Open Access kortlægning 2011

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Open Access kortlægning 2011"

Transkript

1 Open Access kortlægning 20 En analyse af universiteternes BFI-publikationer 202 Kolofon Open Access kortlægning 20: En analyse af universiteternes BFI-publikationer 20 Udgivet: 24. marts 204, rettet 7. april 204 Editor og projektleder: Mikael K. Elbæk, DTU Bibliotek Task leader: Asger Væring Larsen, Syddansk Universitetsbibliotek Forfattere: Mikael K. Elbæk, Tove Juul Hansen, Asger V. Larsen, Anne Thorst Melbye, Sidse Louise Schelde, Bertil F. Dorch Rapporten er et resultat af det DEFF finansierede projekt Dansk Open Access Barometer, Projektet blev koordineret af DTU Bibliotek i samarbejde med Roskilde Universitetsbibliotek, Syddansk Universitetsbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek Dette værk er under en Creative Commons Navngivelse 4.0 International licens. Besøg for at se en kopi af licensen.

2 Indhold Kolofon... Introduktion... 3 Resumé... 3 Metode... 4 Valg af datakilder... 4 Databehandling... 4 Review... 5 Evaluering og tjek af resultatet... 5 Hvorfor BFI data?... 6 Hvorfor år 20?... 6 Open access definitionen... 6 Analysen... 6 De udvalgte analyser... 7 Professionshøjskoler... 7 Forbehold: metodens og analysens begrænsninger... 8 BFI-data... 8 SHERPA/RoMEO... 8 Lokale procedurer... 9 Faglige forskelle... 9 Hybrid open access... 9 Komparativ analyse af otte universiteter... 0 Andelen af open access af det totale output... Universiteternes open access andel... Open access potentialet... 3 Uudnyttet open access potentiale... 5 Open access fordelt på OA-konklusion og hovedområde... 7 Open access andel for BFI niveau og 2 tidsskrifter... 2 Open access potentialet for peer reviewede BFI niveau og 2 tidsskrifter Uudnyttet open access potentiale for peer reviewede BFI niveau og 2 artikler Fordelingen af gylden og grøn open access for BFI niveau og 2 artikler

3 Introduktion Kortlægning af Open Access 20 giver et indblik i, hvor meget open access, der er til dansk forskning på et givent tidspunkt. Når analysen foretages to til tre år efter at resultaterne er blevet publiceret, er der også en stor sandsynlighed for, at de fleste barrierer for open access i form af specielt embargo perioder er overståede. Resumé Denne rapport viser, at det faglige domæne er en meget stærk faktor i forhold til, hvor stor en andel af forskningsoutputtet, der er open access. Rapporten viser, at der er forskelle mellem universiteterne som ikke alene kan forklares med faglige faktorer, men forklaringerne må findes andre steder, det kunne være lokale procedurer, kultur eller strukturer (politikker). Dette tager rapporten dog ikke stilling til. Andelen af gylden open access ligger relativt stabilt på tværs af universiteterne, med en andel mellem 6 0 % af den samlede publicering i peer reviewede tidsskrifter. Dermed er grøn open access den væsentligste faktor som adskiller universiteternes samlede open access andel. Endvidere viser rapporten, at der er et meget stort uudnyttet open access potentiale på alle universiteterne. Faktisk kunne mere end flere BFI-pointgivende artikler være open access, dvs. at 7 % af det faktiske OA-potentiale for BFI-pointgivende artikler er uudnyttet. 3

4 Metode Den anvendte metode til kortlægningen af open access til dansk forskning har haft fokus på at være metodisk veldefineret og grundigt beskrevet, således at analysen kan gentages. Metodeafsnittet her vil hovedsageligt beskæftige sig med datakilderne, deres muligheder og begrænsninger. Metoderne for analysen har været præsenteret ved projektets workshops, samt sendt til alle interessenter som var blevet identificeret af projektet. Alle delresultater er blevet sendt til de deltagende institutioner, med mulighed for kommentering, samt invitation til at revidere de maskinelt udtrukne data. Valg af datakilder Maskinelt data import fra kilder. BFI datasæt fra Forskningsdatabaser (Pure) på de danske universiteter 3. Institutionelle repositorier, hvor Pure ikke anvendes til arkivering af fuldtekster og OA information 4. Fagspecifikke repositorier (Arxiv, PudMed mv.) 5. Open Acces tidsskrifter (via DOAJ) 6. SHERPA/RoMEO 7. Delayed Open Access (artikler som efter en periode bliver frit tilgængelige hos tidsskrifter og forlag) 8. Hybrid open access - artikler der enkeltvis er blevet købt fri til Open Access hos tidsskrifter der ellers kun er tilgængelige mod betaling. Konklusion i praksis BFI datasættet er hovedkilde, og øvrige datasæt tilknyttes ved hjælp af unikke identifikatorer, ISSN, DOI, Pure ID er Data fra Pure forskningsdatabaserne er inkluderet indirekte via BFI og DDF data. Selvstændige repositorier er ikke medtaget, da data ikke gjorde det enkelt at linke til poster i BFI datasættet og samtidigt overholde målet om automatiserede processer. Manglende ID er som ISSN, DOI mv. * På samme måde som institutionelle repositorier er fagspecifikke repositorier ikke medtaget.* Er medtaget og knyttet sammen via ISSN Artikler har arvet OA-oplysningerne fra deres værtspublikation. Information om potentiel selvarkivering, er knyttet til publikationerne via ISSN, for artiklens værtspublikation. Dette har ikke været muligt pga. manglende metadata fra forlagene.* Dette har ikke været muligt pga. manglende metadata fra forlagene.* (*) se Review afsnit, samt afsnit om Forbehold Databehandling Kilderne er så vidt muligt høstet maskinelt fra kilderne. BFI datasættet blev dog rekvireret fra Styrelsen for Forskning- og Innovation og leveret som Excel (.xls) fil på CD-ROM. Alle data blev Selve analysen vha. Excel er beskrevet dokumentationen på projektets wiki (kan hentes under dokumenter): 4

5 Før review Efter review samlet i en, CSV-fil vha. scripting og (hele metoden er dokumenteret i projektets GitHub 2 ). Regnearkets kolonner eller felter er specificeret på projektets wiki 3, udover disse felter blev der i forbindelse med review af data tilføjet kolonner til lokal revision og link til verifikation, samt en final OA konklusion. Review Alle resultater er blevet sendt til de otte danske universiteter, hhv. er dataindsamlingsmetoden og analysemetoden blevet sendt til høring hos interessenterne, og de maskinelt indhentede resultater er blevet evalueret af institutionerne selv. I evalueringen fik institutionerne tilsendt et forslag til, hvordan institutionerne selv kunne foretage en validering af, hvorvidt der kunne findes en version af artiklerne i fuldtekst, enten i et fagspecifikt eller institutionelt arkiv, hos forlag, eller et tredje sted. Denne metode afstedkom en væsentlig forøgelse af open access andelen i forhold til det resultat, som den rent maskinelle analyse viste i prototypen på Open Access barometeret 4. Alle på nær Københavns Universitet leverede et komplet revideret resultat tilbage til OA Barometer projektet, som har anvendt disse data i den analyse, som præsenteres i denne rapport. Københavns Universitet kunne ikke mobilisere ressourcerne til at gennemgå alle deres poster, som var tæt på poster. Som en tilnærmelse til det komplette billede har KU dog leveret en stikprøve på ca. 0 % af deres totale output. Evaluering og tjek af resultatet Til evaluering af resultatet blev universiteterne bedt om at slå titlerne (vha. allintitle: søge prefix et) på artikler op i Google Scholar og derefter lokalisere en adgang til fuldtekst artiklen, der er i overensstemmelse med Open Access Barometerets open access definition. % 2% Som et resultat af den lokale validering af data steg open access andelen af det totale output for peer reviewede artikler på de danske universiteter fra % i Open Access Barometerets prototype til 2 %. Tidligere analyser fra bl.a. Science-Metrix har vist, at søgninger i Google Scholar kan lokalisere op mod 50% af artiklerne som tilgængelige i fuldtekst 5. Der tre mulige årsager til at kortlægningen i denne rapport finder et væsentlig lavere tal:. Science-Metrix metoden er baseret på relativt små stikprøver (som de dog argumenterer for at være statistisk valide), 2. Science-Metrix har haft en centralt styret dataindsamling og test, hvor Open Access Barometeret har uddelegeret valideringsopgaven til universiteterne (dette har også været vigtigt for at inkludere universiteterne), 3. Open Access Barometerets definition på open access er 2 Open Access Barometerets GitHub: 3 Open Access Barometerets wiki: _til_a 4 Kravspecifikation til Open Access Barometeret (kan hentes under projektets dokumenter): 5 Proportion of Open Access Peer-Reviewed Papers at the European and World Levels , Science- Metrix: 5

6 mindre inklusiv end den definition som anvendes af Science-Metrix what share of OA copies are available somewhere on the web (page 5, Science-Metrix). Hvorfor BFI data? Valget af BFI data er valgt ud fra et ønske om at have et data grundlag, som er veldefineret, sammenlignelig og dermed kan gentages år efter år. Samtidigt udgør BFI-sættet et sub-sæt af peer-reviewede publikationer, og særligt videnskabelige artikler, som er den type publikation, der er den primære genstand for bevillingsgivernes og universiteternes open access politikker. Hvorfor år 20? På analysetidspunktet var det kun muligt at fremskaffe BFI data fra 202 (Indikatorstatistik 202), dvs. publikationer publiceret i 20. Det var også de data, som efterfølgende blev revideret af universiteterne. Af tids- og ressourcemæssige årsager var det ikke muligt at gentage processen og dermed få 202 data, selvom dette oplagt ville være interessant. Open access definitionen Open Access Barometeret har kort defineret Open Access som følger: "Open Access er forskningslitteratur, der er offentliggjort på Internettet, enten i et åbent arkiv og/eller i et Open Access-tidsskrift, således at det frit kan tilgås af offentligheden." 6 Hvad er ikke inkluderet? Denne definition udelukker f.eks. forskningslitteratur offentliggjort på hjemmesider, via mailinglister, i data-delingssystemer såsom Dropbox, i wiki'er, forlags free-to-read backfiles og bulk free-offers (hjemmesider). Derudover udelukkes litteratur, der ikke har et forskningssigte dvs. litteratur, der ikke med rette vil kunne indsendes til et videnskabelige forlag; herunder undervisningslitteratur (omend forskningsbaseret), undervisningsmateriale, studenteropgaver, patent-handlinger, litteratur og dokumentation, der er resultat af myndighedsbetjening m.m. Ydermere udelukkes forskningsresultater, der ikke alene kan fremstå som litteratur, herunder forskningsdata af en hver slags, logbøger, feltnoter, laboratorieoptegnelser m.v. Hvad er inkluderet? Faglige åbne arkiver, institutionelle åbne arkiver, tværfaglige og community åbne arkiver. Derudover inkluderes forskningslitteratur publiceret i fulde Open Access-tidsskrifter, i hybride Open Access-tidsskrifter, i Toll Access-tidsskrifter med en individuel Open Access-mulighed, i Gylden Open Access-tidsskrifter, samt i tidsskrifter med en embargo ift. Open Access. Ift. til analysen af de i projektet tilgængelige datakilder, begrænses i visse sammenhænge yderligere til forskningslitteratur i form af fagfællebedømte artikler, i det omfang datakilder og funktionalitetskrav indebærer den åbenlyse nødvendighed af dette. Analysen Analysen af data blev udført i Excel og med anvendelse af Pivot funktionen. Dokumentationen af analyserne er beskrevet i detaljer i bilag. 6 Open Access Barometerets definition: 6

7 De udvalgte analyser Der er valgt følgende analyser i rapporten: Total BFI output, inklusiv ikke BFI pointgivende publikationstyper: o Andelen af open access af det totale output o Universiteternes open access andel o Open access potentialet o Uudnyttet open access potentiale o Open access fordelt på OA-konklusion og hovedområde BFI pointgivende publikationstyper, artikler, konferencebidrag med peer review o Open access andel for BFI niveau og 2 tidsskrifter o Open access potentialet for peer reviewede BFI niveau og 2 tidsskrifter o Fordelingen af gylden og grøn open access for BFI niveau og 2 artikler o Uudnyttet open access potentiale for peer reviewede BFI niveau og 2 artikler Professionshøjskoler Det var en forudsætning for projektets bevilling, at professionshøjskolerne blev inkluderet i arbejdet og i analysen. Professionshøjskolernes Pure adskiller sig på nogle parametre fra universiteternes Pure og er ikke inkluderet i Den Danske Forskningsdatabase eller BFI en i dag. Derfor kontaktede Open Access Barometeret Chefkonsulent Charlotte Greve fra VIA University College, som er projektleder for UCernes Pure projekt, UC Viden. Per 9/2 204 havde professionshøjskolerne sammenlagt publiceret 2098 artikler i tidsskrifter, 05 af disse var med open access til fuldtekst, svarende til ca. 5 %. Tidsskriftsartikler med fuldtekst (open access) Organisationer - Blå Grøn Professionshøjskolerne 05 4 Tidsskriftsartikler uden fuldtekst (og SHERPA/RoMEO koder) Organisationer - Blå Grøn Gul Hvid Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Professionshøjskolerne Det blev besluttet ikke at medtage professionshøjskolerne i den endelige analyse på baggrund af følgende faktorer: Publiceringsmønstret afviger i væsentlig grad fra universiteterne, således er tidsskriftsartikler en bredere kategori end universiteternes peer-reviewede videnskabelige artikler. Professionshøjskolerne er ikke en del af BFI, der blev valgt som hovedkilde 7

8 Professionshøjskolerne har en relativ lille andel af deres tidsskriftsartikler tilgængelige som open acces. Dette ville have skævvredet det samlede resultat. Projektgruppen anbefaler dog, at professionshøjskolerne medtages i forskningsdatabasen, når den redesignes og gentænkes i 204/205. Formidlingen og inklusion af interessenter har været et mål fra projektets start, det er derfor projektgruppen har bestræbt sig på at inkludere projektets forskellige interessenter, herunder professionshøjskolerne, ved at afholde to symposier, kommunikere via høringer og direkte mails til interessenterne samt løbende opdatere om projektets fremdrift på projektets wiki. Forbehold: metodens og analysens begrænsninger En analyse af hvor meget open access der til dansk forskning er begrænset af tekniske og især datamæssige barrierer. Vi vil her kort beskrive de væsentligste forbehold for projektets resultater. BFI-data Da projektet valgte, at BFI-data skulle være udgangspunktet for den detaljerede analyse, satte det også nogle begrænsninger. Vigtigste begrænsning var det faktum at på tidspunktet for analysen var de seneste tilgængelige data fra 20. Det betyder på den ene side at der er en større chance for at artikler ville kunne uploades da mulige embargo periode vil være overstået, på den anden side betyder det at effekter af evt. procedurer og poltikker indført efter 202 muligvis ikke vil have haft sin indflydelse. BFI-data indeholder også dubletter, da publikationer kan være registreret hos flere dataleverandører (universiteter) ved flerforfatterskaber, dette håndteres i BFI af fraktioneringsmodellen, men er ikke håndteret i de rådata, som projektet har anvendt. Det betyder at tallene i analysen kan have en let bias, i forhold til fagområder hvor flerforfatterskaber på tværs af institutioner, hvilket kan pege på en skævhed i mod en større procent af publikationer inden for Science og Medicine, der typisk har flere forfattere. SHERPA/RoMEO Det grønne open access potentiale, som er målt i denne analyse er udelukkende baseret på SHERPA/RoMEO s kategorier green og blue, der eksplicit angiver at et forlag/tidsskrift tillader parallelpublicering af et postprint eller forlagsversionen af artiklen. Under kategorien yellow, der kun eksplicit tillader parallelpublicering af preprints (artiklen før review, og som ikke medtages i OA-Barometerets OA definition), men som ofte tillader parallelpublicering af forfatterens postprint under forudsætning af at forskellige betingelser er opfyldt 7. Denne kategori er ikke medtaget i denne analyse, da det ville kræve at hver artikel skulle tjekkes manuelt. Det betyder at open access potentialet er mindre end det reelt er, hvis man har 7 Se eksempelvis Nature: 8

9 mulighed for at efterleve evt. betingelser. Dette er også årsagen til, at Larsen og Dalsgaard (203) kunne vise væsentlig større potentiale for grøn open access 8. Lokale procedurer Forskellige lokale procedurer påvirker resultatet, mest markant er CBS der ikke anvender Pure til repository og deponering af fuldtekster, og heller ikke har metadata om dette i deres Pure. Dette er bl.a. årsagen til, at vi har gennemført et review af de indsamlede data, som har vist en pæn stigning fra til 2 % i OA-andelen. Projektet har foreslået en procedure for review, men har ikke kontrol over, hvordan denne proces er foregået lokalt. Eksempelvis har Københavns Universitet kun foretaget en stikprøve kontrol, pga. manglende ressourcer til at gennemgå alle data. Aarhus Universitet, der har samme størrelse outputmæssigt som KU, har dog kunnet gennemgå alle deres publikationer. Faglige forskelle Praktiske og juridiske muligheder for open access og kultur for selvarkivering/parallelpublicering ses tydeligt i rapportens analyser, dette bør medtages i en evt. sammenligning af institutioner. Således er potentialet og den praktiske OA-andel for de tekniske videnskaber og medicin større, end for samfundsvidenskaberne og humaniora. Således er det naturligt, at der er en markant forskel i open access performance for monofakultært teknisk universitet som DTU og monofakultært samfundsvidenskabeligt universitet som CBS, mens de flerfakultære univerister som SDU, AAU, AU og KU naturligt vil ligge jævnt. Det er dog ikke det samme som at sige, at der ikke er universiteter der performer bedre end deres faglige baggrund tilsiger dem. Det viser bl.a. analysen af universiteternes evne til at udnytte potentialet for open access, eksempelvis performer DTU bedre end sammenlignelige universiteter i Sverige (Chalmers: 7,8 % og KTH,8 %, OA andel i 200) 9. Hybrid open access Det var projektets intention at medtage artikler publiceret som hybrid open access i tidsskrifter som ellers var traditionelle betal-for-adgang tidsskrifter. Det har dog vist sig at være stort set umuligt at hente information om hvorvidt artikler hos disse tidsskrifter er tilgængelige open access. Dette er et kendt problem som er diskuteret flere steder 0. Projektet kan kun opfordre til at metadata om artikler og deres open access status registreres i Pure, også selvom artiklen ikke er uploaded til Pure. Samtidigt bør der lægges pres på forlag som tilbyder hybrid open access omkring størrre åbenhed om hybride OA-artikler, både for forfatternes ønske om at blive eksponeret og for bibliotekernes behov for at have styr på publicering og udgifter til publicering. 8 Larsen og Dalsgaard (203): Open access politikker og deres effekt på dansk forskning: 9 Jonas Gilbert and Jessica Lindholm (20): 0 Science Europe Position Statement : pdf 9

10 % OA til BFI artikler før review 20 2 % OA til BFI artikler 20 60% Ikke udnyttet OA potentiale 7 % det samlede uudnyttede OA potentiale for BFI level og 2 artikler = 528 artikler fra 20 der også kunne være frit tilgængelige for samfundet Komparativ analyse af otte universiteter I det følgende afsnit præsenteres de udvalgte analyser: Total BFI output, inklusiv ikke BFI pointgivende publikationstyper: o o o o o Andelen af open access af det totale output Universiteternes open access andel Open access potentialet Uudnyttet open access potentiale Open access fordelt på OA-konklusion og hovedområde BFI pointgivende publikationstyper, artikler, konferencebidrag med peer review o o o Open access andel for BFI niveau og 2 tidsskrifter Open access potentialet for peer reviewede BFI niveau og 2 tidsskrifter Fordelingen af gylden og grøn open access for BFI niveau og 2 artikler Uudnyttet open access potentiale for peer reviewede BFI niveau og 2 artikler Først præsenteres resultatet for universiteterne samlet, derefter resultatet for de enkelte universiteter. 0

11 Andelen af open access af det totale output Alle danske universiteter 5870; 6% 30359; 84% Universiteternes open access andel Denne analyse viser den totale open access andel for alle publikationstype i BFI datasættet. Publikationstyperne inkluderer alle videnskabelige publikationsformer, med undtagelse af undervisningsnoter og materialer samt patenter og avisartikler. Inkluderet er: afhandlinger, artikler, tidsskriftanmeldelser, -kommentarer, rapporter, bøger, bogkapitler og konferencebidrag. Resultatet viser at der er open access til 6 % af alt videnskabeligt output fra de danske universiteter. Og at de flerfakultære universiteter generelt ligger omkring 8 8 %, mens monofakultære universiteter med et overvejende teknisk fokus ligger på væsentlig højere open access andele hhv. 34 % IT-Universitetet og 45 % Danmarks Tekniske Universitet.

12 Aarhus Universitet 657; 8% Aalborg Universitet 409; 3% 8020; 92% 2838; 87% Copenhagen Business School 27; % Danmarks Tekniske Universitet 028; 89% 2347; 45% 2907; 55% IT-Universitetet Københavns Universitet 754; 9% 64; 34% 25; 66% 808; 9% Roskilde Universitet 07; % 908; 89% 405; 8% Syddansk Universitet 6425; 82% 2

13 Open access potentialet Open Access potentialet er resultatet af, hvad der potentielt kunne gøres open access enten ved at publicere i gylden open access tidsskrifter eller ved at parallelpublicere (grøn open access). Potentialet er lavere end i tilsvarende analyser, men det er resultatet af at projektet udelukkende har anvendt SHERPA/RoMEO kategorierne grøn og blå, dvs. der ikke er særlig betingelser til forfatteren for at kunne parallelpublicere sin artikel. Dette er beskrevet nærmere i afsnittet om forbehold. Resultatet viser igen at universiteternes faglige profil har stor indflydelse på hvor stort et open access potentiale der findes. Det mest i øjenfaldende er at de primært samfundsvidenskabelige universiteter som CBS og til dels Roskilde Universitet har et lavere potentiale end det totale billede. Mens DTU som primært har et teknisk fokus score højest. Open access potentialet totaltset 2493; 34% 23737; 66% 3

14 Aarhus Universitet Aalborg Universitet 2534; 29% 643; 7% 989; 30% 2258; 70% Copenhagen Business School 83; 6% IT-Universitetet 38; 20% 972; 84% 5; 80% Danmark Tekniske Universitet Københavns Universitet 3028; 58% 2227; 42% 330; 35% 5732; 65% Roskilde Universitet Syddansk Universitet 23; 23% 2360; 30% 784; 77% 5470; 70% 4

15 Uudnyttet open access potentiale Det uudnyttede open access potentiale viser i hvor høj grad muligheden for open access er benyttet i de tilfælde hvor open access var en oplagt mulighed, dvs. at der enten er tale om publicering i et open access tidsskrift eller et tidsskrift, som har en politik, der tillader parallelpublicering uden særlige restriktioner. Resultatet viser igen, at universiteter med et tekniskfagligt fokus ligger højere. Men, universiteterne har også afvigelser, som synes at ligge udover hvad der kan forklares med det faglige fokus alene. Hvorvidt afvigelsen er statistisk valid, er dog ikke testet pga. datasættets manglende størrelse. Der er ikke medregnet publikationstyper, hvor forfatteren ikke har overdraget sin copyright til en anden aktør (forlag), disse ville dog være oplagte kandidater for open access. Det drejer sig eksempelvis om Ph.d.-afhandlinger og doktor-afhandlinger. Vi ser på disse publikationstyper i den næste analyse. Uudnyttet open access potentiale 4975; 40% 7552; 60% 5

16 Aarhus Universitet Aalborg Universitet 640; 25% 894; 75% 436; 43% 587; 57% Copenhagen Business School Danmarks Tekniske Universitet 36; 20% 892; 29% 47; 80% 236; 7% Københavns Universitet IT-Universitetet 736; 24% 2394; 76% 23; 6% 5; 39% Roskilde Universitet Syddansk Universitet 07; 46% 24; 54% 86; 36% 499; 64% 6

17 hum med sci soc hum med sci soc hum med sci soc hum med sci soc hum med sci soc hum med sci soc hum med sci soc hum med sci soc Open access fordelt på OA-konklusion og hovedområde Denne fordeling viser hvor mange publikationer der er publiceret indenfor de fire hovedområder i den bibliometriske forskningsindikator: Humaniora, Medicin, Science (Teknologi) og Socialvidenskab, samt i hvilke publikationstyper. Da publiceringsmønstrene kan variere markant fra universitet til universitet, vil det også afspejle sig i diagrammernes præsentation, eksempelvis publicerer DTU overvejende i Science kategorien. På den måde giver analysen et indblik i, hvor stor variation der er i universiteternes publiceringsmønstre. Københavns Universitet og Syddansk Universitet har ingen doktor og ph.d.-afhandlinger i open access, selvom dette ophavsretmæssigt ofte ville være muligt. Aarhus Universitet 00% 95% % 85% 80% % Afhandling- Doktor (dtd) Afhandling- Ph.D (dtp) Bog (db) Bog-kapitel (dba) Konferenceabstract (dca) Konferencepaper (dcp) Rapport (dr) Tidsskriftsartikel (dja) 7

18 Aalborg Universitet 00% 90% 80% 70% % 50% 40% 30% 20% % 0% med sci soc hummed sci soc hummed sci soc hummed sci soc hummed sci soc hummed sci soc hummed sci soc hummed sci soc Afhandling- Afhandling-Ph.D Doktor (dtd) (dtp) Bog (db) Bog-kapitel (dba) Konferenceabstract (dca) Konferencepaper (dcp) Rapport (dr) Tidsskriftsartikel (dja) 00% Danmarks Tekniske Universitet 90% 80% 70% % % 40% 30% 20% % % sci sci sci sci sci med sci soc sci med sci soc Afhandling- Afhandling- Doktor (dtd) Ph.D (dtp) Bog (db) Bog-kapitel (dba) Konferenceabstract (dca) Konference-paper (dcp) Rapport (dr) Tidsskrifts-artikel (dja) 8

19 hum med sci soc hum med sci soc hum med sci soc hum med sci soc hum med sci soc hum med sci soc Københavns Universitet 00% 90% % 70% 60% 50% 40% 30% % 0% 0% Afhandling- Doktor (dtd) Afhandling- Ph.D (dtp) Bog (db) Bog-kapitel (dba) Konferencepaper (dcp) Tidsskriftsartikel (dja) IT-Universitetet 00% 90% 2 80% 70% % 5 50% 40% % 20% % 0% sci sci sci sci sci sci sci sci sci sci sci (blank) Afhandling-Ph.D (dtp) Andet Arbejdspapir, (do) preprint Avis-artikel (dw) (dna) Bog (db) Bog-kapitel Konference-abstract (dba) Konference-paper (dca) (dcp) Rapport Tidsskrifts-artikel (dr) Tidsskrifts-kommentar (dja) (djc) (blank) 9

20 Roskilde Universitet 00% 90% 80% % 5 60% 50% 40% 30% % 4 0% 0% hum hum sci soc hum sci soc hum sci soc hum sci hum sci soc hum sci soc hum med sci soc Afhandling-Doktor Afhandling-Ph.D (dtd) (dtp) Bog (db) Bog-kapitel Konference-abstract (dba) Konference-paper (dca) (dcp) Rapport (dr) Tidsskrifts-artikel (dja) Syddansk Universitet 00% 90% 80% % 60% 50% 40% 30% % 0% 0% hum med hum med sci soc hum med sci soc hum med sci soc hum med sci soc hum med sci soc hum med sci soc hum med sci soc Afhandling-Doktor Afhandling-Ph.D (dtd) (dtp) Bog (db) Bog-kapitel (dba)konference-abstract (dca) Konference-paper (dcp) Rapport (dr) Tidsskrifts-artikel (dja) 20

21 Open access andel for BFI niveau og 2 tidsskrifter I de følgende analyser er data afgrænset til kun at medtage de BFI publikationer, som giver point i henhold til deres publikationskanal, dvs. artikler publiceret i tidsskrifter som er kategoriseret som enten BFI nivieau eller niveau 2 tidsskrifter. Enkelte universiteter klarer sig markant bedre, når der afgrænses til BFI-pointgivende videnskabelige artikler alene. Det drejer sig om ITU, SDU og KU. I sættet medtages ikke Doktor og Ph.D.afhandlinger, der ellers er BFI-pointgivende. Men kun artikler publiceret i peer reviewede tidsskrifter, på den måde er denne analyse også mere relevant i forhold til flertallet af open access politikker, der oftest er afgrænset til netop denne type af videnskabelige publikationer. Enkelte universiteter scorer lavere i denne analyse i forhold til den generelle analyse på de foregående sider, specielt DTU, det skal nok ses i lyset af at doktorafhandlinger, phd.afhndelinger og visse typer af konferencebidrag ikke medtages. Den total BFI open access andel 2723; 2% 028; 79% For KU er der kun foretaget en stikprøve, modsat de andre universiteter her er tallene baseret på deres samlede output. 2

22 Aarhus Universitet 47; 9% Aalborg Universitet 50; 2% 3975; 9% 03; 88% Copenhagen Business School 27; 7% Danmarks Tekniske Universitet 376; 93% 947; 42% 36; 58% IT-Universitetet Københavns Universitet 20; 44% 25; 56% 8; 25% 55; 75% Roskilde Universitet 50; 3% Syddansk Universitet 094; 26% 333; 87% 3040; 74% 22

23 Open access potentialet for peer reviewede BFI niveau og 2 tidsskrifter Når open access potientialet er renset for publikationstyper, hvor der ikke maskinelt kan bestemmes, hvorvidt der er et open access potentiale, stiger dette tal naturlig. Således fra 34 % til 57 % samlet set. Dog er det samme mønster som tidligere i forhold til universiteternes faglige forskelle og deres aktuelle OA-potentiale. Det samlede OA potentiale for BFI artikler 7390; 57% 5556; 43% 23

24 Aarhus Universitet Aalborg Universitet 2337; 53% 2055; 47% 736; 59% 57; 4% Copenhagen Business School Danmarks Tekniske Universitet 73; 43% 230; 57% 725; 76% 538; 24% IT-Universitetet Københavns Universitet 38; 84% 7; 6% 33; 45% 40; 55% Roskilde Universitet Syddansk Universitet 73; 45% 20; 55% 268; 52% 966; 48% 24

25 Uudnyttet open access potentiale for peer reviewede BFI niveau og 2 artikler Analysen her viser i hvor høj grad universiteterne evner at udnytte muligheden for at parallelpublicere de pointgivende BFI artikler publiceret i Niveau og Niveau 2 tidsskrifter. Der er et meget stort uudnyttet potentiale. Det er alene IT-universitetet, som ligger på en udnyttelsesgrad på mere end 50. Der er et stort uudnyttet potentiale på 7 % af de 7390 aftikler publiceret i niveau eller 2 BFI tidsskrifter, dvs. at 528 artikler potentielt fuldt lovligt kunne være open access. Forklaring: : Der er et uudnyttet open access potentiale : Open access potentialet er udnyttet. Det samlede uudnyttede OA potentiale for BFI artikler 272; 29% 528; 7% 25

26 Aarhus Universitet Aalborg Universitet 47; 8% 50; 20% 920; 82% 586; 80% Copenhagen Business School Danmarks Tekniske Universitet 25; 4% 48; 86% 834; 48% 89; 52% IT-Universitetet Københavns Universitet 5; 39% 23; 6% ; 28% 29; 72% Roskilde Universtet Syddansk Universitet 50; 29% 23; 7% 662; 3% 506; 69% 26

27 Fordelingen af gylden og grøn open access for BFI niveau og 2 artikler Denne analyse viser hvordan andelen af universiteternes BFI-artikler fordeler sig på grøn og gylden open access. Gylden open access potentialet vil altid være udnyttet, da gylden open access er født open access ved publicering. Grøn open access er en mulighed efter publicering og dermed et potentiale som skal udnyttes. Sammenholdt med hvor godt universitet udnytter sit open access potentiale siger nedenstående diagrammer en del om, hvor gode universiteterne er til at udnytte det open access potentialet. Forklaring: : Hverken Grøn eller Gylden open access : Andel af open access som er parallelpubliceret (grøn open access). : Andel af open access som er publiceret i open access tidsskrifter (gylden open access). Disse artikler kan også være deponeret som fuldtekster i den lokale forskningsdatabase. Open access fordelt på grøn og gylden 096; 8% 632; 3% 028; 79% Analysen viser umiddelbart at et sted mellem 6 0 % af det som universiteterne stiller til rådighed open access stammer fra artikler publiceret i open access tidsskrifter. Dermed er den vigtigste faktor for at universiteterne afviger fra hinanden muligheden for eller evnen til at udnytte retten til at parallelpublicere. IT-Universitet adskiller sig dog markant med hele 8 % af deres artikler, som er publiceret i gylden open access tidsskrifter, men da ITU kun publicerer relativt få artikler i BFI niveau og 2 tidsskrifter udgør de 8 % kun 8 artikler. 27

28 Aarhus Universitet Aalborg Universitet 50; % 367; 8% 72; 6% 78; 6% 3975; 9% 03; 88% Copenhagen Business School 2; % 25; 6% 376; 93% Danmarks Tekniske Universitet 75; 8% 772; 34% 36; 58% IT-Universitetet Københavns Universitet 8; 8% 6; 8% 7; 38% 20; 44% 2; 7% 55; 75% 7; 4% Roskilde Universitet 33; 9% Syddansk Universitet 40; 0% 333; 87% 684; 7% 3040; 73% 28

Afrapportering på Deff-projektet Open Access i danske og nordiske tidsskrifter

Afrapportering på Deff-projektet Open Access i danske og nordiske tidsskrifter Afrapportering på Deff-projektet Open Access i danske og nordiske tidsskrifter RESUMÉ Der er blevet udarbejdet en rapport om Open Access til artikler i danske og nordiske tidsskrifter. Kortlægningen af

Læs mere

Open access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet

Open access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet Open access Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet 2 (OA) spiller en vigtig rolle, hvis du ønsker at gøre dine videnskabelige publikationer mere synlige og tilgængelige online handler

Læs mere

Open Access med Pure

Open Access med Pure Open Access med Pure I 2014 vedtog Uddannelses- og Forskningsministeriet Danmarks Nationale Strategi for Open Access med henblik på at skabe fri adgang til dansk forskning. 1 Universiteternes Open Access-procenten

Læs mere

OA Barometer kravspecifikation

OA Barometer kravspecifikation OA Barometer kravspecifikation January 2014 OA Barometer kravspecifikation OA Barometer kravspecifikation 1.0 Rapport 2014 Af Tina Holst Nielsen og Mikael K. Elbæk Forsidefoto: Udgivet af: Rekvireres:

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Undersøgelse af DTU forskeres brug af og kendskab til Open Access publicering

Undersøgelse af DTU forskeres brug af og kendskab til Open Access publicering Undersøgelse af DTU forskeres brug af og kendskab til Open Access publicering Kort introduktion til Open Access Set i relation til akademisk publicering handler Open Access om digital, vederlagsfri litteratur/artikler,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET PURE INFORMATIONSMØDE for Superbrugere STEFFEN LONGFORS OMRÅDELEDER. versitet

AARHUS UNIVERSITET PURE INFORMATIONSMØDE for Superbrugere STEFFEN LONGFORS OMRÅDELEDER. versitet PURE INFORMATIONSMØDE 2012 - for Superbrugere STEFFEN LONGFORS OMRÅDELEDER Uni Aarhus versitet PROGRAM Gennemgang af principperne i : Den bibliometriske forskningsindkator (BFI) Myndighedsrådgivningsindikatorerne

Læs mere

Open Access Indikator for 2014

Open Access Indikator for 2014 Open Access Indikator for 2014 Del 2 Teknisk beskrivelse af datagrundlag, processer og output 0 Forord... 2 1 Hovedprocesser... 3 2 Proces 1: Indsamling af datagrundlag... 3 2.1 Universiteternes publikationsdata...

Læs mere

Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført

Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført november 2014 i relation til FU-møde) + Referat fra oplæg,

Læs mere

PURE Validatorer på IKM

PURE Validatorer på IKM PURE Validatorer på IKM Om PURE og hvad det bliver brugt til Den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Om workflow og validering i PURE Et forslag til organisering af validatorer på IKM Seniorrådgiver,

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

DEFF DANSK OPEN ACCESS BAROMETER

DEFF DANSK OPEN ACCESS BAROMETER DEFF DANSK OPEN ACCESS BAROMETER Afsluttende rapport 26. marts 2014 Projektleder: Mikael K. Elbæk, DTU Bibliotek INDHOLD Executive Summary...2 Indledning...3 Beskrivelse af projektforløbet...3 Projektets

Læs mere

PURE ændringer i forbindelse med implementering af FI's forskningsindikator

PURE ændringer i forbindelse med implementering af FI's forskningsindikator atirabeskrivelse PURE ændringer i forbindelse med implementering af FI's forskningsindikator Oprettet af: Bo Gundersen Dato: 16. maj 2008 Version: 1.0 Atira A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg +45

Læs mere

Grøn Open Access i Praksis

Grøn Open Access i Praksis Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Grøn Open Access i Praksis Sand, Ane Ahrenkiel Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Sand,

Læs mere

Forskningsevaluering og Forskningsstøtte på CBS. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker

Forskningsevaluering og Forskningsstøtte på CBS. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker . Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker 29. oktober, 2009 Temaer til diskussion: Forskningsregistrering, forskningsanalyse & Research@CBS Experts@CBS

Læs mere

Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning!

Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning! Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning! [Midlertidige data] David Budtz Pedersen PhD!!!!!!!!Søren Brink Larsen! Co-Director & Research Fellow!!!!!!!Research Associate! Humanomics Research

Læs mere

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016.

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016. BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION Revideret maj 2016. Ref.: a. FAKPUB DE.990-1 Forsvarsakademiets forskningsstrategi b. Vejledning vedrørende FAK eksterne digitale magasin, bilag 2 til FAKDIR 340-1

Læs mere

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014

Læs mere

Open Access Indikator for 2015

Open Access Indikator for 2015 Open Access Indikator for 2015 Del 2 Teknisk beskrivelse af datagrundlag, processer og output 0 Forord... 2 1 Indledning og Hovedprocesser... 3 2 Proces 1: Indsamling af datagrundlag... 4 2.1 Universiteternes

Læs mere

1. Publikationstyper S&L s vejledning til PURE (Udarbejdet af HNR og KRR, 09-01-2006)

1. Publikationstyper S&L s vejledning til PURE (Udarbejdet af HNR og KRR, 09-01-2006) Centerberetning 2005 for Skov & Landskab Underbilag A03-2 S&L s supplerende vejledningsmateriale til PURE PHH 22-08-2006 Som supplement til DVJB s vejledningsmateriale, jf. underbilag A03-1, har Skov &

Læs mere

Bilag til ansøgning om tilskud til Større projekttilskud til danske fag-, forskning uddannelsesbiblioteker

Bilag til ansøgning om tilskud til Større projekttilskud til danske fag-, forskning uddannelsesbiblioteker Bilag til ansøgning om tilskud til Større projekttilskud til danske fag-, forskning uddannelsesbiblioteker 1. Ansøger Projektejer: DTU Bibliotek Medansøgere: UC Sjælland, VIA, UC viden sekretariatet, Metropol,

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

Brugervejledning for niveauinddeling

Brugervejledning for niveauinddeling Brugervejledning for niveauinddeling Niveauinddeling Mine serier 1. Formål: På denne side kan faggrupperne niveauinddele deres egne serier på autoritetslisten - bogserier, tidsskrifter og konferenceserier

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

Samarbejde om forskningspublikationer

Samarbejde om forskningspublikationer Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Du kan søge på emner, forfattere eller titler og lave kædesøgninger på baggrund af artiklernes referencelister.

Du kan søge på emner, forfattere eller titler og lave kædesøgninger på baggrund af artiklernes referencelister. Scopus Scopus er en af de største og mest omfangsrige artikel- og citationsdatabase over peer reviewed litteratur, hvor du kan finde, analysere og få illustreret sammenhængen i engelsksproget videnskabeligt

Læs mere

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I

Læs mere

Dansk Open Access Netværk

Dansk Open Access Netværk Dansk Open Access Netværk en plan for DOANs fortsatte bæredygtighedog udvikling version 0.1-3 maj 2013 Introduktion Dansk Open Access Netværk (DOAN) har siden 2009 været drevet af Danmark Tekniske Informationscenter

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Det. Bind. Journal of. Citations. Impact Factor. Articles. Books. Patents

Det. Bind. Journal of. Citations. Impact Factor. Articles. Books. Patents Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet SCIENCE Forskningsdokumentation Guide til Rapportgenerering i CURIS Bind 1: Grundlæggendee rapportering 160 70 140 60 120 50 100 40 80 60 30 40 20 20 10 0 0 Journal

Læs mere

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens

Læs mere

02-11-2009. Universitetsloven:

02-11-2009. Universitetsloven: FORSKNINGSREGISTRERING: formidlingsstrategisk tiltag, kvalitetssikringsredskab eller vejen mod forskningsstyring? Forskningsevaluering g og forskningsbiblioteker, Danmarks Biblioteksskole, 29. oktober,

Læs mere

Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Baggrund og formål med den bibliometriske forskningsindikator Politisk aftale fra 2009 ( løber til og med 2017) Formålet med BFI er at måle

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Ansvarlig Handling Indhold

Ansvarlig Handling Indhold Opgaver i forbindelse med datatræk fra UC Viden til Baseline 2013 og videnregnskabet (Alle skal indtaste nedenstående handlinger i UC Viden) Ansvarlig Handling Indhold Medarbejdere Inddatere Skriftlige

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet 31. maj 2012 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2009 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus Universitet Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Forskning, monitorering og incitamenter

Forskning, monitorering og incitamenter Institut for Kultur og Globale Studier Kroghstræde 3 9220 Aalborg Øst Marianne Rostgaard Institutleder Telefon: 9940 9924 Email: rostgard@cgs.aau.dk Forskning, monitorering og incitamenter Opdateret august

Læs mere

Hvem er vi? Dorte Warberg Wittus - dw@bib.sdu.dk. Kurt Bilde kub@sdu.dk. Bibliotekar på Syddansk Universitets Bibliotek, Odense

Hvem er vi? Dorte Warberg Wittus - dw@bib.sdu.dk. Kurt Bilde kub@sdu.dk. Bibliotekar på Syddansk Universitets Bibliotek, Odense PDS og PU:RE Hvem er vi? Dorte Warberg Wittus - dw@bib.sdu.dk Bibliotekar på Syddansk Universitets Bibliotek, Odense Kurt Bilde kub@sdu.dk Fuldmægtig i projektafdeling Hvorfor? Øget krav fra bevillingsgivere

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Vejledning til PURE for redaktører på IHK. Peter Hald 5.11.2010

Vejledning til PURE for redaktører på IHK. Peter Hald 5.11.2010 Vejledning til PURE for redaktører på IHK Peter Hald 5.11.2010 Dette er en tilrettet udgave af Vejledning til PURE for publikationsredaktører i VIA, af Charlotte Greve 02.02.2010 1 Vejledning for godkendelsesprocedure,

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB 2013 Professionshøjskolerne modtog i 2013 for første

Læs mere

ANALYSE. Prisudviklingen på HD-uddannelser - 2014. www.fsr.dk

ANALYSE. Prisudviklingen på HD-uddannelser - 2014. www.fsr.dk udviklingen på HD-uddannelser - 2014 ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende

Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Denne undersøgelse viser de danske universitetsstuderendes vurdering af deres uddannelse, dels hvor meget undervisning de får, dels kvaliteten af

Læs mere

Parallelsproglighed på danske universiteter: en statusrapport Anna Kristina Hultgren

Parallelsproglighed på danske universiteter: en statusrapport Anna Kristina Hultgren Parallelsproglighed på danske universiteter: en statusrapport 2013 Anna Kristina Hultgren Københavnerstudier i Tosprogethed Studier i Parallelsproglighed, bind C5 Københavns Universitet Humanistisk Fakultet

Læs mere

ANALYSE. Prisudviklingen på HD-uddannelser FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Prisudviklingen på HD-uddannelser FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. udviklingen på HD-uddannelser - 2013 ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING - SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens

Læs mere

Knaster i samarbejde om forskning men også positive tendenser

Knaster i samarbejde om forskning men også positive tendenser Jonas Orebo Pyndt, Chefkonsulent jopy@di.dk, 3377 4613 Camilla Munksgaard, Studentermedhjælp camu@di.dk, 3377 4612 NOVEMBER 2016 Knaster i samarbejde om forskning men også positive tendenser Virksomheder

Læs mere

Et Nordisk e-printarkiv: Open-access og humaniora

Et Nordisk e-printarkiv: Open-access og humaniora Et Nordisk e-printarkiv: Open-access og humaniora De fleste i biblioteksverdenen er efterhånden bekendt med det der undertiden kaldes priskrisen for videnskabelige tidsskrifter : Det vil sige den voldsomme

Læs mere

Forskningsdokumentation og kommunikation

Forskningsdokumentation og kommunikation Præsentation af DEFF projektet Forskningsdokumentation og kommunikation Karen Sofie Hytteballe Ibanez Mikael K. Elbæk - @melbaek DEFF strategi seminar, Nationalmuseet, Prinsens Palæ, 9. marts 2016 Hent

Læs mere

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012 ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Side 1 af 6 Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Rammer for indskanning og upload på Absalon Arbejdsgang for upload på Absalon Rammer for samling i digitalt kompendium Arbejdsgang for samling

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 15. marts 2017 J.nr. 16/46704/283 MZ Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2016 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: Document Version Tidlig version også kaldet pre-print. Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: Document Version Tidlig version også kaldet pre-print. Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Analyse af forskningsmiljøerne med tilknytning til uddannelserne under Studienævnet for Humanistisk Informatik, 2010-2013 Larsen, Birger; Melchiorsen, Poul Meier Publication date: 2014

Læs mere

PAES - STÅ PROGNOSE 2012

PAES - STÅ PROGNOSE 2012 PAES - STÅ PROGNOSE 2012 STÅANTAL ØKONOMI BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 HVIS 1,5% STÅ KOMMER TIL INDEN 30. SEPTEMBER Arbejdslivsstudier 24,00 24,00

Læs mere

Hvordan. Publikationsindberetning. Side 1

Hvordan. Publikationsindberetning. Side 1 Hvordan Publikationsindberetning Kun den første interne SDU forfatter skal indberette en publikation, også selv om andre SDU forfattere bidrager til publikationen. De vil også få kredit for deres arbejde!!!

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 14. februar 2011 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 Indledende bemærkninger: Universiteternes statistiske beredskab er opdelt i to faser; studienøgletallene (tabel

Læs mere

Tilskrivning af BFI- point til AAU, Fakulteter og Institutter

Tilskrivning af BFI- point til AAU, Fakulteter og Institutter Tilskrivning af BFI- point til AAU, Fakulteter og Institutter Udarbejdet af VBN- redaktionen Version 1 udarbejdet af VBN- redaktionen d. 14/2-2014 Version 2 udarbejdet af VBN- redaktionen d. 13/3-2014

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

KU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION

KU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT Opdateret 04. MAJ 2017 Vedr. KU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION UNIVERSITETSPARKEN 1, Herunder er en benchmarking af KU med udvalgte europæiske

Læs mere

ANALYSE. Prisudviklingen på HD-uddannelser

ANALYSE. Prisudviklingen på HD-uddannelser udviklingen på HD-uddannelser - 2015 ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende)

EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende) EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende) Problemstilling: Baggrund for problemstilling: Konkret forskningsspørgsmål/problemformulering: Hvordan fungerer gruppearbejdet på videregående

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Indhold. Evalueringsvejledning. En undersøgelse fra start til slut involverer 4 programmer: - SurveyXact - Excel - E-learn - SiteCore

Indhold. Evalueringsvejledning. En undersøgelse fra start til slut involverer 4 programmer: - SurveyXact - Excel - E-learn - SiteCore Evalueringsvejledning En undersøgelse fra start til slut involverer 4 programmer: - SurveyXact - Excel - E-learn - SiteCore Indhold 1 - Respondentgruppe hentes... 2 2 Undersøgelsen oprettes i SX... 4 3.

Læs mere

Politik for opbevaring af primære materialer og data

Politik for opbevaring af primære materialer og data Politik for opbevaring af primære materialer og data 1. Præambel Danmarks Tekniske Universitet (DTU) skal være kendt og respekteret internationalt som et førende teknisk eliteuniversitet, som udfører excellent

Læs mere

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om universiteternes stigende egenkapital (beretning nr.

Læs mere

Interim handlingsplan for Informationsforsyning 2010-11

Interim handlingsplan for Informationsforsyning 2010-11 Interim handlingsplan for Informationsforsyning 2010-11 Baggrund for planen DEFF arbejder med en revideret strategi som tænkes iværksat i løbet af 2011. De nuværende programgruppers mandat udløber 31.

Læs mere

Forslag til oprettelse af et konferencemodul

Forslag til oprettelse af et konferencemodul Forslag til oprettelse af et konferencemodul Motivation Konferencerelaterede aktiviteter kan i dag ikke registreres tilfredsstillende. En forsker, der har været på konference, vil typisk skulle registrere

Læs mere

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder Den 25. januar 2016 Sagsnr. S-2015-850 UBVA Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et stående

Læs mere

Morville ( 2006). Om Organisations Strukturer Side 69

Morville ( 2006). Om Organisations Strukturer Side 69 1 2 3 Morville ( 2006). Om Organisations Strukturer Side 69 4 5 6 7 8 Fredag 2009-10-09. Jeg havde en samtale med >Campus Bibliotekar Karen Daughbjerg, Syddansk Universitetsbibliotek Esbjerg. Hun viste

Læs mere

Notat. Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale

Notat. Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale Notat Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale (FI) har fået foretaget en særkørsel på Danmarks Statistiks registerbaserede iværksætterdatabase,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Prisudviklingen på HD-uddannelser 2016

Prisudviklingen på HD-uddannelser 2016 udviklingen på HD-uddannelser 2016 Indledning FSR danske revisorer undersøger hvert år prisudviklingen på HD-uddannelsen hos de fire primære udbydere af uddannelsen her i landet, nemlig Aalborg Universitet

Læs mere

Projektplan. Selvarkivering

Projektplan. Selvarkivering Projektplan Selvarkivering Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice Borgerservice og Biblioteker. Sekretariatet Claus Juhl Knudsen mars 2012 Indhold Indhold... 2 1. Generelle

Læs mere

DI-analyse af forskningssamarbejde og kontraktforhandling mellem universiteter og virksomheder

DI-analyse af forskningssamarbejde og kontraktforhandling mellem universiteter og virksomheder DI Oktober 2016 DI-analyse af forskningssamarbejde og kontraktforhandling mellem universiteter og virksomheder 1. Baggrund om analysen DI har i 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 51 forskningstunge

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Søgningen til de videregående uddannelser

Søgningen til de videregående uddannelser Søgningen til de videregående uddannelser Regionale mønstre i søgningen til de videregående uddannelser i Danmark pr. 5. juli 2007 til 2010 med særlig fokus på universitetsuddannelserne August 2010 Bruno

Læs mere

Søgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. Den 20. marts, 2017

Søgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. Den 20. marts, 2017 Søgning 2017 Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 20. marts, 2017 2. udgave, revideret 23. marts 2017 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014 16. marts 2015 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

Larm Case Data Management Plan

Larm Case Data Management Plan Larm Case Data Management Plan 1 : Basisoplysninger om projektet 9. juni 2016 Projektnavn Projekt ID Bevillingsgiver Bevillingsnummer Projektbeskrivelse Varighed Primærforsker(e) Arkivering af brugerskabte

Læs mere

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare.

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare. Web of Science Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database med repræsentation af over 12.000 peer-reviewed videnskabelige

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

National strategi for Datamanagement

National strategi for Datamanagement National strategi for Datamanagement Statsbibliotekets potentielle rolle Bjarne Andersen sektionsleder it bevaring Alle illustrationer fra www.digitalbevaring.dk Statsbiblioteket Institution under Kultur

Læs mere

Larm Case Data Management Plan

Larm Case Data Management Plan Larm Case Data Management Plan 1 : Basisoplysninger om projektet 7. juni 2016 Projektnavn Projekt ID Bevillingsgiver Bevillingsnummer Projektbeskrivelse Varighed Primærforsker(e) Arkivering af brugerskabte

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

Statistiske værktøjer til kvalificering af bibliotekernes licensindkøb

Statistiske værktøjer til kvalificering af bibliotekernes licensindkøb Statistiske værktøjer til kvalificering af bibliotekernes licensindkøb Et DEFF projekt (journal nr.: 2009-023546), januar 2010-maj 2011 Deltagere i projektet: AUB, CBSB, DTIC, KUBIS, RUb, SB og SDUB. Formål

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere