Brandpunkt. Cobraen er løs i Odense En ny måde at bekæmpe brand på Cobra skæreslukker på første sprøjter ved Odense Brandvæsen.

Transkript

1 Brandpunkt Fagbladet for Brand- og Ambulancefolk i FOA. Nr. 4/2010 Cobraen er løs i Odense En ny måde at bekæmpe brand på Cobra skæreslukker på første sprøjter ved Odense Brandvæsen. Fremtidens førstehjælp i Danmark eller mangel på samme Akuthjælp i Region Hovedstaden - nu og i fremtiden interview med Freddy Lippert - præhospitalleder i Region Hovedstaden.

2 Fremtidens førstehjælp i Danmark eller mangel på samme En netop udkommen rapport peger på, at en ny type genoplivningskursus vil kunne medvirke til øget overlevelse efter hjertestop. Af: Redaktør Andreas Corell. rapport Det kan man læse i en ny rapport (med titlen: Mobilisering og motivering af befolkningen til at lære livreddende førstehjælp) om netop den manglende udbredelse af livreddende førstehjælp blandt den danske befolkning. Den kommer med en række forslag til initiativer og tiltag til at motivere og mobilisere folk til at tage sig tid til at lære livreddende førstehjælp, og dermed påtage sig et socialt (med) ansvar for hinanden. Hvor rapporten beskæftiger sig med årsagerne til den ikke-tilfredsstillende situation, er den samtidig at betragte som inspirationskatalog, som tidligere efterlyst af Sundhedsminister Berthel Haarder. Rapporten kommer med en række konkrete bud på, hvordan vi som privatpersoner, som virksomhed eller som samfund kan motivere og mobilisere hinanden til at lære livreddende førstehjælp og hvilke forudsætninger, som er nødvendige. Hvor staten ikke nødvendigvis behøver at forestå den udførende del af arbejdet, er det omvendt vigtigt, at staten engagerer sig og formulerer rammerne og indholdet i uddannelsen af konkret livreddende førstehjælp, som chefanalytiker Preben Bonnén udtrykker det. I forhold til typiske sammenligningslande som Norge og Sverige, indtager Danmark en klar og kedelig sidsteplads, når det kommer til borgernes kompetencer i livreddende førstehjælp. Statistikken viser eksempelvis, at sandsynligheden for at modtage akut førstehjælp ved hjertestop, er mere end dobbelt så stor i Norge som i Danmark. Dette har som konsekvens at kun 6 % overlever i Danmark, mens det tilsvarende tal for Norge er hele 23 %. Ifølge rapporten er et af de helt store problemer, en dårlig organisering af førstehjælpskurser i Danmark. Det er ganske enkelt for svært for den enkelte borger, at gennemskue udbuddet. Ikke engang fagfolk kan danne sig et fyldestgørende overblik, som det udtrykkes i rapporten. Der er i dag ingen krav til, hvem og hvordan førstehjælpskurser kan udbydes. Ikke engang blandt udbyderne selv, er der enighed om, hvordan korrekt livreddende førstehjælp skal forstås. Det skaber en stor forvirring og barriere for de mange danskere, der ellers ville have været klar til et førstehjælpskursus, siger Preben Bonnén. Preben Bonnén forslår derfor, at man fra statens side indfører én fælles standard for uddannelse af instruktører og undervisning i førstehjælp, ligesom at fremtidige kampagner søges mere målrettet mod forskellige befolkningsgrupper, som også påpeget af vinderne af prisopgaven fra dagen, , omhandlende netop hvordan man motiverer og mobiliserer flere til at lære livreddende førstehjælp. Direktør Jakob Møller Hansen fra det nordjyske konsulentselskab Comentor A/S, som samtidig er opdragsgiver for rapporten om førstehjælp, finder det naturligt, at også det private erhvervsliv bidrager til de igangværende overvejelser om, hvordan vi kan øge den basale tryghed i samfundet: Jeg håber, at vi med denne rapport, som jeg finder aldeles inspirerende, kan være med til at skærpe opmærksomheden omkring vigtigheden af den enkeltes engagement og ikke mindst, hvad vi kan gøre, også fra det private erhvervslivs side, når det drejer sig om at kunne udøve livreddende førstehjælp, hvis uheldet er ude, siger Jakob Møller Hansen, som håber at Comentor A/S med sit opdrag til BONNÉN & Partners, kan bidrage til de videre overvejelser i regeringens arbejdsgruppe. For gennemsyn af rapporten gå på

3 brandpunkt udgives af: Fagligt udvalg Teknik- og Servicesektoren FOA Staunings Plads København Ansvarshavende redaktør: Brandmand Peter Ørnbo Telefon: Redaktør: Paramediciner Andreas Corell Telefon: Debatten er demokratiets vogter Det at debattere er, at tage ansvar for demokratiets eksistens. For at kunne debattere kræver det kun ganske få personlige egenskaber, evnen til at lytte, forstå og respektere og evnen til at udtrykke sig i forhold til modtageren af budskabet. Disse evner fremstår i sig selv ganske enkle, men når evnerne reelt skal bruges syner disse basale evner dog noget komplicerede. At debattere er en af grundstammerne i BRANDPUNKT, da debatten er et vigtigt redskab til at udtrykke holdninger overfor en given modtager. Derfor skal der herigennem lyde en klar opfordring til læserne om, at deltage med kommentarer til artiklerne i bladet eller andre emner, der måtte have en given almen interesse. Et vigtigt emne der for nuværende debatteres er PenSam pensionen og de tilhørende kollektive forsikringer. Denne debat er meget vigtig, da det for mange mennesker kan være svært, at gennemskue de langsigtede perspektiver og konsekvenser af partnerskabet med PenSam. FOA har en klar holdning til hvorfor netop PenSam er det rette valg for os som medlemmer af FOA, denne holdning har de et krav på, at få kommunikeret ud til modtageren og modtageren har omvendt en forpligtelse til at lytte. Omvendt har FOA også en forpligtigelse til at lytte til medlemmerne for FOA er medlemmerne. Så skal noget ændres, må det ske gennem en troværdig debat, hvor begge parter udviser forståelse og accept for debattens præmisser. At dømme ud fra det nuværende debatniveau i PenSam-sagen er der formentligt basis for, at få belyst endnu flere nuancer af sagen, da den hvis sagen er fremstillet korrekt vil have betydelige konsekvenser for de overenskomst ansatte brand- og ambulancefolk i FOA, som muligvis kan se frem til en pensionsalder uden evnen til, at forsørge sig selv og slet ikke deres familie. Medmindre man har tjent så mange penge ved siden af sit normale arbejde, at man har haft råd til fast ejendom, privat pension eller andet, der kan realiseres når pensionsalderen kommer. Er det bæredygtig socialpolitik hvor kun de rige overlever og dem der kun har sin FOA pension, må leve i fattigdom til de dør men set fra den lyse side er FOA medlemmer jo heller ikke dem der lever længst. fotograf: Thomas Mark Jensen Telefon: foto@brandpunkt.net grafisk design: Thomas Bach grafik@brandpunkt.net Trykkeri: FOAs trykkeri & Pjec1heden Mail til redaktionen: redaktion@brandpunkt.net annoncer og abonnement: redaktion@brandpunkt.net Holdninger og meninger, der udtrykkes i bladet er ikke nødvendigvis, i overenstemmelse med redaktionens holdninger for branchen. Indhold 04 Cobraen er løs i Odense 06 Aldrig negative renter i PenSam 08 Er det ræven som vogter gæs! 10 PenSam kåret til Danmarks ringeste pensionsselskab igennem 10 år 12 PenSam debatten set med FOAs øjne 13 Akuthjælp i Region Hovedstaden nu og i fremtiden 16 Beredskabschef i midten af landet Deltag i debatten, send en mail på redaktion@brandpunkt.net. Andreas Corell, Redaktør

4 4 BRANDPUNKT Cobraen er løs i Odense En ny måde at bekæmpe brand på Cobra skæreslukker på første sprøjter ved Odense Brandvæsen. Af: Redaktør Andreas Corell. rapportage Odense Brandvæsen har med indførslen af Cobra skæreslukker på førstesprøjten, markeret en potentiel ny æra for en offensiv slukningsteknik. Da der ikke tidligere i Danmark har været en systematisk anvendelse af Cobra skæreslukker til anvendelse for førsteindsatsen, er det med en vis spænding, at følge dens fremtidige udvikling. Tanken med, at anvende Cobra skæreslukker til offensiv slukning, er ikke ny, der er flere steder i Danmark, hvor de lokale beredskaber har erhvervet sig Cobra skæreslukkere, som oftest er placeret på en lift, stigevogne eller specialkøretøjer, hvilket har bevirket, at Cobra skæreslukkeren ikke umiddelbart har været tilgængelig for førsteindsatsen. Formålet med anvendelsen af Cobra skæreslukker i første indsatsen er, at forbedre forholdene for brandfolkene. Det er dette faktum som Odense Brandvæsen nu har valgt, at gøre op med, ved at få fastmonteret Cobra skæreslukkere på 2 nye autosprøjter, som blev leveret tidligere i år. Formålet med anvendelsen af Cobra skæreslukker i førsteindsatsen er, at forbedre forholdene for brandfolkene på brandstedet. Det kan eksempelvis være ved kælderbrand, hvor man med sikkerhed ved, at der ikke findes personer i kælderen, hvor man lokaliserer branden udefra hvis dette er muligt for herefter af indsætte et hold til at skyde vand gennem kælderfundamentet i det område, hvor branden befinder sig, med det formål, at køle røggasserne, og trække energi ud af branden. Sideløbende med indsættelsen af Cobra skæreslukkeren, etableres overtrykventilation, for at udlufte brandstedet, og for at skabe et så optimalt miljø for røgdykkerholdet som overhovedet muligt, inden dette indsættes. Et andet eksempel kan være en lejlighedsbrand igen hvor man er sikker på, at der ikke er mennesker inde i lejligheden her kan man forstille sig, at Cobra skæreslukkeren i samarbejde med en overtryksventilator, vil kunne skabe et betydeligt mere sikkert indsatsmiljø for indtrængende røgdykkere, ved inden indtrængningen, at skyde gennem døren, låsen og hængslerne i 30 til 60 sekunder, for at trække en ikke ubetydelig energimængde ud at branden, for herefter at overtryksventilere branden og efterfølgende indsætte røgdykkere til afslukning i et sikkert miljø. Ideerne er mange og mulighederne er afgjort tilstede, for at udvikle nye offensive slukningsteknikker i Danmark. Ideerne er mange og mulighederne er afgjort tilstede, for at udvikle nye offensive slukningsteknikker i Danmark med indførslen af Cobra skæreslukker på sprøjterne ved Odense Brandvæsen. Nu må vi blot vente på, at erfaringsgrund laget bliver tilstrækkeligt til at konkludere, om der reelt set er en fremtid i de tænkte teknikker, som i teorien og under øvelses aktiviteter, har vist sig over ordentligt effektive. Vi må nødvendigvis også kaste et blik rundt til vores nabolande, for at se på deres erfaringer. Her anvendes Cobra skæreslukkeren med stor effekt til en række veldefinerede opgaver hvorunder det også er på sin plads at nævne, at der naturligvis også er en række områder hvor Cobra skæreslukkeren ikke må anvendes, eksempelvis ved brande, hvor der befinder sig mennesker i da der udvikles meget store mængder damp, hvilket vil have den konsekvens, at personerne inde i branden bliver skollede. En anden ulempe er igen, hvis der findes personer på den anden side af det objekt der skydes imod, så vil disse med stor sandsynlighed have et hul i kroppen, svarende til det objekt, der er skudt igennem. Når fordele og ulemper bliver holdt op imod hinanden, bør der ikke være nogen tvivl om, at indførelsen af Cobra skæreslukker på førstesprøjtene ved Odense Brandvæsen er at betragte som et skridt mod nye og spændende tider, set med sikkerhedsmæssige og indsatstaktiske briller.

5

6 6 BRANDPUNKT Det kan være, at du har ret i, at konkurrencen forøges, og at afkastet derfor ville kunne blive bedre, men det koster andre steder. Solidariteten går fløjten, der er ingen, der støtter op om dem, som har brug for det. Der vil nemlig skulle indføres en eller anden form for helbredsbedømmelse, og hvad med de kolleger, som ikke kan klare en sådan? Der er som bekendt både fordele og ulemper ved det meste. Endelig er en væsentlig forudsætning fra overenskomstparternes side, at der er både livsvarig alderspension og førtidspension, og at en væsentlig del af pensionsbidraget bliver brugt til det. I praksis er en væsentlig del defineret som mindst halvdelen af pensionsbidraget. Særligt FOA har desuden lagt meget stor vægt på medlemmernes direkte indflydelse på pensionsordningen via forbrugergrupperne. Det er en unik mulighed for at den enkelte kan gøre sin indflydelse gældende. Aldrig negative renter i PenSam I Brandpunkt nr. 3/2010 redegjorde Brian Vittrup for, at hans pension hos PenSam blev forrentet med minus 72 %, og at der på den baggrund ville være mange penge at tjene for PenSam s kunder ved at sætte pensionen fri. Læs svaret fra Helen Kobæk, direktør i PenSam. Kære Brian Vittrup debat Jeg plejer at sige, at når man taler aldersopsparing, kan det måske være en fordel at slippe den fri. MEN det for udsætter: at man er sikker på, at man kan blive på arbejdsmarkedet, indtil man skal have alderspension, altså at man ikke bliver invalid eller på anden måde ufrivilligt glider ud af arbejdsmarkedet. At man på forhånd ved, hvor gammel man bliver, for ellers kan man jo ikke dele pengene ud i portioner, der varer hele livet At man er dygtig til at investere. Når det så er sagt, synes jeg, at det geniale ved vores arbejdsmarkedspensionsprodukter er, at det er kollektive ordninger, hvor man har et sikkerhedsnet samtidig med, at man er med til at sikre kollegerne, hvis uheldet er ude, og at det hele sker uden krav om helbredsbedømmelse. Nu vil du måske indvende, at brandfolk er sunde og raske, og at de ikke har brug for en risikodækning. Dertil vil jeg kunne spørge: Er de alle sammen det fra nu af og lige til de skal pensioneres? Og hvordan ved du det? Du argumenterer for at slippe pensionen løs, for derved vil konkurrencen blive større til gavn for den enkelte kunde, som vil få et højere afkast. Det er i hvert fald sådan jeg læser dit indlæg. Overenskomstparterne har sat rammerne Som du skriver, er rammerne for din pensionsordning fastlagt af overenskomstparterne, og det er dem, PenSam udfylder. Ud over de fastlagte rammer har forbrugergrupperne indflydelse på hvilke produkter, der skal være i ordningen ud over livsvarig alderspension og førtidspension. Din pensionsordning er ikke en opsparing, der er tale om en forsikring. Det betyder, at du og alle andre betaler en del af pensionsbidraget for at være forsikret ved tab af arbejdsevne, kritisk sygdom og død. Det er derfor heller ikke hele pensionsbidraget, der bliver brugt til at spare op til alderspension. For eksempel er det for dit vedkommende ca. 2/3, der går til alderspensionen. Du skriver i dit indlæg, at de fleste andre selskaber regner med en gennemsnitsrente på 4 % p.a. Hvilken gennemsnitsrente, man får, kommer fuldstændig an på, hvornår man har fået sin pensionsordning. I PenSam er det for eksempel sådan, at den rente, der er indregnet i pensionen i pensionskasserne, er på 4,25 %. I PenSam Liv er renten mellem 1,5 % og 3 % for Tradition (optaget før ) og 0 % i Fleksion. Du vil kunne finde tilsvarende forskelle i andre selskaber, der er endda nogle selskaber, som ikke indregner en rente, men overlader al risikoen for renteudviklingen til kunderne, det gælder for eksempel i rene unit link produkter.

7 BRANDPUNKT 7 Forbrugergrupperne i PenSam har ikke ønsket unit link produkter. PenSam s afkast Der har allerede været skrevet om Pen- Sam s afkast. Det har samlet set over en 10-årig periode ikke været tilfredsstillende, sådan som det også både har været omtalt på og som Dennis Kristensen har udtalt. Men det dækker også over store udsving. For eksempel gav vi i din pensionsordning i 2005 en kontorente på 6,50 % heraf var 2,75 % allerede indregnet i pensionens størrelse, mens de 3,75 % blev anvendt til forhøjelse af pensionerne. I 2009 var kontorenten set i lyset af finanskrisen 2,71 % svarende til den allerede indregnede rente. For at forbedre vores afkastmuligheder er der allerede taget en række tiltag, som vi forventer at se resultaterne af i de kommende år. Nogle bemærkninger til din beregning Du skriver, at jeres overenskomst giver 15,79 % til arbejdsgiverbetalt pension. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at 3 % er øremærket til en supplerende alderspension, som kompensation for, at tilbagetrækningsalderen for brandfolk i Københavns kommune blev sænket fra 67 til 60 år. Så vidt jeg kan se af din beregning, er dit udgangspunkt, at alle dine indbetalinger til PenSam bliver brugt til aldersopsparing. Det er kun en del af indbetalingerne, der går til alderspension. Din pensionsordning indeholder også en række andre forsikringer, som du betaler til via pensionsbidraget. Her er et eksempel på, hvordan et års indbetalinger ( ) er fordelt før tilskrivning af renter (bonus), hvis det var en mandlig kunde, som er jævnaldrende med dig, indbetaler det samme og er startet i pensionsordningen på samme tidspunkt. Forsikringer 33% Hvis vi ser nærmere på et pensionsbidrag i maj 2010, er fordelingen sådan: 5 % af bidraget går til omkostninger. Ca. 33 % af bidraget går til forsikringer, som lige nu er: Gruppelivsforsikring / kr. Gruppesum ved PenSam førtidspension / kr. Forsikring ved visse kritiske sygdomme / kr. PenSam førtidspension / ca kr. årlig Børnepension / ca kr. årlig Ægtefælle-/samleverpension / ca kr. årlig eller ugiftesum / ca kr. Ca. 62 % af bidraget går til aldersopsparing, som lige nu er: Aldersopsparing 62% Omkostninger 5% Hvis udbetaling starter ved 60 år Alderspension ekstra (livsvarig) ca kr. Alderspension (livsvarig) ca kr. I alt ca kr. Alderssum (engangsbeløb) ca kr. Hvis udbetaling starter ved 65 år Supplerende alderspension (livsvarig) ca kr. Alderspension (livsvarig) ca kr. I alt ca kr. Alderssum (engangsbeløb) ca kr. Ifølge Danmarks Statistik er restlevetiden for 60-årige mænd i dag 20,4 år, og for 65-årige mænd er den 16,5 år. Det har betydning for, hvor meget man samlet set kan forvente at få udbetalt, hvis levealderen kommer til at passe med statistikken: Jeg vil gerne blive klogere på, hvad I tænker om pensionsordningen, og vil derfor meget gerne i direkte dialog med jer. Så dit regnestykke fortæller ikke det hele, synes jeg. Jeg håber, at jeg med mine bemærkninger har været med til at gøre billedet mere nuanceret. Opfordring Jeg er vel ikke overraskende fortaler for, at en arbejdsmarkedspensionsordning bør være en obligatorisk kollektiv forsikringsordning. Når det er sagt, synes jeg, at det er vigtigt at være åben over for, hvilke forventninger du og brandfolkene i øvrigt har til deres pen sionsordning. Jeg kan også varmt anbefale, at bruge demokratiet via forbrugergruppen, og derved være med til at påvirke pensionsordningens udvikling. Jeg vil gerne blive klogere på, hvad I tænker om pensionsordningen, og vil derfor meget gerne i direkte dialog med jer. Måske kunne vi mødes og sammen få et fælles billede af pensionsordningen at arbejde ud fra. Udbetaling start Alderspension Forventet antal år med udbetaling Forventet samlet udbetaling Fra 60 år kr. 20,4 år 1,34 mio. kr.* Fra 65 år kr. 16,5 år 1,68 mio. kr.* *Dertil kommer alderssummen.

8 8 BRANDPUNKT Debut for dykkerberedskab Af: Redaktør Andreas Corell Melding: Vedbæk havn, mand i havnebassinet Mandag 3. maj fik station Søllerøds nye dykkerberedskab sin debut med personredning af druknet i Vedbæk havn. Meldingen indløb kl Fra station Søllerød afsendes straks en dykkervogn, et redningskøretøj, et rådighedsvagtskøretøj med en nødbehandler, og fra Hørsholm afsendes indsatsleder. Dykkerne er i vandet kun 10 minutter efter alarmen er modtaget. De får straks personen bjærget op på kajen. Den medsendte nødbehandler møder 2 minutter inden dykkerne, og er klar med genoplivningsudstyr, idet personen er reddet i land. Trods massiv indsats fra dykkere, nødbehandlere, ambulance og akutlæge, stod personens liv desværre ikke til at redde. Den samlede status for indsatsen, må betegnes som absolut tilfreds stillende, at et kommunalt brandvæsen inden for 10 minutter, har indsat dykkere og nødbehandlere er en flot bedrift. En sådan indsats skaber optimale rammer for overlevelse i forbindelse med drukneulykker. Den 1. marts indsatte Rudersdal Hørsholm Brandvæsen døgndækkende dykkerberedskab og det har nu med al tydeligehed vist sig, at være en så god ide, at det bør inspirere andre kommuner til, at iværksætte lignende tiltag. Er det ræven som vogter gæs? I Brandpunkt nr. 4/2010 forsøger Helen Kobæk at redegøre for PenSam s fortræffeligheder omkring deres måde at forvalte vores pensionsmidler på og det betænkelige i at udsætte vores pensionsmidler for fri konkurrence. Af: Brandmand Anders Madsen, Københavns Brandvæsen. Kære Helen Kobæk debat Det var med stor interesse, jeg læste din redegørelse og dine argumenter for, at vi brandmænd burde være godt tilfredse med det afkast PenSam præsterer. Når man så samtidig ser på de tal du oplyser som behændigt sukres ind i bidrag til diverse forsikringsordninger, hvor hele 33 % af de samlede indbetalte midler anbringes, undrer jeg mig. Blot for forståelsens skyld betyder det, for hver eneste overenskomstansatte brandmand, at disse 33 % i virkelige penge cirka andrager kr. pr. år. Herudover oplyser du, at 5 % af det samlede årlige indbetalte beløb anvendes til administration, hvilket i store tal svarer til kr. pr. år. Erfaringsmæssigt ved man også, at pensionsselskaberne udover de 5 % til administration årligt, yderligere trækker omkring ¼ % af det samlede depot hvert år. ALTSÅ: Inden der overhovedet begynder at tilflyde vores egen alderspension penge, går de første kr. ud af et samlet årsbidrag på kr. til andre ting end opsparing. Der bliver således kun ca kr. tilbage årligt til opsparing, hvilket igen svarer til 62 %! Hvorfor sætter jeg nu opsparing i citationstegn!! Jo, fordi der efter min og andres mening i dette tilfælde slet IKKE er tale om en opsparing, men snarere en forsikring. Og en forsikring kommer jo som for de fleste bekendt kun til udbetaling, såfremt forsikringsbetingelserne er opfyldt og godkendt af selskabet (PenSam). Hvilke konsekvenser har dette så for mig og mine kollegaer! Hvis vi tager udgangspunkt i, at man når en pensionsalder på 60 år, så bortfalder langt de fleste af de såkaldte forsikringer (33 % af bidraget). Forsikringerne videreføres dog 1 år efter fratræden. Der er herefter kun alderspensionen tilbage (62 % af bidraget). Eksempel: Dør man som 62-årig vil man have fået udbetalt 2 x kr = kr., hvoraf der naturligvis først skal fratrækkes skat. Regneeksempel Det betyder, at såfremt opsparingen startede det år man fylder 25 år, vil man med PenSam alderspensionsordningen have indbetalt 35 år x kr. = kr. indtil 60 års fødselsdagen. Tillægges der en garanteret årlig forrentning på 3,5 % af depotet, vil det samlede depot ved pensionering andrage kr. Hvis man nu forestillede sig, at man holdt samtlige såkaldte forsikringsordninger ude, ville vi årligt kunne indbetale 35 år x kr. = kr. indtil 60 års fødselsdagen. Tillægges der i dette tilfælde en garanteret årlig forrentning på ligeledes 3,5 % af depotet, vil det samlede depot ved pensionering andrage kr. Hvad kunne man få i stedet Jeg har tilladt mig at kradse lidt i overfladen for at se, hvad et alternativ til vores pensionsordning kunne være. Såfremt man tager udgangspunkt i, at de samlede pensionsindbetalinger bibeholdes på nuværende niveauer ( kr/årligt), vil man som 60-årig kunne få følgende udbetalt før skat:

9 BRANDPUNKT 9 Ved en 10 årig ratepension Ved en 15 årig ratepension Ved en 20 årig ratepension årligt: kr. årligt: kr. årligt: kr. Ovennævnte tal forudsætter en garanteret forrentning på 3,5 % over hele opsparingsperioden. Der er i regneeksemplet ikke taget højde for 15 % pensionsafkastskat af renteindtægter. Hertil må den enkelte så vurdere, hvilke behov for forsikringer som f.eks en gruppelivsforsikring, sikring ved kritisk sygdom m.v. man ønsker. En gruppelivsforsikring med en nettoudbetaling på kr. ved død + en forsikring ved kritisk sygdom på kr. koster kr. årligt. De fleste forsikringsselskaber kræver at man har et forsikringsforhold i selskabet, f. eks en indboforsikring. Opmærksomheden henledes på at der IKKE trækkes skat af udbetalingerne til gruppeliv samt til kritisk sygdom. Skulle man sige noget positivt omkring PenSam må det være, at der i vores aftale er indføjet en ægtefælle/samleverpension til efterladte ved død på ca kr. før skat. Børnepensionen vil jeg helt undlade at kommentere på alene på grund af beløbet ( kr. pr. barn årligt før skat). Ovenstående var de økonomiske betragtninger omkring vores kollektive ordning med FOAs og PenSam. Så kommer de moralske og etiske betragtninger. Jeg havde (naivt) en opfattelse af, at FOA s vigtigste opgave var, at skulle varetage sine medlemmers interesser på alle de faglige områder, herunder sikring af en god og anstændig pension, så vi overenskomst ansatte brandmænd efter et langt liv på arbejdsmarkedet kunne trække os tilbage og ikke mindst kunne leve af en anstændig pension. Jeg ved ikke hvor mange af mine kollegaer der kan klare sig for kr. før skat pr. måned i pension fra PenSam. Hertil kommer selvfølgelig folkepensionen (hvis den eksisterer til den tid) samt Atp. Summa summarum er, at vi får alt for lidt ud af vores tvungne medlemskab af PenSam. Jeg er klart fortaler for at en god fagforening har sin berettigelse og som hovedregel vil være en fordel for både medlemmer og arbejdsgiver, da generelle spørgsmål er regulerede ensartet via overenskomsten. Men! Jeg er lige så klar modstander af, at vi ikke har mulighed for et frit pensionsvalg, så vi i sidste ende kan få væsentligt mere ud af vores indbetalte midler, som jo gerne skulle komme os til glæde når tilbagetræknings alderen på 60 år er nået. I øvrigt kunne jeg (og formentlig også de fleste af mine kollegaer) ønske at få oplyst enten fra FOA eller fra PenSam hvor stort et beløb der årligt går retur til FOA fra PenSam i forbindelse med denne kollektive pensionsordning. Det er jo ikke ubekendt at pensionsselskaberne modtager provision i forbindelse med de etablerede puljeordninger. Alle tal i denne artikel er anført efter bedste evne og er uden ansvar. Vi er ganske enkelt ikke tilfredse med de pensionsvilkår vi tilbydes i dag!

10 10 BRANDPUNKT PenSam kåret til Danmarks ringeste pensionsselskab igennem 10 år Af: Brian Vittrup, Brandmand Københavns Brandvæsen 6 BRANDPUNKT BRANDPUNKT 7 PenSam vores pensionsordning er vigtig Udover investeringen i en eventuel ejerbolig, er investeringen i vores pension, typisk den største vi gennemfører i vort liv. Af: Reiner Burgwald. Sektorformand FOA. Til sektorens årsmøde var der indsendt et punkt til dagsordenen, der i al sin enkelthed opfordrede til, at der blev givet en status på hvor PenSam sagen befinder sig. VI HELE TIDEN HOLDE ET VÅGENT ØJE MED, HVORDAN PENGENE FORVALTES OG HVAD DE BRUGES TIL. PenSam sagen er i denne sammenhæng, at vores arbejdsmarkedspensionsordning igennem et par år, har fyldt rigtigt meget i diskussionerne når repræsentanter fra sektoren har været samlet. Og det med rette. En meget stor del af vores løn går jo i dag til en pensions opsparing og derfor skal vi hele tiden holde et vågent øje med, hvordan pengene forvaltes og hvad de bruges til. På årsmødet blev der spurgt om vi ikke er usolidariske. Det må andre vel sådan set afgøre. Men når samfundet pålægger den enkelte, at sikre sig selv økonomisk i alderdommen, fordi samfundet ønsker at bidrage mindre, så er det vel hele samfundet der er blevet mindre solidarisk. Vi deltager gerne i at vende denne udvikling. Udtalelsen lyder i sin helhed: Sektorårsmødet i Teknik og Servicesektoren ser med tilfredshed på at vores arbejdsmarkedspensionsordning gennemgår et servicetjek. I januar 2008 bad vi første gang om, at relevante forhold blev undersøgt og om muligt ændret. Den maritime faggruppe har løbende været i kritisk dialog med PenSam og senest har faggruppelandsmødet for skolebetjentene, i marts måned, fremført nogle ønsker til ændringer. Vi ved, at PenSam har lavet en risikovurdering og at der aktuelt arbejdes på forskellige modeller for, hvordan ordningerne kan sammen sættes på en anden måde. For sektorens faggrupper er det afgørende, at der er fokus på den alderspension som vi kan se frem til. Samfundet har stadig større og større forventninger til, at vi selv har sparet op til vores alderdom. Denne forventning vil før eller siden, afspejle sig i de ydelser vi af samfundet får som pensionister. Vi har forståelse for, at det ikke er nemt at ændre på det bestående og at mange love, regler og aftaler måske ligger hindringer i vejen. Samtidig frygter vi, at de mange ekstraordinært ansatte som arbejdsgiverne placerer i vore faggrupper, kan være til skade for vores pensions opsparing. Årsmødet tager stærkt afstand fra, at SÅDAN SOM JEG HAR TOLKET DISKUSSIONERNE BLANDT SEKTORENS MEDLEMMER, SÅ DREJER DET SIG PRIMÆRT OM, AT VI ØNSKER MERE FOKUS PÅ ALDERSPENSIONEN. faggruppernes øvrige medlemmer skal undgælde for at Det rummelige arbejdsmarked i høj grad praktiseres på vore arbejdspladser. Vi håber snarest at alle overvejelserne, og den brede erkendelse af at der problemer i den nuværende organisering, munder ud i konkrete tiltag og konkrete ændringer til gavn for medlemmernes alderspension. Som nogle vil have hørt, så havde Danmarks Radio bedt en aktuar sådan hedder folk med stor forstand på pensioner om at se på en række pensionsordninger og deres evne til at forrente vores opsparing. Aktuaren har gennemgået en række pensionsselskaber og af disse kommer PenSam Liv ud med den ringeste gennemsnitlige forrentning igennem de sidste 15 år. Det er næppe noget PenSam er særlig stolt af og det vækker med garanti heller ikke jubel i medlemskredsen. Ifølge tallene har PenSam forrentet vores penge med 5,7 % årligt mod topscoreren Nordea Liv og Pension der har skaffet 8,2 %. Sådan som rapporten blev fremlagt i DR, vil en fortsat væsentlig ringere forrentning betyde, at vi får op til 35 % mindre i pension i PenSam. Det er store tal og spiller en stor rolle for den enkeltes muligheder for at forsøde sin pensionist tilværelse. Er vi usolidariske? I sektoren har vi bedt om, at der bliver set på vores pensionsordning. Det skrev jeg om i sidste nummer. Nogle beskylder os for at være usolidariske og undergrave den arbejdsmarkedspensionsordning, som jo efterhånden har mange år på bagen. Sådan som jeg har tolket diskussionerne blandt sektorens medlemmer, så drejer det sig primært om, at vi ønsker mere fokus på alderspensionen. Altså, at det afgørende formål med at vi har oprettet PenSam er det der driver forretningen. Mere fokus på alderspension og mindre på forskellige forsikrings elementer. Når vi i fagbevægelsen nu engang har ladet os lokke ind i en model, hvor vi hver især bliver mere og mere ansvarlige for egen opsparing til alderdommen, må vi vel have lov til at kaste et kritisk blik på ordningen engang imellem. Ja, vel nærmest en pligt. Hvis noget er usolidarisk, er det, at det er overladt til medlemmerne i PenSam selv at betale omkostningerne ved at vi har flere invalidepensionister, flere der dør inden pensionsalderen mv. Det der er usolidarisk er, at det er PenSam medlemmer der betaler de besparelser samfundet har fordi vi selv har sparet op til invalidepension mv. Hermed har vi frataget samfundet ansvaret for at sikre alle tryghed når uheldet er ude. Det gavner alle de der nedslides mindre og hvor færre dør af livsstilssygdomme mv. inden pensionsalderen de højtuddannede og de højtlønnede. HVIS NOGET ER USOLIDARISK, ER DET, AT DET ER OVERLADT TIL MEDLEMMERNE I PENSAM SELV AT BETALE OMKOSTNINGERNE. Hver gang vi beslutter et nyt forsikringselement kritisk sygdom, invalidesum, begravelseshjælp eller andet er vi så solidariske? Solidarisk fordi det gavner de kolleger der møder begivenheden inden pensionsalderen? Eller er vi dumme og påtager os en forpligtigelse som samfundet burde påtage sig? Udover investeringen i en eventuel ejerbolig, er investeringen i vores pension, typisk den største vi gennemfører i vort liv. At overlade ansvaret for omkostningerne ved tilfældige forskelle i antal invalidepensionister, dødsfald, alvorlige sygdomme med videre, til én arbejdsmarkeds pensionsordning alene det er usolidarisk og det burde der gøres noget ved. Brandpunkt nr. 2/2010

11 BRANDPUNKT 11 debat I forrige nummer beskrev jeg det udemokratisk i, at vi som medlemmer af FOA er stavnsbundet til pensionsselskabet PenSam. Dette har givet anledning til at FOA har bedt PenSam kommentere på min kritik. Desværre var hensigten med mit indlæg nu ikke at få PenSam til at forsvarer deres produkt men snarere at få FOA til at besvare hvor længe de har tænkt sig, at samtlige medlemmer skal være stavnsbundet til tvangspension og forsikring i PenSam. Men mens vi venter på FOAs svar på hvorfor medlemmerne fortsat skal være tvunget til at smide deres lønkroner i PenSam s sorte hul. Så vil jeg gerne komme med et par kommentarer til Pen- Sam s direktør Helen Kobæks indlæg. Først om fremmest vil jeg sige, at det selvfølgelig ikke er overraskende, at Helen Kobæk forsvarer PenSam s produkter dette er hun vel nærmest forpligtiget til, eftersom hun jo er direktør for den pågældende forretning. Helen beskriver da også, at PenSam s produkt nærmest er genialt da det bygger på solidaritet blandt medlemmerne. Men det er jo også nemt at være solidarisk for andres penge. For, kære Helen, nu er det jo ikke dig - der betaler for denne solidaritet - og dermed må se din pension forsvinde. Når vi nu er ved solidaritet, så er det vist knapt med denne, man behøver jo blot se på den forskel i forrentningen, som du selv fremlægger for de forskellige ordninger - er det solidaritet? Min pensionsordning gav i ,5 % i rente, fremhæver Helen i sit indlæg. Nu ved Helen jo godt, at et enkelt år ikke er så relevant set i en pensionsopsparing der løber over 30 år og det vil måske derfor være mere reelt at oplyse, at PenSam i en netop offentliggjort analyse, af 30 pensionsselskaber kommer ind som den ringeste med en årlig forretning (igennem de seneste 10 år) på 2,6 % og dette er i en periode, hvor Danmarks økonomi har været igennem en historisk optur. Til sammenligning kan nævnes at ATP i samme periode, har formået at lave en forretning på 6,9 %. Nu kan man sige, at det er nemt at være bagklog, men husk på at kritikken af PenSam ikke er ny faktisk, så er der igennem de seneste 10 år skrevet utallige protester i fagblade og på diverse debatforums men hvad har det hjulpet? Nu siger både Helen Kobæk og Dennis Kristensen så, at resultaterne da også er for ringe og der vil blive strammet op, men det har vi hørt på i over 10 år, så hvornår er grænset nået? Jeg må forholde mig til, at jeg forhåbentlig en dag går på pension, og til den tid skulle jeg gerne have noget at leve af. Jeg vil måske indvende, at brandfolk er sund og raske, skriver Helen Kobæk, men nej det vil jeg ikke. Jeg må forholde mig til, at jeg forhåbentlig en dag går på pension, og til den tid skulle jeg gerne have noget at leve af. Du skriver om solidaritet med mine kollegaer hvis disse skulle blive syge, men skal jeg dermed betragte mine indtalinger til PenSam som en ekstra SKAT - en slags brugerbetaling? Skal vi nu som medlemmer af FOA selv betale for samfundsopgaver. Er det FOAs holdning, at tab af erhvervsevne er et medarbejderanliggende, og ikke en samfundsopgave? Sidst men ikke mindst, må jeg kommentere udsagnet om medlemmernes indflydelse via forbrugergrupper, ja det lyder godt og intentionerne er sikkert også gode, men som du jo selv ved, har jeg tidligere selv været forbrugergruppemedlem og min personlige erfaring er, at det er en unødig omkostning, som primært har til formål at gøre medlemmerne ansvarlige for beslutninger, de ikke har de nødvendige forudsætninger for at træffe. Lad i stedet medlemmerne selv træffe beslutning om hvilket pensionsselskab deres penge skal gå til. FOA gør tit og ofte meget ud af at fortælle deres medlemmer at FOA bygger på demokrati og solidaritet, senest i den heftige debat omkring organiseringen af kommunale brandfolk i Købehavnsområdet, blev der brugt meget tid på at forklare den vokse skare af utilfredse medlemmer, at FOA blandt andet bygger på et demokratiløfte, et løfte der blandt andet beskrives således citat: Medlemmerne har ret til at blive hørt, orienteret, inddraget og til at beslutte om egne forhold. Rettigheden gælder for såvel enkeltmedlemmer som grupper af medlemmer uanset om gruppen er afgrænset af arbejdsplads, fag eller geografi. Et medlems eller en gruppe af medlemmers beslutning om egne forhold må dog ikke beskære andre medlemmers muligheder for at varetage egne interesser. Så kære FOA, lad demokratiet ske fyldest, sæt emnet til afstemning og lad os på demokratisk vis få afgjort hvad medlemmerne gerne vil, eller er det hele bare snak og tomme ord demokratiløftet må stå sin prøve. I forbindelse med mit indlæg i forrige nummer kom sektorformand Reiner Burgwald ligeledes med et par kommentarer, som jeg mener, kræver et svar: Reiner skriver som en kommentar, at det ikke er rimeligt at bruge tjenestemændenes mulighed for selv, at anvise pensionsselskab som argument, da det er en lille del af deres pension der indbetales via denne ordning. Så du mener altså, at fordi overenskomstansatte har en større indbetaling, skal denne tvangsanbringes, vel vidende, at denne tvangsanbringes i landes ringeste pensionsordning. Reiner hvad er det for nogle tabere du omtaler? Vi lever i et samfund, hvor vi via vores skatter betaler til et fælles socialt sikkerhedsnet Vi lever i et samfund, hvor vi via vores skatter betaler til et fælles socialt sikkerhedsnet, derudover kan man vælge, at sikre sig på andre måder problemet er blot, at man ikke har noget valg, når det kommer til PenSam her har FOA frataget valget for det enkelte medlem. Men en ting er helt sikkert i øjeblikket taber vi alle store dele af vores opsparing, på et produkt FOA har stavnsbundet os til. Reiner, husk på, at jeg ikke agiterer for at pengene skal udbetales til frit forbrug, men blot indbetales i et pensionsselskab anvist af det enkelte medlem. Så kære FOA, dette er ikke PenSam s ansvar det er jeres. Det er jer, der har påtaget jer ansvaret for, at varetage medlemmernes interesser og denne varetagelse af pensioner er ikke godt nok, det kan I simpelthen ikke være bekendt FRIT SELSSKABSVALG NU! TAK!

12 12 BRANDPUNKT PenSam debatten set med FOAs øjne Af: Sektorformand Reiner Burgwald debat svar Jeg er et stykke hen af vejen enig i den kritik, der udtrykkes over vores arbejdsmarkedspensionsordning. Det har jeg forsøgt at skrive mange gange og gentagelser burde ikke være nødvendige. Samtidig har jeg skrevet, at jeg og sektoren løbende arbejder på at ændre på tingenes tilstand, til det bedre. Men det står altså ikke i min eller sektorens magt at lave om på systemet alene. Før jeg kort kommenterer de ting i indlæggene, som er direkte rettet mod mig, vil jeg godt fremhæve følgende. Brandpunkt er ikke det rette sted at tage en lang og principiel debat om vores arbejdsmarkedspensionsordning. Vores arbejdsmarkedspension vedrører alle FOA-medlemmer og ansatte på en FOAoverenskomst. Skal der ændres noget og det skal der så sker det i en debat hvor flere inddrages. Skal der ændres noget og det skal der så sker det i en debat hvor flere inddrages. I jeres lokale FOA-afdeling og f.eks. i det fagblad, som vi alle får. løndele de får, og som ikke gives som løntrin. Det er typisk et lille månedligt beløb for en eller anden funktion. Ifølge PenSam s oplysninger, er denne valgfrie del kommet med primært p.g.a. krav fra kommunaldirektører og andre højtlønnede. De har typisk store kronebeløb som en løndel. Det har ingen reel betydning for FOAs tjenestemænd. Jeg er ikke enig i at det ville være godt for alle, hvis vi bare hver især kunne forvalte vores pensionsbidrag, som vi ønsker og evner. Det svarer i min verden til det synspunkt, som nogle utvivlsomt har, at Hvis jeg bare fik lov til at forhandle min egen løn, så ville jeg tjene meget mere. Rigtig, rigtig mange har mistet rigtig mange penge under det finansielle kollaps i 2008 bl.a. fordi de havde forvaltet deres egen pensionsopsparing. FOA får ingen penge af PenSam i forbindelse med de kollektive overenskomster. Jeg ved, at der har været skriverier om det var tilfældet i dagspressen her i sommer, og om andre gør det, ved jeg ikke. Det vi har gjort i FOA, er at beslutte, at de honorarer vi får for at sidde i PenSam bestyrelserne, tilfalder FOA og ikke den enkelte forbundsvalgte. FOA får ingen penge af PenSam i forbindelse med de kollektive overenskomster. Det glemmes i debatten, at PenSam ikke bare er FOA. PenSam er kommet i verden som en aftale mellem arbejdsgiverne og FOA. En aftale der forpligter begge parter, og som binder en relativ stor del af pensionsbidragene. Formanden for PenSam Liv er Regionsrådsformand i Region Nord. Arbejdsgiverne læs samfundet har en meget stor interesse i, at vi selv sparer op til vores pension. At vi selv betaler forskellige omkostninger til at forsikre os mod forskellige begivenheder, der kan indtræffe i løbet af arbejdslivet sygdom, tilskadekomst mv. Husk min første sætning og tro mig det er ikke let at lave om på vores arbejdsmarkedspensionsordning. Deltag i årets overrækkelse af Den Danske Redningsberedskabspris og Mindehøjtideligheden for omkomne brand- og redningsfolk Fredag den 1. oktober 2010, kl , i Holmens Kirke Når man så har min første sætning i dette indlæg in mente, vil jeg blot kommentere tre ting, og fremhæve et faktum som glemmes i debatten. Tjenestemændene kan selv vælge, hvor de vil have indbetalt et pensionsbidrag af de Begrænset antal pladser - tilmelding derfor nødvendig. Tilmeldingsfrist: Fredag den 17. september. Tilmelding skal ske til Beredskabsforbundet v/ Ulla Munk på tlf eller ulm@beredskab.dk

13 Akuthjælp i Region Hovedstaden nu og i fremtiden Interview med Freddy Lippert - præhospitalleder i Region Hovedstaden.

14 Nøgleordet er teamsamarbejde og forståelsen af den værdi, der ligger i teamets samlede potentiale. I den præhospitale sektor er alle, der deltager i et operativt team en vigtig og uundværlig person. Af: Redaktør Andreas Corell. Opbygning af nutidens præhospitale branche artikel Op til lanceringen af regionernes nye ambulancestruktur gjorde vi os mange tanker, om hvordan den fremtidige struktur skulle se ud. Et af de punkter vi på forhånd så som en mulig udfordring, var at vores regionale vagtcentral ikke fra begyndelsen kunne fungere med det landsdækkende beredskabsnet SINE, fordi dette var væsentligt forsinket, Dette bevirkede, at vores setup ikke til fulde kunne implementeres fra begyndelsen. Konsekvensen af denne problemstilling er, at vi på nuværende tidspunkt stadig anvender Falcks EVA og det tilhørende disponeringssystem. Vi forventer fuld implementering vil ske inden slutningen af dette år og elektronisk præhospital journal næste år. Vi er, som den første region, på nuværende tidspunkt i gang med, at installere håndholdte terminaler i samtlige vogne. Og når dette arbejde er afsluttet, vil vi have en opdateret vagtcentral således, at kommunikationen mellem enhederne og vagtcentralen - via SINE-nettet - vil fungere optimalt for alle parter. Med indførelsen af vores håndholdte terminaler, øges sikkerheden for det operative mandskab betydeligt, da terminalerne ligeledes fungerer som overfaldsalarmer - der ved aktivering - sender en alarmmelding til vagtcentralen, samtidig med, at mikrofonen aktiveres, så vagtcentralen øjeblikkeligt kan høre alt, hvad der bliver sagt uden, at mandskabet behøver at foretage sig yderligere. Et andet vigtigt element i den regionale præhospitale plan er, at samle alle præhospitale enheder, ambulancebehandlere, paramedicinere, akutlægebiler uanset leverandørforhold, og at skabe fælles rammer for den sundhedsfaglige ydelse (standarder, instrukser og akkredtiering) samt skabe fælles forudsætninger for udvikling af området - med fokus på sundhedsfaglig kvalitet. Dette afspejler sig i vores udbudsmateriale, hvor vi opsatte en række kvalitetskrav til leverandørerne - eksempelvis, at opnå akkreditering af leverandørens ambulancetjeneste. Vi har valgt, at indføre fælles medikoteknisk udstyr - herunder vores overvågnings- og defibrillator LP 15, som er den mest avancerede på markedet. Vi kunne have valgt en anden model, men vi mente, at vi - med den valgte model - har et værktøj, der på bedste vis opfylder de behov der er i det præhospitale miljø og samtidig er forberedt til udviklingen på det præhospitale område de næste år. Vi har i dag en aftale og et godt samarbejde med Frederiksberg Brandvæsen om, at hvis en LP 15 bryder ned, eller på anden måde ikke er funktionsduelig, så kan man få ombyttet denne på Frederiksberg brandstation. Fra starten af næste år, vil det være på regionens egen vagtcentral, at ombytningen skal finde sted. Dog er det således, at hvis eksempelvis fingerproben går i stykker, hvilket vi har oplevet relativt ofte, så skal man blot udskifte den på egen station, da der ligger ekstra indkøbte fingerprober på samtlige stationer og i ambulancerne. Fremtiden i Region Hovedstaden Vi arbejder på det præhospitale område hen mod begrebet teamarbejde - forstået således at patienten er kernen i vores virke - det er vigtigt at vedkommende får den rette hjælp hurtigt, og at dette sker i et samarbejde mellem alle der arbejder på det præhospitale område både vagtcentralpersonale, ambulancebehandlere, paramedicinere og akutlæger. I den forbindelse har vi i Region Hovedstaden valgt, at iværksætte en række nye tiltag og justere på andre. Hvis vi starter der hvor ulykken lige er sket - ved vi at ved eksempelvis hjertestop, er det vigtigt med en hurtig indsats, og netop de geografiske og demografiske forhold på eksempelvis Bornholm gør, at man skal medtænke befolkningen i det samlede præhospitale billede. Det er derfor, at Region Hovedstaden har indgået samarbejde med Trygfonden om uddannelse af den bornholmske befolkning, således at det med stor sandsynlighed vil være en uddannet førstehjælper, der har overværet hjertestoppet, der samtidig indleder den livreddende Hjerte-Lunge-Redning. Til dato er der i alt uddannet personer på Bornholm til, at kunne yde livreddende Hjerte- Lunge-Redning. Antallet af hjertestartere er samtidig steget fra 5 til over 100. Når opkaldet modtages Fra foråret næste år vil 112-opkald, der vedrører sygdom og tilskadekomst, blive stillet direkte om til regionens vagtcentral, hvor en sundhedsfaglig person dvs. en sygeplejerske eller en paramediciner - straks kan påbegynde hjælp over telefonen, og samtidig disponere den rette hjælp, for på den måde at udnytte de tilstedeværende resurser bedst muligt. Det er min klare opfattelse, at en bedre sammentænkning af alarm- og vagtcentralfunktionen, vil være en betydelig styrke for den samlede præhos pitale indsats.

15 BRANDPUNKT 15 Nødbehandlere som first respons At få hjælp hurtigt frem kan opnås på mange måder. Vi skal ikke have en ambulance holdende på hvert et gadehjørne - men vi skal i højere grad medtænke allerede eksisterende resurser, fx nødbehandlere fra det lokale brandvæsen.her tænker jeg på de kommuner, som allerede har en velfungerende nødbehandlerenhed, som med meget kort varsel kan hjælpe ved fx hjertestop som supplement til det eksisterende beredskab. Vi er netop i gang med, at lave en aftale mellem Rudersdal og Hørsholm Kommuner og Region Hovedstaden om afsendelse af nødbehandler på meldingen om hjertestop, denne disponering vil foregå fra regionens vagtcentral, simultant med disponeringen af øvrige enheder. En lokal nødbehandler vil ofte kunne være fremme hos borgeren få minutter før de øvrige enheder, og i tilfælde af hjertestop vil det potentielt kunne have afgørende betydning med blot et par minutters hurtigere indsats. Vi vil som region gerne indgå beredskabssamarbejde med alle interesserede, og også gerne om nye udviklingsprojekter. Hvis ordningen med disponering af nødbehandlere skal udvides til også at omfatte andre opgaver end hjertestop - vil det kræve, at der indføres en national standard for hvad en nødbehandler udannelses- og kompetencemæssigt skal kunne, og kan pålægges. Så længe der ikke foreligger en sådan, så kan jeg som præhospital leder ikke udvide det kompetencemæssige område. Men vi bør alle arbejde for en standardisering og formalisering af nødbehandlerkonceptet - for den vej igennem, at styrke det samlede beredskab. Fremtidens tankegang er mere teamwork Det er for mig vigtigt, at alle præhospitale aktører, uagtet - tilhørsforhold og kompetenceniveau - ser sig selv som en del af et samlet team, der møder på en adresse, hvor en borger har behov for vores hjælp. Vi skal i fællesskab nedbryde faglige grænser og turde tage ansvar for egne kompetencer. Et eksempel på dette kan være, at ambulancebehandleren ofte træder til side når lægen kommer - bare fordi lægen kommer. Ambulancebehandleren skal ikke stoppe med det han eller hun er i gang med, og lægen skal ikke overtage ambulancebehandlerens opgave. Akutlægen er et supplement, som i visse situationer kan supervisere og undervise, og som i andre tilfælde skal overtage behandlingen, når det er særligt vanskeligt, eller der kræves særlige lægelige kompetencer. Det er vigtigt, at vi har fokus på løsningen af opgaven, med øje for teamarbejde. Når vi arbejder som team, skal vi også vægte læringspotientialet i opgaveløsningen, det vil være naturligt at en paramediciner, der møder til assistance for primærambulancen - ikke ser sig selv, som en der skal overtage patienten, men som en ligeværdig del af teamet, der besidder en kompetence, der efterspørges i opgaveløsningen, og som på konstruktiv vis kan supportere og vidensdele med ambulancebehandleren og assistenten. Akutlægebilernes nye roller Fra udgangen af i år etableres en ny akutlægebil. Dette sker for at styrke kvaliteten i de interhospitale transporter af krtiske syge. Akutlægebilerne skal dermed, sammen med ambulancerne, varetage de interhospitale transporter af ustabile og kritisk syge patienter som erstatning af den nuværende løsning, hvor personale fra hospitalerne ledsager patienterne. Samtidig skal akutlægebilerne, sammen med ambulancepersonalet, overtage funktionen for det nuværende lægeudrykningshold, som af gode grunde har meget vanskeligt ved at opretholde rutine på området. Akut lægen har også en vigtig opgave som den sundhedsfaglige indsatsleder i den fælles indsatsledelse, og denne skal løftes de kommende år. Akutlægebilerne har også en vigtig opgave med at uddanne og supervisere paramedicinere, således at de paramedicinere, som kører på akutlægebilerne i dag, i langt højere grad end tidligere, skal forestå selvstændig behandling inden for deres kompetencefelt. På den måde vil paramedicinerne stå langt bedre rustet til at vurdere og behandle kritiske patienter, inden akutlægebilens ankomst eller i de situationer, hvor der ikke er mulighed for at få lægestøtte. Et klart udtryk for ønsket om vidensdeling og supervision, ses tydeligt i regionens udbudsmateriale for lægeassistenter, hvor det ønskes at paramedicinere fungerer som lægeassistenter - netop med det formål, at forestå selvstændig patientbehandling superviseret af lægen - på den måde sikre vi, at vores paramedicinere vil have de bedste forudsætninger for læring og sparring. For mig som leder af det præhospitale område i Region Hovedstaden, er det utroligt vigtigt, at vi til stadighed udvikler os selv og det præhospitale område. Jeg ser det som en styrkelse af området, at vi nu vil satse på forskningsprojekter i ambulancetjenesten - for den vej igennem at udvikle området. Med førnævnte in mente - vil jeg opfordre den samlede gruppe af aktører til, at igangsætte og medvirke til forskning, vidensdeling og kompetenceudvikling, således at vi begynder at tænke og arbejde som et samlet team - uagtet tilhørs- og kompetenceforhold, for målet - er et fælles mål. Foto: Mike Kollöffel