Ung i Aarhus - Fritidscenter Grenåvej Øst

Transkript

1 Ung i Aarhus - Fritidscenter Grenåvej Øst

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF UNG I AARHUS OMRÅDER 4 SIDEN SIDST 5 MÅLGRUPPEANALYSE - HVILKE UNGE HAR UNG I AARHUS OMRÅDET FAT I? 6 FORÆLDRESAMARBEJDE 9 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 10 LÆRING OG UDVIKLING 12 DE UNGES OPLEVELSE 13 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95% MÅLSÆTNINGEN 15 FORÆLDRENES TILFREDSHED 16 TRIVSEL OG SUNDHED 17 UNGES FYSISKE SUNDHED OG VANER 18 UNGES TRIVSEL OG SELVVÆRD 20 RUMMELIGHED 22 INDDRAGELSE AF DE UNGE 23 RELATIONER OG FÆLLESSKABER 25 MOBNING 27 FU-BESTYRELSENS UDTALELSE 30 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i hvert af de 9 områder under. Ved kvalitetssamtalerne indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge. De samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem UNG i Aarhus og Magistratsafdelingen for Børn og Unge. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra Børn og Unges eksisterende databaser, dels fra områdernes supplerende indberetning. Kvaliteten belyses i rapporten fra flere perspektiver. Der er særligt fokus på inddragelse af de unges stemme, ligesom forældrene, lederne, medarbejderne og bestyrelserne har input med. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i fritids- og ungdomsskolens kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i FU-området. Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om FU-områdets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. Fakta om Ung i Aarhus Ung i Aarhus - Fritidscenter Grenåvej Øst Ung i Aarhus området Ung i Aarhus - Fritidscenter Grenåvej Øst består af 5 fritids/ungdomsklubber, 1 pædagogisk ledede legepladser samt én ungdomsskole Unge mellem år er bosat i Ung i Aarhus området 837 Unge med bopæl i området som er registrerede brugere af områdets fritids- eller ungdomsklub * 63 Unge med bopæl udenfor området som er registrerede brugere af områdets fritids- eller ungdomsklub * 28,5% Af områdets unge er medlem af områdets fritids- eller ungdomsklub * 858 Unge i området er registrerede brugere af Ungdomsskolen 5 Skoledistrikter er placeret i området 0 Private ungdomsklubber har hjemme i området Note: * (Gennemsnitsberegning baseret på opgørelse pr ) Ung i Aarhus - Fritidscenter Grenåvej Øst Nellikevej 1 Postnr.: 8240 Tlf.: FU-leder: Brian Skifter skifter@aarhus.dk 3 KVALITETSRAPPORT

4 BESKRIVELSE AF UNG I AARHUS OMRÅDER Hvem er vi? Hvor er vi på vej hen? UngiAarhus Grenvej Øst består af tre Fritidscentre, samt en tværgående ungdomsskole. Risskov Fritidscenter består af fritidsklubben Hollywood (v/risskov Skole) og fritids -og ungdomsklubben Zone 64 (v/strandskolen). Egå Fritidscenter består af fritids -og ungdomsklubberne Klub Sølyst (v/sølystskolen) og Klub Skæring, samt Legepladsen Lykkegården (v/skæring skole). Skødstrup Fritidscenter består af fritids -og ungdomsklubben Sokkehuset (v/skødstrup skole). De tre fritidscentre har hver en fritidsleder, og der er en afdelingsleder på hver af de 6 matrikler. Klubberne i Skæring og Sølyst er placeret på skolerne i egne klubfaciliteter. I Skødstup er der igangsat en proces omkring en skoleudbygning, hvor der i samme forbindelse bliver bygget klubfaciliteter på skolen, som gerne skulle stå klar til indflytning i foråret Ligeledes er klubberne Zone 64 og Hollywood indskrevet i den foreliggende RULLindstilling, og det vil forhåbentlig betyde, at vi i løbet af de kommende par år også har klubfaciliteter på henholdsvis Strandskolen og Risskov Skole. Udover klubberne har vi også en områdedækkende ungdomsskole, ledet af Vice FU-lederen og ungekoordinatorer, som er tilknyttet de 5 skoledistrikter i vores område. Ungdomsskolen har på Risskov Skole en åben ungdomsklub og er et tilbud primært til unge i Risskov Fritidscenter, da fritidsklubberne her ikke udbyder ungdomsklub pt. Ung i Aarhus, Grenåvej Øst har desuden en fælles administration, der holder til i væksthuset på Strandskolen. I det daglige arbejde sigter vi mod at skabe samlingssteder og fritidsmiljøer, hvor de årige kan udforske sig selv, øve sig og blive dygtigere til lige netop det, de er optagdet af. Vi arbejder tæt sammen med de lokale skoler og forenings- og erhvervslivet i forhold til at skabe nogle gode, lærerige og udfordrende børne- og ungemiljøer i vores egne fritids- og ungdomsklubber og i ungdomsskoleregi. Ligesom vi samarbejder med de øvrige 8 UngiAarhus-områder i forhold til større bydækkende kulturarrangementer og aktiviteter på tværs af Aarhus samt kontinuerlig udvikling af en fastholdelsesindsats for vores udsatte unge. Siden den seneste kvalitetsrapport har vi endnu en gang været gennem en periode, hvor vi har måtte tage afsked med flere medarbejdere. Denne gang dog ikke på grund af diverse nedskræinger, men fordi vi generelt i vores klubber har mærket en nedgang af indskrevne H-medlemmer - hvilket har haft stor betydning for vores budgetter, og vi har været nødt til at reducere vores medarbejderstab ved naturlig afgang. Endvidere har der været omrokeringer på ledelsesposterne, efter at vores FU-leder søgte og fik nyt job i foråret - og så har både vores fritidsleder i Risskov fritidscenter og afdelingslederen i Zone 64 søgt nye udfordringer og opsagt deres stillinger. Dette betyder, at både FU-lederen og Vice FU-lederen er i konstituerede stillinger, og der arbejdes på at finde midlertidige løsninger i Risskov fritidscenter og Zone 64. I den lokale udviklingsplan -14 har vi sat fokus på arbejdet med de unge 14+, attraktive arbejdspladser, kommunikation og forældresamarbejdet - og gennem det seneste halve år har vi intensiveret arbejdet med at tilpasse vores drift og organisering gennem bl.a. øget fokus på budgetter og løbende budgetopfølgning, vi har fokuseret på at etablere forpligtende samarbejder med skolerne omkring implementering af skolereformen, og vi har været optagede af at etablere forebyggelsesindsatser og indsatser i forhold til fastholdelse med henblik på 95 % målsætningen. Vi har desuden de seneste år fortsat arbejdet med implementeringen og praksisgørelsen af teorien bag kvalificeret selvbestemmelse som en fælles faglig platform, der skal være med til at skabe sammenhæng og helhed i et 0-18 års perspektiv. Dette har vi bl.a. gjort i samarbejde med skolerne. I efteråret påbegyndt en kortlægning af den kommunikative praksis og behov i forhold til kommunkation i Ung i aarhus - Grenåvej Øst med henblik på at udarbejde en egentlig kommunikationsstrategi - både i forhold til intern og ekstern kommunikation. I skrivende stund venter vi i spænding på analysen af FU-området, som skal danne grundlag for en byrådsbeslutning sidst i august 2014, i forhold til hvordan FU-området fremover skal organiseres. 4 KVALITETSRAPPORT

5 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i ung i Aarhus området følgende udviklingspunkter: 14+, Attraktive arbejdspladser, Forældresamarbejde, Kommunikation (ift. forældrene). OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 14+: Vi gennemført i foråret 2012 en lokal analyse og afholdte en række -tænk med formiddage- for medarbejderen, hvor vi satte spot på 14+ indsatsen. Indført differentieret medlemsskab. Eksperimenteret med ungemiljøer og klubpædagoger i skoletiden. Deltaget i projektmagerkursus med ungeinddragelse som omdrejningspunkt. Attraktiv arbejdspladser: Vi har arbejdet med psykoligisk ilt og kvalificeret selvbestemmelse i medarbejderegrupperne, afholdt fælles p-arrangementer og inddraget MED-udvalget i et serviceeftersyn af vores fælles retningslinjer og politikker mv. Forældresamarbejdet + Kommunikation (ift. forældre): Vi har sammen med de lokale distrikts- og trivselsråd afholdt møder/workshops med forældrebestyrelserne og forsøgt at inddrage forældre som (med)skabere af fællesarrangementer. Eksperminteret med mødeformer i vores forældre- og brugerråd. Øget samarbejdet med skolerne og brugen af skoleintra. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: 14+: Øget samarbejde mellem klub, skole og ungdomsskole. Flere indmeldelser i vores ungdomsklubber. Øget tilslutning til vores hold og aktiviteter. Igangsat flere målrettede indsatser ifht det unge med særlige behold og 95% målsætningen. Mere samarbejde med foreningslivet. Attraktiv arbejdspladser: Det er sværet at se konkret resultater. Men ud fra trivselsrapporten er tilfredsheden generalt status quo eller i positivt fremgang. Dette på trods af påvirker ifbm lokale omstruktureringer, FU-analyse og usikkerhed ifht fremtid jobsituation. Forældresamarbejdet + Kommunikation (ift. forældre). Etableret forældre event- og arbejdsgrupper. Deltaget på skolernes årgangsmøder og informeret om vores klub- og ungdomsskoletilbud. Uddelt pjecer med ungdomsskoleaktiviteter. Arrangeret fælles forældremøder med skolen, deltaget i skole-hjem-samtaler og netværksmøder. Øget brugen af skoleintra som kommunikations- og informationskanal. Udsendt månedlige nyhedsbrev og aktivitetskalendere. Afholdt forældre- og brugerrådsmøder, hvor deltagerne kan komme på møderne udfra interessepunkter, så de ikke forpligter sig til at sidde fast i brugerrådet. 5 KVALITETSRAPPORT

6 MÅLGRUPPEANALYSE - HVILKE UNGE HAR UNG I AARHUS OMRÅDET FAT I? Ifølge fritids- og ungdomsskoleplanen skal fritids- og ungdomsskoleområdet understøtte børn og unge mellem 11 og 17 år i deres overgangsfase fra ung til voksen. Der skal være særlig opmærksomhed på overgangen fra skole til videregående ungdomsuddannelse, samt på at fritids- og ungdomsskoletilbuddet understøtter og bidrager til at udvikle barnets/ den unges personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer med henblik på at sikre et godt ungdomsliv og senere voksenliv. Ung i Aarhus området skal have et særligt fokus på følgende grupper: Særligt udsatte børn og unge Handicappede børn Børn med dansk som andetsprog Børn og unge med en socialt belastet baggrund. For at afdække hvilke unge FU-områderne konkret har berøring med følger nedenfor en analyse heraf. I det følgende afsnit vil der desuden være en nærmere beskrivelse af ungeprofilen i området, relateret til læring, trivsel og rummelighed. Målgruppen Hvor stor en andel af områdets unge i alderen år er indmeldt i klub - opdelt på herkomst. Dansk Anden herkomst Alle områder Fritidscenter Grenåvej Øst Fritidscenter Grenåvej Vest Fritidscenter Randersvej Fritidscenter Viborgvej Fritidscenter Silkeborgvej Fritidscenter Skanderborgvej Fritidscenter Horsensvej Fritidscenter Oddervej Fritidscenter Toveshøj-Gellerup Hvor stor en andel af områdets unge i alderen år er indmeldt i klub - opdelt på herkomst. Dansk Anden herkomst Alle områder Fritidscenter Grenåvej Øst Fritidscenter Grenåvej Vest Fritidscenter Randersvej Fritidscenter Viborgvej Fritidscenter Silkeborgvej Fritidscenter Skanderborgvej Fritidscenter Horsensvej Fritidscenter Oddervej Fritidscenter Toveshøj-Gellerup KVALITETSRAPPORT

7 Faglige resultater Gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve i fagene dansk og matematik fordelt på områder samt i forhold til om eleven var indmeldt i klub i en del af skoleforløbet. I klub Ej i klub Alle områder Fritidscenter Grenåvej Øst Fritidscenter Grenåvej Vest Fritidscenter Randersvej Fritidscenter Viborgvej Fritidscenter Silkeborgvej Fritidscenter Skanderborgvej Fritidscenter Horsensvej Fritidscenter Oddervej Fritidscenter Toveshøj-Gellerup Unge i uddannelse Hvor stor en andel af områdets unge er i en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet grundskole, opdelt på om den unge har været indmeldt i klub indenfor de sidste tre år af skoleforløbet. I klub Ej i klub Alle områder Fritidscenter Grenåvej Øst Fritidscenter Grenåvej Vest Fritidscenter Randersvej Fritidscenter Viborgvej Fritidscenter Silkeborgvej Fritidscenter Skanderborgvej Fritidscenter Horsensvej Fritidscenter Oddervej Fritidscenter Toveshøj-Gellerup KVALITETSRAPPORT

8 Fravær i skolen for klub-medlemmer Elevfravær i % af årets skoledage, skoleåret 2012/13 fordelt på områder samt om eleven er indmeldt i et klubtilbud i skoleåret 2012/13. I klub Ej i klub Alle områder Fritidscenter Grenåvej Øst Fritidscenter Grenåvej Vest Fritidscenter Randersvej Fritidscenter Viborgvej Fritidscenter Silkeborgvej Fritidscenter Skanderborgvej Fritidscenter Horsensvej Fritidscenter Oddervej Fritidscenter Toveshøj-Gellerup 4,0 5,5 7,0 8,5 10,0 Trivsel Andelen af unge som angiver at de er udsat for mobning en eller flere gange om ugen, fordelt på klubmedlemmer og ikkemedlemmer. Data fra Trivselsundersøgelse foretaget på skolerne i. I klub Ej i klub Alle områder Fritidscenter Grenåvej Øst Fritidscenter Grenåvej Vest Fritidscenter Randersvej Fritidscenter Viborgvej Fritidscenter Silkeborgvej samt Toveshøj-Gellerup Fritidscenter Skanderborgvej Fritidscenter Horsensvej Fritidscenter Oddervej 0,0 1,5 3,0 4,5 6,0 Note: Områderne Silkeborgvej og Toveshøj-Gellerup er lagt sammen idet deres klubmedlemmer er spredt på skolerne i deres fælles geografiske område og dermed ikke entydigt kan udledes fra besvarelserne der er opgjort pr. skole. 8 KVALITETSRAPPORT

9 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i Ung i Aarhus området arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Opstartssamtaler ved overgang fra SFO til KLub, Nyhedsbreve, aktivitetskalender, forældrearrangementer, tæt samarbejde og dialog ved forældrehenvendelser og/eller vedr. børn og unge, der er særligt udsat. Deltagelse i netværksmøder vedr. børn og unge i målgrupen. Kommunikation med forældre via skoleintra. Forældreinddragelsesprojekter i Risskov. Impelementering af Kvalifceret selvbestemmelse som fælles sproglig platform i et 0-18 års pespektiv. Som resultat ser vi, at... Gensidig forventningafstemning, Den gode relation skaber tryghed og oplevelsen af tilgængelighed i kommunikationen. Vi har et godt samarbejde til og omkring de medlemmer, der har særlige udfordrende behov. Den generelle forældreopbakning til vores arrangementer og brugerråd er desværre for nedadgående. 9 KVALITETSRAPPORT

10 Kvalitetsrapport for fritids- og ungdomsskoleområdet Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og fritidstilbud. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som fritidstilbud bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. I vores Ung i Aarhus område oplever vi, at de unges forældre til årige deltager aktivt i forældresamarbejdet. I vores Ung i Aarhus område oplever vi, at de unges forældre til årige deltager aktivt i forældresamarbejdet. I nogen grad I mindre grad FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Et godt forældresamarbejde har stor betydning for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Det er derfor vigtigt at forholde sig til forældrenes oplevelse af kontakten til Ung i Aarhus tilbuddet, herunder deres oplevelse af at blive inddraget og ikke mindst hørt i spørgsmål og beslutninger vedrørende deres barn og forholdene i fritidstilbuddet. 10 KVALITETSRAPPORT

11 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til unge i området, der er tilfredse eller meget tilfredse med... området 2011 området... samarbejdet mellem klubben og hjem alt i alt 60,6% 53,3% 61,4%... eget bidrag til samarbejdet med fritids- og klubtilbuddets forventninger til dig. 42,0% 41,7% 49,5% Andelen af forældre til unge i området, der er i høj grad eller i meget høj grad... området 2011 området... har en klar opfattelse af fritids- og klubtilbuddets forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 16,1% 14,1% 23,3% 11 KVALITETSRAPPORT

12 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte unge med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, den enkelte unge måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i Ung i Aarhus området arbejder med unges læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Vi har i Ung i Aarhus fokus på at arbejde med det hele menneske gennem teoretiseret praksisudvikling i form af implementering af kvalificeret selvbestemmelse og psykologisk ilt, der fokuserer på det hele menneske. Tæt samarbejde med skoler om enkelt unge. Alle klubber har en kostpolitik og vi tilbyde forskellige former for motion og bevægelse i både vores klubber og i ungdomsskoleregi. På Legepladsen i Skæring har vi igangsat projektet Åndehul for alle i samarbejde med de lokale skole, daginstitutioner og gruppen bag Haver til maver. Som resultat ser vi, at... Vi formår via samarbejde at påvirke og ændre unges livsbaner, som vi som fritidstilbud og skole ikke har kunnet ændre hver for sig. Vi oplever desuden, at børn og unge som har benyttet vores fritidstilbud klarer sig bedre til afgangsprøven jf. forældretilfredshedsundersøgelse 12 KVALITETSRAPPORT

13 DE UNGES OPLEVELSE Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Ung i Aarhus området som helhed, herunder klubberne, har en vigtig rolle i forhold til at styrke de unges forudsætninger for at udvikle en motivation og lyst til at lære. I nedenstående forholder de unge, i klub-regi, sig til hvor meget de selv vurderer at kunne tage med fra klubben over i skolen. Hvor meget af det, du lærer i klubben, kan du bruge i skolen? området 2011 området Det meste 6,9% 7,0% 9,3% Noget af det 64,4% 63,3% 64,7% Ingenting 28,7% 29,7% 26,0% Kilde: Aarhus Kommunes Store Trivselsdag området finder bl.a. dette initiativ særlig virkningsfuld til at støtte op om de unges faglige niveau: Fritidstilbuddets tilgang til børn og unge er betydningsfuldt for de unges faglige niveau, da vi gennem det gode relationsarbejde i klubben med afsæt i kvalificeret selvbestemmelse møder de unge som hele mennesker, hjælper dem med at finde retning, mening og motivation i forhold til, hvad de kan blive/hvad de vil være. Samarbejde, initiativer og opfølgning omkring unge, der er særligt udfordrede. Transport til uddannelse, Praktiksteder til enkelt unge. Fritidsjobs. Fagboosters, Fagforløb for særlige begavede unge, prøveboosters, Alberts X, Lektiecafé, Senatet, ambassadørgrupperne, Lektie Task Force 13 KVALITETSRAPPORT

14 En af Ung i Aarhus områdets styrker er relationen mellem ung og voksen, hvor det er den voksnes ansvar at understøtte og udfordre den unge, således at de trives og kan udfolde deres faglige og personlige potentialer. Nedenfor forholder unge i klub-regi sig til hvor meget læringsperspektivet og fremtidige uddannelsesforhold fylder i de snakke. Hvor ofte snakker du med en voksen i klubben om skole og uddannelse? området 2011 området Tit 9,8% 11,8% 12,9% Af og til 38,3% 36,7% 38,3% Sjældent eller aldrig 51,9% 51,5% 48,4% Kilde: Aarhus Kommunes Store Trivselsdag området finder bl.a. dette initiativ særlig virkningsfuld til at støtte op om de unges valg af ungdomsuddannelse: Alberts X, fritidsjob, praktikpladser, Transport til uddannelser, enkeltforløb for særligt udsatte unge med henblik på afklaring og retning, nærværende voksne der taler med de unge om trivsel og ungdomsuddannelse, bredt udbud af faglige forløb, aktiviteter og projekter, som bidrager til at give de unge retning. 14 KVALITETSRAPPORT

15 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95% MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Målet i Aarhus kommune er, at 95% af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i. Ung i Aarhus området spiller en vigtig rolle i forhold til at realisere 95 % målsætningen for mange af de børn og unge, der har behov for ekstra opmærksomhed og støtte for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Udover indeværende afsnit er Ung i Aarhus områdets arbejde med 95 % målsætningen meget mere udfoldet i baggrundsrapportens ydelses-afsnit. Andelen af områdets 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9 klasse...i gang med 10. klasse 3 måneder efter afsluttet 9 klasse...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9 klasse OMRÅDETS 2011-ÅRGANG KOMMUNEN 2012-ÅRGANG KOMMUNEN -ÅRGANG 100 1, ,5 85 I pct. 70 I pct. 0,0 I pct , , KVALITETSRAPPORT

16 Kvalitetsrapport for fritids- og ungdomsskoleområdet FORÆLDRENES TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med fritids- og klubtilbuddets evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre til medlemmer i området, der er tilfredse med fritids- og klubtilbuddets... området 2011 området...indsats for at udfordre den enkelte unge? 57,7% 47,2% 61,1%...indsats for at stimulere den unges læring og udvikling, ud fra den unges særlige forudsætninger? Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse - 16 KVALITETSRAPPORT

17 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner er afgørende. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i den enkelte unges specifikke behov. Når vi i Ung i Aarhus området arbejder med unges trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Ved at fokusere på det hele menneske gennem kvalificeret selvbestemmelse - også i forhold til trivsel og sundhed, dvs. både kropslig, social og personlig/psykisk sundhed/trivsel i samarbejde med skolerne. F.eks. relationsarbejdet mellem pædagoger og unge samt ung og ung i mellem, kostpolitik i klubberne, mangfoldig tilbud i forhold til bevægelse, Som resultat ser vi, at... Tiltag virker bedre, hurtigere og mere præcist, når vi arbejder ud fra ovenstående. 17 KVALITETSRAPPORT

18 UNGES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børn og unges hverdag i Ung i Aarhus området skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Ung i Aarhus området har en forpligtigelse til at have et særligt fokus på de udsatte unge, der har behov for ekstra understøttelse. For at blive klogere på hvilken målgruppe man har fat i vil der i det følgende blive sondret mellem medlemmer og ikke-medlemmer i området. Derved bliver det muligt at komme tættere på de unge der kommer i klubben. Andelen af unge i området, der i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder. Ikke medlem af klub Medlem af klub klasse (Fritidsklub) 95,7% 98,0% 94,7% 7. klassetrin til og med 17 år (Ungdomsklub) 94,5% 94,4% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes Store Trivselsdag 18 KVALITETSRAPPORT

19 Kvalitetsrapport for fritids- og ungdomsskoleområdet Det er Aarhus Kommunes målsætning, at andelen af unge, der ryger dagligt, skal være under 10 %. Andelen af unge i Ung i Aarhus området, der ryger dagligt (fx cigaretter eller vandpibe)* Ikke medlem af klub Medlem af klub 7. klassetrin til og med 17 år 2,1% 4,2% 4,8% Kilde: Aarhus Kommunes Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af unge, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af unge i Ung i Aarhus området, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 Ikke medlem af klub Medlem af klub 7. klassetrin til og med 17 år 7,1% 7,3% 8,3% Kilde: Aarhus Kommunes Store Trivselsdag 19 KVALITETSRAPPORT

20 UNGES TRIVSEL OG SELVVÆRD Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for at unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes og de unges egen oplevelse af Ung i Aarhus områdets evne til at skabe trivsel for den unge. Hvad synes du om klubben for tiden? Området 2011 Området Jeg kan virkelig godt lide den 56,6% 54,1% 56,9% Jeg synes den er nogenlunde 37,4% 37,8% 37,9% Jeg kan ikke rigtig lide den 4,3% 6,0% 4,0% Jeg kan slet ikke lide den 1,7% 2,0% 1,2% Kilde: Aarhus Kommunes Store Trivselsdag Hvor stor betydning har de voksne for dig i klubben? Området 2011 Området Stor betydning 32,3% 29,8% 34,3% Nogen betydning 62,1% 61,1% 56,9% Ingen betydning 5,6% 9,2% 8,8% Kilde: Aarhus Kommunes Store Trivselsdag 20 KVALITETSRAPPORT

21 Trivsel, velvære og livsglæde er nogle af de vigtigste elementer i et godt ungdomsliv. Fysisk og psykisk sundhed har direkte sammenhæng med den unges mulighed for at udvikle sig. Derfor er det interessant at afdække hvor mange af Ung i Aarhus områdets medlemmer der døjer med smerter. Andelen af unge med smerter... Hvor tit har du smerter (f.eks. hovedpine, mavepine eller ondt i ryggen)? Sjældent eller aldrig Ca. en gang om måneden Ca. en gang om ugen Mere end en gang om ugen Næsten dagligt OMRÅDETS IKKE-MEDLEMMER OMRÅDETS MEDLEMMER KOMMUNEN 15% 40% 15.8% 41.6% 15% 39% 32% 31.7% 32% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med Ung i Aarhus tilbuddets evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85%. Andelen af forældre til unge i området, der er tilfredse eller meget tilfreds med... Området 2011 Området De unges trivsel i fritids og klubtilbud? 82,5% 80,1% 84,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 21 KVALITETSRAPPORT

22 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i Ung i Aarhus området arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Støtte sårbare og udsatte unge med særlige behov i forhold til at være en del af større fællesskaber. Samarbejde med skolerne om særligt udsatte unge. Som resultat ser vi, at... Børn og unge, som ikke tidlgiere har været eller har kunnet være en del af større fællesskaber, kan nu indgå i større fællesskaber. 22 KVALITETSRAPPORT

23 INDDRAGELSE AF DE UNGE Delmål: Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab De unge sikres medbestemmelse i områderne via brugerråd i de enkelte fritids- og ungdomsskoletilbud og repræsentation i fritids- og ungdomsskolebestyrelser. Formålet med at oprette brugerråd i de enkelte enheder er at sikre brugere indflydelse på hverdagen i den enkelte enhed. Derudover er brugerrådet sparringspartner for bestyrelsen. Når vi skal danne brugerråd med de unge i vores Ung i Aarhus område, har vi særligt fokus på følgende forhold... Vi har særligt fokus på at arbejde med områder, der opleves relevant for de unge. Vi arbejder desuden med dynamiske brugerråd, hvor der ikke sidder faste ungerepræsentanter, men at unge brugere kan deltage, når et område interesserer dem. På den måde sikres maximal ejerskab og motivation blandt de unge. Vi har oplevet en øget tilslutning til vores UngeSenat, hvor der ca. et 25 unge, som mødes på tværs af de 5 distrikter. Her har de unge etableret en række udvalg, hvor de forbyber sig i noget, som interesserer og har betydning for dem. Bl.a. har en gruppe stået for værtsskabet ved OMG, en anden gruppe arbejder for at forbedre indeklimaet på skolerne og en tredie gruppe er ved at arrangere en festival for andre unge i Grenåvej Øst. Senatet er også baggrundsgruppe for de unge der sidder i ungebyrådet. I vores Ung i Aarhus område har vi et velfungerende brugerråd. Når vi i vores Ung i Aarhus område arbejder med ungeinddragelse, oplever vi, at de unge er meget interesserede i at deltage. I mindre grad I høj grad 23 KVALITETSRAPPORT

24 Kvalitetsrapport for fritids- og ungdomsskoleområdet Er du og dine kammerater med til at bestemme, hvad I skal lave i klubben? Området 2011 Området Ja, for det meste 68,9% 62,4% 65,4% Sommetider 24,9% 32,4% 30,4% Sjældent eller aldring 6,2% 5,1% 4,2% Kilde: Aarhus Kommunes Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 RELATIONER OG FÆLLESSKABER Delmål: Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. De unges stemme belyser, hvordan de unge selv oplever deres hverdag i klubben området 2011 området Andel unge, der har en god ven i klubben 96,7% 95,7% 96,1% Andel unge, der har fået nye venner af at gå i klub 72,0% 64,8% 67,8% Kilde: Aarhus Kommunes Store Trivselsdag I arbejdet med at understøtte de unges relationer og venskaber, har vi særligt fokus på... At de unge er sammen med og deltage i aktiviteter med andre, både nogle, der ligner dem selv og nogle, der er forskellige fra dem selv. 25 KVALITETSRAPPORT

26 Det er Aarhus Kommunes målsætning, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad, oplever at... området 2011 området...deres barn indgår i et fællesskab med andre børn i klubben 64,3% 63,0% 67,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse området 2011 området...personalets indsats for at udvikle deres barns sociale kompetencer (fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 78,5% 63,0% 71,0% 26 KVALITETSRAPPORT

27 Andelen af unge der tit eller af og til kan snakke med en voksen i klubben om svære ting eller problemer Området Kilde: Aarhus Kommunes Store trivselsdag I pct MOBNING Det er en del af livet, at have konflikter. Men mobning er ikke bare en enkeltstående konflikt, men negative handlinger eller overgreb. Unge kan blive syge, stressede og have svært ved at koncentrere sig. De kan også udvikle lavt selvværd og blive socialt isoleret. Det er derfor vigtigt, at voksne griber ind, hvis det registreres, at der i børnegruppe er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som er fordrejet i negativ eller ekskluderende retning. Målsætningen for de aarhusianske institutioner er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. 27 KVALITETSRAPPORT

28 Nedenfor følger tal på omfanget af mobning. Der spørges ind til mobning i en skolesammenhæng, men der sondres mellem om man er medlem eller ikke-medlem af Ung i Aarhus området. Derved får vi en indikation på i hvilket omfang Ung i Aarhus området har fat i de unge der udsættes for mobning. Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet Ikke medlem af klub Medlem af klub klassetrin (Fritidsklub) 96,6% 93,1% 92,9% 7.klassetrin til og med 17 år (Ungdomsklub) 97,3% 96,6% 96,3% Kilde: Aarhus Kommunes Store Trivselsdag Opdager de voksne i klubben, hvis nogen bliver mobbet OMRÅDET KOMMUNEN 14.9% 12% 35.6% 46% Ja Af og til Sjældent eller aldrig Kilde: Aarhus Kommunes Store trivselsdag 49.5% 42% 28 KVALITETSRAPPORT

29 Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med klubbens evne til at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... området 2011 området...klubbens indsats for at begrænse mobning 65,9% 51,7% 63,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse I området oplever vi bl.a. dette initiativ særligt virkningsfuldt til at begrænse mobning: Tidlig indsats, samarbejde med med forældre og skole., arbejde med socialitet og diverstet 29 KVALITETSRAPPORT

30 FU-BESTYRELSENS UDTALELSE FU bestyrelsens udtalelse til kvalitetsrapporten Generelle kommentarer: Vi kan igen konstatere, at de forskellige grafer er svært gennemskuelige. Bestyrelsen finder det betænkeligt at data bliver præsenteret på denne måde. Altså uden sammenhæng i skaleringer, samt dataområder. Ikke alle grafer tager udgangspunkt i 0. Forældre tilfreds undersøgelsen: Ikke alle spørgsmål i denne undersøgelse, har umiddelbart relevans, for forældre tilfredsheds undersøgelsen. Bestyrelsen samt de lokale klubber arbejder stadig, med at få inddraget forældrene, i det daglige. Det kræver en betydelig indsats, at få synliggjort, det store arbejde som udføres af FU, samt inddragelse af forældrene. Kommunikationsplatform: Bestyrelsen mener stadig, at en vellykket kommunikation mellem FU s Institutioner, de unge samt deres forældre. Er en forudsætning for et vellykket samarbejde, med de unge og deres forældre. Der skal stadig arbejdes med forbedringer, for at opnå nemmere adgang til information, samt evt. bedre mulighed for dialog, hvor der tages ansvar for denne. Dvs. unge samt forældre skal føle at, dialogen er nærværende og tilgængelig. 14+ Indsatsen: Der skal stadig arbejdes med denne gruppe. Der skal findes aktivitets muligheder som er tilpasset denne gruppe. Samtidig bør det overvejes om der skal findes tilbud til disse udenfor folkeskolens rammer. Hovedparten af de tilbud der findes i dag, bliver tilbudt på skolens område. Samtidig skal de tilbud som er til stede udføres, det kan føles som svigt, når arrangementer bliver aflyst. Hvilket vil gøre det sværere at tiltrække denne gruppe. Medarbejder tilfredshed: Bestyrelsen støtter stadig den daglige ledelse, i dens bestræbelser for at øge medarbejder tilfredsheden. Det kunne i denne sammenhæng være et klart ønske fra bestyrelsen, at få en endelig afklaring af nogle ansættelsesforhold. For Bestyrelsen: Formand : Lars Dalgaard-Madsen 30 KVALITETSRAPPORT