NYT OM VANDRESSOURCER

Transkript

1 NYT OM VANDRESSOURCER Udgivet af Dansk Vandressource Komité - Danish Water Resources Committee Nr. 3, Februar 1996 INDHOLD: side INTRODUKTION 2 DVK ÅRSBERETNING FOR DVK s aktiviteter i DVK's organisation og opgavefordeling - Tema- og informationsmøder - Internationale aktiviteter - Nationale aktiviteter - Finansiering af DVK's aktiviteter - Budget og planer for 1996 NYT FRA IHP, artikel af Andras Szöllösi-Nagy, Director, Divison of Water Sciences, IHP 10 WMO - WORLD METEOROLOGICAL ORGANIZATION 11 NYT FRA DATALEVERANDØRERNE 16 Dansk Vandressource Komité, Redaktør: Hans Jørgen Henriksen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS Telefon: Thoravej 8 Telefax: DK-2400, København NV hjh@geus.dk

2 INTRODUKTION Dette nummer af ÔNyt om VandressourcerÕ indeholder en Œrsberetning omhandlende komiteens aktiviteter, opgaver og finansiering for Derudover giver nyhedsbrevet en n¾rmere beskrivelse af World Meteorological Organization (WMO), der i lighed med UNESCO, er en vigtig FN-s¾rorganisation i forbindelse med international hydrologisk forskningssamarbejde og opf lgning af bla. Rio konferencen. Som introduktion til Œrsberetningen skal der her kort gives et resumž af DVKÕs formœl og opgaver. I kommisoriet for Dansk Vandressource KomitŽ er disse beskrevet, sœdan som de blev defineret ved komiteens opstart medio FormŒlet med Dansk Vandressource Komiteen er med et internationalt perspektiv at styrke den faglige udvikling pœ vandressource-omrœdet og herunder arbejde for, at beskyttelse og b¾redygtig udnyttelse af ferskvandsressourcen til stadighed sker ved inddragelse af ny faglig viden og erkendelse. Komiteens hovedaktiviteter omfatter (jf. kommisorium): komiteen skal kunne yde faglig st tte i forbindelse med udarbejdelse af overordnede strategi- og prioriteringsplaner vedr rende udnyttelse og beskyttelse af ferskvandsressourcerne i Danmark, herunder F¾r erne og Gr nland, sœvel som inden for EU komiteen skal arbejde for en smidig og hensigtsm¾ssig strategi for dataindsamling og dataudveksling til forsknings- og udviklingsopgaver komiteen skal drage omsorg for at formidle information om internationale aktiviteter af interesse for danske institutioner, firmaer og myndigheder, der arbejder indenfor vandressourcesektoren rsrapporten for 1995 afspejler, at komiteen fortsat er i en opbygningsfase, idet ikke alle aktiviteter endnu er fuldt etablerede. Komiteen skal derfor fortsat bruge mange ressourcer pœ den fortsatte implementering af aktiviteterne, ligesom opgaver og mœls¾tninger skal diskuteres og l bende prioriteres. Hans J rgen Henriksen, sekret¾r for DVK komiteen skal fremme en koordineret dansk indsats inden for det internationale hydrologiske forskningssamarbejde, herunder arbejdet inden for organisationerne UNESCO, WMO, UNEP, IAHS og IAH samt EU kommisionen komiteen virker som dansk nationalkomitž for IHP og er i den forbindelse ansvarlig for relationerne til NHP gennem dets samarbejdsorganisation KOHYNO komiteen skal kunne bistœ med faglig st tte til en dansk opf lgning af de resultater, der inden for vandressourcesektoren blev opnœet pœ CIC, K benhavn 1991, ICWE, Dublin og UNCED, Rio, komiteen skal fremme dansk hydrologisk forskningssamarbejde og skal i den forbindelse inden for sit omrœde kunne virke som et fagligt rœdgivningsorgan ved initiering af nye forskningsprogrammer. 2

3 DVK RSBERETNING DVKÕs aktiviteter i 1995 DVK har i 1995 gennemf rt og deltaget i en r¾kke aktiviteter: Udarbejdet DVK holdning til regeringens 10 punkts program for sikring af Danmarks grundvand og drikkevand Arrangeret DVK temam de i Eigtveds pakhus den 10. januar (ca. 65 deltagere) Deltaget ved IHP Intergovernmental Council i Paris 30. januar - 4. februar Udpeget repr¾sentant for de rœdgivende ingeni rfirmaer til DVK (Jan Hassing, COWI) Udpeget Thorkild Thomsen, Hedeselskabet som DVK's Northern Research Basins (NRB)- repr¾sentant Bidraget til EU-ans gning under RTD programmet 'Environment and Climate' vedr. IHP netv¾rk Deltaget pœ WMO konference Meteohytec 21 Arrangeret DVK temam de pœ DGU den 23. maj vedr. vandressourceinformationssystem: VRI-system (ca. 60 deltagere) Udpeget og nomineret danske kandidater i forbindelse med IHP V programmet Koordineret dansk deltagelse ved EurAqua m de den oktober i Paris vedr. Ômonitering og modelleringõ Indsendt forslag til National Forsknings-strategi Gennemf rt udvalgsarbejde med henblik pœ fastl¾ggelse af kommisorium for udredning vedr. vandressource informationssystem (VRIsystem) Iv¾rksat et forprojekt til afklaring af behov for iv¾rks¾ttelse af et egentligt udredningsprojekt for et VRI-system Koordineret opf lgning pœ EurAqua aktivitet, jf. EU Task Force program Udsendt nyhedsbrev: 'Nyt om Vandressourcer', nr. 2, juli Deltaget pœ NHP projektm der i Helsinki og Reykjavik Deltaget pœ KOHYNO-m der i Helsingki og Oslo Afholdt fire DVK komitžm der i januar, april, september og november DVK's organisation og opgavefordeling DVK er en samarbejdsorganisation mellem de stiftende organisationer DHI, VKI, Grundvandscentret/DTU, SP, DMI, GEUS, Geografisk Institut/KU, Milj styrelsen, DANIDA og DMU. Hver af de stiftende organisationer udpeger et medlem med 'god faglig profil' indenfor hydrologi og vandressource-omrœdet. Komiteen kan desuden supplere komiteen med en eller flere medlemmer, ligeledes med en en solid faglig profil indenfor komiteens omrœde. DVK har udpeget Richard Thomsen, rhus Amt og Jan Hassing, COWIconsult efter denne procedure i DVKÕs forretningsorden. DVK Komiteen bestœr af f lgende medlemmer: Jens Chr. Refsgaard, DHI (formand) DanRosbjerg, DTU-Grundvandscentret (n¾stformand) Bjarne Madsen, GEUS (Hydrological Advisor, WMO) Henning Jensen, DANIDA J rn Rasmussen, VKI Torben Moth Iversen, DMU Harald Mikkelsen, SP Bent Hasholt, KU, Geografisk Institut Claus-Kern Hansen, DMI se Lyn¾s, Milj styrelsen Richard Thomsen, rhus Amtskommune Jan Hassing, COWIconsult Valg af komitžens medlemmer sker for en periode af 2 Œr. Genvalg kan finde sted. KomitŽen konstituerer sig med formand og n¾stformand. KomitŽen indstiller et medlem som "Hydrological advisor" til DMI, som foretager den officielle udpegning. Arbejdsopgaver i forhold til UNESCO, WMO, UNEP, IAHS, IAH, EU, IHP, NHP og KOHYNO og vrige relevante internationale organisationer fordeles mellem komitžens medlemmer. Blandt komiteens medlemmer udpeges en eller flere omrœdeansvarlige kontaktpersoner, som varetager sagsbehandling i relation til de pœg¾ldende internationale organisationer. KomitŽen behandler og tr¾ffer alle afg relser baseret pœ konsensus. Hasteafg relser tr¾ffes af et udvalg bestœende af formand, n¾stformand og ansvarlige kontaktpersoner, i sp rgsmœl som vedr rer det pœg¾ldende omrœde. 3

4 Sekretariatet er placeret hos GEUS. Sekretariatsfunktionen forestœs af Hans J rgen Henriksen og Connie Steffensen. Det Œrlige driftsbudget d¾kker i princippet rejseudgifter til deltagelse i internationale m der og konferencer, hvorimod m detid i princippet ikke d¾kkes. Dansk Vandressource KomitŽ's driftsbudget fasts¾ttes for et Œr ad gangen (pœ Œrets f rste komitžm de), pœ baggrund af konomiske tilsagn fra bl.a Milj styrelsen og vrige bidrags-ydere. Budgettet fordeles pœ rejsepenge i forbindelse med internationale m der, s¾rlige aktiviteter mm. KomitŽen s ger derudover midler til konkreteaktiviteter, gennem relevante kanaler. Der afholdes 4 ordin¾re DVK komitžm der pr. Œr. I nedenstœende tabel er de omrœde ansvarlige kontaktpersoner angivet for udvalgte arbejdsopgaver i forbindelse med internationale organisationer. Organisation OmrŒde ansvarlige Note WMO Bjarne Madsen 1) Claus-Kern Hansen UNESCO Dan Rosbjerg 2) IHP, NHP KOHYNO UNEP J rn Rasmussen 3) Henning Jensen IAHS Dan Rosbjerg 4) Bent Hasholt IAH Bjarne Madsen 5) EU Torben Moth Iversen 6) Aase Lyn¾s J rn Rasmussen IWSA Richard Thomsen 7) IWRA J rn Rasmussen 8) Henning Jensen Jan Hassing ICID Harald Mikkelsen 9) Jens Chr. Refsgaard vrige FN Henning Jensen 10) Information DVK sekretariat 11) Noter: (se ogsœ ÔNyt om VandressourcerÕ, nr. 1 og 2): 1) WMO: World Meteorological Organization, 2) UNESCO: United Nations Educational, Scientifical and Cultural Organization, IHP : International Hydrological Programme NHP : Nordisk Hydrologisk Program KOHYNO: Koordineringskomiteen for Hydrologi i Norden 3) UNEP: United Nations Environment Programme 4) IAHS: International Association of Hydrological Sciences 5) IAH: International Association of Hydrogeologists 6) EU: Relationer til Det Europ¾iske Milj agentur (EEA) og DGXI (milj ) og DGXII (forskning) 7) IWSA: International Water Supply Association 8) IWRA: International Water Resources Association 9) ICID: International Comittee of Irrigation and Drainage 10) DANIDA overvejer pt. deltagelse i f lgende organisationer: GWP: Global Water Partnership og World Water Council (WWC) 11) Omfatter temam der og ÔNyt om VandressourcerÕ samt vrig information Tema og informationsm der Temam de i Eigtveds Pakhus den 10. januar Vandressourcer i Dansk, Europ¾isk og Globalt Perspektiv Der var f lgende indl¾g pœ m det: Pr¾sentation af Dansk Vandressource KomitŽÕs kommisorium og arbejdsprogram (ved Bjarne Madsen, GEUS) Handlingsplan for Danmarks grundvand og drikkevand - hvad mener komiteen om planen og hvordan vil vi f lge det videre arbejde? (ved Jens Chr. Refsgaard, DHI) Status og kommentarer fra Milj styrelsen (ved Christian Ammits e, Milj styrelsen) Milj agenturet og Temacenter FerskvandÕs rolle og planlagte indsats mht. vandressourcer pœ europ¾isk plan (ved Niels Thyssen, Milj agenturet) Vandressourcer i relation til Milj styrelsens milj bistand (ved Mogens Dyhr Nielsen, Milj styrelsen) Dansk udviklingsbistand pœ vandressourceomrœdet, herunder samspillet med FN-systemet og opf lgning af UNCED-Rio (ved Torkil J nch-clausen, VKI) Der var 65 deltagere til temam det. PŒ baggrund af m det kunne det konkluderes at der: (i) var behov for at fœ repr¾senteret rœdgiver-synspunkter i komiteen (som f lge heraf blev Jan Hassing, 4

5 COWIconsult senere udpeget), (ii) at DVK pœ det internationale omrœde har en naturlig rolle og at der er behov for komiteen pœ dette omrœde, (iii) at komiteen pœ det danske omrœde skal varetage aspekter i relation til forskning, (iv) at et VRIsystem generelt er en god idž som komiteen skal arbejde videre med og (v) at komiteen fortsat b r overveje aktiviteterne pœ det danske omrœde og sin rolle pœ dette omrœde. Temam de pœ GEUS den 23. maj Vandressource Informationssystem (VRI-system) Der var f lgende indl¾g pœ m det: Geologiske og hydrologiske data i relation til VRI-system (ved Jonny Fredericia, GEUS) Arealdata og afstr mningsdata i relation til VRIsystem (ved Susi Melby, DMU) Estimering af arealnedb r (ved Henning Madsen, DMI) Krav til VRI-system med hensyn til modeltyper og vice versa (ved Anders Refsgaard, DHI) nsker og behov for et VRI-system vurderet udfra en amtslig synsvinkel (ved Verner S ndergaard, rhus Amt) nsker og behov for et VRI-system vurderet udfra en rœdgivers synsvinkel (ved Kim S rensen, Ramb ll) nsker og behov for et VRI-system vurderet udfra Milj styrelsens synsvinkel (ved Kim Dahlstr m, Milj styrelsen) Der var ialt ca. 60 deltagere til m det, som var et halvdagsm de. Der var generel enighed om, at en lettere tilgang til data pœ vandressourceomrœdet er nskelig og n dvendig. PŒ grund af opgavens kompleksitet og det indledende stade blev der dog pœ temam det den 23. maj ikke fremlagt gennemarbejdede forslag til hvordan et samlet VRI kan etableres og fungere i praksis. Internationale aktiviteter UNESCO-IHP Interngovernmental Council i Paris den 30. januar - 4 februar, 1995 Fra DVK deltog Dan Rosbjerg. Se udf rlig omtale i Nyt om Vandressourcer, nr. 2, juli EU ans gning vedr. IHP netv¾rk DVK har givet input til EU-ans gning i forbindelse med Environment & Climate programmet med forslag til videnskabspanel, arbejdsgruppe deltagere og input til aktiviteter/workshops vedr.: oversv mmelser hydrologiske aspekter af klima¾ndringer strategier for vandressourceforvaltning Oprindeligt var det tanken at ans gningen skulle omfatte samtlige IHP komiteer i Europa. Den endelige ans gning blev imidlertid koncentreret om f lgende institutioner: Armines/Ecole de Mines (Frankrig) Vrije Universiteit Brussel (Belgien) Helsinki University of Technologie (Finland) Cemagref (Frankrig) Institute of Hydrology (England) Projektforslaget omfattede danske deltagere i to arbejdesgrupper: Bente Clausen, rhus Universitet (low flows) og Dan Rosbjerg, DTU, Grundvandscentret (training of researchers). Projektet opnœede ikke finansiering fra EU. WMO konference Meteohytec 21 Konferencen var den f rste af sin art arrangeret af WMO vedr. ny teknologi og hydrologi. Der var ca. 400 deltagere fra mere end 105 lande. Mere end 50 indl¾g om emner fra vejrprognoser, klima og vandressource management til tr¾ning og anvendelse af ny teknologi (satelitter, milj overvœgning etc.). I tilknytning til konferencen var der arrangeret en hardware udstilling med pr¾sen-tation af de sidste nye mœleinstrumenter. Konfe-rencen var meget meteorologisk fikseret og kun ganske lidt hydrologi/vandressource orienteret, hvilket pœ sin vis afspejler de interne mods¾t-ninger i WMO og fordelingen af ressourcer (fra DVK deltog Bjarne Madsen, GEUS). Water Supply and Sanitation Collaborating Council m de pœ Barbados i november 1995 Konferencen omhandlede prim¾rt problem-stillinger i relation til ÔRural water supply and sanitationõ. Water Supply and Sanitation Collaborating Council afholder m der hvert andet Œr, med deltagere fra udviklingslande, donorlande samt WHO. MŒlet er en global diskussion og forstœelse af hovedproblemer i sektoren. Konfe-rencen havde mange forskellige temaer og arbejdsgrupper. Desuden blev to ÔnyeÕ organi-sationer pœ vandressourceomrœdet dr ftet: 5

6 1. Global Water Partnership (GWP) 2. World Water Council (WWC) DANIDA overvejer pt. sin holdning til disse organisationer (dansk deltager: Henning Jensen, DANIDA) EurAqua m de i Paris og EU Task Force VKI er medlem af et europ¾isk netv¾rk af forskningsorganisationer pœ ferskvandsomrœdet - EurAqua. Organisationen har haft ganske stor succes med at pœvirke udformningen af ÔEnviron-ment and ClimateÕ-programmet under EUÕs 4. rammeprogram for forskning. At der blev plads til et s¾rligt underprogram om vandressourcer skyldes, if lge kilder i Kommisionen, i stor grad en meget aktiv indsats af EurAqua. EurAqua afholder Œrlige ÔTechnical ReviewÕsÕ med deltagere fra de vesteurop¾iske lande, WMO og EU. DVK koordinerede deltagelsen i det seneste m de i Paris, oktober, Fra Danmark deltog Hans J rgen Henriksen, GEUS, J rgen Krogsgaard, VKI og Jan H jby, Hedeselskabet. Temaet for 1995 var: ÔOptimizing Freshwater Data Monitoring Networks including Links with ModellingÕ. Det danske landepapir beskrev overvœgningsprogrammet for grundvand og overfladevand. EurAqua har nedsat en arbejdsgruppe vedr. ÔEnvironmental Technologies for WaterÕ i hvilken J rn Rasmussen, VKI deltager. Denne Task-Force er en af 5 som den franske EU kommis¾r, Edith Cresson (kommis¾r for forskning og udvikling) har iv¾rksat i samarbejde med industrikommis¾r Bangemann, med det formœl at identificere forsknings- og udviklingsindsatser inden for s¾rligt udvalgte omrœder (de vrige omrœder er: morgendagens bil, fremtidens fly, vacciner mod virussygdomme og software til undervisning). Arbejdet i de fem Task- Forces forventes at fœ stor indflydelse pœ allokering af resterende midler under det 4. rammeprogram. NHP projektm der Der har v¾ret afholdt styregruppem de i Nordisk Hydrologisk Forening i Helsingki maj, (Bjarne Madsen deltog). M det omhandlede optagelse af baltiske lande i foreningen samt muligheder for st tte til baltisk deltagelse pœ NHK Island Der har desuden v¾ret afholdt NHP projektm de pœ Island den april Projekter i forbindelse med NHP er beskrevet n¾rmere i ÔNyt om VandressourcerÕ, nr. 2, juli 1995, og omfatter ialt 14 projekter. KOHYNO m der Der har v¾ret afholdt et par KOHYNO m der i 1995 (Dan Rosbjerg har deltaget). PŒ det seneste m de i december 1995 blev f lgende diskuteret: (1) opf lgning vedr. UNESCOÕs 28. generalkonference, (2) ansvaret for koordinering af IHPÕs V program, (3) KOHYNO-CHIN samarbejdet, (4) FRIEND samarbejdet, (5) NHP N¾ste m de afholdes i Stockholm den 23. februar, Nationale aktiviteter REGERINGENS 10-PUNKTS PROGRAM 10 punkter til beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. S¾rligt milj skadelige pesticider fjernes 2. Pesticidafgift - forbruget af andre pesticider skal halveres 3. Nitratforurening skal halveres inden Œr kologisk jordbrug skal fremmes 5. Beskyttelse af s¾rlige drikkevandsomrœder 6. Ny jordforureningslov - affaldsdepoterne skal ryddes op 7. get skovrejsning og naturgenopretning skal beskytte grundvandet 8. En forst¾rket indsats i EU 9. Bedre kontrol af grundvand og drikkevand 10. Dialog med landbruget DVKÕs holdning til 10 punktsprogram og Milj styrelsens redeg relse Som opl¾g til temam det i januar udarbejdede komiteen en holdning til Milj styrelsens redeg relse om Danmarks grundvand og drikkevand: DVK er enig i redeg relsens konstatering af, at de danske vandressourcer er alvorligt truet af grundvandsforurening Som skitseret i redeg relsen er der flere handlemuligheder, som vil kunne forbedre grundvandsforholdene fremover, sammenlignet med hvordan de ville udvikle sig, sœfremt disse handlemuligheder ikke blev iv¾rksat 6

7 DVK er enig i redeg relsens anbefalinger om, at handling b r iv¾rks¾ttes nu for mest muligt at reducere de fremtidige skadevirkninger af fortidens synder. Det nuv¾rende vidensniveau er tilstr¾kkeligt til at retf¾rdigg re en sœdan handling I de forl bne Œr har der v¾ret gennemf rt betydelige forskningsprogrammer, som har givet et forbedret vidensgrundlag omkring grundvandsforhold generelt og grundvandsforurening i s¾rdeleshed. Denne viden b r i videst mulig omfang inddrages i den daglige forvaltning, specielt nœr strategien oml¾gges som foreslœet i redeg relsen... EfterhŒnden som de i redeg relsen foreslœede handlingsmuligheder iv¾rks¾ttes, vil der blive behov for yderligere viden, for pœ optimal vis at l se konkrete problemer i lokalomrœder... Kommisorium og forprojekt vedr. VRI system DVK har som opf lgning pœ temam der udarbejdet f lgende: ÔKommisorium for udredningsarbejde vedr. VRI-systemÕ (6. juli, 1995). som har v¾ret behandlet pœ efterf lgende komitžm de. PŒ baggrund af kommentarer fra deltagende institutioner er der arbejdet videre med VRI-system tanken, ved neds¾ttelse af en arbejdsgrupppe bestœende af: Vandressource Informations System (VRI) Arbejdsgruppe nedsat af DVK: Jens Chr. Refsgaard, DHI (formand) Kim Dahlstr m, Milj styrelsen Richard Thomsen, rhus Amt Hans J rgen Henriksen, GEUS (Sekret¾r) Arbejdsgruppen har udarbejdet en projektbeskrivelse til et forprojekt til vurdering af behov, struktur og finansiering af et VRI-system (8. november, 1995) og efterf lgende udpeget rœdgivende ingeni r, Erik N rby (Ramb ll) til at gennemf re forprojektet, der forventes afsluttet ultimo marts Forprojektet omfatter opstilling af 3 forskellige scenarier for et VRI system: 1. Centralt, CD-ROM 2. InterNet 3. Centralt, Internet og diskussion af de opstillede scenarier gennem bes g hos f lgende institutioner/organisationer: Milj styrelsen Danmarks og Gr nlands Geologiske Unders gelse (GEUS) Danmarks Milj unders gelser (DMU; Silkeborg) Danmarks Meteorologiske Institut Statens Planteavlsfors g (Foulum) AmtsrŒdsforeningen og Vestsj¾llands amt Landbrugs-, Forsknings- og Undervisningsministeriet DHI, VKI og Kemp&Lauritsen Milj agenturet, K benhavn NŒr forprojektet er gennemf rt og sœfremt resul-tatet bliver positivt vil der blive taget n¾rmere stilling til gennemf relse af et egentligt udredningsprojekt. Udpegning af nationale kandidater til IHP V aktiviteter Dansk Vandressource KomitŽ har pœ baggrund af indkomne interessetilkendegivelser blandt institutioner og enkeltpersoner vedr. IHP V programmet, udarbejdet en liste med forslag til danske deltagere. Den endelige indstilling af kandidater sker pœ et KOHYNO m de den 23. februar i Stockholm, i form af en f¾llesnordisk indmelding til UNESCO/IHP. PŒ grund af stor interesse for deltagelse ogsœ fra de vrige nordiske lande, er det ikke realistisk at regne med mere end 1-2 danske deltagere, til arbejdsgrupper, styregrupper og rapporteurs, under de ialt 8 temaer, nœr de endelige nominering er gennemf rt af UNESCO. De indstillede kandidater til KOHYNO m det i Stockholm er (IHP- projektnumre, se ÔNyt om VandressourcerÕ, nr. 2, juli 1995): P.1.1 P.1.2 P.1.3 Bente Clausen, rhus Universitet Niels B. Ovesen, DMU Ege Friis, Statens Planteavl Mike Buts, DHI Thorkild Thomsen, Hedeselskabet 7

8 P.2.3 P.3.1 P.3.2 P.3.3 P.3.4 P.3.5 P.7.2 Mette Dahl, GEUS NN, Milj styrelsen Jens Stockmarr, GEUS Peter Engesgaard, DTU/ISVA Steffen Dahl Christensen, Milj kontrol Svend E. Olesen, Statens Planteavl Tor-Erik Korkmann, NRR Peter S. Mikkelsen, DTU/IMT Forslag til national forskningsstrategi DVK har udarbejdet et forslag til National Forskningsstrategi - Behovsanalyse for Natur og Milj Forskningsbehov: omfattende ÔAt sikre optimal udnyttelse af eksisterende viden og data fra lokale og nationale moniterings-programmerõ. Der er efter DVKÕs opfattelse brug for et for-st¾rket samspil mellem dataindsamling og model-baserede analyser bœde pœ overfladevands- og grundvandsomrœdet, og ikke mindst pœ grundvands/overfladevands samspillet med anbefaling af f lgende forskningsbehov: udvikling og afpr vning af metodik til optimering af moniteringssystem (stationsnet, hvilke parametre, mœlefrekvens etc.) bestemmelse af usikkerhed pœ sœvel mœledata, modelsimuleringer og inter/ekstrapolationer integration af moniteringsdata og modeller ved hj¾lp af data assimileringsteknikker, som for n¾rv¾rende anvendes rutinem¾ssigt inden for bla. meteorologi Der er brug for bœde grundl¾ggende forskning med udvikling af nye metodikker og efterf lgende anvendt forskning med tilpasning til praktiske anvendelser. Samlet tidsperspektiv: 5-10 Œr. Finansiering af DVK's aktiviteter i 1995 DVKÕs regnskab for 1995 kan opg res pœ hovedpunkter som vist nedenfor afrundet til ca. tal: Kassebeholdning Undervisningsmin. Milj styrelsen Deltagerafgift DVK m de januar UNESCO/IHP/NHP KOHYNO rejseud. WMO rejseudgifter Eigtveds pakhus Diverse sekretariat Overf rt til 1996 INDT GTER kr kr kr kr UDGIFTE R kr kr kr kr kr Der er f lgende retningslinier for finansiering af komiteens aktiviteter: 1. tidsforbrug medregnes/honoreres ikke 2. rejseudgifter til internationale m der medregnes 3. diverse omfatter bla. rejseudgifter til inviterede foredragsholdere til DVK temam der, udl¾g til m der (kantine), medlemskab af NHF mm. Udover den eksterne finasiering som medtaget ovenfor i DVKÕs regnskab, er der en betydelig medfinansiering fra de deltagende medlemmers- /institutioners side til tidsforbrug til m der, sagsbehandling i relation til ansvarsomrœder og s¾rlige DVK aktiviteter samt evt. rejseudgifter der ikke finansieres af DVK. Sekretariatsfunktionen svarende til ca. 1/4 Œrsv¾rk finansieres i vrigt af GEUS. Ser man bort fra tidsforbrug og rejseudgifter til komitžm der, kan komiteens samlede medfinansiering opgjort i timer anslœs til ialt ca timer for Œret

9 Budget og planer for 1996 Budgettet for 1996 fremgœr af nedenstœende tabel Kassebeholdning pr Finansiering fra Milj styrelsen Undervisningsmin. *) IHP/UNESCO/ KOHYNO/NHP og NRB WMO vrige int. org. IAHS, IAH, EU, UNEP Sekretariat VRI forprojekt Reserve til rejseudgifter og vrige aktiviteter/udl¾g INDT GTER kr kr kr UDGIFTE R kr kr kr kr kr kr at profilere komiteen skarpere med henblik pœ brug som fagligt rœdgivningsorgan i forbindelse med initiering af nye forskningsprogrammer at dr fte muligheden for st rre brug af DVK med nationale myndigheder, i forbindelse med udarbejdelse af overordnede strategi- og prioriteringsplaner vedr.udnyttelse og beskyttelse af ferskvandsressourcerne i Danmark, *) Der er ans gt om finansiering af DVKÕs aktiviteter i forbindelse med IHP/UNESCO fra Undervisningsministeriet, idet DVK i de kommende Œr skal repr¾senterer de nordiske lande i Intergovernmental Council i UNESCO/IHP. Finansieringen er dog ikke godkendt endnu. DVK har f lgende planer for 1996: opstilling af planer for DVKÕs fremtidige aktiviteter pœ sœvel det nationale som det internationale omrœde, gennem intern dr ftelse blandt komiteens medlemmer og m der med eksterne organisationer og myndigheder (nationale sœvel som internationale) at afslutte VRI-forprojektet og sœfremt dette falder positivt ud, at fœ iv¾rksat et egentligt VRI udredningsprojekt, med st tte fra Milj - styrelsen og vrige medfinansierende parter mere konkret at afklare holdning til og deltagelse i organisationer sœsom: GWP, WWC, ICID etc., med henblik pœ opf lgning pœ UNCED-Rio at pr¾cisere rolle i forhold til EU og at definere DVKÕs muligheder for at rœdgive eller v¾re idžgenerator for fx. Milj agenturet, Kommisionen osv. 9

10 NYT FRA IHP Fra IHP Waterway 3, Juli-August-September bringes dette uddrag af en artikel af Andras Szšllšsi-Nagy, Director, Division of Water Sciences, Secretary of the IHP om hydrologi og Africa... LetÕs face it, in spite of all the national and international efforts things related to the science of hydrology and to the technology of water resources, such as scientific and educational institutions, observation networks, management and maintenance services, have not improved over the past decade and, in some cases, have even deterioated. Hydrological capacities in Africa, as the UNESCO- /WMO Report on Water Resources Assessment concludes, are in a worse shape today than some fifteen years ago. The limited data available places serious constraints on establishing water resources development plans. Notwithstanding the importance of modelling global change at global scale by using global science for a global audience perhaps it is equally important to recognize that due to the lack of local data and knowledge from a sizeable continent called Africa the marginal errors and associated uncertainties could make the inter-pretation of global change predictions a pretty much useless exercise. This makes the building up of local capacities in Africa a task of global importance. However, in the long run, it is equally important to maintain any hydrological capacities which may be available. This is not only a moral obligation but also a rational must for those who count values in dollars and cents only. IsnÕt there something nonsensical in the fact that there are more data on the hydrology of Africa available outside the continent than inside? Should we accept the fact that Africa is a continent where there are less hydrological data than in a medium-sized industrialized country? So, how can we talk about the understanding of modelling global processes if the sample sets contain very little data where Africa is concerned? We all need to focus our efforts on changing this bad situation. Africa has always been, is and will be, of great concern to the International Hydrological Programme. Over the past two decades the IHP postgraduate courses in hydrology have produced thousands of African hydrologists trained at different levels when capacity building was not yet the order of the day. We will continue along these lines, though gradually we would like to establish more courses in Africa, particulary advanced-study-institute types of activities for hydrology and water resources professors across the Continent. On the data front I am proud to report that after many years we have finally produced the first comprehensive volume containing monthly discharges of selected rivers in Africa published in the IHP Studies and Reports in Hydrology series, volume 52. Let me express our gratitude to the Global Runoff Data Center in Koblenz, Germany, for their unfailing assistance in this venture and particulary to Jean-Claude Henry the inventor of shuttle hydrology, for his dedication and enormous effort, including a great deal of travelling, to make this volume a realty. Attached to data is, of course, their processing and analysis. In this regard, it is very welcome news that FRIEND (Flow Regimes From International Experimental and Network Data) has become one of the success stories of IHP. It is even more welcome that FRIEND has now extended to Africa. We already have Western-African FRIEND and Southern-Africa FRIEND established on the road. The Nile-FRIEND is foreseen to be launched in Needless to say that all these FRIENDs need a ÔlittleÕ help form outside friends. Its not only money, though this is very important, but readiness to co-operate, to assist, to liaise and to share. The big challenge of hydrology now is in Africa and not in the computer room. We would very much like to see exchange programmes developed between various African and other universities in the field of hydrology. We would welcome the contribution of the water industry to set up UNESCO Chairs in Hydrology at various African universities. What the waterbottling industry spends for ten minutes of prime time on television, advertising the beaty and pleasure of clean water could dramatically improve teaching programmes at African universities. We would very much like to see volunteers, associate and seconded experts who would be willing to join IHPÕs African activities and, together with our colleagues in Africa, help to change things for the better... 10

11 WMO World Meteorological Organization Verdensorganisationen For Meteorologi Verdensorganisationen for Meteorologi (WMO) er de Forenede Nationer (FN)Õs specialorganisation for meteorologi og hydrologi. WMOÕs vedt¾gter trœdte i kraft den 23.marts 1950, og i mere end et Œrhundrede har WMO og dets forg¾nger - den Internationale Meteorologiske Organisation (IMO) der blev etableret i 1873, tjent som ÒknudepunktÓ, iv¾rks¾tter og koordinator af det internationale samarbejde indenfor meteoro-logi, klimatologi og operationel hydrologi. Et samarbejde der bl.a. sikrer den verdensomsp¾ndende udveksling af meteorologiske data og informationer der danner grundlaget for al meteorologisk aktivitet. WMOÕs faglige aktiviteter gennemf res prim¾rt gennem 7 st rre videnskabelige og tekniske programmer der beskrives i det f lgende. WMO har 181 medlemmer fordelt pœ 176 nationer og 5 territorier (pr. 17 november 1995), og en organisationsstruktur som illustreret i Fig 1. WMO besk¾ftiger en samlet stab pœ ca. 250 medarbejdere med hovedkvarter i Geneve, Schweiz. FormŒl Vejret og klimasystemet h rer til WMO's centrale arbejdsfelter. HovedformŒlet med WMO's aktiviteter er at koordinere og forbedre det verdensomsp¾ndende samarbejde med at indsamle og udveksle meteorologiske, hydrologiske og tilsvarende geofysiske observationer og informationer, som indsamles fra land, hav, atmosf¾re og verdensrum. WMO stœr for den officielle internationale videnskabelige information om tilstanden og udviklingen af den globale atmosf¾re, det deraf afledte klima, atmosf¾rens samspil med oceanerne og den resulterende fordeling af vandressourcer pœ Jordkloden. Organisationen st tter tillige analyse af observationer, praktisk anvendelse af information og forbedret naturvidenskabelig erkendelse som et afg rende grundlag, for gennem forudsigelser og planl¾gning, bedst muligt at kunne sikre liv, ejendom og det naturlige milj. De specifikke opgaver for WMO: At forbedre det verdensomsp¾ndende samarbejde vedr rende etablering af stationsnet for meteorologiske observationer herunder hydrologiske og andre observationer i relation til meteoro-logi, samt at fremme etableringen og videre-f relsen af centre der har til formœl at varetage meteorologiske og tilsvarende tjenesteydelser; At st tte etableringen og videref relsen af systemer til smidig udveksling af meteorologiske og tilsvarende informationer; At st tte standardiseringen af meteorologiske og tilsvarende observationer og at sikre ensartet offentligg relse af observationer og statistiske data, At fremme anvendelsen af meteorologi inden for luftfart, skibsfart, vandressourcer, landbrug og andre aktiviteter; At st tte aktiviteter inden for operationel hydrologi og at fremme et t¾t samarbejde mellem de meteorologiske og hydrologiske tjenester; At tilskynde til forskning og tr¾ning inden for meteorologi og, hvis hensigtsm¾ssigt, inden for tilsvarende omrœder, samt at assistere ved koordineringen af de internationale aspekter ved sœdan forskning og tr¾ning. 11

12 12

13 WMO's st rre videnskabelige og tekniske programmer: WMO varetager sine forpligtigelser gennem syv st rre videnskabelige og tekniske programmer, som har markante komponenter i hver region. "World Weather Watch" Programmet er rygraden i WMO's samlede program. Det kombinerer dataprocesserende centre, observa-tionssystemer og telekommunikationsfaciliteter - drevet af medlemmerne - med henblik pœ at tilvejebringe meteorologiske og tilsvarende geofysiske informationer, som er n dvendige for at tilvejebringe effektive meteorologiske og hydrologiske tjenesteydelser inden for landene. Programmet omfatter tillige et Tropisk Cyklon Program, i hvilket mere end 60 lande er involveret, WMO satellit aktiviteter, som hj¾lper til at sikre tilvejebringelsen af satellit data og produkter for at im dekomme medlemslandenes behov, samt et Instrument og Observationsmetode program med henblik pœ at st tte standardisering og udvikling af meteorologiske og tilsvarende observationsmetoder. Det Globale Klima Program st tter den forbedrede forstœelse af klima processerne gennem koordineret forskning og overvœgning af klima variationer og ¾ndringer. Programmet st tter ogsœ anvendelsen af klima informationer og ydelser med henblik pœ at bistœ ved konomisk og samfundsm¾ssig planl¾gning og udvikling. Forskningsdelen af programmet er et f¾lles ansvarsomrœde for WMO og Det Internationale RŒd for Videnskabelige Sammenslutninger (ICSU) med aktiv deltagelse af den interministerielle oceanografiske kommission (IOC) under UNESCO. Vurderingen af klimaets pœvirkning er derimod koordineret af de Forenede Nationers milj program (UNEP). WMO's Atmosf¾reforsknings og Milj Program st tter atmosf¾reforskning, i s¾rdeleshed gennem "Global Atmosphere Watch", som integrerer overvœgnings- og forskningsaktiviteter udf rt under det Globale Ozon Observationssystem og overvœgningsnetv¾rket for mœling af baggrunds luftforurening og tjener som et system til at pœvise ¾ndringer i atmosf¾rens sammens¾tning. Programmet omfatter ogsœ vejrprognose forskning, et Tropisk Meteorologisk Forskningsprogram med tilknytning til studier af monsuner, tropiske cykloner, regnfremkaldende vejrsystemer og t rke samt et program vedr rende skyers fysiske og kemiske forhold. WMO's Program for Anvendt Meteorologi omfatter fire vitale omrœder for anvendelse af meteorologiske tjenester og information: Almen vejrtjeneste, landbrugsmeteorologi, luftfartsmeteorologi og marin meteorologi. Programmet st tter udviklingen af infrastrukturer og tjenester, der er behov for inden for de n¾vnte omrœder til gavn for medlemslandene. WMO's Hydrologi og Vandressource Program vedr rer vurderingen af vandressourcernes m¾ngde og kvalitet med henblik pœ at im de-komme samfundsbehovene for rent og rigeligt ferskvand, Œbner mulighed for at reducere truslen fra vandmilj et og at opretholde eller forbedre de globale milj forhold. Programmet omfatter standardisering af af alle aspekter af hydrologiske observationer og systematiseret overf rsel af hydrologiske teknikker og metoder. Programmet er t¾t koordineret med UNESCO's Internationale Hydrologiske Program (IHP). WMO's Uddannelses- og Tr¾ningsprogram indeholder n glen til den fremtidige udvikling gennem fremme af al indsats i medlemslandene til sikring af at det n dvendige antal veluddannede meteorologer, hydrologer, ingeni rer og teknikere er til rœdighed. Programmet er t¾t forbundet med alle andre st rre videnskabelige og tekniske programmer. WMO's Tekniske Samarbejdsprogram omfatter de vigtigste dele af den systematiske overf rsel af meteorologisk og hydrologisk viden og gennempr vet metodik mellem medlemmerne af organisationen. S¾rlig v¾gt l¾gges pœ udviklingen af et bredt spektrum af tjenester (relateret til vejr prognoser, klimatologi og hydrologi), pœ udvikling og drift af nogle infrastrukturer for "World Weather Watch" og pœ at st tte WMO's uddannelses og tr¾ningsprogram. Finansieringen af programmet kommer fra forskellige kilder, heriblandt UNDP, WMO's eget Frivilligt Samarbejdsprogram, trust fonde og WMO's ordin¾re budget. 13

14 WMOÕs kommission for Hydrologi (CHy) 1. I relation til aktiviteter indenfor hydrologi og vandressourcer, har WMO etableret Kommissionen for Hydrologi (CHy) der er ansvarlig for forhold vedr rende: 2. Aktiviteter der er omfattet af operationel hydrologi samt anvendelsen af meteorologi og hydrologi ved l sningen af vandressource problemer. 3. International standardisering af metoder, procedurer, teknikker og terminologi for: - Studier af vandbalance, det globale hydrologiske kredsl b og hydrologiske prognoser. - Meteorologiske og hydrologiske aspekter af design af systemer til vandplanl¾gning og kontrolforanstaltninger. 4. International udveksling af erfaring, herunder at skabe en ramme for organiseret overf rsel af hydrologisk viden og metodik i en operationel sammenh¾ng. 5. Formulering af observationsm¾ssige behov i en hydrologisk sammenh¾ng. 6. Koordinering af internationale behov og assistance i forbindelse med arrangementer der omfatter international udveksling og formidling af hydrologiske analyser, prognoser, varsler og relevante data, samt at assistere WMO organer med international udveksling af data. 7. Trov¾rdighed og homogenitet af hydrologiske og relaterede meteorologiske observationer. 8. Standardisering af dataopsamling og etablering af behov for udveksling af hydrologiske observationer og for deres bearbejdning. 9. Standardisering af metoder til statistisk bearbejdning af hydrologiske data til forsknings formœl og publicering. 10. Specifikation af behov for meteorologisk instrumentering og formœlstjenlige observationsmetoder og bringe dette til kendskab hos de relevante tekniske kommissioner. 11. Udvikling og brug af specialiserede instrumenter og observationsmetoder af s¾rlig interesse for Kommissionen. WMOÕs ressourcer Ressourcerne til at gennemf re WMO's programmer og opfylde organisationens mœls¾tninger og prioriteringer kommer fra f lgende kilder: F rst og fremmest via medlemslandenes egen finansiering. WMO's eget budget, som er af st rrelsesordenen 100 mill. SFR/Œr, se figur 2 vedr. fordeling af ressourcer pœ programomrœder Teknisk samarbejde med f.eks. UNDP. Bidrag fra medlemslande og donororganisationer direkte til modtagere i forbindelse med diverse samarbejdsaftaler. Specielle frivillige fonde etableret til at st tte s¾rlige programmer sœ som WMO's n dassistance fond. Danmark er medlem af WMO. Danmark er medlem af WMO, og medlemskabet varetages af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) pœ vegne af Rigsf¾lleskabet (Danmark, F¾r erne og Gr nland). Danmarks Permanente Repr¾sentant i WMO er DMIÕs direkt r, Dr.Techn. L.P.Prahm, der i hydrologiske sp rgsmœl bistœs af den danske Hydrological Advisor: Statsgeolog Bjarne Madsen, GEUS. Yderligere oplysninger og WMOÕs publikationer: WMO forestœr en meget omfattende publikationsaktivitet, herunder af b ger, manualer, redeg relser og internationale standarder. WMO publikationer kan k bes gennem WMO, og en komplet oversigt med angivelse af g¾ldende priser, bestillings- og betalings vilkœr findes i ÒWMO Catalogue of PublicationsÓ, der kan rekvireres fra WMO ved at skrive til: 14

15 The Secretary-General World Meteorological Organisation Case Postale 2300 CH-1211 Geneva 2 Switzerland WMO udgiver et tidsskrift ÒWMO BulletinÓ med oplysninger om aktiviteter i de enkelte lande- /verdensdele, fagemner og nyheder. WMO Bulletin udgives 4 gange pr.œr, og oplysninger om abonnementsvilkœr og priser kan rekvireres hos WMO (ovenn¾vnte adresse). Endelig er WMO tilg¾ngelig med information om organisationen, nyheder og henvisninger til nationale meteorologiske institutioner pœ Internet/World Wide Web pœ adressen: % Regionalt Program 2.6% Overordnet koordination og Information 22% Jordens Klima Overvågnings Program 12.8% Uddannelse og Træningsprogram 9.2% Hydrologi og Vandressource Program 18.8% Det Globale Klima Program 10.3% Program for anvendt Meteorologi 13% Atmosfæreforsknings og Miljø Program Figur 2: Opsplitning af WMOÕs budget pœ syv st rre programomrœder for perioden

16 Nyt fra Dataleverand rer Gridnedb r for de danske landomrœder. Som en nyhed tilbyder DMI standard arealnedb rdata i form af gridv¾rdier. Nedb rv¾rdierne beregnes i et regul¾rt grid pœ 10x10 km 2 pœ grundlag af kvalitetskontrollerede og vindkorrigerede punktv¾rdier fra godt 400 mœlestationer, og kan leveres som bœde d gn- og mœnedssummer. Yderligere oplysninger: Danmarks Meteorologiske Institut Databaseafdelingen Lyngbyvej K benhavn Tlf Fax Vandressource relaterede Ph.D. afhandlinger med relation til Grundvandscentret, DTU fra 1995 Gregersen, Jan (1995): Experimental and numerical investigation of two-dimensional unsaturated flow in layered soils. ISVA Holm, Peter E. (1995): Speciering af opl st cadmium i det terrestriske milj. IMT Jakobsen, Rasmus (1995): Sulfate reduction, Fereduction and methanogenesis in groundwater: Rates and interactions - examples from three Danish aquifers. IGG + GEUS Licht, Dorthe (1995): Anaerobic degradation of heterocyclic compounds from creosote. IMT Yderligere oplysninger: J rn K. Pedersen Grundvandscentret, DTU, ISVA Bygning 115 DK-2800 Lyngby Tel Fax jkp@mail.isva.dtu.dk 16