Notat fra. 11. juni Dimensioneringen af SAR-beredskabet og den maritime sikkerhed i Nordatlanten og Arktis FORUM FOR SAMFUNDETS BEREDSKAB
|
|
- Anton Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat fra FORUM for Samfundets Beredskab juni Dimensioneringen af SAR-beredskabet og den maritime sikkerhed i Nordatlanten og Arktis FORUM FOR SAMFUNDETS BEREDSKAB
2 Dimensioneringen af SAR beredskabet og den maritime sikkerhed i Nordatlanten og Arktis Forum for Samfundets Beredskab (FSB) Sprog: Dansk Udgivelsesdato: 11. juni 2012 Format: pdf Grafisk design: Thomas Bach
3 Indhold Udfordringen i Nordatlanten og forebyggende tiltag 7 Bevæggrundene for helikopterkapacitet 11 Danske kapaciteter i Nordatlanten og Arktis 12 Opgavevaretagelsen på Færøerne 17 Anvendelse af helikopterberedskab i Grønland 19 Behovet for helikopterberedskab i Grønland 21 Island som maritim sikkerheds- og samarbejdspartner 25 Konkluderende bemærkninger 28 Referencer & bemærkninger 30
4 I nærværende analyse fra Forum for Samfundets Beredskab (FSB) ved r ørende dimensioneringen af SAR-beredskabet og den maritime sikkerhed i Nordatlanten og Arktis, er det vurderingen at SAR-beredskabet i dag ikke er tilstrækkeligt dimensioneret til at kunne varetage eftersøgnings- og redningsopgaven på forsvarlig vis. De geografiske og demografiske udfordringer, den øgede trafik af krydstogts- og handelsskibe, de arktiske rammevilkår samt den voksende off shoreindustri understreger behovet for et mere robust og sammenhængende SAR-beredskab, herunder en permanent tilrådighed stående helikopterkapacitet. Samtidig bør samarbejdet med Island intensiveres vedrørende eftersøgnings- og rednings opgaven i Nordatlanten og Arktis med henblik på at bistå og understøtte Rigsfællesskabets myndigheder. 4 FSB
5 Indledning Varetagelsen af eftersøgnings- og redningsopgaven i Nordatlanten og Arktis er en både anderledes og større udfordring end det er tilfældet i Danmark. Modsat Danmark er Færøerne et lille samfund fordelt på mange øer, hvorimod Grønland er et stort land med få indbyggere, der bor langt fra hinanden. Det betyder at beredskabet alt andet lige ikke vil kunne få samme høje niveau som i den øvrige del af Kongeriget Danmark, ikke at forveksle med at der ikke bør foretages yderligere tiltag, grundet ikke mindst udviklingen. Udover den geografiske og demografiske udfordring tæller også den voksende skibstrafik og off shore-industriens aktiviteter i området. Den kommercielle skibstrafik i Nordatlanten og Arktis er stigende. Især Nordvest- og Nordøstpassagen planlægges stadig mere besejlet, idet disse giver rederierne mulighed for at foretage store økonomiske besparelser, ligesom også off shore-industrien øger sine aktiviteter med undersøgelser af undergrunden med henblik på en senere udvinding af mineraler og råstoffer. At besejle Arktis er dog forbundet med en række ikke uvæsentlige risici, idet disse sejler i et område som ikke er søopmålt ovehovedet eller dækket ind af noget i nærheden tilstedeværende SAR-beredskab. Det er forventningen, at den i forvejen voksende skibstrafik med tiden vil forøges yderligere med henvisning til de ændrede omstændigheder i Nordatlanten og Arktis, hvor afsmeltningen af havisen vil indbyde til nye og stadig flere sejlruter, og som følge heraf en stadig voksende trafik af krydstogt- og handelsskibe i områderne tæt på eller omkring Færøerne og Grønland. Hvor krydstogtsskibene besejler alle sejlbare områder af Grønland på begge kyster, har disse en tendens til at sejle stadig længere mod nord, herunder forbi Diskobugten, er det ligeledes vurderingen at også off shore-industrien med tiden vil blive langt mere foretagsom i takt med at ressoucerne i undergrunden bliver mere tilgængelige. De geografiske og demografiske omstændigheder og den hurtige udvikling i Rigsfællesskabets nordlige områder omfattende Færøerne og Grønland påberåber sig mere opmærksomhed fra dansk side omkring den nuværende dimensionering af SAR-beredskabet, som vurderes utilstrækkeligt til at varetage en større hændelse og/eller flere opgaver end de nuværende. Med den hurtige udvikling omfattende en voksende skibstrafik og udvidelsen af off shore-industriens aktiviteter i Nordatlanten og Arktis, er risikoen for en eller flere katastrofer unægtelig rykket meget tættere på end nogensinde tidligere. Dog er det ikke blot opgaverne og risici for havari og ulykker i Nordatlanten og Arktis, som bliver stadig større. Også afstanden mellem de ønskede mål og tildelte ressourcer bliver større, hvilket vanskeliggør opretholdelsen af et forsvarligt beredskab. De anvendelige ressourer i og omkring Færøerne og Grønland er små og få i forhold til dels områdets enorme udstrækning, dels de øgede opgaver. Spørgsmålet som i denne sammenhæng unægtelig trænger sig på, er hvordan det kan tillades at reducere kapaciteten på et tidspunkt, hvor behovet ikke blot er åbenlys til stede og velkendt, men også i den grad voksende. Således er kravet i resultatkontrakt mellem Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets for 2012 om helikopterkapacitet i Nordatlanten og Arktis reduceret til det halve i forhold til tidligere år 5 FSB
6 Således er det vurderingen, at Kongeriget Danmark står med et både meget stort og voksende problem i relation til Rigsfællesskabets ansvar for opstilling af et tilstrækkeligt robust SAR-beredskab. I forlængelse heraf skal det understrges, at Kongeriget Danmark med sin tilslutning til Chicago Konventionen af den 7. december 1944 og dennes artikel 25 samt den Internationale Konvention vedrørende maritim eftersøgnings- og redningsopgaver (læs: SAR Konventionen) undertegnet i Hamburg den 27. april 1979, har forpligtet sig til at opretholde et forsvarligt eftersøgnings- og redningsberedskab i tilfælde af flyhavari eller nødstedte skibe til havs med henblik på undsætning af forulykkede fly eller nødstedte skibe i danske og/ eller internationalt farvande. 1 Skulle Kongeriget Danmark ikke kunne indfri ovenstående omtalte konventioner og løse opgaven på tilfredsstillende vis, er det ikke på forhånd at udelukke, at de nordatlantiske og arktiske områder i Rigsfællesskabet erklæres som farligt område. Hvorvidt dette vil få indflydelse på den kommercielle fly- og skibstrafik samt off shore-industriens interesse i undergrunden synes umiddelbart usandsynligt, uden at det på forhånd er at udelukke. Dette ændrer dog ikke ved den kendsgerning, at Kongeriget Danmark har ansvar for alle dele af Rigsfællesskabet, ligesom alle dele af Rigsfællesskabet har et legitimt krav på samme beskyttelse og sikkehedsforanstaltninger. At udgangspunktet i Rigsfællesskabets nordlige områder er et andet og udfordringerne større, blev allerede påpeget i betænkningen fra 1959 afleveret af Udvalget vedrørende Besejling af Grønland, hvor vigtig heden af og behovet for især helikopterkapacitet blev fremhævet. Til trods for at situationen sidenhen har udviklet sig, og at behovet for en helikopterkapacitet med tiden er blevet så meget desto større, er kapaciteten paradoksalt nok gennem årene blevet reduceret i et sådant omfang, at den de facto ikke længere kan betragtes som værende eksisterende. Omstændighederne taget i betragtning, bør kapaciteten derfor reetableres, ligesom samarbejdet med andre lande omkring opgavevaretagelsen bør tilstræbes, herunder og ikke mindst Island. 6 FSB
7 Udfordringen i Nordatlanten og forebyggende tiltag Klimaforandringerne medfører, at nye og flere sejlruter bliver tilgængelige, idet isen og dens udbredelse har været en styrende faktor for skibstrafikken i området. 3 Statistik fra Grønlands Kommandos Greenpos meldesystem, viser en firdobling af skibstrafikken i perioden fra 2001 til 2010/2011, og det er forventningen, at trafikken stiger eksponentielt de kommende år. Hvor der eksempelvis den 8. september 2008 sejlede ialt 34 skibe i området, drejde det sig året efter (den 6. september 2009) om ialt 59 skibe i selvsamme område. 4 Forventningen hos Færøernes Kommando er ligeledes, at specielt skibstrafikken i forbindelse med handelsskibe vil fortsætte med at stige i de kommende år. Over de seneste tre år er tankskibstrafikken ved Færøerne steget med mere end 50 procent for hvert enkelt år alene foranlediget af øget trafik fra Arktis. Herudover må det forventes, at krydstogtskibe og turismen generelt i området vil fortsætte med at vokse, specielt når/ såfremt Nordøstpassagen bliver farbar og dermed forkorter sejlruten til Kina med 40 procent. 5 At behovet for stadig større fokus på området er stort, bekræftes ikke mindst med krydstogtsskibet COSTA CONCORDIA, som i midten af januar 2012 forliste tæt på den italienske ø Giglio. De arktiske rammevilkår understreger ligeledes behovet for både en forbedret forebyggende indsats og større krav til eftersøgnings- og redningsopgaver hvis katastrofen indtræffer. Også den øgede risiko for katastrofer i forbindelse med olieudvinding i det nordatlantiske og arktiske område skal betones. Omkring 25 procent af verdens oliereserver befinder sig i netop det nordatlantiske og arktiske område. Disse reserver bliver stadig mere eftertragtede jo mere tilgængelige disse med tiden bliver i takt med at isen smelter, hvorfor også trafikken og aktiviteten i forbindelse med dette selvsagt forventes at stige. Åbningen af nye og flere sejlruter i de nordatlantiske farvande, den øgede trafik af krydstogts- og transportskibe, de arktiske rammevilkår og den øgede olieudvinding rummer ganske vist et lovende økonomisk udviklingspotentiale. Omvendt er forudsætningerne for denne aktivitets opretholdelse og udvidelse heraf ikke i et tilstrækkeligt omfang til stede. I tilfælde af forlis eller anden ulykke på havet, det vurderingen at intensiteten i de nuværende aktiviteter vil blive mindre, herunder og ikke mindst krydstogtssejlads såfremt Rigsfællesskabet ikke vil kunne opretholde et tilstrækkeligt og forsvarligt beredskab. Spørgsmålet som derfor trænger sig på, er hvilke risici i Nordatlanten og Arktis, der kan betragtes som værende acceptable. Dels er vejrforholdene ekstreme, dels er 80 procent af hav- og kystområderne ikke opmålt, hvilket alt andet lige øger risikoen for en katastrofe. 6 Samtidig er det nogle omstændigheder, som giver nogle naturlige udfordringer i forhold til redningsindsatsen i det tilfælde katastrofen skulle indtræffe, og derfor af selvsamme årsag også stiller både nye og større krav til eftersøgnings- og redningsberedskabet. På en konference den 9. juni 2011 på Færøerne blev behovet for et forbedret samarbejde drøftet mellem de nordiske lande. At samarbejdet mellem de nordiske lande bør styrkes, herunder også samarbejdet i forhold til eftersøgnings- og redningsopgaver til søs, var ligeledes at konstatere på de nordiske landes beredskabskonference den 22. juli 2011 i Helsinki, hvor de nordiske landes ministre med ansvar for redningstjenesten og samfundets kriseberedskab blev enige om at intensivere samarbejdet. 7 Forinden havde de nordiske lande m.fl. i Arktisk Råd den 17. maj 2011 i Nuuk underskrevet den første fælles arktisk eftersøgnings- og redningsberedskabsaftale (læs: SAR-aftale). 8 7 FSB
8 Aftalen i Arktisk Råd er den første juridisk bindende aftale i rådets 15 år lange historie. Dog er denne i vid udstrækning baseret på en række i forvejen vedtagne internationale eftersøgnings- og redningsaftaler, og bekræfter derved blot på ny medlemslandenes forpligtelse til øjeblikkelig og ubetinget at hjælpe personer i nød som følge af ulykker til havs eller i luften, ikke at forveksle med nye initiativer eller tiltag. Tværtimod valgte Danmark efterfølgende, for perioden 2011 til 2012 i resultatkontrakten indgået mellem forsvarsministeriet og forsvarskommandoen, at reducere i antallet af LYNX-helikoptere fra to til én helikopter i Nordatlanten og Arktis, og det er vel at mærke i det område, hvor Island jf. SAR-aftalen har fået tildelt koordinationsansvaret, nemlig området omkring Island og ved Færøerne. 9 Dog synes det ikke hverken hensigtsmæssigt eller behjælpeligt på situationen at Danmark for sit vedkommende kort tid efter undertegnelsen af aftalen i Arktisk Råd kort tid efter vælger at reducere sit engagement i området ved Færøerne og Island, samtidig med at man fra dansk side forsøger at motivere andre lande til at intensivere samarbejdet i Nordatlanten og Arktis. På den baggrund er det vurderingen, at der udover behovet for et udvidet og udviklet samarbejde omkring eftersøgnings- og redningsopgaven i Nordatlanten og Arktis, også er belæg for at styrke det danske engagement med henblik på også at kunne varetage SARopgaven i Rigsfællesskabets nordlige områder. Samtidig er det forventningen, at de virksomheder, rederier, m.fl. der forsøger at profitere på de nye muligheder, bliver hurtigere og hurtigere til at udnytte disse, hvilket sætter såvel de lokale myndigheder som rigsmyndighederne i samfundets beredskab under et stadigt større pres, som disse ikke på nuværende tidspunkt er dimensioneret til at kunne håndtere overhovedet. Skal kravene indfries vil dette dog forudsætte mere end blot en bedre koordinering af de eksisterende kapaciteter og ressourcer i øvrigt, som også understreget af formanden for Nordisk Råds miljø og naturressourceudvalg Ann-Kirstine Johansson under udvalgets besøg i Grønland i juli I rapporten omhandlende katastrofeberedskabet i Grønland gjorde Landsstyrets Sekretariat og Indenrigskontoret i Grønland dog allerede i 2002 opmærksom herpå, herunder at de klimatiske forandringer i Nordatlanten og den stigende skibstrafik vil medføre en potentiel risiko for ulykker, som de lokale myndigheder ikke har kapacitet til at håndtere alene, som det blev udtrykt. 11 Som det lader sig forstå påberåber situationen sig flere konkrete forslag til implementering, der kan hæve sikkerheden i forbindelse med krydstogts- og handelsskibe i det arktiske område. Som foreslået af Søfartsstyrelsen i sin resultatkontrakt for bør krydstogtskibe af sikkerhedsmæssige årsager foretage en parvis koordination af togter i øde områder, som Nordatlanten og Arktis. Baggrunden herfor var Grønlands Kommandos initiativ tilbage i 2008, hvor denne henvendte sig skriftlig til 18 krydstogtsrederier, hvori der blev gjort opmærksom på de mange risici der er forbundet med sejlads i Nordatlanten og Arktis. 12 I resultatkontrakten for Søfartsstyrelsen hedder det således, at kravet om parvis koordination for krydstogtskibe skal være en dansk mærkesag under forhandlingerne i IMO s underkomite Design og Equipment vedrørende den kommende polarkode FSB
9 Af andre forebyggende tiltag bør den manglende dækning af søopmålingen af Grønlands vest- og østkyst finde omtale. I oktober 2009 indgik den daværende miljøminister Troels Lund Poulsen en samarbejdsaftale med Grønlands Selvstyre, herunder omhandlende en fornyelse af søkortene for Grønland. Aftalen mellem Miljøministeren og Grønlands Selvstyre indebærer, at senest med udgangen af 2018 skal søkortene være oprettede, digitaliserede og omsat til officielle elektroniske søkort (ENC). 14 Den manglende søopmåling og søkortdata udgør i sig selv en væsentlig usikkerhedsfaktor, hvor skibene på skærmen sejler hen over øer og landområder, som faktisk er stræder og andet havområde. I nord og helt mod nord er der næsten ikke eller slet ikke foretaget søopmålinger, og det er vel at mærke i et område som er fyldt med skær, hvor sandsynligheden for at overse disse er ovenud stor, som også påpeget af formanden for Inatsisartuts udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg Justus Hansen (D) den 7. december 2011 under sit besøg i Folketinget. I den udstrækning det er praktisk realisabelt bør den allerede igangsatte søopmåling derfor søges fremskyndet, ligesom der i stadig større udstrækning bør gøres brug af satellitter til overvågningen af Arktis og den voksende trafik med både krydstogts- og handelsskibe. Landene i Nordatlanten og Arktis bør ydermere og i et stadig større omfang søge inspiration til konkrete løsningsforslag og idéer i de søberedskabsprojekter, som allerede er igangsat. Blandt andet synes udviklingen af en søsikkerhedsportal at være et både godt og konstruktivt initiativ, der i fremtiden kan danne grundlag for en større udveksling af erfaringer med konkrete eftersøgnings- og redningssituationer. 15 Netop udveksling og deling af viden og erfaring, vil være essentielt, idet udfordringerne i forbindelse med beredskabet i fremtiden er anderledes og/eller mere krævende end hidtil set. Men hvis hændelser og deres udfald i Nordatlanten og Arktis ikke skal baseres på tilfældigheder, forudsættes, udover de i ovenstående omtalte forebyggende initiativer og tiltag, ikke mindst et sammenhængende og tilstrækkeligt robust redningsberedskab omfattende både skibs- og helikopterkapaciteter, ligesom logistikken, herunder planer vedrørende evakueringsforhold, forplejning m.v. skal foreligge klar i det øjeblik katastrofen måtte indtræffe. Nødvendige tiltag som dog på ingen måde negligerer det stadigt stigende behov for især helikopterkapacitet. 9 FSB
10 10 FSB
11 Bevæggrundene for helikopterkapacitet Det er ikke fordi hverken omstændighederne eller udfordringerne i Nordatlanten og Arktis området er nye. Siden ishavsskibets HANS HEDTOFT forliste den 30. januar 1959, har det været alment kendt, at sejlads i netop Nordatlanten og Arktis er forbundet med mange risici, som ultimativt kan betyde tab af menneskeliv og materiel, som også påpeget i betænkningen afleveret den 2. september 1959 til Ministeren for Grønland udarbejdet af det under af den 19. februar 1959 nedsatte Udvalg vedrørende Besejling af Grønland. Som konstateret af udvalget betragtes allerede dengang eftersøgnings- og redningsopgaver fra luften... af meget stor værdi, dels for at finde de nødstedte, dels for i visse tilfælde at yde hurtig assistance. Jo større og mere øde det pågældende område er, des mere betydningsfulde er luftfartøjerne i redningstjenesten og i Grønland må redningstjeneste fra luften anses for uundværlig, som det blev udtrykt i betænkningen. 16 Som følge af den dengang stærkt begrænsede danske flyvirksomhed, var det ofte nødvendigt at støtte sig til de amerikanske flystyrker i Grønland, hvor de amerikanske flystyrker på anmodning påtog sig Danmarks forpligtelser med hensyn til sø- og luftredningstjeneste i Grønland, hvilket udvalget dog ikke fandt hverken hensigtsmæssigt eller tilstrækkeligt. Af samme årsag fandt udvalget det for nødvendigt,... at Danmark snarest yder sin indsats i luften i den grønlandske redningstjenste. Dels er det uheldigt at basere sig udelukkende på udenlandsk hjælp inden for dansk område, dels er dansk indsats nødvendigt for at opnå effektiv dækning af Sydvestgrønland og Kap Farvelområdet; netop de områder, der stiller størst krav om sikkerhedstjeneste, hedder det i betænkningen. 17 Udvalget betragtede det for særdeles ønskeligt, at redningstjenesten i Grønland rådede over helikoptere. Ifølge udvalget forelå der... utvivlsom et behov for maskiner, der er i stand til at løse opgaver med evakuering af enkeltpersoner fra skibe i nød, og det vil derfor være af stor værdi, hvis der åbnes mulighed for, at redningstjenesten i givet fald kan disponere over et antal helikoptere. 18 Disse helikoptere ville samtidig være anvendelige til også at varetage en række andre opgaver, herunder... sygetransporter såvel over land som over søen, lægehjælp m.v.. Under alle omstændigheder betragtede udvalget tilstedeværelsen af helikoptere i Grønland som... en uundværlig faktor til betryggelse og fremme af sejladsen ved gennemførelse af isrekognocering fra luften samt luftredningstjeneste FSB
12 Danske kapaciteter i Nordatlanten og Arktis På baggrund af udvalgets arbejde og anbefalinger, og den officielle danske interesse i at fremme den økonomiske udvikling i området omfattende en mere intensiv besejling af Syd- og Vestgrønland, valgte man fra dansk side at bygge fire store inspektionsskibe udrustet med helikopterkapacitet, som på daværende tidspunkt hvor beslutningen blev truffet, blev anset for det mest effektive redskab, når der skulle bjærges skibsbrudne over store afstande i havområder, ofte langt fra land, eller hvor den påkrævede hjælp ikke kunne tilvejebringes andre steder fra. Erfaringerne med fire inspektionsskibe udrustet med helikopterkapacitet ombord (kaldet organisk helikopter) skulle sidenhen vise sig at være aldeles gode, ligesom de var ganske fleksible i forhold til varetagelsen af opgavesættet. Således blev der heller ikke fra politisk side i 1980 stillet spørgsmål eller på anden måde efterladt tvivl om konceptet, eller hvorvidt behovet for genanskaffelse af skibsbårne helikoptere dengang var til stede, hvor de daværende helikoptere stod for udskiftning. Valget faldt på helikoptere af typen LYNX, som i dag ligeledes står overfor udskiftning. Hvor helikopterne blev udskiftet i 1980, blev de oprindeligt anskaffede inspektionsskibe i slutningen af 1980 erne udfaset og erstattet af fire nye inspektionsskibe af typen THETHIS-klassen, udrustet med og optimeret til operationer med helikoptere af netop typen LYNX i Nordatlanten og Arktis. Konceptet omfattende et inspektionsskib med organisk helikopter, betyder at Danmark råder over en ganske unik og fleksibel kapacitet i Nordatlanten og Arktis. Siden udarbejdelsen af betænkningen i 1959 afleveret af Udvalget vedrørende Besejling af Grønland, har situationen vedrørende behovet for helikopterkapacitet på ingen måde ændret sig fra dengang til i dag. Tværtimod er det vurderingen, at de af udvalget dengang fremsatte argumenter og anbefalinger, idag har langt større relevans og betydning end på daværende tidspunkt, hvor disse blev fremsat. Således betragtes inspektionsskib udrustet med helikopter fortsat som værende det det mest effektive redskab. Ikke mindst med henvisning til den hurtige udvikling i Rigsfællesskabets nordlige områder. De effektive maritime ansvarsområder i Nordatlanten og Arktis er over en periode blevet væsentligt forøget på grund af den tiltagende afsmeltning af den flerårige polaris. Det betyder at inspektionsskibe med organisk helikopter skal dække et langt større område end tidligere, ligesom de danske kapaciteter deltager i et operationsmiljø under ekstreme vilkår i alle årets 365 dage. Med henvisning til søværnets varetagelse af suverænitetshåndhævelsen og eftersøgnings- og redningsopgaven m.m., handler det derfor om at træne og handle risici med henblik på at kunne forestå en hændelse under alle tænkelige forhold. 12 FSB
13 I 1980erne og 1990erne havde forsvaret permanent indsat tre inspektionsskibe med organisk helikopter og fem inspektionskuttere samt ét fiskeriinspektionsfly. Paradoksalt nok er kapaciteten gennem årene blevet reduceret i et sådant omfang, at den de facto er fjernet samtidig med at behovet for denne er steget og er fortsat stigende. Omstændighederne taget i betragtning, bør kapaciteten derfor reetableres. Alle fire inspektionsskibe bør som tidligere omfatte en organisk helikopter. Hvor inspektionsskibene tidligere var platform for en helikopter, er disse i dag i vid udstrækning reduceret til platform for en gummibåd, hvilket ikke synes hverken hensigtsmæssigt eller forsvarligt udviklingen taget i betragtning. Som udtrykt af udenrigsminister Villy Søvndal den 16. marts 2012 på Verdensnaturfondens konference om Arktis på Københavns Universitet, er en af forsvarets hovedopgaver ganske vist at sikre Rigsfællesskabets territoriale suverænitet, men som udenrigsministeren samtidig lod understrege, er en af hovedoverskrifterne for det danske forsvars tilstedeværelse i det arktiske område... løsning af civilt relaterede opgaver med militære kapaciteter. 21 Det danske forsvar vil derfor fremadrettet kunne se sig selv involveret... i arktiske opgaver, der har et stærkt civilt element, som det blev udtrykt. 22 Det er ikke tale om opgaver... der er nye for de af forsvarets enheder, som opererer i Arktis, men hvis omfang vil øges i kompleksitet og geografisk udbredelse, som det videre blev udtrykt. 23 I den forbindelse skal henvises til besejlingen af de arktiske farvande, som øges som følge af øget råstofefterforskning, turisme, fiskeri og åbning af nye og flere sejlruter, hvorved... sandsynligheden for, at der kan ske ulykker desværre øges. Derfor vil kravet til forsvarets beredskabspotentiale blive større, som det blev under streget af udenrigsminister Villy Søvndal FSB
14 14 FSB
15 15 FSB
16 16 FSB
17 Opgavevaretagelsen på Færøerne Samfundsudviklingen i almindelighed, og olieefterforskningen på kontinentalsokkelen i særdeleshed, har betydet at der er sket en opprioritering af samfundets beredskab på Færøerne, om end denne langtfra kan betragtes som værende tilstrækkeligt. Alligevel har man for Færøernes vedkommende taget ansvar og valgt at hjemtage sagsområder indenfor området samfundets beredskab. Det betyder at samfundets beredskab på Færøerne i vid udstrækning er at betragte som et (næsten) selvstændigt politisk ansvarsområde. I lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder, har de færøske myndigheder således valgt også at overtage den maritime del af samfundets beredskab som færøsk særanliggende. Det betyder at kompetencen til at lede eftersøgnings- og redningsopgaver hører under den færøske søredningscentral (MRCC-Tórshavn Maritime Rescue Coordination Centre Tórshavn). 25 Til varetagelsen af opgaveløsningen anvendes Atlantic Airways, som er et aktieselskab, men hvor landsstyret har aktiemajoriteten, og dets to Bell 412 helikoptere. Helikopteren er en vigtig kapacitet i det præhospitale beredskab (læs: Sjúkraflutningstænastans beredskab) og finder anvendelse i forbindelse med transport fra de små øer, og sygetransport fra skibe som er i farvandet rundt om Færøerne. 26 Dog er det kun den ene af de to helikoptere, som er dedikeret til SAR-opgaver. Således råder denne ene helikopter over en alt-vejrskapacitet, men er uden en Helicopter inflight-refuelling kapacitet og Night Vision Goggles. Hvad angår den anden helikopter, er denne behæftet med yderligere begrænsninger specielt om natten og under dårlig sigtbarhed, hvorfor denne afselvsamme årsager primært anvendes til passagertransport og som reservehelikopter. Helikopteren er dog under opdatering og forventes klar ultimo 2012 med en tilsvarende SAR-kapacitet, som den nuværende dedikerede SAR helikopter, bortset fra Auto Hoower. 27 Helikopternes operative rækkevidde (læs: radius) er omkring 180 sømil, og er ikke godkendt til operationer fra inspektionsskibe eller -fartøjer. Redderne har en udvidet førstehjælpsuddannelse, men der er ikke mulighed for overførelse af lægefaglig ekspertise til nødstedte om bord i skibe til søs grundet manglende kontrakter med uddannede læger. 28 Konkret betyder dette, at det færøske helikopterberedskab ikke kan yde lægefaglig assistance til søs, ikke kan yde helikopterbistand i form af redning eller evakuering i ansvarsområdet fra 180 sømil og ud til 200 sømils grænsen, ikke kan yde helikopterassistance i den øvrige del af Nordatlanten og Arktis uden for Færøerne, ligesom helikopterberedskabet ikke har tilstrækkelig kapacitet til at sikre redundans hele året. 29 For så vidt angår det skibsbaserede redningsberedskab, er inspektionsskibet Brimil indsat til søs eller holdes på 30 minutters varsel i havn. Inspektionsskibet Tjalðrið er ligeledes operativ, men kun bemandet med én besætning, hvorfor skibet normalt holdes indsat i omkring 14 dage, og derefter er oplagt i en periode af tilsvarende længde. Derudover anvendes to mindre færøske kystredningsbåde (Lív og Ziska), som er udstationeret i henholdsvis Tórshavn og Klaksvik, og har at gøre med et indsatsklar varsel på 30 minutter. 30 Som rigsmyndighed bidrager Færøernes Kommando til SAR-beredskabet ved Færøerne med et inspektionsskib af THETIS-klassen, og periodevis med organisk helikopter. I den forbindelse skal henvises til samarbejdsaftalen mellem Forsvarsministeriet og det færøske Fiskeriministerium om gensidigt samarbejde 17 FSB
18 vedrørende assistance ved særlige indsatser og deltagelse i internationalt beredskabssamarbejde. Det betyder at Forsvarsministeriet og myndigheder inden for forsvarsministeriets ressortområde i henhold til nærmere aftale vil kunne bistå de færøske myndigheder, i det omfang det er nødvendigt og/eller muligt under forudsætning af, at kapaciteten ikke er optaget andetsteds eller er indenfor en tilstrækkelig kort reaktionstid. 31 Hvor det oprindeligt var planen midlertidigt at tildele Færøernes Kommando en LYNX-helikopter i perioden fra primo maj til medio september 2012, er tiltaget blevet udskudt på ubestemt tid. Dog planlægges der Færøernes Kommando tildelt LYNX-helikopter til inspektionsskibet ved Færøerne i perioden fra den 1. juni til den 20. september Årsagen til at Færøernes Kommando ikke kan påregne en LYNX-helikopter som tidligere meddelt, skyldes den politiske beslutning om at forlænge ABSALON s virke i Aden Bugten, hvilket samtidig vil lægge et fortsat beslag på den helikopterkapacitet, som var udset til at blive tildelt Færøernes Kommando. 32 Fraværet af helikopteren i den planlagte periode, og på andre tider af året generelt, vil selvsagt ikke kunne undgå at få stor indvirkning på den samlede evne til at løse de operative opgaver til søs. Således vil der ikke fra luften kunne ydes læge- eller sanitetsfaglig assistance til tilskadekomne på skibe, men alene via gummibåd, såfremt tiden og vejrforholdene muliggør dette, ligesom det heller ikke vil være muligt at gøre brug af inspektionsskibets reddere fra luften til at bjærge tilskadekomne på havet. Samtidig betyder fraværet af en helikopter på inspektionsskibet endvidere, at der heller ikke vil kunne udføres lufttransport af akutsyge patienter mellem skib og sygehus på land, ligesom der heller ikke vil kunne overføres assistancehold, pumper eller brandslukningsudstyr til skibe i brand eller skibe med havari, læk eller tilsvarende. Endelig vil det være umuligt at yde anden assistance til lokalsamfundet i tilfælde af en hændelse, herunder katastrofehjælp og evakuering fra luften, hvilket ikke er hverken hensigtsmæssigt eller tilfredsstillende. Det er vurderingen at tilrådighedsståelsen af en organisk helikopter vil være en særdeles vigtig del af inspektionsskibets samlede operative kapacitet, og uagtet fokus traditionelt har været rettet mod de mange vellykkede redningsaktioner og patientevakueringer samt assistanceopgaver. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at helikopteren også udgør en helt og aldeles nødvendig kapacitet i forbindelse med udførelse af overvågning i Nordatlanten omkring Færøerne og ved Grønland i et havområde større end det samlede europæiske. Konsekvenserne af klimaforandringerne med afsmeltningen af havisen i Arktis og som følge heraf den stigende trafik af både krydstogt- og handelsskibe i og omkring Færøerne, understreger behovet for et effektivt og handledygtigt SAR-beredskab. Alene i 2010 sejlede mere end 67 store krydstogtskibe og flere handelsskibe ud og ind mellem Færøernes 18 øer. Alligevel råder Færøerne kun over to helikoptere, som kan udstyres til SAR-operationer. Af selvsamme årsag er det vurderingen, at det færøske beredskab ikke vil kunne dække mere end øernes eget behov, og at tildelingen af en LYNX-helikopter på permanent basis vil styrke det luftbårne beredskab ved Færøerne betydeligt, samt tilsikre den nødvendige redundans i forhold til de to færøske helikoptere. 18 FSB
19 Anvendelse af helikopterberedskab i Grønland Som det er tilfældet på Færøerne, er selvsamme problemstilling med klimaforandringer, afsmeltning af havis, åbningen af nye og flere sejlruter, og øget skibstrafik at genfinde i Grønland. Men modsat Færøerne er eftersøgnings- og redningsopgaver i Grønland at betragte som et rigsanliggende, hvorfor Danmark som medunderskriver af en række internationale konventioner vedrørende søfart og luftfart har forpligtet sig til ikke at forestå, men organisere et SAR-beredskab. Det overordnede ansvar for etablering af SAR-beredskabet i Grønland og for afholdelsen af de medfølgende udgifter i forbindelse med SAR-operationer involverer og påhviler således flere ressortministerier. 33 Til varetagelse af SAR-operationer råder det grønlandske selvstyre ikke over helikoptere, som er anskaffet, indrettet og anvendt primær til eftersøgning og redning, ligesom søværnets inspektionsskib med en LYNXhelikopter, to inspektionsskibe, fire politikuttere, flyvevåbnets luftfartøjer og forskellige statsskibe og andre skibe, som befinder sig i området, kun vil kunne påregnes til rådighed under forudsætning af at denne ikke er optaget til anden side eller ikke indenfor en tilstrækkelig kort reaktionstid. Det samme gælder de private flyselskabers luftfartøjer, som ligeledes kun kan påregnes indsat under forudsætning af, at kapaciteten er ledig og/eller i området. I Grønland som har en anden geografi, demografi og infrastruktur betragtes helikoptere som en aldeles betydningsfuld ressource. Således har der været placeret helikopterressourcer til beflyvning mellem de bebyggede områder i Grønland og/eller været tilgængelige ressourcer omfattende områderne Nordgrønland, Diskobugten, Midtgrønland og Sydgrønland samt Østgrønland. I hjemmestyrets betænkning om SAR-beredskabet i Grønland fra 1996 anbefales, at der dengang anskaffedes to S61 helikoptere, som skulle etableres som permanente redningsenheder bl.a. til brug ved brand på kystpassagerskibe og ved forlis samt forsvundne personer, kæntrede joller og ekstremturister. De to helikoptere som til formålet ønskedes indsat skulle, ifølge hjemmestyret selv, placeres i Ilulissat og Narsarsuaq. 34 Hvor behovet vurderedes til at omfatte to helikoptere, blev der omvendt ikke foretaget en nærmere analyse af finansieringen. Dog synes det uden for en hvilken som helst tvivl, at helikopterens egnethed som redningsressource er af afgørende betydning. Hvad angår rækkevidde og hurtighed, er det antagelsen, at helikopteren ville have været indsat hyppigere, end det har været tilfældet, såfremt denne havde stået tilrådighed. I 1999 var der således blot 38 missioner for SAR-beredskabet i Grønland, heraf 35 helikopteroperationer over hele Grønland. Det skal bemærkes, at der ikke foreligger oplysninger om, hvor mange af disse operationer der har været gennemført i Midtgrønland. 35 Såvel Grønlands Politi som Grønlands Kommando har i tilknytning til oplysningerne om indsatser begge anført, at en helikopter med sandsynlighed ville have været anvendt i flere tilfælde end de foreliggende, hvis en sådan inden for en tilstrækkelig kort reaktionstid havde været tilrådighed, og at denne ville have været bedre egnet end andre mulige tilrådighedsstående ressourcer, herunder politikuttere og andre skibe samt snescootere og hundeslæder. Dog har man ikke kalkuleret med kapaciteter, som man ikke har behov for og/eller er vidende om ikke kan forventes stillet tilrådighed inden for en tilstrækkelig kort reaktionstid FSB
20 Efter Statsministeriets forhandling med Erhvervsministeriet, Trafikministeriet, Justitsministeriet og Indenrigsministeriet blev det den 29. oktober 1999 truffet beslutning om midlertidigt at sikre tilstedeværelsen af en redningshelikopter i Midtgrønland. 37 Således blev der i perioden fra den 1. november 1999 til den 31. maj 2000, midlertidig placeret en S61-helikopter i Nuuk med henblik på SAR-operationer i Midtgrønland. Baggrunden herfor var en ændret struktur til trafikformål i Grønland omfattende private aktører. 38 Med aftalen om den midlertidige løsning, blev der samtidig mellem den daværende regering og selvstyret aftalt, at der skulle etableres en langsigtet løsning vedrørende SAR-beredskabet i Grønland. Blandt de foreslåede løsninger var en forlængelse af den midlertidige forlængelse for perioden 1. juni marts Dog blev det påpeget, at en forlængelse af den midlertidige ordning, ikke kunne ske uændret med henvisning til Statoils forventede brug af selvsamme S61-helikopter til transportbehov. 39 Som anden mulighed blev der fremsat forslag om en gennemførelse af udbud af en helikopter til løsning af SAR-operationer, patienttransporter og andre samfundsopgaver i Midtgrønland gældende for perioden 1. april marts 2005, hvorefter mulighederne for iværksættelse af en længerevarende løsning vurderedes bedre. Dels fordi den grønlandske trafikstruktur og regionaliseringen af sundhedsområdet forventedes at være faldet på plads, dels fordi det nordiske samarbejde om udskiftning af S61-helikopterne og valg af ny type helikopter forventedes besluttet. 40 Andre muligheder omfattede et nærmere SAR-samarbejde med Island og Canada, placering af en statsejet- og drevet helikopter, en kommerciel operatør, som både stiller helikopter til rådighed og varetager driften af denne eller en statsfinansieret helikopter, der drives af en kommerciel operatør, ligesom også muligheden for involvering af forsvaret fandt omtale, som dog ikke har forpligtelser for så vidt angår redningsberedskabet i Grønland udover den operationelle ledelse af søredningstjenesten, der udføres ved hjælp af Grønlands Kommando, som det blev udtrykt i Forsvarskommandoens udtalelse. Som det videre blev oplyst af Forsvarskommandoen, er forsvarets overordnede produkt i de nordatlantiske dele af riget suveræn tilstedeværelse, hvoraf muligheder for og kapaciteten til at løse mange og forskelligartede opgaver, herunder også eftersøgnings- og redningsopgaver er til stede. Alligevel ville forsvaret dengang ikke kunne påtage sig en egentlig rolle på SAR-området i Grønland med henvisning til manglende materielle og personalemæssige ressourcer. 42 Det var dog arbejdsgruppens anbefaling, at SAR beredskabet også på længere sigt burde opretholdes på et niveau, der ikke er ringere end det daværende. I den forbindelse understregede arbejdsgruppen vigtigheden af, at en langsigtet løsning burde omfatte helikoptere, som en tilgængelig ressource såvel i Midtgrønland som i de øvrige områder af Grønland. Således indgik selvstyret en aftale med Air Greenland om at kunne gøre brug af to S61 helikoptere med placering i henholdsvis Narsasuaq og Ilulissat samt en mindre helikopter af typen BELL i Nuuk. 20 FSB
21 Behovet for helikopterberedskab i Grønland Den 12. april 2005 nedsatte landsstyreformanden og den daværende statsminister en grønlandskdansk arbejdsgruppe vedrørende SAR og ulykker i Grønland med henblik på en vurdering af helikopterberedskabet i Syd- og Østgrønland samt sammenhængen i det samlede beredskab. Arbejdsgruppen blev delt op i to underarbejdsgrupper om henholdsvis sammenhængen i det samlede beredskab i Grønland og om helikopter beredskabet i Grønland. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde den 1. marts 2006, som udmundede i en rapport, benævnt SAR06- rapporten, udgivet i januar Efterfølgende og på grundlag af SAR06-rapporten og den endnu tidligere rapport om helikopterberedskabet i Grønland fra februar 2000, blev der udarbejdet en redegørelse vedrørende ulykker inden for SAR-området i Grønland, udgivet i maj I denne var det konklusionen, at SAR beredskabet fungerede generelt tilfredsstillende, og at dette vurderedes egnet og kapabelt til at håndtere de opståede hændelser, hvorfor dette ikke blev genstand for nogen egentlig analyse i redegørelsen. 45 Alligevel udtrykker Grønlands Kommando bekymring for situationen i Nordatlanten. Ifølge Grønlands Kommando har den internationale søfart kurs mod et forlis i Grønland, der kan blive lige så katastrofalt som i 1912, hvor passagerskibet Titanic forliste i Nordatlanten efter kollision med et isbjerg. Årsagen er, at Grønlands Kommando ikke kan følge med i en udvikling, hvor flere krydstogt- og handelsskibe finder vej til de ofte isfyldte og uforudsigelige farvande, hvoraf mange vel at mærke ikke er kortlagt. 46 I den forbindelse henvises til en hændelse den 23. november 2007, hvor krydstogtskibet M/S EXPLORER havarede i Antarktis. At samtlige passager og besætningsmedlemmer overlevede forliset, beror udelukkende på tilfældigheder som gunstige vejrforhold og at andre skibe tilfældigvis befandt sig i nærheden. I Ilulissat kunne det ligeledes havde fået fatale konsekvenser, hvor et krydstogtsskib for nogle år tilbage kom alt for tæt på et isbjerg. Havde isbjerget eller dele af dette løsrevet sig og faldet i vandet, ville skibet enten være grundstødt eller udsat for tsunamiagtige bølger med de deraf følgende konsekvenser for de ombordværende passagerer og besætningsmedlemmer. Det synes derfor uheldigt at tage udgangspunkt i rapporten om helikopterberedskabet i Grønland fra 2000 i forhold til den netop igangværende revurdering af behovet for helikopterkapaciteten. I denne vil der blot blive målt på, hvor mange gange helikopterkapaciteten har været under indsats, og ikke samtidig hvor mange gange denne ikke har været brugt, hvilket er mindst ligeså væsentligt at få undersøgt. Ved blot at foretage opgørelser over antallet af hændelser versus antallet af ikke-hændelser, vil der ikke skabes et retsvisende billede af det faktiske behov for helikopterkapaciteten. Vurderingen er, at både Grønlands Politi og Grønlands Kommando har behov for permanent flydækning året rundt med henblik på at kunne varetage nuværende opgavesæt, herunder og især overvågnings-, og eftersøgnings- samt redningsopgaver. Som det er tilfældet for beredskabet på Færøerne, vil de i dag skibsbaserede rednings- og eftersøgningshelikoptere for også Grønlands vedkommende kun kunne påregnes til rådighed under forudsætning af, at kapaciteten er ledig og/eller i området. 21 FSB
22 Hvorvidt og i hvilken udstrækning de til off shore-industrien tilknyttede helikoptere vil kunne blive stillet til rådighed for myndighederne såfremt situationen måtte påkræve dette, er ikke på forhånd at udelukke. Det er alt andet lige forventningen, at antallet af mulige tilrådighedsstående helikoptere vil være stigende i takt med at off shore-industrien udvider sine aktiviteter i området. Omvendt er det samtidig vurderingen, at besætningerne ikke vil få mulighed for at opbygge et tilstrækkeligt godt lokalt kendskab til geografi og vejrforhold, idet deres tilstedeværelse vil forbundet med off shore-industriens aktiviteter og dermed være tidsbegrænset. Et eksempel herpå er sommeren 2011, hvor Grønlands Politi/Region Nord en enkelt gang gjorde brug af tilbuddet fra Cairns om at benytte selskabets back-up helikopter med placering i Ilulissat. Idet Cairns har indstillet sine aktiviteter i området, er helikopteren ikke længere en mulighed, idet denne ikke længere står til rådighed, hvilket er alt andet end tilfredsstillende. Behovet for en permanent helikopterkapacitet i Grønland, herunder i Ilulissat, må afgjort betragtes som værende til stede. I Nordgrønland er SAR-operationer ofte forekommende, ligesom trafikken op gennem farvandet er stigende. Således er besøg af flere krydstogtskibe på en og samme dag ikke udsædvanligt på disse kanter. Samtidig opfører issituationen i Diskobugten sig stadig mere utilregneligt med meget skiftende ismængde i vinterperioderne, hvilket ofte får fiskerne og andre til at bevæge sig ud på havet. Også om sommeren er der en tæt isbræmme omkring Ilulissat, som skaber et forkert billede af den faktiske situation, og således på uheldigvis opmuntrer til sejlads på tidspunkter og i områder, hvor denne ikke bør finde sted. Hvor de store isfjelde tidligere sad fast i udmundingen til isfjorden, og hvor de og de mindre isfjelde kun få gange om året flød ud, er isbræen i dag trukket så meget tilbage, at isen brækker af over land. Det betyder, at isfjeldene er meget mindre, og at disse mindre fjelde uden stop flyder ud i Diskobugten hen over den tidligere stopklods: isbanken ved udmundeingen, og ligger omkring Ilulissat det meste af sommeren. Den begrænsende adgang til brug af helikopterkapacitet og den manglende afklaring af hvorvidt Air Greenland fortsat kan og skal flyve SAR-operationer for det grønlandske selvstyre, gør ikke situationen mindre vanskelig. Som led i den nuværende aftale mellem selvstyret og Air Greenland, modtager Air Greenland i dag tilskud fra selvstyret for samtidig at fastholde underskudsgivende luftfartsruter. I den forbindelse skal det bemærkes, at det grønlandske selvstyre og Air Greenland for nærværende netop forhandler om en forlængelse af den i 2000 indgåede aftale med henblik på en ny aftale herom, herunder anskaffelsen af nye helikoptere. Udsættelsen af behandlingen af Transportkommissionens Betænkning vedrørende infrastrukturen i Grønland i Inatsisartut på forårsforsamlingen i år, betyder dog, at der ikke umiddelbart kan træffes nogen beslutning herom. Ydermere har Air Greenland som privat virksomhed ikke i sinde at investere i nyt materiel, herunder nye helikoptere med henblik på en udskiftning af de nuværende to S61-helikoptere, om end Air Greenland for sit vedkommende har købt en produktionslinje på to nye helikoptere, og således har option på levering under forudsætning af, at aftalen forlænges. 22 FSB
23 Situationen og omstændighederne taget i betragtning bør Danmark og Grønland i fællesskab undersøge mulighederne for indsættelse af danske landbaserede eftersøgnings- og redningshelikoptere af typen EH101. Hvorvidt danske eftersøgnings- og redningshelikoptere i givet fald, skal udstyres med danske besætninger fra ESK 722 eller om det kan blive tale om en statsejet helikopter (fra ESK 722), der drives af en kommerciel operatør, vil være en mulighed blandt flere. Dog er det den almindelige opfattelse, at besætningerne ved Air Greenland råder over en stor ekspertise, ligesom disse har et indgående lokalt kendskab vedrørende såvel de geografiske som vejrmæssige forhold. Omvendt er det vanskeligt at fastholde et tilstrækkeligt højt kompetenceniveau med skiftende besætninger, som det er tilfældet med den nuværende ordning. Ydermere er det vurderingen at en EH101 helikopter udstyret med dansk besætning vil give bedre mulighed for et tættere samarbejde. I løsningen af SAR-opgaver er det tvingende nødvendigt at alle involverede parter kender deres respektive opgave og er uddannet til at varetage denne efter ensartede retningslinjer. Især danske politibetjente på assistance i kortere eller længere tid i Grønland får ikke nogen praktisk uddannelse i, hvordan man agerer under SAR, herunder hvordan man lader sig hoiste fra gyngende skib til helikopter eller omvendt. Under forudsætning af at der udstationeres en EH101 helikopter med dansk besætning, vil forudsætningerne for gennemførelse af flere øvelsesaktiviteter være skabt og kompetencerne styrket. Modsat i dag hvor der ikke er aftalt præcise procedurer mellem politiet og helikopterpiloterne fra Air Greenland eller andre i forhold til radiokommunikation m.v., taler politiet og forsvaret det samme sprog, ligesom politiet og Air Greenland heller ikke anvender de samme sø- og landkortkort og derfor ikke aflæser GPS koordinater i samme format og som skaber eller kan skabe forvirring i samarbejdet. Under alle omstændigheder synes det indlysende og logisk, at såfremt Grønlands Politi skal kunne påregne et optimalt udbytte af en helikopterkapacitet, forudsættes det dels at denne primært er dedikeret til SARopgaven (ikke ensbetydende med at disse ikke vil kunne finde anvendelse til et bredere formål alt afhængig af konstellationsmodellen, herunder en mulig aftale med privat entreprenør), dels at Grønlands Politi ikke med sikkerhed kan vide hvorvidt der kan disponeres over forsvarets helikopter, ligesom det ikke er muligt at tilrettelægge beredskabet alene efter positionerne på Grønlands Kommandos fartøjer. Endelig og i naturlig forlængelse heraf bør der samtidig rettes fokus på behovet for permanent dækning i Grønland (læs: 365 dage om året) med fastvingefly (challengeren). Hvor helikopteren som kapacitet vil være uundværlig i forhold til eftersøgnings- og redningsopgaver, vil et fastvingefly kunne nå langt på kort tid, og i tilfælde af havari og/eller nødstedte til havs kunne droppe flåder m.m., og således være Initial OnSceene- Coordinator indtil skibe og/eller helikoptere kan nå frem og forestå den egentlige evakuering. 23 FSB
24 24 FSB
25 Island som maritim sikkerhedsog samarbejdspartner I regeringsgrundlaget fra oktober 2011 formuleret af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, hedder det, at flere lande bør indgå et tættere samarbejde på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Således er det regeringens intention, at de nordiske lande omfattende Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island intensiverer det nuværende sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde til også at omfatte en egentlig samtænkning af kapaciteter og fælles drift, hvor det synes oplagt og er praktisk realisabelt. 47 Med andre ord, på de områder hvor det giver en bedre og mere intelligent udnyttelse af de samlede ressourcer. Taget i betragtning at Islands område for luftredningsopgaver, ikke at forveksle med søredning, i forvejen strækker sig forbi Færøerne og langt op til den østgrønlandske kyststrækning, synes det både oplagt og logisk, om Danmark og Island i fællesskab overvejer et formaliseret samarbejde med henblik på at skabe et bedre dækkende og sammenhængende SAR-beredskab i Nordatlanten og Arktis. Hvor Danmark vil kunne skabe mere og bedre tryghed på Færøerne og i forhold til Østgrønland, vil Island for sit vedkommende kunne drage en direkte økonomisk fordel med henvisning til landets planer om indkøb af nye helikoptere til SAR-beredskabet. 25 FSB
26 Island råder i dag over 1 PUMA-helikopter og har chartret yderligere 2 PUMA-helikoptere. Med henvisning til Islands forestående udskiftning af de nuværende helikoptere af typen PUMA, bør det overvejes, hvorvidt det fra dansk side bør udlånes to helikoptere af typen EH101 (fra ESK 723) til den islandske kystvagt. Bemandingen af helikopteren, uddannelse/omskoling af besætningerne samt driftsomkostningerne bør forestås af den islandske kystvagt selv. Omvendt skal Island for sit vedkommende bistå og understøtte Kongeriget Danmark med betryggelsen i Rigsfællesskabets nordlige områder omfattende Færøerne og Grønland. Det er vurderingen, at Island råder over et aldeles kompetent og kapabelt SAR-beredskab, som uden tvivl overhovedet vil kunne magte opgaven, ligesom den islandske kystvagt råder over det fornødne logistiske apparat. Hvad angår søredningstjenesten i Island, er denne organiseret i henhold til en forordning fra 1990 med henblik på at koordinere SAR-opgaver omkring Island i overensstemmelse med ICAO annex 12, IMO og ICAO anbefalinger og nationale aftaler. Den islandske luftfartsadministration (Icelandic Civil Aviation Administration) er ansvarlig for flyveredningstjenesten. Den islandske maritime SAR-organisationskomité repræsenterer henholdsvis den islandske kystvagt, det islandske teleselskab og National Life Saving Association of Iceland og har til opgave bl.a. at udarbejde detaljerede koordinationsinstrukser inden for det maritime SAR-område, ligesom National Life Saving Association of Iceland har ansvaret for redningsopgaver inden for det område, der ligger nærmest kysten. Hvor National Life Saving Association of Iceland har ansvaret for redningsopgaven i kystområdet, er det den islandske kystvagt, der har ansvaret for havområdet. Begge organisationer driver hver deres egen MRCC, dog i et tæt samarbejde. Det er på den baggrund vurderingen, at Island med den omtalte infrastruktur og logistik i et samarbejde med Danmark vil kunne bidrage til et bedre SAR-beredskab i Nordatlanten og Arktis i almindelighed, og for Færøernes og Østgrønlands vedkommende i særdeleshed. I forvejen pågår der overvejelser om i højere grad at anvende Island i forbindelse med forsyningen af Østgrønland med det mål at effektivisere og forbedre servicen. 48 At samarbejdet mellem Island og Danmark er oplagt, fremgår også i rapporten vedrørende Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis , hvor Island på områder som maritim sikkerhed fremhæves som en central partner. 49 Et samarbejde mellem Kongeriget Danmark og Island vil betyde en langt bedre udnyttelse af de samlede ressourcer, ligesom det vil bidrage til en betryggelse af områderne i Nordatlanten og Arktis. Det er samtidig vurderingen, at et sådant samarbejde på dansk initiativ vil kunne danne skole og præcedens for et voksende samarbejde omkring varetagelsen af SAR-opgaven i Nordatlanten og Arktis omfattende flere lande samt med flere muligheder og større perspektiver, som eksempelvis en fælles Task Force og/eller fælles kom-mando for al skibstrafik nord for polarcirklen. Endelig vil regeringen med et sådan initiativ omfattende et tættere samarbejde mellem Kongeriget Danmark og Island m.fl. ikke blot kunne gøre Danmark til foregangsland inden for SAR-området, men også indfri egen målsætning i regeringsgrundlaget fra oktober 2011, og således demonstrere sin faktiske og oprigtige vilje til samtænkning af militære kapaciteter på tværs af lande- og sømilgrænser FSB
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk
RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04
RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne
Læs mereMøde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende
Læs mereSkibsfartens og Luftfartens Redningsråd. Mål- og resultatkrav for redningstjenesten i Arktis
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd Mål- og resultatkrav for redningstjenesten i Arktis Januar 2016 Generelt I Grønland er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste, dagligt benævnt SARtjenesten
Læs mereIDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen
IDA Symposium Arktiske udfordringer Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet Kim Jesper Jørgensen Agenda Arktis set fra Rigsfællesskabet Muligheder og udfordringer Regeringens politik Forsvarsministeriets
Læs mereSINE I KYSTNÆRT OMRÅDE
MARINESTABEN SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE ORIENTERING AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO, MARINESTABEN VED NILS BJERRING STRANDBYGAARD KL/SAGSBEHANDLER SAR 28. JANUAR 2015 FORSVARET MST-MSP312 28.01.2015 SINE I
Læs mere4. november 2012 EM2013/31 EM2013/56 BETÆNKNING. Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende
4. november 2012 BETÆNKNING Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges i samarbejde med staten at undersøge mulighederne
Læs mereJRCC DANMARK. OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP TRUE TRAIL 3MIN EBL 098,6 > 235,1 <
JRCC DANMARK 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP EBL 098,6 > 235,1 < OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando TRUE TRAIL 3MIN VRM >2,65 NM< 8,31 NM Agenda Redningstjenesten, JRCC Danmark Ansvar
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03
RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/02 om søredningstjenestens effektivitet
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets
Læs mereKOMMISSORIUM 4. december 2013
KOMMISSORIUM 4. december 2013 Bilag: 1 STYRKELSE AF FORSVARSMINISTERIETS OPGAVELØSNING I ARKTIS Indledning Der sker i disse år store og gennemgribende forandringer i Arktis. Klimaforandringerne i Arktis
Læs mereForsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis
Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Rigsfællesskabet Miljø Størrelsesforhold Grønland Udfordring nye ruter Udfordring Udfordring
Læs mereSTATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005
Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 171 - Svar på Spørgsmål 9 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 2-17 af 26. maj 2005 stillet
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem alle dele af rigsfællesskabet med hensyn til aftjening af værnepligt
Beslutningsforslag nr. B 61 Folketinget 2016-17 Fremsat den 1. februar 2017 af Marie Krarup (DF), Søren Espersen (DF) og Martin Henriksen (DF) Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem alle
Læs mereDen Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")
DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Danmarks indsats i Arktis
Rigsrevisionens notat om beretning om Danmarks indsats i Arktis Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks indsats i Arktis (nr. 16/2012) 12. juni 2018 RN 704/18 1. Rigsrevisionen
Læs merekonkret besvarelse af spørgsmål i betænkningen til 2. behandling af EM 2008/31
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets Frednings- og
Læs mere10 mål for et sikkert Arktis. Forsvarspolitisk udspil fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget frem til 2019 INUIT ATAQATIGIIT
10 mål for et sikkert Arktis Forsvarspolitisk udspil fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget frem til 2019 INUIT ATAQATIGIIT 10 mål for et sikkert Arktis Forsvarspolitisk udspil fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget
Læs mereMonica bemærkede at ingen havde indsendt kommentarer til referatet hvorefter det blev godkendt.
Referat fra Nordred mødet i Thorshavn den 17. til 19. maj 2016. Deltagere: Monica Rhodiner, Mats Berglund, Anna Kaikkonen, Mikko Jääskeläinen, Hjálmar Björgvinsson, Morten Helge Hansen, Martin Berg, Niels
Læs mereSiumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.
SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05
RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/04 om Helsinki-konventionens bestemmelser
Læs mereJuli 2019 SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I GRØNLAND 2018
Juli 9 SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I GRØNLAND 8 Resumé Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland er fastsat som
Læs mereDagsorden. Torsdag: 5. juni Sted: Hotel Føroyar, Oyggjarvegur 45
Vestnordisk Råds Temakonference 5.-8. juni 2008 i Tórshavn på Færøerne ÆNDRET SITUATION REDNINGSSAMARBEJDE I NORDATLANTEN Hvilke samarbejdsaftaler om redning har de vestnordiske lande, ved hvem og hvilke
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) (beretning nr.
Læs mereMål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018
Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 4 Den koncernfælles mission og vision... 4 Det strategiske målbillede... 4 2.1. Strategiske
Læs mereRigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen
Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.
Læs mereTrafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i.
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i Trafikudvalget Tirsdag den 26. april 2005 Indledning. Som min kollega
Læs mereDecember Rigsrevisionens notat om beretning om. Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver
December 2018 Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens 18, stk. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mere1.1 Kommissorium Den midlertidige løsning Ændring af trafikstrukturen Det overordnede ansvar:...11
Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Kommissorium...3 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning og arbejdets tilrettelæggelse...3 2 Resume...4 3 Baggrund...7 3.1 Den midlertidige løsning...7 3.2 Ændring af
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) November 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) November 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) (beretning nr.
Læs mereMål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018
Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018 11. december 2017 Indhold 1. Indledning... 1 2. Strategisk målbillede 2018... 2 3. Mål for 2018... 4 4. Opfølgning... 7 5. Påtegning... 8 1. Indledning
Læs mereEM2008/76: Svar på ordførerindlæg
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets medlemmer /Her
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
17. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet. December 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Helsinki-konventionens
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 431 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 431 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 13. april 2018 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Hanna
Læs mereUdenrigsministeriet Fiskeristyrelsen maj 2019 REGLEMENT. for assistance fra Fiskeristyrelsens skibe. (Bugseringsreglement)
Udenrigsministeriet Fiskeristyrelsen maj 2019 REGLEMENT for assistance fra Fiskeristyrelsens skibe (Bugseringsreglement) Udenrigsministeriet Fiskeristyrelsen/Fiskerikontrol Sagsnr.: 18-00-000153 Dato:
Læs mereÅbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S)
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 561 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 27. april 2011 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK
Læs mereTalepapir til brug for samråd i Folketingets Trafikudvalg 26. april 2005 om Karen Danielsens påsejling af Storebæltsforbindelsen 3.
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 120 Offentligt Talepapir til brug for samråd i Folketingets Trafikudvalg 26. april 2005 om Karen Danielsens påsejling af Storebæltsforbindelsen
Læs mere27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets EH-101 helikoptere. April 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets EH-101 helikoptere April 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forsvarets EH-101 helikoptere (beretning nr.
Læs mereUddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder.
Hjemmeværnskommandoen Institution Hjemmeværnskommandoen Forfatter Steen Gøtsche, Major Opgavetypen der eksemplificeres Beredskab Kort om Hjemmeværnet Hjemmeværnet har i forsvarsforlig 2005 2009 af 10.
Læs mereHoldninger til Hjemmeværnet
Holdninger til Hjemmeværnet 19 Forord Hjemmeværnskommandoen har bedt Danmarks Statistik om at kortlægge danskernes holdning til Hjemmeværnet. Undersøgelsen er et bidrag til Hjemmeværnets årsrapport og
Læs mereGrønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt
Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt MINISTEREN Grønlandsudvalget Folketinget Dato J. nr. 17. april 2015 2014-4402 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon
Læs mereTeknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande
Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande Søfartsstyrelsen udbyder en undersøgelse af, om der kan foretages landbaseret lodsning i danske farvande med en tilsvarende
Læs mereL 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland)
L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland) Erhvervsudvalget v/hr. Henning Hyllested stiller spørgsmål til Erhvervsministeren; og svarene fra Erhvervsministeren
Læs mereAktstykke nr. 37 Folketinget Forsvarsministeriet. Københavns, den 20. november 2018.
Aktstykke nr. 37 Folketinget 2018-19 37 Forsvarsministeriet. Københavns, den 20. november 2018. a. Forsvarsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at totaludgiften for projektet
Læs mereIII RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT VI I EU-TRAKTATEN
L 348/130 Den Europæiske Unions Tidende 24.12.2008 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT VI I EU-TRAKTATEN RÅDETS AFGØRELSE 2008/976/RIA
Læs mereAtt: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover
Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 158 Offentligt Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover Goddag, I relation til den
Læs mereNOTAT OM ØSTERSØREGIONENS STATERS LUFT- OG FLÅDEFARTØJERS ADGANG TIL OG OPHOLD PÅ ANDRE STATERS SØTERRITORIER
Forsvarsudvalget 2018-19 FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt NOTAT OM ØSTERSØREGIONENS STATERS LUFT- OG FLÅDEFARTØJERS ADGANG TIL OG OPHOLD PÅ ANDRE STATERS SØTERRITORIER Dato: 29. januar
Læs mereUdkast til. Lov om Grønlands Selvstyre
Udkast til Lov om Grønlands Selvstyre I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015
Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Vejrforholdene i Det Indiske Ocean har siden nordøstmonsunens ophør
Læs mereHandlingsplan for gennemførelse af forslagene i rapporten vedrørende øget anvendelse af lodser samt styrket overvågning af sejladssikkerheden.
Forsvarsministeriet Miljøministeriet Udenrigsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 26. maj 2004 Handlingsplan for gennemførelse af forslagene i rapporten vedrørende øget anvendelse
Læs mereLov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder
1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 31. marts 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager
Læs mereLov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder
1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 4. maj 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager
Læs mereEuropaudvalget 2015 KOM (2015) 0159 Offentligt
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0159 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.4.2015 COM(2015) 159 final 2015/0081 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE Paris-aftalememorandummet om havnestatskontrol
Læs mereKOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)
KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,
Læs mereDette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 234 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 23. april 2012 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
Læs mereKommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg
Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om Danmarks indsats i Arktis. September 2013
Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks indsats i Arktis September 2013 B E R E T N I N G O M D A N M A R K S I N D S A T S I A R K T I S Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning...
Læs mereNORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,
NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske
Læs mereSundhedsberedskabet i Grønland
Sundhedsberedskabet i Grønland ved afdelingschef, Direktoratet for Sundhed Disposition 1) Lidt fakta om Grønland. 2) Beredskabskommissionen 3) Sundhedsberedskabet. 4) Centrale katastrofeledelse. 5) SAR
Læs mereBETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxxx 2012 om ændring af Inatsisartutlov om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende
Læs mereResumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde. under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel
Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde Kommune under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel og kommunalfuldmagtsreglerne vil være afskåret fra at køre ambulancekørsel i tre andre
Læs mereJustitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt
2015-5 Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt Ved dom af 1. juni 2012 kendte Højesteret udlændingemyndighedernes afgørelser om opholds- og meldepligt i forhold til en konkret udlænding
Læs mereNotat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland
1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse
Læs mereOrientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt.
Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni 2005 01.31.06/05-0119 Orientering til Landsstyret
Læs mereEjerstrategi for Brand & Redning MidtVest
Baggrund og formål Ejerstrategi for Brand & Redning MidtVest 2019-2022 Regeringen og KL indgik i aftalen om kommunernes økonomi for 2015, at kommunerne senest den 1. januar 2016 skulle etablere op mod
Læs mereKampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis
Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget
Læs mereBekendtgørelse af teknisk forskrift om forholdsregler til forebyggelse af sørøveri og væbnede overfald på danske skibe
Bekendtgørelse af teknisk forskrift om forholdsregler til forebyggelse af sørøveri og væbnede overfald på danske skibe I medfør af 6 og 32, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af
Læs mereBESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY
NOTAT BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY Indledning De danske F-16 fly planlægges pt. anvendt indtil ca. 2020, hvorefter de knap 40 år gamle fly vil være nedslidte og teknologisk
Læs mereUdvalget for Landdistrikter og Øer ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 95 Offentligt
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 95 Offentligt MINISTEREN Udvalget for Landdistrikter og Øer Folketinget Dato J. nr. 11. februar 2015 2015-423 Frederiksholms
Læs mere24. november 2008 EM 2008/15 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende
24. november 2008 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Familieudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at iværksætte kurser til at uddanne samtalepersoner
Læs mereSkjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013
Skjal 1: Tilráðingar 2013 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi 17. 22. august 2013 Rekommandation nr. 1/2013 Vestnordisk Råd har, den 20. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser
Læs mereBekendtgørelse for Grønland om skibes sikre sejlads m.v.
Bekendtgørelse for Grønland om skibes sikre sejlads m.v. I medfør af 1, stk. 3, 3, 6 og 32 i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, som ændret ved lov nr. 1384 af 23.
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om udflytning af statslige arbejdspladser
Rigsrevisionens notat om beretning om udflytning af statslige arbejdspladser Oktober 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 18/2017
Læs mereUdlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K
Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:
Læs mereAd pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende:
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 5. september 2001 afgav jeg rapport om min opfølgningsinspektion den 24. august 2001 af detentionen i Nuuk. I rapporten anmodede jeg Politimesteren i Grønland, Justitsministeriet
Læs mereSKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I GRØNLAND 2015
Forsvarsudvalget 6-7 FOU Alm.del Bilag Offentligt Oktober 6 SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I GRØNLAND 5 Resumé Mål- og resultatkravet for
Læs mere1. De statsretlige rammer for Naalakkersuisuts adgang til at foretage udenrigspolitiske dispositioner
Grønlandsudvalget 2012-13 GRU Alm.del Bilag 55 Offentligt JUSTITSMINISTERIET UDENRIGSMINISTERIET Notat om Naalakkersuisuts udenrigspolitiske beføjelser i lyset af en mulig ophævelse eller ændring af nultolerancepolitikken
Læs mereMedlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig
Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit
Læs mereIkke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015
Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold FE vurderer på baggrund af den nuværende tendens
Læs mereNAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la
Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om modkøb ved køb af forsvarsmateriel hos udenlandske leverandører. December 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om modkøb ved køb af forsvarsmateriel hos udenlandske leverandører December 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om modkøb ved køb af forsvarsmateriel
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015
Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er ikke aktive, og det er usandsynligt,
Læs mereOffentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009
Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009 Grundlaget for kommissionens arbejde Kommissionens opgave: Bidrage til at forberede politisk aftale om forsvarets videre udvikling efter
Læs mereI disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.
1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------
Læs mereDu har den 21. september 2018 stillet Naalakkersuisut spørgsmål vedr. lufthavns investeringer.
Nunanut Allanut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Udenrigsanliggender NAALAKKERSU ISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede Inuit Ataqatigiit!Her
Læs mereJustitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark sikkerhedskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E M O B I L 9 1 3 2 5
Læs mereFM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat
RETTELSE 8. april 2007 Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed den årlige Udenrigspolitiske Redegørelse.
Læs mereSkatteankestyrelsens underretninger om sagsbehandlingstid mv.
Skatteankestyrelsens underretninger om sagsbehandlingstid mv. En borger klagede til ombudsmanden over Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid i en konkret sag om værdiansættelse af et motorkøretøj. 9.
Læs mereDen 1. juli træder en lovændring i kraft og den betyder en ændring i Havarikommissionens undersøgelsesforpligtigelse.
Nyhedsbrev Ændring af lov om luftfart pr. 1. juli 2013 Den 1. juli træder en lovændring i kraft og den betyder en ændring i Havarikommissionens undersøgelsesforpligtigelse. Overordnet bliver luftfartsenhedens
Læs mereGrønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet
Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet Beslutningsreferat fra mødet i Arbejdsgruppe vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål den
Læs mereJustitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Christian Fuglsang, cfu@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T
Læs mereForsvarsministeriets vurdering af eget beredskab
Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om Dansk Institut for Internationale Studier
2011/1 BTL 155 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 16. maj 2012 Betænkning over Forslag til lov om Dansk Institut
Læs mereSikker sejlads i Arktis, en præsentation af nationale og internationale initiativer
Sikker sejlads i Arktis, en præsentation af nationale og internationale initiativer? Styrbord eller bagbord Kontorchef Per Sønderstrup, Søfartsstyrelse Arktiske rammevilkår Millioner af kvadratkilometer,
Læs mereDANISH JOINT ARCTIC COMMAND the coolest Command on Earth
DANISH JOINT ARCTIC COMMAND the coolest Command on Earth Nuuk, Greenland Major Karl K. Kronskjold, CH J5 (Plans) ARKTISK KOMMANDO DAGSORDEN Arktisk Kommando opgaver og enheder Samarbejde Udvikling RELEASABLE
Læs mere