Råstofkortlægning fase 2

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Råstofkortlægning fase 2"

Transkript

1 Andst, 2013 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 8 Juni 2014 Foto: Jakob Fynsk

2 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Andst Grontmij A/S Udgivelsesdato : 9. december 2013 Projekt : Udarbejdet : Anders Brask-Nielsen, Heidi Ritterbusch, Peter Stockmarr, Anna Glarbo Tvedegaard de Vos Kontrolleret : Susanne Soelberg Carlsen Boreentreprenør : Boregruppen A/S Analyselaboratorium : Grontmij A/S og VBM Laboratoriet A/S Kortmateriale : Geodatastyrelsen

3 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 FREMGANGSMÅDE, METODE OG OVERORDNEDE RESULTATER Undersøgelsesboringer Analyser Fravalg af geofysiske undersøgelser 7 3 DATASAMMENSTILLING Områdets geologi Overjordens udbredelse og tykkelse Råstoffets udbredelse, tykkelse og volumen Andelen af grove materialer Råstoffernes kvalitet Mængden af råstoffer under grundvandsspejlet 18 4 KONKLUSION 18 5 ANBEFALINGER TIL SUPPLERENDE UNDERSØGELSER 19 6 BILAG 20 7 REFERENCER 20

4 Side 2 1 INDLEDNING Grontmij A/S har for Region Syddanmark udført en kortlægning af råstofressourcerne i et ca. 530 ha. stort område ved St. Andst, 3 km sydøst for Vejen. Jf. råstoflovens 5 skal regionerne udføre en kortlægning af råstofforekomsterne på landjorden. Kortlægningen i området ved Andst er med til at danne udgangspunkt for råstofplanen. Formålet med råstofkortlægningen er at kortlægge mineralråstofferne sand, grus og sten i området, der kan medvirke til at forsyne det sydvestjyske område. Endvidere at undersøge, om materialerne i kortlægningsområdet er egnet til anlægsmaterialer og betontilslag. Kortlægningen er således af overordnet karakter, og det er tilrådeligt at foretage yderligere undersøgelser før eventuel indvinding. 2 FREMGANGSMÅDE, METODE OG OVERORDNEDE RESULTATER 2.1 Undersøgelsesboringer I det undersøgte område er der udført 63 undersøgelsesboringer. Boringerne er placeret, så der er opnået en jævn spredning af boringerne i det udvalgte område. Spredningen af boringerne er endvidere sket ud fra kendskab til eksisterende boringer i området, se bilag 1, kortbilag 1. Desuden er boringerne placeret, så skader på mark og afgrøder er begrænset mest muligt. Forud for kortlægningen er der udført 4 sonderende boringer, hvis resultat indgår i den foreliggende kortlægning, og som er nærmere beskrevet i /9/. Heri er området benævnt Vamdrup. Boringerne er placeret og udført i flere tempi: Først blev der udpeget foreløbigt 85 boringsplaceringer. 15 boringer blev udvalgt som 1. prioritet, og udført først. Ud fra resultaterne af disse 15 boringer, sammenholdt med viden fra eksisterende boringer, blev yderligere 14 boringer fravalgt af én eller flere af følgende årsager: a) det blev vurderet at være usandsynligt, at der i boringen ville blive fundet råstofinteressante lag i de øverste 10 meter, eller b) boringen ikke ville bidrage med værdifuld information, da omkringliggende boringer allerede tegnede et klart billede, eller c) kørsel til boringen udgjorde en risiko for store markskader 8 boringer derudover blev opgivet ved reduktion af undersøgelsesområdet. Boringerne er indmålt med GPS og terrænkoten er i Mapinfo aflæst fra geodatastyrelsens datasæt DHM i oktober Alle 63 boringer er udført i perioden 9. september 24. oktober Boringerne er udført som 8 tørboringer. Grundet et højtliggende vandspejl (typisk ca. 1 6 meter under terræn) er boringerne udført med forerør og sandspand.

5 Side 3 Alle boringer er udført til minimum 10 meter under terræn. Største boredybde er 25 meter under terræn. Er der i boringen fundet råstofmæssigt uinteressante lag dvs. smeltevandsler, moræneler, silt, siltet finsand, tørv eller gytje dybere end 10 meter under terræn, er boringen afsluttet efter gennemboring af 2 meter af det/de uinteressante lag. Størstedelen af boringerne (46 stk) er boret til meter under terræn, og kun én enkelt boring er boret til 25 meter under terræn. Fordelingen af boredybderne er vist på nedenstående Figur 1 Antal boringer Boredybder (m.u.t.) Figur 1: Fordeling af boredybder i nye boringer. Under borearbejdet er der udfærdiget feltborejournal med boringens nummer, dato, indmåling af laggrænser, dybde for prøvetagning, prøvens nummer, grundvandsspejlets niveau, beskrivelse af sedimenterne og øvrige iagttagelser af lagenes beskaffenhed. Der er udtaget en blandingsprøve for hver boret meter. Prøverne er udtaget i en størrelse, så det har været muligt at foretage 2 af de udførte laboratorieanalyser (kornstørrelsesfordeling, DS/EN og sandækvivalent, DS-EN 933-8) på hver prøve. Prøverne er emballeret i plastposer mærket med dato, boringsnummer, prøvenummer og intervaldybde. Derudover er der udtaget prøver til GEUS i henhold til boringsbekendtgørelsen 1. De udtagne prøver til GEUS og prøvebeskrivelsen, udført af Grontmijs geologer, er indsendt til GEUS ved borearbejdets afslutning. Boreprofiler er vedlagt som bilag. Borearbejdet er udført af Boregruppen A/S under delvist tilsyn af Grontmij A/S. 2.2 Analyser I langt de fleste af de 63 undersøgelsesboringer er der udtaget prøver for analyse af kornstørrelsesfordeling samt sandækvivalent.

6 Side 4 I enkelte boringer blev der undervejs ved prøvebeskrivelsen i laboratoriet truffet beslutning om ikke at udtage prøver til analyse. Dette skete enten fordi lagene udgjorde en meget begrænset del af lagfølgen, eller fordi der allerede var udtaget prøver fra omkringliggende boringer, som skønnedes at være repræsentative for den aktuelle boring. I boringer hvor der ikke er lavet sigteanalyser af råstofinteressant materiale, er der ud fra prøvebeskrivelserne og de omkringliggende boringer beregnet fiktive tal for råstofmængde, grusprocent osv. I Bilag 2, skema 2 er anført en note for boringer, hvor denne fremgangsmåde er benyttet. Formålet med analyserne har været at dokumentere, om materialerne er egnede til anlægsformål. Der er således lavet 93 analyser for kornstørrelsesfordeling og sandækvivalent. De foreliggende boreprofiler og sigteanalyser fra de prioritet boringer viste et ret broget billede af forekomsten. Det blev derfor, i samråd med Region Syddanmark, besluttet kun at udvælge 3 prøver til petrografisk bestemmelse af reaktive korn (TI-B 52 Alkalikisel reaktive korn) på fraktionerne op til 4 mm. Disse 3 prøver blev udvalgt fra den centrale/vestlige af området, hvor de umiddelbart mest råstofmæssigt interessante lag var fundet. Resultaterne af analyserne er beskrevet i afsnit Der er ikke lavet petrografisk bestemmelse af reaktive korn på fraktionerne over 4 mm, da mængden af materiale i disse fraktioner er så begrænset, at resultatet af en sådan analyse næppe vil blive repræsentativ. Figur 2 er en oversigt over de udførte analyser med angivelse af, hvor i forløbet og af hvem analyserne er foretaget. Prøvehåndtering Alle boringer er beskrevet af brøndborer i felten, og der er udtaget sedimentprøver for hver 1 m samt ved hver laggrænse, så alle lag i boringerne er prøvetaget. Alle prøver er dernæst blevet beskrevet i laboratorium af Grontmijs geologer. Til beskrivelsen af sediment og kornstørrelse er anvendt Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse 2, og sedimentfarven er bestemt ud fra Munsell s farvekort. På grundlag af prøvebeskrivelsen, er der udtaget repræsentative prøver af udvalgte lag i den enkelte boring. Der er således udtaget prøver i såvel fin- som grovkornede lag. Der er i alt udtaget 93 prøver til videre analyse. Hvis der i en boring er fundet finsandslag (som ofte også er siltede) er der generelt ikke lavet sigteanalyser heraf.

7 Side 5 Brøndborerbeskrivelse af boringer I felten Geologisk prøvebeskrivelse af boringer, Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse og Munsell farvekort Sigteanalyser af udvalgte prøver, DS/EN 933, Del 1. Grontmij s laboratorium Justering af den geologiske beskrivelse på baggrund af sigteanalyserne Bestemmelse af sandækvivalent, SE, i udvalgte prøver, DS/EN 933, Del 8. Petrografisk bestemmelse af reaktive korn, TI-B 52, i udvalgte prøver VBM Laboratoriet A/S Figur 2: Flowdiagram over udførte analyser.

8 Side 6 Herefter er der foretaget en sigteanalyse til bestemmelse af kornstørrelsesfordeling samt bestemmelse af sandækvivalent i de 93 prøver i Grontmijs laboratorium i Kolding. Sigteanalyserne følger standarden DS/EN-933, 2012, Metoder til prøvning af tilslags geometriske egenskaber, Del 1: Bestemmelse af kornstørrelsesfordeling Sigteanalyse, og bestemmelsen af sandækvivalent følger standardens del 8: Vurdering af filleregenskaber - Bestemmelse af sandækvivalent. Beskrivelserne af sediment og kornstørrelse i de enkelte lag i boringerne er herefter evt. justeret, så de er i overensstemmelse med resultaterne af sigteanalyserne. Sigteanalysernes resultat Lagene består for størstedelens vedkommende af mellemkornet smeltevandssand med varierende grusindhold (fra enkelte gruskorn til stærkt gruset). Der er ikke fundet egentlige gruslag i nogen af boringerne. I 83 prøver er sandækvivalenten over 30 og i 20 prøver ses desuden en sandækvivalent over 80, se Figur 3. % prøver,kummuleret Sandækvivalent, SE Figur 3: Fordeling af sandækvivalenten vist i procent, kumuleret. Der er som ovenfor nævnt udvalgt 3 prøver af mellemkornet sand til petrografisk bestemmelse af reaktive korn, som er foretaget hos VBM-laboratoriet i Haderslev efter standarden TI-B 52. Der blev udvalgt prøver, som fordeler sig geografisk indenfor den råstofmæssigt mest interessante del af kortlægningsområdet, og som repræsenterer forskellige sorteringer og er hhv. med/uden silt og forskelligt islæt af grus. Boring DGU-nr : 5 meter under terræn, sand, mellemkornet, ringe sorteret, stærkt gruset, mørkt gullig brunt. Boring DGU-nr : 6 meter under terræn, sand, mellemkornet, sorteret, svagt siltet, enkelte gruskorn, brunlig gult. Boring DGU-nr : 6 meter under terræn, sand, mellemkornet, ringe sorteret, gruset, gullig brunt.

9 Side 7 De rapporterede 3 petrografiske analyser for alkalikiselreaktive korn viser, at sandfraktionen 0-4 mm i disse 3 prøver er egnet som betontilslag klasse E. Det skal bemærkes, at der er tale om 3 stikprøver fra et stort areal, og at dette resultat derfor alene kan ses som en indikation af, at sandet i den centrale og sydøstlige del af området sandsynligvis vil være anvendeligt til betontilslag klasse E. En sådan overordnet konklusion forudsætter, at smeltevandssandet i området er afsat i samme afsmeltningscyklus, og dermed kan betragtes som homogent rent petrografisk. Dette anses for at være tilfældet. Det anbefales dog, at yderligere analyser foretages for at afdække evt. lokale variationer for så vidt angår indhold af reaktive korn. 2.3 Fravalg af geofysiske undersøgelser Ved en tidligere kortlægning ved Hjortlund forsøgtes Georadarmålinger inddraget, og det erfaredes, at målingerne ikke bidrog med væsentlige supplerende informationer, i forhold til det, der kunne tolkes ud fra boringerne. Bl.a. havde georadar målingerne en relativt lav indtrængningsdybde, hvilket formodes at skyldes at grundvandsspejlet står tæt på terræn, jf. artiklen Georadars indtrængningsdybde stor i tørt sand/grus og lille i moræneler 3. Da grundvandsspejlet i området ved Andst ligeledes mange steder står ganske tæt på terræn, og udbyttet af georadar undersøgelsen i tidligere kortlægning var begrænset, er det valgt ikke at udføre geofysiske undersøgelser i kortlægningen ved Andst. 3 DATASAMMENSTILLING 3.1 Områdets geologi De sandede og grusede lag i området er aflejret af smeltevand fra istidens gletsjere. Lagene har generelt begrænset horisontal udbredelse og formodes derfor aflejret af et flettet flodsystem, hvor de enkelte løb hele tiden har skiftet placering. Sedimenterne er overvejende mellemkornet sand med islæt af ler, silt, grus og sten. Andst-området ligger lige på kanten af hovedopholdslinjen, som markerer den vestligste udbredelse af isen under sidste istid, Weichsel-istiden. Det antages at smeltevandsaflejringerne stammer fra afsmeltningen af isdækket i Weichsel. Da området ligger lige på kanten af Weichsel-isens maksimale udbredelse er det vanskeligt at konkludere i hvilken udstrækning, og af hvor mange omgange området har været dækket af is i den sidste istid. Men hele det kortlagte område var med sikkerhed senest dækket af is under Saale-istiden, hvor materialet i de mange vestjyske bakkeøer aflejredes. Selve undersøgelsesområdet er beliggende på en mindre smeltevandsslette umiddelbart sydøst for Holsted Bakkeø og nordøst for Rødding Bakkeø, ved udmundingen af en større tunneldal, der strækker sig mod øst til Kolding fjord, se Figur 4 og Figur 5.

10 Side 8 Umiddelbart nord for kortlægningsområdet ses en mindre øst-vest orienteret tunneldal og mod nord og øst ses ellers overvejende randmoræne- og dødislandskab. Der er fundet moræneler 3 til 10 meter under terræn i næsten samtlige boringer i kortlægningsområdets nordøstlige tredjedel, hvilket er fuldt i overensstemmelse med at der på figur 4 ses at denne del af området udgøres af moræne aflejringer fra den sidste istid. Figur 4: Per Smeds landskabskort, Sønderjylland og Fyn 3. Undersøgelsesområdet er markeret med blåt. Figur 5: Geodatastyrelsens skyggekort. Undersøgelsesområdet er markeret med blåt.

11 Side 9 I 2 boringer centralt i området er der hhv. 15,5 og 24,5 meter under terræn truffet tørv og gytje. Tørve- og gytjelagene er sandsynligvis dannet i et søbassin under en varm mellemistid eller under en af de varmere perioder i Weichsel istiden. Der er tidligere lavet en geologisk undersøgelse for et område omkring Vejen 5. I undersøgelsen er der ligeledes fundet tørve- og gytjelag, som antages at være aflejret i et søbassin under sidste mellemistid, Eem. Tørve- og gytjelagene ligger under sandede og grusede smeltevandsaflejringer, som tolkes at stamme fra afsmeltningen af Weichsel-isen. Derudover er der ikke fundet aflejringer fra tidligere perioder i kvartærtiden, hvilket ikke er overraskende taget i betragtning, at hovedparten af boringerne kun er meter dybe. 3.2 Overjordens udbredelse og tykkelse Overalt i området findes et muldlag i toppen med en tykkelse, som typisk ligger fra 0,2 0,5 m. Lokalt ses dog et muldlag op til 0,7 meters tykkelse. I en enkelt boring (DGU-nr ) i det nordvestlige hjørne er fundet moræneler til 10 m.u.t. og således slet ingen råstoffer i de øverste 10 meter af lagsøjlen. I 3 andre boringer (DGU-nr , og ) er der mellem et øvre og nedre morænelerlag fundet tynde lag af sand (evt. svagt gruset) vekslende med leret og siltet sand. Disse lag er, pga. deres beskaffenhed for ikke at overvurdere ressourcen også betragtet som overjord. Kortlægningsområdet kan, i forhold til overjord, deles i to områder: a) Et nordligt-nordøstligt område med 3-10 meter overjord bestående af overvejende moræneler. (Enkelte eksisterende boringer viser dog op til 20 meter overjord) b) Et syd og sydvestligt område stort set uden overjord. Fordelingen af overjordstykkelser fremgår af bilag 1, kortbilag 4. Øvrige råstofuinteressante lag udgøres af lerede, siltede eller finsandede lag, som dels ligger lige under muldlaget (overjord), og dels enkelte steder er fundet længere nede i lagsøjlen mellem de råstofinteressante lag (overskudsjord). Der er boret igennem op til 12 m overjord og overskudsjord. I flere end halvdelen af boringerne er der dog mindre end 2 meter total overskudsjord, se figur 6.

12 Side 10 Antal boringer > 10 Meter overjord plus overskudsjord Figur 6: Fordeling af råstoftykkelser i nye boringer i området. 3.3 Råstoffets udbredelse, tykkelse og volumen Ud af 63 boringer er der fundet råstoffer (mellemkornet sand med varierende islæt af grus) i 59 boringer. Råstofferne findes i varierende tykkelser fra 1 17 m. På Figur 7 ses fordelingen af råstoftykkelser i de nye boringer i området. Figur 7 herunder viser at 44 % af boringerne har råstoftykkelse 0-5 meter 38 % af boringerne har råstoftykkelse fra 5-10 m. 16 % af boringerne har råstoftykkelse på m Kun én boring har råstoftykkelse på over 15 meter. Da langt størstedelen af boringerne er boret til bunden af forekomsten (ved gennemboring af 2 meter råstofuinteressante lag), afspejler Figur 7, i vid udstrækning, tykkelsen af den reelt tilgængelige forekomst Antal boringer Tykkelse af råstoffer (m) Figur 7: Fordeling af råstoftykkelser i nye boringer i området.

13 Side 11 På bilag 1, kortbilag 5 ses tykkelsesvariationen af råstoffer i området, og det fremgår af kortbilaget, at der ikke ses noget veldefineret mønster i tykkelsen af råstoflagene. Dog ses de største råstoftykkelser i et halvmåneformet strøg fra Andst Å i sydvest, mod nordøst til Roved og derfra mod sydøst til Lille Andst. I dette område er tykkelserne af råstoffer typisk fra 5 til 15 meter. I områdets nordøstlige del mellem Roved og Store Andst ses overvejende råstoftykkelser på 5-10 meter, men området her er sammenfaldende med store overjordsmægtigheder. Kortlægningsområdet kan således, i forhold til råstoflagenes tykkelse, deles i fire områder: a) Et nordvestligt område med typisk 0-5 meter råstoffer b) Et nordøstligt område med typisk 5-10 meter råstoffer (og store overjordsmægtigheder se afsnit 3.2) c) Et centralt halvmåneformet område med typisk 5-15 meter råstoffer d) Et centralt sydligt område med typisk 0-5 meter råstoffer. På figur 8 er boringerne inddelt efter tykkelsen af overjord kontra tykkelse af råstof. Alle de nye boringer tilhører kategori I eller II på nær de, i afsnit 3.2 nævnte, 4 boringer, som i de øverste 10 meter ikke indeholder råstoffer, og som derfor tilhører kategori III, se Figur 8. Figuren stammer fra Fredningsstyrelsens vejledning i råstofkortlægning. Figuren har her følgende forklaring: Kategori I positive boringer Kategori II delvis positive boringer Kategori III delvis negative boringer. I denne rapport afviges fra Fredningsstyrelsens bedømmelse idet boringer der har større mægtighed af overjord end råstoffer betragtes som uinteressante i sig selv. Derfor er der tilføjet den stiplede røde linje, som markerer et 1:1 forhold mellem tykkelsen af overjord og råstoffer. En række boringer falder over den stiplede røde linje i Figur 8 som markerer et 1:1 forhold mellem tykkelsen af overjord og råstofforekomst. Disse boringer betragtes som havende ingen eller svag råstofinteresse. Geofysiske undersøgelser kan ikke bidrage til at afgrænse forekomsten. Ved beregningen anvendes derfor den tilnærmelse at de oplysninger der fremgår af en boring gælder til midtvejs mellem denne boring og den nærmeste anden boring. Volumenberegningerne har derfor naturligvis en vis usikkerhedsmargin og bør betragtes med dette for øje. Resultatet af beregningerne (se bilag 2 skema 4) viser, at der totalt er ca. 36 mio. m 3 råstoffer (overvejende mellemkornet, evt. svagt gruset sand) i hele kortlægningsområdet. Heraf ligger omtrent 12 mio m 3 dog i områder uden eller med svag råstofinteresse (typisk defineret pga. tykke overjordslag). Altså vurderes det at den umiddelbart tilgængelige råstofressource udgør omtrent 24 mio m 3 hvoraf langt hovedparten forventes at ligge under grundvandsspejlet. (Se afsnit 4)

14 Side 12 Figur 8: Tykkelsen af overjord og overskudsjord i forhold til tykkelsen af råstoflagene i de nye boringer. 3.4 Andelen af grove materialer Der er ikke fundet egentlige gruslag i nogen af de 63 nye boringer. Det procentvise indhold af korn > 2 mm i den enkelte prøve, er alene et mål for grusprocenten i den pågældende prøve. Grusprocenterne i prøverne varierer fra 0 39 %, og Figur 9 viser fordelingen heraf. Det ses, at antallet af prøver generelt falder med stigende grusprocenter, samt at hele 63 % af prøverne har et indhold af grus på under 15 % Antal prøver % Korn > 2 mm, Grusprocent Figur 9: Fordelingen af % korn > 2 mm (grusprocenten) i prøverne.

15 Side 13 Hvad angår korn > 4 mm ( stenindhold ) har 58 % af prøverne et indhold mindre end 10 %. Se Figur Antal prøver % Korn > 4 mm, Stenprocent Figur 10: Fordelingen af % korn > 4 mm (stenindhold) i prøverne. For at få et mål for den samlede tykkelse af grus i en given boring, er mængden af korn > 2 mm (grusprocenten) multipliceret med tykkelsen af det lag, den enkelte prøve repræsenterer. Derefter er alle lag i den enkelte boring summeret. Figur 11 viser fordelingen af den samlede tykkelse af grus i boringerne. Figuren viser, at mægtigheden af grus i langt størstedelen af boringerne (75 %) ligger mellem 0 1 m, og kun i 4 boringer findes der mere end 2 meter grus summeret over hele lagfølgen Antal boringer m råstof > 2 mm Figur 11: Fordeling af den samlede tykkelse af grus i boringerne.

16 Side 14 Bilag 1, kortbilag 6, viser fordelingen af den beregnede grustykkelse i undersøgelsesområdet Råstoffernes kvalitet Råstoffernes kvalitet er generelt vurderet i forhold til 2 forskellige typer anvendelse: Bundsikring og stabilgrus. Som nævnt i afsnit 2.2 er der desuden udtaget 3 stikprøver af sand med det formål, at få en indikation af egnetheden til betonsand. Bundsikring Kriterierne for anvendelse til bundsikring er beskrevet i Der skelnes mellem kvalitet I og kvalitet II. Kravene for begge kvaliteter er: Ingen korn > 90 mm Højst 15 % > 63 mm Højst 5 % < 0,063 mm Yderligere krav til kvalitet I er, at sandækvivalenten skal være mindst 40, mens yderligere krav til kvalitet II er, at sandækvivalenten skal være mindst 30. Lidt mere end to tredjedele (66 stk.) af prøverne er vurderet til at være egnede til bundsikring, og 27 prøver er vurderet ikke at kunne opfylde kravene til bundsikring. Af de egnede materialer opfylder alle 66 kravet til kvalitet II, men kun 61 opfylder kravet til kvalitet I. Se bilag 2, skema 1. Det vurderes herfra, at ca. 2/3 af det samlede volumen af tilgængelige råstoffer i området er egnet til bundsikring svarende til ca. 16 mio. m 3. Stabilgrus Hvorvidt en prøve er egnet til stabilgrus er vurderet ud fra, hvor stor en mængde af prøven, der ligger over 16 mm. Stabilgrus kræver et indhold af korn > 16 mm på mindst 10 % 7. Dette opnås kun i 3 af prøverne fra dette område, men da der i nogle prøver findes et lavere indhold af korn > 16 mm, kan en delmængde, af de lag prøverne repræsenterer, muligvis oparbejdes til stabilgrus. Prøverne er således vurderet egnet til oparbejdning til stabilgrus, når mængden af korn > 16 mm er mindst 5 %. Det betyder, at det volumen stabilgrus, der kan produceres fra disse lag, svarer til mindst halvdelen af lagets volumen. 8 boringer er, ud fra dette kriterium, vurderet egnede til oparbejdning af stabilgrus. Disse boringer ligger geografisk spredt, og 3 af boringerne ligger i den nordvestlige del af området og har overjordstykkelser på 6-8 meter. Da materialet i området generelt ikke er ret groft, er mængden af korn > 16 mm forholdsvis lav.

17 Side 15 Det betyder at det samlede volumen fra arealer med begrænset, moderat eller høj råstofinteresse, der er vurderet egnet til oparbejdning til stabilgrus, kun udgør 1,9 mio. m 3 svarende til, at der kan produceres i størrelsesordenen m 3 stabilgrus indenfor hele det kortlagte areal. Betonsand Anvendelsen til betonsand afhænger af indholdet af porøs flint og porøs opalflint, der kan forårsage alkali-kisel reaktioner i betonen, og derved nedsætte kvaliteten af betonen. Porøs flint og porøs opalflint kaldes tilsammen også for reaktivt flint, mens tæt calcedon er ikke-reaktivt flint. Der er udvalgt 3 prøver til petrografisk analyse, TI-B 52, ved VBM Laboratoriet A/S, hvor antallet af korn af tæt calcedon, porøs flint og porøs opalflint er talt under mikroskop. Der er talt på 2 forskellige fraktioner, 0-2 mm samt 2-4 mm. I 2 af prøverne er der ikke talt på fraktionen 2-4 mm, da der ikke fandtes korn i denne fraktion i prøverne. Resultatet af de målte værdier i hver prøve, for de 2 fraktioner, ses i Bilag 3. Det samlede indhold af reaktivt flint for fraktionen 0-4 mm er herefter beregnet for hver prøve, se Tabel 1. For alle 3 prøver viser analysen, at indholdet af reaktivt flint ligger under 1 %, hvilket betyder, at alle prøver kan klassificeres som E-sand. Tabel 1: Beregnede værdier for mængden af flint (tæt calcedon), porøs flint, porøs opalflint og totalt reaktivt flint i fraktionen 0-4 mm. DGU.nr. Prøvenr. VBM Lab.Nr. Kornstørrelse Antal korn Tæt calcedon Porøs flint Porøs opalflint Totalt reaktivt mm % % % % ,8 0,3 0,0 0, ,2 0,3 0,0 0, ,7 0,0 0,0 0,0 Det fremgår af Tabel 1, at der ikke er fundet porøs opalflint i nogen af de 3 prøver. I to af prøverne er der fundet porøs flint. Det kan forventes, at jo grovere fraktioner der indvindes betonsand i, jo højere vil indholdet af flint være. Det gælder både indholdet af tæt calcedon og reaktivt flint. Det skyldes, at flinten i de små kornstørrelser lettere nedbrydes og i større grad er fjernet fra sandet under transport og aflejring. Det faktum at de analyserede prøver overholder kvalitetskravet for betonsand klasse E, giver en indikation af at, sandet i kortlægningsområdets centrale del ned til 5-6 meter under terræn, kan forventes at overholde kravende til betonsand til minimum klasse A, hvor kravet kun er, at indholdet af reaktivt flint skal ligge under 2 %. Dette vurderes ud fra en betragtning om, at sandet sandsynligvis er aflejret i samme flettede flodsystem, og derfor generelt set har samme petrografiske sammensætning.

18 Side 16 Hvorvidt alt sandet kan overholde kravene til betonsand kl. E kan ikke konkluderes ud fra kun 3 analyser, hvoraf kun 1 prøve har korn i fraktionen 2-4 mm. Det anbefales derfor, at der foretages yderligere petrografiske analyser, såfremt der ønskes nærmere kendskab til forekomstens kvalitet i dele af kortlægningsområdet. Råstofinteresse Råstofinteressen i den enkelte boring i området er inddelt i 4 kategorier: Uden eller med svag interesse Begrænset eller usikker interesse Moderat interesse Høj interesse Placeringen af boringerne i de 4 kategorier afgøres ud fra en række kriterier under hver kategori. Boringen tilskrives den første kategori i rækken, når blot et af kriterierne i kategorien er opfyldt, startende fra kategorien med den laveste råstofinteresse. Kriterierne for placering af boringerne i de 4 kategorier er som følger: Uden eller med svag råstofinteresse: Den samlede tykkelse af overjord og overskudsjord 8 m. Der samlede tykkelse af ler og silt under grundvandsspejlet 1 m. Tykkelsen af overjord og overskudsjord overstiger tykkelsen af råstoflagene. Sandlag består kun af, eller næsten kun af, fint sand uden grus eller kun med enkelte gruskorn. Tykkelsen af sand-, grus- og stenlag < 1 m. Begrænset eller usikker råstofinteresse: Forekomsten består overvejende af groft og mellemkornet sand, hvor den gennemsnitlige andel af korn > 2 mm i råstoflagene er under 10 %. Råstoflagenes samlede tykkelse er 1-2 m. Moderat råstofinteresse: Den gennemsnitlige andel af korn > 2 mm i råstoflag er på %. De råstofegnede lag består udelukkende af lag, som er vurderet egnede til betonsand. Høj råstofinteresse: Den gennemsnitlige andel af korn > 2 mm i råstoflag er over 20 %, idet lag der er anvendelige til betonsand dog ikke er taget med i beregningen. Fordelingen af boringerne på de 4 kategorier fremgår af nedenstående Figur 12.

19 Side Antal boringer Råstofinteresse Figur 12: Fordelingen af kategorier for råstofinteresse i de nye boringer (63 stk), samt i de udvalgte eksisterende boringer (19 stk eksisterende og 4 stk sonderende boringer i området) Boringerne fordeler sig med omtrent en tredjedel i hver af de tre kategorier uden/svag råstofinteresse, begrænset/usikker råstofinteresse og moderat råstofinteresse. Kun 7 boringer ligger i kategorien høj råstofinteresse og ud af disse 7 boringer er der i 3 boringer (DGU nr , og ) fundet mellem 5-8 meter overjord og overskudsjord i alt. Boringerne og har stort set ingen grove materialer. Det betyder at der kan rejses tvivl om hvorvidt disse boringer reelt er af høj interesse. Samlet set er der dermed ingen/svag eller begrænset/usikker råstofinteresse i mere end 60 % af området. De 4 boringer fra forkortlægningen i området er klassificeret som 601(DGUnr ): Uden/svag 602, 603 og 604 (DGUnr , og ): Moderat På baggrund af, at der kan sås tvivl om råstofinteressen i flere af de boringer, der efter vores retningslinjer vurderes som af høj interesse har vi ved volumenberegningen valgt at betragte dem sammen med boringerne i kategorien Moderat, således at denne kategori ved volumenberegning er benævnt moderat til høj. På bilag 1, kortbilag 7 er fordelingen af kategorierne for råstofinteressen i boringerne vist. Generelt er billedet noget broget med lokale variationer i råstofinteresse og beskrives bedst ved at anskue kortlægningsområdet som tre delområder med forskellig råstofinteresse: a) Et nordligt og nordøstligt område med generelt manglende/svag eller begrænset/usikker interesse (tykt overjordsdække i øst og tynde råstoflag i vest)

20 Side 18 b) Et sydvestligt til centralt område med generelt begrænset/usikker interesse (primært tynde råstoflag) c) Et tilnærmelsesvist halvmåneformet område mellem Lille Andst, Roved og mod Østermark, med generelt moderat og i enkelte boringer høj råstofinteresse (meget lidt overjord og lidt tykkere råstoflag) Mængden af råstoffer under grundvandsspejlet Grundvandsspejlet ligger højt i området, og som anført i afsnit 3.2, er hovedparten af de 24 mio. m 3 tilgængelige råstoffer i området, derfor beliggende under grundvandsspejlet. I nedenstående beregning i tabel 2 er antaget, at 75 % af råstofferne findes under grundvandsspejl. 4 KONKLUSION I undersøgelsesområdet ved Andst er der dokumenteret materialer, der er såvel egnet til betontilslag som anlægsmaterialer. Det vurderes således at der ermaterialer, der er egnet til fint tilslag til beton - sand klasse A (muligvis Kl. E) - samt materialer, som er egnet til bundsikring. Mængden af materialer egnet til stabilgrus er begrænset og usikker. Kortlægningsområdet er omtrent ligeligt fordelt mellem områder med ingen/svag, lav og moderat / høj råstofinteresse, bilag 1, kortbilag 7. I områdets nordlige og østlige del findes relativt store og varierende mængder overjord (3-10 meter) bestående primært af moræneler, og de råstofinteressante lag herunder er formentlig ikke tykke nok eller af høj nok kvalitet til at indvinding betaler sig. Omtrent to tredjedele af materialet forventes at overholde kravene til bundsikring, og alle materialer vurderes at kunne anvendes til betonsand, minimum klasse A, alt afhængig af kornstørrelsen. De 3 undersøgte prøver overholder dog kravene til betonsand klasse E, men pga. de få analyser er det ikke statistisk muligt, at konkludere hvorvidt dette er tilfældet for alle materialerne. Arealer med moderat til høj råstofinteresse udgør ca. 160 ha, arealer med begrænset eller usikker interesse udgør ca. 170 og arealer uden eller med svag råstofinteresse udgør ca 200 hektar ud af kortlægningsområdets samlede 530 ha. Se Tabel 2. Tabel 2: Konkluderende tabel over områdets råstofpotentiale. Arealer med Ha m 3 sand, grus og sten i alt m 3 under gvs m 3 grus > 2mm m 3 sten > 4mm Moderat til høj råstofinteresse Begrænset eller usikker råstofinteresse Ingen eller svag råstofinteresse * Sum (begrænset til høj interesse) * Voluminer i arealer uden eller med svag råstofinteresse medregnes ikke i summen da råstofferne med nuværende markedsforhold ikke vurderes at være rentable at indvinde typisk pga. store overjordstykkelser.

21 Side 19 5 ANBEFALINGER TIL SUPPLERENDE UNDERSØGELSER Før en egentlig produktion af råstoffer i undersøgelsesområdet igangsættes, bør denne undersøgelse suppleres med yderligere undersøgelser af områdets geologi og råstoffernes kvalitet. I denne undersøgelse er boringerne placeret i området efter et fast net, hvor boringerne har en indbyrdes afstand på omkring 250 m. Hver boring dækker et areal på ca. 8-9 ha. En række boringer blev ikke foretaget, da det undervejs viste sig, at der i det nordvestlige hjørne fandtes store overjordsmægtigheder, og nettet er derfor grovere i dette område. I en supplerende undersøgelse af geologien kan det anbefales at øge tætheden af boringerne i området, så der opnås bedre dækning på arealet. Desuden kan der bores dybere boringer i de områder, hvor boringerne i denne undersøgelse er stoppet uden at have ramt bunden af sandforekomsten. Supplerende boringer anbefales, fordi en prøvegravning i området, som ellers også ville kunne supplere den nuværende viden om områdets geologiske opbygning, vanskeliggøres af, at grundvandsspejlet står meget højt i området. En prøvegravning kan derfor kun supplere viden om lagene i de øverste meter. Supplerende boringer bør følges op med sigteanalyser og undersøgelse af SEværdierne, som også er lavet i denne undersøgelse. Yderligere undersøgelser af råstoffernes kvalitet i forhold til betonsand kan også anbefales forud for igangsætning af en produktion i området. Da hovedparten af materialerne i området formodes at være anvendelige til beton, bør der laves supplerende kemiske undersøgelser af materialernes kvalitet i forhold til kravene til beton. I denne undersøgelse er der kun fortaget kemiske analyser af det fine materiale, 0-4 mm, og kun i 3 prøver, som tilsammen repræsenterer 3 boringer i området. Det kan derfor anbefales at lave supplerende undersøgelser af det fine materiale, så der opnås en meget tættere dækning af analyser. I denne undersøgelse er det valgt at lave en optælling af indholdet af reaktive korn, TI-B 52, men til supplerende undersøgelser anbefales det at vælge mørtelprismeekspansion, TI-B 51. Da der forekommer mikroporøs flint i små mængder i området, bør de grovere materialer også undersøges for deres indhold af lette korn. Lette korn består som regel af kalk eller ler, og deres evne til at optage vand og dermed ekspandere ved frost, medfører at tilstedeværelse af disse korntyper nedsætter kvaliteten i forhold til beton. Det er yderst begrænsede delmængder af råstofferne i området der vurderes at kunne anvendes til stabilgrus. Der kan dog også laves supplerende undersøgelser af kvaliteten af materialernes egnethed til stabilgrus. Det anbefales at undersøge materialernes knusningsgrad og deres modstand mod knusning.

22 Side 20 6 BILAG Bilag 1 - Kortbilag 1: Oversigtskort - Kortbilag 2: Kort over forekomst og overjord - Kortbilag 3: Særlige kvaliteter - Kortbilag 4: Kort over overjordstykkelsen - Kortbilag 5: Kort over råstoflagets tykkelse - Kortbilag 6: Kort over m. grus i søjlen - Kortbilag 7: Konkluderende kort med råstofinteressen Bilag 2 - Skema 1: Sammenfatning af analyseresultaterne. - Skema 2: Sammenfatning af de enkelte boringers egnethed. - Skema 3: Udvalgte eksisterende boringer. - Skema 4: Beregning af råstofvolumen Bilag 3 - Analyseblanketter: VBM-laboratoriet, Betonsandsanalyser (TI-B 52). Bilag 4 - Boreprofiler/beskrivelser (63 stk) - Kumuleret sigtekurve og råstofinteresse (63 stk) 7 REFERENCER /1/ /2/ /3/ /4/ /5/ /6/ /7/ /8/ /9/ Bekendtgørelse nr af 26. juli Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. Miljøministeriet, Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse, G. Larsen m.fl., Dansk Geoteknisk Forening, juli Georadars indtrængningsdybde stor i tørt sand/grus og lille i moræneler, Ingelise Møller og Lars Nielsen, Geologisk Nyt, 3, Per Smeds landskabskort, Sønderjylland og Fyn, GeografForlaget, En regional geologisk model for området ved Vejen, Michael Houmark, Instituttet for teknisk geologi, december Vejenbælt et ældgammelt sund på tværs over Jylland, Peter Konradi, GEO- LOGI nyt fra GEUS, 3/01. Nye vejregler for stabilt grus og bundsikring, Dansk Vejtidsskrift, 4, Vejledning i fremstilling af C-kort, Fredningsstyrelsen, 1980 Forkortlægning for sand, grus og sten, nr. 1, Nolund, Stakroge, Stavshede, Vamdrup og Nr. Nebel, September 2013.

23

24 Region Syddanmark Miljø og Råstoffer Damhaven Vejle Tlf

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Grindsted 2013 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 3 Maj 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 3 Grindsted Grontmij A/S Udgivelsesdato : Maj 2013

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Ribe - Hjortlund, 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 1 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 1 Hjortlund Nord Grontmij A/S Udgivelsesdato

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Brylle, 2013-2014 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 7 Maj 2014 Foto: Jakob Fynsk REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 7 BRYLLE Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Holbæk Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af CHG, GLA

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-138 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

REGION NORDJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING - RÅSTOFPLANLÆGNING RÅSTOFPLANLÆGNING - SDR. HERREDS PLANTAGE

REGION NORDJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING - RÅSTOFPLANLÆGNING RÅSTOFPLANLÆGNING - SDR. HERREDS PLANTAGE REGION NORDJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING - RÅSTOFPLANLÆGNING RÅSTOFPLANLÆGNING - SDR. HERREDS PLANTAGE Rekvirent Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Niels Mortensen Niels Bohrs

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde NY-5 Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Boringsforslag til kortlægningsområde NY - 7 Til Fra Projektleder Annelise Hansen

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Kvartssand ved Vibæk Hostrup 2014 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 9 Februar 2015 REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 9 VIBÆK-HOSTRUP Revision 03 Dato 11.

Læs mere

Råstofkortlægning, Sdr. Onsild. Råstofplanlægning. Interesseområde Sdr. Onsild Mariagerfjord Kommune

Råstofkortlægning, Sdr. Onsild. Råstofplanlægning. Interesseområde Sdr. Onsild Mariagerfjord Kommune Råstofkortlægning, Sdr. Onsild Råstofplanlægning Interesseområde Sdr. Onsild Mariagerfjord Kommune Råstofkortlægning, interesseområde Sdr. Onsild Mariagerfjord Kommune Udgivet af Råstofgruppen Region Nordjylland

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Rekvirent

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Rekvirent Rådgiver

Læs mere

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder: NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll

Læs mere

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen,

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen, NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde NY-4 Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard

Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard Side 1 Gl. Toftegaard Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard september 2010 Udgivelsesdato : 21. september 2010 Projekt : 30.5402.56 Udarbejdet : Lise Kristensen, Ditte L. Petersen og Ulrich

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE Rekvirent Rådgiver

Læs mere

Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Rikke Ellemann-Biltoft Niels Bohrs Vej 30 Postboks Aalborg Ø

Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Rikke Ellemann-Biltoft Niels Bohrs Vej 30 Postboks Aalborg Ø REGION NORDJYLLAND RÅSTOFPLANLÆGNING - GØTTRUP RIMME Rekvirent Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Rikke Ellemann-Biltoft Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Ø 96

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Afrapportering af kortlægningsområde I-31B, I-31C og I-31D. Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen,

Afrapportering af kortlægningsområde I-31B, I-31C og I-31D. Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen, NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 1 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde I-31B, I-31C og I-31D Bettina

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE VRIDSLØSEMAGLE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE VRIDSLØSEMAGLE B4 Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE VRIDSLØSEMAGLE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE VRIDSLØSEMAGLE

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 8-2011 SAND, GRUS, STEN. Jyderup, Odsherred Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 8-2011 SAND, GRUS, STEN. Jyderup, Odsherred Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 8-2011 SAND, GRUS, STEN Jyderup, Odsherred Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ejendomsselskabet Kildevej ApS. November 2014. BYGGEMODNING KILDEBUEN, SVEJBÆK Geoteknisk undersøgelsesrapport

Ejendomsselskabet Kildevej ApS. November 2014. BYGGEMODNING KILDEBUEN, SVEJBÆK Geoteknisk undersøgelsesrapport Ejendomsselskabet Kildevej ApS November 2014 BYGGEMODNING KILDEBUEN, SVEJBÆK Geoteknisk undersøgelsesrapport PROJEKT Byggemodning Kildebuen, Svejbæk Geoteknisk undersøgelsesrapport Ejendomsselskabet Kildevej

Læs mere

Region Nordjylland. Forslag til Råstofplan 2016 FORSLAG TIL GRAVEOMRÅDE I SØNDERHERREDS PLANTAGE

Region Nordjylland. Forslag til Råstofplan 2016 FORSLAG TIL GRAVEOMRÅDE I SØNDERHERREDS PLANTAGE Region Nordjylland Forslag til Råstofplan 2016 FORSLAG TIL GRAVEOMRÅDE I SØNDERHERREDS PLANTAGE Region Nordjylland Forslag til Råstofplan 2016 FORSLAG TIL GRAVEOMRÅDE I SØNDERHERREDS PLANTAGE Rekvirent

Læs mere

Bilag 1. Tilbudsliste. Anvend regnearket: Bilag1_Tilbudsliste.xlsx

Bilag 1. Tilbudsliste. Anvend regnearket: Bilag1_Tilbudsliste.xlsx Bilag 1 Tilbudsliste Anvend regnearket: Bilag1_Tilbudsliste.xlsx Bilag 1 Tilbudsliste Opgavetype Forventet andel (af antal) pris (uden moms) vægtet pris >44 boringer,2 15-44 boringer,4 3-14 boringer,3

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen,

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen, NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 1 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-259 Til Fra Projektleder Bettina Olsen, Annelise

Læs mere

Beskrivelse af graveområdet

Beskrivelse af graveområdet 7 8 9 Beskrivelse af graveområdet Bjerrede Graveområde er et nyt graveområde i forslag til Råstofplan for Region Sjælland 2012 2023. Graveområdet ved Bjerrede består af to gravefelter A og B som ligger

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1,

Læs mere

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen,

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen, NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde I-44B Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT

Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Halsnæs Kommune Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Februar 2010 Halsnæs Kommune Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Februar 2010 1

Læs mere

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 0 Rekvirent Silkeborg Forsyning A/S att. Malene Caroli Juul Tietgensvej 8600 Silkeborg 890669 mcj@silkeborgforsyning.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls

Læs mere

Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN

Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN INDHOLD Prøvebeskrivelsen Prøvetyper Mejseltyper, lufthæveboring Prøvekvalitet Farvebedømmelse Fotografering af prøver Udtagning af prøver til GEUS PRØVEBESKRIVELSE

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. En samlet opgørelse af råstofforekomster på land og til havs baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. http://mima.geus.dk/

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ

GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ GEOTEKNISK DATARAPPORT ADRESSE COI A/S Parallelvej 800 Kongens Lyngby TLF 6 0 00 00 FAX 6 0 99 99 cowi.dk OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER

Læs mere

Geoteknisk Forundersøgelse

Geoteknisk Forundersøgelse Entreprise Geoteknisk Forundersøgelse Denne del dækker over de geotekniske forhold ved Kennedy Arkaden. Herunder behandlingen af den geotekniske rapport og den foreliggende geotekniske rapport. I afsnittet

Læs mere

SAND & GRUS. Rute 26 Fårvang NR Silkeborg Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Miljø

SAND & GRUS. Rute 26 Fårvang NR Silkeborg Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Miljø SAND & GRUS Rute 26 Fårvang Silkeborg Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 17 2014 Region Midtjylland Regional Udvikling Miljø Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 7841 0000 Miljø

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 9-2011 SAND, GRUS, STEN. Butterup, Holbæk Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 9-2011 SAND, GRUS, STEN. Butterup, Holbæk Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 9-2011 SAND, GRUS, STEN Butterup, Holbæk Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

Vejmaterialer Ubundne blandinger Specifikationer Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder

Vejmaterialer Ubundne blandinger Specifikationer Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder Alment Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for stabilt grus omfatter udførelse af bærelag af stabilt grus. AAB indeholder funktionskrav til det færdige lag og krav til materialer, udførelse og kontrol.

Læs mere

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar.

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar. MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED Rekvirent Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg oldje@mim.aar.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8 Rekvirent

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HESEDE SKOV INTERESSEOMRÅDE I-10

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HESEDE SKOV INTERESSEOMRÅDE I-10 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HESEDE SKOV INTERESSEOMRÅDE I-10 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HESEDE SKOV INTERESSEOMRÅDE I-10

Læs mere

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog Fravalg af LAR-metoden nedsivning LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. FORHOLD HVOR REGNVAND IKKE KAN NEDSIVES LOKALT... 3 2.1 GRUNDVANDSSPEJLET STÅR HØJT... 3 2.2 ØVERSTE LAG ER LER...

Læs mere

GEOTEKNISK UNDERSØGELSE NR. 1

GEOTEKNISK UNDERSØGELSE NR. 1 GEOTEKNISK UNDERSØGELSE NR. 1 Assens Sukkerfabrik, Matrikel 89i, 56 Assens Dato: 25. september 2017 DMR-sagsnr.: 2017-1434 Version: 1 Geoteknik - Din rådgiver gør en forskel Ry 86 95 06 55 Slagelse 58

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN Vindinge, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører

Læs mere

Øvrige områder RÅSTOFPLAN REGION SJÆLLAND

Øvrige områder RÅSTOFPLAN REGION SJÆLLAND Retningslinjer Generelle retningslinjer Graveområder Sand, sten, grus, kalk, kridt og ler skal primært graves indenfor de lokale eller regionale graveområder, som er angivet på figur 5. Graveområderne

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN Kr. Hyllinge, Lejre Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding.

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Kløvkærvej 8, Kolding Side 1 Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Indledning Kolding Kommune har anmodet Dansk Miljørådgivning A/S om at udføre en forureningsundersøgelse

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

MATERIALERNES ANVENDELIGHED

MATERIALERNES ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende

Læs mere

Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler.

Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Poul Larsen GEO - Danish Geotechnical Institute, pol@geo.dk Ulla Schiellerup GEO - Danish Geotechnical Institute, uls@geo.dk

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer NOTAT Projekt Grusgravning i Vester Hornstrup Kunde Jørgen og Peter Olesen Notat nr. 01 Dato 2012-02-06 Til Fra Kopi til Region Syddanmark, Andreas Blinkenberg Rambøll, Niels N. Christensen og Trine Mehlsen

Læs mere

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed

Læs mere

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2 Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Tilslutning af vestlige ramper til Jyllingevej

Tilslutning af vestlige ramper til Jyllingevej Vejdirektoratet Tilslutning af vestlige ramper til Jyllingevej Entreprise 1210.24 Geoteknisk datarapport Januar 2010 Tilslutning af vestlige ramper til Jyllingevej. 1210.24. Geoteknisk datarapport 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32.

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Situationsplan OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Oversigtskort JORDBUNDSUNDERSØGELSE FOR PARCELHUS TOFTLUND, RYTTERVÆNGET 26 GEOTEKNISK

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

Den 17. november 2016

Den 17. november 2016 Den 17. november 2016 Region Hovedstaden Regional Udvikling Miljø & Ressourcer Graveplan St. Havelsevej 145 og 158, 3310 Ølsted, matr.nr. 7f og 8a, St. Havelse By, Ølsted Anlægsfase matr. 7f Afrømning

Læs mere

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 5

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 5 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 5 VISSENBJERG Rekvirent [Modtager adresse] Sag Råstofkortlægning, sand, grus, sten, fase 2, nr. 5 Vissenbjerg Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Hvidbog for Slagelse Kommune

Hvidbog for Slagelse Kommune Hvidbog for Slagelse Kommune 13. december 2012 over indsigelser og bemærkninger for 2. offentlige høring af forslag til Råstofplan for Region Sjælland 2012-2023 Indhold Regionsrådets beslutning Hvidbogen

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr. 5 Skanderborg, den 18-10-2012 AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende formål:

Læs mere

JORDBUNDSUNDERSØGELSER

JORDBUNDSUNDERSØGELSER JORDBUNDSUNDERSØGELSER KOMPETENT RÅDGIVNING GEOTEKNIK OG MILJØ KOMPRIMERINGSKONTROL 04-09-6 Sag nr. 477 Byggemodning Vestergårds Allé, Vest. Etape og 4, 86 Hørning Parcel nr.: 5 Figur Situationsplan :000

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk Dato Klage over fredning ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé FS 32/2012 Region Sjælland ønsker at indbringe Fredningsnævnet for Østsjællands

Læs mere

Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691. Dansk Miljørådgivning A/S

Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691. Dansk Miljørådgivning A/S METANGASUNDERSØGELSE Storegade 48-50, 6040 Lunderskov Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691 Din rådgiver gør en forskel Vejlevej

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd. Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.dk Som EU-medlem er Danmark forpligtet til at følge europæiske spilleregler

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere