BRIEF BRYD DEN LARMENDE TAVSHED BØRN, UNGE & SORG
|
|
- Signe Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BRIEF BRYD DEN LARMENDE TAVSHED BØRN, UNGE & SORG
2 Agenda DEL 1: KOMMUNIKATIONSOPGAVEN SIDE 1: Årets afsender-organisation 4 2: Kort om Børn, Unge & Sorg 4 3: Problemstillingen 4 4: Kommunikationsopgaven 5 5: Cases 7 6: Gode råd fra børn og unge, der har mistet 8 DEL 2: PRAKTISKE INFORMATIONER 7: Praktiske informationer 12 8: Kontaktpersoner 16 9: Juridiske forhold 16 Brief udarbejdet af Susanne Lund 2
3 DEL 1: KOMMUNIKATIONSOPGAVEN 3
4 1. Årets afsenderorganisation Børn, Unge & Sorg er valgt som årets afsenderorganisation for Reklame for Alvor. Det er en lille, men særdeles nødvendig organisation. Hvert år er der nemlig danske børn og unge, der oplever, at en eller fl ere af deres forældre eller søskende bliver alvorligt syge eller dør. Uden den rigtige hjælp og støtte, kan disse sårbare børn og unge blive mærket for livet. 2. Kort om Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg er en organisation, der yder gratis rådgivning for børn og unge op til 28 år, hvis forældre eller søskende er afgået ved døden eller er alvorligt syge. Der tilbydes rådgivning i København, Aarhus og Odense. Rådgivningen gives både af professionelle fagfolk og unge frivillige, der selv har mistet en far/ mor/søskende, men er kommet godt videre. Alle tilbud er gratis. 3. Problemstillingen 3.1 Danskernes berøringsangst overfor alvorlig sygdom og døden For at vi kan tale naturligt om døden med børn og unge, kræver det, at vi selv har taget grundig stilling til vores eget forhold til emnet. Det er der meget få danskere, der har. Vi forholder os ikke til døden som en naturlig del af livet. Selvom medier ofte har fokus på emner som alvorlig sygdom og død, har døden næppe været mere tabubelagt, end den er nu. Dette skyldes dels en tro på, at det altid er naboen, der bliver ramt og dels, at vi bliver ældre, og dermed bliver døden fjernere. Stilles vi i en situation, hvor et barn/en ung i vores omgangskreds mister en kær eller oplever alvorlig sygdom blandt deres pårørende, reagerer vi ofte ved at blive handlingslammede og tavse. Ikke fordi vi ikke vil hjælpe, men snarere fordi, vi ikke ved, hvad vi skal sige, og hvordan vi skal forholde os. Vi mangler simpelthen et fælles sprog, der kan hjælpe os med at håndtere sorg på en sund måde. Ofte er man bange for at gøre ondt værre, hvis man kommer til at gøre eller sige noget forkert. Men man skal huske, at den sørgende ikke bliver ked af at blive spurgt til; han/hun er allerede ked af det. De bliver til gengæld rigtigt frustrerede og kede af det, når omgivelserne lader som om, intet er sket. Ifl g. Preben Engelbrekt (dir. i Børn, Unge & Sorg) skal man aldrig være bange for at spørge. De fl este længes efter at få lov til at tale naturligt om det, og får det bedre, når de får mulighed for at fortælle historien igen og igen. Vær ikke bange for at blive afvist. Hvis de siger, at de ikke orker at snakke om det lige nu, har du stadig hjulpet meget ved at vise din interesse og give dem muligheden for at snakke om det. 3.2 Manglende hjælp og støtte fra omgivelserne Børn og unge, der står midt i en livskrise, kan have svært ved selv at råbe op og bede om hjælp. Hvis omgivelserne samtidig ikke reagerer, opstår der en situation, hvor der ikke bliver talt om sorgen i det omfang, det er nødvendigt. Tavsheden gør ikke bare ondt. Den er ødelæggende og isolerer barnet/den unge. Uden hjælp fra omgivelserne er det meget svært for de kriseramte børn og unge at få et godt og meningsfuldt liv tilbage. 4
5 I de nyeste tal fra Mandag Morgens Omsorgsmåling ses det også, at mange børn og unge i en livskrise oplever manglende opbakning fra omgivelserne: 39% af de sorgerfarne børn og unge synes ikke, at deres klasselærer har været god til at tale med dem om dødsfaldet eller sygdommen. 19% af de sorgerfarne børn og unge har ingen eller få voksne eller venner, de kan tale med, hvis de har problemer eller er kede af det. 31% af de sorgerfarne børn og unge fortæller, at de selv undgår at tale med deres venner om dødsfaldet eller sygdommen 41% af de sorgerfarne børn og unge undlader at græde foran deres forældre for at beskytte dem. Mere end to ud af tre taler aldrig eller sjældent med nogen om, hvordan de har det. 18% af de sorgerfarne børn og unge oplever, at der ikke længere kommer gæster i hjemmet. 3.3 Sorgen varer ved længe Livskrisen starter ofte længe før, omgivelserne er opmærksomme på det (pga. et langt sygdomsforløb), og varer ofte meget længere, end omgivelserne er forberedt på. Mange børn/unge oplever, at det først er efter et halvt år, at de har mistet en pårørende, at det for alvor går op for dem, hvad der er sket. Og her er omgivelserne for længst videre og mener oftest også, at den efterladte bør se at komme videre i sit eget liv. Gudskelov er det dog langt fra altid, at et alvorligt sygdomsforløb ender med døden som følge. Men også i disse tilfælde skal man være opmærksom på, at barnet/den unge kan være mærket af forløbet længe efter at sygdomsperioden er overstået. ooo Der er derfor på alle måder brug for, at vi ændrer på omgivelsernes måde at forholde sig til børn og unge på, når død, kritisk sygdom og sorg bliver en del af deres hverdag. For at skabe en ændring er den enkelte dansker nødt til at forholde sig til egen dødelighed og få indsigt i, hvordan man bedst muligt støtter sørgende børn og unge. 4. Kommunikationsopgaven 4.1 Målsætningen Kampagnen skal hjælpe med at nedbryde danskernes berøringsangst overfor døden og alvorlig sygdom - og gøre os bedre til at tale med børn og unge om deres sorg. Sekundært skal kampagnen oplyse om, at Børn, Unge & Sorg er et sted, hvor børn/unge i sorg kan fi nde den nødvendige hjælp til at komme videre i livet. 5
6 4.2 Målgruppen De tavse, berøringsangste danskere Kampagnen skal rette sig mod alle de danskere, der grundet berøringsangst forholder sig tavse og handlingslammede overfor de kriseramte børn/unge. 4.3 Budskab Tavshed øger sorgen Sorgen bliver større, når vi ikke taler om den, og mindre når vi tør tale om den. Vi skal turde tale om og spørge ind til tab og alvorlig sygdom. Kampagnen skal motivere målgruppen til handling. De skal turde lægge berøringsangsten på hylden og bryde den larmende tavshed. Et kram, et klap på skulderen eller et spørgsmål, kan være nok til at barnet/ den unge føler sig set. En gruppe unge, der selv har mistet, har opstillet 16 gode råd til omgivelserne (jf. side 8). De har bl.a. formuleret forslag til følgende spørgsmål, man kan stille: Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, men jeg vil gerne støtte dig? Jeg vil gerne tale med dig og høre hvordan du har det, er det et godt tidspunkt nu? Jeg er usikker på, hvad du har brug for? Hvad er det værste, jeg kan gøre/sige? 4.4 Det kreative koncept Det kreative koncept kan være alt fra en traditionel kampagne til en handlende ide. Det afgørende er ikke formen, men de handlinger og adfærdsændringer som kampagnen / aktiviteten afføder. Det kreative koncept skal dog kunne formidles på print, fi lm, radio og outdoor. Børn, Unge & Sorg ønsker tillige, at man overvejer, om den kreative ide kan indeholde et håndtegn, en gestus, et ord eller lignende, der kan blive en signatur-handling for at udtrykke, at man har set/tænker på/ anerkender et menneske i sorg. I den kreative løsning vil der være mulighed for at inddrage en række af de frivillige fra Børn, Unge & Sorg, som selv har oplevet det at miste. Jeg har aldrig fortalt hele historien til nogen. Nogle vil ikke vide det, andre vil gerne, men tør ikke spørge og så er der dem, der tror, de ved. Ville ønske jeg kunne sige, at nogen rent faktisk havde spurgt, men det er ikke sket endnu 28-årig mand, som har mistet sin lillebror Det er ligesom, at sorgforløbet er en klatrevæg, man klatrer op ad, og så er gruppemøderne og samtalerne herinde de knopper, som man holder fast i og træder fra på, og det gør, at man ligesom kan kravle videre og ikke bare går i stå - Nynne på 18 år, som har mistet sin mor 6
7 5. Cases 5.1 Benjamins historie (28 min) Benjamin var 11 år, da hans far fi k kræft og 12, da hans mor døde af en hjerneblødning. Benjamin og hans et år ældre bror levede med deres syge far i seks år. De oplevede massivt svigt fra omgivelserne, der ikke greb ind, men lod dem alene med deres sorg og ensomhed, mens faderen blev mere og mere syg Natjas historie (6 min) Natjas mor fi k kræft, da Natja var ni år og døde, da Natja blev student. Faderen var sømand og rejste meget, så Natja og hendes lillebror var tit alene med moderen Tones historie (5 min) Da Tone var 18 år, tog hendes mor sit eget liv. Moderen havde haft en voldsom depression, som ingen rigtig havde begreb om, hvor slem var. Ud af det blå var hun væk. Det var et kæmpe chok for Tone, og chokket varede længe Christian 17 år (9 min) Christians far døde efter halvandet års sygdom forårsaget af et alkoholmisbrug. I tiden lige efter faderens død havde Christian svært ved at fungere normalt Jakob s historie (7 min) Jakob var 19 år, da hans mor døde pludseligt efter kort tids sygdom. Lægerne ved ikke, hvorfor hun døde, og Jakob er ked af, at han aldrig nåede at sige farvel til hende Kristinas historie (10 min) Kristinas far har været alvorligt syg, siden hun var 16. Nogle gange bliver livet med en syg far alt for svært at håndtere Kimies historie (28 min) Få dage efter Kimies 16 års fødselsdag, fi nder hendes mor en knude i sit ene bryst. Fire år senere får hun tilbagefald og dør året efter. 7
8 16 gode råd fra unge der har mistet gode råd fra børn/unge, der har mistet Download bruchuren her: 1. Vær der, vis din (ægte) interesse og omsorg 2. Lad aldrig som ingenting Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal håndtere en bestemt situation, så spørg hellere direkte end at lade som ingenting. 3. Der er ikke noget rigtigt tidspunkt at spørge, så du må kaste dig ud i det Når man har mistet sin far eller mor, kan man føle sig meget alene i verden med sin sorg. Her kan det være en stor hjælp, når nogen prøver at dele det smertefulde med én. Bed din ven fortælle, hvad han/hun har brug for, og også hvad vedkommende ikke har brug for. Det kan være svært at tage hul på, men du kan fx sige: Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, men jeg vil gerne støtte dig Jeg vil gerne tale med dig og høre hvordan du har det, er det et godt tidspunkt nu? Jeg er usikker på, hvad du har brug for Hvad er det værste, jeg kan gøre/sige? 4. Når din ven har lyst til at tale, så spørg til detaljer Når din ven har lyst til tale, skal du ikke lade dig spise af med et det ved jeg ikke. Spørg til detaljer. 5. Bliv ved med at spørge Det er vigtigt at blive ved med at spørge sin ven, hvordan han/hun har det. Spørg ikke kun til det, der er sket, men spørg også om, hvordan de har det med det, de fortæller. Vær ikke bange for at stille spørgsmål og for at spørge ind. Det hjælper ikke, at de prøver at sige noget positivt. Man har mere brug for, at de lytter. 6. Understreg, at det er ok, hvis din ven siger fra, når han/hun ikke orker at tale om det Vær indstillet på at få et nej engang imellem, men lad det ikke slå dig ud. En ringede og sagde, at det ville hun blive ved med, indtil jeg sagde, jeg ikke ville ha det. Og så skulle jeg selvfølgelig sige, når det ikke lige passede, hun ringede nu. Det har jeg været glad for. Man har ikke kræfter til selv at ringe op. 7. Du skal ikke være bange for at gøre din ven ked af det Hvis din ven fx kommer til at græde, er det fordi, hun allerede er ked af det. 8. Du behøver ikke at kunne forstå fuldstændig Som ven behøver du ikke nødvendigvis at kunne sætte dig i din vens sted, det er jo ikke dig, der har mistet din mor. Din ven forventer ikke af dig, at du skal kunne løse hans/hendes problemer, gøre sorgen mindre, gøre hende/ham glad igen. Derfor er det heller ikke en god idé at prøve at vise, hvor godt du forstår via eksempler, som måske kan såre din ven. Det vigtigste er at prøve at rumme hans/hendes følelser. Nogle har sagt: Jeg forstår godt, hvad du mener, jeg har også engang mistet en bedstemor eller det værste: Jeg havde også engang en hund, der løb væk. For mig er det min mor, der er død, og Efte b fu m jeg he 8
9 Efter et halvt år begynder livet at fungere lidt igen, men det var der, jeg kom til at savne hende allermest selv om du mener det godt, så kan det altså ikke sammenlignes. 9. Hjælp din ven til også at have et fristed Det kan være skolen eller arbejdspladsen eller en fest, hvor sorgen ikke fylder så meget. Hvordan kan du tage til fest, så syg din mor er, var der én, der sagde. Jeg har brug for et frirum. Jeg har behov for, det ikke er sygdom alt sammen. Men vær opmærksom på din ven erfaringerne er, at det kan være svært: Jeg var til en fest. Ingen sagde noget, men det var tydeligt, at alle vidste, hvad der var sket. Man ødelægger stemningen. Når jeg går til fest, går jeg ud for at finde et fristed, hvor det er, som det var engang. Med lidt øl bliver det værre, og så spørger nogle, og så falder hele planen til jorden. 10. Du skal ikke prøve på at gætte, hvad der er godt for din ven Der er rigtig mange fordomme, hvad tab angår, og du risikerer at drage nogle forkerte konklusioner. Fx: Hun bliver sikkert ked af det, hvis jeg begynder at tale om hendes mor. 11. Vis, du tænker på din ven Send en sms eller mail, der viser, at du tænker på ham/hende, send blomster og gå med til begravelsen, tilbyd din hjælp måske med nogle praktiske ting. Inviter din ven med til ting og husk også at holde kontakten i perioder, hvor han er væk fra skole eller arbejde. Du skal regne med, at din ven er bange for at komme tilbage. Det vokser man ikke fra. Hvis I er i kontakt i hele forløbet, er det lettere at komme tilbage igen. Jeg fik en sms på årsdagen for min fars død. Den blev jeg glad for. Der stod bare: Jeg tænker på dig. 9
10 12. Fortæl hvordan det påvirker dig, at din ven har mistet Hvilke tanker og følelser det sætter i gang hos dig. 13. Vær tålmodig I perioder vil din ven mangle overskud. 14. Regn ikke med, at sorgen forsvinder Folk tror, at efter et halvt år bliver alting bedre. Men tværtimod. Det er først efter et halvt år, man er ved at blive klar over, hvad der er sket. Jeg vidste jo godt, de var døde, men det varede længe, før jeg helt forstod, de ikke kommer igen. Og det skete lige samtidigt med, at vennerne tænkte: Nå, nu er hun da ved at være ovre det. Min gamle gruppe bliver bare irriteret. De synes, jeg skulle se at komme over tabet af min far. Efter et halvt år begynder livet at fungere lidt igen, men det var der, jeg kom til at savne hende allermest. Man bliver behandlet anderledes. Nogle holder helt op med at tale om deres forældre, og så føler man sig anderledes. Hvis de har et problem med en fyr, kan jeg godt sætte mig ind i det. Jeg kunne aldrig finde på at sige: Jeg har et problem, der er meget værre. En af mine veninder sagde en dag, at det er svært at tale med mig om en fyr, der ikke ringer tilbage, når jeg har mistet min mor. Men det er helt OK det er værre, når de er sure på deres mor. Tak til Bodil, Cecilie, Johanne, Melissa, Mette, Ronja, Sara og Sofie for at dele deres erfaringer. KONtaKt Rådgivning hos Børn, Unge & Sorg er gratis. Alle medarbejdere og frivillige har tavshedspligt. Du kan ringe på hverdage kl på eller skrive til info@bornungesorg.dk 15. Glad den ene aften ked af det den næste Forstå, at din ven sagtens kan være glad den ene aften og meget ked af det dagen efter. Man kan holde sorgen væk en tid, men ikke altid. Og det kan tage mange år, før sorgen ikke længere overmander din ven, når det pludselig er nu, hans far eller mor skulle ha været her. 16. Og din ven er jo stadig din ven, som også er parat til at høre på dig og dine sorger så prøv at balancere, at tingene er anderledes for din ven, men at din ven forstår, at dit liv fortsat er, som det er. Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Kejsergade 2, 1. og 2. sal 1155 København K Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Banegårdspladsen 10, 2. th Aarhus C Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Dronningegården Dronningensgade Odense C bornungesorg.dk 10
11 DEL 2: PRAKTISKE INFORMATIONER 11
12 7. Praktiske informationer 7.1 Afsender af kampagnen: Børn, Unge & Sorg er afsender af kampagnen. Alle kampagne-elementer skal påføres Børn, Unge & Sorg s navn, website og logo. Logoet kan downloades fra RfA s website ( 7.2 Kampagneperiode og media: Kampagnen kører i perioden juni Kampagnen skal køre i de medier, som gratis stiller plads til rådighed for Reklame for Alvor. Der er tale om følgende mediekanaler: Aviser Magasiner TV Radio Outdoor Storskærm Online (banner, sociale medier og evt. et kampagnesite) Postkort FlushAD Medieplan med tilhørende tekniske specifi kationer udleveres til det vindende bureau. 7.3 Bureauets opgave: Baseret på denne brief skal der udarbejdes: en kommunikationsstrategi (max 2 A4 sider) en kreativ løsning (i layout form) Det står deltagerne frit at indsende fl ere forslag. Bureauet skal være i stand til at færdiggøre den endelige kampagne. Løsninger fra enkeltpersoner, hvor det ikke er dokumenteret hvilket bureau, der vil færdiggøre kampagnen, kan diskvalifi ceres. Den kreative løsning skal bestå af layouts til: 3 print annoncer: 2 helside & 1 halvside 1 TV-spot: max. 30 sek. 1 Abribusplakat 2 webbannere Evt. forslag til sociale medier, event, viral fi lm, apps etc. 12
13 Kampagnen skal derudover kunne eksekveres med: FlushADs Postkort Radio-spots (25 sek.) Spot til outdoor storskærm uden lyd (15 sek.) Bushængesklite & bus-højresider Det skal dog ikke indsendes løsningsforslag hertil. 7.4 Afl everingsmateriale: Annoncer og alle øvrige elementer opklæbes på boards (max. 35 x 50 cm). Idéer til fi lm og web leveres som storyboard, manuskript eller som fi lm på USB-stik. Bureauets navn, adresse, telefonnummer, team og overskrifter fra kampagnen skrives ned og lægges i en anonym konvolut mærket Bureau. I en anden anonym konvolut mærket Kommunikationsstrategi lægges kommunikationsstrategi på max. 2 A4-sider. Begge konvolutter limes på bagsiden af det første board. Bureauets navn må ikke fremgå af kampagneelementerne. Alle elementer i hver kampagne skal nummereres på bagsiden: 1/12, 2/12, 3/12 osv. Nummerér i den rækkefølge, kampagnen ønskes vist. Indsendes mere end én kampagne, skal hver kampagne indsendes for sig. Der må max indsendes 6 boards pr. kampagne. 7.5 Indsendelsesfrist: Sidste frist for indsendelse af kampagneforslag er den 15. april 2015 kl. 12. Alt materiale sendes att.: Sif Neldeborg, projektleder Huset Markedsføring Nordre Fasanvej Frederiksberg 7.6 Prisoverrækkelse og udstilling af indsendte kampagner Offentliggørelse af vinderteam og prisoverrækkelse fi nder sted den 24. april Alle deltagere får nærmere besked. Alle indsendte kampagner bliver udstillet på dagen. 13
14 7.7 Præmie Udover at vinde æren, får det vindende bureau brugs- og råderet over Reklame for Alvors årslogo. Dette logo kan bruges i markedsføringen af eget bureau eller blot sættes på sin hjemmeside for at vise, at man har vundet. Den vindende kampagne indstilles desuden til at deltage i den europæiske EACA Care Awards i Det eneste, dette kræver, er, at bureauet selv oversætter deres kampagne og strategi til engelsk. Læs mere om Care Awards her: Færdiggørelse af kampagnen Vinderteamet og deres bureau har ansvaret for færdiggørelsen af kampagnen. Det vil sige produktion af annoncer, TV-spots, radio-spots, outdoor, postkort, banner m.m. Dette gøres i samarbejde med leverandører og producenter, der støtter Reklame for Alvor. Det forudsættes, at vinderteamet færdiggør kampagnen mellem den 15. april og 22. maj 2015, da materialerne skal leveres senest ultimo maj 2015 til diverse medier. Dog skal enkelte medier have materialet tidligere. 7.9 Sponsorering I perioden fra 27. april 01. maj 2015, vil det være muligt at få hjælp af Reklame for Alvor og Huset Markedsføring til at søge midler til produktions-sponsorer, såfremt det vindende bureau ikke selv har midler til at få produceret kampagnen Tidsplan Briefen sendes til bureauer og medlemmer af Creative Circle, Kreativitet & Kommunikation og andre, der henvender sig Udsendelse af brief : Deadline for indsendelse af kampagner senest kl : Bedømmelse af indsendte kampagner : Event med kåring/offentliggørelse af vinderbureau Frem til : Færdigproduktion af kampagne : Kampagneperiode 7.11 Jury-medlemmer Reklame for Alvor har to juryer. En til at bedømme sagens relevans, og en til at bedømme den kreative kampagne. Den første jury bestod af personer, som er kompetente til at vurdere, om en sag har danskernes interesse, og vurdere mediernes potentielle dækning af sagen. 14
15 Christian W Larsen, Chefredaktør, Huset Markedsføring Jonathan Løw, CEO, Listen Louder Kim Poder, Adm. direktør hos TV3 Liselotte Lyngsø, Futurist, partner, Future Navigator Mette Davidsen-Nielsen, Adm. direktør, Dagbladet Information Peter Albæk, Direktør for Public Affairs, Partner Lead Agency Stine Holmgaard, Marketing, Project Manager Susanne Lund, Strategisk direktør, Bates Y&R Tine A Huggenberger, Direktør for Kreativitet og Kommunikation Den anden jury, der vurderer de indsendte kampagner, er et kompetent og fagligt velfunderet panel af reklame- og kommunikationsfolk, samt repræsentanter fra afsenderorganisationen. Denne jury består af: Thomas Wahl, Direktør, Huset Markedsføring Susanne Lund, CEO, Republica Thomas Hoffmann, CEO, &Co Claus Andersen, Managing Director, PHD Copenhagen Niels Heilberg, Senior Creative, Hjaltelin & Stahl Nicolai Stahl, Owner, Hjaltelin & Stahl Anne Glad, strategisk direktør, Envision Thomas Pries, Kreativ direktør, Konstallation Tine A Huggenberger, Direktør for Kreativitet og Kommunikation Der tages forbehold for ændringer i juryen Eksempler på tidligere kampagner fra Børn, Unge & Sorg Eksempler på film fra Giv Håb samarbejdet med Anders Morgenthaler. Blev vist online og på SBS Kanal 4 og Facebook univers TV spots fra Giv Håb kampagnen. Vist online, på TV2, TV2 Zulu og SBS Kanal Se mere på 15
16 8. Kontaktpersoner Spørgsmål vedrørende briefen rettes til: Susanne Lund CEO, Republica M: Mail: Spørgsmål vedrørende Reklame For Alvor rettes til: Sif Neldeborg Project Manager, Huset Markedsføring Nordre Fasanvej , 2000 Frederiksberg T: M: Mail: sn@markedsforing.dk Spørgsmål vedrørende Børn, Unge & Sorg rettes til: Søren Bregendal Project Manager, Børn, Unge og Sorg M: Mail: sb@bornungesorg.dk 9. Juridiske forhold Konkurrencebetingelser for bureaudeltagelse i Reklame for Alvor. Ved deltagelse i Reklame for Alvor, accepterer bureauet Reklame for Alvors Konkurrencebetingelser for bureaudeltagelse i Reklame for Alvor. 9.1 Deltagelse Konkurrencen er åben for alle bureauer. Ved deltagelse som bureau (herefter Deltagerne ) i årets Reklame for Alvor konkurrence accepteres samtidig nærværende konkurrencebetingelser. Det står deltagerne frit at indsende fl ere forslag, dog skal deltagerne være i stand til at færdiggøre den udvalgte vinderkampagne for den vindende velgørenhedsorganisation (kaldet Afsenderorganisationen ). 9.2 Levering Deltagerne leverer sine forslag i henhold til de i briefen stillede krav til indhold og til den oplyste deadline og adresse. Vinderbureauet leverer færdigt materiale i overensstemmelse med de fastlagte formater og til de angivne deadlines og adresser. 9.3 Omkostninger Alle udgifter til udarbejdelse af kampagneforslag dækkes af deltagerne. Vinderbureauet og de øvrige deltagende sponsorer er forpligtet til at dække alle omkostninger i forbindelse med de i briefen beskrevne opgaver. Afsenderorganisationen kan ikke kræve opgaver udført af vinderbureauet, som ikke er indeholdt i briefen. Mediaomkostninger dækkes af de media, der sponserer årets Reklame for Alvor. 16
17 9.4 Rettigheder De ikke vindende deltagere beholder deres rettigheder til de indsendte kampagneforslag og afsenderorganisationen kan således ikke anvende disse eller elementer herfra uden indgåelse af særskilt aftale. Afsenderorganisationen har ingen stemmeret ved udvælgelse af vinderbureau. Vinderbureauet overdrager i videst mulige omfang alle immaterielle rettigheder til vinderkampagnen til afsenderorganisationen. Afsenderorganisationen kan uden tidsmæssige begrænsninger anvende vinderkampagnen til brug for egen markedsføring på alle platforme og i alle sammenhænge, hvor budskabet er relevant. Vinderbureauet må ikke lave ændringer i kampagnen, efter den er blevet udvalgt til vinderkampagne, uden at disse er underrettet til Huset Markedsføring. Rettighedsoverdragelsen giver ikke afsenderorganisationen ret til: at ændre i vinderkampagnens visuelle og tekstuelle udtryk. at anvende vinderkampagnen til at reklamere for andre budskaber end det til Reklame for Alvor udviklede budskab. at sætte vinderkampagnen i en kontekst, hvor dennes budskab kan fordrejes og skabe anden afkodning. Vinderbureauet indestår for at have de fornødne rettigheder til vinderkampagnen. I det omfang der indgår rettighedsbelagt materiale f.eks. billede, lyd, tekst etc. fra øvrige deltagende sponsorer eller fra andre, som har rettighederne til dette materiale, indestår vinderbureauet for, at alle rettigheder er clearet, så aftagerorganisationen kan anvende vinderkampagnen som forudsat i nærværende konkurrencebetingelser. 9.5 Bureauets egen markedsføring Vinderbureauet må gerne have vinderkampagnen i deres portefølje og på deres hjemmeside. Vinderbureauet får ret til at anvende Reklame for Alvors årslogo i egen markedsføring. 9.6 Øvrige bestemmelser Huset Markedsføring forbeholder sig retten til at standse alt brug af Reklame for Alvor kampagner, der anvendes i strid med Reklame for Alvors værdier. 17
18 BRIEF BRIEF RIgtIg god FoRnØJElsE. RIgtIg god FoRnØJElsE. RIGTIG GOD FORNØJELSE. husk at følge reklame husk for at alvor følge 2013 reklame på for alvor 2013 på Husk at følge Reklame for Alvor 2015 på facebook facebook twitter FACEBOOK TWITTER twitter
BRIEF. Briefing Del II Praktiske informationer
Briefing Del II Praktiske informationer Indholdsfortegnelse: 5: Praktiske oplysninger side 3 6: Kontaktpersoner side 7 7: Juridiske forhold side 8 5. Praktiske oplysninger 5.1 Afsender af kampagnen: Alzheimerforeningen
Læs mereBRIEF. 1: Reklame for Alvor 2011 side 3. 2: Fakta om Livslinien side 5. 3: Problemstillingen side 7. 4: Kommunikationsopgaven side 9
Indholdsfortegnelse: 1: Reklame for Alvor 2011 side 3 2: Fakta om Livslinien side 5 3: Problemstillingen side 7 4: Kommunikationsopgaven side 9 5: Praktiske oplysninger side 11 6: Kontaktpersoner side
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereSorg kan ødelægge børn og unges liv
Sorg kan ødelægge børn og unges liv Men du kan hjælpe dem. Bliv sponsor for Team Giv Håb og lad hele Danmark se, at din virksomhed er med til at hjælpe børn og unge, der rammes af ødelæggende sorg. Team
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereSe filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.
Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereUDFYLDES OG AFLEVERES SAMMEN MED DINE LØSNINGER
Opgavesæt UDFYLDES OG AFLEVERES SAMMEN MED DINE LØSNINGER Navn: Alder: Adresse: By: Postnr: Email: Telefonnr: Evt hjemmeside: Rettigheder på alt indsendt materiale tilfalder Nørgård Mikkelsen ODENSE KØBENHAVN
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mererfaoo8 rfa Reklame for Alvor 2 REKLAME FOR ALVOR BRIEFING 2009
REKLAME FOR ALVOR BRIEFING 2009 oo8 2 oo8 2 1. 2009 GirlTalk.dk er valgt som årets afsender-organisation for. Juryen, der består af Lisbeth Knudsen (koncernchef og ansv. chefredaktør for Berlingske Tidende),
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereNÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES
B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.
Læs mereMobning på facebook. Anna Kloster, november 2013
Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereTal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mere19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE
120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at
Læs mereGuide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre
Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer
Læs mereMOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie
MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereAlt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers
Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk
Læs mereOmsorgshandleplan. Omsorg er andet end ord det er interesse, bekymring for én man holder af. Indholdsfortegnelse
Side 1 Omsorgshandleplan. Hvorfor lave en omsorgsplan? For at få et redskab til at håndtere situationer, hvor børn mister så hverken du selv eller børnene kommer til at står alene i svære situationer.
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mere18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede
Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs mereEn Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer
En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs merePS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann
PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereNår en af skolens ansatte får kendskab til en hændelse omtalt i dette hæfte, kontaktes skolens ledelse straks.
Lind Skole SORGPLAN Indledning En sorgplan er et fælles grundlag at handle ud fra. Vi kan aldrig få en færdig handleplan, for hvert ulykkestilfælde vil være enkeltstående og kan ikke forberedes i detaljer.
Læs mere0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011
Modelfoto: Colourbox Denne rapport indeholder resultater af en anonym spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt deltagerne på Ungdomsskolen Favrskovs tre Stille Piger Hold i henholdsvis Ulstrup og Hinnerup
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereSorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole
Den største sorg i verden her, er dog at miste den man har kær. Steen Steensen Blicker At trøste kræver ikke et overmenneske kun et medmenneske. Det er ofte nok bare at lytte og være til stede. Denne omsorgsplan
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereKonfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...
1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereSøskendeproblematikken
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive
Læs mereAssensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning.
Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. 2009 1 Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Ved en elevs dødsfald side 4 Når en elev mister en af sine nærmeste side 5 Ved en elevs alvorlige sygdom
Læs mereHar du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:
I samarbejde med: Har du brug for en ven, der bare er der? Denne folder er til dig som er barn eller ung Mangler du af og til en forstående voksen at snakke med? Synes du, at de voksne tit har for travlt
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereSORTEDAMSKOLENS SORG- OG KRISEPLAN
SORTEDAMSKOLENS SORG- OG KRISEPLAN Opdateret april 2018 Indholdsfortegnelse Forord: 3 1. I tilfælde af død i en elevs nærmeste familie 3 2. I tilfælde af alvorlig sygdom i en elevs nærmeste familie 4 3.
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs meresammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie
22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til
Læs mereSÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV
SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem
Læs mereTillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol
Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December
Læs mereTrækronerne omsorgsplan september Når nogen mister
Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereHandleplan for Toftevangskolen. OmSorg. For at vise omsorg kræves ikke at du er overmenneske. Kun at du er medmenneske.
Handleplan for Toftevangskolen OmSorg For at vise omsorg kræves ikke at du er overmenneske. Kun at du er medmenneske. Her er jeg - kan du bruge mig? Nov. 2009 1 OmSorg Hvert år mister over 4.000 danske
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereGuide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet
Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center
Læs mereOmsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.
Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig
Læs mereBriefing 2006. HjerneSagen
Briefing 2006 HjerneSagen 1 In an industry that is unfairly accused of being selfish and spoilt, it is good to see advertising people demonstrating how they can help a good cause. It makes it even more
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereKAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET
KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for
Læs mereOMSORGS- PLAN. Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen. Side 1
OMSORGS- PLAN Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen Side 1 Omsorgsplan for Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Skilsmisse i barnets hjem side 3 Alvorlig sygdom
Læs mere7. Håndtering af flerkulturelle besætninger
7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"
Læs mereHvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017
Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn
Læs mereBalletastronauten og huskelisten
Af Gracie Beaver Oversat til dansk af Susan Søgaard Balletastronauten og huskelisten - En fortælling for børn om hjerneskade Killingen Keiko vidste allerede som 6-årig hvad hun skulle være når hun blev
Læs mereSORGPLAN for SKØRPING SKOLE
SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereOmsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg
Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården
Læs mereGør den svære samtale til et frugtbart samarbejde
Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner
Læs mereDu har mistet en af dine kære!
Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,
Læs mereJespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré
Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor
Læs meresker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu?
Tanker og følelser Kapitel 3: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 Vi tænker hele tiden, og tankerne kommer i forskellige størrelser. Vi kan have store tanker, små tanker og dem midtimellem. Følelser findes også i
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereKAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?
KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du
Læs mereUdsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:
Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereKROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.
Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo
Læs mereDel 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med
ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror
Læs mereSorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter
Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter Nogle ord om emnet: Når den unge mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med den unge, at tage
Læs mere