FLYNYT: Udgives af: Flyvertaktisk Kommando

Transkript

1 FLYNYT: Udgives af: Flyvertaktisk Kommando Redaktion: Ansvarshavende redaktør Oberstløjtnant P.E. Andersen Inspektions- og Våbenkontrolsektionen Flyvertaktisk Kommando , lokal 5201 Redaktør: Arne Bach Nielsen Flyvertaktisk Kommando , lokal (Mobil) (Fax) Intranetadresse: FLYNYT Postadresse: FLYNYT Flyvertaktisk Kommando Kølvrå 7470 Karup Layout og trykning: Lyth bogtryk & offset 7400 Herning Tlf Fordeling: Flyvertaktisk Kommando Administrationssektionen Sekretariatet lokal 6376 Deadline for indsendelse af artikler til næste nummer af FLYNYT er: Torsdag den 26. juni FLYNYT fordeles til militære tjenestesteder, biblioteker, dagblads- og tidsskriftredaktioner. Artikler optaget i FLYNYT er alene udtryk for forfatternes egen holdning eller opfattelse. INDHOLD: Jordbaseret luftforsvar i en ny tid... 3 Militære efterretningsfadæser... 4 Slut med operativ Eskadrille Operativt personel til Karup... 7 Pionér inden for dansk flyvemedicin... 9 Gæster fra Baltikum HAWK-eskadrille i nye omgivelser Flyvestation Skrydstrup fejrede 50 år Medaljer til Manas-udsendte Ubegrundet mistanke om bombe i fly To point fra verdensmesterskab Missilet kan ikke forstyrres Gassen er ikke gået af ballonen Første danske militærfly i Irak STUD LUFT på Flyvestation Aalborg Familien fik nærkontakt med flyvning Redningshelikopter på øvelse i Kalundborg Fjord En helikopter fødes Kønskrænkende adfærd er et problem i Forsvaret! Farvel til STINGER Danskere i Nato s egen flyflåde Luftkamp over Tyskland stillinger forsvinder i Flyvevåbnet ISSN: Bedre briller når der flyves havmiljø Piloter lærer at overleve Forsiden denne gang: Mens der blev tanket i Kuwaits ørkenlandskab, pustede Hercules en ud, inden den kort efter lettede med kurs mod Irak. Det skete 13. maj. (Foto: Arne Bach Nielsen).

2 Jordbaseret luftforsvar i en ny tid Af oberst Henrik R. Dam Chef for KLG V Hawk missiler. (Foto: Flyvevåbnets fototjeneste). i har efterhånden lært at acceptere, at der med mellemrum bliver stillet spørgsmål ved forskellige systemers berettigelse, ikke mindst set i lyset af den nye verdensorden. Argumenter som eksempelvis opretholdelse af ekspertise til senere brug er ikke længere tilstrækkeligt i en verden, hvor markedsmekanismerne har gjort deres indtog - også i Forsvaret. Hvis der ikke er nogen efterspørgsel, så kan varen udfases. Vi har i de seneste år set denne debat i mange sammenhænge, eksempelvis i politiske tilkendegivelser om behovet for hærens kampvogne og søværnets ubåde, og det næste emne kan meget vel blive flyvevåbnets jordbaserede luftforsvar. Hvad skal vi med et jordbaseret luftforsvar i en verden, hvor der ikke er nogen trussel. Men alene at se det jordbaserede luftforsvar i rammerne af luftforsvaret i tilfælde af en trussel mod Danmark er for snævert det har en langt større fleksibilitet. Det jordbaserede luftforsvar er i øjeblikket i den afsluttende fase af en større opdatering, og vil herefter bestå af 6 eskadriller DEHAWK ( i alt 12 Fire Units), der kan indsættes i 2-4 såkaldte clustre bestående af hver 3-6 Fire Units. I fredstid er eskadrillerne kun bemandet med en mindre kadre, der giver mulighed for at opstille 2 clustre (6 Fire Units) med minimumsbemanding. Med tilgang af designeret personel og personel på rektionsstyrkekontrakter, er de to clustre begge tilmeldt NATO s High Readiness Forces. Det er netop blevet besluttet, at flyvevåbnet kan tilmelde et bidrag af det jordbaserede luftforsvar til de kommende NATO Response Forces, men i den meget skiftende verden vi lever i, er det vel alligevel relevant at stille spørgsmålet, om det jorbaserede luftforsvar har en fremtid, og om Danmark i givet fald fortsat skal bidrage til NATO med disse kapaciteter. I en verden hvor traditionelle konflikter mellem militært ligeværdige parter, synes langt borte, forekommer truslen diffus, og erfaringer fra de sidste års internationale konflikter viser også tydeligt, at hvis vi skal være med, så skal vi være fleksible. Flyvertaktisk Kommando har derfor nyligt fastslået, at det jordbaserede luftforsvar skal kunne imødegå det fulde spektrum af lufttrusler, det der også kaldes Extended Air Defence. Dette indebærer, at det jordbaserede luftforsvar foruden de traditionelle trusler fra fly, også skal kunne engagere ballistiske missiler, krydsermissiler og ubemandede luftfartøjer (UAV). Selvforsvar af egne styrker vigtigt I takt med at grænsen mellem fred og krig er blevet flydende, er følsomheden overfor egne tab blevet tilsvarende konkrete. Vi har senest i Irak-krigen set, hvor mange ressourcer, der anvendes til at beskytte egne styrker, og hvor stor omtale selv ganske få tab får i medierne. Netop egne tab kan medføre, at den vitale politiske og folkelige opbakning sættes på spil. Det må derfor forventes, at en eventuel modstander kender disse følsomme forhold, og netop vil prøve at udnytte muligheden for at få vendt opinionen. Evnen til selvforsvar er derfor særdeles vigtig. I en større konflikt kan der forventes egentlige luftangreb, men også i andre sammenhænge har en modstander rig mulighed for at anvende luften til et angreb mod vores eller allierede styrker. Dette kunne eksempelvis være fra kortrækkende ballistiske missiler, der forventes udbredt i stigende omfang i de kommende år, men også utraditionelle trusler fra eksempelvis mindre fly, der indsættes i en selvmordsmission, kan være en trussel mod vores enheder. At vi skal beskytte vores egne styrker fra traditionelle trusler fra landjorden har længe været en selvfølgelighed. For fremtiden vil truslen fra luften skulle tages lige så seriøst, også selvom en modstander ikke har deciderede kampfly. Også på hjemmefronten er der siden 11. september opstået et behov for at kunne etablere et effektivt luftforsvar af nøgleområder, idet vi må FLYNYT

3 erkende, at det moderne samfund er særdeles sårbart. Sådanne terroristtrusler kan vi aldrig dæmme op for, og de vil derfor forsat eksistere, og de kan på længere sigt forventes suppleret med truslen af langtrækkende ballistiske missiler. Der er således fortsat behov for en fastholdelse af evnen til at kunne beskytte såvel vores udsendte styrker som vores samfund mod trusler fra luften. Fleksibelt luftforsvar Det jordbaserede luftforsvar kan i stort omfang imødegå såvel de traditionelle som de nye trusler. I forhold til fly har det jordbaserede luftforsvar tilmed den fordel, at det kan være til stede 24 timer i døgnet uafhængigt af vejret, hvilket giver en ressource- og sikkerhedsmæssig fordel frem for fly. Allerede i dag besidder Danmark moderne enheder, der kan løse de fleste af opgaverne. I indeværende forlig er planlagt en indledende udskiftning af HAWK-missilerne i de kommende år. Hermed vil også evnen til at engagere ballistiske missiler blive en integreret del af det jordbaserede luftforsvar, som hermed opfylder de fremtidige krav til beskyttelse af såvel styrker på jorden som nøgleområder herhjemme og i udlandet. Sammen med det mobile kontrol- og varslingselement, der er planlagt etableret, bl.a. ved indkøb af mobile langtrækkende varslingsradarer, får flyvevåbnet en unik mulighed for, at Danmark kan opstille en fleksibel enhed, der kan dække og støtte alle former for luftforsvarsoperationer lige meget hvor i verden, den måtte blive sendt hen. Det jordbaserede luftforsvar vil således kunne bidrage med en effektiv beskyttelse af udsendte styrker i internationale operationer, og vil tillige kunne indsættes i et effektivt forsvar af nøgleområder i Danmark. Jordbaseret luftforsvar stadig relevant Jordbaseret luftforsvar er i forhold til alternativerne en billig og meget effektiv måde at få etableret et luftforsvar mod alle kendte lufttrusler på. Det jordbaserede luftforsvar kan beskytte mod alle lufttrusler, lige fra det lille propelfly ( flyvende bilbombe ), de traditionelle flytrusler, til de nye trusler fra terrorister og ballistiske missiler. Netop evnen til at kunne beskytte sig selv er særdeles vigtig, idet evnen til at kunne bidrage til internationale operationer i verdens brændpunkter i mange tilfælde er afhængig af evnen til selvforsvar, ligesom der fortsat vil være et behov for at kunne beskytte nøgleområder i Danmark. Truslerne og behovene er således reelle og opgaven for det jordbaserede luftforsvar er fortsat særdeles relevant. Boganmeldelse - Militære efterretningsfadæser Af Carsten Hertz Fra invasionen af Sovjetunionen 1941 til Golfkrigen Bogen beskriver ni fatale efterretningsmæssige fejltrin gennem 50 år, der har formet hære, krige og nationers skæbner. Ligeledes berettes om flere vildledninger, løgne og tilsløringer hvoraf ikke alle havde til formål at stikke fjenden blår i øjnene og der beskrives menneskelige fejl, der piller glorien af enkelte af historiens store mænd og kvinder. Forfatteren, John Hughes-Wilson, har efter 30 år i den britiske hærs efterretningstjeneste en god baggrund for at skrive denne bog, og der leveres mange grundige skildringer af baggrund og omstændigheder i episoderne. Man kan få en spændende og interessant indblik i en verden, der normalt ellers er lukket for os andre, og det er en bog, der utvivlsomt kan læses af såvel fagfolk som almindelige mennesker. 416 sider, P. Haase & Søns Forlag as 2002, pris 348,00 kroner. 4 FLYNYT

4 Slut med operativ Eskadrille 602 Tekst og foto: Arne Bach Nielsen Eskadrille 602 (ESK 602) i Skrydstrup ændrede den 10. marts status fra kontrol- og varslingscenter til radarhoved. Hovedparten af det operative personel får fremover dets arbejdsplads i Kontrol- og Luftforsvarscenter Vest (KLC-V), der 1. juli bliver indviet i den gamle bunker 1137 på Flyvestation Karup. - Jeg kommer til at savne de operative meget, siger seniorsergent Ken Vesterberg Hansen. - Det er en masse gode venner og kolleger, som man har gået op og ned ad og lavet skæg med. Ken Vesterberg Hansen er faldet godt til i Sønderjylland, og som det ser ud p.t., bliver han på radarhovedet i Bæk Skov som tekniker. Han frygter, at det fremover bliver noget tomt at tage på arbejde. Fordi bunkeren praktisk talt er affolket. Nogle har sagt op Totalt flytter 51 mennesker, primært operatører, med til Karup. Men der er også nogle, der har ønsket ikke at tage af sted. De har efterfølgende sagt op. De var blevet tildelt stillinger i Karup, selv om de ikke havde søgt. Der har ellers været en stor udvandring til Flyvestation Skrydstrup, men flyvestationen har ikke kunnet opsuge alle. Flyvestationen har gennem de sidste 3-4 år antaget ESK 602-folk til brand- og redningstjeneste, forsyningstjeneste og som missionsplanlæggere. Sidstnævnte deltager i tjenesten i Manas sammen med ESK 730. Chefen for Radarhoved Skrydstrup, major Finn Westergaard i det gabende tomme operationsrum. I skrivende stund lader planerne om brugen af faciliteterne vente på sig. Ked af drastisk beslutning - Vi går ud fra, at de 25 normer, der blev besluttet i sin tid, holder. Men i forbindelse med strukturtilpasningen på grund af Forsvarets dårlige økonomi skal alle radarhoveder tilsammen af med otte teknikere totalt. Og endnu ved jeg ikke, hvordan det vil influere på antallet hér, siger chefen for Radarhoved Skrydstrup, major Finn Westergaard. - Så et slag på tasken vil være en normering på mand, inklusive det administrative personel. - Der er naturligvis en del frustrationer, og timingen har været lidt dårlig, netop som Kontrol- og Luftforsvarsgruppen er ved at implementere den sidste del af forsvarsforliget. Vi har haft 4 år til at forholde os til forsvarsaftalens konsekvenser for enheden, fortsætter Finn Westergaard. - Men lige netop disse tilpasninger på grund af den kuldsejlede økonomi i Forsvaret har gjort, at personellet nok ikke er så motiveret i øjeblikket. Vi er kede af det, og vi er kede af det på vegne af Radarhoved Skovhuse, som pludselig blev lukket med øjeblikkelig virkning, og hvor en del kolleger måske skal forlade Flyvevåbnet. Det rammer hårdt. Optjent frihed kan afvikles De sidste blip på radarskærmene i ESK 602 s operationsrum ophørte den 10. marts kl , da eskadrillen lukkede som operativ radarstation. Siden har det operative personel afviklet optjente friheder, og nogle har været ude at skyde og dyrket FUT. Andre har fjernet nogle af stationens gamle kampstillinger og har nu en fornemmelse af, hvad en jernbanesvelle vejer. Og andre igen har pakket udstyr. FLYNYT

5 For stor afstand til kunder Sergent Morten Riis er Intercept Controller (IC), hvilket betyder, han overvåger og kontrollerer jagerfly. IC eren har det store overblik i luften, som piloten ikke kan se. Han har været fem år i ESK 602 og har altid været glad for det gode og nære miljø, som ofte findes på et lille tjenestested. - Det kører mere på det kammeratlige end på det militære plan, siger Morten Riis og håber, at det gode miljø kan videreføres i Karup. Nu hvor Skrydstrup er lukket, glæder han sig til at komme i gang igen med det operative arbejde i KLC-V og søge nye udfordringer. I Skrydstrup var Morten Riis og kollegerne vant til at tage på flyvestationen og få briefing og debriefing med jagerpiloterne i forbindelse med deres flyvninger. - Det var meget værdifuldt at kunne se radar-videoen sammen umiddelbart efter en fløjet mission, og det var lige så givende for piloterne som for os, siger Morten Riis. - Men på grund af afstanden fra Karup til både Skrydstrup og Aalborg bliver det jo et tidsmæssigt problem. Udefra vil stationen bliver ved med at ligne sig selv. Tomme faciliteter Siden august 2000 har Hjemmeværnskommandoen gennemført sonderinger om at gøre brug af de ledige faciliteter i såvel bygninger som bunkeren i Bæk Skov. Det var meningen, at Flyverhjemmeværnsdistrikt 2 fra Kolding samt Lavvarslingscentralen i Odense skulle udflyttes hertil. Hjemmeværnskommandoen har imidlertid netop besluttet at skrinlægge dette projekt, og i skrivende stund er det derfor uvist, hvad der skal ske med de ledige faciliteter. Efter 10. marts har der været god tid til blandt andet at dyrke idræt. Her er det flyverspecialist Jesper E. Lund, der består sin årlige træningstilstandsprøve med glans. 6 FLYNYT

6 Flyvestation Skagen bliver radarhoved - Operativt personel til Karup Tekst og foto: Arne Bach Nielsen B landt marehalm og små forkrøblede træer stikker de tre tårne med radomerne op af sandet som kæmpestore champignons. Her knejser de i en frisk luft, der krydres med fiskelugten fra Skagen Havn. Udsigten fra tårnet byder på denne halvdisede forårsdag på udsigt til hele to have og til fyrtårnet, ikke langt fra Grenen. Det er bidende koldt, så det bliver kun til et kortere vue over det særprægede landskab, der er nærmeste nabo til Flyvestation Skagen eller Eskadrille 601, som den også hedder. Radarstationen blev indviet i Fleksibilitet sparer personel Det er tid at forlade kulden og gå ned i operationsrummet, der ligger under jorden i bunkeren, der blev bygget af tyskerne under besættelsen. Operationsrummet med de varme gule farver på vægge og loft står gabende tomt. For operatørerne møder først i aften. Da kører der natflyvning, hvor Skagen er udset til at kontrollere luftrummet over Danmark. Lige nu er det Vedbæk, der overvåger lufttrafikken. De sidste to år har de danske radarstationer kørt i en såkaldt fleksibel drift. Det vil sige, at enten er det Vedbæk, Skrydstrup eller Skagen, der løser opgaven. Det er nok, at der kun er én station, der overvåger luftrummet. Udstyret på radarstationerne er integreret i et netværk, som kan fjernstyres fra en af de tre stationer. - Det er simpelthen for at spare bemanding, siger major Anders Møller, chef for Flyvestation Skagen. Operatører bliver flyttemænd Men fra den 19. maj blev der ikke trukket flere vagter i operationsrummet. Da blev udstyret pakket sammen og kørt til bunker 1137 i Karup, hvor den nye enhed, Kontrol- og Chefen for Flyvestation Skagen, major Anders Møller, og fungerende Leder Træning, seniorsergent Arne Therkelsen, kan nyde udsigten til Skagerak og Kattegat på én gang fra deres arbejdsplads. Luftforsvarscenter Vest (KLC-V) etableres den 1. juli. Men det operative personel har stadig arbejde at se frem til i den mellemliggende periode. Nogle involveres i flytteprojektet. Andre kommer til at arbejde i Karup, hvor der vil køre tests, indtil åbningen af KLC-V. De store retningslinier, udstukket for flere år siden, ser ud til at holde. Åbningen af KLC-V den 1. juli er også en termin helt tilbage fra Personel reduceres kraftigt I skrivende stund er der 117 personelnormer på Flyvestation Skagen, hvoraf de 86 er besat. Den nye status som radarhoved reducerer normerne til Allerede i 1999 fik personellet at vide, at Karup blev den nye arbejdsplads, siger Anders Møller. Når nu de alligevel skal flytte, har nogle valgt at søge nye udfordringer og prøve noget andet end det, de er vant til. Andre har ikke familiemæssigt fået tingene på plads, og har taget orlov. Og der er personel, der har valgt at efteruddanne sig for at kunne blive i Skagen med civilt job. Og endelig er der en gruppe medarbejdere, som er tæt på pensionering, som kan komme ned at gå i Karup på time- og dagpenge den sidste tid, inden de lægger uniformen. I starten var der kamp om teknikerstillingene, der bliver tilbage. Men der er teknikere, der har valgt at søge de nye udfordringer i Karup, hvor der kommer til at ske noget mere. - Så nu er tendensen, at vi rent faktisk har udsigt til at mangle personel til at udfylde alle normerne inden for teknikerområdet, fortæller Anders Møller. Det Leth Der har altid hersket en god korpsånd på Skagen. Da stationen blev bygget om i 1999, indkøbte flyvestationen kedeldragter, sikkerhedssko FLYNYT

7 og hjelme til personellet. Som glade amatører amatører i positiv forstand gik de i gang med at bryde mure ned og arbejdede med betongulve og loft. Idéen var at få noget mere for pengene, når der nu alligevel skulle bygges om. - Det var et godt arbejde, fremhæver Anders Møller. Et arbejde, der kun lykkedes på grund af det store engagement. Alle faggrupper deltog i arbejdet, som i løbet af de fire måneders fælles indsats medvirkede til et godt sammenhold. På samme måde var det også de ansatte, der gassikrede bunkeren. Med tape og fugemasse blev rør- og kabelindføringerne forseglet, så der kunne sikres et overtryk i bunkeren. Kasernen sælges Men Flyvestation Skagen er mere, end hvad der ses i klitterne nord for byen. I Skagen by ligger selve kaserneelementet, der hører til flyvestationen. Det er her Kontrol- og Varslingsskolen for hele Kontrol- og Luftforsvars Gruppen (KLG) hører hjemme. Det er også her, eleverne indkvarteres, og det er her, man finder administrationen, kørselstjenesten, cafeteriet og de tre messer. Fremtiden for disse rødstenede bygninger drøftes i skrivende stund mellem Forsvarets Bygningstjeneste og Skagen Kommune. Personellet fra Skagen og Skrydstrup har allerede taget det nye operationsrum i Karup i brug. Sådan vil Skagen-turisterne stadig se Flyvestation eller rettere Radarhoved Skagen, selv når det operative er flyttet til Karup. Men når den operative tjeneste nedlægges, bliver der godt med overskudsplads i bunkeren. Det adminstrative personel forlader byen og bliver forenet med resten af flyvestationen ude i klitlandskabet. - Flyvestationen har et tæt samarbejde med alle tre grene i Hjemmeværnet, der indgår i lokalforsvaret, fortsætter Anders Møller. De låner vores biler og lokaler inde på kasernen, og man kunne måske godt forestille sig, at de kommer til at benytte faciliteterne herude. Skolen flytter med Med et krus kaffe i hånden får næstkommanderende på skolen premierløjtnant Jarl Købsted sig kantet uden om de sorte plasticposer, der ligger på gulvet. De er fyldt med mapper og kontorudstyr, der skal med til Karup. Nedpakningen er så småt i gang, mens de praktiske ting i forbindelse med flytningen ikke bekymrer skolens personel. Samtidig indrettes bygning 468 på Flyvestation Karup, et stenkast fra det kommende KLC- V. Dér bliver der i øjeblikket lavet auditorium og klasseværelser. - Det sidste, vi har hørt, er at det kører efter tidsplanen. Så den 19. maj rykker vi til Karup, siger Jarl Købsted. Skolen uddanner alt operativt personel inden for KLG. Kurserne er rykket frem og tilbage, så der er så lidt undervisning som muligt i flytteperioden. Men kurserne kan jo ikke bare stoppe på grund af flytterod. Derfor kører der kun ét kursus, mens teltpælene rykkes op. Det er et praktisk kursus, der kører ved det nye KLC-V. På den måde er skolen ikke bare afhængig af, at bygning 468 er klar til indflytning, men også at installationerne i bunker 1137 er klar til brug. Alternativet er, at kurset kører i Vedbæk. - I Skagen er der dejligt om sommeren, men kedeligt om vinteren, siger Jarl Købsted. Der er langt til alting. Karup ligger centralt i Danmark, og han mener derfor, at den midtjyske hede egner sig fint til at have skolen liggende. 8 FLYNYT

8 Pionér inden for dansk flyvemedicin Tekst og foto: Arne Bach Nielsen D et blev en motorcykelulykke, der satte Asger Lunn i gang med flyvemedicinen i Danmark. Den 88-årige forhenværende overlæge Asger Lunn, var i 1945 ansat som reservelæge på Ærøskøbing Sygehus. Her modtog han en patient som med sin motorcykel havde kørt ind i et træ og fået knust sit hoved. - Jeg kunne desværre ikke hjælpe ham, siger Asger Lunn. Men jeg prøvede at mobilisere en ambulancemaskine. Men de der fandtes, var til reparation. Asger Lunn begyndte at undersøge mulighederne for at forbinde flyvning og lægegerning. Han fandt hurtigt ud af, at der var ingen, der kendte noget til det herhjemme. - Så sagde jeg, at så skal jeg gå i gang med det, fortæller Asger Lunn. Han fandt ud af, at der var en skole i USA. Kom herover, lød opfordringen, men han skulle selv betale for uddannelsen. - Ja, det vil sige, staten betalte mig 136 kr. om måneden, griner han. Asger Lunn tog ekstravagter for at tjene penge til at betale uddannelsen som flyvelæge. Asger Lunn blev i 1948 uddannet i Pensacola i Florida på U.S. Naval School of Aviation Medicine and Research og fik som den første europæer U.S. Naval Flight Surgeon Certificate. Gennem seks måneder blev han undervist i alle de forskellige grene inden for flyvemedicin. På skolen lærte han blandt meget andet om problemer ved iltmangel, G-påvirkninger og overlevelse i troperne og Grønland. Han lærte også om redningsoperationer til søs. Derefter tog han hjem til Danmark, hvor han blev chef for Træningskommandoens lægesektion. Her var han med til at etablere Flyvemedicinsk Institut. Flyvemedicinen standardiseredes Flyverkommandoen udpegede i 1952 Asger Lunn som deltager i Advisory Group for Aeronautical Reserarch and Development. I dette regi rejste han sammen med kolleger rundt i hele Nato to gange om året og var med til at sørge for, at der var ensrettede principper i hvert Nato-land, når det drejede sig om flyvemedicinsk organisation. Det stod på i ti år. - Det gav mig en kolossal erfaring, fortæller Asger Lunn. - Vi sammenlignede undersøgelser og var enige om, at hvert land havde sin organisation, men som alligevel skulle være så ens, at piloternes flyvemedicinske baggrund var den samme i hvert land. Den stærkt flyveinteresserede tidligere overlæge i flyvemedicin, Asger Lunn, ses i selskab med sit barnebarn, Steffen Due Lunn, der er elev på Flyveskolen i Karup. Bjærgede lig af bekendte Men fra 1948 var Asger Lunn ansat i Flyvevåbnet, hvor han inspicerede alle piloterne øst for Fyn. Han undersøgte piloternes helbredstilstand på Flyvemedicinsk Institut. Men der var også den alvorlige side af sagen. - Jeg var med ude at samle piloterne op, når de faldt ned og slog sig ihjel. Men det er jo lægers opgave, siger den pensionerede overlæge. Det værste var jo, at jeg kendte mange af dem. Det var skrækkeligt. Men en skulle jo gøre det. Asger Lunn gjorde tjeneste i Værløse. Samtidig var han praktiserende læge på Vesterbro i København. - Det var noget blandet, smiler han. Det var jo Vesterbro-klientel, og så havde jeg mine piloter ved siden af. Det var sådan to helt forskellige slags personer, der vejede hinanden op. FLYNYT

9 Gæster fra Baltikum Tekst og foto: Arne Bach Nielsen D et var nysgerrige og interesserede officerer fra blandt andre tre tidligere sovjetrepublikker, der mandag den 28. april iagttog F-16 flyet og dets våben på Flyvestation Skrydstrup. En dansk F-16 pilot stod til rådighed for alverdens spørgsmål om, hvad der var værd at vide om fly og våbensystemer. Et kig i det moderne kampflys cockpit banede vejen for endnu flere spørgsmål. Gæsternes kameraer klikkede om kap - en seance, der for blot femten år siden kunne have skaffet dem en spionage-anklage på halsen. Den moderne våbenteknologi havde stor bevågenhed hos eleverne fra Baltic Defence College. Eskadrille 730 på Flyvestation Skrydstrup havde kørt det helt store våbenarsenal i stilling til ære for gæsterne. Jylland fra syd til nord Allerede dagen før landede en Antonov 26 på den sønderjyske flyvestation. Flyet var fra det lithauiske flyvevåben. Ud ad flyet steg en delegation fra det fællesbaltiske Baltic Defence College (BDCOL) (Det Baltiske Forsvarsakademi), der ligger ved byen Tartu i Estland. I spidsen for besøget stod den danske oberstløjtnant Søren Frausig, der til daglig er ansvarlig for blandt andet undervisningen i flyoperationer og flyundervisning på akademiet. Som et led i VUT-II (Videreuddannelstrin II) var 9 officerer fra skolen på besøg i Danmark. Udover VUT erne deltog to officerer fra BD- COL på oberstkursus og to officerer fra skolens Directing Staff, heraf yderligere en dansker - oberstløjtnant Jens Sund. Deltagerne fra de baltiske lande, Bosnien-Hercegovina, Tyskland, Norge og Danmark rejste i uge 18 Jylland tyndt fra Skrydstrup til Frederikshavn for at besøge Flyvevåben-, Søværns- og hjemmeværnsenheder. Der blev også tid til sightseeing i det jyske. På højde med Nato s skoler Alle tre baltiske lande har deres nationale officersskoler, hvor kadetterne får deres grundlæggende officersuddannelse. BDCOL har skubbet på, for at et kaptajnkursus, svarende til vores hjemlige VUT-I, kan gennemføres på de nationale officersskoler. - Det er nu på plads og under udvikling, fortæller en tilfreds Søren Frausig. - Og med BDCOL som det sidste trin har vi den allerfineste officersuddannelse med stabskursus II som toppen af kransekagen. Baltic Defence College med en historie på kun fire år er blevet evalueret af blandt andet Norge, Storbritanien og USA, og de har alle sagt god for, at uddannelsen er på samme niveau som de tilsvarende uddannelser i Nato. Demokrati vægtes højt Besøget er en del af Forsvarets Østsamarbejde og betales derigennem. Øststøtte-programmet bygger på cirka 100 aktiviteter. - Det er lige fra at hjælpe dem med undervisning af befalingsmænd og ledelses- og instruktøruddannelse, hvor vi primært sigter på at uddanne instruktører, så de selv kan tage over. Målet er jo ikke vores tilstedeværelse langt ud i fremtiden, siger Søren Frausig. Der er en hel række af støtteprogrammer, store som små. Den danske øststøtte udgør i øjeblikket cirka 100 mill. kroner, hvoraf mindst 85 procent anvendes af de tre baltiske lande. - Erfaringerne fra Polen taler for, at det er vigtigt at opretholde støtten, også efter et land er blevet optaget som Nato-medlem. Ellers kan væ- 10 FLYNYT

10 sentlige dele af den allerede ydede indsats gå til spilde, siger Søren Frausig. Estland, Letland og Lithauen optages som medlemmer af Nato i Sverige og Finland, som bekendt ikke er Nato-medlemmer, yder forholdsvis meget til den militære øststøtte. Dette er en del af de to skandinaviske landes sikkerhedspolitik. - Det er mere end militære færdigheder, vi vil lære fra os på akademiet, påpeger Søren Frausig. - Vi vil også lære eleverne om demokratiske tradioner. Det er meget vigtigt for os. Og i dagligdagen i Tartu udebliver spørgelysten i klasseværelserne absolut ikke - især hvis det drejer sig om emner, der er tæt på eleverne selv. Også voldsomme politiske debatter er en del af hverdagen. Lithauernes Antonov 26 parkeret på Flyvestation Karup. Flyet er bygget i 1982 og har blandt andet været brugt til at transportere den lithauiske præsident. HAWK-eskadrille i nye omgivelser Tekst: Jan Hallin, Flyvertaktisk Kommando Foto: Mikkel Hagstrøm, Flyvevåbnets Fototjeneste E n ceremoni på Flyvestation Karup markerede fredag 11. april, at HAWK Eskadrille 532 har fået nyt tag over hovedet. Eskadrillen tog ganske vist de nye lokaler i brug allerede i januar, men den officielle overdragelse fra Forsvarets Bygningstjeneste til Forsvarskommandoen og Flyvestation Karup fandt først sted ved ceremonien. Ved ceremonien deltog blandt mange andre chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Leif Simonsen, der som indflyttergave medbragte en mosaik, som han overrakte til eskadrillechef, major S.W. Clausen (se billedet). Eskadrille 532 hørte oprindeligt hjemme i Odense, men i forbindelse med det seneste forsvarsforlig blev det besluttet at flytte eskadrillen til Karup. Allerede i oktober 2001 flyttede eskadrillen til Karup, hvor den blev genhuset i den gamle transportflight og et par gamle hangarer, indtil den nye bygning stod færdig godt et år senere. Bygningen er tegnet og indrettet i samarbejde med eskadrillens personale. Dermed er den indrettet nøjagtigt efter brugernes behov. Det skulle imødegå nogle af de problemer, der kan opstå, når enheder flytter til eksisterende bygninger, der oprindeligt er indrettet til andre formål. Den nye bygning indeholder både administration, omklædningsrum og værksteder. Derudover har eskadrillens garagetjeneste fået plads i en ombygget hangar. Eskadrille 532 hører under HAWK-afdeling Vest, som senere på året overtager reaktionsstyrkerollen fra Eskadrille 543 i Tune på Sjælland. At eskadrillen bliver reaktionsstyrke betyder, at den med kort varsel kan udsendes til opgaver i udlandet, hvis Folketinget ønsker det. I øjeblikket har 47 mand deres arbejdsplads i Eskadrille 532. FLYNYT

11 Flyvestation Skrydstrup fejrede 50 år Tekst: Jan Hallin, Flyvertaktisk Kommando Foto: Jørgen Kølle Danmarks sydligst beliggende flyvestation kunne torsdag 1. maj fejre 50 års jubilæum. 50-års jubilæet blev markeret på dagen med reception på Flyvestation Skrydstrup og grillfest for medarbejderne på Manas samme aften. Ved receptionen på flyvestationen deltog blandt andre chefen for Forsvarsstaben, viceadmiral Tim Sloth Jørgensen, chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Leif Simonsen og fungerende chef for Flyvestation Skrydstrup, oberstløjtnant Ole Ryberg (Se billedet). Flyvestation Skrydstrup blev oprettet 1. maj 1953 på den tidligere Skrydstrup flyveplads. Tyskerne anlagde pladsen i 1943 under navnet Fliegerhorst Hadersleben. Dengang blev flyvepladsen hovedsageligt anvendt som flyveskole. Efter krigen fungerede den et år som flygtningelejr, inden den fra 1951 blev indrettet som jagerbase. Flyvestationens første operative jagerfly var F-84 Thunderjet, som i dag kan ses ved indkørslen til flyvestationen. F-86 Sabre kom i slutningen af 50 erne. Senere fulgte Hawker Hunter og F-100 Super Sabre. Endelig 18. januar 1980 modtog flyvestation Skrydstrup det første danske F-16 fly. Flyet blev fløjet til Danmark af daværende eskadrillechef, major Cristian Hvidt, der siden avancerede til forsvarschef. Flyvestation Skrydstrup er med sine godt 1000 ansatte en af Sønderjyllands største arbejdspladser og nyder derfor stor lokal opbakning. Flyvestationen har i dag to operative F-16 eskadriller: Eskadrille 727 tjener som uddannelseseskadrille for nye jagerpiloter, mens Eskadrille 730 indgår i NATO-reaktionsstyrken. Skrydstrupfly var således de første til at deltage i NATO s luftoperationer over Balkan i slutningen af 1990 erne. I forbindelse med det danske F-16 bidrag til Operation Enduring Freedom i Afghanistan, er Flyvestation Skrydstrup blev udpeget som ledende flyvestation, der varetager al koordination mellem Danmark og Manas-flybasen i det nordlige Kirgisistan, hvor den danske hovedstyrke er udstationeret. Fungerende chef for flyvestationen, oberstløjtnant Ole Ryberg roste i sin jubilæumstale medarbejderne for deres indsats trods lavere bemanding og strammere økonomi. Vi er uden tvivl blevet mere professionelle, og vi er kommet ind i en tid, hvor beviset ikke er øvelser men live-operationer. Selvom vi ofte klager vores nød, så leverer vi varen. Og det kan kun lade sig gøre fordi I flyvestations-personel tager opgaven alvorligt og giver jer fuldt ud, sagde Ole Ryberg. Chefen for Forsvarsstaben, viceadmiral Tim Sloth Jørgensen og chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Leif Simonsen, slog i deres taler den optimistiske tone an og lovede, at Flyvestation Skrydstrup også får lov at fejre sit 100 års jubilæum. 12 FLYNYT

12 Medaljer til Manas-udsendte Tekst: Jan Halling, Flyvertaktisk Kommando Foto: Jan Kjær, Fototjenesten, FSNSKP For cirka 300 ansatte i Flyvevåbnet blev torsdag 15. maj 2003 en dag, som vil blive husket mange år frem. Dagen stod nemlig i medaljernes tegn for de mennesker, der fra oktober 2002 til april 2003 har trukket læsset i forbindelse med de første danske F-16 bidrag til Kirgisistan. De fleste har været udsendt i tre måneder på et af de to udsendelseshold, men enkelte har taget begge perioder. Uanset hvad var det en stolt chef for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Leif Simonsen, der ved paraden torsdag kunne hænge medaljerne på sine folk. Også forsvarschef, general Hans Jesper Helsø deltog ved paraden, som fandt sted i en hangar på Flyvestation Skrydstrup. Pionérånd - I har været bølgebryderne for indsættelse af F-16 i operationer meget langt fra Danmark, under primitive forhold og i en koalitions-operation. Det er lykkedes meget professionelt. Det skal I være stolte af. Vi har nu bestået prøven til at kunne kalde os et Expeditionary Air Force, fastslog Leif Simonsen i sin tale. Det danske F-16 bidrag til den internationale koalision mod terror forsætter frem til udgangen af september Det danske bidrag består af seks F-16 kampfly med piloter og støttepersonel cirka 150 personer i alt som er udstationeret på Manasflybasen i det nordlige Kirgisistan. Ubegrundet mistanke om bombe i fly Tekst: Allan Clifford Christensen, Flyvertaktisk Kommando E t af Flyvevåbnets Gulfstream transportfly udsendte 19. maj til aften MAYDAY under en flyvning fra Damaskus i Syrien til Riyadh i Saudi Arabien. Kort efter afgang fik piloterne mistanke om en bombe ombord. Flyet returnerede og landede kort efter i Damaskus. Mistanken var begrundet i fundet af en seddel med teksten: DEAD HEAD. Seddelen var blevet anvendt af cateringfirmaet i Syrien til at markere en tom lunchboks. Flyets pilot fandt udtrykket truende og valgte derfor af sikkerhedshensyn at returnere til Damaskus. Efter at have fået bekræftet seddelens oprindelse, og at der ingen fare var, blev flyet tanket op og fortsatte noget forsinket til Riyadh. Om bord var den danske udenrigsminister og dennes følge. FLYNYT

13 To point fra verdensmesterskab Af Jan Hallin, Flyvertaktisk Kommandos Foto: Kim Jacobsen H undefører Bjarne Thomsen og tjenestehunden Ax fra Flyvestation Skrydstrup var blot to point fra at vinde guld for andet år i træk, da de i begyndelsen af maj stillede op til verdensmesterskabet i sporsøgning. Men 195 point ud af 200 mulige rakte kun til en andenpladsen i det vanskelige mesterskab, som fandt sted i nærheden af Helsinki i Finland. Bjarne Thomsen og ni-årige Ax var oppe mod svære odds og ikke alene fra de benhårde konkurrenter. Aftenen før konkurrencen blev Ax ramt af et maveonde, som Bjarne Thomsen og hans hjælper, Kim Jacobsen, lindrede med kultabletter. Men maveondet resulterede i væskemangel. Ax var derfor ikke 100 procent på toppen, da konkurrencen løb af stablen næste dag. Det kostede muligvis to point i den første konkurrence, hvor han opnåede 98 point ud af 100 mulige. I det andet ud af syv knæk på sporet standsede Ax et kort øjeblik for at orientere sig. Han var på sporet, men det kostede alligevel et point. I en kurve lidt efter gik han en lille smule ved siden af sporet, hvilket den slovenske dommer noterede som det andet strafpoint. - Det var marginale fejl, men sådan er reglerne, forklarer hundefører Bjarne Thomsen. point, mens tredjepladsen kom ud med 193 point. - Jeg opdagede ikke engang selv genstanden, mens jeg gik efter hunden på sporet. Da vi nærmede os mål var jeg godt klar over, at den var gal, for jeg havde jo kun talt seks genstande. Da dommeren så pludselig stod og viftede med genstanden i hånden, tænkte jeg ååh nej, fortæl- Dystede over to dage Konkurrencen forløb over to dage med et spor for hver dag. Verdensmesteren blev fundet ved at lægge de to dages resultater sammen. Efter konkurrencens første dag var afstanden mellem de øverstplacerede minimal, så en fejlfri bane kunne have gjort Bjarne Thomsen og Ax til verdensmestre. Desværre overså Ax en af de syv genstande på sporet og dermed landede de på en samlet andenplads med 195 point. Vinderen af konkurrencen sluttede med 197 Bjarne Thomsen og Ax efter konkurrencen. I munden har Ax den genstand, som kostede dem tre point på konkurrencens sidste dag. Bagefter fik han lov at splitte genstanden ad. 14 FLYNYT

14 De tre konkurrencevindere: Fra venstre ses Bjarne Thomsen (sølv), Wolfram Eis fra tyskland (guld) og Michael Pochazka fra Slovakiet (bronze). ler Bjarne Thomsen. - Som forsvarende verdensmester er jeg naturligvis ærgerlig over, at jeg ikke kunne generobre verdensmesterskabet. Alligevel er jeg godt tilfreds med hundens arbejde, fortæller Bjarne Thomsen. - Og faktisk opnåede jeg flere point i år end sidste år. I år var der bare én der opnåede flere point end mig, bemærker han. Sølv i holdturnering Foruden sølvmedalje en i den personlige konkurrence kom Bjarne Thomsen og Ax for andet år i træk hjem med en sølvmedalje i holdkonkurrencen, hvor hundeførerne lagde deres point sammen parvis efter nationalt tilhørsforhold. Hver nation har ret til at stille med to hundeførere i konkurrencen. Fra Danmark deltog en hundefører fra Dansk Schæferhundeklub og en fra Dansk Rottweilerklub. Bjarne Thomsen deltog som forsvarende verdensmester, idet han vandt konkurrencen sidste år. Deltageren fra rottweilerklubben udgik af konkurrencen, så schæferhundeklubbens Axel Christensen og hans hund Saadi von Ritterland lagde deres point sammen med pointene fra Bjarne Thomsen og Ax, hvilket gav danskerne en samlet andenplads. Tilbage i Skrydstrup blev Bjarne Thomsen og Ax modtaget af en velkomstkomité med borgmesteren i spidsen. Efter længere tids intensiv træning har Ax nu fået sommerferie fra sporsøgningen, men indgår stadig i den daglige bevogtning af Flyvestation Skrydstrup. Når efteråret nærmer sig genoptager Bjarne Thomsen og Ax træningen, så de bliver i form til at forsvare danmarksmesterskabet i oktober. Syv knæk og syv genstande Et konkurrencespor er 1800 skridt langt med syv knæk og syv genstande. For at opnå maksimum point skal hunden følge sporet præcist og uden at standse undervejs undtagen når hunden møder en genstand, så skal den markere genstanden ved at gø. Hvis hunden overser en genstand koster det tre point. Hver deltagere starter med 100 point derefter trækker dommerne i pointene hver gang hunden begår en fejl. Bjarne Thomsen og Ax trænede intensivt op til konkurrencen. Fire dage før konkurrencen tog de til Finland sammen med hjælperen Kim Jacobsen for at træne under de forhold, som konkurrencen skulle finde sted i. Hver sporsøgning blev videofilmet og bagefter nøje analyseret. Den daglige træning i de fire dage op til konkurrencen varede fra klokken seks om morgenen til hen på eftermiddagen og omfattede 3-5 spor dagligt af en samlet længde på 3,5 km. FLYNYT

15 Elektronisk krigsførelse - Missilet kan ikke forstyrres Tekst: N.M. Schaiffel-Nielsen I Flynyt nr. 1/2003 bragte vi meddelelsen om, at russerne havde udviklet et apparatur, så man kunne jamme (forstyrre) stand off -missilers modtagning af styreimpulser fra satellitter. Lockheed Martin testede sidste efterår en nyudviklet modforanstaltning mod jammeren. Lockheed Martin har over White Sands Missile Range i New Mexico, med succes, sendt et (JASSM) Joint Air-to-Surface Standoff Missile (Luft-til-jord missil, der kan affyres fra stor afstand) gennem et område med kraftig jamming, elektronisk forstyrrelse af signaler fra satellitter. Missilet bestod prøven og holdt kursen gennem det jammede område, for til slut at ramme målet. Test nr. 10A JASSM missil Block 1A blev affyret fra et F-16 fly. Missilet var udstyret med en nyudviklet digital antijammodtager som vil blive indbygget i de JASSM missiler, der produceres i fremtiden. Fra Lockheed Martin lyder det: JASSM antijamme-systemet opfyldte vore forventninger og opførte sig som vi havde forudsagt. IOT&E Independent Operational Test and Evaluation (Operativ test og afprøvning) har testet systemet og en mindre produktion er påbegyndt. JASSM enhederne forventes allerede nu at være til rådighed for US Air Force; det vil sige, at hvis Saddam Hussein har været på indkøb i Moskva for at købe jammer, så har han kun haft udgifter, og ingen nytte af sin investering. Bekymring I bladet Propel nr. 4/2003 kunne man læse, at US Air Force er bekymret over udviklingen af instrumenter, der kan jamme JSSM våben og derfor har indgået en kontrakt med Boeing på $33 mio. til udvikling af udstyr, der kan hindre jamming. Meddelelsen virker en smule forvirrende, al den stund Lockheed Martin allerede har udviklet et sådant system. Gassen er ikke gået af ballonen Tekst: Michael F. Svejgaard A fghanistan er modsætningernes land. Man oplever det til dagligt. Her på basen er vi selvfølgelig på internettet, har satellittelefon og gennemfører vores operationer under anvendelse af den mest moderne våbenteknologi. Forlader man basen kommer man efter knap 15 minutters kørsel til landsbyer, hvor husene er bygget af mursten fremstillet af den lokale ler, blandet med strå og tørret i solen. På muldyrsryg Kort tid efter starten på Operation Enduring Freedom blev der indsat specialstyrker ledsaget af personel fra det amerikanske flyvevåben, der havde til opgave at dirigere angribende fly, der støttede nord-alliancen. Disse styrker havde et transportproblem, idet det ikke var muligt at udruste dem med køretøjer, dels på grund af terrænet og dels på grund af vanskeligheder med at holde dem forsynet med brændstof. Man tyede derfor til transport med muldyr. Her måtte personel fra verdens største militærmagt udrustet med satellitnavigationsudstyr og lasermåludpegningsudstyr lade sig transportere på et af verdens ældste transportmidler. Moderne udstyr i gondolen Disse kombinationer af nyt og gammelt har nu også holdt deres indtog på Baghram Air Base. Basen er fysisk godt beskyttet mod direkte beskydning, og terrænet bliver overvåget fra et stort antal observationstårne, hvor personellet om natten er udrustet med nat-obersvationsudstyr. Som supplement til overvågningen er nu tilføjet en stand-ballon! Ballonen sendes til vejrs hver aften. Under ballonen er der i en lille gondol monteret det mest moderne Elektro-Optiske observationsudstyr, der kan skelne ansigtstræk, i mørke, på mange kilometers afstand. Via et fiberoptisk kabel overføres billedet til basens kommandostation, hvorfra sensorpakken også kan fjernstyres. Stand-balloner har været brugt til observationsformål siden napoleonskrigene, og den amerikanske hær anvendte de første balloner til observations formål under borgerkrigen. Efter første verdenskrig gik ballonernes militære brug af mode, men standballoner har fået en fornyet militær anvendelse, forsynet med radar eller elektro-optisk udstyr. 16 FLYNYT

16 Første danske militærfly i Irak Tekst og foto: Arne Bach Nielsen Lørdag den 10. maj, præcis kl dansk tid, slap dækkene asfalten på Flyvestation Værløses startbane. Det første danske militærfly, der skulle indsættes i forbindelse med konflikten i Irak, var på vej. Målet var den sydlige del af Irak. Dér skulle 32 danske soldater stige om bord for at blive fløjet hjem. Soldaternes opgave har været at inspicere forholdene for den kommende danske styrke, der senere indsættes i Irak. Besætningens udrustning understregede turens alvor. I rygsækkene lå der ABC-dragter, der beskytter mod kemiske og bakteriologiske kampstoffer, gasmasker og medikamenter i tilfælde af gasangreb. Også våben og fragmentationsveste var medbragt. Det svalede at sidde i skyggen af Hercules-flyets store haleparti. Billedet er fra Chania-lufthavnen på Kreta. Streng sikkerhedskontrol Hercules en landede senere på dagen i Chania-lufthavnen på Kreta. Dagen efter startede flyet mod den jordanske hovedstad, Amman. Besætningen landede i det mellemøstlige kongedømme tre timer senere. Omsider blev de danske flyvere sluppet gennem den jordanske indrejsekontrol og kunne nyde friheden. Gårdsdagens zorba-musik på Kreta blev erstattet af arabisk musik fra højttaleren, da mandskabet blev kørt til hotellet i bussen. En varm aftenvind på 31 grader gennem bussens åbenstående vinduer fik gardinerne til at blafre i ansigterne på besætningen. Efter en lang dag tilbragte besætningen aftenen og natten i den jordanske hovedstad. Efter en god og velfortjent nattesøvn tog den otte mands store besætning mandag formiddag til Ammans lufthavn. Trods de grønne flyverdragter med Dannebrog på venstre skulder blev mandskabet grundigt checket af lufthavnens sikkerhedspersonel. De blev kropsvisiteret og enkelte fik deres bagage rodet igennem. En påmindelse om, at myndighederne tager truslen om terror alvorligt på disse kanter. Vejret i Amman mandag formiddag: skyfrit, diset og 33 graders varme. Her passeres Nilen lige syd for Cairo. Afgang mod Golfen udskudt Besætningen så frem til at komme afsted kl mod Golf-regionen. Flyet blev tanket og inspiceret i den FLYNYT

17 Et tiltrængt hvil i solen, mens der ventes på en klarering, inden der flyves mod Kuwait. B-679 passerer her Bagdad i seks k B-679 tankes i Amman i Jordan. 18 FLYNYT

18 ilometers højde på vej mod Tyrkiet. jordanske morgenluft. Flyveplan blev sendt og klareringer indhentet inden starten fra Amman. Men mandskabet manglede en mulighed for at få en vigtig CSARbriefing (Combat Search And Rescue-briefing) i Kuwait, hvor der også skulle tankes. CSAR-briefingen indeholder procedurer om, hvordan man overlever i fjendeland. Men der var ikke tid til at få den fremskaffet. Besætningen skal ifølge reglerne holde sig inden for en 12-timers arbejdsdag. Derfor blev afgangen udsat til næste dag, tirsdag. Megen planlægning var således spildt, og de danske flyvere brugte derfor resten af mandag eftermiddag på hotellet på at planlægge morgendagens flyvning. De jordanske myndigheder behandlede danskerne godt og var særdeles behjælpelige. Styr 120 grader - om Gud vil At besætningen befandt sig i begivenhedernes centrum mærkede den også på anden vis, da den forlod hotellet i Amman tirsdag morgen. USA s udenrigsminister Colin Powell skulle senere på dagen holde pressekonference på samme hotel, som den danske besætning boede. Mandskabet måtte med deres bagage kante sig ud og ind mellem det store opbud af sikkerhedsfolk og journalister. Det danske C-130 Hercules transportfly kunne endelig lette tirsdag formiddag fra Amman. Kursen var sat mod Kuwait, hvor der skulle tankes, briefes og planlægges for resten af turen. Turen fra Amman til Kuwait gik over Saudi-Arabien, som fra 9 kilometers højde lignede én stor sandkasse med nogle trukne lige linier, som var endeløse veje. De arabiske flyvelederes engelske var udmærket, men det lød alligevel mærkeligt, når de ofte sagde Ins Allah ind i mellem sætningerne i flyvefraselogien. Udtrykket bruges tit i det arabiske sprog og slutter gerne en sætning af. Det betyder Om Gud vil. Over Kuwait dukkede boretårne og hele byer af oliesiloer op. Det blev kun til et kvarters flyvning i Kuwait, inden B-679 satte hjulene i den lille oliestat. Inden for i flyets relative kølighed holdt radiooperatøren den nødvendige CSAR-briefing. Flyet blev tanket i den flimrende varmedis, og snart var flyverne klar til næste strækning - mod Irak. Afsted til krigszonen Efter knapt to timer på jorden i den kuwaitiske hede fløj B-679 til Basra idet sydlige Irak. FLYNYT

19 Soldaternes udrustning lastes i flyet i Basra Lufthavn. Jo, propellerne kører rundt. De 32 danske soldater kunne nu se frem til hjemrejsen fra Irak. Klokken dansk tid lettede Hercules-flyet fra ørkenstøvet på luftbasen i Basra i Irak, der ligger kun en halv times flyvning nord for den kuwaitiske grænse. Det var glade soldater, der mødte flybesætningen. Soldaterne havde i knapt en uge overnattet i sovesale og på hustage i det fri med nævestore edderkopper som sovekammerater. - Det var godt at se fuglen komme til syne i horisonten, sagde en lettet major blandt soldaterne. - Det var noget af en skuffelse i går, da vi hørte, at hjemrejsen var udskudt et døgn. B-679 stod med snurrende propeller i 53 graders varme, alt imens soldaterne kravlede op ad bagrampen. Indenfor var der civiliserede forhold til de hårdføre soldater. Paneler med rigtige flysæder, som har stået tomme de seneste dage, stod og ventede på gæsterne. Flyet passerede lige over Bagdad på vejen nordover, og den irakiske hovedstad lod sig tydeligt se for de ombordværende. Sidst på eftermiddagen landede Hercules-flyet i den tyrkiske Sortehavs-by, Trabzon, hvor fly og mandskab skulle hvile ud inden den endelige hjemrejse om onsdagen. Tyrkisk musik i hovedsættet Under opstart af motorerne gik flymekanikeren rundt uden for flyet med hovedsæt forbundet med en meget lang ledning. Den virker faktisk som en antenne, så når flymekanikeren tastede, kunne besætningen inde i flyet højt og tydeligt høre musik fra den lokale radiostation. Da B-679 om onsdagen gik på vingerne fra Trabzon, kunne passagerne gennem de små vinduer kigge ned paa et smukt tyrkisk landskab. Et landskab der bød paa bjerge med smuktbeliggende landsbyer badet i solskin. Fra flyets højre side kunne de nyde synet af Sortehavet, der i dagens anledning var blåt. Besætningen havde jævnligt besøg af passager i cockpittet. Den viste gerne sin arbejdsplads frem. Hjemme ventede familien senere på dagen. Stemningen blandt alle ombord var i top. Planen var at flyve direkte til Værløse. Men faktorer som vind og klareringer i luftrummene hjemover ville måske gøre, at det kunne blive nødvendigt at mellemlande i Køln for at tanke. Udover Tyrkiet kunne De ombordværende nyde synet over blandt andet Grækenland, Italien og Frankrig. Hårdt arbejde Efter fem lange arbejdsdage kunne besætningen klokken onsdag endelig se frem til fyraften, da den 20 FLYNYT

20 landede på Flyvestation Værløse. Turen har været et godt eksempel på, hvor besværligt alting kan være, når der flyves uden for Danmarks grænser. Et stort diplomatisk apparat skal sættes i gang for at indhente overflyvnings- og landingstilladelser. Der skal beregnes ruter, vind og vejr, brændstofforbrug og meget andet. I krigsområdet Irak gælder der naturligvis særlige procedurer for flyvning. Opdaterede informationer om disse forhold skal også indhentes undervejs. Og alene dét at blive sluset ind og ud af et mellemøstligt land kan nemt tage timer af de danske flyveres arbejdsdag. Når selve flyvningen var et overstået kapitel, kunne mandskabet begynde at forberede næste dag i luften. Mobiltelefonerne blev hurtigt varme at holde på i hotellets forhal, der ofte blev brugt som briefing-rum. Når der flyves, har besætningen en livline til HF-radiostationen ved Flyvertaktisk Kommando, der ligger i Karup. Via HF-frekvenser kan Karup og flyet - alt efter forholdende - tale med hinanden, uanset hvor flyet befinder sig på kloden. Og dette uden relæstationer af nogen art vel at mærke og koster kun den strøm, radioen forbruger. Det er guld værd for besætningen, når der skal kommunikeres med de hjemlige myndigheder, og beslutninger skal tages. På en igen B-679 s motorer er slukkede. Den otte mands store besætning lavede sidste debriefing, mens soldaterne spredtes for alle vinde i deres iver for at komme hjem. Hjemme ventede otte familier, en hund eller en kat på, at far kommer hjem. Men for de flestes vedkommende blev de næste dage også registreret i logbogen. Én skulle allerede flyve havmiljø dagen efter, en anden havde en tur om mandagen, en trejde skulle på kursus om fredagen, en fjerde... Eskadrille 721 s besætning er tilbage i Værløse. Opgaven er udført. Nu trænger Hercules en til et hvil efter km flyvning. Besætningen består af: Fartøjschefen Andenpiloten Navigatøren Flymaskinisten Radiooperatøren 2 Flylastere Flymekaniker Flyveoversigt (dansk tid): 10. maj kl start Værløse (12 grader) 10. maj kl landing Kreta 11. maj kl start Kreta (26 grader) 11. maj kl landing Amman 13. maj kl start Amman (33 grader) 13. maj kl landing Kuwait 13. maj kl start Kuwait (40 grader) 13. maj kl landing Basra 13. maj kl start Basra (53 grader) 13. maj kl landing Trabzon 14. maj kl start Trabzon (20 grader) 14. maj kl landing Værløse For 117. gang slæber mændene i de grønne flyverdragter deres bagage ud til B-679. Billedet er taget i Trabzon-lufthaven, der ligger lige ned til Sortehavet. FLYNYT