. Eksempel: Bredden på vinduet angives som indbygningsmål. Opmålingsregler Se Måleregler Plant koordinatsystem Koordinatsystem som bestemmer udgangspunktet for placering i plan (x og y placering) i projektet. Kan være både generelt og projektspecifikt. Dokumentation til drift Dokumenter omhandlende de i byggesagen anvendte produkter. Eksempler: datablad, rengøringsvejledning etc. Projektmateriale Materiale udført ifm. projektets gennemførelse i de forskellige faser. Eksempler: Tegninger, bygningsmodeller, referater etc. Projektweb Type af kommunikationsplatform (jf. YB2012 afsnit 8.2). Referencesystem Type af koordinatsystem, som typisk er overordnet og fastsat på nationalt plan.

83 5 Definitioner << Indhold A102 IKT- specifikationer Anvisning 38 Tegninger Resultat af tegningsproduktion. Typisk fysiske tegninger eller tilsvarende digitale udgaver (ofte kaldet digitale plot, eller for editerbare formater tegningsfiler ). Som udført Materiale som afspejler det udførte projekt i en nærmere bekskreven detaljering. Er typisk tegningsmateriale, men kan også være andre former for materiale som beskrivelser eller beregninger. Defineres som oftest ud fra YB2012 s ydelse 8.20 Som udført, samt Ydelsesbeskrivelse for som udført, februar Udbyder Person, organisation eller virksomhed som offentliggør udbudsmateriale, på hvilken baggrund bydende kan afgive tilbud. For yderligere definitioner af begreber henvises til bips begrebskatalog. Tilbudsliste Oplistning af bygningsdele og ydelser som de bydende skal prissætte for tilbudsgivning på byggeriets udførelse. Tilbudsmateriale Udbudsmaterialet i udfyldt og underskrevet stand fra de bydende. Herunder særligt tilbudslister. Udbud Handling hvorved udbudsmaterialet overdrages fra udbyder til de bydende for tilbudsgivning. Udbudsmateriale Samlet materiale på hvilket grundlag den bydende afgiver sit tilbud. Herunder eksempelvis tilbudslister, tegninger, bygningsmodeller, beskrivelser, kontraktoplæg, tidplan mm. Udbudsmaterialet Det samlede materiale som indgår i udbuddet. Udbudsportal En online webtjeneste hvorpå udbuds- og tilbudsmateriale kan formidles mellem udbyder og bydende.

84 Bilag nr.: 5 IKT specifikationer Byggesag: Navn Adresse Bygherre: Navn Adresse Kontakt oplysninger

85 Indhold Indhold 2 1: Klassifikation Model A 3 1: Klassifikation Model B 4 1: Klassifikation Projekttilpasset 5 2: Digital kommunikation Model A 6 2: Digital kommunikation Model B 7 2: Digital kommunikation Projekttilpasset 8 3: Etablering af kommunikationsplatform Model A 9 3: Etablering af kommunikationsplatform Projekttilpasset 10 4: Digital projektering Model A 11 4: Digital projektering Projekttilpasset 13 5: Digitalt udbud og tilbud Model A 14 5: Digitalt udbud og tilbud Model B 15 5: Digitalt udbud og tilbud Projekttilpasset 16 6: Mængdefortegnelse Model A 17 6: Mængdefortegnelse Model B 18 6: Mængdefortegnelse Projekttilpasset 19 7: Digital aflevering Model A 20 7: Digital aflevering Model B 21 7: Digital aflevering Projekttilpasset 22

86 1: Klassifikation Model A Med udgangspunkt i IKT-specifikation nr. 1: Klassifikation i bips' A102 - IKT-specifikationer specificerer nedenstående skema ydelse 8.1 Klassifikation i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Nedstående skema er gengivelse af den foruddefinerede model A, som beskrevet i bips publikationen. Er der uoverensstemmelser mellem nedstående skema og modellen beskrevet i publikationen er publikationen gældende. Leverance 1.1 Formål med brug af klassifikation og identifikation 1.2 Omfang af klassifikation og identifikation Specifikation Klassifikation og identifikation skal skabe sammenhæng i projektmaterialet under projektering, ved udbud, under udførelse og ved aflevering. Bygværker, bygningsafsnit, bygningsdele, arealer og rum i projektet klassificeres og identificeres. Klassifikation og identifikation skal som minimum fremgå i følgende dele af projektmaterialet: Tilbudslister: På alle poster for bygningsdele. Bygningsmodeller: På modellerede bygningsdele, arealer og rum. Udbudsbeskrivelser: På de beskrevne bygningsdele som fremgår af tilbudslisten. 1.3 Klassifikationssystem Anvendte klassifikationssystemer fastlægges af rådgiveren. Rådgiver skal sikre, at der på projektet skabes fælles principper og retningslinjer for ydelsen. 1.4 Identifikationsmetode Anvendte identifikationsmetode fastlægges af rådgiveren. Rådgiver skal sikre, at der på projektet skabes fælles principper og retningslinjer for ydelsen. For yderligere definitioner af begreber, beskrivelse af ydelsens anvendelse samt specifikation af ydelser og leverancer, henvises til publikationen A102 - IKT-specifikationer.

87 1: Klassifikation Model B Med udgangspunkt i IKT-specifikation nr. 1: Klassifikation i bips' A102 - IKT-specifikationer specificerer nedenstående skema ydelse 8.1 Klassifikation i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Nedstående skema er gengivelse af den foruddefinerede model B, som beskrevet i bips publikationen. Er der uoverensstemmelser mellem nedstående skema og modellen beskrevet i publikationen er publikationen gældende. Leverance 1.1 Formål med brug af klassifikation og identifikation 1.2 Omfang af klassifikation og identifikation Specifikation Klassifikation og identifikation skal skabe sammenhæng i projektmaterialet under projektering, ved udbud, under udførelse og ved aflevering. Bygværker, bygningsafsnit, bygningsdele, arealer og rum i projektet klassificeres og identificeres. Klassifikation og identifikation skal som minimum fremgå i følgende dele af projektmaterialet: Tilbudslister: På alle poster for bygningsdele. Bygningsmodeller: På modellerede bygningsdele, arealer og rum. Udbudsbeskrivelser: På de beskrevne bygningsdele som fremgår af tilbudslisten. 1.3 Klassifikationssystem Der anvendes CCS Klassifikation jf. klassifikationstabellerne for Bygningsdele (gældende version) og Rumanvendelse (gældende version) fx svarende til eksempler i bips A102-a eksempler på klassifikation. 1.4 Identifikationsmetode Der anvendes CCS identifikation af typen Type-ID, jf. CCS Identifikation (gældende version). Opdelingen i typer fastlægges af rådgiveren. For yderligere definitioner af begreber, beskrivelse af ydelsens anvendelse samt specifikation af ydelser og leverancer, henvises til publikationen A102 - IKT-specifikationer.

88 1: Klassifikation Projekttilpasset Nedstående skema specificerer ydelsesbeskrivelsen ydelse 8.1 Klassifikation, og med udgangspunkt i IKTspecifikation nr. 1: Klassifikation i bips' A102 - IKT-specifikationer. Nedstående skema oplister leverancer som beskrevet i bips publikationen, og er projektspecifikt tilpasset. Leverance 1.1 Formål med brug af klassifikation og identifikation Specifikation 1.2 Omfang af klassifikation og identifikation 1.3 Klassifikationssystem 1.4 Identifikationsmetode For yderligere definitioner af begreber, beskrivelse af ydelsens anvendelse samt specifikation af ydelser og leverancer, henvises til publikationen A102 - IKT-specifikationer.

89 2: Digital kommunikation Model A Med udgangspunkt i IKT-specifikation nr. 2: Digital kommunikation i bips' A102 - IKT-specifikationer specificerer nedenstående skema ydelse 8.2 Digital kommunikation i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Nedstående skema er gengivelse af den foruddefinerede model A, som beskrevet i bips publikationen. Er der uoverensstemmelser mellem nedstående skema og modellen beskrevet i publikationen er publikationen gældende. Leverance Specifikation 2.1 Skriftlig kommunikation Skriftlig kommunikation skal være digital og skal som minimum arkiveres hos de involverede parter. Anvendte metoder og standarder fastlægges af rådgiveren. Rådgiver skal sikre, at der på projektet skabes fælles principper og retningslinjer for ydelsen. 2.2 Filudveksling Såfremt der på projektet anvendes en fælles digital kommunikationsplatform, skal denne anvendes til filudvekslingen. I det omfang der ikke forefindes en kommunikationsplatform, fastlægges metode til filudveksling af rådgiveren. Såfremt der er foretaget et valg af kommunikationsplatform ved aftaleindgåelse, skal dette oplyses til rådgiver. Projektmateriale udveksles digitalt som en del af faseafleveringerne. Følgende filformater anvendes i udvekslingen: Ikke redigerbare filer leveres i PDF-formatet Redigerbare filer leveres i originalformatet Bygningsmodeller leveres i IFC-formatet 2.3 Fil- og mappestruktur Anvendte metoder og standarder fastlægges af rådgiveren. Rådgiver skal sikre, at der på projektet skabes fælles principper og retningslinjer for ydelsen. 2.4 Metadata Omfang og metode til håndtering af metadata fastlægges af rådgiveren. Rådgiver skal sikre, at der på projektet skabes fælles principper og retningslinjer for ydelsen. For yderligere definitioner af begreber, beskrivelse af ydelsens anvendelse samt specifikation af ydelser og leverancer, henvises til publikationen A102 - IKT-specifikationer.

90 2: Digital kommunikation Model B Med udgangspunkt i IKT-specifikation nr. 2: Digital kommunikation i bips' A102 - IKT-specifikationer specificerer nedenstående skema ydelse 8.2 Digital kommunikation i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Nedstående skema er gengivelse af den foruddefinerede model B, som beskrevet i bips publikationen. Er der uoverensstemmelser mellem nedstående skema og modellen beskrevet i publikationen er publikationen gældende. Leverance Specifikation 2.1 Skriftlig kommunikation Skriftlig kommunikation skal være digital og skal som minimum arkiveres hos de involverede parter. Anvendte metoder og standarder fastlægges af rådgiveren. Rådgiver skal sikre, at der på projektet skabes fælles principper og retningslinjer for området. 2.2 Filudveksling Såfremt der på projektet anvendes en fælles digital kommunikationsplatform, skal denne anvendes til filudvekslingen. I det omfang der ikke forefindes en kommunikationsplatform, fastlægges metode til filudveksling af rådgiveren. Såfremt at der foretaget et valg af kommunikationsplatform ved aftaleindgåelse, skal dette oplyses til rådgiver. Projektmateriale udveksles digitalt som en del af faseafleveringerne. Følgende filformater anvendes i udvekslingen: Ikke redigerbare filer leveres i PDF-formatet Redigerbare filer leveres i originalformatet Bygningsmodeller leveres IFC-formatet 2.3 Fil- og mappestruktur Fil- og mappestruktur skal struktureres i henhold til bips A104 Dokumenthåndtering (gældende version) med udgangspunkt i eksempel vist i kapitel 10.7 i publikationen. Dokumenter skal navngives i henhold til bips A104 Dokumenthåndtering (gældende version) med udgangspunkt i eksempler vist kapitel 10.8 og 10.9 i publikationen. 2.4 Metadata Til ethvert dokument skal der tilknyttes metadata i henhold til bips A104 Dokumenthåndtering med felterne: Organization Title CreateDate ReleaseDate CreatorName DocumentRevisonId Metode til håndtering af metadata fastlægges af rådgiveren. Rådgiver skal sikre, at fælles principper og retningslinjer for området overholdes på projektet. For yderligere definitioner af begreber, beskrivelse af ydelsens anvendelse samt specifikation af ydelser og leverancer, henvises til publikationen A102 - IKT-specifikationer.

91 2: Digital kommunikation Projekttilpasset Nedstående skema specificerer ydelsesbeskrivelsen ydelse 8.2 Digital kommunikation, og med udgangspunkt i IKTspecifikation nr. 2: Digital kommunikation i bips' A102 - IKT-specifikationer. Nedstående skema oplister leverancer som beskrevet i bips publikationen, og er projektspecifikt tilpasset. Leverance 2.1 Skriftlig kommunikation Specifikation 2.2 Filudveksling 2.3 Fil- og mappestruktur 2.4 Metadata For yderligere definitioner af begreber, beskrivelse af ydelsens anvendelse samt specifikation af ydelser og leverancer, henvises til publikationen A102 - IKT-specifikationer.

92 3: Etablering af kommunikationsplatform Model A Med udgangspunkt i IKT-specifikation nr. 3: Etablering af kommunikationsplatform i bips' A102 - IKT-specifikationer specificerer nedenstående skema ydelse 8.3 Etablering af kommunikationsplatform i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Nedstående skema er gengivelse af den foruddefinerede model A, som beskrevet i bips publikationen. Er der uoverensstemmelser mellem nedstående skema og modellen beskrevet i publikationen er publikationen gældende. Leverance Specifikation 3.1 Tilvejebringelse Kommunikationsplatformen vælges, tilvejebringes og finansieres af klienten. Kommunikationsplatformen skal som minimum opfylde følgende: Systemet skal være tilgængelig for de relevante parter på alle tider af døgnet. Systemet skal have adgangskontrol på enkeltbrugerniveau. Systemet skal have muligheden for at advisere ved ændringer. Systemet skal føre en log med nøjagtig historik for alle handlinger på kommunikationsplatformen (opslag, up- and downloads, adviseringer, plotbestillinger). Byggesagens parter skal være afskåret fra enhver mulighed for at hindre eller efterfølgende ændre på log ens registreringer. Alle parter skal kunne se log en. Alt indhold skal kunne hentes ud fra systemet af klienten og overføres til andre systemer. Kommunikationsplatformen skal være tilgængelig frem til byggeriets idriftsættelse. 3.2 Administration Administrationen af kommunikationsplatformen varetages af rådgiver. Administrationen består af: Oprettelse af brugere. Tildeling af rettigheder. Opsætning af mappestruktur. Såfremt der er foretaget valg af kommunikationsplatform ved aftaleindgåelse, skal dette oplyses til rådgiver. For yderligere definitioner af begreber, beskrivelse af ydelsens anvendelse samt specifikation af ydelser og leverancer, henvises til publikationen A102 - IKT-specifikationer.

93 3: Etablering af kommunikationsplatform Projekttilpasset Med udgangspunkt i IKT-specifikation nr. 3: Etablering af kommunikationsplatform i bips' A102 - IKT-specifikationer specificerer nedenstående skema ydelse 8.3 Etablering af kommunikationsplatform i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Nedstående skema oplister leverancer som beskrevet i bips publikationen, og er projektspecifikt tilpasset. Leverance 3.1 Tilvejebringelse Specifikation 3.2 Administration For yderligere definitioner af begreber, beskrivelse af ydelsens anvendelse samt specifikation af ydelser og leverancer, henvises til publikationen A102 - IKT-specifikationer.

94 4: Digital projektering Model A Med udgangspunkt i IKT-specifikation nr. 4: Digital projektering i bips' A102 - IKT-specifikationer specificerer nedenstående skema ydelse 8.4 Digital projektering i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Nedstående skema er gengivelse af den foruddefinerede model A, som beskrevet i bips publikationen. Er der uoverensstemmelser mellem nedstående skema og modellen beskrevet i publikationen er publikationen gældende. Leverance Specifikation 4.1 Bygningsmodeller Alle bygningsmodeller skal være objektbaserede. Omfang, anvendelse og strukturering af fagmodeller samt fællesmodeller fastlægges af rådgiveren. Egenskaber, der skal knyttes til objekterne i bygningsmodellerne for den digitale projektering, fastlægges af rådgiveren. Bygningsmodellerne skal kunne anvendes til følgende: Grundlag for tegningsproduktion for hoved- og oversigtstegninger. Grundlag for konsistenskontrol. Grundlag for areal og rumudtræk, i det omfang bygningsmodellerne indeholder arealer og rum. Samling i fællesmodel. Bygningsmodeller afleveres i IFC- samt originalformat som en del af projektdokumentationen. 4.2 Tegningsproduktion Anvendelse og valg af lagstruktur og tegningsstandard fastlægges af rådgiveren. Tegningsskilt fastlægges af rådgiveren. Tegninger (digitale plot) afleveres i PDF-format, som en del af projektdokumentationen. I det omfang der er udarbejdet 2D CAD-filer som grundlag for hoved- og oversigtstegninger, skal disse også afleveres i originalformatet. 4.3 Koordinat-, højde- og modulsystem Følgende referencesystemer skal anvendes: Plant koordinatsystem: DKTM/ETRS89. Højdesystem: DVR90. Projektspecifikt koordinatsystem og modulnet fastlægges af rådgiver. Rådgiver skal sikre, at der på projektet skabes fælles principper og retningslinjer for ydelsen. For yderligere definitioner af begreber, beskrivelse af ydelsens anvendelse samt specifikation af ydelser og leverancer, henvises til publikationen A102 - IKT-specifikationer.

95 4: Digital projektering Model B Med udgangspunkt i IKT-specifikation nr. 4: Digital projektering i bips' A102 - IKT-specifikationer specificerer nedenstående skema ydelse 8.4 Digital projektering i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Nedstående skema er gengivelse af den foruddefinerede model B, som beskrevet i bips publikationen. Er der uoverensstemmelser mellem nedstående skema og modellen beskrevet i publikationen er publikationen gældende. Leverance Specifikation 4.1 Bygningsmodeller Alle bygningsmodeller skal være objektbaserede. Omfang, anvendelse og strukturering af fagmodeller samt fællesmodeller fastlægges af rådgiveren i henhold til bips C102 CAD-manual 2008, Anvisning. Egenskaber, der skal knyttes til objekterne i bygningsmodellerne for den digitale projektering, fastlægges af rådgiveren. Bygningsmodellerne skal kunne anvendes til følgende: Grundlag for tegningsproduktion for hoved- og oversigtstegninger Grundlag for konsistenskontrol Grundlag for areal og rumudtræk, i det omfang bygningsmodellerne indeholder arealer og rum Samling i fællesmodel Bygningsmodeller afleveres i IFC- samt originalformat, som en del af projektdokumentationen. 4.2 Tegningsproduktion For 2D CAD-filer anvendes bips C211 Lagstruktur bips C213 Tegningsstandarder 1-7 anvendes. Tegningsskilt fastlægges af rådgiveren. Tegninger (digitale plot) afleveres i PDF-format, som en del af projektdokumentationen. I det omfang der er udarbejdet 2D CAD-filer som grundlag for hoved- og oversigtstegninger, skal disse også afleveres i originalformatet. 4.3 Koordinat-, højde- og modulsystem Følgende referencesystemer skal anvendes: Plant koordinatsystem: DKTM/ETRS89 Højdesystem: DVR90 Projektspecifikt koordinatsystem og modulnet fastlægges af rådgiver. Rådgiver skal sikre, at fælles principper og retningslinjer for ydelsen overholdes på projektet. For yderligere definitioner af begreber, beskrivelse af ydelsens anvendelse samt specifikation af ydelser og leverancer, henvises til publikationen A102 - IKT-specifikationer.

96 4: Digital projektering Projekttilpasset Med udgangspunkt i IKT-specifikation nr. 4: Digital projektering i bips' A102 - IKT-specifikationer specificerer nedenstående skema ydelse 8.4 Digital projektering i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Nedstående skema oplister leverancer som beskrevet i bips publikationen, og er projektspecifikt tilpasset. Leverance 4.1 Bygningsmodeller Specifikation 4.2 Tegningsproduktion 4.3 Koordinat-, højde- og modulsystem For yderligere definitioner af begreber, beskrivelse af ydelsens anvendelse samt specifikation af ydelser og leverancer, henvises til publikationen A102 - IKT-specifikationer.

97 5: Digitalt udbud og tilbud Model A Med udgangspunkt i IKT-specifikation nr. 5: Digitalt udbud og tilbud i bips' A102 - IKT-specifikationer specificerer nedenstående skema ydelse 8.5 Digitalt udbud og tilbud i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Nedstående skema er gengivelse af den foruddefinerede model A, som beskrevet i bips publikationen. Er der uoverensstemmelser mellem nedstående skema og modellen beskrevet i publikationen er publikationen gældende. 5.3 Leverance Specifikation 5.1 Tilvejebringelse af udbudsportal Udbudsportalen tilvejebringes og finansieres af klienten. Udbudsportalen skal indeholde funktioner, som sikrer at den givne lovgivning på området overholdes. 5.2 Administration af udbudsportal Administrationen af udbudsportalen varetages af rådgiver. Administrationen omfatter: at administrere adgang og rettigheder, herunder fordeling af udbudsmaterialet at sikre at relevante personer har adgang til og anvender systemet korrekt, fx i forhold til besvarelse af forespørgsler og adgang til tilbud at kontrollere om de bydende overholder de IKT-tekniske krav og procedurer, der er gjort gældende i udbuddet. Såfremt der er foretaget et valg af udbudsportal ved aftaleindgåelse, skal dette oplyses til rådgiver. 5.3 Udbudsmateriale Udbudsmaterialets indhold og form fastlægges af rådgiver. Udbuddet struktureres efter den struktur, der i øvrigt anvendes i byggesagen. Rådgiver skal sikre, at der på projektet anvendes fælles metoder og principper for ydelsen. Såfremt ydelsen Digital projektering er tilvalgt, skal bygningsmodeller indgå som en del af udbudsmaterialet. Rådgiver lægger og vedligeholder eget udbudsmateriale på udbudsportalen. 5.4 Filformater Følgende filformater anvendes til de forskellige kategorier af udbudsmaterialet: Bygningsmodeller skal leveres i IFC-formatet. Udbudsmateriale, som skal udfyldes af bydende, udleveres i et redigerbart, åbent format. Øvrigt udbudsmateriale skal leveres i PDF-formatet med søgbar tekst. For yderligere definitioner af begreber, beskrivelse af ydelsens anvendelse samt specifikation af ydelser og leverancer, henvises til publikationen A102 - IKT-specifikationer.

98 5: Digitalt udbud og tilbud Model B Med udgangspunkt i IKT-specifikation nr. 5: Digitalt udbud og tilbud i bips' A102 - IKT-specifikationer specificerer nedenstående skema ydelse 8.5 Digitalt udbud og tilbud i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Nedstående skema er gengivelse af den foruddefinerede model B, som beskrevet i bips publikationen. Er der uoverensstemmelser mellem nedstående skema og modellen beskrevet i publikationen er publikationen gældende. Leverance Specifikation 5.1 Tilvejebringelse af udbudsportal Udbudsportalen tilvejebringes og finansieres af klienten. Udbudsportalen skal indeholde funktioner som sikrer at den givne lovgivning på området overholdes. 5.2 Administration af udbudsportal Administrationen af udbudsportalen varetages af rådgiver. Administrationen omfatter: at administrere adgang og rettigheder, herunder fordeling af udbudsmaterialet at sikre, at relevante personer har adgang til og anvender systemet korrekt, fx i forhold til besvarelse af forespørgsler og adgang til tilbud at kontrollerer om de bydende overholder de IKT-tekniske krav og procedurer, der er gjort gældende i udbuddet. Såfremt at der foretaget et valg af udbudsportal ved aftaleindgåelse, skal dette oplyses til rådgiver. 5.3 Udbudsmateriale Udbudsmaterialets indhold fastlægges af rådgiver. For udbudsmaterialets form gælder følgende: Tilbudslister skal tilpasses CCS tilbudslister Mappestruktur på udbudsportalen skal struktureres i henhold til bips A104 Dokumenthåndtering (gældende version) med udgangspunkt i eksempel vist i kapitel 10.7 i publikationen. Øvrigt udbudsmateriales form fastlægges af rådgiver. Udbuddet skal struktureres efter den struktur, der i øvrigt anvendes i byggesagen. Rådgiver skal sikre, at de aftalte fælles metoder og principper for ydelsen følges. Såfremt ydelsen Digital projektering er tilvalgt, skal bygningsmodeller indgå som en del af udbudsmaterialet. Rådgiver oplægger og vedligeholder eget udbudsmateriale på udbudsportalen. 5.4 Filformater Følgende filformater anvendes til de forskellige kategorier af udbudsmaterialet: Bygningsmodeller skal leveres i IFC-formatet. Tilbudslister leveres i formatet CCS tilbudsliste XML. Udbudsmateriale, som skal udfyldes af bydende, udleveres i et redigerbart, åbent format. Øvrigt udbudsmateriale skal leveres i PDF-formatet med søgbar tekst. For yderligere definitioner af begreber, beskrivelse af ydelsens anvendelse samt specifikation af ydelser og leverancer, henvises til publikationen A102 - IKT-specifikationer.

99 5: Digitalt udbud og tilbud Projekttilpasset Med udgangspunkt i IKT-specifikation nr. 5: Digitalt udbud og tilbud i bips' A102 - IKT-specifikationer specificerer nedenstående skema ydelse 8.5 Digitalt udbud og tilbud i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Nedstående skema oplister leverancer som beskrevet i bips publikationen, og er projektspecifikt tilpasset. Leverance 5.1 Tilvejebringelse af udbudsportal Specifikation 5.2 Administration af udbudsportal 5.3 Udbudsmateriale 5.4 Filformater For yderligere definitioner af begreber, beskrivelse af ydelsens anvendelse samt specifikation af ydelser og leverancer, henvises til publikationen A102 - IKT-specifikationer.

100 6: Mængdefortegnelse Model A Med udgangspunkt i IKT-specifikation nr. 6: Mængdefortegnelse i bips' A102 - IKT-specifikationer specificerer nedenstående skema ydelse 8.6 Mængdefortegnelse i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Nedstående skema er gengivelse af den foruddefinerede model A, som beskrevet i bips publikationen. Er der uoverensstemmelser mellem nedstående skema og modellen beskrevet i publikationen er publikationen gældende. Leverance Specifikation 6.1 Mængder i udbuddet Mængder skal fremgå af udbudsmaterialets tilbudslister. Følgende metoder anvendes til fastlæggelse af mængdernes omfang: For rum: DS 13000:2007 Opmåling af bygninger, areal- og volumenbegreber. For bygningsdele: Fastlægges af rådgiveren. Følgende måleregler anvendes: For rum: DS 13000:2007 Opmåling af bygninger, areal- og volumenbegreber. For bygningsdele: Fastlægges af rådgiveren. Rådgiver skal sikre, at der på projektet anvendes fælles metoder og principper for ydelsen. Struktur for sammenhæng i projektmaterialet (bygningsmodel, beskrivelse, tilbudslister mv.) fastlægges af rådgiveren. 6.2 Bygningsmodeller Det skal i projektmaterialet fremgå, hvilke mængder der er udtræk fra en bygningsmodel, og hvilke mængder der evt. er stipulerede/manuelt opmålte. Såfremt udbudsmaterialet indeholder bygningsmodeller, så skal disse indgå i udbudsmaterialet i IFC-formatet, og de udtrukne mængder på tilbudslisten skal kunne udlæses af bygningsmodellen. 6.3 Beskrivelse af mængder Udbudsmaterialet skal redegøre for: Omfang af mængder på tilbudslisten. Hvilket grundlag mængderne i udbuddet er beregnet på, herunder hvilke opmålingsregler og/eller opmålingsmetoder der er anvendt. Hvilke arbejder og ydelser der indgår i mængderne. Hvilken struktur for sammenhæng i projektmaterialet der er anvendt (bygningsmodel, beskrivelse, tilbudslister mv.). Hvordan en eventuel mængdeverificering skal finde sted. For yderligere definitioner af begreber, beskrivelse af ydelsens anvendelsen og specifikation af ydelser og leverancer, henvises til publikationen A102 - IKT-specifikationer.

101 6: Mængdefortegnelse Model B Med udgangspunkt i IKT-specifikation nr. 6: Mængdefortegnelse i bips' A102 - IKT-specifikationer specificerer nedenstående skema ydelse 8.6 Mængdefortegnelse i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Nedstående skema er gengivelse af den foruddefinerede model B, som beskrevet i bips publikationen. Er der uoverensstemmelser mellem nedstående skema og modellen beskrevet i publikationen er publikationen gældende. Leverance Specifikation 6.1 Mængder i udbuddet Mængder skal fremgå af udbudsmaterialets tilbudslister. Følgende metoder anvendes til fastlæggelse af mængdernes omfang: For rum: DS 13000:2007 Opmåling af bygninger, areal- og volumenbegreber. For opdeling af bygningsdele i typer fx svarende til eksempler i bips A102-b eksempler på opdeling af bygningsdele i forbindelse med udbud med mængder. Følgende måleregler anvendes: For rum: DS 13000:2007 Opmåling af bygninger, areal- og volumenbegreber. For bygningsdele: CCS måleregler (gældende version). For poster som ikke er indeholdt i ovenstående publikationer udarbejder rådgiver selvstændige projektspecifikke måleregler. Struktur for sammenhæng i projektmaterialet (bygningsmodel, beskrivelse, tilbudslister mv.) fastlægges af rådgiveren. 6.2 Bygningsmodeller Det skal i projektmaterialet fremgå, hvilke mængder der er udtræk fra en bygningsmodel, og hvilke mængder der evt. er stipulerede/manuelt opmålte. Såfremt udbudsmaterialet indeholder bygningsmodeller, så skal disse indgå i udbudsmaterialet i IFC-formatet, og de udtrukne mængder på tilbudslisten skal kunne udlæses af bygningsmodellen. 6.3 Beskrivelse af mængder Udbudsmaterialet skal redegøre for: Omfang af mængder på tilbudslisten. Hvilket grundlag mængderne i udbuddet er beregnet på, herunder hvilke opmålingsregler og/eller opmålingsmetoder der er anvendt. Hvilke arbejder og ydelser der indgår i mængderne. Hvilken struktur for sammenhæng i projektmaterialet der er anvendt (Bygningsmodel, beskrivelse og tilbudslister mv.). Hvordan en eventuel mængdeverificering skal finde sted. For yderligere definitioner af begreber, beskrivelse af ydelsens anvendelsen og specifikation af ydelser og leverancer, henvises til publikationen A102 - IKT-specifikationer.

102 6: Mængdefortegnelse Projekttilpasset Med udgangspunkt i IKT-specifikation nr. 6: Mængdefortegnelse i bips' A102 - IKT-specifikationer specificerer nedenstående skema ydelse 8.6 Mængdefortegnelse i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Nedstående skema oplister leverancer som beskrevet i bips publikationen, og er projektspecifikt tilpasset. Leverance 6.1 Mængder i udbuddet Specifikation 6.2 Bygningsmodeller 6.3 Beskrivelse af mængder For yderligere definitioner af begreber, beskrivelse af ydelsens anvendelsen og specifikation af ydelser og leverancer, henvises til publikationen A102 - IKT-specifikationer.

103 7: Digital aflevering Model A Med udgangspunkt i IKT-specifikation nr. 7: Digital aflevering i bips' A102 - IKT-specifikationer specificerer nedenstående skema ydelse 8.7 Digital aflevering i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Nedstående skema er gengivelse af den foruddefinerede model A, som beskrevet i bips publikationen. Er der uoverensstemmelser mellem nedstående skema og modellen beskrevet i publikationen er publikationen gældende. Leverance Specifikation 7.1 Projektmateriale Projektmateriale, der indgår i aflevering for de tilvalgte faser, skal afleveres digitalt. Afleveringen skal ske i det for fasen specificerede omfang og form. 7.2 Som udført -materiale Såfremt ydelsen Som udført er tilvalgt, skal det for ydelsen specificerede materiale afleveres digitalt. Afleveringen skal ske ved brug af samme afleveringsmetode og i samme omfang og form som angivet i Som udført niveau. 7.3 Aflevering til drift Dokumentation Dokumentation af de anvendte systemer og produkter i byggeriet skal indsamles og afleveres digitalt. Metode for aflevering af dokumentation skal fastlægges af rådgiver fx med udgangspunkt i bips A102-c eksempler på digital aflevering til drift. Såfremt udførende skal indgå i indsamlingen og afleveringen, skal omfang, metode og tidsfrister fremgå af udbudsmaterialet. Indsamling og aflevering skal forestås af rådgiveren. 7.4 Aflevering til drift Data Der stilles ikke krav om aflevering af data. For yderligere definitioner af begreber, beskrivelse af ydelsens anvendelse samt specifikation af ydelser og leverancer, henvises til publikationen A102 - IKT-specifikationer.

104 7: Digital aflevering Model B Med udgangspunkt i IKT-specifikation nr. 7: Digital aflevering i bips' A102 - IKT-specifikationer specificerer nedenstående skema ydelse 8.7 Digital aflevering i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Nedstående skema er gengivelse af den foruddefinerede model B, som beskrevet i bips publikationen. Er der uoverensstemmelser mellem nedstående skema og modellen beskrevet i publikationen er publikationen gældende. Leverance Specifikation 7.1 Projektmateriale Projektmateriale der indgår i aflevering for de tilvalgte faser, skal afleveres digitalt. Afleveringen skal ske i det, for fasen, specificerede omfang og form. 7.2 Som udført -materiale Såfremt ydelsen Som udført er tilvalgt, skal det, for ydelsen, specificerede materiale afleveres digitalt. Afleveringen skal ske ved brug af samme afleveringsmetode og i samme omfang og form som angivet i Som udført niveau. 7.3 Aflevering til drift Dokumentation Dokumentation af de anvendte systemer og produkter i byggeriet skal indsamles og afleveres digitalt. Metode for aflevering af dokumentation skal fastlægges af rådgiver fx med udgangspunkt i bips A102-c eksempler på digital aflevering til drift. Såfremt udførende skal indgå i indsamlingen og afleveringen skal omfang, metode og tidsfrister fremgå af udbudsmaterialet. Indsamling og aflevering skal forestås af rådgiveren. 7.4 Aflevering til drift Data Data for de anvendte systemer og produkter i byggeriet skal indsamles og afleveres digitalt. Metode for aflevering af data skal fastlægges af rådgiver med udgangspunkt i A102-c eksempler på digital aflevering til drift. Såfremt udførende skal indgå i indsamlingen og afleveringen, skal omfang, metode og tidsfrister fremgå af udbudsmaterialet. Indsamling og aflevering skal forestås af rådgiveren. For yderligere definitioner af begreber, beskrivelse af ydelsens anvendelse samt specifikation af ydelser og leverancer, henvises til publikationen A102 - IKT-specifikationer.

105 7: Digital aflevering Projekttilpasset Med udgangspunkt i IKT-specifikation nr. 7: Digital aflevering i bips' A102 - IKT-specifikationer specificerer nedenstående skema ydelse 8.7 Digital aflevering i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Nedstående skema oplister leverancer som beskrevet i bips publikationen, og er projektspecifikt tilpasset. Leverance 7.1 Projektmateriale Specifikation 7.2 Som udført -materiale 7.3 Aflevering til drift Dokumentation 7.4 Aflevering til drift Data For yderligere definitioner af begreber, beskrivelse af ydelsens anvendelse samt specifikation af ydelser og leverancer, henvises til publikationen A102 - IKT-specifikationer.

106 Bilag 6 [PROJEKTNAVN] BYGHERRE: ARKITEKT: LANDSKABSARKITEKT: INGENIØR: ENTREPRENØR: DATO: REV./VER.: REV. DATO: PROJEKTNUMMER: UDARBEJDET AF:

107 [Bygherre] [Projektnavn] IKT-procesmanual paradigme Rev./ver.: Dato: Rev. dato: [XXXX-XX-XX] Vejledning Generelt Byggesagen Ansvarlige for IKT på projektet Supplerende dokumenter IKT-krav i udbud Klassifikation Orientering Generelt om klassifikation Ansvarlige for klassifikation Formål med brug af klassifikation og identifikation Omfang af klassifikation og identifikation Klassifikationssystem Identifikationsmetode Digital kommunikation Orientering Generelt om digital kommunikation Ansvarlige for kommunikation Anvendte digitale værktøjer og systemer Skriftlig kommunikation Skriftlig kommunikation Advisering Dokumentation af kommunikation Filudveksling Dokumenter og filer Fil- og mappestruktur Filnavngivning Mappestruktur Versionsstyring Metadata Metadata Etablering af kommunikationsplatform Tilvejebringelse af kommunikationsplatform Administration af kommunikationsplatform Digital Projektering Side 2 af 19

108 [Bygherre] [Projektnavn] IKT-procesmanual paradigme Rev./ver.: Dato: Rev. dato: [XXXX-XX-XX] 4.0 CAD/BIM - orientering Generelt om CAD/BIM Ansvarlige for CAD/BIM Anvendte CAD/BIM værktøjer og systemer Model-og tegningslister Bygningsmodeller Modellerings- og objektprincipper Egenskaber Faser, modelindhold og anvendelse Udveksling af modeller Samling i fællesmodel Kvalitetssikring Software specifikke forhold Tegningsproduktion Modelskilt Tegningsskilt Tekst og målsætning Koordinat-, højde- og modulsystem Koordinat- og højdesystem Projektspecifik koordinatsystem Modulsystem Indsættelsespunkt Enhedssystem Sektionering Opdeling af bygningsmodeller Digitalt Udbud Orientering Generelt om digitalt udbud Ansvarlige for digitalt udbud Anvendte digitale værktøjer og systemer Tilvejebringelse af udbudsportal Administration af udbudsportal Udbudsmateriale Tilbudslister Beskrivelser Filformater Mængdefortegnelse Mængder i udbuddet Bygningsmodeller Beskrivelse af mængder Digital aflevering Side 3 af 19

109 [Bygherre] [Projektnavn] IKT-procesmanual paradigme Rev./ver.: Dato: Rev. dato: [XXXX-XX-XX] 7.0 Orientering Generelt om digital aflevering Ansvarlige for digital aflevering Anvendte digitale værktøjer og systemer Tidsplan for digital aflevering Digitalt projektmateriale Som udført materiale Aflevering til drift dokumentation Aflevering til drift data Digitale mangellister Side 4 af 19

110 [Bygherre] IKT-procesmanual paradigme Rev./ver.: [Projektnavn] Dato: Rev. dato: [XXXX-XX-XX] Vejledning IKT-procesmanualen er et projektspecifikt samarbejdsværktøj, som anvendes til at afstemme hvordan man i fællesskab, og på mest effektive måde, når frem til de aftale leverancer. Parterne omkring procesmanualen er typisk de projekterende og udførende parter på projektet, dvs. rådgivere (arkitekt og ingeniør) samt entreprenører (hoved-, total- og fagentreprenører). Klienten (oftest Bygherren) er som udgangspunkt ikke omfattet af procesmanualen, men det anses dog for god skik at give klienten fuldt indblik i procesmanualen, såfremt denne måtte have ønske om dette. Procesmanualen er ikke en del af den kontraktmæssige aftale på projektet mellem klient og rådgiver/udførende, men et dynamisk dokument som parterne løbende kan opdatere, raffinere, præcisere og tilføje afsnit og tekst til, efterhånden som projektet skrider frem, og nye parter indgår i samarbejdet. Sammenhæng til aftaler, IKT-procesmanualen og de virksomhedsspecifikke CAD manualer er illustreret nedenfor.: Procesmanualen skal altså ses som det dokument, som binder de enkelte virksomheders arbejdsmetoder sammen, ift. hvordan de på bedste måde kommer frem til de aftale leverancer. Paradigmet for procesmanualen er struktureret i en række overordnede kapitler, der hver indeholder en række afsnit omhandlende hvert deres område. Strukturen er tilpasset strukturen for IKT-ydelser fra Ydelsesbeskrivelse for byggeri og planlægning 2012, samt fra bips IKT-specifikationer. Den overordnede struktur i paradigmet anbefales fastholdt med mulighed for at tilføje ekstra afsnit efter de eksisterende afsnit men dette er ikke et krav. Afsnittene i procesmanualen er bygget op over følgende skabelon: Afsnitsnummer Afsnitsnavn Forklarende/vejledende tekst, som giver en introduktion til området, så alle kan forstå den kontekst afsnittet skal forstås i. Den projektspecifikke tekst for området. Side 5 af 19

IKT specifikationer. Bilag nr.: 12

IKT specifikationer. Bilag nr.: 12 Bilag nr.: 12 IKT specifikationer Byggesag: Navn: Tingløkkeskolen, Nyt Ungdomscenter /SFO2 Adresse: Bergendals Alle 25, 5250 Odense SV Rev: 21.09.2017 Bygherre: Navn Odense kommune Adresse Nørregade 36,

Læs mere

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering Januar 2016 a 102-4 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 4 digital projektering Kolofon 2016-01-08

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikationer

IKT Ydelsesspecifikationer Bilag nr: IKT Ydelsesspecifikationer Byggesag: Navn: Adresse: SCA Solcelle anlæg Det Ny Universitetshospital i Århus (DNU) Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N Bygherre: Navn: Adresse: Kontakt

Læs mere

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08

Læs mere

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter. 1. Orientering bips C202, CAD-manual 2008, basisbeskrivelse, er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for byggesagen, medmindre der i denne projektspecifikke beskrivelses kapitel 1 7

Læs mere

august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer

august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-08- 19

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 2 digital kommunikation

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 2 digital kommunikation Januar 2016 a 102-2 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 2 digital kommunikation Kolofon 2016-01-08

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Indgår som bilag til Rådgiveraftalen og kan anvendes, uanset om der er tale om totalrådgivning eller delt rådgivning IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN

Læs mere

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer. Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms.

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms. 1. Grundlag (tekst i grundlagsdelen kan ikke fravælges) Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT- ydelsesspecifikation, basis beskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen.

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 3 etablering af kommunikationsplatform

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 3 etablering af kommunikationsplatform Januar 2016 a 102-3 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 3 etablering af kommunikationsplatform Kolofon 2016-01-08

Læs mere

BILAG C KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK CAD-SPECIFIKATION. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

BILAG C KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK CAD-SPECIFIKATION. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG C IKTTEKNISK CADSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 BILAG C) IKTTEKNISK

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

BILAG A KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION

BILAG A KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG A IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG

Læs mere

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR Indgår som bilag til Totalentrepriseaftalen IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRENØR Nærværende ydelsesbeskrivelse indgår som bilag til Totalentrepriseaftalen.

Læs mere

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

Marts 2019 AFTALE. Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren. om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning)

Marts 2019 AFTALE. Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren. om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning) Marts 2019 AFTALE om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning) Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren Bilag 2 - Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren AlmenNet, Studeistrædet

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

BIM ved adjunkt Peter Moser-Nielsen Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Holstebro

BIM ved adjunkt Peter Moser-Nielsen Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Holstebro Gør tanke til handling VIA University College ved adjunkt Peter Moser-Nielsen Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Holstebro 1 Hvad er? Building Information Modelling 2 Building Information

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Konflikter imellem DAV/FRI s ydelsesbeskrivelse og IKT-Ydelsesspecifikation

Konflikter imellem DAV/FRI s ydelsesbeskrivelse og IKT-Ydelsesspecifikation Konflikter imellem DAV/FRI s ydelsesbeskrivelse Gentofte Ejendomme har egne tilføjelser til DAV & FRI s Ydelsesbeskrivelse På de følgende dias, vises de tilføjelser det har været nødvendigt for os at indføre,

Læs mere

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Bentleyuser.dk årsmøde 2009 Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Emner Hvilke CAD-standarder findes der? Scene 1: Eksempel på et projekt som ikke anvender IKT Hvad går galt!

Læs mere

/bɪm/ BIM: Building Information Modelling. /ˈɛkwɪti/ Equity: Value

/bɪm/ BIM: Building Information Modelling. /ˈɛkwɪti/ Equity: Value BIM: Equity: /bɪm/ /ˈɛkwɪti/ Building Information Modelling Value drift bygbarhed kvalitetssikring vedligehold RÅDGIVNING SERVICES koordinering IKT-krav digitalisering BIM-manual TEKNOLOGI opmåling OpenBIM

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til BYGST IKT Ydelsesspecifikation Dato 2013-12-19 Projekt: Byggesag: SDU, NATV2 Dato: 2014.03.25 Projektledelse: Version: Mads Koch, IKT Koordinator: Revision: Thomas Rasmussen, Revision dato: Modtaget:

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Implementering af bips A104 hos DTU

Implementering af bips A104 hos DTU Implementering af bips A104 hos DTU Baseret på bips A104 dokumenthåndtering, udgivet juli 2012 Anita Dalgaard BIM koordinator DTU Campus Service anida@dtu.dk bips konference 16. september 2013 Implementering

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv

Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation Version 2 IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Orientering... 3 2. Projektorganisation... 3 3. Dokumentstyring... 3 3.1 Struktur

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato: 2011-06-01 Revisionsdato 2012.10.01 Indhold: 1. Grundlag 2. Digital kommunikation 3. CAD 4. Digitalt udbud 5. Digital aflevering

Læs mere

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR Klassifikation Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 1 25. FEBRUAR 2015 Firma introduktion Grundlagt: 1930 og har mere end 80 års erfaring Kontorer: 10 kontorer i Danmark og ellers fordelt

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Firma og projektorganisation, KUBUS Versionsdato 30-09-2015 Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Indhold Roller... 4 Bygherre... 4 Navn:... 4 Adresse:... 4 Email: bogodt@bf-ringgaarden.dk... 4 Telefon:... 4

Læs mere

IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION

IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 6. juni 2016 12/02531-22 Søren Hauge Krabbe skra@vd.dk +45 7244 2351 IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg vd@vd.dk

Læs mere

è Bygherreforeningens Digitaliseringsudvalg

è Bygherreforeningens Digitaliseringsudvalg Bygherreforeningens Digitaliseringsudvalg 1 Digitaliseringsudvalget 28 medlemmer pt. Mødes ca. 4 gange årlig hovedsagligt hos bygherreforeningen Formand: Michael.oersted@cph.dk Udvalgsansvarlig: Carl Johan

Læs mere

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Side 1 af 6 Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Indhold Indhold... 2 Denne vejledning... 2 IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelser for den almene sektor

Læs mere

Bygningsdelsspecifikation

Bygningsdelsspecifikation Bygningsdelsspecifikation BIMAarhus nætværksmøde 11.09.2018 Dikonog BIM7AAs Bygningsdelsspecifikation er på tidspunktet for denne præsentation ikke udgivet, og der kan forekomme ændringer i endelig version.

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato: 2011-06-01 Revisionsdato 2013.04.15 Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover. Indhold: 1. Grundlag

Læs mere

Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold&

Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& && & & Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& Niels&Jensen& N&BKAR71P& N&Studienummer&178550& & & Speciale&rapport&7.semester&bygningskonstruktør&& & Vejleder&:&Martin&Nielsen& &&&&&& VIA&UNIVERSITY&COLLAGE&

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

Niels Ole Karstoft Stig Brinck

Niels Ole Karstoft Stig Brinck BIM samarbejdsformer og Samprojektering Niels Ole Karstoft Stig Brinck 19. FEBRUAR 2018 Disp. forslag Proj.forslag Udbud Udførelsesproj. Forventet design Fastlagt design Endeligt design Produktion Arkitekt

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05- 07 < Forrige side IKT- projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1

Læs mere

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen Universiteter Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag:

Læs mere

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv Hvad er BIM? Fra et bygningsdels-perspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

Forslag til ny struktur - overblik

Forslag til ny struktur - overblik BESKRIVELSESVÆRKTØJ Forslag til ny struktur - overblik Den korte version Udarbejdet af Molio 2018-03-01 Høringsversion Molio 2018 1 Indledning og formål Molio ønsker at omlægge beskrivelsesværktøjets struktur.

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Hvor finder arkitekten BIM-objekter?

Hvor finder arkitekten BIM-objekter? Hvor finder arkitekten BIM-objekter? Som digitale byggeklodser er BIM-objekter centrale i arkitektens og ingeniørens arbejde - og de fungerer som brohoved til udbuddet....men hvor finder arkitekten og

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse for SOM UDFØRT høringsudkast. Udkast

Ydelsesbeskrivelse for SOM UDFØRT høringsudkast. Udkast Ydelsesbeskrivelse for SOM UDFØRT 2019 høringsudkast Udkast 2018-12-10 Ydelsesbeskrivelsen er udarbejdet af: Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER Følgende virksomheder har

Læs mere

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation Version 2 IKT-Aftale Ydelsesspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Grundlag... 3 1.1 Anvendelse... 3 1.2 Opbygning... 3 1.3 Aftalte IKT-ydelser... 4 2. Digital

Læs mere

Morten Alsdorf, Rambøll Markus Lampe, DTU

Morten Alsdorf, Rambøll Markus Lampe, DTU Praktiske erfaringer med IKT-tekniske specifikationer Morten Alsdorf, Rambøll Markus Lampe, DTU Praktiske erfaringer med IKT-tekniske specifikationer. Bygherre IKT-teknisk kommunikations-,cad-, udbuds-

Læs mere

IKT-BESTEMMELSER FOR TOTALRÅDGIVER

IKT-BESTEMMELSER FOR TOTALRÅDGIVER Marts 2019 IKT-BESTEMMELSER FOR TOTALRÅDGIVER Indsættes i aftale om totalrådgivning eller rådgivningen, hvor der indgår IKT-ledelse efter YBL 18 AlmenNet, Studeistrædet 50, 1554 København V, www.almennet.dk

Læs mere

Digital Konvergens. BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser.

Digital Konvergens. BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser. Digital Konvergens 1 BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser. Indlæg på Bips konferencen 2012 Den 10. september 2012 ved Thomas Hejnfelt, Grontmij Digital Konvergens 2

Læs mere

IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION

IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. december 2016 16/10604-1 Tina Jonsen tjon@vd.dk +45 7244 2220 IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg vd@vd.dk EAN

Læs mere

Hvor finder arkitekten 3D BIM-objekter?

Hvor finder arkitekten 3D BIM-objekter? Hvor finder arkitekten 3D BIM-objekter? Som digitale byggeklodser er 3D BIM-objekter centrale i arkitektens og ingeniørens arbejde - og de fungerer som brohoved til udbuddet....men hvor finder arkitekten

Læs mere

Asbjørn Estrup Enemark Valgdelsrapport: Informations- og kommunikationsteknologi

Asbjørn Estrup Enemark Valgdelsrapport: Informations- og kommunikationsteknologi TITELBLAD RAPPORT TITEL: Valgdelsrapport: Informations- og kommunikationsteknologi VEJLEDER: Søren Lonnebjerg FORFATTER: Asbjørn Estrup Enemark DATO/UNDERSKRIFT: 28-11-2016 STUDIENUMMER: 231526 OPLAG:

Læs mere

august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift

august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift Kolofon 2016-08-19

Læs mere

3 : 12. bips nyt. læs om:

3 : 12. bips nyt. læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 : 12 læs om: 4 den nye dokumenthåndteringsmanual 6 hvad du kan se på bips konferencen 20 ekj s universitetserfaringer 28 små arkitekter

Læs mere

7 SEMESTERS SPECIALE

7 SEMESTERS SPECIALE 7 SEMESTERS SPECIALE IMPLEMENTERINGEN AF BIM PROJEKTERING 7 semesters speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Kirsten Sommerlade Mikkel Møller Terkelsen Via University College Campus Horsens

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER 5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER Data høstet fra +50 byggesager 3D-modeller anvendes ikke længere kun til smukke visualiseringer i forbindelse med præsentationer. De indeholder store mængder data, der

Læs mere

nticonnect nticonnect er en web-platform, der gør det muligt at samle al data. NTI CADcenter A/S

nticonnect nticonnect er en web-platform, der gør det muligt at samle al data. NTI CADcenter A/S Telefon: 70 10 14 00 E-mail: nti@nti.dk Web : www.nti.dk nticonnect nticonnect er en web-platform, der gør det muligt at samle al data. NTI CADcenter A/S FORORD AF MICHAEL MØLLER JENSEN DIVISIONSCHEF,

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 2. juli 2014 12/02531-22 Søren Hauge Krabbe skra@vd.dk +45 7244 2351 IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg vd@vd.dk EAN 5798000893450

Læs mere

Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand

Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand 1 Agenda 1. Introduktion til Bygningsstyrelsen 2. Grundlag for

Læs mere

CK Central Køkken IKT TEKNISK BIM/CAD-SPECIFIKATION

CK Central Køkken IKT TEKNISK BIM/CAD-SPECIFIKATION CK Central Køkken 1.61-04 IKT TEKNISK BIM/CAD-SPECIFIKATION 1. ORIENTERING - IKT-TEKNISK BIM/CAD-SPECIFIKATION...2 2. GRUNDLAG FOR CAD-PRODUKTIONEN...2 2.1 FIL- OG MAPPESTRUKTUR...2 2.2 KOORDINAT-, HØJDE

Læs mere

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Undervisning B6 Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Generelt Hvem er Byggeweb? - Absolut største udbyder af projektweb i Danmark. - Fokuseret på byggebranchen. - Kvalificeret rådgivning

Læs mere

CCS klassifikation og identifikation

CCS klassifikation og identifikation UDVEKSLINGSSPECIFIKATION klassifikation og identifikation Udgivet 01.09.2017 Revision 0 Molio 2017 s 1 af 19 Forord Denne udvekslingsspecifikation beskriver, hvilke egenskaber for klassifikation og identifikation,

Læs mere

Notat vedrørende IKT-aftale dokumentpakke

Notat vedrørende IKT-aftale dokumentpakke Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning 3. Kontor Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Sundhedsplanlaegning@rm.dk www.regionmidtjyllandjylland.dk Notat vedrørende IKT-aftale dokumentpakke Formål

Læs mere

Brug en bygningsdelsdatabase BIM Universe 2019

Brug en bygningsdelsdatabase BIM Universe 2019 Brug en bygningsdelsdatabase 1 Intro - Præsentation Navn: René Wieben Andersen Uddannet tømrer 2008 Uddannet bygningskonstruktør 2012 Titel : BIM Manager hos Orbicon A/S Orbicons ydelser: Miljø Forsyning

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato 2013-12-19 Revisionsdato - Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5. mio. kr. ekskl. moms eller derover.

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015 Præhøring 2 30. September 2015 IKT bekendtgørelsen 10 Bygherren skal i samråd med dri2sherren s3lle krav om digital aflevering af de informa3oner, som vurderes relevant for: 1) dokumenta3on af byggeriet,

Læs mere

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri 16. februar 2017 Revision: 1 Version 1 Februar 2017 MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej 7 2860 Søborg +45 7012 2400 mth.dk CVR 12562233 Væsentlige kollisioner

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 7 digital aflevering

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 7 digital aflevering Januar 2016 a 102-7 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 7 digital aflevering Kolofon 2016-01-08

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

a) Screeningsmødet med BTD, Københavns Ejendommes Bygherre standard for Drift og vedligehold er et punkt i Driftsspecifikationen.

a) Screeningsmødet med BTD, Københavns Ejendommes Bygherre standard for Drift og vedligehold er et punkt i Driftsspecifikationen. Vejledning Formål Denne Bygherrestandard for Drift og vedligehold skal sikre en ensartet struktur for alle byggesager i Københavns Kommune. Den ensartede mappestruktur vil give fagforvaltningen en mulighed

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

Karen Dilling Helsingør Kommune

Karen Dilling Helsingør Kommune sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. Den af organisationerne nedsatte arbejdsgruppe omfattede:

Læs mere

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Arkitema Architects 250 medarbejdere i hele norden. BIM/Revit siden 2006 90 % af projekterne kører

Læs mere