FAGSPECIFIKKE KOMMENTARER TIL DET AT KLASSIFICERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAGSPECIFIKKE KOMMENTARER TIL DET AT KLASSIFICERE"

Transkript

1 Præhøring af standarder: kommentarer til indlægget Klassifikation - specificering af en forretningsservice for klassifikation v/palle Aagaard fra ITog Telestyrelsen 9. juli 2009 Kære "klassifikations-team" Jeg er specialestuderende ved Danmarks biblioteksskole, og deltog i præhøringskonferencen for standarder den 24/ på et wildcard idet jeg sammen med en medstuderende, skriver speciale omkring ESDH emnesager med Odense Kommunes By og Kulturforvaltning som case. Med udgangspunkt i det udsendte referat og Palle Aagaards, efterfølgende forkortet PA, kommentar ved oplægget, ikke citeret ordret, men noget i retning af "at der ikke har været meget respons på standarden for forretningstjenesten Klassifikation", tillader jeg mig at knytte nogle kommentarer til præsentationsoplægget. Kommentarerne er set med en cand.scient. bibl's briller, sådan en der uddannelsesmæssigt er opdraget til at systematisere og strukturere informationer og data og for mit vedkommende altid med henblik på videndeling og knowledge management. REFERAT: Klassifikation Palle Aagaard fra IT- og Telestyrelsen præsenterede specifikation for forretningsservicen Klassifikation, se de udsendte plancher I den efterfølgende plenumsession fremkom følgende kommentarer: o o o Ambitionsniveauet synes at være højt. Man bør i en standardiseringsproces fokusere på det konkrete forretningsbehov. Der blev hertil svaret, at servicen Klassifikation er tænkt til at kunne håndtere måden man håndterer klassifikationssystemer på, ikke selve klassifikationssystemerne. Der blev yderligere spurgt til, om Klassifikation skal kunne rumme alle former for klassifikationssystemer, hvortil der blev svaret, at der i modelleringen arbejdes på en generisk struktur, der kan rumme så mange som muligt. Det blev yderligere bemærket, at man nogle steder har problemer med at anvende klassifikationssystemerne korrekt og der efterlystes en vinkel på at understøtte arbejdsgange, der gør det nemmere at bruge sådanne systemer altså, hvilke muligheder giver en god klassifikation i anvendelsen af sag og dokument-systemer STANDARDEN For mig at se, er Klassifikation en forretningsservice med rigtig stort potentiale i forhold til at kunne smidiggøre arbejdsgange og dermed procesoptimere i sagsbehandlingen. 1

2 Ikke ret langt inde i oplægget, gik det op for mig, hvor vigtig forretningsservicen Klassifikation bliver i forhold til genfinding og videndeling, samt ikke mindst i forhold til genbrug af data og informationer. PA gav et eksempel på en detalje i en typisk sagsbehandlingssituation: sagsbehandleren får ret hurtigt i sin arbejdsproces behov for at lave et opslag op imod forretningsservicen Klassifikation for at tjekke informationer eller hente data fra allerede etablerede klassifikationssystemer. Derfor er det også ærgerligt at der ikke er kommet mere respons. Jeg tror det er en kombination at et meget fagspecifikt emne, nemlig klassifikation og så, at det faktisk er et temmelig abstrakt emne, der skal tænkes på et metaniveau. Samtidig lider standarden måske lidt under, i hvert fald i kommunalt regi, at medarbejdere der sagsbehandler, måske kun har KL's journalplan at sammenligne med. Desværre er denne journalplan et monster af et semantisk værktøj, og man har svært ved at forstå den. I en samlet arbejdsdag er det derfor ikke forståelsen af Journalplanen der prioriteres, man konstaterer blot, at man skal tildele en journalnøgle "fordi det skal man" jf. plenums reaktion omkring et højt ambitionsniveau, og misforståelsen af hvad det egentlig er der skal standardiseres. I forhold til genbrug af data og informationer synes jeg, der er meget positivt, at der handles på baggrund af en processuel erkendelse af at "opgaveklassifikation" ikke er dækkende for tjenesten. I et objektorienteret perspektiv, viser dette en proces, hvor man erkender at opgaver ikke skal være en del af klassen Klassifikation, men at opgaver skal bestå som en type. Således frigøres Klassifikation og kan bestå som selvstændig overklasse, der kan indeholde diverse typer og objekter. Dette er et vigtigt i opbygningen af klassificere. FAGSPECIFIKKE KOMMENTARER TIL DET AT KLASSIFICERE I forlængelse af slides nummer 4-7, hvor det præsenteres hvad forretningstjenesten skal kunne rumme og hvordan klassifikationssystemer beskrives, må jeg knytte nogle kommentarer, fordi jeg finder terminologien en anelse upræcis set ud fra en bibliotekars optik. Og nu ved jeg jo ikke, om der er tale om tillempet sprogbrug udelukkende til brug for præsentationen for plenum. Men I kan jo kigge på det, ryste på hovedet, og tænke det ved vi da godt :O) Når man taler om at klassificere ønsker man således at opbygge en fælles forståelsesramme inden for en given kontekst eller domæne. Med opbygning af en fælles forståelsesramme lægger man således restriktioner på det naturlige sprog. Derfor er processen med at udarbejde rammen for fælles forståelse ikke altid nem. Restriktionerne udgør grænserne for semantisk fortolkning i det fælles sprog. Der er tale og grader af restriktiv tilgang dvs. mere eller mindre rigid styring af præsentationen af en fælles mening. Sådanne typer af fælles sprog og meningsfortolkninger kan betegnes som semantiske værktøjer, der fungerer som typer af indekseringssprog. Der skelnes typisk overordnet mellem egentlige klassifikationssystemer og verbale emneindekseringssprog. I klassifikationssystemer vil emner typisk være udtrykt ved symboler i form af notationer med henblik på en fysisk opstilling. Verbale indekseringssprog er udtrykt ved ord i kontrollerede sprog: struktureret eller ustruktureret samt ukontrollerede sprog: naturligt sprog. 2

3 Først og fremmest mener jeg, at der bør skelnes mellem niveauer: når jeg ser sliden "lidt klassifikationsfagligt" indeholder den både systemer og hvad der kan betegnes som metadata, samt ingen hensyntagen til ovennævnte begrebsafklaring. Dette bør holdes adskilt i hvert tilfælde på det analytiske niveau. Tillige bør der være en politik for vedligeholdelse af det semantiske værktøj f.eks. tilføjelse af nye ord "boblere" eller udgående ord. at klassificere med henblik på fysisk opstilling at klassificere metadata Klassifikationssystemer jf. sliden vil således være: enumerative systemer og facetterede systemer Verbale indekseringsprog jf. sliden vil være: lister ; ontologier ; tesauri (flertalsbetegnelsen) ; hierarkiske systemer (her vil jeg foretrække begrebet taksonomier, idet hierarkiske systemer i princippet kan indeholde alt, der ikke er en flad struktur) S o som yderligere bemærkning til det at klassificere bør det nævnes at digitalt indhold kan præsenteres i polyhierarkier dvs. man fraviger kongstanken om at ting, materialer mv. kun kan være repræsenteret et sted jf. klassifikationssystemers tankegang. I polyhierarkier er der derfor tale om sideordnede hierarkier der repræsenterer indhold. Man bør her have Metadata jf. sliden vil være: emneord ; klasser ; grupper ; deskriptorer. Det bemærkes at f.eks. "kategori" og "objekt" er fraværende? Nedenfor har jeg knyttet kommentarer til de nævnte typer af indekseringsprog jf. sliden. Lister: Her bør der skelnes mellem en liste af tildelte emneord - ukontrolleret sprog VS en liste af kontrollerede emneord - kontrolleret, men ustruktureret sprog. Taksonomier: Her opbygges en hierarkisk træstruktur, hvor man er enedes om at ophæve et emneord til den foretrukne term. En taksonomi siger ikke noget om relationer mellem termer. Til tider ses blot en opremsning af kategorier uden hierarkisk forhold. Facetterede klassifikationssystemer: Opbygget af gensidigt udelukkende kategorier vha. enkeltklasser, der sammensættes efter behov. Håndterer klassifikationstværfaglighed. Der er tale om postkoordineret struktur dvs. strukturen og relationerne mellem termer dannes ved query. 3

4 Enumerative klassifikationssystemer: Opbygget af gensidigt udelukkende kategorier vha. enkeltklasser eller sammensatte klasser der repræsenterer begrebet med tilhørende generisk underopdeling. Der er tale om prækoordineret struktur dvs. alle klasser er opregnet på forhånd. Et enumerativt system håndterer ikke tværfaglighed specielt godt. Tesauri: Opbygget ved kontrolleret og stramt struktureret sprog. En tesaurus angiver relationer mellem termer, herunder hvilke termer der kan accepteres, og hvilke der ikke kan. Der er altid henvisning fra ikke ønskede termer til accepterede termer. Tillige en semantisk restriktion på fortolkning af begreber. Repræsentationen af begreber udgøres symbolsk af deskriptorerne U (use) / UF (use for) ; NT (narrower term) / BT (broader term) ; RT (related term) ; SC (scope note). Ontologier: Opbygget ved kontrolleret og struktureret sprog der samtidig er repræsenteret i en eller anden grad af formelt sprog f.eks.1.order logic, der er det mest strikse sprog dvs. størst grad af formelt sprog. Dette præsenterer ontologien i et matematisk sprog anvendeligt for computeralfabetisk læsning dvs. 0'er og 1'taller. Ontologien opbygges typisk med henblik på computerbaseret udveksling af data og informationer. Dette ligger ikke i tesaurussens grundform, der typisk stopper ved den semantiske definition. Hvorimod ontologien tillige er specificeret i et formelt repræsentationssprog. Ontologiens grundbestanddele består af termer ; sætninger ; regler ; definitioner. Ontologiens symbolske repræsentation afhænger af det formelle sprog der anvendes. At domænet dvs. ontologien repræsenteres i et formelt sprog muliggør automatisering af de arbejdsopgaver, man ønsker ontologien skal medvirke til at løse. Den formelle opbygning af ontologien er baseret på en fælles terminologi: objekter ; egenskaber hos objekter ; relationer mellem objekter. Dette udgør grundlaget for definitioner og restriktioner for den fælles forståelsesramme, det der senere skal kodes. Ontologien klassificerer ud fra et empirisk belæg og definitioner skal være eksplicitte. Det man ikke véd medtager man ikke i en ontologi dvs. ting objekter mv. skal være eksisterende. Ved man nyt i morgen opdateres ontologien, men ikke på forhånd, fordi man tror at noget er eller kommer. Samtidig må der ikke forekomme implicit viden i ontologiens definitioner. Ontologien er jf. kravet om eksplicitet uhyre præciserende i sine definitioner og deklarationer. Hvor en tesaurus angiver relationer mellem semantiske begreber med emnemæssig beslægtethed angiver ontologien relationer dels mellem begreber, dels mellem objekter eller mellem semantisk begreb og objekt. Det er således ikke i ontologien kun emnemæssige relationer, der præciseres. Relationer er betinget af det pågældende domæne, man ønsker at repræsentere ved ontologien. Der kan repræsenteres flere domæner dvs. ontologier i samme ontologiske ramme. Der er så tale om at definere et ontologi-bibliotek, der dokumenterer ontologier og deres indbyrdes relationer. Ontologien kan indeholde tesaurussen som hjælperedskab foruden f.eks. en eksplicitering af diverse applikationer, intelligente agenter, mens tesaurussen populært sagt ikke indeholder redskaber ud over sig selv. Ontologien er derfor et fleksibelt værktøj i forhold til tesaurussen. 4

5 AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER TIL OVENSTÅENDE Der er ingen nemme genveje i konstruktionen af hverken tesauri eller ontologier, begge værktøjer er tidskrævende at opbygge. Begge værktøjer kræver forarbejde i form af identifikation af termer og begreber samt definitioner på accepterede fortolkninger dvs. restriktioner for forståelsesrammen. Det semantiske niveau for tesaurussen og ontologien ligner derfor hinanden. Tillige skal der, for ontologiens vedkommende, kodes. Gevinsten for at bruge tid på en sådan manuel intellektuel proces, skal gerne være en ontologi der kan fungere som inter-operationelt sprog mellem applikationer mv. og derigennem automatisere processer. Motivationen for at anvende ontologien som værktøj kan være a) kommunikation mellem mennesker og organisationer, b) inter-operationalitet mellem systemer og c) applikationer og genbrug af komponenter. Med ontologien får man et verbalt indekseringssprog og semantisk værktøj, der i sin form er fleksibel, men stadig uhyre præcis. Dette værktøj kan være et bud på at håndtere den mangfoldighed af semantiske værktøjer, som forretningstjenesten Klassifikation skal kunne rumme f.eks. KLE ; FORM ; Dansk Branchekode ; Standarderne / forretningstjenesterne altså dokumentation på metaniveau ; ontologi-bibliotek altså dokumentation for ontologiens ontologier. Ontologien vil også kunne indeholde intelligente software agenter, der kan muliggøre sømløs interaktion mellem webservices dvs. inter-operationalitet mellem systemer. I faglitteraturen er der få krydshenvisninger mellem tesauri og ontologier forstået på den måde, at man kan læse side efter side om opbygning og anvendelse af ontologier eller det omvendte altså tesauri, men uden at disse værktøjer umiddelbart forholdes til hinanden. Ontologi bliver ofte anvendt i forskellige betydninger, hvilket medfører upræcis sprogbrug og forvirring omkring ordet og dets anvendelsesmuligheder. Forståelsen af hvad en ontologi er ligger i forlængelse af følgnede begrebsafgrænsning: " A formal ontology is a controlled vocabulary expressed in an ontology representation language. This language has a grammar for using vocabulary terms to express something meaningful within a specified domain of interest. The grammar contains formal constraints (e.g., specifies what it means to be a well-formed statement, assertion, query, etc.) on how terms in the ontology s controlled vocabulary can be used together." (kilde: Tesauri, kontrolleret sprog, emneordslister mv. opstår typisk ud af den bibliotekariske tradition, hvor man har skulle organisere den fysiske tilstedeværelse af ting, materialer mv. ude på hylderne. Mens ontologien opstår ud af et andet fagligt felt, nemlig den it og computerbaserede tradition, hvor man stadig organiserer fysisk eksisterende ting, men disse er nu repræsenteret digitalt. Det er også i sidst nævnte tradition man ofte finder begrebet taksonomier og en tankegang, der baserer sig på håndtering af det naturlige sprog i form af automatisk indeksering og automatisk kategorisering. Der er tale om to meget forskellige teknikker. Med den it-teknologiske udvikling får man også mulighed for dynamisk indeksering af emneord i form af tag-clouds, der automatisk opdateres efterhånden som brugerne tildeler tags (emneord). Tagclouden kan siges at være en dynamisk liste typisk i ukontrolleret sprog blot i et andet visningsformat: en statistisk baseret sky, der genereres og opdateres på baggrund af brugernes tildeling af termer. 5

6 LITTERATUR Kowalczyk, R [et.al] (eds.). Service-Oriented Computing: Agents, Semantics and Engineering: García-Sánchez, Francisco [et.al] (2008). "A Knowledge Technologies-Based Multi-agent System for egovernment Environments". In: SOCASE, LNCS vol. 5006, kap. 6, pp Berlin / Heidelberg: Springer-Verlag. (Serie: Lecture Notes in Computer Science). Metamodel.com. Forumindlæg ved jernst (2003, 15.jan). "What are the differences between a vocabulary, a taxonomy, a thesaurus, an ontology, and a meta-model?". Lokaliseret den 9.juli 2009 på World Wide Web: Morville, Peter and Rosenfield, Louis (2002). "Information Architechture : for the World Wide Web". USA CA, Sebastopol: O'Reilly Media, udg. Uschold, Mike and Grunninger, Michael (1996). "Ontologies: principles, methods and applications". In: The Knowledge Engineering Review vol.11/2, pp Uspecificeret undervisningsmateriale udleveret ved Danmarks Bibliotekskole til fagområderne vidensorganisation og katalogisering Med venlig hilsen Rikke Graff, specialestuderende mail to: sportshveps@aarslevnet.dk mobil:

Sproglige problemstillinger i informationssøgning. Marianne Lykke Nielsen Mln@db.dk Danmarks Biblioteksskole Institut for Informationsstudier

Sproglige problemstillinger i informationssøgning. Marianne Lykke Nielsen Mln@db.dk Danmarks Biblioteksskole Institut for Informationsstudier Sproglige problemstillinger i informationssøgning Mln@db.dk Danmarks Biblioteksskole Institut for Informationsstudier Viden og Dokumenthåndtering med sprogteknologi 2. Agenda Informationssøgningsprocessen

Læs mere

1 Klassifikation-version2.0

1 Klassifikation-version2.0 1 Klassifikation-version2.0 Formål med Klassifikationsmodellen Her specificeres Klassifikationsmodellen, som en informationsmodel for Klassifikationer. Klassifikationer (eller klassifikationssystemer)

Læs mere

På vej mod internationalt orienterede datastandarder

På vej mod internationalt orienterede datastandarder FDA2018 På vej mod internationalt orienterede datastandarder Dan Bjørneboe, KL Peter Bruhn Andersen, Digitaliseringsstyrelsen 1 OPDATERING OIO OIO-OPDATERING FDA 23. april 2018 DAGSORDEN/EMNER OIO OPDATERING

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Program for møde fredag d. 22/2-2002

Program for møde fredag d. 22/2-2002 Program for møde fredag d. 22/2-2002 Disposition for den indledende præsentation af problemstillinger Kort beskrivelse af projektets struktur, hvilket leder frem til hovedtemaet for den efterfølgende diskussion

Læs mere

SAPAs forretningsmæssige behov i relation til Dialogintegration. SAPAs behov for Dialogintegration. Fordele ved brug af dialogintegration i SAPA

SAPAs forretningsmæssige behov i relation til Dialogintegration. SAPAs behov for Dialogintegration. Fordele ved brug af dialogintegration i SAPA 26. marts 2014 NOTAT SAPAs forretningsmæssige behov i relation til Dialogintegration Dette notat beskriver SAPAs specifikke forretningsmæssige behov i forhold til integration med relevante ESDH-/fagsystemer,

Læs mere

Baggrund for oplægget

Baggrund for oplægget ESDH-systemer og videndeling Lone Smith Jespersen Rigsarkivets konference 4. november 2015 Baggrund for oplægget Afsluttende opgave i forbindelse med Master i IT, linjen organisation, ved IT-VEST Udgangspunkt

Læs mere

Introduktion. Jan Brown Maj, 2010

Introduktion. Jan Brown Maj, 2010 Jan Brown Maj, 2010 Introduktion OIOXML har eksisteret som det centrale datastandardiseringsparadigme siden 2002. Til OIOXML-konceptet er der et regelsæt betegnet OIO Navngivnings- og Deignregler (NDR),

Læs mere

Udvikling i vidensorganisation indenfor musik, herunder folksonomier nu deler vi alting

Udvikling i vidensorganisation indenfor musik, herunder folksonomier nu deler vi alting Udvikling i vidensorganisation indenfor musik, herunder folksonomier nu deler vi alting Temadag d. 10. april 2008, Danmarks Biblioteksskole, København Ole Bisbjerg Statsbiblioteket Programmet Vidensorganiserende

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Møde Indhold Dato Klokkeslæt Møde 1 Walther havde udformet en spørgeliste med

Møde Indhold Dato Klokkeslæt Møde 1 Walther havde udformet en spørgeliste med Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Deltagere i undergruppen... 5 Mål... 5 Indhold... 6 Konklusion... 7 Opfølgning og videndeling... 7 Bilag... 7 2 Proces Underarbejdsgruppen

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Fordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel. Marts 2014

Fordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel. Marts 2014 Fordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel Marts 2014 1 Indledning Denne præsentation beskriver, på et overordnet plan, følgende områder i forhold til en fremtidig fordelingsmekanisme,

Læs mere

Bringe taksonomier i spil

Bringe taksonomier i spil Bringe taksonomier i spil Frans la Cour Hvem er jeg? Frans la Cour 3 år hos ensight a/s Systemdesign Projektledelse og implementering Undervisning Med udgangspunkt i Veritys værktøjer Vise nogle af de

Læs mere

CCS klassifikation og identifikation

CCS klassifikation og identifikation UDVEKSLINGSSPECIFIKATION klassifikation og identifikation Udgivet 01.09.2017 Revision 0 Molio 2017 s 1 af 19 Forord Denne udvekslingsspecifikation beskriver, hvilke egenskaber for klassifikation og identifikation,

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Mormor Matematiker Missionær

Mormor Matematiker Missionær Pernille Pind Mormor Matematiker Missionær Test uden brug af hjælpemidler 1. Beregn 27,17+33,73 2. Beregn 95467823-9747289 3. Skriv 5 som decimaltal med tre cifre: 4. Skriv sin(30 ) med én decimal: 5.

Læs mere

DTU s automations uddannelser: hvor kommer vi fra og hvor er vi på vej hen?

DTU s automations uddannelser: hvor kommer vi fra og hvor er vi på vej hen? DTU s automations uddannelser: hvor kommer vi fra og hvor er vi på vej hen? Morten Lind Automation and Control AutomationDesign & Center for Elteknologi Forskningsprojekter Forskningsbaseret undervisning

Læs mere

Hvem er vi? Kursus Introduktion. Kursuslærerne. Agenda for i dag

Hvem er vi? Kursus Introduktion. Kursuslærerne. Agenda for i dag Hvem er vi? Kursus Introduktion Anne Haxthausen ah@imm.dtu.dk Informatics and Mathematical Modelling Technical University of Denmark 100 studerende med forskellig baggrund: software teknologi It og Kom

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Høringsnotat - specifikation af serviceinterface for SAG version 1 2

Høringsnotat - specifikation af serviceinterface for SAG version 1 2 N OTAT Høringsnotat - specifikation af serviceinterface for SAG version 1 2 Specifikation af serviceinterface for SAG Version 1.2 (Sag-standard) Den fællesoffentlige styregruppe for Sag og Dokument sendte

Læs mere

Automatisering af manuelle processer Dybdescreeningworkshop Slides til workshop 1 Oktober 2017

Automatisering af manuelle processer Dybdescreeningworkshop Slides til workshop 1 Oktober 2017 Automatisering af manuelle processer Dybdescreeningworkshop Slides til workshop 1 Oktober 2017 Indhold Værktøj Output Screeningsprocessen Oversigt over forløb 1. Forberedelse 2. Ledelsesworkshop 3. Dybdescreening

Læs mere

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen Dagsorden Oplægsholder Projektstyring Scope Management i en fælles kontekst Definitioner Scope Management - styring af omfang ved projektets start under projektets

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af jobfunktionsroller og tilknytning til brugersystemroller

Vejledning til udarbejdelse af jobfunktionsroller og tilknytning til brugersystemroller Vejledning til udarbejdelse af jobfunktionsroller og tilknytning til brugersystemroller Indhold 1. Introduktion... 2 1.1 Baggrund... 2 2. Adgangsstyring for brugervendte systemer... 3 2.1 Brugervendte

Læs mere

Terminologi. som del af en digitaliseringsstrategi

Terminologi. som del af en digitaliseringsstrategi Terminologi som del af en digitaliseringsstrategi Motivation og formål Motivation et manglende fælles begrebsapparat på det sociale område betyder, at der pt. er begrænsninger forbundet med at udvikle

Læs mere

Erhvervsrelateret projekt Mikkel Thielemann & Ulla Berg. Projektplan

Erhvervsrelateret projekt Mikkel Thielemann & Ulla Berg. Projektplan Titel Et ekstranet til Håndværksrådet Indledning Projektplan Håndværksrådet har besluttet at oprette et ekstranet for medlemmerne af organisationenes seks politiske udvalg, bestyrelsen, formandsgruppen

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Overordnet set vurderer Odense Kommune, at både det foreliggende udkast og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet.

Overordnet set vurderer Odense Kommune, at både det foreliggende udkast og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet. Høringssvar på Specifikation af Serviceinterface for Sag standard for Specifikation af Serviceinterface for Sag og har flg. bemærkninger. og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet. MFD, MIB Der

Læs mere

1 Objekt informationsmodel - Byggeblok

1 Objekt informationsmodel - Byggeblok 1 Objekt informationsmodel - Byggeblok Logisk Informationsmodel for Byggeblokken Objekt Modellen beskriver og viser hvordan Forretningsobjekt "Objekt" kan forstås. Modellen er generisk, og kan derfor bruges

Læs mere

Sag og dokument standarderne - Hvad og hvorfor

Sag og dokument standarderne - Hvad og hvorfor Sag og dokument standarderne - Hvad og hvorfor > Sag og dokument standarderne Hvad og hvorfor Dette dokument kan frit anvendes af alle. Citeres der fra dokumentet i andre publikationer til offentligheden,

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Analyse af aktiviteter. Uge 8

Analyse af aktiviteter. Uge 8 Analyse af aktiviteter Uge 8 Modeldrevet design Lav en model af problemområdet Definer funktioner på modellen der Fremfinder informationer i modellen Ændrer modellen Sugerør ind i modellen Definer en grænseflade

Læs mere

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning Marianne Lykke, Peter Ingwersen, Birger Larsen, Haakon Lund og Toine Bogers DEFF projekt 2008-2009 Dagens emner Projektets formål og problemstilling

Læs mere

Kommentar Foreslået ændring Kommentarer fra arbejdsgruppen

Kommentar Foreslået ændring Kommentarer fra arbejdsgruppen KOMMENARSKABELON Dato 0-06-5 Udfyldt af: E-mail: Høring Egenskabsdata Kaj A. Jørgensen kaj@m-tech.aau.dk Henvisning ype af kommentar (G//R) G G Kommentar Foreslået ændring Kommentarer fra arbejdsgruppen

Læs mere

Bedømmelsesplan for Matematik C

Bedømmelsesplan for Matematik C Bedømmelsesplan for Matematik C Matematik C Hovedområder: Fagretningen: Uddannelser i fagretningen indeholder: Varighed: Læringselementer: Læringsmiljø: Kontor handel og forretningsservice Detail, Handel,

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 cuneco buildingsmart Formidling og indarbejdning af cuneco-resultater i buildingsmart International CCS-klassifikation

Læs mere

Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København. Forelæsning 4: Mere om E-R modellering. 24. februar 2005. Forelæser: Rasmus Pagh

Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København. Forelæsning 4: Mere om E-R modellering. 24. februar 2005. Forelæser: Rasmus Pagh Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København Forelæsning 4: Mere om E-R modellering 24. februar 2005 Forelæser: Rasmus Pagh Forelæsningen i dag Fortsættelse af E-R model: Attributtyper, identifiers,

Læs mere

3D matriklen i et fremtidsperspektiv

3D matriklen i et fremtidsperspektiv 3D matriklen i et fremtidsperspektiv Lars Bodum Center for 3D GeoInformation Aalborg Universitet Esben Munk Sørensen Land Management Aalborg Universitet Hvad er problemet? Vi diskuterer mange gange løsninger

Læs mere

IT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018

IT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018 IT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018 5 It-arkitekturmål 5 Arkitekturprincipper Følg eller forklar Fælleskommunale arkitekturprincipper og -regler IT-ARKITEKTURMÅL Billigere it Sammenhængende it Mere robust og

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedr. FESD GIS-integrationsmodel version 2.0 Geodata Danmark har

Læs mere

Her kan du skrive noter til dit oplæg

Her kan du skrive noter til dit oplæg Her kan du skrive noter til dit oplæg 1 2 Dette er Danmarks Statistiks definition på hvad statistik er 3 Danmarks Statistik kategoriserer deres statistikker i statistik om hhv. personer, erhverv og økonomi

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Vejledning til Teknisk opsætning

Vejledning til Teknisk opsætning Vejledning til Teknisk opsætning v. 1.0 Adm4you, 2010. Indhold Kort om denne vejledning... 3 Generelt om easyourtime... 3 Installation af databasen... 3 Sikkerhed og rettigheder... 4 SQL Login... 4 Rettigheder

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Journalinstruks Aarhus Universitet gældende fra 1. december 2016 til 1. december 2021

Journalinstruks Aarhus Universitet gældende fra 1. december 2016 til 1. december 2021 Journalinstruks Aarhus Universitet gældende fra 1. december 2016 til 1. december 2021 Indhold Formål... 2 Lovgrundlag... 2 Lov om offentlighed i forvaltningen... 2 Forvaltningsloven... 2 Arkivloven...

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. kommentarer (Noteret, afvist, delvist acceptret eller accepteret)

KOMMENTARSKABELON. kommentarer (Noteret, afvist, delvist acceptret eller accepteret) KOMMENTARSKABELON Dato Dokument 02-02-2014 Høring af CCS Klassifikation af ressourcer Udfyldt af: E-mail: Arkidata v. Peter Hauch hauch@arkidata.dk Navn på person der kommer med kommenta rer Henvisni ng

Læs mere

VELFÆRDENS INNOVATIONSDAG, 24. JAN Tekstanalyse. Kaare Brandt Petersen, Projektchef, ph.d. 30 JANUARY COPYRIGHT SAS INSTITUTE

VELFÆRDENS INNOVATIONSDAG, 24. JAN Tekstanalyse. Kaare Brandt Petersen, Projektchef, ph.d. 30 JANUARY COPYRIGHT SAS INSTITUTE VELFÆRDENS INNOVATIONSDAG, 24. JAN 2013 Tekstanalyse Kaare Brandt Petersen, Projektchef, ph.d. 1 30 JANUARY 2013 2012 COPYRIGHT SAS INSTITUTE INTRODUKTION Tekstdata findes overalt i det offentlige Rapporter,

Læs mere

Governance - borgervendt selvbetjening

Governance - borgervendt selvbetjening Governance - borgervendt selvbetjening KL netværksmøde, april 2014 /Anna Sofie Almegaard 1 Hvad sker i Københavns Kommune Historien bag Organisering og samarbejde Governance overblik over løsninger, principper,

Læs mere

Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person

Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person Organisation Side Kapitel Afsnit/figur/tabel /note Type af kommentar (generel (G), redaktionel (R), teknisk (T)) Kommentar KMS-1 G Godt

Læs mere

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 14. SUP-Styregruppen. Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni Udarbejdet for

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 14. SUP-Styregruppen. Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni Udarbejdet for SUP-specifikation, version 2.0 Bilag 14 Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni 2003 Udarbejdet for SUP-Styregruppen Uddrag af indholdet kan gengives med tydelig kildeangivelse Ordliste Anvendelsen af

Læs mere

Begrebsarbejde som forudsætning for datamodellering

Begrebsarbejde som forudsætning for datamodellering Begrebsarbejde som forudsætning for datamodellering Højnelse af datakvalitet og øget effektivitet i it-systemer Copenhagen Business School, mandag den 5. december 2016 Bodil Nistrup Madsen & Hanne Erdman

Læs mere

Skabt til værdiskabelse i en kommunal kontekst. Skabt til automatisering af gentagelsespræget arbejde

Skabt til værdiskabelse i en kommunal kontekst. Skabt til automatisering af gentagelsespræget arbejde Municipal Skabt til værdiskabelse i en kommunal kontekst Automatic Skabt til automatisering af gentagelsespræget arbejde Robot Skabt som softwarerobot til at arbejde på brugerflader Caseworker Skabt til

Læs mere

SÆRE SYMBOLER OG FORVIRRENDE FORMLER

SÆRE SYMBOLER OG FORVIRRENDE FORMLER SÆRE SYMBOLER OG FORVIRRENDE FORMLER Et oplæg om brugen af symboler og formler i undervisningen og om nogle af de problemer, de er skyld i. Marit Hvalsøe Schou IN D H O L D Præsentation Symboler i overgangen

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Formativ brug af folkeskolens prøver. Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2018

Formativ brug af folkeskolens prøver. Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2018 Formativ brug af folkeskolens prøver Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2018 1 Til matematiklæreren i 9. klasse Dette er en rapport om den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler

Læs mere

Fra hvidbog til rammearkitektur FDA konferencen v Michael Bang Kjeldgaard

Fra hvidbog til rammearkitektur FDA konferencen v Michael Bang Kjeldgaard FDA2018 2 Fra hvidbog til rammearkitektur FDA konferencen 2018 v Michael Bang Kjeldgaard Agenda Strategi Begreber Indhold Anvendelse Styring 3 4 FDA Rammearkitekturs rolle Understøtte fælles forretningsmål

Læs mere

Sagsnr. 1-23-4-82-2-14 Spørgsmål og svar Udbud af IT Service Management System. 1. Spørgsmål til UDBUDSBETINGELSER + UDBUDSBILAG 1-4

Sagsnr. 1-23-4-82-2-14 Spørgsmål og svar Udbud af IT Service Management System. 1. Spørgsmål til UDBUDSBETINGELSER + UDBUDSBILAG 1-4 Sagsnr. 1-23-4-82-2-14 Spørgsmål og svar Udbud af IT Service Management System 1. Spørgsmål til UDBUDSBETINGELSER + UDBUDSBILAG 1-4 Nr. Spørgsmål Svar Modtaget Besvaret 1.1 Vi det være tilladeligt at udarbejde

Læs mere

KLASSIFIKATION ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER. Version 2.0

KLASSIFIKATION ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER. Version 2.0 KLASSIFIKATION ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER Version 2.0 Støttesystemer er selvstændige it-løsninger, der sikrer, at kommunens fagløsninger kan fungere sammen og blandt andet få adgang til relevante data.

Læs mere

Hjælpemiddel, værktøj og konkret materiale. Hjælpemiddelkompetencen. Hjælpemiddel, En definition

Hjælpemiddel, værktøj og konkret materiale. Hjælpemiddelkompetencen. Hjælpemiddel, En definition Hjælpemiddelkompetencen Hjælpemiddel, værktøj og konkret materiale Vi skelner ikke godt nok mellem: hjælpemiddel værktøj konkret materiale. Hjælpemiddel, En definition Hjælpemidler er produkter, som mennesker

Læs mere

Matematikkommission Læreplaner og it

Matematikkommission Læreplaner og it INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG, KU Matematikkommission Læreplaner og it Matematikkommissionsrapport CAS indtager imidlertid for matematik en særstilling blandt de digitale teknologier: CAS er entydigt matematisk,

Læs mere

Sammenligning af metoder

Sammenligning af metoder Sammenligning af metoder Hvorfor sammenligne? Den ideelle metode Generelle frameworks (NIMSAD/Andersen) Wood-Harper framework til sammenligning Problemer med sammenligning af metoder Hvorfor sammenligne?

Læs mere

IT-arkitektur og det sunde menneske Epistemologiske og ontologiske konsekvenser af et moderne teknologibegreb

IT-arkitektur og det sunde menneske Epistemologiske og ontologiske konsekvenser af et moderne teknologibegreb IT-arkitektur og det sunde menneske Epistemologiske og ontologiske konsekvenser af et moderne teknologibegreb Overblik Karakteristik af det moderne samfund Hovedstrømninger Forståelse af teknologi Forståelse

Læs mere

En lille øvelse Tegn en cirkel med diameter 10 cm kun med brug af papir og blyant!

En lille øvelse Tegn en cirkel med diameter 10 cm kun med brug af papir og blyant! En lille øvelse Tegn en cirkel med diameter 10 cm kun med brug af papir og blyant! En lille øvelse Find kvadratroden af 5 med 3 decimaler uden lommeregner! En lille øvelse Beskriv hvordan et bånd skal

Læs mere

Undertitel Anvendelse af ontologier og metadata til klassificering af information anvendt i byggeprojekter.

Undertitel Anvendelse af ontologier og metadata til klassificering af information anvendt i byggeprojekter. Aalborg Universitet Instituttet for Bygningsteknik Sohngaardsholmsvej 57 9000 Aalborg Tlf. 9635 8080 Direkte: 9635 8576 mc@bt.aau.dk Ref.: Tage Dræbye, Jesper Kirkeskov, Mads Carlsen Dato: 04.01.2005 Projektbeskrivelse,

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

Fællesoffentlig beskedmodel version 1.0

Fællesoffentlig beskedmodel version 1.0 Side: 1 Fællesoffentlig beskedmodel version 1.0 Dokumentet indeholder dels en informationsmodel for hændelsesbeskeden og dens miljø, dels en generisk datamodel for hændelsesbeskeden, som kan danne en fælles

Læs mere

GUIDE TIL TILGÆNGELIGHED I DIGITALT DESIGN.

GUIDE TIL TILGÆNGELIGHED I DIGITALT DESIGN. GUIDE TIL TILGÆNGELIGHED I DIGITALT DESIGN www.socialdigital.dk KOGNITIVE HANDICAP IKKE Brug simple farver Undgå lyse kontrastfarver Skriv i et enkelt og konkret sprog Undgå komplicerede ord og talemåder

Læs mere

Matematik, maskiner og metadata

Matematik, maskiner og metadata MATEMATIK, MASKINER OG METADATA VEJE TIL VIDEN Matematik, maskiner og metadata af CHRISTIAN BOESGAARD DATALOG IT Development / DBC 1 Konkrete projekter med machine learning, hvor computersystemer lærer

Læs mere

bips F104, Dokumenthåndtering

bips F104, Dokumenthåndtering bips F104, Dokumenthåndtering af Gunnar Friborg & Charlotte Lund Poulsen Disposition Introduktion Tidsforløb og historik Hvad erstatter anvisningen? Baggrund Struktur og tankesæt Dokumenthåndtering Genfinding

Læs mere

Artikler. Aktivitet er defineret med inspiration fra begrebet 'perdurant' i DOLCE (A Descriptive Ontology for Linguistic and Cognitive Engineering).

Artikler. Aktivitet er defineret med inspiration fra begrebet 'perdurant' i DOLCE (A Descriptive Ontology for Linguistic and Cognitive Engineering). 1 af 6 15-01-2015 12:49 Artikler 35 artikler. entitet Generel definition: hvad der kan erkendelses Entiteter kan være: - eksisterende (fx en reol, rengøring), tidligere eksisterende (fx en dinosaur, et

Læs mere

Status på Sag og Dokument

Status på Sag og Dokument Bilag 10: Præsentation til dagsordenspunkt 5, Status på arbejdet med sag- og dokumentstandarder Status på Sag og Dokument Arkitekturrådsmøde 11. september 2013 Michael Bang Kjeldgaard, DIGST Nikolaj Skovmann

Læs mere

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.

Læs mere

KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE

KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE Fra: Til: Resumé: Begrebssekretariatet Arbejdsgruppedeltagere og alle øvrige interesserede Beskrivelse af rammer og indhold i terminologiarbejde, herunder de forskellige

Læs mere

Dato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate

Dato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate IQ test Navn: Nihil Nomen Dato: 17.10.2019 Præsenteret af: e-stimate international Powered by e-stimate Indholdsfortegnelse Forside Side 01 Indholdsfortegnelse Side 02 Tolkning Side 03 Forklaring Side

Læs mere

En bestilling til bruger starter som en opgave. Brugeren henvender sig enten personligt i Helpdesk, eller sender en mail til helpdesk@nfit.au.dk.

En bestilling til bruger starter som en opgave. Brugeren henvender sig enten personligt i Helpdesk, eller sender en mail til helpdesk@nfit.au.dk. Bestilling af Varer: Bestilling til bruger: En bestilling til bruger starter som en opgave. Brugeren henvender sig enten personligt i Helpdesk, eller sender en mail til helpdesk@nfit.au.dk. 1. Opgaven

Læs mere

WINDCHILL THE NEXT STEPS

WINDCHILL THE NEXT STEPS WINDCHILL THE NEXT STEPS PTC/user, 4. marts 2015 Jens Christian Jensen, Econocap Agenda Windchill the next steps Bliv opdateret og inspireret til at se hvor Windchill kan hjælpe dig med andet end blot

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Vejledning om e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø

Vejledning om e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø Vejledning om e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø Hvordan fungerer e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø i praksis? Hvordan anvendes funktionerne?. Dette og meget mere gives der svar

Læs mere

Evaluering, Kerneopgaver, samskabelse og koblingskompetence, E : Distributionsmail sendt til 16 respondenter Besvarelsesprocent: 100%

Evaluering, Kerneopgaver, samskabelse og koblingskompetence, E : Distributionsmail sendt til 16 respondenter Besvarelsesprocent: 100% Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth. Navn på er afsnit figur 5.3 Generel Hele funktionsinddelingen er ikke tilgængelig. Hvad

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Programmering C ved mst Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars hhx Programmering C Michael Stenner (mst) 2-3g16 pro Forløbsoversigt

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution HF & VUC Nordsjælland Helsingør Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Matematik

Læs mere

ICD-11 på 10 minutter. Kort introduktion til den nye version af ICD

ICD-11 på 10 minutter. Kort introduktion til den nye version af ICD ICD-11 på 10 minutter Kort introduktion til den nye version af ICD Hvorfor en ny version af ICD? ICD-10 er ved at være udfaset, og i WHO har man i 10 år arbejdet på en ny version af sygdomsklassifikationen.

Læs mere

Hvad er IT i matematikundervisningen egentlig? Professor, Ph.d. Morten Misfeldt, Aalborg Universitet, København

Hvad er IT i matematikundervisningen egentlig? Professor, Ph.d. Morten Misfeldt, Aalborg Universitet, København Hvad er IT i matematikundervisningen egentlig? Professor, Ph.d. Morten Misfeldt, Aalborg Universitet, København Spørgsmål der afsøges Hvilke udfordringer og muligheder stiller digitale teknologier matematikuddannelsen

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks

Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks 1 Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks To af de otte Støttesystemer 2 Kombit Støttesystemerne Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks Hvad er

Læs mere

FDA-modelregler i praksis

FDA-modelregler i praksis 1 FDA-modelregler i praksis Fællesoffentlig Digital Arkitektur, 23. april 2018 Per de Place Bjørn Anna Odgaard Ingram Digitaliseringsstyrelsen, Kontor for Data og Arkitektur DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI

Læs mere

Mindfulness. En gummigeneration eller hvad? At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. En gummigeneration eller hvad? At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness En gummigeneration eller hvad? At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed Resultater 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Brugervenlighed som en fast del af udviklingsprocessen

Brugervenlighed som en fast del af udviklingsprocessen Brugervenlighed som en fast del af udviklingsprocessen Ingrid Haug, 10. marts 2010 Hvorfor dette oplæg? Brugervenlige produkter opnås kun ved at arbejde målrettet med brugervenlighed Alt for sjældent er

Læs mere

Informationsteknologi Åben distribueret databehandling Referencemodel: Arkitektonisk semantik Tillæg 1: Computerbaserede formler

Informationsteknologi Åben distribueret databehandling Referencemodel: Arkitektonisk semantik Tillæg 1: Computerbaserede formler Dansk Standard Tillæg DS/ISO/IEC 10746-4/Amd.1 1. udgave 2002-06-04 Informationsteknologi Åben distribueret databehandling Referencemodel: Arkitektonisk semantik Tillæg 1: Computerbaserede formler Information

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere